Erving Goffmans interaktionsteori

En dialog, som fortsatte også efter K-notatets aflevering til ministeriet i november 2003 i stør-re eller mindstør-re udstrækning alt efter det politiske behov for supplestør-rende baggrundsmaterialer i form af supplerende notater, svar på konkrete spørgsmål m.v. styret af departementet. Hertil kom den dialog departementet havde med andre ministerier (Finansministeriet, Udenrigsmini-steriet og StatsminiUdenrigsmini-steriet) på embedsmandsniveau og på det politiske niveau internt i regerin-gen.

Det andet procesforløb er Forsvarskommandoens interne forandringsproces. En forandrings-proces, der blev opdelt i en lang række beslutningsprocesforløb knyttet til den etablerede pro-jektgruppestruktur (de ca. 54 projektgrupper med en overordnet styrende koalition). En mo-del, der blev valgt som styringsmodel for både planlægningen og ved implementeringen af forsvarsforliget. Et bevidst valg på baggrund af tidligere erfaringer og i modsætning til ek-sempelvis den måde, tysk forsvar har konstrueret deres forandringsproces på (fremgår af af-snit 9), og som Generalmajor Per Ludvigsen⁸⁴ udtrykker det:

”Vi ville have linieorganisationen til at tage ansvar for det. Det er erfaringen fra større og mindre projekter, at linieorganisationen har en tendens til at fri-gøre sig fra et ansvar for omstillinger, hvis der bliver etableret særskilte pro-jekter ved siden af. Det har så andre fordele. Det nytter ikke noget, at man i projektorganisationen er nået det rigtige sted hen og har den rigtige kurs, hvis der ikke er ejerskab for det i den linieorganisation, som rent faktisk skal leve videre med det bag efter.”

På den måde fik den enkelte chef og medarbejder, der var involveret i forligsprocessen, flere forskellige dobbeltroller. Ud over at varetage den daglige drift af virksomheden i den gamle struktur (den såkaldte nedbyggende struktur), deltog mange i en eller flere projektgrupper for den ny struktur, ligesom flere også deltog i nogle af de forudsætningsskabende tiltag for sig selv og andre elementer i den nye struktur. Tre forskellige og dog meget sammenhængende roller i den samlede virksomhed med hver deres fokus og interessefelt.

Forestillingen

Forestillingen kan ud fra den valgte problemformulering og afgrænsning af iagttagelsespunk-tet beskrives som Forsvarskommandoens introduktion af ”Bar mark filosofien”, og K-notaiagttagelsespunk-tet bliver da selve manuskriptet til forestillingen. Manuskriptet til forestillingen består af flere akter. Første og sidste akt er – i lighed med tidligere - udarbejdet i en meget snæver kreds af forfattere, hvorimod der i udarbejdelsen af de mellemliggende akter er inddraget en væsentlig større kreds af bidragsydere (medforfattere) end tidligere i form af de mange projektgruppers medinddragelse i beregningen af bl.a. End State og i selve konsolideringsfasen.

Som noget helt nyt blev forestillingen uropført i det offentlige rum af Forsvarskommandoen og har herefter været ”spillet for fulde huse” på forskellige scener (den politiske, Forsvars-kommandoens interne scene og på den offentlige scene). Hver forestilling med sit eget team af skuespillere, direktører og instruktører, sin egen tolkning af manuskriptet, og hver forestil-ling med fokus på hvert deres publikum. Forestilforestil-lingen er således spillet på et multiplum af scener, der - gennem skuespillernes, tilskuernes og de udenforståendes føromtalte mange for-skelligartede roller - interagerer i meget komplekse relationer, som vist på figur 12 (p. 45).

Manuskriptet (K-notatet) er undervej tilpasset og standardiseret, og der synes at være opstået en større og større grad af isomorfisme mellem respektive teatres (den politiske, Forsvars-kommandoens og den offentlige scenes) forestillinger og fortolkninger af samme skuespil.

Herudover ses en tendens til en vis form for kamp om ”medejerskabet” og rettighederne til manuskriptet, specielt efter forestillingens gode anmeldelser⁸⁵ og gode publikumsreaktion.

Men hver forestilling får på en måde også sin egen livscyklus, som fødes, behandles (fortol-kes) og uddør, som i nærheden synes at have en form og på distancen en anden, men begge perceptioner af den samme virkelighed.

Teamet

Teamet – de der har udarbejdet og ”opfører” ”Bar mark filosofien” – består, i relation til For-svarskommandoens forestilling, af teaterdirektøren (Forsvarschefen), instruktøren (Chefen for Forsvarsstaben) og medinstruktørerne (”arkitekterne bag ”Bar mark filosofien” og K-notatet ), samt mange forskellige grupperinger af aktører og skuespillere (de ca. 54 projektgrupper)), som bidrager til forestillingens opførsel, og som hver strategisk er udpeget til at varetage sin del af forestillingen.

85 DR1 dokumentarserie K-notatet fra 11 min 40 sek ff. (fremstilling i DR1 TV-avisen 2. september 2003).

Det enkelte teams fremstilling og præsentation af K-notatets indhold er de pågældende aktø-rers og grupperingers direkte udtryk rent verbalt (Goffmans begreb ”gives”), og formidlingen af det forandringsstrategiske budskab kan betragtes som Goffmans begreb ”gives off”.

Ud over de mere traditionelle aktører og skuespillere har Forsvarskommandoen, til forskel fra andre offentlige virksomheder⁸⁶, og næsten som en del af teamet, inddraget fagorganisatio-nerne meget tidligt og kontinuerligt i processen. Dermed har fagorganisatiofagorganisatio-nerne dels fået medindflydelse og dels ”medejerskab” til forandringsprocessen, og de har på den måde følt et medansvar for hele transformationen. Tilsvarende kan siges om medinddragelse af mediever-denen, som spiller i forestillingen, i Forsvarskommandoens fastlagte kommunikationsstrategi omkring forsvarsforliget. I Goffmans dramaturgiske metafor kan man sige, at både fagorgani-sationerne og medieverdenen er fra at være betragtet som ”de udenforstående” blevet ikke alene inddraget som tilskuere, men i realiteten bevidst eller ubevidst blevet en del af teamet omkring forestillingen, hver med deres sæt af roller i henhold til manuskriptet/drejebogen for forestillingen.

Back stage/Front stage – de modstridende roller - hemmelighederne

Der er ingen tvivl om, at Forsvarskommandoens valgte tilgang og åbenhed omkring processen via bl.a. inddragelse af en større kreds af beslutningstagere internt frem til fastlåsning af End State og fremsendelse af K-notatet til Forsvarsministeriet, samt DR1´s senere viste dokumen-tarserie ”K-notatet” betød et hidtil ukendt indblik i, hvad der skete på bagscenen. En del af den tidligere meget lukkede og beskyttede adgang mellem scenen og bagscenen blev perfore-ret for altid eller for en periode. En del af bagscenen blev pludselig til en del af selve scenen.

Men samtidigt blev den resterende del af bagscenen yderligere ”sikret” ved bl.a. indførelsen af klassificerede dele af manuskriptet (K-notatet og dets mange underliggende notater) og den differentierede adgang hertil.

Den asymmetriske informationskløft mellem performer og publikum og de dermed opståede modstridende roller, som Goffman taler om, synes dermed at være mindsket gennem For-svarskommandoens tiltag forud for og under forandringsprocessens forløb. Det forandrings-strategiske valg og håndteringen af forandringsprocessen med de tilhørende beslutningspro-cesser har delvist undertrykt de fem typer af hemmeligheder, som Goffman omtaler. På grund af medinddragelsen af flere aktører i forandringsprocessen, indskrænkningen af bagscenen,

86 Eksempelvis DSB seneste forandringstiltag om indførelse af stikprøvevis kontrol og heraf følgende reduceret behov for togfører uden inddragelse af togføreren med heraf følgende strejke.

det multiplum af scener forestillingen er opført på, og interaktionen mellem disse forestillin-ger, får både ”de sorte og strategiske hemmeligheder” dårligere livsbetingelser end tidligere.

Manøvrerummet for teamet ændrede således karakter, og ”the guarded passageway” tilpasse-de sig. Bagscenen blev mindre og tilskuernes indsigt alt antilpasse-det lige større. Vi ser her tegn på, at den demokratiske proces måske endda er blevet styrket ved en kombination af tiltag, men som udgangspunkt blev til ved, at den parlamentariske styringskæde for en stund ”hoppede af”. Og på den måde kan man vel sige, at ”Demokratiets lette tilstand”⁸⁷ blev forbedret.

Styring af kommunikationen (Impression management)

Forsvarskommandoen har i overensstemmelse med sit generelle kommunikationsstrategiske koncept haft stor fokus på styringen af kommunikationen før, under og efter forestillingen (lanceringen af ”Bar mark filosofien” og dele af indholdet af K-notatet). Impression manage-ment er en fuldt integreret del af Forsvarskommandoens ledelsesværktøj, hvilket indholdet i DR1 dokumentarserie ”K-notatet” er et godt eksempel på. Forsvarskommandoens meget pro-aktive anvendelse af Internettet, herunder egen hjemmeside, er et andet eksempel herpå, lige-som oprettelsen af Forsvarets Mediecenter i dette forsvarsforlig gennemføres for at styrke denne position. Det er således, trods gentagne pres på forestillingens økonomiske grundlag og balance, lykkedes at bevare den indre logik – den røde tråd – over for store dele af publikum.

Men derimod synes den asymmetriske informationskløft mellem teamet og den resterende del af publikum (forsvarets egne medarbejdere) stadig at være for stor, som chefen for Forsvars-staben udtaler - på baggrund af en række interviews blandt forsvarets medarbejdere - til bladet Forsvaret⁸⁸:

”Men der hviler forsat en stor opgave på alle – især dem med chef- og lederan-svar – i at få kommunikeret budskaber og fakta helt ud i de yderste led, så usik-kerheden om fremtiden ikke vokser sig større end nødvendigt.”

Der ser altså ud til fortsat, trods den delvise åbning af bagscenen, at være en erkendt informa-tionskløft, der må søges udlignet gennem en målrettet intern kommunikationsstrategi for at sikre motiverede og engagere medarbejdere i forsvarsforligets implementeringskaos. Et

87 Titlen på MPA-uddannelsens første bog af syv beslutningstagere om Danmark og fremtid (Ove K. Pedersen, Ritt Bjerregaard, Peter Elming, Simon Hansen, Henning Hummelmose, Peter Højland og Janne Larsen), Spek-trum 1994, hvori påstås ”… en svindende tiltro til, at det er muligt at løse de sociale, økonomiske og økologiske problemer gennem de politiske institutioner”.

88 Bladet ”Forsvaret – til Forsvarets medarbejdere”, 3. årgang, nr. 6, december 2005 (udgivet af Forsvarskom-manoden), p. 6.

kendt behov, der bl.a. gennem den seneste udsendelse af en informations-cd til samtlige med-arbejdere (”Et nyt og stærkere Forsvar”), der ”i en noget utraditionel form viser, hvor Forsva-ret er på vej hen⁸⁹”.