Faktorer, der har haft indflydelse på det strategiske valg og forandringsprocessen

Mange faktorer og mange emner har naturligvis haft indflydelse på det strategiske valg og selve forandringsprocessen for tysk forsvar. Jeg vil her søge at berøre nogle af de faktorer, som jeg – gennem mit relativt afgrænsede udenlandsophold – finder væsentlige, og som kan sættes i relation til mit videre studie af den danske transformationsproces.

Den historiske dimension, som en væsentlig faktor, i skabelsen af de strategiske valg og ind-flydelse på transformationsprocessen er gået igen i samtlige interviews. De historiske bånd, de virksomhedskulturelle sammenhænge og ikke mindst de traditionsbærende ”fortællinger”, formelle og uformelle, dybt indgroede institutioner har, i en statsinstitution som det tyske for-svar, været med til at trække transformationsprocessen og de nødvendige strategiske valg i langdrag. Bevarelsen af værnepligten er et godt eksempel herpå, hvilket jeg vender tilbage til.

Forskellige aktørskift og ændringer i interessentmodellen over tysk forsvars politiske og strategiske niveau¹⁰¹ under forandringsprocessen vurderer jeg også har haft en vis indfly-delse. Hvor regeringsskiftet i 1998 ikke synes at have større betydning, vurderer jeg, at den nye regeringsdannelse kan få stor betydning for bl.a. den fremtidige behandling af værnepligt-spørgsmålet og måske andre mærkesager for det nu afgående regeringsparti Die Grüne. Vær-nepligtspørgsmålet søgte man at undgå under den ”rød-grønne regering”. En diskussion af den tyske værnepligt ville have givet store problemer for hele transformationsprocessen. Et for-hold som nu understreges af en generel opfattelse af, at trykket på debatten om værnepligten vil tage betragteligt af under en den nye storkoalitionsregering som følge af det netop overstå-ede parlamentsvalg. Derudover vil den hidtidige regerings løfte om udarbejdelse af en hvid-bog om netop værnepligten i efteråret 2005 formentligt blive ”glemt” under denne nye

101 Johnsen, Erik (1993) p. 24 og p. 39 – 53.

ring. Et eksempel på at nye aktører og magtstrukturer skaber mulighed for at sætte nye dags-ordner og sætte fokus på nye/andre temaer og nedtone andre.

Tilsvarende mener jeg, at ministerskiftet mellem Scharping og Dr. Struck fik en afgørende betydning for bl.a. transformationsprocessens retning, tempo og omfang. Derimod er det min umiddelbare opfattelse, at et ministerskifte på nuværende tidspunkt, under den nye storkoali-tionsregering, ikke vil ændre den fastsatte strategiske vej nævneværdigt, hvilket svarer til dan-ske forhold.

Interessegruppers, lobbyisters og andre lignende grupperingers indflydelse på processen og det strategiske valg synes at have været af mere begrænset og primært lokal karakter. Den direkte dialog mellem de enkelte Länders ministerpræsidenter og øvrige lokale politikere er foregået på ministerniveau, men er i dag ikke så udpræget som tidligere. Det er lykkedes den tidligere Forsvarsminister Dr. Struck, at holde dette på et relativt lavt og afgrænset niveau og lade den strategiske målsætning forblive i fokus. Pandoras æske er forsøgt holdt lukket, hvil-ket ikke mindst har haft stor betydning for beslutningen og gennemførelsen af det såkaldte

”Stationierungskonzept”, idet der hermed er skabt en tilstrækkelig ro omkring transformatio-nen.

En anden interessant vinkel på interessenternes rolle under transformationsprocessen kan ek-semplificeres ved ændringen af Generalinspektørens ansvar og kompetencer primært i forhold til værnsinspektørerne. Den såkaldte ”Blankeneser Erlass”, som fastlægger principperne for organisation, opgaver og ansvar, samt fremgangsmåder i den militære topledelse (som går tilbage til Helmut Schmidt-perioden) er nu afløst af den såkaldte ”Berliner Erlass”, som på en række væsentlige områder har ændret karakter. Med ansvaret for alle internationale opera-tioner og formandssæde i en række centrale råd, herunder ”Militärischer Führungsrat, Ein-satzrat og Rüstungsrat”, har Generalinspektøren nu fået en langt mere central position i mini-steriet, og det har styrket hans rolle i forhold til specielt værnsinspektørerne. Generalinspektø-rens rolle er derfor styrket væsentligt inden for forsvarsministeriet i forhold til tidligere.

De gennemførte interviews giver - i lighed med danske erfaringer - klart indtryk af betydnin-gen af de personlige relationer mellem aktørerne i processen, hvorimod aktørskift synes at have haft større betydning i tysk forsvar.

Privatiseringsbølgen er ligeledes en faktor, som har påvirket transformationsprocessen i det tyske forsvar. Oprettelsen af GEBB den 22. august 2000 betød bl.a. iværksættelsen af tiltag og vurderinger af mulige privatiseringer og outsourcings m.v., som den daværende regering satte ekstra fokus på omkring årtusindskiftet. Tysk forsvar skulle generelt kun holde fokus på ker-neopgaverne, hvorimod øvrige opgaver i princippet skulle søges outsourcet eller i det mindste

undersøges for muligheden heraf. GEBB skulle gennem en modernisering af det forvalt-ningsmæssige område skabe effektiviseringsgrader på op til 30 %. Etableringen af den såkald-te ”Fuhrparkservice” er, ligesom pilotprojeksåkald-ter med cafesåkald-terievirksomheden, værkssåkald-tedsdrift og kasernedriften (Liegenschaft) eksempler herpå. Forventningerne til denne effektiviserings-strategiske indsats er dog langt fra blevet indfriet, ligesom effektiviseringsgraderne ikke i alle sammenhænge er indfriet.

Et særligt element i denne privatiseringsbølge var anvendelsen af uafhængige private konsu-lentvirksomheder, som blev hyret til at analysere, påvise og legitimere udvalgte områder, som skulle undersøges for relevansen og betimeligheden i en eventuel privatisering. Inddragelsen af disse eksterne konsulentfirmaer bar ofte præg af deres manglende kendskab til Bundeswehr og de komplekse sammenhænge heri, samt manglende militærfagligt sagkundskab. Konklusi-oner blev ofte truffet ud fra egne beregninger og ikke gennemskuelige benchmarkings-analyser. En indfangen i egen talmagi, der i realiteten medførte en handlingstvang for tysk forsvar, der gennem gabet mellem konsulentfirmaernes udsagn om effektivisering og de efter-følgende realiteters førte til økonomisk ubalance og måske endda til selve ministerskiftet i 2002. På baggrund af disse erfaringer er der i dag etableret en meget mere differentieret til-gang til hele privatiseringsbølgen, herunder diverse in- og outsourcingsværktøjer.

Debatten om tysk forsvar i det offentlige rum har ligesom den danske forsvarsforligsdebat koncentreret sig om få centrale områder, herunder stationeringskonceptet, lokale problematik-ker (arbejdspladser) og visse operative kapacitetstilpasninger (ubåde eller ej) samt ikke mindst tysk forsvars indsats på eget territorium, herunder støtte til politiet eller ej. Derimod har der manglet en offentlig debat om tysk forsvars rolle i den tyske sikkerhedspolitiske strategi, men det er måske netop et udtryk for den hidtidige regerings balanceakt med en ”grøn” udenrigs-minister. Derudover har der gennem længere tid været væsentligt større politiske problemstil-linger, herunder ikke mindst de finansielle udeståender og regeringsreformernes manglende gennemslagskraft på det sociale område og på den fortsat store arbejdsløshed. Tysk forsvars største transformation siden efterkrigstiden har måske dermed fået en mindre fremtrædende rolle i den offentlige debat og bevidsthed, bortset fra de direkte berørte. En parallelitet hertil kan drages til danske forhold. Transformationsprocessen for dansk forsvar foregår samtidig med en strukturreform inden for hele den offentlige sektor i Danmark. Debatten omkring pri-vatiseringsbølgen i tysk forsvar synes i dag, efter at have været et meget aktuelt emne i årene 2000-2003, at have fundet et mere naturligt leje med en mere differentieret tilgang.

Modstanden mod forandringen synes ikke at have været så markant i tysk forsvar eller sy-nes måske kun at være kommet til udtryk i kortere perioder omkring selve beslutningstagnin-gen og offentliggørelsen af konsekvenserne af transformationsprocessen, men herefter relativt hurtigt svundet ind. Et eksempel herpå er vel også, at eksempelvis kernen af den tyske hær, som pansertropperne med deres ca. 5.000 kampvogne var under den kolde krig, i dag med et reduceret antal til ca. 350 kampvogne i 2010, ikke fortsat med rette kan påberåbe sig denne rolle. En konsekvens af den totalt ændrede kerneopgave og ”kerneproduktion”. En anden faktor, som ”samspiller” med modstanden mod forandring, er den utålmodighed, som opstår både hos politikere og berørt personale, når beslutningen først er truffet. Alle forventer - efter en beslutning er truffet - at den iværksættes straks. Hvad der blev besluttet i går forventes iværksat i dag og gennemført i morgen. Hermed berøres et vigtigt element i transformations-processen nemlig den mentale omstillingsparathed hos alle aktører i transformationstransformations-processen og kommunikationens betydning. Medinddrages ikke alle berørte parter og personale, skridt-vis og kontinuerligt i processen under et fast forandringsledelsesmæssigt greb og fastholdelse af målsætningen herfor, kan det få stor indflydelse på transformationsprocessens resultater.

Her spiller chefgruppens engagement på alle niveauer i alle dele af organisationen en stor rolle.

En sidste faktor, som har stor indflydelse på transformationsprocessens og de forandringsstra-tegiske valg er evnen til at gennemføre en vel planlagt og tilrettelagt Kommunikationsstra-tegi, som løbende evalueres. Behovet herfor er måske ikke helt erkendt, og der kan måske fortsat være forbedringsmuligheder i den strategiske brug af kommunikation. Dette skal må-ske også ses i lyset af den p.t. manglende sikkerhedspolitimå-ske debat i det offentlige rum. Tysk forsvars kommunikationsplan i forbindelse med offentliggørelsen af ”Die Stationierungskon-zept der Bundeswehr” den 02. november 2004 er dog et godt eksempel på en nøje tilrettelagt og vel gennemført kommunikationsstrategi, såvel internt som eksternt under inddragelse af alle chefer på alle niveauer, der på flere punkter ligner den danske tilgang.