Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Voltaire, François Marie Arouet de.

Titel | Title: Hr. F. A. d. Voltaires Brev til Hans Majestæt Kongen af Danmark angaaende den udi hans Stater forundte Tryk-Frihed : Tilligemed nogle Afhandlinger af beslegtet Indhold.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : L. N. Svare, [1771]

Fysiske størrelse | Physical extent: 31 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

1200L03761?b

Hr. F. A- d. Voltaires

ril

v

Hans Majeswt

K o n g e n

af Danmark

angaaende den udi hans Stater forundte

T r y k -Frihed.

Tilligemed nogle

Afhandlinger

af beflegtet Indhold.

Kisbenaavn, trykt hos L. N. Svare-

MrnaadigsteKonge!

«>intet er kedsommeligere/ end for mange Pers; /eg beder Eders

Miyestet om Forladelse, at jeg til­

byder Hoistsamme saadan en forffrek- keiig Mangde deraf. Men til Ve­

derlag tager jeg mig ogjaa den Fri­

hed at sende Hoistsamme en heel Deel mere isolut Skul. Pakken vil HM, samme erholde ved den offentlige Post.

A s Til-

Mader Eders Majestetmig

at onffe Hoisisamme til Lykke, med den Velgiermng, Hsistsamme be­

viser mod sine Undersaatter? Fri,

heden, Hoiftsamme agter at giveMen«

neffene, er nden Tvivl dyrebarere end Dogernes Frihed.

Jeg er med den dybeste ZEre- frygt og den oprigtigste Taknemme,

lighed

Eders Majeftets

Ferney ncrrGenf

allerydmygste og underdanigste Tiener

Voltaire.

Brev.

^^U dydige Monark; vel er Du fodt til despo- tiff Regiering, men troer DU da, fra DIN baltiffe Havbugt af, endogfaaarherffeover mig? Er jegeenafDJNEUndersaatter, at DUsaaledesgisr im^o mig, fsnnmod dem? At DU formilder mit Liv og gisr mig lykkelig?

Der ere kun faa Konger, der saaledes, som DU, Kaae uden sor 0e Grendser, som Naturen har sat for deres hellige Magt. Kejseren i China, som jeg kidx ffriver til, har hidindtil ikke giott.mig der ringeste Com- pliment. Bedre er jeg tilfreds med den prisværdige Amazone, som har rokket den fede Mustapha's Keisers«de; og den vise StaniSlaus og den store Fri- derlk (som jeg var lidt Uvenner med sor nogen Tid) sinde nu og da til min ydmyge Esnsomhed, nogl^

NaadeSbeviisninger, som Svitzerland pryder fine Avi-

6

Aviser med. Jeg er ikke saa gode Venner med Gan- ganelli, han troede, at jeg ikke var en god Christen, fordi jeg reiste til Preussen, men dmne Pave tog Feil, omendKiont han er ufeilbar-

Men, uden at underssge hvad man ffylder Bib­

len, om det er bedre i denne Verden at vare Pave eller Konge>elicr om det er end mere behageligt at leve ubekiendt som jeg; saa vover min rolige Alderdom det, at lade sig hore af Jura's Udopkener for DIN vise Ungdom: Og fri med LErbsdighed, dristig uden Stolthed, kaster jeg mig hen for DINE Fodver, i Navn af den hele Menneffe-Slegt; Den taler ved min Rost, den velsigner DIN Mildhed; DU gi­

ver Menneffet sine Rettigheder igisn, og DU tillader at tcenke- Prcedikener, Romaner, Narurkyndig- hed, Oder, Historie, Opera, alting maae stuves af enhver, og lad saa pibe hvem der lyster.

Paa andre Steder har de klippet Vingerne paa Pegasus. En Fuldmægtig i egentlig Forstand, siger udi Paris sommetider til mig : " Z maae melde

" Jer paa mit Contor. I maae have en Tilladelse,

„ naar

7

^ naar I vil tcenke- Dersom I vil have Vittighed,

" saa gaaer til Politiet; gaaer dog Pigerne vid,

^ uden at een stulde stamme sig derfor, og deres

^ Håndtering er nok saa god, som Jeres: den er ti

" gangs behageligere/ og det ffisnsomme Publicum

" er dem mere forbunden end Jer."

OgsaaledeS, Score Rsnge! begegnes Parnas- sen og de best«mmede Efterfolgere af Plutark og Ho- rats. Belisarius tor intet udgive i Paris, dersom Monsr. Ribalier ikke synes derom.

Hielp Gud! Monne Bogtrykker-Konsten i m Stat vcere saa forderveiig for Lancets Vel? Voi«

tures Klygter og de opskruede stolte Ord, som Balzac temmeligen i Utide flog om sig med; og'Scar-

rons Romaner - disse have ikke sat Verden i Opror- Chapelain var ikke Ophavsmand til Fronde-Krigen.

Naar den rasende Tvedragt under en viis og from Konge overalt udbreder Vederstyggelighed hos den vpblcrste Polakker; naar det ottomannijke NigeS Glands formorkes og dets Styrke mdleggesfor Or­

nen af Mostov ; Monne da alt dette store Opror vce-

vcrre Virkningen af en toffed Commentarius eller flet Sonett? Nei; naar et heelt Folk hengiver sig til indbyrdes Tvistigheder, naar vi odelegge hverandre, da er det ikke for en Bogs Skyld.

Og hvad Ont kan endelig en stakkels Skribent komme afsked? Han kan komme sin Forlegger til at spille Bankerot og sme Lcrsere til at tabe Taalmo«

dighed., og han kan saae udpebet sineSkryderier, sine kalffe Slutninger og sit daarlige System. Dersom en Bog er stu, saa er der inttt, som kan forsvare den, og er den god, o saa kan al Verdens Konger ikke nedtrykke den. Den forbydes i Rom, og beundres i London. Den bandsirttes af Paven, og hele Euro­

pa vil lcese den.

En vis Doctor'), som har sorhvervet sig Bi­

fald, paastaaer, at ligesom han, ingen bor have Vittighed. Aldrig ffal du saae din Villie frem, du hippokratiffe Mamluk; det kunde for lykkes dig at helbrede mig for min Miltesyge! Holdt op med at drille de Levende og de Dsde! Du som vil vsre Ty­

ran

van Sviettn.

9

ran mod mine Tanker og m Msrder mod minKcop, vel kan du formene dine Syge arleve, du kan drcrbedem allesammen; men aldrig er goc Skrift. Du kroen­

der dem, Jeronimus, men Luen af disse Domte ly­

ser for mig og tillige fvcmer dit fflcendige Aasyn.

Men, siger du, der var nogle Ubetydende Ord, som fmager af Philosophen, ja gaaer nersten ud paa Sandhed. Vel, igiendriv vem, er del ikke vir Ar-

beide?Kan du ei beklikke Papiir, som jeg gisr? Folk bmytte sig af alle vore Tvistigheder. Af vores sam- menflagne Flintestene flyver der Gnister ud, deraf kan Lyset frembringes; og vi ere ikke blevne oplyste ved vore store Lcerde, uden ved det, at dem er bleven modsagt.

Pib I mig kun frir ud, kiere Brsdre, jeg be­

taler Jer med samme Mynr. Uden den Rer at un­

derlege og uden Modstandere ligger aling i Dvale, som i Rom, hvor siden o:te Aarhundrede, den roeli«

ge Trældom knusede SindetS Gaver-

Ikke vil du ved DIN retfærdige Tilladelse, StoreRonge, at dmneFnhed stal vanflcegte lilOver-

A 4 given-

1O

gwenhcd; oz dette er ligeledes alle fornuftige Folks Onffe; de have Achg at holds paa SceSerne- De

straffe allttider en vauarlig Skribent.

Alle disse Pasquillcr, indgivne af GLemghed, ftdtt af Ubluchw og opklcekked hos Maneau, finde sammesteds og strax efter Fsdftlen deres cevigeGrav.

De Retskafnes Sttmme er nok for os, at kunde igiendrwe yen sianevmne Maillets hypochondriffe Sy»

stem. Nevpe havde Systems ve la Nature viist sig, saa faldt det strax tilbage igien i Stevets Skisd.

Nei, Score Gud, i denne Verden, hvorudi dm Wisdom skinner, har aldrig noget raadent Korn frembragt en Aal. Themis maatte foragte dette nye System. Den Lcerde og ikke BoRkn kommer det til ar undervise.

Wis mig en'eneste Pasquil i det hele Euro­

pa, som ikke bedcrkkes af en <eyig Skam; eller som en varig Glemsomhed ikke holder fast paa Vunden as den urens Myre, hvoraf den forst fremkom.

Sommetider straffes baade Pennen og Tungen, eller den andægtige Tale af en oproriss Liqueur og en Glug*

Guignards, en Bonrgoins gyselige Prædikener, holdne af Dievls i Jesu Christi Navn.

Men, fordi at een og anden Ha and har soled sig i Blod, stal vi derfor forbydes atbcere Kaarden?

Fordi man kan udost skiendige Ord; stal derfor gis- res til Lov, aldrig at tale? Naar en Slyngel i sin Afkrog ffriver W Satire; har jeg derfor minvrs Ret­

tighed til at tcenke og ffrivs? Lad os straffe Misbrug, men den rette Brug ev tilladt.

De skumle Fiender af den herlige Fornuft, klyn­

ke sommetider over den nyttige Opfinder, som stobte et bevægeligt Alphabet i Metal, bragre det under Pressen i cn Orden, og kunde mangfoldiggøre alt det, hvad vor Geist kan fore i Pennen. Denne Kunst, sagde Baier, har anrettet Uorden i Familierne, ven

har giort Drenge- og Pigeborn for kloge. Lad vcere saa, men hvilket Gode har den ikke stiftet tilligemed?

Forend en Fydsker opfandt Trykkeriet, i hvilken af­

skyelig Psle levede da ikke mit Fodeland? Store Gud! hvilken Skam, at et fattigt Fol? lob til Fods til Rom, at bringe de faq Penge did, som det endda hav-

l 2

havde! Og kom faa igien, velfornslet med den helli­

ge Mavona, sang hendes Limnie og bad om Almisse- Fsrtes den unge Brudgom af Kirken ti! Hymens Leye, saa betalte han tilDegnen for den forfte Nat- Dode een som giorde Testamente og havde ikke be»

tcrnkt St. Peder, saa kunde han ikke faae Kirke, gaartsMre. Ja, et heelt Rige bandsat og dsmt stod aaben for den fsrste den bedste, som ville indta­

ge da, naar en Konge paadrog sig PavensogGuds Vrede, og agtede sin Gudmoder, uden at betale Rom for d>t.

O I Konger! hvem var det, som brod de Lcen«

ker, hvormed I vare belagte? hvem var det, som kunde udfrie Eder afEders plumps Fordomme? Hvem giorde Eder mcrgnge i Eders eget Land, uden at I behovede at v«re ugudelige? Hvem formaaede at jkremme Harpyerne fra Eders TaM, og at sstte Fol, ket og Eder i Sikkerhed for deres Graadighed?

Hvem var det, der kunde give en Siel til den dum' giorte Almue? Bog?rne have giort a!t. og del Ui5a siges hvad man vil, saa har I ikke hersstt, I Kom ger, forend man begyndte ar..l«se. da tak«

mm>

i Z mmmelige, Mer de gode Skribenttre; I maae alde­

les ikke forurolige Eders Velgiorere.

Og regner I de Fornoielser for flet Intet, som de forskaffe Eder? De rene Fornoielser, som aldrig forgiftes ved Samvittighedsnag. Har aldrig Mel-

pomenes Taarer og hendes Sosters Latter laget Eders fortredelige Lune? Er I ikke fornoiet, n^ar

«fter Maaltidet, de sande Historier af en Karl, af en Ludvig Eder forelases? Naar Autor var bunden ved en skinhellig Censor, siger I da ikke Dommen af over ham, at han er en Tosse? Han maae vare utvungen; den stolte Srn maae ester eget Behag kunoe omstreife paa LustenS Bane. Ikke ynker jeg et Nod, som er vant til Aagct; Himmelen har dan­

net det, ril at bukke sin Hals; Hesten, isom bar dig, bchover et Bidsel; en Munk er en frivillig Tral as sine Lanker; men Friehed ffyider man den Mand, som tanker. Skulde Parnassen, som de ni Ssstre boe paa, vare et Kloster, ftaae under Abbcrinden og velsignes af en Bisp og skriftes af en Grizel?

Aldrig har man sagt til dem; vogt Jer vel, kiere Sostre! m falde paa at tanke uden Jeres Directeur,-

14

og naar I 'skrive om Almanaken i Lukt5ch, saa tale ei om Aarsms Tiderne, udmJ har et Privilegium.

Hvad vilde vel Urania sige til saadan loierlig Tak? Parnassen taaler hverken Tyranner eller Skmhelgen. Den er et avigt og hoit Republik, som veed af ingen andre Love end Thelemas (*). Det er friere end den tapre Berner, end Nvblen i Venedig og Tcenkemaaden i Genf. Det strcekker sit Herskab fra der ene Verdens Hierne cl! det andet; og enhver onffede a: oplages iblant dets Vsrgere-

Iblant disse Ssstre, Store Ronge! bliver Ligheds Ret, som er latterlig vedHoffet, altid helligen bevaret. Men.deres Regiering, som er saa modsi­

gende imod andre, ligner enddog DIN, da den veed at behage alle og enhver.

Om Trykke-Friheden of samme.

en hvad Ulykke kan Joh. Jacobs Spaadom giore Nusland? Ingen; det maae vcere ham tilladt ar for«

klare den mystiff, typiff, allegoriff efter Brugen. De Na, Villiea.

I)

Nationer, som ffulde sdelegge Russerne, skulde vcere de ffionns Videnskaber, Matematikerne, Selffabe- lighed, Artighed, som fornedre Menneffet, og forvende hans Natur.

Man har trykt fem t!l sex Tusinde Pieseri Hol­

land imod Ludvig ven 14de. Ingen har hmlpet til at han tabte Batallierne ni Blenheim, Tmm ogRa- milliers.

Overalt er det en naturlig Ret, at betiene sig '

af

sin Pen ligesom as sin Tunge paa sin egen Reg­

ning, Fare og Lykke. Jeg kiender Boger nok, som ere kiedsommelige, meningen, som har Ziort vjrk.lig Ulykke. Theologerne, eller de dersore holdte Stats«

kyndige, raabe: "Religionen er omstodt, Staten for-

^lom, dersom I trykke vG Sandheder eller visse Eg-

^nemeninger. Understaae Eder aldrig at tcrnke,

"forend I dertil have udbedet Eder Tilladelse hosen

"Munk eller anden Sknftdommer. Det er imod

"god Orden, at et Menneffe tanker selv. Homer,

"Plato, Cicero, Virgil, Plin, Horaz have alorig

"udgivet noget uden med det Thwlogiffe Facu.'t.tS deller den hellige Jnqvisitions Tilladelse.,,

" En-

16

"Engeland ere faldne ved Pressens Frihed- Det

"er sandt, at de have bemægtiget sig hele Verdens

^ Handel,og atEngeland er seierrig tilVands ogLanos,

"men det er kun en sa!ff Hsihed, en falff Rigdom;

^ de gaae med sterke Tkrit til dcres Undergang. Et

"oplyst Folk kan eibestaae."

Man kan ei tcenke mere fornuftig, mine Venner men lad oS see, dersom det behager Eder, hvilken Stat er odelagt ved en Bog. Den farligste og skadeligste as alle, er den af Spinoft. Han angriber ei allene fem Jode det Nye Testamente, men som lcerd odelegger han det gamle; hanS ateistiske Lade­

bygning hunger bwre tiisammm, er bedre uvtcrnkt tusinde Gange end Stratons eg Epicurs- Manbe- hsver den storste Dybsindighed, for at besvare de Be- viis, hvorved han soger at bekccefte, at en Substands ei kan frembringe en anden.

Jeg har Afffye for hans Vog, som jeg forstaaer maaffee bedre end I, og hvorpaa I have meget flet svaret; men have I seet at denne Bog har forandret

Verdens Skikkelse? Er der en Prast som har tabt en Skilling af hans Indkomster ved Afgangen af Spinoses Verk. Er der en Bisp, hvis Jndtcegter ere formindskede? Tvertimod, deres Indkomster have

for-

fordobblet^sig siden den Tid; hele Ulykken trasser allene et lidet Antal af fredelige Lasere, som have undersogt Spinoses Beviis i deres Kammer, og som have skre­

vet for eller imod disse meget lidet bekiendteVerker.

J selv, saa msterretkelige ere I, have ladet trykke as u5um velp'mm Lucreses Atheistme, (som man allerede har forekastet Eder) og deraf er ingen Urolighed, ingen Forargelse kommer; man lod ogsaa Spinosa leve i Fred i Holland, ligesom man havde ladet Lucres i Rolighed i Rom-

Men fremkommer der iblant Eder nogen nys Bog, hvis BegHer stode noget an imod Eders (for­

udsat at I haMMegreber), eller hvis Forfatter er af et stridigt PamAiKyseende til Eders Anhang, eller det, som er ver?e, HM Forsatter er af intet Partie;

da raabe I strax paa Brand, ver bliver en almindelig Allarm, Forargelse, Stoien i Eders lille Hiorn? af Jorden. See et afskyeligt Menmffe, som har ladet trykke, at dersom vi ei havde Hcender, kunde vi ej.

giore Strsmper og Skoe, hvilken Bespottelse-' De Andaguge ffrige, Geistligheden forsamler sig, Allar?

Mene formere stg fra Colkg til Kvlleg, sta Huus tis

B Huus;

HuuS; hele Seiffaber e?e i Bevcegelse, og hvorfor?

^r fem Mer sex Stder, hvorom der ei tales mere ester tre Maaneder. Mishager en Bog Eder? giendrivev den; kieveS I ved den? lader vcere at lcese ven.

O, sige I mig, Luthers og Calvins Boger have fordrevet den romnmffe Religion af det halve Europa- Hvorfore sige I ei ogsaa at Patriarkens Phsni Bo­

ger have fordrevet den rommersse Religion af Asien, Afrika, Grcekenland og Rusland?

I bedrage Ever meget grovt, naar I tcenke, at dm er fordrevet vev Bsger. Det Russiste Rige har 2000 Miles Strceknin g, og der er ei sex Memieffer, som vide kdtt he imellnn den grusse og romerffe Kirke on:- tvistede Stykker- Dersom Munken Lmher, dersom Kaniken Jean Chauvin, dersom Prcrsten Zvingel hav­

de ladet siZ nok med at ffrive, ffu'-ve Rom endnu her- ffe over alle ds Stater, som den har tabt; mm disse Folk og Mes Tilhængere lvbe fra Bye til Vye , fra HuustilHuus, opbragte Konerne, bleve under flot­

tede ved Printzer. Den Furie, som ester Virgilii Sigende , rew Amata og piHede hende som en Klods, var ei mere urolig. Bider at en svermende, oprer?, uvi-

19

uvidene, snedig Capusiner, som er enSpeider, udsendt af en eller anden LLrgierrig, som prcekcr, ffriscer, med- deler Sacramenm og opspinder Renker, vil snarere

kuldkaste en Provinds, md hunvrede Skribentere kun- ne oplyse den. Det var ei Alcoranen , som gav Ma- homet Lykke, men Mahomet som befordrede Alkora- nenS Fremgang.

Nei, Rom er el overvundet ved Bsger, den blev det, fordi den har opbragt hele Europa ved sine Rove­

ner vev sit offmtlige Aflads-Kram, ved sin Foragt sor Menneskene, ved at have vildet beherffe dem, som tamme Dyr, ved at have misbrugt sin Magt i en saa- dan Grad, at det er forunderligt, at den har beholdt en eneste Landsbye. Henric den 8de, Elisabet, Her­

tugen af Saxen, Landgreven afHessen, Printzerne af Oranien, Condes, Colignes have giort alt, og By­

gerne nuet. Trompeterne have aldrig vundet Bata- lier eller nedbrudt Mure, uden de for Jerico-

I frygte Boger, ligesom visse Landsbyer ffrekkes for Fioler. Lader kun låse og lader kun dandse; disse

tvenhe Forlystelser ssulve aldrig giore Ulykke i Verden.

B s Oin

Om ^den grusomme ^Fare af ^Låsning

ved samme.

Jaussouf Chersbi ved Guds Naadi det hellig«

OttomaniffeRigesMufti, Lystnes Lys, ucvalgt iblant de Udvalgte, onffe alle Troende, som see dette, Dum­

hed og Velsignelse.

Eftersom atSaidEffendi, tilforn den hsie Ports Ambassaveur i en liden Stat kattet Frankrig, som ligger imellem Spanien og Italien, har berette: iblant os den sordervelige Brug as Bogtrykkeris, og har raadfsrt sig over denne Nyhed mcd vore Hoicrrvcerdi- ge Brsdre Cadernerns og Jmanerne i den Keiserlige Bye Stamboul, og i scerFaqvirerne> som ere bekiendte af deres Iver imod Fornuften, have Mahomet og Vi sundet for got, at fvwsmme, fordrive og forbande be­

meldte helvedsse Trykkene-Opfindelse, af eftersigende Aarsager:

i) Denne Lethed i at meddele sine Begreber, sigter siensynlig til at forjage Uvidenhed, som er vel Indrettede Staters Beffyttere og Vagt.

s) Det

2!

2) Det er at befrygte, at iblantde Boger, som bragtes fra V sten, ssulde findes nogle om Agerdyrk­

ningen, og om Midler til at forbedre de mechaniffs Konstcr, hvilke Vcrker kunde i Tiden (det Gud for­

blive) opvcrkke vore Agerdyrkeres og vore Fabriqucu- rers Hierne, oplive deres Vindskibelighed, foroge deres Rigdomme, og indgive dem engang nogen Hoi- hed i Sielen, nogen Kierlighed til der almindelige Ve­

ste, en Tsnkemaade lige imodja: den sunde Loerdom.

z) Dct vilde tilsidst hcende sig, at vi fik histori­

ske Boger uden Mirakler, som underholde Nationen i en lykkelig Dumhed; man skulde i disse Boger have den Ubluhed, at vise Retfærdighed imod onde og gods Handlinger, og at anbefale Billighed og Kierlighed til Fcedernclandet, hvilket oienfynlig er imod vors Rettigheder.

4) Det' kunde med Tiden sses, at ufle Verdslig, vift, under den anseelige men strafværdige Foreven­

ding, at oplyse Menneskene og giore dem bedre, vilde komme at forestille os farlige Dyder, hvorom Folket sidrig bsr have nogen Kundskab.

5) Ds

22

;) De vilde, ved at forege dm Hsiagielse som de have for Gud, og ved forargeligen al lade lrykk- at

han opfylder alt m«d sin Narvarelse, formlndsse An­

tallet as Pill-grime til Mecca, til Sielenes Saligheds stote Skade-

6) Dit vild- vist hende sig ved den megen Lås­

ning ide vestlige Skribenter«, som have handlet om smitsomme Syger, og om Maadm at forekomme dem, at vi skulle vcrre saa ulykkelige at forebygge Pesten, hvilket varen grusom Forgribelse imod Forsyners <Veie' As diss-Aars-ger og andre, for de Troendes Op­

byggelse og for deres SieleS Velfard, forbyde vi dem awrig at l-ese nogen Bog, unler Straf af den -evige Fordsmmelse. Og af Frygt al den dievelste Fristelse til al oplyse sig ey stal betage dem, forbyde vi Fadre

»z Mvdre al lade deres Bom lare al las«. Og sor at forekomme al Ovmradels- af vor Ordonantz, forbyde vi dem udtrykkelig ar tanke, under samme S>ras; leg- sende til for alle Rettroende, at angiv- for vor Dom- styel enhver, som har udtalt fire sammenhengendeTale- maaver, hvoraf man kan uddrage en klar og rigtig Mening- Vi befale, al man i all- Selskaber stal be>

2Z

tjene sig asOrd, som mm b-iyde, «ft«r d«n hoiePonS gamie Brug.

Og for at hindre, at ei nogen Tanke som Con«

traband stal komme ind i vor hellige keiserlige Stad, bestikke vi i Scerdcleshed Hans Hsiheds forste Medi- cus, som er fod i en Nord-Vestlig Morads; hvilken Medicus, eftersom han allerede har drcrbt fire hoie Personer af den Ottomaniffe Familie, har mereFor- deel cnd nogen anden, ved at forckomme al Inverse!

iLandet asKundffab: ham give viMagt her ved dette, at lade gribe hver Begreb, som maatte fremstille sig

for Stadens Porte enten mundtlig eller skriftlig, og tilfore os bemeldte Jdee med bundne Hceyder og Fod- der, for at blive afstraffet, som det os vil behage.

Givet paa vor Palcee Dumhed den 7 L Maanen Muharew Aar 114Z sra Hegire.

Om Pressens Frihed af Hume.

^ntet kan scette en Fremmed i stsrre Forun­

dring, end den meget store Frihed, ssm.vi have i En,

B 4 ^

24

geland, at meddele Publico alt hvad os behager, og offentlig at dadle alle de Anslag, som Kongen eller hans Ministre fatte. Naar Regieringen beflutter Krig, paastaar man, at den enten af Uvidenhed eller onde Hensigter ei indseer Nationens Beste, og at Fred i ncervcerende Omstændigheder var meget at kordrage. Naar Ministrene erklcere sig for Fred, saa forlange vore politiske Skribenters intet uden Krig vg Ddeleggelft, og forestille Regieringens Forhold som siet og forsagt. Eftersom denne Frihed ei taales i nogen anden Regiering, hverken republikansk eller monarkisk, i Holland 0g Venedig lige saa lidet, som i Frankrig og Spanien; saa kan den meget namriig give Anledning til visse tvende Spsrsmaal. Hvor­

ledes gaaer det til at Storbritanien har en saadan be­

synderlig Frihed? Og om den umdssrenkede Brug af denne Frihed er, Folket sordeelagtig eller ska­

delig?

Til det fsrste Spsrsmaal, hvorfsre Lovene til­

lade os saa overordentlig stor Frihed? Troer jeg, kan Aarsagen udledes af den blandede Regieringsform, som hverken er ganske monarkist eller ganske republi­

kansk. Man skal finde, saa stemt jeg ei tagerFeik,

B at

25

at det er en sand politisk Iagttagelse, at de to yder­

ste Arm af Regieringer, Frihed og Slaverie, ncer- me sig mest til hverandre; og at, naar man forla­

der det yderste, og blander lidet Monarkis med Fri«

heden, bliver Regieringen altid friere; og paa den an-- den Side, naar man blander lidet republikansk i Ms-

narkien, bliver Aaget altid besværligere og umålelige­

re. Jeg vil strabe, at oplyse det. I en Regiering, som den i Frankrig, som ergansseuindffrcenkket, og hvor Love, Skikke og Religion, alle have den Hen­

sigt', at giore Folket fuldkommen fornoiet med sin Tilstand, kan Monarken ei have ringeste Misundelse til sine Undersaatter, og er derfor tilboielig, til at forunde dem store Friheder i Tale og Handlinger.

I en fuldkommen republikansk Regiering, som den Hollandske, hvor ingen Magistrat er saa anseelig,' at den kan opvcekke Statens Misundelse, er heller intet at befrygte, dersom man betroer Magistraten en me­

get uindffrenket Magr: og omendffisnt mange For­

dele hostes af en saadan Gevalt til Freds og Orvens Vedligeholdelse; saapaalegger den dog de menneske­

lige Handlinger en stor Tvang, og gisr, at enhver Privatperson viser enl stor Hsiagtelse for Regierin- gen. Det er altfaa unegtelig, at de to yderste Arter

26

as Nsgming, Monarkis og Republik ere hverandre lige- I dm fsrste har Magistraten ingen Mmulation mod Foiktt, i den anden Folket ingen mod Magi­

straten ; hvilken Mange! af LEmu'ation soder enFor- nollghed sgTillid til hverandre afsig, og frembringer i Monarkien «n Slags Frihed, og i Republiqven en Slags vilkaarlig Gevalt.

For at retfcerdiggisre den anden Deel

af

den fo- rGaaendeJ :gt!agelft, at Midlerne ere meget forffielli- ge i enhvcr Regiering, og ac Blanding

af

Monarkis og Frihed, emen gier Aaget lettere eller btsv^rllgere;

maae jeg betiene mig as en af Tacits Anmcerkninger over Rommerne under deres Mysne, at de aldrig kunde taale en suldkonm^n Slaverie eller Frihed.

Ef­

ter denne Aumsrknmg maae vi betragte den rommer- fie ^Regiering under Kejserne, som en Blanding

af

en despotisk og frie Regiering, hvori den despotiske havde Overvagten; og den engelffe som en Blanding afsam- me, men hvori Friheden ovqrveier. Folgerne stemme neie overeens med anssree Anmcerkning^ og ere sa<v ledes beffafne, som man kan vente dem af disse blande­

de Regieringsformer, som sode Aarvaagenhed og Mis­

tanke tit hverandre

af

sig. Mange

af

de rommerffe Kei,

27

Keisere vare ve græsseligste Tyranner, som nogensinde have vanceret Menneffeligheden; og det er unegttlig, ar deres Grumhed fornemmelig reiste sig af de?G I^mulation, og den Iagttagelse, at alle stsre Msnd i Rom, medModvillie taatte en Families Herredomme, som kun kort Tiiv tilforn i ingen Henseende var fornem­

mere end deres. Paadenan<enSide, fordi den repu­

blikanske Deel af Regieringcn i Engelland har Over- haand, omendffisnt med en stor Blanding af Mo­

narkis: saa er den forbunden for sin egen Vedligehol­

delse, at have enaarvaagenA5'mulationmod Magistra­

ten, betage den al uindffrcenket Gevalt, og settt enhvers Liv og Formue i Sikkerhcd ved almindelige og Ufor­

anderlige Love- Ingen Handling maa holdts for en Last, med mindre Lovene tydelig bestemmer, at den er det:

ingen maae en Forbrydelse tilregnes, forend hansol?

Retten lovmessig er overbeviist: og disse selvsamme Dommere maae vcere hans Medundersaatter, som for­

medelst deres Egennytte ere forbundne, til at have et aarvaagent Sie over Ministrenes Egenmcegtighed

og

Gevalt. Af denne Grund kommer det, at der er lige- saa meget Frib?d ogmaaffee RyggesloshediEngelanV, som der ulsorn var Slaverie og Tyrannie i Rom.

Disse

Z8 ,

Disse Grunde forklare, hvorfore den store Fri­

hed Mades Pressen i dme Kongerige, mere end i en anden Regmmg. Det er bekienot nok, al den uind- ffrenkede Gevalt ffulde overrumple os, dersom vi ei va­

re heist aarvaagne, til at hindre dens Fremgang, og ei havde en let Maade, at bringe Alwrmm staden ene Ende afRigst til dm anden, Folket maae ofte opvockkes, til at holde Hoffets Hovmod i Tomme;^og Frygt for Folket anvendes til at forekomme Hovmod- Intet er hertil saa bcqvemt, som Pressens Frihed, ved hvil­

ken al^Nauonens Lcerdom, Klogskab og Genie kan an­

vendes for Friheden, og enhver bliver opvakt til dens Forsvar. Saa lcenge altsaa som den republicansse Deel kan forsvare sig for Monarken, maa hiinvcere yderst mistroiff over Pressens Frihed, som til dens Vedligeholdelse er hsist vigtig.

Da altsaa Pressms Frihed er nsdvendig til vor blandede Regierings Vedligeholdelse ; saa er det an­

det Sporsmaal: Om denne Frihed er fordeelagtig eller skadelig, tilstrækkelig afgiort. I enhver Stat er imet as storre Vittighed, end den gamle Regierings Vedligeholdelse, fornemmelig naar den er frie. Men jeg maane gierne gaae et Skrjt videre, og paastaae:

at

29 at en saadan Frihed er geleldet med saa faa Besvcer- ligheder, at den, som en almindslig Ret for Menneffe«

ne, ffulde fordres eg tillades i de meste Negierin- ger;den gejstlige Rcgiermg undtagen, som dm i Sand­

hed vilde vare farlig-

Vi tor ei befrygte faa farlige Fslger af denne Frihed, som af Folkets Demagogers Taler i Alenen, og de Rommcrffe Tribuners- En Mand lceser en Bog, eller et Skandskrift allsne, og med koldt Blod.

Der er ingen tilstede, som kunde anstikke ham med sin Passion. Han bliver ei henrevet ved ActlouenS Ge­

valt og Eftertryk. Og om han ogfaa ffulds forledes til nok saa oproriffe Tanker; saa har han dog strax ingen fcerdig Pcmie hos sig, ved hvilken han umiddel­

bar kunde give sin Tilboielighed Luft. Pressens Fri­

hed kan derfore, om den endog misbruges, neppe no­

gensinde frembringe et Opror eller R.bellion- Og vmendffisnt den kan give Lemghed til Murren, eller hemmelig Misfornsre!fe;faa er det bedre al den yttrer sig i Ord, og derved bliver Magist at.n bck-endt, inden det er for sildig, al anvende nymge Midkr. Det er sandt Menneskene have altid en ftorre Tilbsielighed, til al troe det, som siges, til Svrighedes Dade!, end WM-

tvmimod- Men denne Tilbsielighed er uadffillelig fra dem, de maae have Frihed eller ei. En Ocemdm kan ligefaa gefvint blive bekient og vcere ligesaa ffadelig, som et Skandskrift. Ja det vil vcrre farligere, naar Menneskene ei ere vante til, at tcenke frit, eller vide at gisre Forjkiel paa det sande og falske.

Man har ogsaa fundet, ester som den menneskeli­

ge Erfaring har taget til, at Folket er ingen saa for­

skrækkelig Uhre, som man har forestillet det, og at det i alle Henseender er bedre, at styre det som fornuftige Skabninger, end at lede og drive det, som ufornuftige Byr. Forend de forenede Provinzer gave et Excm- pel, troede man, at Tolleranzm ei kunde bestaae med en god Rcgiering; og det var holdt for umuligt, at et

Antal Setter af forffiellig Religion kunde boe i Freo og Eenighed sammen, og alle have en lige Tilbsi-ckghed til deres ftlledS Land, og imellcm sig silv indbyrdes.

Engelland har givet el lig: Exempel paa den borgerlige Frched; og omendskisnt Friheden synes nu at foraar- sage en liyen Giering, saa har den dog hidtil ingen far­

lig Virkning havt; og det er at haabe, at Mmnesker som bliv« vante til fri: at undersoge de offentlige Sa­

ger, forbedre vereS Skisusomhed paa samme, og ei la-

Zi de sig saa let forsore ved enhver Rygte eller PsbelenS Skrig.

Det er en trostelig Betragtning sor Frihedens Elskere, at denne besynderlige Frihed i Engeland er af ensaadan Art, at denei kttcllg kan betages os, men i det mindste maae vare saa lange, som vsr Roring i nogen Maade er srie, og uashcrnMde. Det sseer stel­

den, at Frihcden, af hvad Slags den ogsaa er, paa engang tabes- Slaverie har hos Menneskene, som ere vante ti! Frihed, en saa skrækkelig Anseelse, al si-mme kun lid: ester lidt overrasker den;, og maae ft-rklceoe sig i tusinde Skikkelser, om dcn vil antages- Mcn naar Pressens Frihed ffulde unoergaae, saa maae den paa engang undergaae. De aljnindelige Love ere nu saa ffarpe imod Opror og Skandskrifter, som de nogen, sinde kunne vcere. Intet km, paalegge os cn storre Jndffrcrnkning, end Oette? At et Jmpumawr setteS paa Pressen, eller at Hoffet fik en uindssrcenket Gevalt til at straffe alr, som mishagede een- Men saadan en Be­

faling ffulde vcere saa offentlig en Beffiemmclse for Fri­

heden, ak det efter al Rimelighed, skulde vare en respo­

ns? Negieriugs yderste Indgreb. Vi kunne flutte, at Engelands Frihed er for altid tabt, naar dette Forjog lykkes.

-

X.

- ' '

I

«</