Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Børnenes og de forurettedes Værn.
Titel | Title: Beretning om Virksomheden
Bindbetegnelse | Volume Statement: 1917 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1917
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
SS®-'.
aufi --- --- --- Silis]
B Ø R N E N E S
O o D E F O R U R E T T E D E S V Æ R N
B E R E T N I N G O M V I R K S O M H E D E N
f JO. B. 191S j .
S Sirara---
H O B R O
H O B R O A V IS ’ B O O T R Y K K E R I M CM XV1II
---
--- ®si
BØRNENES
OG DE FORURETTEDES VÆRN
B E RE T NI NG OM V IR K SO M H E D E N
H O B R O
HOBRO AVIS’ BOGTRYKKERI MCMXV1II
igB l i s
I Sabroes Aand.
Afdøde P. Sabroe.
Du var en Ven for de syge og svage,
Talsmand for Sandhed, for Retfærd og Gavn.
Hørte fra Mørket du Graad eller Klage, iled du ildfuld fra Hjem og fra Havn.
Blot for at hjælpe, blot for at lindre Sorgen og Saar i den fattiges Vraa.
Eller for Uret og Ufærd at hindre
___skaffe lidt Brød til de grædende Smaa.
{Ejgil Salve.)
Beretning
om det af de samvirkende jyske Husmandsforeninger nedsatte „Børnenes og de forurettedes Værnes Arbejde.
En Augustdag 1913 — kort efter Folketingsmand Peter Sabroes Død — kom to for deres Kærlighed til de smaa i Samfundet kendte Mænd, afdøde Jørgen Nielsen, Viby, og Johan Skjoldborg, til Klejtrup for sammen med P. Hermansen at drøfte, hvorledes Sabroes Arbejde for Børnene og de ulykkeligt stillede i Samfundet bedst kunde fortsættes. Man enedes om at forebringe Sagen paa Husmandsforeningernes Sendemandsmøde, hvor P. Hermansen forelagde den med bl.
a. følgende Udtalelser:
„Der begaas hver eneste Dag ude omkring i Landet stor Uret imod smaa Børn og fattige Gamle. Vi har, trods store Forbedringer, mange, der daglig i Stilhed sukker og lider ilde.
Det er særlig indenfor Landarbejdernes og Husmændenes Rækker, baade blandt de gamle, kummerligt, alderdomsun
derstøttede Forældre og blandt Børnene, som ofte alt for tidlig tnaa bort fra Fa’r og Mo’r, før de kan værne for sig selv, og før de har faaet den Opdragelse, som enhver god Mo’r og ra r helst vil give sit Barn. Vi maa indenfor Husmandsfor
eningerne her kræve en Forandring. Vi bebøver nu ikke læn
gere at være bange for at paatale begaaet Uret.
Som Regel er det altid de fattige, det gaar ud over.
Derom kan nævnes mange Tilfælde. Jeg skal indskrænke pnig til at nævne et: Mordet paa den lille 12-Aars Tjenestepige 1 Brøndum ved Hobro. Jeg synes, det er saa graverende, hvad der passerede. Den Ligegyldighed, der var lagt for Dagen fra de Menneskers Side, til hvem Pigen var betroet, er saa stor, at den maa harme ethvert rettænkende Menneske. Havde vi, før dette skete, haft et Værn oprettet, som jeg nu slaar til Lyd for, havde vi haft en Vagtmand i Brøndum Husmands
forening, og denne var skredet ind i Tide, havde dette uhyggge-
— 4 —
lige Barnemord sandsynligvis ikke fundet Sted. De fattige Forældre havde da været forskaanet for den Sorg, der her overgik dem.
Spørgsmaalet er n u : Vil Husmændene være med til at oprette et saadant Værn? som er tænkt ordnet paa følgende Maade:
Der nedsættes et 3 Mands Udvalg. Det skal være 3 Mænd, som ikke er bange for at handle, naar det tiltrænges, men som heller ikke handler overilet. Desuden skulde der være en Repræsentant i hvert Amt i Jylland og en Vagtmand i hvert Sogn Jylland over. Med en saadan Organisation af dertil egnede Mænd og Kvinder, vil vi til enhver Tid kunne paatale begaaet Uret og komme de ulykkeligt stillede til Hjælp.
I dette Arbejde vil vort Blad „Husmandshjemmet" ogsaa kunne yde god Støtte.
Værnet skulde kun omfatte Jylland og kun Landet, ikke Købstæderne. Det er nemlig ude paa de ensomme jyske Egne, den største Uvidenhed hersker, og derved ogsaa den største Fattigdom. Med et saadant Værn, som staar med de jyske organiserede Husmænd i Ryggen, kan vi udføre et Barmhjertighedsarbejde i P. Sabroes Aand. H a n vil paa sit Omraade være uerstattelig, og ingen enkelt Mand kan paatage sig hans Arbejde, men naar der bliver flere oin det, kan vi maaske alligevel udrette ikke saa ..dt. Han har anvist Vejen, vi skal gaa, for at værne de ulykkeligt stillede blandt os.
Den danske Husmand, som er paa Vandring fremad mod Lyset, mod bedre Kaar, maa ikke glemme at tage den fattige Landarbejder med. Der maa ikke blive en Stand under os.
Det vil kun være til vort eget Fordærv.
Vi maa da rejse et Værn til at beskytte dem, der engang har værnet og beskyttet os, nemlig vore gamle Forældre, og et Værn for vore Børn, som engang skal værne om os. Og det kan vi gøre, naar blot vi har Vilje og Hjertelag dertil."
Efter dette Indledningsforedrag havde ca. 20 Talere Ordet De udtalte sig alle i Tilslutning til Indlederen. Sagen modtoges af Husmændenes Sendemænd med en sjælden Varme, og der nedsattes et Forretningsudvalg bestaaende af Jørgen Nielsen, Johan Skjoldborg og P. Hermansen.
P. Hermansen valgtes til Formand og har siden været det.
Da Skjoldborg forlod Jylland, valgtes i hans Sted Lærer Kirk, Hjardemaal, og efter Jørgen Nielsens Død valgtes Chr. Johan
sen, Brædstrup.
Ved Husmændenes Februarmøder 1914 blev der holdt Foredrag om „Børnenes og de forurettedes Værn“s Formaal
— 5 —
og Arbejdsmaade. Ved disse Møder valgtes Amtsrepræsen
tanter. Til Februarmøderne var der fra Jørgen Nielsen ud
sendt følgende Oplysninger om Værnets Formaal.
„Børnenes og de forurettedes Værn“
„Det er mange Aar siden, jeg paa et jysk Skolemøde hørte Tale om Nødvendigheden af at beskytte Børnene, og hvor Tanken om at lovgive derom var fremme.
Fra disse Møder fæstnede vel nok Tanken om Værgeraads- institutionerne sig.
Tankerne derom var den Gang stærkt delte; men den Side, der erkendte, at det var et Omraade, som Lovgivningen ikke kunde lade ligge, vandt ret hurtigt Overtaget,
Nu er der Værgeraad i hvert Sogn her i Landet, og vi har et Overværgeraad. Rent formelt er alt i Orden. Loven anviser Forretningsgangen og alt muligt, saa her skulde det synes at være overflødig for nogen anden at tage Affære, og for mange kan det nu se ud, som den Sag ligger meget fjernt fra Husmandsbevægelsen.
Siden vi fik Værgeraadsinstitutionerne og alt, hvad der følger denne, har Røret om Børnene og de forurettede været stærkere end før.
Hvorfor har det nu det?
Fordi Loven kun lægger den døde Ramme, og fordi der skal levende og varmtfølende Menneskers Arbejde til at fylde disse Rammer ud. Uden disse vil Loven kun være døde Bogstaver. Vi har et Eksempel i „Lov om Udlaan a f Stats- laanefonden“, der blev til paa Finansminister Vilhelm Lassens Initiativ.
Loven var død og virkningsløs; men saa kom Husmæn- dene med Udstykningsbevægelsen og fyldte Rammerne.
Skal Værgeraadene faa Betydning, saa maa disse bestaa af varmtfølende Mennesker, og saa maa der bag dem staa en Hær, der tænker og handler ud fra det, som deres Hjærter og Samvittighed siger er rigtig.
Det private Arbejde for at skaffe Ret for Børnene har til Dato langt større Resultater at opvise end alle Værgeraad til
sammen Dette kan slet ikke omtvistes. Dette har sikkert sin naturlige Aarsag i, at Værgeraadet har Ansvar for, at Lovens Bogstav følges De mangler den Hjælp, som det er at have rettænkende og varmtfølende Menneskers Støtte.
Det er det, som skulde opnaas, at der gennem Hus
mandsbevægelsen skabes en Hær ude i Sognene, der sammen med Sogneraad staar paa Vagt mod Uret og Overgreb.
— 6 -
Livets Forskellighed skaber mange Former for den Uret og de Overgreb, der øves, og det er ofte vanskeligt for Vær- geraadet at faa Klaring paa Livets Foreteelser. Ofte venter de usikre Haab, at det gaar vel den Tid, jeg har tilbage.
Derfor maa der gennem Husmandsbevægelsen skabes den Følelse i Folket, at det er dette, der i første Række har An
svaret, og at Værgeraadet efter de Regler, som Loven anviser, har at være Fuldbyrder af de Krav, som fremkommer af den bevidste Ansvarsfølelse hos dem, der lever i det lille Sogne
samfund.
Hvis dette ikke opnaas, vil Værgeraadsloven ikke faa den Betydning, som det er Hensigten, den skulde faa.
Formaalet med Husmændenes Februarmøder maa derfor være dette: Ikke at sætte Værgeraadet og Sognets Beboere i Modsætningsforhold til hinanden, men at danne det saaledes, at Værgeraad og Sognets Beboere lever i intimt Forhold til hinanden, saa de betragter det som en Skændsel for Sognet, om nogen, der ikke selv kan skaffe sig Ret eller selv værge sig for Mishandling eller Overgreb, lades uhjulpen.
Jeg er ikke blind for, at det mange Steder skorter paa Forstaaelse af, hvad vi vil opnaa med vort Arbejde; men ligesom Husmandsbevægelsen allerede har overvunden megen Modstand fra de vrangvillige, saaledes tror jeg ogsaa, det vil vise sig, at her er en Mangel, som skal afhjælpes, og noget, der skal dyrkes op, som taget paa den rette Maade vil blive til Gavn for os alle.
Det vil derfor kunne forventes, at vore Værgeraad i alle Dele af Amterne vil møde til Februarmøderne og deltage i Forhandlingerne for at klare dette store Spørgsmaal
Jeg kan heller ikke vel tænke mig andet, end at vore Præster og Lærere vil møde til Forhandling af et saa vigtigt Spørgsmaal, som de mere end nogen anden har Pligt til at være med at løse.
Skulde det vise sig, at mine Forventninger her blev skuf
fet, vil det være et sørgeligt Bevis for, at der hos dem, paa hvem Ansvaret hviler, ikke er Forstaaelsen af dette Ansvars Betydning, der var bleven dem tildelt, og af det ophøjede, som ligger i dette Arbejde at være med til at skabe Retfærdighed.
Skulde det vise sig, at mit Haab derom slaar Fejl, da er det kun en Ansporing til alle indenfor Husmandsbevægelsen at samle sig til Løsning af dette Spørgsmaal.
Vi trænger til taktfuld og sand Meddelsomhed mellem Lovens Fuldbyrdere og Befolkningen, og vi trænger til at faa vor Retfærdighedsfølelse udviklet, saa den giver sig Udslag, naar vi møder Uretten og Overgrebene.
Højden af det arbejdende Folks Kultur angives sikrest
derved, at den kan samle sig der, hvor Menneskene af villigt Sind hjælpes ad at gøre godt, hvad Mennesker forbrød og gjorde ondt.
Intet Spørgsmaal og ingen Sag, der endnu har været drøftet paa vore Februarmøder, har været resultatløse, og dette Spørgsmaal, der kalder paa det bedste i Menneskene, vil ogsaa sætte sit Spor i vor Udvikling.
Til Slutning vil jeg citere, hvad Jens Nielsen udtalte paa Formandsmødet i Borris: „At handle klogt, er kun at handle retfærdigt".
Handler vi efter det, saa skal det nok kendes i Fremtiden".
— 7 —
Afdøde Jørgen Nielsen, Viby.
Ved Februarmøderne talte om denne Sag: i Aarhus Re
daktør Simonsen og Mads Larsen, Mundelstrup, i Skanderborg:
Chr. Johansen, Brædstrup, i Randers, Ribe og Viborg Amter:
P. Hermansen, i Aalborg: Carl Sørensen, Vaarst, i Hjørring:
Lars Nielsen, Hørmested, i Thisted Amt: Chr. Danielsen, Aggersund, og i Vejle Amt: N. P. Rasmussen, Spettrup. I alle disse Amter valgtes Amtsrepræsentanter. I Ringkøbing Amt
blev der intet foretaget.
Allerede da var der valgt mange Vagtmænd rundt om
kring i de lokale Husmandsforeninger, og Arbejdet begyndte
for Alvor. Der kom Breve og Henvendelser hver eneste Dag, mest til Formanden, som nu fik et meget omfattende Ar
bejde. Ved Siden heraf holdt Hermansen og holder endnu Foredrag omkring i Jylland om Værnet og dets Arbejde.
Som oftest bliver der valgt en Sognevagtmand ved disse Møder.
Flere Gange har det ogsaa været nødvendigt, at Formanden har holdt Protestmøder paa de Egne, hvor der blev begaaet særlig stor Uret af en eller anden Art.
Enkeltheder om hvad ellers er udrettet og udrettes af Værnets snart 200 Kvinder og Mænd rundt om i Jylland for at beskytte Børn, gamle og forurettede bliver det for vidtløftig her at komme ind paa. En meget stor Del af Sagerne ord
nes i Mindelighed. Det kan dog siges, at vi ved den Maade, vi arbejder paa, har vundet almindelig Anerkendelse Landet over. Vi har haft meget vanskelige Sager til Behandling, men efterhaanden har vi vundet Sympathi for vor Gerning og ogsaa mødt Forstaaelse hos dem, der har Magt til at træffe Afgø
relse i disse vanskelige Sager. En Mand skal her nævnes, som med sjælden Godhed og Forstaaelse er kommen os i Møde, nemlig Justitsminisier Zahle. Han har altid haft Tid til at høre paa os og bistaa os. Dette har lettet vort Arbejde umaadelig meget, og vi vil altid være ham taknemmelige der
for. P. Hermansen omgikkes længe med Tanken om engang at kunne faa afholdt et Møde med alle de til Værnet knyttede Mænd og Kvinder og at faa afholdt Forretningsudvalgsmøde.
I Fjor vedtoges at afholde et saadant Møde i Sommeren 1917.
Da et saadant Møde vilde koste mange Penge, og da de fleste af Vagtmændene er Smaafolk, som vanskelig har Raad til at rejse, var det rart, om man kunde tilbyde, dem fri Rejse.
Dette lykkedes. P. Hermansen rejste til København, hvor han vidste, der boede en Rigmand, som ofte har givet store Summer ud i veldædigt Øjemed. Efter at Hermansen havde redegjort for „Børnenes og de forurettedes Værn“ og udtalt, hvor stor en Støtte det vilde være for Sagen, at Tillidsmæn- dene kunde samles til Møde, stillede vedkommende 2>'00 Kr.
til Raadighed til Afholdelse af Mødet.
— 9 —
Det første Tillidsmandsmøde.
Mødet holdtes i Silkeborg Søndag den 1. Juli 1917. For
manden for Alderslyst Husmandsforening, Laurits Hedeager, fortjener en Tak for hans store Arbejde ved at arrangere Mødet. Ikke mindst han har sin store Andel i, at at det blev saa vellykket. Der var mødt 100 af de til Nævnet knyttede Mænd og Kvinder. L. Hedeager bød Velkommdn i smukke og velvalgte Ord. Man sang følgende Sang af Bahnson- Lassen:
Barnets Ret
Barnehjertet er saa spædt og lille som en Blomst i aarie Foraarsgry;
kun en Frostnat og dets Slag staar stille, Spiren trives kun i Hjemmets Ly.
Moderhjertet er den Sol, der driver Blomsten frem, saa ret den foldes u d ; svigter det, at Drivhusplanten bliver kun et skrøbeligt og sygnet Skud
Faders Kraft er Ly mod Storm og Bølge;
som en Eg han staar ved Hjemmet Vagt;
derfor ser man altid to i Følge:
Moderkærlighed og Fadermagt.
Savnes een, da maa den anden brede endnu mere sine Grene u d ;
savnes begge, maa en Gartner sprede Drivhushygge om det spæde Skud.
Hvem skal da en saadan Gartner være?
det skal da du, som her paa Mødet staar;
vi er alle skyldige at bære
Lys og Lykke ind i Barnets Kaar.
At du vaager ømt for dine egne, det er skønt, men der maa mere til;
lad dit Hjerte lyse alle Vegne, hvor en Barnelykke staar paa Spil.
Tænk om selv du maatte heden vandre bort fra dine egne kære smaa;
var det dig da ej en Trøst at andre vil for dine som Forældre staa.
10 —
Husk, du havde selv en kærlig Moder og en Fader, som var mild og god;
vær for hvert et Stedbarn da en Broder, og du svarer for din Broders Blod.
Hedeager valgtes til Mødets Dirigent. Værnets Formand, Møller P. Hermansen, redegjorde for Værnets Oprettelse, dets Arbejde samt Mødets Formaal. Derefter fulgte en livlig For
handling, hvori blandt andet deltog: Smed Sørensen, Aulum, Bygmester Thomsen, Bramminge, Chr. Rask, True, Lærer Kirk, Hjardemaal, P. Bjerregaard, Sinding, Dalsgaard, Hammel, Folketingsmand Jakob Christensen, Silkeborg, Kr. Unnernp.
Nørager, H. C. Andersen, Ejstrup, og Chr. Christensen, Møl- drup. Det fremhævedes stærkt fra flere Sider, hvilken stor Støtte Værnet havde og altid havde haft i den demokratiske Presse.
Hermansen stillede i sit Indledningsforedrag Forslag til Vedtagelse af to Henvendelser til Regering og Rigsdag, ang.
direkte Valg af Værgeraad og Lovbestemmelser, som sikrer Tjenestebørn mod Misbrug. Efter en Forhandling herom ved
toges de to Henvendelser enstemmigt. De lyder saaledes:
H e n v e n d e l s e I.
»Børnenes og de forurettedes Værn«, der er oprettet d. 22. N o vember 1913 af De samvirkende jyske Husmandsforeninger, og som nu har cirka 200 Vagtmænd og -kvin ter, saaledes at hver Vagt
mand repræsenterer et Sogn, altsaa fjreløbig 200 Sogne i Jylland, flere vil snart følge efter, og som alle har til Opgave at have sin Op
mærksomhed henvendt paa at tage sig af, hvad der ganske kort er udtrykt paa medfølgende Billede eller Instruks, som er udleveref og ophængt i hver Vagtmands Hjem, for at denne stadig kan have for Øje, hvad det er, han eller hun frivilligt er gaaet ind paa og nøje maa vogte paa og tage sig af i det Sogn som er vedkommende un
derlagt, henvender sig herved til Regering og Rigsdag med Anmod
ning om at der snarest mulig indføres direkte og almindelig Valgret for alle Folketingsvælgere ved Valg jaf Værgeraad, idet vi er overbe
vist om, at en saadan Ordning vil bidrage til, at de rette Kvinder og Mænd i langt højere Grad end hidtil, vil faa Sæde i disse for fattige og ulykkeligt stillede Børn saa vigtige og betydningsfulde Raad.
Det er vor Erfaring efter af have arbejdet for og med disse ulykkeligt stillede Børn trindt om i Jylland i ca. 4 Aar.
Hvorfor det ogsaa paa vort Vagtmands- eller Tillidsmandsmøde, som blev afholdt 1. Juli 1917 i Silkeborg, af Hundrede til ovennævnte Værn knyttede Mænd og Kvinder enstemmigt, efter en Forhandling herom blev vedtaget at rette en Henvendelse til Regering og Rigsdag om at tage sig af denne vigtige Sag. Idet vi fremsender denne Hen-
- I l -
vcndelse haaber vi, at den høje Regering og Rigsdag vil tage denne Sag under velvillig Behandling.
(Sig.) Forretningsudvalget.
H e n v e n d e l s e II.
Paa det af de samvirkende jyske Husmandsforeninger i 1913 op
rettede »Børnenes og de foiureftedes Værn«s Vegne henvender vi os herved gennem Folketingsmand Jacob Christensen til Regering og Rigsdag med Anmodning om, at der maa blive vedtaget Lovbestem
melser, der yder Beskyttelse for Børn og unge Mennesker som anta
ges til Tjeneste paa Landet.
Det bør saaledes ikke tillades, at Tjenestebørn skal have Opholdsrum i Karlekamre i Udhuse. Mange Tjenestebørn er bleven moralsk og fysisk ødelagt ved Opholdet i disse usunde Kamre, hvis Uhygge ofte bevirker, at Tjenestebørnene gribes af fortvivlet Rædsel der i For«
bindelse med Længsel efter Hjemmet, bringer Barnet til Udøvelse af forbryderiske Handlinger; ligeledes bør der vedtages Lovbestemmelser, der sikrer Tjenestebørn paa Landet mod legemlig Overanstrengelse o s andet Misbrug.
Naar Hovedreglerne for nævnte Forhold blev givet ved Lov, kunde en nærmere Udformning af Enkelthederne maaske indføres i kommunale Vedtægter saaledes, som Tilfældet er i en Mængde Køb
stadkommuner .
Paa disse fattige Børns Vegne henvender vi os da til Regering og Rigsdag, om det snarest mulig ved Lovgivning kan blive vedtaget, at intet Barn under 15 Aar i Fremtiden skal anvises Ophold i Udhm senes Karlekamre, men derimod være i Nærheden af den Familie, de er hos, og at Husbond og Madmoder i Fremtiden skal have større Ansvar end hidtil for deres Tjenestebørns Opdragelse, saavel i aandelig som legemlig Henseende.
Ovenstaaende Værn har nu ca. 200 Tillids- eller Vagtmænd spredt tundt omkring i Jylland . ligesaa mange Sogne, og paa vort første Tillidsmandsmøde, som aiholdtes 1. Juli i Aar i Silkeborg, vedtoges en<
stemmigt efter en Forhandling, hvor der fra flere Sider blev drage uhyggelige Eksempler frem paa hvad disse stakkels Børn griber til og er udsat tor ved Ophold i Karlekamre i Udhuse, en Henvendelse til Regering og Rigsdag, for snarest muligt at faa en Lov, der sikrer disse Børn bedre Kaar, og vi haaber at denne vor Henvendelse, der angaar en meget vigtig Sag for store Dele af den danske Befolkning, vil blive taget under velvillig Behandling.
(Sign.) Forretningsudvalget.
Formanden sluttede Mødet, idet han udtalte sin Tro paa, at det vilde faa sin store Betydning. Han takkede hver en
kelt Tillidsmand for hans Hjælp i Arbejdet og udbragte et Leve for, at det maa lykkes at naa ned til de allermest ulyk
keligt stillede med Hjælpen.
Om Eftermiddagen havde samtlige Deltagere pr. Damper en vellykket Udflugt til Himmelbjerget, hvorefter Vagtmændene rejste hjem med frisk Mod efter det skønne Samvær, som havde givet dem endnu bedre Forstaaelse af den store Ger
ning, der ligger i Kampen for de smaa i Samfundet.
\1 —
Fortegnelse over de til Værnet knyttede Mænd og Kvinder den 1. Oktober 1917.
Forretningsudvalget:
P. H erm ansen, K lejtrup Mølle pr. Hobro, Form and L æ rer Kirk, H jardem aal pr. H undstrup.
C hr. Joh en seil, B ræ dstrup pr. B ræ dstrup.
Amtsrepræsentanter]:
H jørring Amt: L ars Nielsen, H ørm ested pr. Sindal.
This led Amt: L æ rer Kirk, H jardem aal pr. H undstrup.
Aalborg Amt: Hans P. Sørensen, St. Rostrup pr. Sønderholm.
Viborg Amt: Kr. ■ Johansen, Kvosted pr. Løgstrup.
R anders Amt: N. K. Ilougesen, Vivild pr. Allingaabro.
Aarhus Amt: Mads Larsen, M undelstrup.
Vejle Amt: N. Rasm ussen, Spettrup pr. Stenderup.
Skanderborg Amt: Chr. Johansen, Brædstrup.
Ribe Amt: M arkus Buli, Faaborg pr. Varde.
Ringkøbing Amt: P. B runberg, Sinding pr. Herning.
Tillidsmændenes Navn og Adresse:
For Mørning Hmf.: Hind. Søren Frank, B jergtrup, Horning.
Ans Hml.: P. L aursen, Ans, Rødkærsbro.
Stilling—Gram H m f.: Søren P. Sørensen, Stilling.
Tvilum —Skaarup Hmf.: P. Iversen, Horn, Faarvang.
Dover Hmf.: Kr. Jakobsen, Nygaarde, Ry.
Urlev —Stenderup Hmf.: Skræ der Jensen, N. Aldum Stenderup.
Do. Ilm f.: Jørgen Jakobsen, Speltrup, Stenderup.
Do Hml.: P. Petersen, Urlevskov, Braaskov.
H jortshøj —Egaa Hmf.: N. Kr. Nielsen, B randstrup, Løgten.
Do. Hmf.- Hans Nielsen, Skæring Mark, H jortshøj
Lyngby—Albølge Hmf.: Joh. Qvergaard, Allerslev, Trustrup.
Gjørding ITmf.: Læge Jensen, Gjørding.
Todbjerg—Mejlby Hmf.: Karethm . P. Nielsen, Mejlby, H jortshøj Do. Ilm f.: P. M. Greve, Todbjerg, H jortshøj.
B rab ran d —Aarslev Hmf.: Jul. Petersen, Aarslev, Brabrand.
Taulov Hmf.: Søren Kristensen, Taulov, Brabrand.
Jøvling H m f: K ristian Knudsen, Stenderup, Gjørding.
Skjederup Hmf.: Kobberød, Skjellerup, Hobro.
Øls Hmf.: S. Chr. Jensen, Iialdthostrup, Hobro.
Sindbjerg—Rested Hmf.: P. Ginderup, Sindbj., Karlby, Morsø.
V rsted—U th Hmf.: Jagtbetjent Quist, Boller, Horsens
— 13 —
Vinderslev H m f.: Karethm . N. P. Nielsen, Vindersi., Kollerup Fjelsø H m f.: Kr. Klausen, K lotrup, Gjedsted.
S dr. Vissing H m f.: R. Jensen, Sdr. Vissing, B ræd sirup.
Vildbjerg Hmf.: J. Chr. Jensen, Vildbjerg.
N ørup Jim!.- Kr. U nderup, Sødover, Vejle.
A strup—T u k slru p —Hvilsted Hmf.: R. Rasm ussen, Onsted, Odder Do. H m f.: Hans Erichsen, Astrup, Malling.
Do. H m f.: P. Pedersen, Astrup, Malling.
K arup Hmf.- N. P. Sørensen, S. Resen, Karup.
Hem —S cm Ilm f.: J. Jensen, “Skrødstrup, Mariager, Tiist Hmf.: And. Pedersen, Tiist, M undelstrup.
Holsted Hmf.: P. Engelbæk Petersen, Holsted.
E iiitdiøj Iim f.: Julius Frejlev, Annerup, Ellitshej.
H urup Hmf.: N. Gothardt, H urup, Østjylland.
Jeksen Ilm f.: P. Munk, B jergtrup, Stilling.
Hylke Ilm f.: J. Møller, Hylke.
Vrold Hmf.: Leclv. J. Staghøj, Vogterlius Nr. 2, Skanderborg.
Taaning Hmf.: L. Kr. Rasmussen, Taaning, Skanderborg
Alling—Tulsitrup Hmf.: II. P. K ristiansen, Tnlstrup, Laven.
Billum Iim f.: Nikolaj Junker, Bodsø, Billum1.
Hjallerup Hmf.: Kr. Kristensen, H jallerup.
T horup Hmf.: Valdemar Jensen, L. Blæsbjerg, Hjallerup.
0. Vraa Hmf.: N. C. K ristjansen, 0 . Vraa
H orsens—H am m er Hmf.: M. Jensen, Gravsholt, Nr. Sundby.
Godthaab Hmf.: J. Chr. Jensen, Godthaab.
Ølsted Hmf.: N. Larsen, Gettrup, Ulsted.
1 ry —i horsbøj Hmf.: Ant. Andersen, Flauenskjold Thorshøj.
Ryde Hmf.: Kr. Bøge, Ryde, Vinderup.
IIoLted Hmf.: Hans Johansen, Holsted.
Skelund Ilm f.: K. Nielsen, Kærvang, Skelund.
Visborg Hmf.: Jens Mar. Kristensen, Hadsund.
Veddum Ilm f.: S. Jensen Back, Veddum.
Skørping—F ræ er Hmf.: L æ rerinde Astrid Christensen, Skørping.
Farsø Ilm f.: Lassen-Stephansen, Farsø.
Taps Ilm f.: L. Olsen, Taps.
Nødager Hmf.: Marinus Pedersen, P erstrup, Kolind.
Kolind Hmf.: Andreas Svendsen, Albøje, Kolind.
Do. H m f.: S. Nielsen, Kolind.
Do. Hmf.- J. E. Kristensen, Ebdrup', do.
Do. Hmf.: Th. Hansen, Skarrisø, do.
Do. Hmf.: J. M. Andersen, Sundby, do.
Do. Ilm f.: J. Mikkelsen, Rygaard, do.
Hellevad Hmf.: J. Madsen, Klokkerholrø, Brønderslev.
Egtved Hmf.: Frantz Laursen, Egtved.
14 —
S. T randers Hmf.: S timid. P. Jensen, S. T randers, Ridstrup Ravnkilde Hmf.: L. Nielsen, Nysum, Arden.
Vroue Hmf.: P. Hansen, Kjeldbjerg, Stoholm.
Aadum Ifml.- A. Pedersen, Præ stbro, Tarm.
Mou Hmf.: J. Poulsen, 0 stem ark, Mou.
Tem Hmf.: S. P. Kristensen, Gaarsted, Salten.
Mol dr up H m f.: S. Kristensen, Roum, Møldrup.
Fjends H erreds Hmf.: N. Jensen, Faarhæ k, Engedal, Sparkær, Do. Hmf.: Kr. Hedegaard, Fly, Skive.
Do. Hmf.: H Lund, Staarup,' Højslev.
Do. Hmf.: M ejeriejer II. Hansen, Sparkær.
Grønhøj Hmf.: M. Jensen, Grønhøj, Frederiks.
Astrup Hmf.: Statshusm. N. P. Nielsen, Astrup, Arden
B ro rstru p —Haverslev Hmf.: Kr. Madsen, B rorstrup, Nørager.
Guldager Hmf.: Mar. Nielsen, Sæddinge, Guldager.
Vcbbeslrnp Hmf.: Kr. Rask, True, D østrup.
Do. Hmf.: M orten Kr. Sørensen, Doense.
Gruve Hmf.: Anton Mikkelsen, Pilhuse, Ildskov.
Do. Hmf.- P Lauritsen, Kjølvraa, Karup.
Ilvani Ilm f.: Kr. Bisgaard, livam .
V olstrup—Sæby Hmf.': Gdr. P. K jæ rsgaard, Volstrup, S vhy Slouby Hmf.: J. Jensen, Gravenhus, Daugaard.
Gjesten Hmf.: Kr. Jensen, 0 . Gjesten, Lunderskov.
Rask Hmf.: B ødker Lrederiksen, Rask Mølle.
Do. H m f.: J. Jensen, Granhy, Hvirring, Flemming.
M ogenstrup Hmf.: O. Olesen, M ogenstrup, Rønbjerg, v (.ggerby Hmf.: J. P. Nielsen, Veggerby Hede.
V .'B rø n d erslev Hmf.: Kr. Sørensen, Agdrup, Brønder. lev.
O rm slev—Kolt Hmf.: S. Svejstrup, Ormslev do.
Do. Hmf.: Kr. Isaksen, Hasselager, do.
Støvring Hmf.: Knud Nielsen, Støvring do.
G odsm er—HalKing Hmf.: R. Poulsen, Spottrup, Halling.
SjørPing Hmf.: J. Jensen, Sjørring, Onsild.
Raabjerg Hmf.: P. Kr. Larsen, Rød, Aalbæk.
Almind Hmf.: Kr. Astrup, Almind, Rindsholm.
H ersom Hmf.: N ors Therkfiildsen, Ø rris, Hobro.
H erslev Hmf.: S. K ristensen, Herslev, Fredericia.
Sall Hmf.: Jakob Rasm ussen, Sall, do.
Vium Hmf.: J. Kr. Sørensen, Papsø, Kjellerup.
R ørbæ k—G rynderup Hmf.: J. Nielsen Bredal, St. Rørbæk.
O utrup Hmf.: J. Kr. Kvols, Fjallerslev, N. Mors.
K ærby Hmf.: Kr. Arenskov, Kærby, Hald.
Aulum Hmf.; Smed Sørensen, Sjørring, Auluin.
A alcitrup Hmf.: B anearbejder J. P. Tliomasen, Aalesirup.
15 —
S pen tru n Fimf.: Thom as Jensen, Dyrby, Spentrup.
Søvind— Gangsted Fimf.: Emil Mikkelsen, Brigsted, Søvind.
Do. Fimf. ■ Niels Olesen, Aars, Tvingstrup.
Do. H m f.: Jens K. Jensen, Ellebæk, Søvind.
Glen siru p —Nr. Onslild Hmf.: Kr. Nielsen, Glenstrup Hobro.
Do. Hmf.- Jens Andersen, Nr. O n sild.
Ø rre Ilm f.: F rederik Fillupsen, Ø rre, Herning.
T istrup Hmf.: M arkns Sørensen, Tistriup.
K nudotrup—Østerbølle Hmf.: N. Nielsen Kjær, Aa les Kup.
Aal Hmf.: S. Svenningsen, Borre, Oksbøl.
Veslerbølle Hmf.: S. Aarup, Vesterbølle, Gjedsted.
Hvil sager--L im e Hrnf.: A. C. Kanders, Benstrup, Mørke.
Do. Hmf.: N. K ristensen. Lem m er, Mørke.
Aidt Hmf.: S. P. Pedersen, Aidt, Thorsø.
Do. Hmf.: Johannes 0. Kjær, Vejrslev, Thorsø.
Do. Hmf.: Sadelmager Frandsen, Thorsø.
Flelmerskov Hmf.: K. Hansen, Odde, Als.
Alderslyst H m f.: Smedem ester Møller, Alderslyst, Silkeborg Rand. A. nordv. Dels Ilm f.: Poulin Husum, Fuglvang, Faarup.
Do. Hmf.- I,andpost P. Husum, Faarup.
Do. Hmf'.: L. J. Nfielsen, Ivousted, Bjerregrav.
Do. Hmf.: P. Nielsen, T erp1, Bjerregrav.
IIou Hmf.- Ivarl Nielsen, IIou, Mariager.
Aale Hmf.: Mads Jensen, Aale.
Rye Hmf.: N. Gedsø, Glarbo, Rye.
Sinding Hmf.: P. B runbjerg, Sinding, Herning.
Ringgive Hmf.: N. P. Ottosen, Mallehøje Østergaard. Filskov.
Tiisel Hmf.: Smed A. Iversen, Ingerslev, Tranbjerg.
Iivornum Hmf.: Mikkel T arri, H vornum , Hobro.
Runde Hmf.- Stalshusmd. Fr. Nielsen, Ros!ved, Bonde Do. Ilm f.: Vejmand S. P. Benktson, do.
Brammiinge Hmf.: Bygmester T. Tonnesen, Bramming?.
Do. Hmf.: Vilh. Rix, Debel, O utrup1.
Gylliing Hmf.: Søren Jensen, Gylling Skov.
Søby Hmf.: Th. Dalsgaard, Hammel.
Skjød H m f.: Karl Tliøgersen, Skjød, Hinnerup.
Gu sted Ilmf.: K. P. Jensen, Tebstrup, Skanderborg.
Iloulbjerg Hmf.: Hans Bygholm, Houlbjerg, L aurberg Do. Ilm f.: Jørgen Jørgensen, Vrangstrup, Bøstrup.
Hvilsom Hmf.: Jens Jensen, Hvilsom1, Hobro.
Sdr. H erreds Hmf.: J. Mathiiasen, S. Hansen, T rustrup Gjerlev E ’slev Hmf.: Fred. Andersen, Enslev, Gjerlev.
Ga ør si und Hmf.: F ru Niyklai Christensen, Bejning pr. Børkop.
H tm —S em Hmf.: Chr. Christensen, Sem Mark, Mariager.
— 16 —
K lejtrup Sogns H m f.: Chr. Andersen, Friistrup, Hobro, Havn dal Hmf.: N. P. Frederiksen, Udbyover Mark, Hnvndab Lydnm Hmf.: P. Petersen, Lydum, Nr. Nebel.
Ikast Hmf.: Jens Holdgaard, Ikast.
Mørke Hmf.: F ru Nielsen, Mørke.
H edensted—Dalby Hmf.: N. P. Jørgensen, Hedensted.
Elling IT m i.: Landpost Søren Knudsen, 0 . Holme pr. Kvissel V. N ykirke Hmf.: T øm rer Chr. Christensen, Eudrup, Grimst'rup R aarup Hmf.: Gert Skovsbøl, Aastrup, Raarup.
Lendum Hmf.: Chr. Møller Nielsen, Sønderh., Lendum pr. Sindal.
Hatting Hmf.: Hmd. Mar. Christensen, Hatting.
Do. Hmf.: Købmand M. P. Petersen, Korning pr. Hatting.
I Aarets Løb har Formanden selvfølgelig haft mange baade større og mindre betydelige Sager at ordne. Det var fattige Familier, som led ligefrem Nød, Tjenestebørn, som blev mishandlet, Plejebørn, som ikke havde det godt, fattigt Tyende, som paa forskellig Maade havde lidt Uret, og gamle, svage Mænd og Kvinder, som henvendte sig til os, fordi de sultede og led Nød paa Grund af Kommunernes karrigt tilmaalte Al
derdomsunderstøttelse .
Foruden de mange Rejser, Formanden maatte foretage ud til de forurettede eller til de der øvede Uretten, har det været nødvendigt, at foretage adskillige Rejser bl. a. til Kø
benhavn for at tale med Justitsministeren, Overværgeraadet og flere. Det er for de allerfleste Sagers Vedkommende lykkedes at faa dem ordnet til Fordel for de forurettede. Her skal nævnes en Sag, som nu er sluttet. Den gengives efter Hermansens i „Husmandshjemmet" skrevne Artikel med Overskrift:
Tjenestebørns usle Kaar
Jeg har saa ofte ved Møder og andre Steder talt om de fattige Tjenestebørns Længsel efter deres lille Hjem, efter Fa’r, Mo’r og Søskende om, hvad denne Længsel ofte fører til for disse stakkels Børn, ikke mindst af den Grund, at de mange Steder bliver betragtet som et Dyr eller en Slags Hund i Gaarden, kastes i et elendigt Hul et eller andet Sted i Gaar- dens Udhuse mellem Gaardens Dyr, uden at der tænkes paa at gøre noget for disse Mennesker, ud over dette at give dem Føde og byde dem Arbejde. I aandelig Henseende har de hidtil faaet Lov til at passe sig selv — i alt Fald for de flestes
— 17 —
Vedkommende. Naar disse Børn om Aftenen kommer i Seng ude i de ensomme Rum, da er det særlig, at Længslen efter deres lille Hjem kommer over dem, og mange er de Børn, der grædende har foldet de smaa Hænder og bedt den Bøn, som deres fattige Moder lærte dem og bad med dem bede, .naar der var noget i Vejen med dem. Men deres Bønner hjalp jo ikke; de maatte vænne sig til at være borte fra Hjem
met. Ofte har dog denne Længsel ført til, at disse Børn er bleven aldeles fortvivlede, og i deres Fortvivlelse har de da grebet til gruelige Ting, saasom at tage sig selv af Dage ved Hængning eller Drukning. Ofte har det dog givet sig Udslag
Møller P . Hermansen, Værnets Formand.
i, at de regnede ud, at naar de stak Ild paa Gaarden, og den nedbrændte, saa kom de nok hjem. Denne Udvej har mange af disse længselsfulde Børn grebet til. Naar de saa har udført denne Ugerning, som jo altid straks er bleven opdaget, kom
mer de for Dommeren, bekender straks og faar deres Dom, som gerne lyder paa saa og saa mange Slag Ris og saa og saa meget Fængsel, og saa tillige bleven dømt til at betale en stor Brandskadeerstatning, som de aldrig kan udrede, saasom de aldrig bliver Ejer af mere end det, de ved haardt Arbejde kan tjene. Naar de faar udstaaet denne Straf og gaar ud igen i det store Samfund, er de gerne bleven hundset af deres Omgivelser og betragtet som forbryderisk anlagte Børn.
18
Ikke mærkeligt, at mange af disse helt eller delvis er gaaet til Grunde, fordi Samfundet har traadt paa deres lille Barnehjerte.
Og saa var det maaske endda de bedste Børn, det gaar saale- des; de der længtes stærkest, var dem med de blødeste Hjerter.
Jeg vil her benytte Lejligheden til at fortælle om en saa- dan Dreng, som nu er en Mand i Trediveaarsalderen, som i Foraaret henvendte sig til os om Bistand for at faa eftergivet ca. 5000 Kr., som han var dømt til at udrede, fordi han som Dreng havde afbrændt en Gaard, fordi han længtes hjem.
Den Dom, der var fældet over denne 14 Aars Dreng, lød saaledes:
Thi kendes for Ret!
Arrestanten J. C. M. bør tildeles 25 Slag Ris samt hensættes i Fængsel i 80 Dage, hvorhos han bør betale til „Landbygningernes almindelige Brandforsikring" 3121 Kr. 50 Øre og til „De mindre Landejendomsbesidderes Brandforsikring for rørlig Ejendom i Nørre-Jylland“ 1954 Kr., samt udrede alle af denne Sag flydende Omkost
ninger, derunder Salær til Aktor 15 Kr. og til Defensor 12 Kr.
Hans Henvendelse til os om Bistand lød saaledes;
„I Efteraaret 1901 blev jeg konfirmere; jeg var Søn af Landpost J. M .s Enke i V. Hede. I November sammme Aar skulde jeg ud at tjene og kom i Tjeneste som Dreng hos Gaardejer J. Da det var første Gang, jeg var ude at tjene, længtes jeg meget, og min Husbond skældte ud paa mig fra Morgen til Aften og tillige de fleste Gange, jeg spurgte derom, nægtede han mig at gaa hjem.
Tilsidst blev Længslen efter Hjemmet uimodstaaeligt og saa var det, det skete, som jeg har lidt min Straf for og maa lide den Dag i Dag. Jeg fandt paa at sige, at der paa Loftet over Kostalden havde ligget en Rejsende, som havde pryglet mig, og saa var det, jeg stak Ild paa Kostaldsn, for at de skulde tro, at det var den Rejsende, der havde gjort det, og saa troede jeg, at naar Kostalden var brændt, kom jeg nok hjem. Saa blev jeg arresteret i Januar og bekendte. I Februar kom min Dom, som lød paa 25 Slag Ris og 30 Dages Fæng
sel, som jeg har udstaaet, og at betale til Brandkasserne 5000 Kr., som hviler paa mig endnu, og derfor beder jeg „Børne
nes og de forurettedes Værn“ om at hjælpe mig til at faa dette Beløb eftergivet og til at faa mine borgerlige Rettigheder.
Da jeg ej kan komme i nogen Stilling, ej heller blive Ejer af noget, saa maa min Familie lide under dette ogsaa. I Haab om Hjælp til at blive af med denne Byrde, som har tynget
mig i den lange Tid, henvender jeg mig til ovennævnte Værn.
I Ærbødighed (Navnet)
Efter udstaaet Straf fik Drengen en meget god Husbond, som efter, at han havde tjent ham i H/a Aar, medgav ham følgende Anbefaling, der jo var uendeligt meget værd for en Dreng som ham, der nu havde faaet Forbrydermærket hængt paa sig.
— 19 —
Johan Skjoldborg.
Anbefalingen lyder saaledes:
Vidnesbyrd:
J. C. M. har tjent mig fra Maj 1902 til 1. November 1903. I disse 1V2 Aar har jeg lært ham at kende som et tro og paalideligt ungt Menneske.
Hans Gerning har været at passe Kreaturerne samt del
tage i Malkningen saavel som naar Lejlighed gaves, at deltage i almindeligt Arbejde i Gaardens Drift. Hvad han har været sat til, har han udført til min fulde Tilfreds
hed, ligesom hans Opførsel i enhver Henseende har været rosværdig. Jeg anser det derfor for min Pligt at
— 20 —
medgive ham min bedste Anbefaling med Ønsket orrt Held og Lykke i Fremtiden.
Faardal, den 1. November 1903.
Jens Iversen.
1 mange Tilfælde er et saadant Barn blevet hundset, skub
bet og traadt paa, naar det efter udstaaet Straf kom ud i det store Samfund, og mange Stakler, som har lidt den Skæbne, er gaaet helt til Grunde, fordi det uforstaaende Samfund har traadt paa eller knust det lille, bløde, længselsfulde Barnehjerte.
Derfor var det en Stordaad, hans første Husbond gjorde, da han ikke alene var god mod ham i den Tid, han tjente ham, behandlede og betragtede ham som et godt Menneske og ikke som en Forbryder, men tillige borgede for ham, saa han med den glimrende Anbefaling igen kunde faa Plads hos or
dentlige og gode Mennesker.
Hans næste Husbond gav ham følgende Anbefaling:
Ungkarl J. C. M. har tjent mig i 5 Aar. Han er baade flink, tro og paapassende, saa jeg kan anbefale ham paa det bedste. Han er umaadelig flink til at passe Heste.
Anders Laursen,
Foulum.
Fra Militærtjenesten fik han følgende Forholdsattest:
Der meddeles ham herved det Vidnesbyrd, at han er ædruelig, og at hans Forhold saavel i som udenfor Tje
nesten har været meget tilfredsstillende.
A. Beck,
Chelfor 2. Batt„ 6. Komp.
For den unge Mand, som nu er gift og har 2 Børn, ind
sendte vi i Juni Maaned til de to Brandkasser et Andragende, hvori vi skildrede et saadant Barns Liv og paaviste Grunden til, at saadanne Tjenestebørn ofte griber til saa fortvivlede Handlinger. Vi bad Direktionen og Repræsentantskabet for begge Kasser om Eftergivelse for den unge Mand af hele den Sum, som han var dømt til at udrede, hvilket han ikke kunde, saasom han intet ejede ud over det, han havde tjent ved sine Hænders Arbejde, idet vi samtidig meddelte, at den dygtige unge Mand agtede at købe sig et lille Husmandshjem for sine opsparede Skillinger.
Fra „Den almindelige Brandkasse" modtog vi den 12.
Juli følgende glædelige Svar paa vort Andragende:
I Anledning af det indgivne Andragende om at efter-
— 21 —
give Arbejdsmand J. C. M. den ham ved Middelsom-Sønder- lyng Herreders Ekstrarets Dom af 5 Februar 1902 idømte Erstatning, 3521 Kroner 50 Øre til „Landbygningernes Brandforsikring", meddeles til behageling Efterretning, at Brandforsikringens Repræsentantskab i Mødet den 12. f.
M. vedtog at ville eftergive ham den idømte Erstatning uden nogen Betingelse eller noget Forbehold.
Samme Svar og samme gode Forstaaelse mødte vi hos Vistofts Brandkasse, som ogsaa uden Forbehold eftergav ham de 1934 Kr., som han var idømt at udrede til denne Brand-
Lærer Kirk, Medlem af Forretningsudvalget.
kasse. Vi undlader ikke paa den dømtes og paa egne Vegne at rette en inderlig Tak til de 2 Brandkassers Styrelse for de
res Godhed overfor denne Mand, hans Kone og Børn.
Der var stor Glæde i det smukke, lille Husmandshjem, som J. C. M. har erhvervet sig, da jeg den 21. August var cyklet derover for at meddele ham og hans Hustru Resultatet af vort Arbejde for ham. Jeg kunde have ønsket, at de, der eftergav ham Erstatningen, kunde have set, hvilken Glæde og Lykke, der blev i det lille Hjem, fordi den store Gældsbyrde, som hidtil tyngede, nu var borte.
Den unge Mands Skildring til mig om, da han fik de 25 Slag, og den Virkning og det Indtryk, det gjorde paa ham,
— 22 —
var gribende at høre. Men vi ved jo, at han ikke er den eneste, det er gaaet saadan for og gaar saadan for endnu.
Derfor siger vi: bort med de elendige Opholdsrum i Gaarde- nes Udhuse for de fattige Tjenestebørn. Saalænge Samfunds
forholdene er saadanne, at det er absolut nødvendigt, at Børn skal ud at tjene Føde og Klæder hos fremmede, maa vi først og fremmest sørge for, at de faar en ordentlig Behandling, og- saa i aandelig Henseende, saaledes, at de ikke ligefrem tvinges til at begaa Forbrydelser paa Grund af de ældres Uforstaaen- hed i de Kaar, vi byder dem at leve under Derfor har vi indsendt til Regering og Rigsdag et Andragende om lovordnede Regler for Behandlingen af Tjenestebørn, og det saavel i aan
delig som legemlig Henseende, og vi beder Vagtmændene, hver i sin Kreds: Hav Øje med de fattige Tjenestebørn.
Paa »Børnenes og de forurettedes Værn«s Vegne l
P. Her mansen.
Dorthea, Hersompræstens Tjenestepige, som døde.
En anden Sag, hvori Præsten i Hersom har anlagt Sag imod Hermansen, blandt andet for Æresfornærmelse, for en Artikel, han har skrevet om Præstefamiliens Forhold til en Tjenestepige, som var hos dem og døde, er endnu ikke afsluttet.
Om denne Sag erklærer Folketingsmand, Læge Hegelund- Lange, Klejtrup, paa Foranledning bl. a., at det, før Møller
— 23 —
Hermansen i Pressen rejste en Diskussion herom, var et al
mindelig Samtaleemne i Pastoratet, hvor slet Pigen var blevet behandlet, og han tilføjer: Det er min personlige Opfattelse, at Hermansens Optræden i Sagen ikke skyldes Uvilje eller Forfølgelseslyst mod nogen, men at den fandt Sted ud fra Overbevisningen om, at der var begaaet Uret mod vedkom
mende Pige.
Sagen gaar som nævnt nu sin Gang for Retten, og det synes givet, efter de Oplysninger, der hidtil er fremkommet, at dens Udfald vil blive et saadant, at de, der er traadt i
Chr. Johansen,
Vledlem af Forretningsudvalget.
Brechen for Tjenestepigen, vil kunne holde det frem som Skræmmebillede for Mennesker af samme Natur som den Hersompræst.
Formanden har i Aarets Løb skrevet ca. 200 Breve, ført mange Telefonsamtaler og desuden ofte appelleret til den of
fentlige Mening ved at skrive i Bladene om begaaet Uret.
Hertil kommer saa Besvarelse af Forespørgsler o. s. v.
fra Vagtmændene.
De enkelte Vagtmænd Jylland over, som efterhaanden faar mere og mere Forstaaelse af deres Gerning, udretter nu
— 24 —
et stort Arbejde særlig ved Sager, som de faar ordnet i Min
delighed. Herpaa kan nævnes mange smukke Eksempler.
Netop da jeg sidder og skriver dette, kommer Posten med Brev fra en lille Tjenestedreng, om jeg ikke vil komme hen og se paa hans Kammer, hvor han tjener, da det er i en saa- dan Forfatning, at han ikke kan holde ud at bo deri. Denne Dreng beder selv om at blive hjulpen, men de fleste ligger i de usle, kolde og fugtige Rum i Gaardenes Udhuse uden at klage, fordi de tror, at det ikke kan hjælpe noget at klage.
Bliver vort Andragende til Lov, faar vi ordentlige, sunde og gode Opholdsrum for disse Børn, og meget vil da være vun
det; men vi maa stadig paatale Forholdene de Steder, hvor de endnu er elendige og usle.
Min første Tjeneste.
Af J. P. Mortensen, Lærer, fhv. Tjenestedreng.
Min F a ‘r var en fattig, m en stræ bsom Mand, der eied£ et IIus m ed 10 T ønder Land»i
mellem Bakkerne ude paa Heden.
Han sled i Mosen, MoT ved sin Rok;
dog gav det for lidt tit Hen store Flok, og saa blev jeg fæstet lil Mikkel Brok og m aatte flyve fra Reden. <
Jeg glem m er aldrig hin M orgenstund, da Moder vækkecL mig at m in Blund or lod mig fra Hjem'met vandre.
Jeg m aatte vise mig stæ rk og kæk og vende de vaade Øjne væk;
th i der stod Moder bag Havens1 Hæk, og i Døren stod alle ide andre.
Jeg tjente for Kosten, Som det var Skik1, og daarlig Mad jeg som oftest fik;
men Sult fik den lil at skride.
Jeg sov lios Røgteren, P eter Bulil, i el lille, m ørkt, uhyggeligt Hul
med muggen Væg og jet Loft som Kul i Kostaldens østre Side.
25 —
Og Solen bræ ndte min nøgne Læg og Hilden blev brun som et Lærkeæg, og Spræ kker fik mine Hænder.
Min Hat blev hullet, mine T ræ sko læk, cg Skjorten blev sort som del bare Blæk og Vesten bang som en pjaltet Sæk
og i'lagred' om mine Lænder.
Ti! Karlene snakked' i Dør og Glug;
men sagde jeg blot et eneste Muk, da bed det: „Luk Idu din Bøtte!
— Hvad skal ban dog her? — K an han Hylle sig!
De voksnes Snak er ikke for dig!"
- - Nej, der var ingen, der brød sig om b rig , jeg maa 1te mig selv nok skøtte.
Men skulde der Bud i il H øker og Smed, da lød det: „Saa man. Drengen af Sted, det e r ikke m er end billigt".
fit hed det: „Hug Brænde og pum p lidt Vand!
løb ud med Mad fil iden syge Ånd
og Kom saa og vug, saa snart du kan;
men lad det nu gaa lidt villigt!"
•Ta, trave jeg m aatte i Vest og Øst;
snart m aatte jeg lystre min H usbonds Bøsl, Snart andre bydende Stemmer.
Nnar Dagens Gerning var helb forbi,
*>na blev jeg først for den Traven fri og kom i Seng — saa dan benåd li — for a< hvile de træ lle Lemmer.
Saa bad jeg stille min Aftenbøn, sov m d og havde en Drøm saa skøn cm alle de kæ re derhjem'mie.
.Teg syntes, jeg red paa en dejlig Hest som Gæst til Faders Fødselsdagsfest;
men — just som' jeg drøm te allerbedst mig vækked' en gnaven Slemme:
, Nu op af Sengen, din Dovenkrop!"
- Jeg slog forskrækkel Øjnene op og saa, Peter Bu hl var borte.
— 26 —
Jeg s aa mig om m ed forvildet Blik, gned Øjne og gav et P ar søvnige Nik, mens Ryk paa Ryk1 i Armen jeg fik af Pigen den tykke Dorte.
Jeg gik i M arken i Dug og Regn
og sprang over Ræk og krøb gennem Hegn med Tøjrekøllen paa Nakke,
— bar D rikke til Kalve, trak Køer hjem og vandede Faar, hvis T ørken var slem, og fandt, naar Vejret var stygt, et Gem i K rattet paa B uksbjerg Bakke.
Jeg vogted' paa B rakm arken F a a r og Lam , og var det end noget uroligt Kram,
dog K edsom hed lit mig tyngefd',
s aa vasked' jeg H æ nder i Morgendug
og gækked' som Gaasen og sagde: „Kluk!'' og løb efter drivende Tidselfnug
eller sad paa en Gren og gynged'.
Men kom i Besøg m in Søskend'flok, da blev der en Fryd, førsteår du nok, og glemt var m in Sorg og Kvide.
Da red paa min Ryg de, hver og én, da tygged' vi Syrer og kastede Sten, da raabte vi: „Kig!" bag Granens Gren og tril led' paa B akkens Side.
De bragte et Skil) med Mast og Sejl, med skinnende Dæk og Agterspejl, som vi paa Bækken lod danse.
Af Busken skar vi os Spyd og Sværd og fylked' os ret som en vældig H æ r og red paa Stokke lil Ledingsfærd, og — Diget var Fjendens Skanse.
Vi dansede rundt i det grønne K rat som Myg i Luften en Somhiernat, til Solen næsten var nede.
S aa m aafte sjo Afskedslimen slaa;
og mod i Hu jeg efter dem saa, mens bort de traved' de kæ re Smaa.
til Hjem m et paa Skyggelund Hede.
— 27 —
Og Tiden snegled' af Sled saa sm aat;
Oktober kom med sil: graat i graat, med Regn i strideste Sirømme.
Og Dag efter Dag min Længsel steg, og Tankerne aldrig fra TIjem m et veg, og tit fra de andre jeg bort mig sneg for rigtig i Ro at drømme. —
En Morgen i Søndagstøjet jeg trak eg sagde Farvel og mange Tak med P jalterne m ider Armen.
Saa iled£ jeg hjem i rask Galop
og gjorde af Glæde m angt et ITop og — saa fra den sidste Bakketop
min Moder i Vindueskarmen.
Da aabnedes Døren med L arm og m ed Støj, og Sø skend'fl'okken imod mig fløj
og gav mig et glad „Velkommen".
Snart stod jeg igen i m it lille Hjem.
og favned' jeg blev med Fynd og Klem;
og Jubelen steg, da jeg halede frem en skinnende D aler af Lommen.
Hvor herligt at trække i Faders Skæg, at ligge trygt ved den hjemlige Væg under Moders snehvide Lagen,
at hilses god Nat med velflige Nik,
at dy s!ses i Søvn, af B ornholm erens Dik og møde Moders kærlige Blik,
da jeg vaagned' — langt op> paa Dagen!
Sammen med denne Beretning gengives nedenstaaende Brudstykker af nogle Breve, der med sjælden Klarhed kaster Lys over Elendigheden og Nøden blandt forpinte Mennesker, som Værnet har søgt at hjælpe.
Breve m. v.
i.
„Hr. Møller Hermansen!
Jeg vil gerne spørge Dem om, det er Fattighjælp, naar man faar Penge fra Hjælpekassen.. Jeg blev syg af Lungebe
tændelse 22. Februar, og saa sagde jeg til min Kone: Gaa
hen til Hjælpekassen og spørg, om du ikke kan faa nogle Penge“. Man svarede hende, at nu skulde der være Møde (den 13. Marts). Det var lang Tid at vente. Jeg skrev da en Seddel til Præsten, men med samme Resultat. Jeg fik intet Svar. —
Efter 3 Ugers Forløb fik vi 30 Kr., men da skyldte vi jo de fleste af dem bort. Vi har haft Sygdom i Huset siden i December Maaned. Jeg er jo nok oppe nu, men kan ingen Ting bestille, for mit Bryst er ikke raskt endnu.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Fattig hjælp vil vi ikke have. Der er vist noget som hedder Dyrtidshjælp, men det ken
der jeg ikke noget til. Vil De ikke være saa venlig at give mig lidt Oplysning derom."
Konstantin Pedersen,
Vester Hassing Hede.
„Børnenes og de forurettedes Værn" satte sig omgaaende i Forbindelse bl. a. med Hjælpekassens Formand (som forøv
rigt var ovennævnte Præst) og sørgede for, at den syge Kon
stantin Pedersen, hvis Familie bestod af Mand, Hustru og 4-5 Børn blev hjulpet.
II.
„Jeg anmoder Dem høfligst at undersøge Forholdene hos Søren Madsen, Lerkenfeldt, hvor der er megen Fattigdom og Nød___
(Sign. Navnet.) Om den Undersøgelse, der i Anledning af ovennævnte Brev blev foretaget, fortæller P. Hermansen :
»Jeg glemmer aldrig, hvad jeg saa i dette Hjem, der er en lille 4 Fags Hytte. Søren Madsen kunde knapt gaa, sine Ben havde han Sygdom i. Han havde nylig ligget en Maaned paa Sygehuset. Nu laa ogsaa hans Kone syg, og 4 Børn var i Hjemmet. Af Brændsel fandtes der intet (det var i Januar Maaned) udover, at en lille Pige under Sneen havde fundet nogle Grankogler, som hun forsøgte at fyre med.
Den syge Moders Beretning, som jeg fik, medens jeg sad ved Siden af hendes Seng, var gribende. De havde haabet, at de kunde have klaret sig selv et Aar endnu. Saa var Manden nemlig 60 Aar, og saa kunde de faa Alderdomsun
derstøttelse. De vilde saa nødig have Fattighjælp. Hun fortalte grædende videre, hvor karrig Hjælpekassens Formand havde været imod dem.
Om Aftenen holdt jeg Møde i Byen, talte om den fattige
— 28 —
— 29 —
Familie og foreslog, at alle paa Stedet gav 1 Kr. til den. Et Medlem af Hjælpekassen, som var til Stede, fraraadede Ind
samlingen, idet han lovede Dagen efter at gaa til Kassens For
mand, og at Familien fremtidig ikke skulde lide Nød. Han holdt sit Ord. Den fattige Familie fik Hjælp.“
III.
Endnu skal vi nævne en Sag fra Vejle, angaaende en lille Pige Agnes, som var i Pleje hos sin Bedstemoder, og dér havde det godt, men hvis daarlige Forældre ønskede hende til-
Agnes, og hendes Bedstemoder.
bage, og som fik Medhold af Værgeraadet for Vejle nordre Kreds og Overværgeraadet.
Der forelaa mange Beviser paa Forældrenes Brutalitet overfor og Mangel paa Opdragelsesevne af den lille Pige, og i tilsvarende Grad forelaa der Beviser for Barnets Kærlighed til dets Bedstemoder, der til Gengæld viste det en rørende Omhu og endog lod falde Udtalelser om, at hun hellere vilde dø end afstaa sit lille Barnebarn. At tilbagegive Agnes til Forældrene vilde være ensbetydende med atter at udsætte det for en ond Stedmoders og uforstaaende Faders forfærdelige Behandling, og skønt saavel Værgeraad som Overværgeraad i deres tilsyneladende uransagelige Visdom havde besluttet, at Forældrene atter skulde have den lille Pige tilbage, lykkedes det
— 30 —
„Børnenes og de forurettedes Værn“ ved gode Menneskers Hjælp gennem Vidneudsagn at skaffe Grundlag, hvorpaa der rejstes en Aktion.
Sagen verserer endnu, og det er ikke afgjort, om Bedste
moderen faar Lov at beholde sin lille Agnes.
P. Hermansen modtog for nylig i denne Sag Breve, der klart viser det meningsløse i at fratage Bedstemoderen Barnet for at bringe det tilbage til de elendige Forhold hos dets Stedmoder.
Det siger sig selv, at denne Sag ikke slippes, før der er skaffet Sikkerhed for, at Barnet faar dets Ret.
Da Værnets Tillidsmænd holdt Møde i Silkeborg, var Agnes og Bedstemoderen rejst dertil for at sige Værnets Le
delse en Tak for Arbejdet for deres Sag, og P. Hermansen fik overrakt et Billede af de to nu atter glade Mennesker. Vi bringer det ovenfor.
Om Værgeraadenes Virksomhed i Almindelighed kunde der siges adskilligt; her skal kun nænnes, at P. Hermansen, da han henvendte sig til en Provst, der var Medlem af Vær- geraadet, og som Hermansen troede var Formand, paa en Forespørgsel fik følgende Svar:
Vi har ingen Formand, og siden Værgeraadet for 3 Aar siden blev valgt, har det intet Møde afholdt og følgelig ikke engang konstitueret sig.
(I dette Tilfælde var 3 Børn ved at gaa til Grunde paa Grund af Raadets Skødesløshed.)
I et andet Tilfælde, hvor der blev rettet Henvendelse til en Præst, som man formente var Formand for Værgeraadet, indløb det Svar, at vedkommende ikke var Formand. Det var derimod hans Nabokollega. Dagen efter meddelte han imidlertid, at han alligevel var Formand. Som Grund for sin Forglemmelse angav han, at der ikke i lange Tider havde væ
ret nogen Sag for i Raadet.
Et Værgeraadsmedlem i Ringkøbing Amt udtalte for nylig, at han i 8 Aar havde været Værgeraadsmedlem, men i den Tid aldrig været indvarslet til Møde, ligesom Raadet ingen Formand havde valgt.
Kommentarer overflødige.
31
Endnu skal lige anføres, at Værnets Formand har taget sig af en Sag, der angik en takkels, syg ung Moder, dermed sit lille Barn var anbragt paa Nørager Fattighus, hvor hun fri
stede en Tilværelse, der gjorde hende fortjent til ethvert rettæn
kende Menneskes dybeste Medfølelse, samt et Tilfælde, der angik to vanføre Drenges Helbredelse, og hvor en Kommune (Hvam-Hvilsom) stillede sig yderst velvilligt med Hensyn til Udredelsen af Udgifterne dertil.
Flere Eksempler kunde fremdrages, men alene disse faa Breve taler et ganske tydeligt Sprog om „Børnenes og de forurettedes Værn“s Nødvendighed, og adskillige Breve vidner om den Fortrøstning og Tillid, med hvilken man i større og større Kredse ser hen til det og i paakommende Tilfælde an
moder det om Støtte.
Der er endnu langt tilbage —
Der er et godt Stykke tilbage, inden vi har en Vagtmand eller Kvinde i hvert Sogn i Jylland. Det maa være vor Op
gave at faa disse valgt snarest muligt, saaledes at vi kan have Sikkerhed for, at de forurettede Mennesker, de ulykkeligt stil
lede Børn og trængende Gamle kan have en brav Mand eller Kvinde i deres Nærhed, til hvem de kan henvende sig, naar de er i Nød. Vi tør sige, at vort Arbejde og vor Arbejds- maade har vundet almindelig Anerkendelse, hvorfor Arbejdet for at faa Vagtmænd valgt ogsaa nu er lettere end i den før
ste Tid. Vi henstiller til Husmandsforeningerne at vælge Vagt
mænd til at tiltræde Værnet og til at være med i Arbejdet for at bedre Kaarene for de lidende i Samfundet.
Vedhæftet Beretningen er et Eksemplar af den Vejledning, som indrammes og oohænges i hver Vagtmands Hjem, for at disse stadig kan have for Øje, hvad det er deres Opgave at tage sig af.
Husmændenes hjertevarme Digter, Johan Skjoldborg, har iøvrigt skrevet en Artikel om Værnet, dets Arbejde og Arbejds- maade og om dets Vagtmænd.
Den gives her, da vi tror, den kan tjene til Vejledning og Forstaaelse.
— 32 —
D e jyske Husmandsforeningers Vagtmænd.
Atter er en ny social Formation ved at danne sig. Mon ret mange Mennesker udenfor en snæver Kreds ved, at de jy
ske Husmænd har 200 Vagtmænd spredt rundt om i Jyllands Sogne. —
Hvad skal de staa Vagt om?
Om Børnene og de forurettede.
For ca. 3 Aar siden fremlagde Møller P. Hermansen, Klejtrup, paa Husmandsforeningernes Sendemandsmøde i Aar
hus et Forslag om at nedsætte et Udvalg, sideordnet andre Udvalg, som sorterer under Samvirksomheden, et Udvalg, der kun skulde have den Opgave at staa paa Vagt for Børnene, de gamle og de forurettede af enhver Art rundt om i de jyske Sogne. Hermansen talte saa varmt og djærvt de forurettedes Sag, at den paa Sendemandsmødet blev modtaget med sjælden hjertelig Bifald.
Udvalget blev straks nedsat, og Hermansen blev dets For
mand, som han er endnu. Og ved hvert Sendemandsmøde aflægger han Beretning, om hvad der er virket.
I den korte Tid, dette Udvalg har bestaaet, har det ud
viklet sig til en meget betydningsfuld Virksomhed. Allerede nu staar der ca. 200 Vagtmænd eller Tillidsmænd ude om
kring. Men det er Meningen, at der i enhver Husmandsfor
ening ethvert Sogn skal findes en Mand eller Kvinde, som Husmandsforeningen udvælger til at staa paa Vagt. Naar han ser nogen Uret udøves over for den svage, søger han at ordne Sagen med Husbonden eller Sogneraadet til Fordel for den, som har lidt Uret. Hvis han ikke selv tror, han kan magte Sagen, skriver han til Møller Hermansen, for hvem han forelægger sin Opfattelse af den, og Hermansen kommer da straks til Stede, og da gaar det næsten altid i Orden.
Vagtmanden eller Tillidsmanden faar ved sit Valg udleveret en lille Tavle, som han kan hænge op paa sin Væg, for sta
dig at have den for Øje. Paa den staar der: „Du maa have din Opmærksomhed henvendt paa, om Plejebørn har det godt, om den lille Tjenestedreng eller Barnepige ikke lider ondt.
Du maa saa vidt muligt til enhver Tid være klar over, hvor
dan Børnene i de fattige Hjem i din Kreds har det. Tag dig af de trængende gamle og de forurettede, naar du ser de lider ilde, og naar de beder dig om Hjælp. Taal ikke at se, hver
ken Mennesker eller Dyr bliver mishandlet. Gør over foralt det, hvad det er et kristent Menneskes Pligt at gøre. Henvend dig til Værnets Forretningsudvalg med, hvad du ikke selv kan klare.
Paa den anden Side mærker de forurettede snart, hvor
