5. Det teoretiske grundlag - Den teoretiske grundmosaik
5.4. Det magtteoretiske perspektiv
Indledning
Jeg søger gennem anvendelsen af magtperspektivet at besvare sidste del af min problemfor-mulering: Hvordan har udvalgte faktorer haft indflydelse på dette valg og denne proces, med henblik på at belyse ”Bar mark filosofien” som utopi eller virkelighed? Dette danner grundlaget for min konklusion og efterfølgende perspektivering.
Inden for det magtteoretiske perspektiv tager jeg udgangspunkt i Daugaard-Jensens og Chri-stensens metaperspektiv om de fire magtdimensioner og deres refleksion herover. Dette sup-plerer jeg med Jeffrey Pfeffers magtteori, som udbygning af magtens anden og tredje magt dimension, og Douglass C. Norths teori om stiafhængighed, som udbygning af magtens fjerde dimension (den institutionelle magt). Afsnittet afsluttes med en kort foreløbig refleksion.
Christensen og Daugaard-Jensen
Poul-Erik Daugaard-Jensen & Søren Christensen giver i bogen ”Kontrol i det stille – om magt og deltagelse” en samlet fremstilling eller analyse af magtbegrebet, som inddeles i fire magt-dimensioner. De ser samtidig en snæver sammenhæng mellem magt og deltagelse i beslut-ningsprocesser ved bl.a. i analysen af magt at stille spørgsmålet:
”Hvordan kan man via deltagelse gøre sin indflydelse gældende, dvs. få sine in-teresser tilgodeset?
Selve magtanalysen opbygges som et kinesisk æskesystem, hvor den første dimension (direk-te magt belyst ved Robert A. Dahl) er den førs(direk-te æske i sys(direk-temet. Indirek(direk-te magt (belyst ved Bachrach & Baratz) er systemets anden æske, der omslutter den første (direkte magt). Den tredje magtdimension (den bevidsthedskontrollerende magt, belyst ved Lukes) omslutter den anden, og den fjerde magtdimension (institutionel magt belyst ved Hofstede og Molin) såle-des den tredje. Christensen og Daugaard-Jensen udvikler dermed også
”.. et magtperspektiv, som indebærer, at hverken direkte, indirekte eller bevidsthedskontrollerende magt vil kunne forstås uafhængigt
af de institutionelle strukturtræk.”57
Christensen og Daugaard-Jensen anvender også en anden hensigtsmæssig metafor i forståel-sen af magtbegrebet ved anvendelse af ”Isbjerget” som metafor for summen af al magt. Her udgør den første og anden magtdimension den del af ”isbjerget”, der ligger over vandet, og er dermed umiddelbart synligt, Hvorimod de øvrige magtdimensioner ligger under vandoverfla-den og dermed knapt så synlige, hvis overhovedet.
Adjunkt, ph. d. Betina Rennison har i undervisningen på CBS MPA peget på et ”magtens femte ansigt” ud fra Luhmanns og Foucaults magtteorier, hvor magt defineres som
” Magt er ’navnet’ på en kompleks strategisk situation, hvor præferencer og identiteter ikke blot støder sammen, men skabes”.
Jeg vurderer imidlertid, at en anvendelse af dette perspektiv ikke ville føre til ny viden i for-hold til allerede anvendte teorier, idet denne teori vurderes for abstrakt til at give svar på ma-sterafhandlingens valgte problemformulering, hvorfor dette såkaldte magtens 5. ansigt (den produktive magt) ikke behandles videre her.
57 Daugaard-Jensen og Christensen (2001), p. 18.
Af hensyn til en bedre forståelse af Daugaard-Jensens og Christensens magtanalyseapparat og til reference for uddybningen af de fire magtdimensioner har jeg nedenfor søgt at afbillede det kinesiske æskesystem58 i nedenstående figur 14.
- --
-33 33
% 2
% 2
% 2
% 2
"
"
"
"
- + &
-- ++ &&
- + &
% 2 &
% 2% 2 &&
% 2 &
" &
"" &&
" &
"""" """"
&
Magtens første dimension – den direkte magt
Magten udøves her direkte over andre i beslutningsprocessen på selve ”beslutningsarenaen”
fra sagen er ankommet ud fra givne interesser til en beslutning er truffet med efterfølgende konsekvenser. Dimensionen udgør kun de processer, der foregår på selve ”beslutningsarena-en”, og tager udgangspunkt i en rationel forståelse af beslutningsprocessen med en start og slutning i et logisk sammenhængende forløb (problem, målformulering, alternativsøgning, konsekvensvurdering og beslutning) med en kobling mellem problem og løsning.
Magtudøvelsen forstås dermed som en relation mellem to aktører, hvorimellem der er en inte-ressekonflikt, og magtudøvelsen opstår – som Robert Dahl beskriver det - ”Når A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort”. Selve magtudøvelsen sker ud fra aktørernes relative styrkeposition og magtressourcer (position, viden, penge, etc.), og dermed bliver an-vendelsen af magt også et strategisk spørgsmål - her i magtens første dimension kædet sam-men med Whittingtons klassiske strategiske tilgang.
58 Taget fra Daugaard-Jensen og Christensen (2001), p. 96.
Deltagelsesstrategien kan – ud over naturligvis at skaffe sig mulighed for at deltage i selve beslutningsprocessen ud fra relevante positioner – også synliggøre de interesser, man ønsker varetaget i processen, ”kooptering” af andre aktører, inddragelse af tredje part og/eller forha-ling af sagen.
Den direkte magtdimension ser dog kun dele af magtudøvelsen, idet den ikke indfanger, hvad der forløber forud for og efter selve beslutningsprocessen. Magtudøvelsen i forbindelse med bl.a. dagsordensætning og fortolkningen af trufne beslutninger indfanges ikke. Hertil må det kinesiske æskesystems anden dimension tages i brug.
Magtens anden dimension – den indirekte magt
Som mange andre teorier bygger også denne teori på en kritik af tidligere fremsatte teorier.
Således kritiserer de to amerikanske politologer Morton Baratz og Peter Bachrach i 1962 Ro-bert Dahls tilgang og fokus alene på beslutningsprocessen, som de kaldte magtens første an-sigt. De to politologer pegede på, at magten også udøves ved at udelukke sager fra dagsorde-nen og dermed hindre sagernes ankomst til eller afgang fra ”beslutningsarenaen”. En ”non-decision-making”, som Bachrach og Baratz kalder det, hvor beslutningerne begrænses til at omfatte såkaldte ”safe issues”. Bachrach og Baratz sætter alene fokus på observerbare magt-kampe omkring dagsordensætningen, hvilket placerer magtdimensionen i toppen af ”isbjer-get” lige under magten første dimension.
Christensen og Daugaard-Jensen samler de to amerikanske politologers opstillede fire filtre, som holder sagernes (problemernes) ankomst til og sagernes (beslutningernes) afgang fra ”be-slutningsarenaen”, til to filtre: 1) Problemreguleringsfiltret og 2) Implementeringsfiltret. Pro-blemreguleringsfiltret sætter spørgsmålstegn ved ”forudsætningen om interessers uhindrede adgang til beslutningsarenaen”59, og hvor magtudøvelsen bliver en kamp om definitionsmag-ten for så vidt angår beslutningsarenaens kapacitet og beslutningsorganets sagsområde.
Implementeringsfiltret sætter spørgsmålstegn ved ”forudsætningen om, at beslutninger truf-fet på beslutningsarenaen også sætter sig igennem i praktisk politik”, og hvor magtkampen mellem A og B bliver en kamp om, ”at trufne beslutninger i gennemførelsesfasen kan gives et indhold og nogle konsekvenser, som favoriser A på bekostning af B, eventuelt ved at trufne beslutninger slet ikke gennemføres.”60
59 Daugaard-Jensen og Christensen (2001), p. 50.
60 Daugaard-Jensen og Christensen (2001), p. 53.
Deltagelsesstrategierne må således sættes ind mod de indirekte magtcentre – de to filtre – sna-rere end selve beslutningsprocessen
Magtens tredje dimension – den bevidsthedskontrollerende magt
Magtens tredje dimension tager udgangspunkt i en kritik af de to foregående magtdimensio-ner, og Steven Lukes – en engelsk sociolog – peger i 1974 på ”at magten kan udøves skjult, således at vi ved at forfølge vore oplevede interesser i realiteten kan modarbejde vore virkeli-ge interesser.”61. Lukes kritiserer Dahl og Bachrach & Baratz for kun at analysere de obser-verbare magtrelationer, som kun er synlige i forbindelse med konflikters opståen. Lukes ven-der ven-derimod fokus hen imod den antagelse, at ven-der er en mere effektiv og skjult måde at an-vende magt på ved at forhindre konflikter i at opstå. Denne magtudøvelse betegner Christen-sen og Daugaard-JenChristen-sen, som den bevidsthedskontrollerende magt. Denne form for magt op-træder som et filter, der adskiller virkelige interesser fra oplevede interesser, og som dermed udgør det kinesiske æskesystems tredje æske. Lukes anerkender dele af både Dahls og Bach-rach & Baratz teorier, men finder, at den vigtigste form for magtudøvelse sker ved, at ”A kan også udøve magt over B ved at påvirke, skabe eller determinere, hvad der overhovedet er hans ønsker”62. Denne form for magt sker bl.a. gennem informationskontrol, mediernes på-virkningsgrad og socialiseringsprocesser i samfundet – en form for ”usynlig kontrol” af ople-vede interesser.
Christensen og Daugaard-Jensen peger på flere kritikpunkter af Lukes begrebsapparat. De finder bl.a., at Lukes sondring mellem virkelige og oplevede interesser er problematisk, lige-som Lukes opererer på forskellige niveauer samtidigt. Endvidere savner de et interessebegreb og en teori, der er egnet til gennemførelse af empiriske analyser om, hvor interesser kommer fra, og hvordan de udvikles.
Pfeffer
Den amerikanske forsker Jeffrey Pfeffers undersøgelser viser, at betydningen af magt i særlig grad kommer til udtryk under reorganiseringer, personaleskift og i forbindelse med ressource-allokeringer63. Jeffrey Pfeffer sætter fokus på magten som lederens platform og betingelse for ledelse. Pfeffer sætter den rationelle model over for den emotionelle tilgang til overtalelse og anvendelsen af magt, som bl.a. udtrykt ved citatet ”People are persuaded by reason, but
61 Daugaard-Jensen og Christensen (2001), p. 61.
62 Daugaard-Jensen og Christensen (2001), p. 65.
63 Pfeffer, Jeffrey (1992), p. 37.
ved by emotion”.64 Pfeffer lægger sig dermed tæt op ad Daugaard-Jensens og Christensens anden og tredje magtdimension.
Jeffrey Pfeffer understreger betydningen af erkendelsen og diagnosen af konteksten, hvori magten anvendes med henblik på en rigtig dosering både for at undgå udøvelse af vold mod de gældende normsæt og for at undgå decideret ressourcespild. Pfeffer anser organisationen for et socio-politisk marked af relationer med en moderat, gensidig afhængighed, der resulter i magtudøvelse. Erkender man ikke denne gensidige afhængighed i tilstrækkeligt omfang og ser behovet for udvikling af magt og indflydelse, vil introduktionen af nye produkter fra en division i virksomheden ofte fejle på grund af modstand fra andre divisioner. ”Alle mand skal op på tømmerflåden” ville Dirk Passer og Keld Pedersen sige. Pfeffer peger endvidere på, at begrænsede ressourcer skærper den gensidige afhængighed og øger magtens betydning. Be-tydningen af den naturlige forskellighed i synspunkter (”where you stand depends on where you sit”)65 og udmøntningen af konkurrencepresset tillægger Pfeffer ligeledes vægt. Pfeffer anfører endvidere, at ”the appearance of power can actually provide power”, og kampen om at bevare symbolerne på magt kan derfor være enorm.
Centralt i Pfeffers magtperspektiv står udøvelsen af magt og indflydelse, der sker gennem en symbolsk ledelsesadfærd. En symbolsk lederadfærd, som fundamentalt opererer på grundlag af illusionens principper, under anvendelse af det politiske sprog, ceremonier og omgivelserne (”settings”). Sproget er et kraftfuldt værktøj i opnåelsen af social indflydelse. Gennem flere eksempler peger Pfeffer bl.a. på sprogets brug af symboler frem for fakta, som et magtfuldt instrument, ligesom betydningen af forenklede præsentationer af selv komplekse forhold har en betydelig og ofte en undervurderet gennemslagskraft. Ordvalgets betydning og psykologi-ske effekt anføres også ved en række eksempler. Ved ceremonier forstår Pfeffer som ”occa-tions to help organisational members feel better about doing what needs to be done”66 for eksempel møder, receptioner etc. Ceremonier kan anvendes som store illusionsnumre til at cementere magtbasen, udvide den eller vinde accept gennem en form for indirekte og bevidst-hedskontrollerende magtanvendelse (”acting against their interests”). Omgivelsernes betyd-ning i form af fysisk placering i forhold til organisationens topledelse, størrelse og indretbetyd-ning af kontorer m.v. signalerer også besiddelse af magt.
64 Pfeffer, Jeffrey (1992), p. 279. Citat af Richard M. Nixon “ Leaders” (New York: Warner Books, 1982, p.4.
65 Pfeffer, Jeffrey (1992), p. 42.
66 Pfeffer, Jeffrey (1992), p. 291.
Magtens fjerde dimension – den institutionelle magt
I den fjerde magtdimension sætter Christensen og Daugaard-Jensen spørgsmålstegn ved be-slutningsprocessens afgrænsning og rationelle tilgang hertil, idet interessevaretagelsen fortsat ses som centralt element heri. De retter herefter blikket mod de rammebetingelser aktørerne befinder sig i, i form af normer, spillerregler m.v., og bevæger sig dermed ind i den institutio-nelle teoris farvande med hastige skridt. De peger på de traditioinstitutio-nelle træk ved de institutiona-liserede rammer, som bl.a. kan være en barriere mod udvikling, som er stabiliserende og tryghedsskabende, men som også er med til af skabe usikkerhed, såfremt de ikke er i sam-klang med den omverden de befinder sig i.
Christensen og Daugaard-Jensen definerer institutionel magt, som institutionelle træk, der påvirker aktørernes muligheder i at få egne interesser varetaget, uafhængigt af deres adfærd, og som kun eksisterer så længe de pågældende institutionelle træk opretholdes. Den instituti-onelle magts struktur er af mental karakter, hvor de institutiinstituti-onelle træk lægger op til bestemte forståelser og løsningsmodeller. Det er i denne magtdimension Christensen og Daugaard-Jensen ser udfoldelsen af ”kontrol i det stille”:
”netop i det stille, fordi det ikke blot unddrager A og B´s bevidsthed, men fordi de-res fokusering på den indbyrdes magtkamp så at sige befordrer den institutionelle magt.”67
Deltagerstrategier omfatter bl.a. forsøg på at afdække de normer, spilleregler mv. som befor-drer den institutionelle magt og ”kontrollen i det stille”. Et af de forståelsesværktøjer, som Christensen og Daugaard-Jensen ikke inddrager i fremstillingen af den fjerde magtdimension, er Douglass C. Norths teori om stiafhængighed. Jeg finder, at denne teori kunne skabe en bed-re forståelse for det institutionelle magtbegbed-reb også i et historisk perspektiv. Jeg har derfor medinddraget teorien med henblik på at supplere forståelsen af den fjerde magtdimension og forstærke min iagttagelseskraft.
Douglass C. North´s teori om stiafhængighed
Douglass C. North´s teori om stiafhængighed tager sit afsæt i teorien om institutioner og insti-tutionel forandring gennem formelle og uformelle institutioner. Institutioner skal i denne sammenhæng opfattes som samfundets og - i denne masterafhandling - forsvarets interne spil-leregler, værdier og normer, såvel skrevne som uskrevne, formelle og uformelle, skabte og
67 Daugaard-Jensen og Christensen (2001), p. 95.
udviklede. Institutionerne sætter spillereglerne op for aktørerne (individer, grupper og organi-sationer) ved at fastlægge begrænsninger for aktørernes adfærd, åbne muligheder og stabe stabilitet gennem reduktion af usikkerhed. Douglass C. North anfører bl.a., at
”These cultural constrains not only connect the past with the present and the future, but provide us with a key to explaining the path of historical change.”68 Vi er hermed midt i det Christensen og Daugaard-Jensen kalder magtens fjerde dimension.
Ved en sammenkædning af fortid, nutid og fremtid fremhæver Douglass C. North historiens betydning i forståelsen af nutiden og muligheder for fremtiden: ”History matters”69. I sit op-gør mod den traditionelt meget rationelle teoritilgang i et modernistisk perspektiv (eksempel-vis ”rationel choice” tilgangen) sætter Douglass C. North bl.a. fokus på aktørernes motivation og relationerne mellem omverdenens kompleksitet og aktørernes subjektive opfattelse heraf i forsøget på at forklare eksistensen af institutioner og deres natur. Her ses også sammenhæn-gen eller i hvert fald en mulig anknytning til Staceys komplekse responsive procestilgang.
Teorien om stiafhængighed dannes netop i sammenkædning af fortid, nutid og fremtid, og den opstår – efter Douglass C. Norths opfattelse – når bestemte udviklingsforløb er etableret med en bestemt retning for en specifik institution, og at dette udviklingsforløb næsten er umuligt at ændre eller stoppe. Stiafhængigheden består af tre faser, som illustreret i figur 15 på næste side: 1) Kontingent-fasen, hvor der fortsat er åbne muligheder og alternativer, 2) Formativ-fasen, hvor der skabes en såkaldt ”lock in” og 3) StiafhængighedsFormativ-fasen, hvor stiafhængighe-den er vel etableret, men fortsat udvikles og tilpasses løbende byggende på etablerede møn-stre.
Stiafhængigheden siges bl.a. at være etableret, når modstand mod forandring når en kritisk værdi. Stiafhængigheden cementeres yderligere, når omkostninger ved ønske om eventuelle
”sporskift” bliver for høje, når den valgte sti fortsat giver positivt respons og resultater, lige-som de etablerede institutioner, organisationer og interesser i deres egenudvikling anknyttes den pågældende stiafhængighed. Men her er det også vigtigt at pege på, at selv små, måske tilfældige, ændringer i en tidlig fase kan have langsigtede konsekvenser for udviklingen.
68 North, Douglass C. (1990), p. 6.
69 North, Douglass C. (1990), p vii.
Faser i stiafhængighed!
4)1
3333 &&&&
&
&
&
&
!!!
!
&
&
&
&
&+
&+&+
&+ ++++
4
Christensens og Daugaard-Jensens perspektivering af de fire magtdimensioner I deres perspektivering vender Christensen og Daugaard-Jensen sig mod magt i komplekse systemer, hvor de fire magtdimensioner ikke synes at give den nødvendige klarhed. I de tre første magtdimensioner, som er adfærdsorienterede, har de taget et rationelt udgangspunkt, som ikke kan give en tilstrækkelig forståelse af komplekse handlingsforløb på grund af deres dynamik og meget forskelligartede opgaveporteføljer mv.
Christensen og Daugaard-Jensen slår dog fast, at ”virkeligheden et langt stykke hen ad vejen er indrettet med henblik på at fungere rationelt og målrettet”70, men siger samtidigt, at den rationelle beslutningsmodel for det meste kommer til kort over for beskrivelsen af beslut-ningsprocesser. Christensen og Daugaard-Jensen beskriver derfor den af Cohen, March og Olsen i 1972 formulerede ”Garbage Can” – model, som alternativ til den rationelle forståelse af magtudøvelse.
Garbage Can modellen, som er søgt illustreret i figur 16 på næste side, er en form for beslut-ningsprocesmodel, der i realiteten består af en strøm af problemer, en strøm af deltagere og løsninger, der mødes - mere eller mindre tilfældigt - i en strøm af beslutningsanledninger i de
”skraldespande”, der i øjeblikket har deres interesse – eller hvor de tilfældigt kommer forbi.
70 Christensen og Daugaard-Jensen (2001), p. 102.
% 2
% 2
% 2
% 2
) ) ) )
)
&-) & 2
) &
) & )
--
-- ---
-#
#
#
#
' - 5 6
I denne sammenhæng optræder magten ikke som noget absolut – noget man har eller får, men som noget, der opstår i situationen gennem kommunikative processer og institutioner.
Selv om Christensen og Daugaard-Jensen fascineres af de nyere magtteoretiske tilgange, fast-holder de deres teoretiske udgangspunkt, både fordi der i den samfundsvidenskabelige verden generelt stadigt tages udgangspunkt heri, men også fordi mange opdukkede magtteorier er præget af et højt abstraktionsniveau og meget teoretiske diskussioner uden kobling til nyere og kompleks empiri. Men afslutningsvis lader de det dog stå åbent, om der er behov for at udvikle en ny opdeling af magtdimensioner eller en justering af de fire anførte magtdimensio-ner.
En foreløbig refleksion
Christensen og Daugaard-Jensen giver efter min opfattelse et generelt godt teoretisk afsæt - via de fire magtdimensioner og deres perspektivering – til en analyse af magt, magtrelationer, strategi, beslutningsprocesser og diverse faktorers indflydelse herpå. Det er netop i sidstnævn-te funktion, jeg anvender deres sidstnævn-teoretiske tilgang.
Jeg finder dog, at Christensen og Daugaard-Jensen et par steder er lidt ”tynde” i deres ”magt-udredning”, hvorfor jeg har søgt at supplere med bidrag fra Jeffrey Pfeffer (i relation til den anden og tredje magtdimension) og Douglass C. North (i relation til den fjerde
magtdimensi-on), hvor specielt Douglass C. North teori om stiafhængighed senere får betydning for analy-sen.