Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Grundtvig, N. F. S.; af Nik. Fred. Sev.

Grundtvig ; med lithographerede Afbildninger tegnede af D. Jacobsen.

Titel | Title: Græsk og nordisk Mythologi for Ungdommen

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : H. J. Bing & Søn, 1847 Fysiske størrelse | Physical extent: VIII, 282 s., [32] tav.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

^

v k l K0^6kl_I6k 6I6l_I0Ik!<

1.-2.8 29 8°

1 1 29 O 8 OOZ5Z X

- f -

^ - 5 ^

»

»

> " 7 ^{-//.'-l 'li.> A 7 - , .}

' -

- V L -

M ^ .

>>

- '7 '

'!> . : -»

/-> - >

- ^ .-' -- '-

vi' j, . ^ s -

-7^ , , ^

?7,

.(7:

L - G - .

- M

5 < ^ - T ' L <

, - - ' V .

G

. ».

- W

>

M

^ - . v ?

. - -

v.

^ L FZ « »

^ ?7-, <

i '-- >. / - "

- " ," 7 ' > "

- w '

.^i.'

S ' - M

V- ^ ^

^ ^ ^ »«.E '

»> - ' ? - . V , : - , > > « : ' .

^ ' - - - ' ^ v

-5 r-

G

'

ZA

v , 6 b

. -->v

-,

V?/ . /5.^'x-r? ^

-ER^ >' n

»: V :

> >

!> z», , '

^ M K

.i

" '

^7 ^ '

- >i.- W

O ^ "

. ^ - "'tz" ^ />-V- >' -

' H, s > 4 . ' - ' " - '-' .

^ O .

't^ ' ' ^

"-i 6

v

-

' - »-

' -r' v Ns-

V - . > . I

E»»- » ^

-^ j

°--7' - ', > '

' ^ v 'L

-v ^ « ' - >- ^ ^ *

< >L-»7 H/ '

' '

Z M -

^ ^ l'

V.

„ V ? ,

. ' 7^

*7 ^ ^

>7,- ^ .'*^!

" V '

L -V

. p '

*> ' ^

^ ^

- -^

-V

: >

' ^ 4^ > '

- '^ 7 ^ > >.

a-r -- . - ^V.'''/':---S

-—- . -

'.r'^7^ /^ 4v

^ ^ ' i

»>

-4 ^ »- '^

- - L ' M r .

_____>

5^^ '

-- 7

... M '

^ M W W ? 7 ? M

7-^! V. ' '1^M>:I,.'^kj?:r. '" - M-. -

-'-I

. . . '. .

'' ' - ,-

'^' >-''«-- ' - ' ^ > 1

- ^ 7 ' ^ -L> ^ 7 ^

M '^' '. O . > . - . ' '

< '

M 7^7,. ^ - r

^ -

AF's

^ . . " ' M v -

. .

M

-- i.

' 7 ' .

- s

.

'r

. . . , . ' 7 ^

?» ' ' ' ' *

M .' > > - l

- tz ,

>>' r

. / '

» ^ - , "

/

'5 -.

^ "5 ' » ^

» ^ '

-17>

^ 7 " . -

-

G .

' /

.

,

» >

v ^,

> / - "

- - > - -

.

'

- — -

X

^ * - «-

r . > - .

./" M

^ : p ? "

» - z ' »

>' i /-

-^ M /- ^ ' ^ ! ? . ' 2 ' M

« E . ' - - - . ^ ' ^

^>v

7 - E W H ^ ^ ^

^ ' /. - ^ ^{' >^- .'} ^ '<- > ..-»

'/ ^ ^

/?

"7 - -

,

G '

- <' - 7 " L^

. - .>V »/-

^ W M ^ jS L L L . ^

' -

Grwsk og Nordisk

M y t h o l o g i

- >

fo r

Ungdommen

af

N ik. Fred. Sev. Vrun-tvig.

Af gammel Vin og Blomster nye Guldbcegeret faaer Roes og Ry.

Pi ndar .

M cd lithographerede A fbildninger,

tegnede af D. J a c o b s e n .

F o rla g t af H . I . B i n g Sc S o n .

Trytt hos S. T r i e r .

L 8 » r

i r

-

f ^ -

' 7

^ s , ^

U '

F o r t a le .

E n k o r t M y th o lo g i fo r U n g d o m m e n er d e t, F o r ­ lig g e re n har onsket fra m in H aand, og da nu baade smaa B o g e r er de vanskeligste at skrive og de yngste F o lk van­

skeligst at undervise g o d t , saa har jeg ingen Umage spa­

r et , men om Bogen derfor er blevet bedre t i l sit B r u g , det kommer an paa en P ro ve . A t jeg fo r Korthedens S k y ld har beskaaret m in Udsigt baade over det G ris k e og Nordiske H e l t e l i v , haaber je g , skal ei medfore anden U lim p e end at man hist og her finder N o g e t lovet, som udebliver.

T re F o r tr in h a r jeg im id le rtid s tr ib t at give denne lille B o g , i det jeg forbandt N o r d e n s M y th e r med G r i k e n l a n d s , oste dem udelukkende af de b e d s t e K i l ­ d e r og lagde an paa virkelig at f o r d i l l e dem, saa de kunde nytte og fornoie.

Hvem der endnu, m idt i N o r d e n , anseer A lt hvad der i kke er G r i s k eller R o m e r s k , og i s i r a lt ig te

* *

N o r d i s k for B a r b a r i s k , maa nemlig vel kalde det en H ovedfeil, at N o r d e n s G uder her kicrkt stilles ved S iden ad G r ecken l a n d s , men jeg kalder det ligefuldt et ver­

senligt F o r t r in , som den N o r d i s k e Ungdom, hvis B o ­ gen ellers tilta le r dem, v il takke mig for.

Hvem der saa aldeles forguder L a t i n e n , at de endog v il have den G rer ske M y th o lo g i fo rtrin lig ost a f L a t i n s k e B o g e r, skiondt den derved aabenbar fo rv irre s og forvanskes, de v il sagtens ansee det fo r et n yt B e v iis paa m it gruelige N o m e r h a d , at jeg kun bar udspurgt G r e r k e r n e selv om d e r e s Guder og Helte, Men det er jo desuagtet det eneste N ig tig e , og, ved i In dh oldsliste n at tilfo ie de g c r n g s e s t e Latinske N avne paa G r c r s k e Guddomme, har jeg lcrmpet mig det meste m u lig t efter gammel S le n d ria n .

Hvem der endelig endnu tro e r, at de morkeste, tor- reste og kiedeligste S k o l e b o g er er de bedste, maa vel ogsaa m isb illig e min Hensigt: at giore denne lille B o g saa tydelig, morsom og liv lig , som jeg kunde, men da Let sagtens kun maadelig er lykkedes, saa den kan vcrre dun­

kel, to r og kiedelig nok, v il jeg ikke her videre bekccmpe den Latterligste af alle Latinskolens In d b ild n in g e r.

H vad nu K ilderne angaaer, da har jeg ve l, som K y n d i g e v il incrrke, strcrbt med egne O ine at efterser A l t bvad her kunde komme i B e tra g tn in g , men dog, baade fo r K ortheds og N igtig he ds S k y ld , ncrsten udelukkende i den Gr c r s k e M y th o lo g i holdt mig t il Hesiods T h e o - g o n i (S ta m ta vle ) og A p o llo d o rs B i b l i o t h e k , og i den N o r d i s k e ti l G d d a s a n g e n e og den saakaldte

V

S n o r r o s E d da eller G ylfelegen, Bragesnakken og S k a ld a ; og det iglen saaledes, at jeg ha r strcrbt at give h e l e det mythiske In d h o ld a f T h e o g o n i e n og V o - l u s p a , som H o v e d - K i l d e r , med det V igtigste af H jelpe-K ilderne.

V i l man nu lige, at en O v er ser t t el se af A p o llo - dors B i v l i o t h e k og S n o r r o s E d d a vilde vcrre de b e d s t e M y th o lo g ie r f o r U n g d o m m e n , n a tu rlig v iis t i l at -' lcrre i n d e n a d , da er jeg ncrrved at troe det Sam m e, men sporger m an, hvi jeg ikke har strcrbt a t give noget L ig ­ nende, da var det ingenlunde blot R u m d e rtil, jeg fa t- K tedes, th i det kunde je g under ingen Omstændigheder I g io re , fo rd i jeg har en b e s t e m t O v e rb e v is n in g baade

^ om M yth o lo g ie n s c r g t e K ild e r og om de c r g t e M y - thers V i g t i g h e d .

T^rnkde jeg nemlig, som vel endnu de Fleste, at M y - t h o l o g i og A f g u d e r i v a r hip som h a p , og at M y - therne ei havde andet at betyde end hvad v i Allesammen veed og kan udtrykke langt kortere og klarere, saa man stal kun lcrre M y t h o l o g i fo r at vid e , hvad det er D i g t e r n e spiller paa og de a n d r e K o n s t n e r e har v il­

let a fb ild e , da spildte jeg n a tu rlig v iis ikke T id og F lid paa nogensomhelst mythologist F rem stilling . N u derimod, da jeg veed, at alle cr gt e M y th e r er de tilsvarende Folke- Aanders L i v - U d t r y k , saa G r c e k e r s og N o r d b o e r s M y th o lo g i har netop ligesaameget at betyde, som de bar selv, i hele deres Levnetslob, og at den staaer vcrsenlig i samme F o rh o ld t i l det grove A f g u d e r i , som den o p ­ r i n d e l i g e Ehristendom staaer t i l B i l le d d y r k e l s e n

og al t P a p i s t e r i e t , nu maa jeg ansee det fo r et a f F o l k e l i v e t s store A nliggender, at U n g d o m m e n igien bliver bekiendt med sine F e r d r e s og F r e e n d e r s M y - tber, og skal jeg fremstille dem, maa det mrre i den a? g-

t es t e Skikkelse, jeg kiender.

M e n burde jeg dog ikke helst udeladt F v r k l a r i n - g e r n e ?

H erover har jeg selv grublet endeel, da jeg ikke har mindste Lyst t i l at fode Eftersnak, men kun t i l at vcrkke Eftertanke, og, i det Hele taget, fandt jeg S porgsm aalet tvivlsom t, men det blev mig klart, at e n t e n maatte je g opgive at skrive en M y t h o l o g i fo r U n g d o m me n eller tilfo ie mine F o rkla rin g e r. D e ls kunde je g nemlig i k k e forsvare, at give Ungdommen F o rtæ llin g e r, der t it klinge meget stygt, uden at sige, h v a d der forsonede mig med dem, og dels kunde je g ikkeH orteclle med L iv uden idelig at pege paa, hvorledes M e n n e s k e - N a t u r e n fo r mine O in e speiler sig i de Gr c es k e og M e n n e s k e - H i s t o ­ r i e n i de N o r d i s k e M y th e r. F o r Resten, saa da man i alle M y th o lo g ie r fo r Ungdommen finder et S la g s F o r ­ k l a r i n g e r , maae de vel, om de end igrunden helst skulde - blevet borte, nu og herefter ansees fo r et nodvendigt Onde,

man kun maa strccbe at giore saa lidet, som m uligt. D e r­

fo r har jeg s t r c c b t baade at sllrkke Vingerne paa mine F o rkla rin g e r og at skille dem fra F o rtæ llin ge n, saa de, efter B e h a g , kan medtages eller overspringes, og S a a - meget er vist, at naar v i, under N a v n af F o r k l a r i n g , tilskrive vore S t a m f c r d r e vore laveste og loseste H v e r ­ d a g s t a n k e r , som N o g e t, de opflammedcs af og hen-

VI i

»-

reves t i l at f o r g u d e , da bauer vi os ad som vauartige B o r n , der vilde forcere vore gamle F orcrldre vore fo r­

slidte Hverdagsklcrder t il at krye sig a f, fornoie sig og stadse med, a lt under det smukke Paaskud, at kun O l d - - S a g e r passe t i l de G a m l e .

D e A f b i l d n i n g e r , som folge med B ogen, h a r jeg­

vel egenlig intet A nsvar fo r , men da det dog har beroet paa m ig, h v i l k e F rem stillinger det skulde mrre, har jeg sorget fo r, at de t i l den Grcrske M y th o lo g i blev uanftode- lige og. saavidt m u lig t, crgte Gr c e s k e , og at de t i l N o r ­ d e n s M y th o lo g i, saavidt m u lig t, fik en N o r d i s k R etning.

T i l S lu tn in g maa jeg anmcrrke, at P h o n i x - M y - t h e n , som dog har en hoi S tje rn e hos m ig, har jeg med F lid udeladt,, fo rd i den horer t il en ganske a n d e n M y th e - K reds end baade den G r i s k e og N o r d i s k e og fandt derfor ikke i Bogen passende Selskab. V e l er jeg nu ncer ved at angre Udeladelsen, iscrr, fo rd i det flaner m ig, at U n g d o m m e n sjelden eller a ld rig lceser F o r t a l e r , men nu er herved ikke andet at giore, end, som jeg havde be­

tænkt, kort at fortcelle, man har en gammel o s t e r l a n d s k M y th e om S o l e n s deilige S a n g f u g l , der, efter et tu - sindaarigt L iv , bygger sig en Nede, fu ld a f hele P la n te ­ rigets V e l l u g t , og opbrcendes ved S o l i l d e n tilligemed den, men kryber saa dog u d . a f A s k e n p a a n y, som en G l i m m e r - O r m , der ncrres med T u g g og forvand­

les efterhaanden t il en ung P h o n i x - F u g l , den Gamle op ad Tage.

Denne M y th e forklarer jeg n a tu rlig v iis om M e n ­ n e s k e - A a n d e n , hvis Dejlighed gennemskinner og h vis

vm

Hoisang giennemtoner alle O l d t i d e n s cegteM yther, hvis skjulte, sodt hensmeltende L iv giennemdufter hele M i d d e l ­ a l d e r en s hjertelige P oesi, h vis Ormehamm a lt lecnge har veeret prist i N y a a r s t i d e n s Bogorme-Vcrsen, og h vis F o r k l a r i n g i sin oprindelige Fugle-Skikkelse v i haabe, den N o r d i s k e U n g d o m hos sig selv skal opleve

og fo r a! Verden bevise!!!

s

s

v tz G c e a .

^ B e g y n d e ls e n v a r C ha o s og derncest den bredskuldrede Gc e a med det store M ode rstiod , og E r o s , den S k io n - neste af de udodelige G uder. C h a o s fodte E r eb o s og Sortsm utten N y x , og deres B o rn var iglen LE t h e r og H e m e r a ; men G c e a fodte fo rft sin egen M age, U r a n o s , som kunde overstygge hende og a ltid favne de salige G u d e r, hun fodte ogsaa P o n to s , uden kicerlige Folelser, men, omfavnet a f U r a n o s ,/fo d te hun dendybt- bevoegede O k e a n o s , K b o s , K r i o s , H y p e r i o n og J a p e t o s , T h e a , T h e m i s og M n e m o s y n e , -den guldkrandsede P h o b e og den elskværdige T e t t y s , allersidst den snedige K r o n o s . D erpaa fodte hun de stolte K y ­ k l o p e r : ' B r o n t e s , S t e r o p s og den haardnakkede A r ­ g o s , som havde kun eet D ie m idt i Panden, men giorde deres T in g med K ra ft og S tyrke og Konst. Endelig havde U r a n o s med Gcea tre S o n n e r endnu, ubestride­

lige U hyrer: K o t t o s , B r i a r e u s og G y g e s , V a n ­ skabninger, hver med hundrede A rm e , halvtredsindstyve Hoveder, og saa med Vcert og S tyrke derefter; men alle

de f o r s k r æ k k e l i g e B o rn hadede U r a n o s og lod dem ikke komme for Dagens L ys, men smed dem , saasnart de v a r fo d t, i det morke H u l. D erover sukkede im idlertid Gc e a dybt i sit Inderste og opspandt onde Rcenker, frembragde den graa D em ant, skabde deraf en S e g l, og opmuntrede sine B o rn t i l at gisre en Ulykke paa de­

res F a d e r, som den, der forst ftlv havde krcenket Netten, og vel blev alle Borncne saa forfcerdede ved den T a le , at In g e n vovede at knye, men endelig tog dog den snedige K r o n o s O rd e t og lovede at folge sin M oders Naad.

Ved N attetid listede nu K r o n o s sig t i l at lemlceste sin Fader, men a f Blodsdraaberne fodtcs de frygtelige E r - r i n n y e r , og U r a n o s spaaede sine B o r n , at det vilde

gaae dem ilde for deres formastelige Udaad.

D ette er S t a m t a v l e n s Begyndelse, med Udela­

delse as hvad v i, iscer ved S am m enligning med B i b l i o - t h e k e t , kan see, er upassende Indskud, og v i seer strax, at det Eiendommelige ved denne Begyndelse er i kke C h a o s eller det store V i r v a r , som allevegne moder os ved Tidens O p h a v , men M a a d e n , hvorpaa A lt, baade det S y n lig e og det Usynlige, udledes deraf. H er er nemlig ingen S k a b e l s e , men kun F o d s l e r og W g t e skab e r , hvorved A lt af en hemmelig G ru n d -D rift udvikler og det Ecnsartede forbinder sig, og stiondt den stsrste Deel a f denne G r u n d - M y t h e maa vcere A L g y p t i s k og P h o n i c i s k Arbeide, kun optaget af G r c e k e r n e som en dod F o r u d s æ t n i n g , saa har dog Sjcelcn deri behaget dem; thi s a a d a n n e Fodsler og

ZEgteskaber er aabenbar S j c e l e n i hele den G roe ske M y t h o l o g i .

Begge D ele viser sig ogsaa strax i B i b l i o t h e k e t , som giver os det Gcengse, th i det begynder med U r a ­ n o s (H im m elherren) og G c e a (J o r d fr u c n ) , uden at noevne C h a o s , N y r (N atkonen), E r e b o s (A fte n - manden) eller engang E r o s (E lskeren), men holder fast paa de t r e K u ld B o rn a f U r a n o s og G c e a , og lader dem kun folge i en omvendt O rd e n , som v i maa kalde den G r c e s k e , saa f o r s t fodes K y k l o p e r n e og de hundredarmede U h y r e r , og sidst G u d e b o r n e n e ; th i ester den Gr c e s k e Tankegang maatte a lt det S tyg g e , V ild e og Grcendselose frastilles og udryddes eller bindes, fo r S k i o n h e d e n , ro lig og afrundet, kunde udvikle og forplante sig.

Ogsaa i Opregnelsen a f G u d e b o r n e n e har B L - b l i o t h e k e t det for sig selv, at det indskyder D i o n e mellem de K vindelige, men hun bliver da den T r e t t e n d e , der ikke blot forstyrrer P a r r e n e , men varsler ild e , saa D i o n e maa fores tilbage t i l O k e a n o s - D o t t r e n e , hvor hun, efter S t a m t a v l e n , har hjemme.

E ndelig giver B i b l i o t h e k e t os T a l og N a vn paa E r i n n y e r n e , som v i, paa L a tin , pleicr at kalde F u r i e r , saa de stal have vceret tre og hedt A l e k t o (U ro ), T i s i p h o n e (H e vnra ab ) og M e g o e r a (Nidkicer- hed), men saalcenge v i hverken kiende Hjemmelen eller indsee G runden, maae v i lade det staae ved sit Vcerd.

H vad nu L e m l c e s t e l s e n a f U r a n o s angaaer, som v i allevegne mode, da passer den kun i S t a m t a v l e n ,

hvor Gudebornene fodes f o r s t og siden lu tte r Uhyrer, som Faderen raser im o d , th i kun efter denne E g y p ­ t i s k e Tankegang kan det findes rim e lig t at berove U r a ­ n o s K raften t i l videre Forplantelse, og da K r o n o s sial voere T i d s a a n d e n , og bans Forbold t i l sin Fader a lt- saa afbilde Forholdet mellem T i d og - E v i g h e d , kan v i nok skimte, hvad de gamle Lurendreiere ved N ile n havde bag L r e t , at E v i g h e d e n jo paa en M aade maa afbry­

des, for at T i d e n og T i d s r e g n i n g e n kan troede i K r a f t ; men allerede E r i n n y e r n e s Fodsel ved denne.

Lejlighed viser os, at G r å k e r n e ikke havde den B etra g t­

nin g, og v i sial siden see, at for dem svcevede T i d s be­

g y n d e r e n K r o n o s kun som den himmelske B a r n d o m . Uranos og Gcea vedbliver derfor ogsaa hos dem at staae i Baggrunden som et P a r celdgamle, men dog guddomme­

lige Aftcegts-Folk, der vel ikke mere besatte sig med V e r­

dens Bestyrelse, men holde dog D ie med deres Afkom og er t i l dens Tjeneste baade med Raad og Spaadom , naar de forlange det, saaledes som v i kan toenke os Forholdet,

hvori M e n n e s k e - A a n d e n og M e n n e s k e - H j e r t e t i vore forste Forceldre staaer t i l alle fra dem nedstammende Folke-Aander og H jertelag, et Forhold, der baade er dybt og sikkert nok, men for fjernt og dunkelt t il uden ved over­

ordenlige Lejligheder at kunne indtreede i Enkeltmandens eller selv i Folkeaandernes Bevidsthed.

H v o rfo r Gudebornene (U ranionerne) nu netop var sex M a ndlige og sex K vin d e lig e , er ikke let at sige, da In d fa ld e t neppe er G roe sk og rober sig derfor ikke ved N a v n e n e , men v i seer dog heri Grunden t i l det alm in-

d e lig e S a g n , at de egenlige Guddommes T a l var T o l v , tbi naar dette ikke benfores t i l Uranionerne, tceller man aldrig saa t i t , at man jo maa finde, der er G ru n d Nok t i l at tcelle om igien. Ligesaalidt kan v i sige, hvorfor disse Uranioner kaldtes T i t a n e r og T i t a n i d e r , th i vel spiller S t a m t a v l e n dermed paa et Gr c e s k O r d , som betyder at strcrbe og anstrcenge sig, men det er et blot O rd s p il, med mindre de skulde udtrykke ligesaamange G r u n d - D r i s t e r bos L ive t i deres mandlige og kvindelige Beskaffenhed, altsaa i deres K ra ft og K ild e , Hoihed og D ybde, Virksomhed og O m fa n g .

F or det meste giftede T ita n e r og T ita n id e r sig med hinanden, saa O k e a n o s tog T e t t y s , K L o s tog P h o b e , H y p e r i o n T h e a og K r o n o s N e a ; . men der var dog Undtagelser, thi K r i o s giftede sig med P o n - t i d e n E u r y b i a , og J a p e t o s med O k e a n i d e n K l y m e n e , s a a T ita n id e r n e T h e m is o g M n e m o s y n e blev ledige.

Kronos og Nea fik im id le rtid et B o rn e k u ld , der frembragde en stor Om vceltning i Gudernes Verden, som Uranos og Gcea havde spaaet, at efter Giengiceldelsens R et skulde ogsaa Kronos stodes fra Thronen a f sin S o n ; men Kronos blev dog forsaavidt selv S k y ld d e ri, som han, af G ru fo r Spaadom m en, var grusom nok t i l at fluge alle sine B o r n , saasnart de blev fodt. Saaledes flugde h a n H e s t i a , D e m e t e r og den guldskoedeH ere, den ubarmhjertige H a d e s og Bulderbassen Poseidon; men

det skar R ea i hendes H jerte, saa da hun blev frugtsommelig s j e t t e G a n g , da sogde hun N aad hos U r a n o s og G c e a , fodte Z e n s i D o lg s m a a l og gav K r o n o s en stor Steen i Barnesvob at sluge istedenfor S onnen.

Saaledes kom Z e n s t i l V e rd e n , og da han blev stor, bragde han ved List K r o n o s t i l at komme ud med A lt hvad han havde flu g t, og da forst med S t e n e n , der blev sat t i l et Mindesmærke i det hellige P y t h o under P a r n a s s e t , og saa med alle Dornene. D e t blev im id ­ lertid ikke derved, th i nu gjorde Z e u s og alle hans S o d ­ skende O p s ta n d , og der udbrod en fa rlig K rig i G uder­

nes egen V erd en ; thi alle de g a m l e T ita n e r, saa ncer som O k e a n o s , holdt med K ronos, og trodsede pas B jerget O t h r y s , medens K r o n i d e r n e flog Leir paa O l y m p e n , og lokkede de u n g e T ita n e r og T ita n id e r t i l sig med det forforende L o fte , at de flulle arve de G am les R ang og Vcerdighed. D a nu Kcemperne paa begge S id e r styrkede sig med N e k t a r og A m b r o ­ s i a , saa trak K rigen ud i hele t i A a r og tegnede t i l at blive uendelig, men tilsidst kaldte Kroniderne, efter G c e a s R a a d , K y k l o p e r n e og de H u n d r e d a r m e d e t il H je lp , og det gjorde U dflaget, th i Kykloperne smeddede Tordenkiler og Lynstraaler t i l Z e u s , og de H undredar­

mede tog en K lippe i hver H aand og slyngede mod T i ­ t a n e r n e , som da ikke blot maatte give ta b t, men blev nedstyrtede t i l T a r t a r o s , saa la v t under H im le n , som en A m bolt kan falde i atten Dage og saa dybt under J o r ­ den, som den falder i N i. P o s e i d o n indfluttede dem der med en Kobbcrmur og de H u n d r e d a r m e d e sattes

t i l at bevogte dem. D erpaa stiftede Kroniderne ordenlig med S am fram d cr, saa hver fik sin R e t, og nu raadte Z e u s uden M edbciler.

Saaledcs skildrer S t a m t a v l e n den store O m væ lt­

n in g , og dermed stemmer vel B i b l i o t h e k e t , - men glider, som man kunde vente, let hen over K rig e n , som dog er d m mythiste Hoved-Begivenhed, og soger derimod at afrunde Fortæ llingen ved at tilfo ie , det var i en H u le paa det K r e t e n s i s k e D i k t e - B j e r g , Zeus blev fo d t, og a f M e lisse -D ottrcne , I d a o g A d r a s t e a , han blev opfostret med A m a l t h e a s M celk, medens K u r e t e r n e gjorde saadant e t.G n y med deres S kjolde, at Kronos ikke kunde hore det lille B a r n grcede. Fremdeles hore v i, det va r Okeanidcn M e t i s , der ved at give K ronos etB rcrkm id- d c l, nodte ham t i l at kaste op hvad han havde flu g t, at Kykloperne, foruden Tordenkilerne og Lynstraalerne t i l Z e u s , smeddede en H y l l e h a t (U synligheds-H jelm ) t i l P lu to og en T r e f o r k t i l Poseidon, og endelig, at ved det storeSamsrcende-Skiste fa ld t H i m l e n i Z e u s's, H a v e t i Poseidons og H a d e s eller de D o d e s R i g e i P lu ­ tos Lodd.

Herved maae v i iscer leegge Manke t i l H e r r e d o m ­ me t s D e l i n g mellem de tre B ro d re , som en blot S lu t ­ ning a f M rthographerne, uden ordenlig mythist H jem m el, og i Henseende t i l K r e t e n s e r - S n a k k e n , om Zeus i D ikte -G ro ttcn , oplyse, at vel findes i S t a m t a v l e n et dunkelt V in k om G rotten v e d L y k t a i A L g o s - B j e r g e t , som kan dreies t i l K r e t a , men hentyder dog kiendelig

paa noget ganske Andet og ncevncr hverken M elisse-N ym - pherne, Am althea eller Kureterne.

H older v i os nu t i l S t a m t a v l e n , som v i i Re­

gelen maae, naar S porgsm aalet er om M y t h c r n e s Aandelighed, da lader S trid e n mellem T ita n e r og O ly m ­ pier, med den paafolgende Kronos-Afscettelse, sig vel ud- tvde paa flere M a a d e r, naar man hverken bryder sig om m ythologifl S a m m e n h æ n g eller tcenker paa, hvad der m ulig kunde synes et saa aandrigt F o lk , som Grcekerne, en G rund-A abenbaring a f A a n d e - L i v e t ; men der er kun een virkelig F o r k l a r i n g af M y th e n , som man finder ved at give A g t paa M e n n e s k e - L i v e t s naturlige D e lin g i B a r n d o m , U n g d o m , M a n d d o m og A l ­ d e r d o m ; th i da kan man godt paa Gr c e s k betragte Barndom m en som en K r o n o s , der vel paa den ene S id e ved B a r n l i g h e d e n flaber en G u l d a l d e r , men b li­

ver dog ved B a r n a g t i g h e d e n i T idens Lcengde en utaalelig T y ra n , og ligner, ved at standse Udviklingen og forebygge Fremskridt, en u n a tu rlig Fader, som sluger sine nyfodte B o rn . A t det nu er den y n g s t e S o n , der gaaer f r i, gjor Opstand og afscetter sin Fader, betyder n a tu rlig - v iis , at det er U n g d o m m e n , man gaaer over t il, naar man ryster B a rn e t a f W rm e t, og E rfaringen to r vel stad­

fæste, at B a rn e t f l y g t i g kan scette sig ind i M anddom ­ men og Alderdom m en, men ikke i U n g d o m m e n , som er dens naturlige Afloser og binder derfor Barndom m en, saasnart de levende modes. A t endelig Kronos fluger en Steen istedenfor Zeus, skal ventelig sige, at B arndonr- men, som ikke v il romme Marken for Ungdommen, nodes

T itan er og Olympier. O

t i l at forstene sig, og Opkastningen folgcr a f sig felv, naar L iv e t, ved Ungdommens Thron-Bestigelse, tilbage­

vinder sin for Oieblikket stemmede, fr i U d viklin g ; men om det havde noget at betyde med S t e n e n , der blev sat t i l et Mindesmærke under P a r n a s s e t , er et S p o rg s - maal. A t man i den Romerske Keisertid ved D e l p h i foreviste den S teen, som K ronos havde slugt og kastet op igjen, veekker nemlig vel d e n .M is ta n k e , at S tenens O p ­

bevaring i det Hele er et a f den G roe ske M id dela lde rs ZEventyr, men da netop P a r n a s s e t , fra en vis S id e betragtet, poetisk kan ligne en egensindig forstcnet B a rn d o m , lade v i bedst S porgsm aalet staae aabcnt.

Betragte v i nu den store S t r id mellem T ita n e r og O ly m p ie r, som en Kam p mellem B arn ligh ed og Udvik­

lin g , begge guddommelige, da maae v i vel give G r å ­ kerne R et i,- at der var L i g e v c e g t , saa, naar en af Parterne skulde underkues, maatte noget Tredie gjore U d­

slaget, og det er f o r s a a v i d t klogt nok af O lym pierne at kalde K y k l o p e r n e og de H u n d r e d a r m e d e t il H je lp , men det er ogsaa en fa rlig S a g at lo ft dem, thi de e e n o i e d e Kykloper er n a tu rlig v iis umaadelig een s i ­

d i g e , saa hvem der v il have dem paa sin S id e , maa blive som de , og naar B c e r s c e r k e - G a n g e n kommer paa de Hundredarmede, der kun lever i S la g s m a a l, da slaaer de aabcnbar ned for Fode uden at sporge om Den eller Fjende. Grcrkerne har derfor ogsaa fo lt, at S trid e n joevnedes bedst, naar K r o n o s fr iv illig trak sig tilbage og indrommedes de S a l i g e s O e r i en Udkant at beherske;

th i denne Anskuelse troeder ikke blot tydelig frem bos

P i n d a r , men glim ter ogsaa igiennem det H c s i o d i s k e D a g v c e r k , og i a lt F a ld har O lym pierne smigret sig med, i O k e a n o s og T e t t y s at have beholdt det Bedste af Barndom m en, nemlig d e n B a rn lig h e d , som nodvendig horer t i l den rette Lyksalighed.

D e t kunde ellers synes, som, efter denne Anskuelse, P o se id o n ogsaa i T idens Lob maatte stode Z e u s , og P l u t o igien Poseidon fra T h ro n c n , og man har ogsaa virkelig ymtet derom , ja , efter J l i a d e n , havde det en­

gang noer lykkedes P o s e i d o n , i Forbund med H e r e , at binde Z e u s , saadet var kun den hunvredarmede B r i a r e u s eller A L g c e o n , der havde forhindret det, men det er dog kun lo ft R ygter, og da B r i a r e u s , efter S t a m t a v l e n , er blevet P o s e i d o n s S vig crso n , vilde han vel snarere opmuntret sin kioere S vige rfad er t il O p ro r end standset ham deri. V i kan ogsaa let opdage, hvorfor Z e u s maatte beholde T h ro n e n , naar ikke H im len skulde falde ned og alle Fuglene med, thi det er ikke for In te t, at H i m l e n er hans B o lig og O r n e n hans F u g l, saalidct som det cr tilfoeldigt, at I n d b i l d n i n g s - K r a f t e n er stoerkest hos U n g d o m m e n , og det burde virre os A lle bekiendt, at naar L i d e n s k a b e l i g h e d e n eller den umoettelige B e - gioerlighcd, som P o s e i d o n udtrykker, gjor O p ro r mod In d b ild n in g s -K ra fte n -, da mister den paa T im en hele sit hoicre Prceg, saa J o r d r y s t e r e n bliver t i l et blot J o r d s k c e l v og ban med G uld-Treforken t il en „dod

S o " . E ndnu klarere er det, at Alderdoms-Vcetten P l u t o , der sammensmelter med det H a d e s , han be­

hersker, som dod og magteslos um ulig kan b e m c e g t i g e

L

S".-

-H-

r >'

< »

;

VIL

I

sig Regieringen, men kun paa en M aade arve den, naar hans B ro d re doe, uden at han dog blev Konge over A n ­ det end S kyg g e r, da Livet uddoer med dem, han skal

arve, saa med Z e u s staaer og falder O l y m p e n .

Uagtet for Resten allerede T i t a n e r n e s Nedstyr- tclse t il T a rta ro s vise r, det hcengde i G runden d a a rlig sammen baade med deres og O lym piernes G u d d o m ­ m e l i g h e d , saa er „N e kta r , og Am brosia" dog meget ordenlige Navne paa G u d e r n e s F o d e , th i de betyde U f o r k r c e n k e l i g h e d og U d o d e l i g h e d , og G ru n d ­ tanken i den Grceste M y th o lo g i, at Mennesket i s in N a t u r kan og stal see B ille d e t af G u d d o m m e n , er aabcnbar sand.

E fte r S t a m t a v l e n var baade den snu og smidige P r o m e t h e u s , den stivsindede A t l a s og den vindgale E p i m e t h e u s S o n n e r a f T i t a n e n Japetos o g O k e a - n i d c n Klymene, og siden de ikke ncdstyrtes t i l T a rta ro s med deres B ro d e r M enotios og de ovrige T ita n e r, maae de vcere gaaet over t i l O l y m p i e r n e , men at dog P r o m e t h e u s havde Skielm cn bag O re t, kom snart for D agen. Under den store K r i g var nemlig Mennestens B o r n raget uklar med O lym pierne i M i k o n e (V a lm u - d a lc n ), og da narrede P r o m e t h e u s paa deres Vegne Z e u s ved O p rin g e n , i det han paa den ene S id e lagde B e n e n e smukt tilre tte , dcekkede med Fedt, og paa den anden S id e K i od e t i Huden, skjult med Vommen. V e l stod nemlig V a lg e t t i l Z e u s , og han tog, siger S t a m ­

t a v l e n , fc il rncd V illie , men ban slrev det dog bag O re t og straffede strax Mennestene ved at noegte dem den h i m m e l s k e I l d , og saa stjal P r o m e t h e u s den ti l dem fra S o l e n i en T r o sk ep l å n t e (N arthek), hvor­

over Z e u s blev saa fo rb ittre t, at han med faste B aand lod P r o m e t h e u s famgste t i l en Steenstotte og lod en O rn bestandig udbakke hans L e v e r , som, fordi han var ud od clig, fornyedcs hver N a t t i l at fortccres om Dagen.

Forst maae vi nu lcegge vel Mcerke t i l , hvad M y - thographcrne har overseet, at dette er et M e l l e m s p i l i T ita n -K rig e n , og at d.e n I l d , P r o m e t h e u s stjeeler fra S o le n , ligesom ved et B r o e n d e g l a s , er den I l d fra H im le n , der skulde a n t e e n d e det velbehagelige O f ­ f e r ; th i forst da seer v i , der er M e ning og Sam m en- beeng i M y th e n , som bar la a n t. Skikkelse a f Sandsagnet om det f o r s t e O ffe r.

Derncest see v i, at M ythc-S m eden har havt O ie paa B a r n e - K l o g s k a b e n , der ved sit troskyldige Udseende og den tilsyneladende Foielighed bedrager U n g d o m m e n , og synes derfor at maatte bindes, fo r Z e u s kan sidde fast i S adelen, og dette, at Foengslingen af Prometheus var nodvendig for O lym pens F r e d , stal ventelig beteg­

nes derved, at hans B a a n d , efter B i b l i o t h e k e t , var af O l i e k v i s t e .

D e t blev im id le rtid et alm indeligt S a g n , at H e - r a k l e s blandt sine mange H eltegerninger ogsaa giorde den at l o se Prometheus og skyde O rn e n , som hakkede hans Lever, og stiondt det sagtens er senere indskudt, staaer det nu udtrykkelig i S ta m ta vle n , med den Bemcerk-

ning, at Z e u s ti l l od det for at H e r a k l e s kunde vinde desstorre ZEre og Bersmmelse. A t nu dette er en meget d a a rlig m y t h o l o g i s k G ru n d , har Grcekerne selv fo lt,

og derfor snart gicettet paa at Prometheus forsonede Z e u s ved en vigtig S paadom , og snart fo rta lt, at Prometheus, efter Skcebnens V illie , stulde lo f t s , naar en U d o d e l i g vilde d s e for h a m , og at det stedte, da den udodelige C h i r o n blev kied a f L ive t. D e t Sidste seer man nok, er reent hen i V e ire t, da U d s d e l i g h e d e n ikke var den bundne T ita n s S a v n , men ligesaavel hans P lage, som den ulcegelig saarede C h i r o n s , og den eneste rette F o r­

klaring bliver da nok de n, at i H e r a k l e s - T i d e n , da Z e u s aabenbar gik i B a r n d o m / har han ventelig glemt sit N ag t i l Prometheus og maatte i a lt F a ld , som en af­

mægtig S u lt a n , taale A lt hvad der behagede hans vcel- dige S to rv e z ir H e r a k l e s . D e t gik nemlig med de s e n e r e G r c e k e r , ligesom nu med os, at alle h a a r d e S tra ffe syndes dem grusomme og i A a n d e n s Verden nemme at afskaffe, derfor lod de Herakles lo se Prom e­

theus og syndes, det v a r deres P lig t, da, som v i seer af B i b l i o t h e k e t , O rd e t gik, at P r o m e t h e u s var fa l­

det i Unaade hos de nidkicere G uder for M e n n es k e ­ nd s S k y ld , som han baade havde s k a b t og sticenket den dem uundvæ rlige I l d , som Guderne misundte dem.

Prom etheus-M ythen var desuden vist oprindelig c e g y p - t i s k , saa Grcekerne har maastee aldrig forstaaet- og havde da nemt ved at forkvakle den.

O m den stivsindede A t l a s siger S t a m t a v l e n , at ban staaer ved Verdens Ende, hos H e s p e r i d e r n e med

14 Guldalderen og Paridora.

d m skingrende Stem m e, og bcerer Him m elen paa sit H l ved og sine utrcettelige Hcender, som det er ham a f Z e u s bcskaaret.

Ogsaa denne M yth e er sikkert L E g y p t i s k , ei blot fo rd i man finder denne Himmelbcerer mellem H i e r o g l y - p h e r n e , men ister fo rd i Frem stillingen er smaglos, dog kan A t l a s - N a v n e t ogsaa paa G rcefl betyde „ T å l m o ­ digheden." der, som det S t c e r k e s t e a f A lt, er den na­

tu rlige Himmelbcerer. N a a r v i i B i b l i o t h e k e t hore, at H e r a k l e s aflaste A t l a s , mens han hentede Hesperider- nes A L b lcr, og at han siden maatte narre A t l a s t i l igien at paatage sig den svcere B yrd e , da beviser det kun, med saameget A n d e t, at i H e r a kl e s - T i d e n mecnde Grcekerne, at L e g e m s - S t y r k e og S n i l d h e d kunde bade paa alle S a v n og udrette hvad det skulde vcere.

1 S t a m t a v l e n ender aabenbar den oprindelige G u ld a ld e r med L e m l æ s t e l s e n af U r a n o s , da med E r i n n y e r n e baade den haarde Skcebne og den sorte D o d kom t il Verden, men dog mode vi allerede d e r den f a l s k e T r y l l e r i n d e , flabt af H e p h c e s t o s , som E p i m e t h e u s var tosset nok t i l at tage i F a v n , ?g ved hvem Z c u s haardelig straffede Menneskene for I l d - t y v e r i e t .

2 d e t H e s i o d i sk e D a g v c e r k er det im idlertid forst, v i finde baade P a n d o r a s N a v n og hendes A L s k e , og her er hun U lykkes-F uglen, ved hvis Ankomst G u l d a l ­ d e r e n forsvinder, thi fo r, mens K r o n o s herskede, havde.

Guldalderen og Pandora. 15

Mennestcns B o rn , j æ v n a l d r e n d e med G u d e r n e , fo rt et L iv som d e r e s , uden S lid , uden S o t , uden S o rg eller A lde rdo m ; Kornet som Grcesset kom op af sig selv og Hjordcne mylrede fre m , saa Enhver kunde sysle i M a g med hvas hans H u stod t i l , alle Lemmer vare ligesaa smidige den sidste D a g som den forste, og naar M enne­

skene dode, sov de sodelig hen uden S m erte og omsvce- vede i luftige Legemer deres Afkom som Skytsaander.

M e n da P r o m e t h e u s havde s t j a a l e t I ld e n , befa­

lede Z e u s Hephcestos at stabe et Blcrndvccrk, der lig ­ nede en bly J o m fru , og hende udsmykkede A t h e n e , C h a - r i t e r n e , P i t h o , A a r - D i s e r n e og A p h r o d i t e med Skionhcd og Unde, Guldkiceder og Blomsterkrandse og A lt hvad der kunde fo rtry lle , medens H e r m e s indbleeste hende F a l s k h e d og S m i g e r , og stiondt P r o m e t h e u s havde advaret sin B rod ér for alle G aver a f Z e u s , modtog dog E p i m e t h e u s hende med aabne Arm e, som en G ave fra alle Guderne, der svarede t i l N avnet P a n d o r a . D a tog hun Laagct af ALsten, hvori alle Ulykker laae og de flo i ud over Jorden at forbittre Menneske-Livet, dog b le v .

Laagct smattet t il, fo r H a ab e t , som a lt spillede paa Bredden, flap ud.

M a n seer strax, at P a n d o r a - M y t h e n oprindelig er udsprunget af Sandsagnet om K v i n d e n , som for­

spildte P a ra d is-L ive t, men hvad Mythographerne har over- seet, er, at v i i S t a m t a v l e n o g D a g v c e r k e t h a rL e v - ninger af tre forstiellige P a n d o r a - M y t h e r , thi efter S ta m ta vle n gjorde T ry llc rin d e n vor Ulykke ved at blive S t a m m o d e r t i l fllle de stionne men falste K vinder, som

fa tte r ZEgteniand graa H a a r i H ovedet, og D a g v æ r ­ k e t s F o rta llin g er sammenflikket a f to hsist forfliellige Z E s k e - M y t h e r . S lu tn in g e n om H a a b e t , som ene blev tilbage i W sten, horer nemlig aabenbar t il en M yth e, hvorefter Kvinden havde en ZEste fuld a f virkelig g o d e G a v e r , som skulde giemmes godt, men som hun a f N y s - g i e r r i g h e d aabnede, saa de flo i alle bort paa H a a b e t n a r , som hun dog havde Aandsncervcerelse nok t i l at smeekke Laaget i fo r ; da det derimod i ZEsten med lu tte r U l y k k e r maa netop vcere det M odsatte: M i s h a a b e t eller F o r t v i v l e l s e n , der ved et lykkeligt Tilfcelde bliver inde, skiondt det spiller paa Bredden, og stiondt den o n d ­ s k a b s f u l d e P andora har Lyst t i l at g jo re a l den Ulykke, hun kan.

Betragte v i nu P a n d o ra -M y th e n , som den findes i S t a m t a v l e n , da maae v i forst frikiende den fo r, hvad kun meget flygtige eller meget uartige Lcesere har bragt ud deraf, at h e l e det s m u k k e K i o n skulde nedstamme fra S k iftin g e n , thi der giores udtrykkelig Forstiel mellem - h e n d e s D o ttre , som er Jordens Plage og de a d l e K v in ­

der, som tvertimod sorsode Live t og bringe L i g e v a g t mellem S o rg og G la d e ind i Huset, naar de hjemssres;

men selv dette horerligesaalidt t i l M y t h e n , som T i t a ­ n e n Epimetheus horer t i l M e n n e s k e n s B o r n , naar de betragtes a d s k i l t e fra Guderne. Tage v i derimod J l d t y v e r i e t , som det sig bor, b i l l e d l i g , og det fo r­

tryllende B la n d v a rk , hvormed T yve rie t straffes, ligesaa, da bliver H ephastos-B arket Pandora t i l det grove A f ­

g u d e r i med B i l l e d d y r k e l s e , der ganske rig tig er S tr a f-

fen fo r den p a n t h e i s t i ske Leg med I l d og

Lys,

salder B a r n d o m m e n s Selvklogskab n a tu rlig .

Vender v i os derpaa t i l de to P a n d o ra -M y th e r, hvoraf v i har Brudstykker i D a g v c e r k e t , da er den, hvorefter K vinden medbragde alle H im lens G a ver t i l J o r ­ den, men forspildte dem paa H a a b e t ncrr, uncegtelig den dybeste og ret egenlig i Nordisk S m a g , men den Anden, hvorefter ZEsken var fuld a f Ulykker, som alle flap ud, paa F o r t v i v l e l s e n ncer, er saa cegt e G r c e s k , at den lyver sig ikke M oder t il.

Denne paa et hcengende H a a r ncer fortvivlede A n ­ skuelse as Live t vedkiender da ogsaa D a g v c e r k e t s D ig ­ ter sig, th i ester G uldalderens S lc rg t, siger han, kom der

en anden, der kunde lignes ved S e l v e t , og saa en tre­

die som K o b b e r , baade indvortes og ud vortes, og vel strcebde Z e u s at raade B od paa Jo rd e n s Vaande ved at flabe H a l v g u d e r , men de uddode snart ved T h eb en og T r o j a , og nu , siger S k ja ld e n , er A lt af J e r n og S t a a l , saa jeg vilde onfle, jeg v a r fodt enten fo r eller efter den femte Slcegt, som tid lig graaner og fcerdes saa ugudelig, at selv Z E d o s og

Nemesis

Uagtet nu D a g v c e r k e t s D ig te r uncegtelig tog J e r n ­ a l d e r en med sine J e r n b a n e r meget for tid lig , maae v i t i l hans Undskyldning dog bemcerke, at H a l v g u d e r ­ n e s mislykkede Forsog paa at fornye G uldalderen ganske rig tig ligger b a g v e d den Homeriske og Hesiodifle T id , der da godt kunde friste A a n d e n t i l F o r t v i v l e l s e .

2

(Kvanter vc^

G i g a n t e r n e med deres glimrende Rustning og siarpe S p y d ncevnes vel a lt i S t a m t a v l e n , som sam­

baarne med E r i n n y e r n e (F u rie rn e ) ved Lemlæstelsen a f U r a n o s , men om deres Kam p med Guderne hore v i forst i B i b l i o t h e k e t , hvor P o r p h y r i o n og A l k y o - n e u s ncevnes som Hovedmcend, og P a l l ene som S te ­ det, h vo rfra de bestisd H im len med Klippeblokke og bræn­

dende Egestammer. T i l Lykke var de A lle dodelige, th i selv A l k y o n e u s kunde doe, naar han kom bort fra sit Fodested, og vel strcebde Gc e a at staffe dem U d o d e l i g - H e d s - U r t e n , men det forhindrede Z e u s ved at for- morke baade S o l og M a a n e , mens han kom G c e a i Forkiobet og afskar Urten. Desuagtet var de Guderne hsist fa rlig e , fo rdi de., efter. Skcebnens V illie , ei kunde fceldes uden med en D o d e l i g s H a a n d , og derfor bad P a l l a s A t h e n e H e r a kl es om H jelp , som ogsaa gan­

ske rig tig nedlagde dem med sine P ile , efterat Z e u s havde lynflaaet eller de andre G uder saaret vem.

D o g , Gc e a blev nu rasende forbittret og'avlede med T a r t a r o s sin yngste S o n , ved N avn T y p h o n , som var alle G uders afsagte Fiende og det frygteligste Uhyre,

man kan tcenke sig; th i han havde ikke m in d re , end hun- - drede Dragehoveder, som alle spyede I l d og kunde efter­

ligne a l l e mulige R o s t e r , ligefra S la n g e -H visle n t i l G u d e r n e s eget T u n g e m a a l , saa den T ro ld vilde bestemt odelagt baade G uder og Mennesker, hvis der ikke havde vceret Torden t il, men da Z e u s mcerkede U raad, blev ban ved at tordne og lyne ud i eet, som Verden

skulde forgaae, og en stor D eel a f Jorde n smeltede virke­

lig , som T in i Stsbekarret, fo r U hyret, sonderknust, ned­

styrtede t i l T a r ta r o s.

D ette er S t a m t a v l e n s Frem stilling af Under­

gangs-Kampen med T y p h o n , men stiondt det up aa tviv- lelig er den celdste og den cegteste, er E f t e r s n a k k e n

i

B i b l i o t h e k e t dog her ingenlunde at foragte.

A lle G u d e rn e , hedder det n e m lig , paa Z e u s ncer, maatte flygte fo r T y p h o n t i l A L g y p t e n , . hvor de stjulde stg i D y r e n e , og vel forfulgde Z e u s ham med D e m a n t - S e g l e n , men kom d o g , da de brodes, t il- sidst t i l at ligge under, hvorpaa T y p h o n vristede Seglen fra h a m , star S e n e r n e ud baade af Hcender og F sd - d e r, og puttede begge D ele ind i den K o r y k i s k e H u le under Varetcegt af D ragen D e l p h i n e . N u havde det da vceret ude med K r o n i d e r n e s Herredomme, hvis ikke H e r m e s og P a n havde vceret snilde nok baade t i l at stjcele Z e u s og hans S e n e r ud a f H ulen og t i l at helbrede S kaden; men da Z e u s igien kom t i l K r c e f t e r , forfulgte han T y p h o n paa stn V o g n med de vingede Heste og naaede ham ved N y se b j e r g e t , hvor M o ­ r e r n e (N ornerne) havde standset ham med det ZEventyr, at hans S tyrke vilde v o re , naar han dvcelede og nsd D o g n f r u g t e r . V e l havde Z e u s endnu .en haard Kam p at bestaae, men fik dog omsider B u g t med sin ar­

rigste Ficnde og smed B ierget L E t n a ovenpaa ham, hvor han ligger endnu -g spruder I l d , men maa dog lade

K r o n i d e r n e i Fred.

I G i g a n t - M y t h en speiler sig nu aabenbar al

2

20 Kroirider, Giganter og Typhon.

den d a g l i g d a g s V a n tr o , Formastelse og Bespottelse af de D s d e l i g e , som ikke blot K r o n i d e r n e , men alle

Guddomme nodvendig er udsatte fo r , da G u d sfryg t t i l alle T id e r og under alle Himmelegne n a t u r l i g hviler paa T r o e n , og T ro e n , som en H j e r t e s a g , ei lader sig beherske a f Guderne. D e t er ogsaa et dybt T ra k , at E e n af G iganterne, ved N a v n A l k y o n e u s , var u d o - d e l i g , saalcenge han blev paa sit E g e t, thi netop saa- lcdes er det med den V i t t i g h e d , der kan vare i B e ­ s p o t t e l s e n , og hcrpaa hentyder selv N avnet A l k y o ­ n e u s (S a lts y d c r), thi skiondt ikke a lt S a lt er „A ttis k "

betyder det dog V ittighed paa alle B i l l e d s p r o g . A t endelig G u d e r n e maa kalde et M e n n e s k e t il H je lp .o r at faae D o d paa G ig a n te rn e , klinger vel meget fat­

tig t, og naar man seer, hvad det h ja lp , at de h e r s k e n d e K i r k e r kaldte den v e r d s l i g e A r m t i l H je lp mod F o r­

mastelse og Bespottelse, da fristes man t i l at beklage de stakkels K r o n i d e r , hvis T hroner stod saa lose; men stiondt det n a tu rlig v iis kun er A f g u d e r , som staae og falde med F o l k e t r o e n , saa maae dog ganske rig tig ogsaa de a a n d e l i g e Vaaben, hvormed Giganterne tilga vns stal bekcempes, a ltid fores af d o d e l i g e Helte.

T a rta ro s -S o n n e n T y ' p h o n , seer man le t, er den k l a r e U g u d e l i g h e d , udrustet med alle de Krcefter, som frcek Selvforgudelse og fuldkommen Trcedsthed kan anmasse eller tilsnige sig, og stiondt det folgcr af sig selv, at den s a n d e Guddom fceldcr ogsaa denne Fiende, saa skeer det rig tig nok, som S t a m t a v l e n ymter o m , kun ved en V erdens-Forstyrrelse, der ligner Undergang, og

^ .

«s

- - ^

1

l-i ^ U

L

H

hvad alle s a a d a n n e G uder, som K r o n id e r n e , angaaer, da lcerer ikke blot Verdenshistorien, at de overvindes a f T y p h o n , men det er soleklart, at P H a n ta si en unur- lig kan forsvare sig og sine H j e r n e s p i n d mod en v a n ­ t r o F o rn u ft, der ikke skyer Gudsfornægtelse og lader kun det H a a n d g r i b e l i g e gioelde. Konststykket at helbrede den lemlcestede Z e u s kan derfor um ulig lykkes nogen H e r- m e s og P a n , uden f o r s a a v i d t som al S a n d h e d s A fm agt er kun tilsyneladende og helbredes virkelig ved a a n d e l i g Forstand.

D e tre K ro n o s -D o ttre H e s t i a , D e m e t e r og H e r e stal aabcnbar svare t i l de tre Kronos - S o n n e r P l u t o P o s e i d o n og Z e u s , og maae da sagtens betyde H j e m ­ l i g h e d e n , T r a v l h e d e n og H o i t i d e l i g h e d e n , der ogsaa kigcr ud as deres N a v n e ; men stiondt man da kan finde det rim e lig t nok, at Z e u s , som den h e r s k e n d e In d b ild n in g s -K ra ft, vcelger den g u l d s k o e d e H e re , som hun alene kaldes, t il sin D ro n n in g , saa hore v i dog, at det holdt haardt, fo r G ifte rm a alct kom istand, og at det, som hvad man kalder et F o rn u ft-G ifte rm a a l, eller rettere et S ta ts - LEgtestab, ikke var af re Lykkeligste. V e l staaer de H o m e r i s k e D ig te , hvorefter Z e u s og H e r e lever med hinanden som Hunde og K atte, m y t h i s k t a lt , flet ille t i l T roen de , saa efter saadanne lose R ygter to r v i ikke beskylde D ronningen for den Majestcets-Forbrydelse at ville have bagbundet K ongen; men at hun, efter S t a m ­ t a v l e n , kun bliver hans Gem alinde t i l S y v e n d e og

S id s t, saa bun cr flet ikke M o de r t i l hans y p p e r s t e B o rn , det rober noksom K u l d e n paa.hans S id e , og at hun havde enten alle sine B o rn , eller dog sin Kiceledcegge H e p h c e s t o s , paa sin egen H a a n d , det viser uncegtelig, at V arm en paa hendes S id e var heller ikke synderlig stor.

Kommer nu he rtil H e r c s grcendselose Mistcenkelighed og rasende S kinsyge, som slet ikke kan dolges, da seer man le t , at Z e u s um ulig kunde have nogen H u s fre d , uden at tage den med Staalhandster, og det er derfor ikke u r i­

m e lig t, at han engang, som T h e t i s forteeller i J l i a - d e n , maatte lade den h u n d r e d a r m e d e B r i a r e u s hente op for at holde S t y r . D e r fo r, uagtet v i ingen­

lunde maae tcenke, at dette naturlige M is fo rh o ld mellem Ungdoms-Aanden og den stive Hoitidelighed,. eller, som v i kalde det i jordiske Paladser, „C erem oniellet" var Sjcelen i den Grceste M y th o lo g i, saa nodes v i dog i det F o l- gende ofte t i l at berore det, isoer ved alle de Forbindelser, Z e u s knytter med M e n n e s k e n s D o t t r e , da de n a tu r­

lig v is i H e r es D in e er ligesaameget u n d e r hans V æ r ­ d i g h e d , som imod hendes Eneret.

I vore D in e er im id le rtid Z e u s ' s andre Forbin­

delser nok saa n a t u r l i g e , som den med H e r e ; thi overalt hvor Menneske-Livet stal rore og udvikle sig, veed v i a f E rfa rin g at I n d b i l d n i n g s - K r a f t e n er uund­

v æ rlig , og kun som Despot kan den finde det nodvendigt at omgive sig med den stive H o itid e lig h e d , hvormed den intet S to r t kan udrette og hvoraf den nodvcndig maa hindres i sin f r i og kraftige Bevcegelse. D e t beromte G ifte rm a a l mellem Z e u s og H e r e er altsaa igrunden

M y t b e n s O vergang t i l T r o e s - A r t i k e l , hvorved den kun vinder en vis H s i t i d e l i g h e d baade paa Sandhe­

dens og Frihedens Bekostning, og blive r S k a lk e -S k ju le t for et bestandig grovere og mere aandlsst A fg u d e ri, og det er Folelsen d e ra f, som har gjort P a a f u g l e n t i l H e r e s S in d b ille d e , th i man behover blot at tcenke sig denne parret med O r n e n , som tilhorde Z e u s , for at

see det Olympiske G ifte rm a a l i sit rette L ys.

N a a r der saaledes gaaer et Lys op for os over det ulykkelige, men efter O m s t æ n d i g h e d e r n e uundgaaelige Wgteskab, da see v i, blandt andet, ogsaa G runden t i l de forskiellige M eninger om F r u g t e r n e a f Wgteskabet, da Som m e paastod, at H e r e havde alle sine B o rn , A ndre, at hun havde slet ingen a f dem med Z e u s , th i da der n a tu rlig v iis ingen „ A a n d " er i dem , kan man soge G runden d e rtil enten i at de var Z e u s uvedkommende eller i G ifterm aalets A a n d l o s h e d .

E fte r S t a m t a v l e n v a r im idle rtid baade den O ly m - - piske J o r d e m o d e r J l i t h y a , A r e s , den store H u g a f, og den guldlokkede H e b e Foelles-B srn, saa H e r es eget ALg var kun Kroblingen H e p h c e s t o s , som et la tte rlig t Sidestykke t il P a l l a s A t h e n e ; th i da hun . var fodt a f sin Faders H je rn e , vilde H e r e vise, hun var ogsaa s e l v s t æ n d i g og fodte den store K o n s t n e r , som kun havde V i n d e n t il Fader.

A t der nu ogsaa er ganske god M e ning i denne M y th e , seer man let, thi naar den mythiske H s i t i d e - l i g h e d v il vare selvstændig, da forstener den sig ganske rig tig i et aandlsst, grovt A f g u d e r i , som paa et H a a r

24

' ( ^

i ^- j

Okeanos og Tettys

lig n e r K u l f u s t e n , lam paa begge B e c n , der bygger K o b b e r h u s e t i l O lym pens G u d e r, og er da virkelig, mythisk ta lt, fodt hen i V e ire t, enten saa den storagtige G u d e -D ro n n in g har snydt ham ud af Ncesen eller bragt ham for Lyset ved selv at flaae I l d a f sine O ine .

D e t gamle P a r LEgtefolk: den dybtbcvcegcde O k e a - n o s og den elskelige T e t t y s , som de i S t a m t a v l e n kaldes, begge U r a n i o n e r , sidder vel under K r o n i d e r- n e s Herstab stille ligesom i en A fkro g , medens P o s e i - d o n svinger T r e f o r k e n over alle Floder og H a v e ; men det er dog allerede en stor Udmcerkelse for O k e a - n o s , at han ikke med sine B ro d re , T i t a n e r n e , er nedstyrtet t i l T a r t a r o s, og det, siger man, kommer af, at han havde for omt et H j e r t e t i l at tage D e e l enten i Opstanden mod Fader U r a n o s , eller i Undergangs- Kampen mellem T ita n e r og O ly m p ic r. T o r v i i Noget- somhelst troe J l i a d e u s H e r e , som ellers lyver slemt og indbilder Guderne, at det cervcerdige W gtepar er blevet usaattes paa deres gamle D age, saa hun, som selv aldrig kan spåendes med sin G em al, maa see t il at forlige dem ; da v a r hun selv o p f o s t r e t hos dem, og da T e t t y s betyder A m m e , klinger det rim e lig t nok.

I l i ad en kalder for Resten O k e a n o s alle Guders Fader og stiondt h a n , efter S t a m t a v l e n , maa noies med at vcere S tam fader t i l S trom karle og Elvcpiger i

^ T u s in d ta l, saa er han dog sagtens mythist kaldt Gudernes F o s t e r f a d e r , thi at han stikker noget dybere end de

n ..

' ^ ' -- Mt . .' -

?

s'

e-

U W

^ "

>

,

.i!

». /

sædvanlige S tr omkarle, seer v i klarlig d e ra f, at iblandt hans mange D o ttr e , de saakaldte O k e a n i d e r , fandtes ikke blot M o d r e n e ti l P r o m e t h e u s , t i l P a l l a s A t h e n e og C h a r i t e r n e , men selv P i t h o , O v e rta ­ lelsens T ise , saa hos ham har G r e c k e r n e aabenbar sogt K ilden t i l A lt hvad der f l y d e r og s t r o m m e r , ogsaa T a l e n s S tro m og den f l y d e n d e T u n g e ..

Ligesom det derfor er v ist, at de G am le tcenkde sig en P a r a d i s - F l o d , der ombccltede hele Jo rd e n , og hedd O k e a n o s , saaledes tage v i noppe fe il ved i hans N a v n og M y t h e at see d e t K r e d s l o b speile sig, der unæg­

telig finder S te d i n d e n i os A lle og er gammel, g ift med K i l d e n t i l A lt hvad der udstrommer af o s ; th i naar v i saaledes see det D y b e og H j e r t e l i g e udville sig i O keaniderne, ligesom det H o i e og A a n s e l i g e i K r o n i d e r n e , da finde y i baadc Venskabet og Wgteska- berne i deres naturlige O rd en . D e n Dunkelhed, hvori O k e a n o s mythist er indhyllet og synes at tabe sig, er da ogsaa meget fo rk la rlig , th i dels er D u n k e l h e d e n hos os uadskillelig fra D y b d e n , og dels kom den d y b e Folelse flet ille frem i den G r c e s k e U d v ik lin g , men trcrngdes bestandig mere tilbage, saa dens m ythifle Udtryk maatte nodvendig blive mere og mere gaadefuldt, t il det omsider oploste sig i den fabelagtige P a r a d i s - F l o d ved Verdens Ende.

A t det var O k e a n i d e n M e t i s , der gav Z e u s det gode N a a d , hvorved K r o n o s nodtes t i l at nyfode