• Ingen resultater fundet

Komplekse Responsive Processer (KRP)

In document Et forsvar i forandring (Sider 48-60)

5. Det teoretiske grundlag - Den teoretiske grundmosaik

5.3. Det processuelle perspektiv

5.3.3. Komplekse Responsive Processer (KRP)

Goffman kunne dog være gået et skridt videre. Jeg vurderer, at Goffman på baggrund af sin fremstilling med fordel kunne hæve sig op på det strategiske og operative niveau og se den enkelte forestilling, som blot en af uendeligt mange forestillinger. Hver forestilling med sit manuskript, sine teams, sin for- og bagscene, sine hemmeligheder m.v. Nedenstående figur 12 er et forsøg på at illustrere denne meget komplekse sammenhæng, hvor den enkelte aktør op-træder på forskellige scener, i forskellige roller, nogle gange som tilskuer, andre gange som observatør, med forskellige adgange til bagscenerne osv.

" $

Det er i denne komplekse sammenhæng i et multiplum af interrelaterede forestillinger, vi skal søge svarene på forandringsprocessers sammenhænge og udvikling, hvor det er naturligt at medinddrage Staceys teori om komplekse responsive processer for at fuldstændiggøre det processuelle perspektiv.

5.3.3. Komplekse Responsive Processer (KRP)

Teorien - Komplekse responsive processer

En organisation er derfor en refleksion af menneskelige identiteter, hvor identitet betyder hvad en organisation er, hvem dets medlemmer er, og hvordan virksomheden opfattes af an-dre i samspil med medlemmernes egen opfattelse af anan-dres opfattelse. Det strategiske begreb knytter sig således til, hvordan organisationen udvikler sig, hvordan og hvorfor den bliver som den bliver – organisationens egen identitetsudvikling.

Staceys udgangspunkt er derfor, at

”The Central argument of the complex responsive Process perspective is that strategy is the evolving pattern of collective and individual identities emerging

in ordinary, everyday local interactions between people “41

Stacey ser denne ordinære, hverdagsagtige, lokale interaktion mellem mennesker som et mul-tiplum af kommunikations- og magtrelationer, der er mønstret i temaer. Temaer, som organi-serer erfaringsmassen, der opstår igennem den kontinuerlige iterative proces mellem menne-sker. Temaer, som Stacey opdeler i ”narrative” (”fortællende”) og ”proportionale” (”for-slagsstillende”) temaer, der formes af mennesker, men som også samtidigt former menneske-ne selv, og temaer, der på samme tid har en fortsættende og bevarende natur, men også samti-dig en potentiel forandringsskabende natur.

Stacey forsøger bl.a. gennem synliggørelse af komplekse responsive processers analogier og modsætningsforhold til den systemiske tankegang og perspektiv at underbygge sit eget teore-tiske perspektiv, ligesom Staceys interaktionsteoreteore-tiske tilgang meget nærliggende kan under-bygges med Erving Goffmans interaktionsteori, hvilket jeg har berørt i forrige afsnit 5.3.1.

Hvor eksempelvis den systemiske teori skelner mellem individet og grupper, som forskellige analyseniveauer, ser teorien om komplekse responsive processer individet som ”entallet” af relationer og grupper som ”et flertal” af relationer. På den baggrund anfører Stacey en række forhold, hvorigennem han søger at udfolde sin teori.

Relationerne mellem mennesker sker gennem symbolske medier, der er gestikulationer og svar, hvori der er indvævet den menneskelige krops rytmiske sansning og sindsbevægelser.

Stacey opdeler – med baggrund i Sterns teorier om, hvordan selvet emergerer - disse symboler

41 Stacey, Ralph D. (2003, 4. udgave), p. 358.

i tre: ”proto symbols”, ”significant symbols” og ” reified symbols”42. Ved protosymbolerne forstår Stacey de gestikulationer og svar, som opstår i livets første år, hvor sansningen pri-mært sker gennem synet samt høre-, føle-, lugte- og smagssansen. De signifikante symboler43 opstår, når barnet begynder at tale og derigennem bliver mere bevidst, og kommunikationen og relationen til andre mennesker udvikler sig i et uadskilligt samspil mellem protosymboler og signifikante symboler. Den tredje type symboler ”reified symbols” indtræder fra omkring barnets 4. leveår44, hvor barnet har lært at forholde sig til andre og derigennem bliver selvbe-vidst. Barnet opdager, hvad jeg vil kalde ”menneskets indre univers” - evnen til af have egne tanker og hemmeligheder for og med andre, indtil disse afsløres. ”Reified symbols” er symbo-ler, der har en tendens til at have en uafhængig realitet og arrangeres i planer og forslag, som organiserer erfaringen med at være sammen. Ofte er disse symboler fremsat i skriftlig form eller i form af mundtlige optagelser.

Stacey anfører, at disse tre symboltyper danner - de tidligere omtalte - temaer, som organise-rer menneskers erfaringer ved at være sammen med andre eller være alene. Temaerne kan tage forskellige former, som fantasier, myter, ritualer, ideologier, kulturer, sladder, rygtedan-nelse, diskurser, taler, dialoger, diskussioner, debatter, og præsentationer. Former, som orga-niserer erfaringerne på forskellig måde. Det kan for eksempel være udvælgelsen af det, der sættes i fokus og lægges mærke til, det kan være formningen af beskrivelsen af det, der læg-ges mærke til, og det kan være i udvælgelsen af hvem, der beskriver det. Stacey finder ek-sempelvis, at organiseringen af temaer af ideologisk natur er fundamentale for de menneskeli-ge relationer, fordi netop de dominerende ideologiske temaer får de eksisterende magtrelatio-ner til at føles naturlige, hvorimod opportunistiske ideologiske temaer får de eksisterende magtrelationer til at føles forkerte og unaturlige. Hvor magten i dette perspektiv ikke er relate-ret til det enkelte individ, som dominerer eller manipulerer andre, men alene relaterelate-ret til for-bindelsen, relationerne og interaktionen mellem mennesker/aktører. Det er disse forbindelser og relationer, der begrænser eller skaber muligheder for de enkelte aktører. Det er mønstrene af disse muligheder og begrænsninger, der konfigurerer magtrelationerne, og som bestemmer, hvad der må siges, gøres og tænkes. Officiel ideologi er dermed temaer, som organiserer, hvad der er sikkert og åbent må tales om, en legalisering af nogle samtaleemner og forkastelse af andre. Uofficielle temaer er derimod temaer, som organiserer forbindelser og relationer

42 Stacey, Ralph D. (2003, 4. udgave), bl.a. p. 338-341 og p 362.

43 Udtryk som Stacey anvender fra Mead (1993).

44 Udtryk som Stacey har taget fra Meares (1992).

mellem mennesker bandlyst fra den officielle arena. Stacey finder, at ideologiske temaer or-ganiserer – som andre temaer – erfaring, men at aktørerne ofte er ubevidste over de ideologi-ske temaers polarisering af erfaringsdannelsen, som gør forideologi-skellene naturlige i form af opret-holdelsen eller undergravning af de eksisterende magtrelationer gennem ubevidste processer.

Et andet interessant aspekt ved de ubevidste processer, som Stacey peger på, er de fantasier som individet og grupper udvikler i deres stille konversationer og sindelag omkring magtrela-tioner. Et forhold jeg vender tilbage til i behandlingen af magtperspektivet. Stacey peger end-videre på, at temaer i form af sladder og latterliggørelse medvirker til både at fastholde og underminere officielle ideologier.

Organiseringen af temaer er dynamisk. De kan udgøre et stabilt mønster, hvor det samme te-ma reproduceres gang på gang, men organiseringen af tete-maerne kan også være på grænsen til det kaotiske, hvor der samtidig indgår både stabilitet og forandring i temaernes reproduktion, som basis for en egentlig transformation. Organiseringen af temaer og deres indbyrdes forbin-delser og relationer skal derfor også ses over tid, hvor opdukkende temaer interagerer med tidligere opdukkede temaer. Begge udvikler de temaer, men hvor sidstnævnte har en for-holdsvis stabil karakter, har førstnævnte en mere flydende og ustabil karakter. Et menneskes hensigt er således et organiserende tema, der fremkommer ved samtale og kommunikation med andre og som organiserer erfaring, hvis mening ligger i det respons, det vækker hos an-dre.

Et andet vigtigt element i forståelsen af teorien bag de komplekse responsive processer er, at processernes responsive natur i udviklingen af relationerne og interaktionen mellem menne-sker også fremstiller paradokset mellem det forudsigelige og uforudsigelige. I og med et hvil-ket som helst udtryk fra en aktør kan resultere i varierende svar fra andre aktører, og at disse svar kan igen resultere i varierende svar og så videre, bliver muligheden for at forudsige, hvordan disse temaer og samtaler udfolder sig, og hvad de resulterer i, hurtigt begrænset. Jo flere aktører, jo mere komplekst, jo mere uforudsigeligt. Hertil kommer – som en anden faktor – at aktørskift under temaernes udfoldelse - i de før ”etablerede” forbindelser og relationer - medfører skift i temaernes organisering af erfaringsdannelsen og dermed også skift i magtre-lationerne.

Stacey finder det således hensigtsmæssigt at tænke på en organisation, som varierende møn-stre af kommunikation i form af konversation og omgang mellem mennesker. Selve

organise-ringen og ledelsen i organisationen er dermed responsive processer af relationer i konversati-onen eller interaktikonversati-onen mellem mennesker. Stacey udtrykker det således:

If one takes this perspective, that an organisation is a pattern of talk (relational con-straints), then an organisation changes only in so far as its conversational life (power relations) evolves” and ”In other words, the strategic direction an organisa-tion follows emerges as a pattern in the way people talk and so configure power rela-tions”45.

Organisatoriske forandringer er dermed ensbetydende med forandringer i samtalemøn-strene og de dertil anknyttede magtrelationer. Nytænkning og organisatorisk innovation ser Stacey som nye samtalemønstre og nye magtrelationer, der opstår, hvorfor organisa-tioner og dens medlemmer kun kan forandres samtidigt i en uadskillelig proces. Og som Stacey udtrykker det:

”Change is possible when conversational life is free flowing and flexible and impos-sible when conversational life remains stuck in repetitive themes.” 46

For Stacey bliver de centrale spørgsmål derfor:”How do themes organise the experience of conversational life? og ”What facilitates and what blocks the emergence of new patterns of talk?”.46

Men ligeså fascinerende Staceys betragtninger er, ligeså svære og komplekse er de at knytte til empirien, men den udfordring tager jeg op under selve analysedelen i afsnit 7.2.4.

Tre balancer i et interaktivt samspil!

Med udgangspunkt i kategoriseringen og organiseringen af temaer for konversation mellem legitime og skjulte temaer, der egentlig udtrykker graden af legitimitet og i realiteten en ”ba-lance” mellem de åbne/legitime og skjulte temaer, opstiller Stacey to andre, hvad jeg vil kal-de, ”balancer” i organiseringen af temaer for kommunikation i en organisation. Stacey taler om distinktionen og balancen mellem formelle og uformelle aspekter i organisationen, som berøres af mange andre teoretiske perspektiver, og om distinktionen og balancen mellem aktø-rernes bevidste og ubevidste antagelser, der egentlig stammer fra teorien om den lærende or-ganisation.

45 Stacey, Ralph D. (2003, 4. udgave), p. 363.

46 Stacey, Ralph D. (2003, 4. udgave), p. 364

Jeg vil i det følgende kort gennemgå Staceys opfattelse af de tre balancer og deres interaktive samspil, som, jeg ser, er kernen i Staceys teori om komplekse responsive processer. Jeg vil allerede her søge at tydeliggøre teoriens styrker og svagheder, men samtidig også antyde teo-riens udviklingsmuligheder, hvilket jeg dog først endeligt tager op i masterafhandlingens per-spektivering.

Legitime temaer og skjulte temaer

Stacey skelner - under henvisning til, hvad alle ved om livet i organisationer - mellem hvilke temaer aktørerne i kommunikationsprocesserne føler de kan tale om åbent og frit – de såkald-te ”Legitimasåkald-te Themes” (Legitime såkald-temaer), og hvilke såkald-temaer de ikke kan tale frit og åbent om – de såkaldte ”Shadow Themes” – som jeg vil oversætte til begrebet ”skjulte temaer”. Denne begrebskonstruktion sætter Stacey i sammenhæng med ideologibegrebet, som enten kan være af officiel eller uofficiel karakter. Det er den dominerende ideologi, der - gennem bevarelsen af de eksisterende magtrelationer – legitimerer kommunikationen og får kommunikationen mellem aktørerne til at føles naturlig, sikker og accepteret. Den officielle ideologis værdisæt, som er offentliggjort, udtrykkes og er tilgængelige i det offentlige rum, angiver hvilke ret-ningslinier, aktørerne forventes at leve efter. Men ud over den officielle ideologi findes der også ideologier af mere uofficiel karakter, som i lige så høj grad kan have indflydelse på, hvad der så reelt kommunikeres/samtales om, og hvordan og i hvilket forum, der kommunike-res. De uofficielle ideologier kan der ikke tales åbent om, og handlinger, som udføres i over-ensstemmelse hermed, søges retfærdiggjort igennem de officielle ideologier. Samtaler om skjulte temaer sker dermed også ud fra en ideologi, der får det til at føles naturligt, sikkert og accepteret, men i det skjulte og altid i mindre grupper med få deltagere. En ideologi som både kan være af officiel og uofficiel karakter. Det er i samspillet mellem de legitime og skjulte temaer - på basis af de officielle og uofficielle ideologier - kommunikationen og processerne mellem aktørerne udvikler sig. Stacey peger via en række eksempler, herunder et eksempel omkring ligeberettigelsesproblematikken i en virksomhed, på at uofficielle ideologier under-minerer de officielle ideologier og at

”It looks as if official ideology is about changing current power relations and unofficial ideologies are resisting this”47.

47 Stacey, Ralph D. (2003, 4. udgave), p 366.

Herigennem skabes måske det egentlige grundlag for aktørernes varierende grad af modstand mod forandring. Det er dog ikke de officielle og uofficielle ideologier i sig selv der oprethol-der de eksisterende magtrelationer, men

”… Rather, it is the complex interplay between them, between legitimate and shadow organising themes, that sustains current power relations”.48

Det er altså i dette samspil mellem legitime og skjulte temaer oplevelser og erfaring i virk-somheden dannes og organiseres, og hvori nye temaer og nye meningsdannelser opstår eller går til grunde. Potentialet for nye organisatoriske retninger ligger således i spændingen mel-lem de legitime og skjulte temaer, hvor skjulte temaer bliver til legitime og måske endda un-dergraver og direkte erstatter tidligere legitime temaer, hvilket jeg vender tilbage til i selve analysen.

Formelle og uformelle aspekter

De formelle aspekter i organisationen er knyttet til formålet med organisationen – dens eksi-stensgrundlag, den måde organisationen opfylder denne målsætning og aktørernes roller i bestræbelserne for denne målopfyldelse. Disse formelle aspekter af organisationen kommer i overvejende grad til udtryk gennem den såkaldte forslagsstillende form, ofte igennem det skrevne medie i form af beskrivelser af organisationsstrukturer, procedurer, forvaltningsbe-stemmelser mv. Men de optræder også i den fortællende form udtrykt ved uskrevne regler, om eksempelvis hvordan man optræder i forskellige situationer, møder etc.

De uformelle aspekter af en organisation findes i alle relationer mellem aktørerne, som ikke formelt er defineret og tilknyttet deres roller og opgaver i organisationen. De findes i alle or-ganisationer, er sværere at definere og at afgrænse, og samtidigt et vigtigt og uundværligt element for organisationens evne til overlevelse. Alle personlige og sociale relationer tilhører dette aspekt, som i overvejende grad optræder i den fortællende form. Hvor forskellen mellem det legitime og det skjulte angiver graden af legitimitet, angiver forskellen mellem det formel-le og uformelformel-le graden af formalitet.

Bevidste og ubevidste antagelser

Stacey tager afsæt i den lærende organisationsteoris opdeling af, hvilke formodninger og an-tagelser mennesket er bevidste om, og hvilke formodninger og anan-tagelser mennesket ikke er bevidste om i organiseringen af erfaringen og viden om at være sammen i organisationen.

Men, hvor de psykoanalytiske perspektiver sætter fokus på de ubevidste gruppeprocesser og

48 Stacey, Ralph D. (2003, 4. udgave), p. 366.

de ubevidste forsvar mod angst og bekymring, sætter Stacey fokus på opfattelsen af de ube-vidste processer, der foregår imellem aktørerne gennem deres ubeube-vidste anvendelse af ideolo-gier til retfærdiggørelse af magtrelationerne, og det at være ”inde” eller ”ude” som aktør i organisationsspillet.

Aktørerne er normalt bevidste om de formelle aspekter og forslagsstillende temaer, der orga-niserer deres erfaring om måden at være sammen på, hvorimod de fortællende temaer i over-vejende grad vil være ubevidste for dem. Nogle ubevidste antagelser vil være afhængige af andre antagelser, som forhindrer førstnævnte i at emergere som bevidste antagelser. Aktørerne er således normalt bevidste om antagelser, som identificerer, hvem der er ”inde”, og hvem der er ”ude” af de uformelle grupperinger og måske også de ideologiske baggrunde herfor. Men ofte er de ubevidste om den egentlige årsag til formålet med denne form for gruppering og opdeling, eller som Stacey formulerer det:

”…What they are far less likely to be aware of is that the reason for their classifica-tion of who is in and who is out is to preserve power differences”.49

Aktørerne er således ikke bevidste om, at de på den måde udelukker en vurdering af de ideo-logiske baggrunde for, hvorfor de foretager disse valg og kategoriseringer.

Det interaktive samspil mellem de organiserende temaer, aspekter og antagelser

Stacey opstiller på den baggrund en figur (se figur 13 på næste side), som viser forbindelserne mellem de tre balancer og de seks elementer: legitime – skjulte temaer, formelle – uformelle aspekter og bevidste – ubevidste antagelser.

Stacey anfører, at hovedformålet med diagrammet er, at

”…although one may focus attention on a part of it, the processes it points to are al-ways simultaneously operating in any organisation. Each category in the diagram is a description of themes that organise the process of relating and together they consti-tute the complex responsive processes of relating, that are the organisation. All of the

categories have to do with the reproduction and potential transformation of power relations”.50

49 Stacey, Ralph D. (2003, 4. udgave), p. 369.

50 Stacey, Ralph D. (2003, 4. udgave), p. 369-370.

1111

-

--- '2'2'2'2

!

!

!

! '&'&'&'&

2 - 3 $

De seks elementers samtidigt organiserende interaktion og de deraf opståede processer udgør altså samlet set de komplekse responsive processer, der udgør selve organisationen. De fuldt optrukne linier kan beskrives som alle forbindelserne mellem organiserede elementer, der kan beskrives som legitime temaer, og de stiplede linier kan beskrives som alle forbindelserne mellem organiserede elementer, der kan beskrives som skjulte temaer. Herefter følgende kort beskrivelse af disse forbindelser.

Legitime forbindelser/interaktioner

Stacey ser tre sammenhængende legitime forbindelser/interaktioner ud over føromtalte direkte forbindelse mellem de legitime og skjulte temaer.

For det første, som det fremgår af figur 13, er alle formelle aspekter, der organiserer erfaring, også bevidste og legitime (den røde dobbeltpil). Det er disse temaer ”strategic choice” – teo-rierne sætter fokus på. Disse temaer er ofte proportionelle af natur og arrangeret i modeller og oversigter, planer, budgetter og kontrolsystemer. Men Stacey peger på, at disse interaktioner mellem det formelle, bevidste og legitime aldrig sker i isolation. Han anvender en case om-kring forløbet af et management budgetmøde til bl.a. at pege på, at også personlige ambitioner og rivaliseringer mellem mødedeltagerne er en del af processen, hvilket frembringer organise-ringen af såvel uformelle aspekter som skjulte temaer. Casen viser også, at usikkerheden om-kring validiteten og realismen om informations- og datagrundlaget (her budgettallene), samt usikkerheden om, hvordan direktøren modtager beslutningsgrundlaget, peger på en ubevidst

orientering af temaer, som svar på denne usikkerhed og bekymring. Det samlede resultat af et møde, en dialog eller proces emergerer, jævnfør Stacey, fra en interaktion mellem alle katego-rier af temaer, hvilket også giver en bedre forståelse af begrebet intention og kontrol. Dette sker i relation til den enkelte aktør i den funktion og rolle, han eller hun på det pågældende tidspunkt sidder i. Hvilken intention, der vinder frem, afhænger af hvordan den enkelte aktørs intentioner responderes i lyset af øvrige intentioner og svar i en form for selvorganiserende proces, hvoraf resultatet udkrystalliseres. Stacey peger endvidere på paradokset om, at ledere - eksempelvis i perioder med stor usikkerhed – på samme tid kan have situationen under kon-trol og samtidigt være ude af konkon-trol.

For det andet er den sammenhængende relation mellem de legitime, bevidste og uformelle elementer (den grønne dobbeltpil) udtryk for, at nogle virksomheder er overvejende styret på uformelle aspekter og relationer frem for formelle.

For det tredje forbinder Stacey også de legitime, ubevidste og uformelle elementer (den blå dobbeltpil) for at understrege, at legitimt organiserede temaer også kan være ubevidste og uformelle, idet aktørerne kan interagere uformelt ud fra helt legitime ideologier, men samti-digt være ubevidste herom og derved medvirkende til at bevare de etablerede magtrelationer i virksomheden.

Skjulte forbindelser/interaktioner

For så vidt angår skjulte eller tilslørede interaktioner peger Stacey på to sammenhængende relationer.

For det første den sammenhængende relation mellem de skjulte, bevidste og uformelle ele-menter (den lilla dobbeltpil i figur 13). Denne relation peger på eleele-menter fra den lærende organisations teori om organisatoriske forsvarsrutiner, hvor nogle aktører sætter visse temaer uden for ”diskussionsrummet” og gør det indiskutabelt at diskutere dette valg på grund af frygten for at blive sat i forlegenhed eller tabe diskussionen. Den sammenhængende relation kaldes for ”covert politics”.

For det andet peges på den sammenhængende relation mellem de skjulte, ubevidste og ufor-melle elementer, som kan udfoldes situationsbestemt i interaktionen ufor-mellem aktørerne.

Betydningen af diversitet, dynamik og uforudsigelighed

Nøglen til transformation er for Stacey udtrykt i graden af diversitet. En forskellighed, der opstår som variationer af tilfældig mutation og replikering i en organisations ”samtaleliv”

(”conversational life”), og som Stacey betegner ved

”variety in human communicative interaction is generated by the lack of perfection in communication.”51

Den ”manglende perfektion” i kommunikationen kan eksempelvis opstå på grund af misfor-ståelser af forskellig karakter og samtalernes dynamik via spontane skift af samtalemønstret frem for uændrede og gentagne samtalemønstrer, der kun blokerer for forandring, samt orga-nisationens kommunikative tilstand. Variationen i den kommunikative interaktion kan også ske gennem brug af de såkaldte ”retoriske kunstgreb” (”rhetorical ploy”), som eksempelvis kan være at øve indflydelse på samtalens retning (dagsordensættende), anvendelsen af refe-rencer (andre virksomheders succes), en konstruktion af tidspres m.fl.

Det er de ”frit flydende” samtaler imellem aktørerne og imellem virksomhederne med sponta-ne og dynamiske skift af samtalemønstre, der har afgørende betydning for kreativiteten og potentialet for forandring. Kvaliteten af disse ”frit flydende” samtaler hænger nøje sammen med spændingen mellem de legitime og skjulte temaer, som organiserer disse. Samtaler om skjulte temaer opstår således som svar på de legitime magtrelationers hæmmende virkning på samtalelivet.

Stacey foreslår, at det er i disse skjulte temaer og dermed forbundne samtaler, at organisatio-nens muligheder for kreativitet og forandring ligger, men samtidigt ligger heri også kimen til organisationens undergang. Dermed bliver det afgørende for strategisk nytænkning og evnen til at gennemføre en forandringsproces netop at lægge vægten på dynamikken i det ordinære samtaleliv, især på de skjulte temaer.

Stacey sætter endvidere fokus på kvaliteten ved diversitet, som et af de mest karakteristiske træk ved teorien om komplekse responsive processer, som står i modsætning til andre teorier, der sætter fokus på konsensus. Stacey peger på det paradoks, at der ikke sker en forandring i organisationen, hverken hvis aktørerne slet ikke har nogle interessefællesskaber eller hvis aktørerne er for konforme i deres interesser. ”Organisations only display the internal capacity

51 Stacey, Ralph D. (2003, 4. udgave), p. 376.

In document Et forsvar i forandring (Sider 48-60)