De forandringsstrategiske udfordringer og valg

Tre overordnede forandringspres - To forandringsstrategiske valg!

På baggrund af de gennemførte interviews i Berlin, Bonn og Waldbröl, samt bearbejdningen af empirien i øvrigt, er der efter min vurdering tre væsentlige forandringsstrategiske pres og udfordringer, som Tysk forsvar har stået overfor i perioden siden Berlinmurens fald i 1989 og

100 Jeg og mine klassekammerater husker tydeligt under vor Generalstabslehrgang i Hamburg september 1987 – september 1989, hvordan håbefulde og dengang unge Lehrgangsteilnehmeres spørgsmål om nye sikkerhedspoli-tiske forandringer inden for de næste 10-20 år pure blev afvist i forbindelse med foredrag i ”Clausewitz Gesell-schaft” (svarende til danske Krigsvidenskablige Selskab).

genforeningen af de to tysklande i 1990. Tre forandringspres som danner baggrund og sætter rammebetingelserne for den transformationsproces, som i dag gennemføres i det tyske for-svar.

For det første betød genforeningen massive strukturændringer for tysk forsvar ved ”fusione-ringen” af det tidligere vesttyske Bundeswehr og den daværende NVA. En sammensmeltning af to organisationer med hidtil vidt forskellige missioner og visioner og strategiske grundlag.

To vidt forskellige ”virksomhedskulturer”, som tidligere var hinandens konkurrenter og mod-standere med hver sin tilgang til materielvalg, operative koncepter, personalepolitik for bare at nævne nogle af de mangfoldige valg, der måtte træffes, og som nu – ”over night” (i oktober 1990) - skulle fungere som en helhed. Hvis jeg skal omformulere det i relation til min gen-nemgående ”private virksomhedsmetafor” betyd genforeningen - ud over en fusionering og mere end 50% reduktion af to vidt forskellige og stærkt konkurrerende virksomheder og orga-nisationer - samtidig også en meget omfattende ændring af denne nye virksomheds kernepro-duktion ud fra den ændrede sikkerheds- og forsvarspolitiske omverden.

For det andet gav genopblusningen af den over 700 år gamle Balkan-konflikt i starten af 90´erne efter Titos død – tæt på Europas ”vugge” – startskuddet til en helt ny international dimension for det tyske forsvars- og sikkerhedspolitiske valg og ståsted på det strategiske niveau, ligesom det også fik stor betydning for dansk forsvars udvikling. Denne nye internati-onale dimension udviklede sig kontinuerligt og nærmest kaotisk i 90érne, hvor den ene kon-flikt overlappede den anden i en næsten ubrudt konkurrence om at komme højest på den in-ternationale dagsorden. Somalia-konflikten var et klassisk eksempel herpå, og som i øvrigt fik stor betydning for tysk forsvar og forløbet af forandringsprocessen. Konflikten rejste bl.a. i 1993 en forfatningspolitisk debat og førte til en Forfatningsdomstols kendelse af det lovmed-holdelige i udsendelse af tyske soldater i internationale operationer.

Angrebet på Word Trade Center i New York i 2001 og den teknologiske udvikling tilføjede endnu en dimension til dette forandringsstrategiske perspektiv: Det asymmetriske aspekt.

Modstanderens anvendelse af det asymmetriske aspekt i sin krigsførelse er som sådan ikke et nyt aspekt i krigsførelsens principper og er tidligere behandlet indgående af mange militærte-oretikere også langt tilbage i tiden, herunder ikke mindst General von Clausevitz i sin bog

”Vom Kriege” fra 1832. Men det nye var vel i højere grad det asymmetriske aspekts kobling til den rivende teknologiske udvikling og den moderne teknologis anvendelsesmuligheder i konfliktmæssig sammenhæng, som satte det asymmetriske aspekt i en helt anden central posi-tion som magt- og konfliktinstrument end hidtil for selv meget små frakposi-tioner.

For det tredje – og parallelt med de to førnævnte udfordringer – har tysk forsvar i perioden også kontinuerligt stået over for udfordringerne fra de løbende regeringsreformer, der er gen-nemført og søges gengen-nemført inden for den statslige sektor generelt, sammenfattet under det begreb ”Moderne Verwaltung”. Moderniseringsreformer, der, bl.a. som konsekvens af New Public Management (NPM)– ”bølgens” altdominerende effekt også i Tyskland, har ledt til dagens mange implementerede styringsteknologier, privatiseringskoncepter, økonomisty-ringskoncepter, budget- og regnskabsreformer og nye samarbejdsrelationer (Offentlig Privat Partnerskab (OPP) etc. En af konsekvenserne heraf blev oprettelsen af ”Gesellschaft für Ent-wicklung , Beschaffung und Betrieb (GEBB)” i august 2000 med henblik på at varetage den-ne del af moderniseringsprocessen i tysk forsvar.

Disse tre overordnede forandringspres ledte– efter min vurdering – frem til i realiteten til to strategiske valg i perioden, som fik afgørende betydning for tysk forsvars udvikling i perioden frem til i dag. To strategiske valg, som i realiteten satte meget karakteristiske rammer for og fik stor betydning for forandringsprocessen.

Det ene strategiske valg for tysk forsvar blev foretaget direkte eller indirekte ved genfore-ningens start og blev fastholdt indtil slutningen af 90’erne. Det strategiske valg bestod i at fortsætte udviklingen af tysk forsvar ud fra et klassisk og traditionelt perspektiv med forsvaret af tysk landterritorium i centrum, med Conventional Force Reductions in Europe (CFE-konceptet), 2+4 aftalerne og gældende NATO-doktriner som styringsteknologisk herskende regimer, samt ikke mindst genforeningsudfordringen, som den altdominerende faktor for tysk forsvar på dette tidspunkt. Den relativt konservative tilgang betød derudover en inkrementa-listisk fremgangsmåde med successive tilpasninger om end af betydeligt omfang, alt ud fra koldkrigens grundlæggende forsvars- og sikkerhedspolitiske tilgang. Dette strategiske valg var således i høj grad præget af den første forandringsstrategiske udfordring – Genforeningen.

Det andet strategiske valg blev – efter min vurdering - foretaget i starten af det nye årtusinde med baggrund i den anden forandringsstrategiske udfordring, tysk forsvar stod overfor – den forsvars- og sikkerhedspolitiske forandring, hvor anvendelsen af tysk forsvar lige som dansk forsvar levede op til von Clausewitz gamle ord om anvendelsen af militære magtmidler som politikkens forlængede arm/instrument. De i perioden ca. 40 politiske beslutninger om indsæt-telse af det tyske forsvar i internationale operationer er et godt eksempel herpå. Dette valg, som betyd en fuldstændig forandring af ”kerneproduktionen” og Bundeswehrs eksistens-grundlag fra et nationalt til et internationalt og globalt fokus, var endvidere et udtryk for en

erkendelse af en manglende eller kun delvis realisering af hidtil iværksatte moderniseringstil-tag og mekanismer, men også en stadig voksende erkendelse af behovet for bedre sammen-hæng mellem mål og midler. Dette strategiske valg var således, i modsætning til det første, præget af den anden strategiske udfordring – En radikalt ændret opgaveportefølje og ”kerne-produktion”.

Begge strategiske valg var derudover – og parallelt hermed – præget af den tredje foran-dringsstrategiske udfordring (de statslige moderniseringsreformer mv.).

De forandringsstrategiske valg, der blev foretaget mere eller mindre direkte, blev således di-mensionerende for den valgte forandringsproces, hvilket behandles i det efterfølgende.