Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Hofacker, Ludwig.; udgivne af Ludwig Hofacker ; oversat af E. Christiani.

Titel | Title: Christelige Betragtninger, Bønner og Psalmer

for Christne af alle Stænder og især for Fanger i Tugt- og Arbeidshuse

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : N. C. Ditlewsen, 1844 Fysiske størrelse | Physical extent: 103 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

V 5 I XO^6kl.I65 SISl.IOI'kX v/^ 1.-2.8 5 8°

1 1 05 0 8 061Z2 X

- ^

K '

^7'5^7/

^ 4 -M

^ » 7 '

M t z i M M

M

!V>' ' .

>

M ^M U W

LLK-k

^ L -

.,8?

^7«.

M W ft

. «^

N d

L M ^ 4 » v ^ « A ^ r « W K M

^uo-dx!uLM Ll

^ZM7^7S>W / H j v M w s ( L Z ^ .

W MK M

, __ .S 7^ - ^ '-> -tt ^ K>

U M U W L )S ^ 8 »»»z—my D « mlstt^S.

M L

Christelige

og

C h riftn e a f alle Ståender

og iscer fo r

langer r Tugt^ og ArLeidshuse.

Udgivne af

kl Ludwig Hofacker,

Prcrst i R iclingshauscn.

Oversat af E Christians.

Tandidat i Lheoloqie«.

Kjobenhavn 1 8 4 4 .

Paa Boghandler n . ( . pitlewsens F o rla g . T ry k t hoS Drsdrene p erlin g .

» » »^ ^ »

/

?

4 tz

S id e .

I . T i l t a l e . . ... 5

I I . H e r r e n s D o m ... 1 2 I I I . T i l S c l o p r o v e l s e ... ... 1 7

I V . O m O m v e n d e l s e n s N o d v e n d i g h e d ... 3<i V . O m B o n n e n ... ... 4 0 ' V I . H v a d D u g j o r , d e t g j o r s n a r t og h e e l t ... 4 5 V I I . H v a d s k a l j e g g j o r e , a t j e g k a n b l i v e s a l i g 5 4 V I I I . D e t . e n e F o r n o d n e ... ... 5 8

I X . O m G u d s F r e d ... 6 2 X . P s a l »i e r ... ^ ... 6 5

1 . M o rg e n s a n g e ... ... 6 5 2 . Je s u E k te r fo lg e ls e ... . ... 6 6 3 . F o r M a a lt id e t ... ... 6 7 4 . E fte r M a a lt id e t ... 6 7 5 . A fte n s a n g ... 6 7 6 . G jo r Regnstab f o r D in H u u s h o ld n in g ... 6 8 7 . D e E hristne s H e rlig h e d ... 6 0 8 . Svndsbekjendelse ... 6 0 ' 0 . Hengivenhed i G u d s L i l l i e ... 71 1 0 . A d v a r s e l... 71 1 1 . P assionssang'... 7 2 1 2 . D e n E hristnes faste G r u n d ... 7 2 1 3 . D e n hellige N a d v e re ... 7 3 1 4 . E fte r N a d v e re n ... 7 4 1 5 . B o n n e n ... 75

X I . B o n n e r ... 70

1. F o r S k rifte m a a le t... 7 6 2 . A fte n b o n ... 7 7

S id e . f o r S ondere, der v ille omvende l'g ... 7 8 ... 7 9 4 . F o r S krrfkem aaiet -- - ...

", «8on fo r den hellige Sradvere...

7. f a n d e n ^ e r N a d v e re n ...

... 82

D a g l i g e B o n n e r ^ - - ^ ... ...

8 M o rg e n b o n om S ondagen...

. g . A fte n v o n om S ^ a g c i n - ...

1 9 . M o rg e n b o n ^ M a n d a g e n ... ...

11 A fte n b o n om M a n d a g e n ...

i - . M o rg e n b o n om 2> r v e ^ » ... ft.', j f t . A fte n b o n om ... ...

, 4 M o rg e n b o n om O n ^ a g e n ...

1 5 . A fte n b o n om O ^ d a g e n - ^ ... ...

1 6 . M o rg e n b o n om T o rs d a g e n ...

1 7 . A ftenbon om L o r E g e n - ...

i f t M o rg e n b o n om ^ r c e a g e n ...

1 9 . A fte n b o n om F "d a g e n ^ .

2 " . M o rg e n b o n om L o v c d a g e n ...

2 1 A fte n b o n om L o ve rd a g e n ...

. . . f t2

X I I . s » « . » , . « ...

1 N ed F ndtrcrdeftcn r ^ c rn g s le t^ ...

2 (5n F a n g e s B c tra g m m g e r, der er

. . . . f t2

kommen t i l ... f t /

5. B E k d - « sta S tra ffe a n s ta lte n ...

^jo e re L a s e r! jeg g ive r D ig en lille B o g i Hcrnderne, som eo itdgaaet fr a en h je rte lig A je rlig b e d t i l D ig og A lle dem, der

have samme Skjcrbne som D u . D e t er blevet m in 'S jo e l v ig - , t ig t og betydningsfuldt, at Jesus ChristuS er kommen t i l V e r * ' den fo r at gjore Syndere salige, Syndere, —- -e hedde nu hvad

^ de v ille , de voere i F rih e d eller i Fangenskab, gamle eller unge, I ' rig e eller fa ttig e , ringe eller fornemme — der er ingen F o r - -

skjel; ZesuS ChristuS v i l gjo re dem A lle salige. S id e n jeg h a r erkjendt, a t F re lse rm er saa fu ld a f Forbarmelse mod Syndere, ogsaa mod de vcrrste, og at han h a r udgydt sit B lo d fo r A lle kommer det m ig fo r, som om det skulde siges re t tyd e lig t og fa tte lig t t i l alle S y n d e re , bvor k ja r Frelseren h ar dem, fo r a t bog In g e n , ja In g e n , som er fo r lo ft og dyrekjobt, stal gaae fo r ­ ta b t ved Folelsen af) sin egen S k y ld , m m a t de A lle maatte b live hans Eiendom , der ved sit L iv , sin Lidelse og sin D o d b a r en retmoeSsig F o rd rin g paa dem A lle .

O g saa toenker jeg, a t dm a lb a rm h je rtig e F o rlo s e r seer med- soerdeleS Forbarm else paa de Mennesker, som ogsaa fo r Verden ere blevne aabenbare som Syndere. A ch! h v o r maa hans H je rte broende a f K jcrrlig be d , isoer mod saadanne S jo e le ! han gav sig jo dog, medens han vandrede ib la n d t oS, isoer a f med Saadanne.

D e r kom steds? ret mange Sondere og Toldere t i l h a m , det eo

II

saadanne F o lk , som M a n i Verden skyede, fo rd i, de saakaldte å rlig e F o lk ei vild e have med dem a t g jo re . M e n han skyede dem ikke, han v a r venlig, nedladende, m ild imod dem, han mod­

tog dem ikke med Bebrejdelser, men med forekommende B a rm h je r­

tighed; ellers vare de vel blevne b o rte ; han sagde selv, at det v a r h a n s F o lk , han sammenlignede sig med en Large, og sagde:

„D e Sunde have ikke Lagen behov, men de S y g e ; jeg er kom­

men fo r at kalde Syndere t i l Omvendelse, ikke de Retfæ rdige. ' S ee! kja re Laser, hvor k ja r Frelseren har S yndere, naar de komme t i l ham og vende sig t i l ham med deres Anliggende. O g fo r at M a n endnu bedre stat la re hans H je rte at kjende, saa h a r han ogsaa givet os en Lignelse derpaa. D e t gaaer ham,

sagde han, som en H yrde, der elsker sine F a a r. N a a r en saa- dan H yrde havde 1 0 0 F a a r , og eet a f dem forvildede sig fr a H jo rd e n ud i A rk e n , hvad v i l da vel H yrden g js re ? v i l han lade F a aret lsbe, ubekymret om hvordan det gaaer det ? n e i! saasnar han benrarker, a t eet a f hans F a a r er lebet b o rt, lader han de.

9 9 i A rk e n ; ogsaa de ligge ham paa H je rte t ; men Lcengselen ester det tabte F a a r bem agtiger sig i den G ra d hans S j a l , at han h u rtig staaer op og ssger efter det, lober hist og her, og h a r ingen Roe, kalder og lokker ad F a a re t, in d til han sinder d e t;

og naar han da b a r fundet det, saa la g g e r han det paa sine S k u ld re med G lade og b a re r det t i l H jo rd e n , lober t i l sine N a ­ boer og siger t i l dem: „G la d e r E der med m ig , I Venner, jeg har atter fundet m it F a a r , som v a r ta b t! saaledeS, siger Frelseren, v i l der vare storre G la d e i H im le n blandt G uds E rigle over een S yn d e r, der omvender sig, end over 9 9 R e tfa r- digl', som ei have Omvendelsen behov. D e t V id ere kan D u lase selv, Lucas 14de Cap. LaS hele dette C a p ite l igjennern, saa

v il D u bedre kunne la re dm F relsers H je rte at kjende.

Ilt

O ! kunde M a r* dog sige alle, alle Mennesker, hvor k ja r Frelseren h a r dem! See kja re Laser, a f Langsel ester at g jo re D ig og mange A n d re med D i g , bekjendte med den, dem fo r lange siden erhvervede S a lig h e d , fo r at D u kan soge Frelsen og tinde den, er denne B o g flreven. Jeg h a r stigen anden H ensigt med den. D u kan nu stede d e t f r a D ig , som jeg h a r sagt D ig d e r i, D u kan foragte det, lee ad det, og ansee D ig fo r god t i l endog a t t a f t Bogen. Jeg v i l flet ikke tage D ig det ilde op, th i jeg veed. vel, hvor haardt og stolt det nunneffeligo H je rte e r: men jeg vilde hjertelige« beklage D ig . T h i n a a r D u flo de r det f r a D ig , som er sagt i denne P o g , saa veed jeg v is t og jeg bevidner D ig det i Sandhed: D u stoder d in S a ­ lighed fr a D i g ; D u tra d e r D in egen Frelse med Fsdderne og.

er lii g et Menneske, der fo r s a tlig styrte r sig, i en A fg ru n d , L Helvedes evige A fg ru n d . D u krmde b liv e salig, men D u v i l b live fo rd sm t. A c h ! at dog G u d vilde give D ig et ydm ygt boiet H je rte , et H je rte , der v i l gaae irid i den a f H e rre n f o r , strevne S a lig h e d s O rden. D u v il da e rfare, hvad saa mange Tusinde allerede have erfaret, a t H erren v o r G ud er venlig og ikke handler med oS ester vore S y n d e r og gjengjalder oS ikke ester v o r M iS g je rn in g , m m saa h o it som H im le n er over Jorden, lader han sin Naade komme over dem, fo m frHgte h am ; saa fje rn t som Osten er fr a Vesten, lader han vo r O vertradelse v a re fje rn t fra os. S o m en Fader fo rb a rm e r sig over sine B o r n saaledeS forbarm er H e rre n sig over dem, som frygte ham .

N a a r D u g jo r det, jeg M ^ s ig e D ig i denne lille B o g ; saa v i l D u , tro d - a l ydre N o d , dog kunne synge en Lovsang fo r D in F re lse r og sige: „ M i n s S ja l, lo v H e rre n ! og A l t , hvad i m ig er, hans hellige N a v n ! m in S j a l , lo v H e rre n , og glem ikke alle han- D e lg je rn in g e r: han, som fo rla de r D ig alle

D in e S y n d e r , og helbreder alle D in e B u n d e r! (P s a l- men 103)^

Jeg char fs ie t nogle S ange og daglige B o n n e r t i l , h v o ra f D u kan betjene - D ig . Jeg veed nok, hvor godt det g js r et Menneste, der fo le r sig udyg tig t i l cn egen B o n a f H je rte t, n a a r en Anden siger ham en B o n fo r, og han da kan bede ben efter. D o g er det Hovedsagen, a t et Menneste selv b liv e r bekjendt med H e rre n , og selv med sine egne O rd vm der sig t i l sin G ud angaaende sit H je rte s Anliggende. T h i hverken jeg eller nogen Anden kjender jo saa noie d it A n lig g e n d e ; tilm e d

behsves jo i B onnen ingen smukke O rd , men E nbver sta l jo med de O r d , der netop falde ham ind, tale med H e rre n , som med en troe B en og B ro d e r, hvem M a n f a g t e r og elsker: H e rre n

sier paa H je rte t og ei paa Ordene.

O g saa voere denne B o g anbefalet den H e llig a a n d s Naade og M edvirken, a t den maa boere F ru g te r paa mange S jc rle , at

de maatte naae t i l det evige L iv .

Tiltale.

A e t er visselig en sand Tale, at vor Guds Hjerte er fuldt af den inderligste Kjerlighed og dm meest fader­

lige Forbarmelse mod alle Mennesker. Han vil hjelpe Alle, og stedse gaacr han ud paa, at drage dem ud af

deres elendige, jammerlige Tilstand, hvori de ere Syn­

dens og Satans Tjenere, og fore dem ind i hans Sam­

funds Kjcrlighed. Dertil sigte alle hans Forelser; kjoere Menneske, Du som er faret vild, son: Faaret, der har tabt sin Hyrdes Spor, arme forvildede Medbroder, der­

til sigter ogsaa Herrens Forelse med Dig. Nu er det vel sandt, Du har' ved Din egen Synd styrtet Dig i Din nuvcerende Tilstand; mm at Dine Synder ere blevne aabcnbare og at Du er hjemfalden den menneskelige Dom og den straffende Retfærdighed, det cr skeet ved Herrens V illie ; og mener Du ikke, at ogsaa deri hans Kjerlighed til Dig har aabenbaret sig? jo! visselig vare ogsaa her hans Tanker med Dig Fred, at han maatte drage Dig ud af Fordærvelsen og frie Dig fra Helvede.

Lad mig tale tydeligere med Dig. Gud, Din Ska­

ber, har ladet Dig blive en fornuftig Skabning; Du er fodt i den christelige Kirkes Skjod, er i Din Barndom dobt, aandeligt igjenfodt, indlemmet i Guds Naadessam- fund, og fra et Vredens Barn bleven et Naadens og et Guds Barn, og en Arving til Himmerigs Rige. Hid­

indtil har Din Gud opholdt Dig; er det ikke saa? eller har Du maaskee selv gjort det ? maaskee cr det Din Flid, Din Duelighed, Din gode Forstand, der har gjort det

Altsammen? nei, naar Du vil tanke Dig lidt om, da vil Du vel indser, at hvad der er D it, det strcrkker ikke til: Herren har altsaa gjort det; han har rakket Dig Din nodvendige Spise og Drikke og han har kladt D ig ; han har bevaret Din Sundhed indtil denne Dag, uagtet han oste havde kunnet lade Dig doe midt i Dine Syn­

der: han har friet Dig af mangen Nod og Fare. ^ Du maatte vare den utaknennncligste Skabning i Verden,

om Du ci erkjendte dette. M m stig mig, hvorledes staaer det med D it Indre, med Din Uand? Sug stem, har han ikke ogsaa sorgct for denne? Kan D u sige, at D u ei har vidst HerrcnS Villie? at Du ingen Leilighed har havt til at lare dcn at kjende? Har maastee aldrig en Rost havet sig i D it Indre, i Din Samvittighed, som pradikcdc for Dig, hvad Du skulde gjore, og hvad Du skulde lade? Have aldrig Dine Tanker indbyrdes und­

skyldt og anklaget hverandre, idet den ene Tanke sagde:

„Gjor det!" medens den anden sagde: „Gjor det ikke; ^ thi det er Synd!" er Du aldrig i D in Ungdom bleven

undcrviist? kom Du aldrig i Skole ? larte Du aldrig et Bibelsprog, m Psalme eller en aandelig S »mg ? er Du maastee ikke bleven forbcredet til Din Consirmation, og derved undcrviist i de nodvendigste Dele af den christne Lcrre? horte Du aldrig en Pradikcn eller et andet godt O rd? ere de 10 Bud blcvnr Dig ganske ubekjendtc? har Du aldrig fornummet, hvorledes Man stal leve et gud­

frygtigt Liv efter Guds Nillic, hvorledes Enhver sonr ncrvncr Jes« Navn, stal afstaae sta al Uretfcrrdnched?

2 Tim. 2,19. Har dm Helligaand aldrig banket paa , D it Hjerte, iscer naar Du gik til Skriste eller til dm >

hellige Nadverc, saa at det i D it Indre lod.- „jeg maa blive i et andet Menneske: saaledcs kan jeg ci blive ved, hvis jeg

vil blive salig.« Eller er Du maastee indtil denne Dag gaaet med et forboerdet Sind til .Herrens Naadcbord, uden Hunger og Torst efter Retfærdighed, uden retskaffen

Bod, uden sand Tro, af cn tom Soedvane eller af andre for- foengeligeHcnsigter ? Ach! hvad har dog den storeGud gjort ved Dig, for at kalde Dig til Omvendelse, at Du maatte boere gode Frugter? — og svar mig, kjoere Menneske, hvor ere Dine Frugter ? Du er et Troe, som han har Planter i sin Have, og han har pleiet det og har anvendt al Moie derpaa, kan han da ikke med Rette fordre Frug­

ter af Dig ? og hvor ere de? Giv Gud ZEren, og und­

skyld Dig ikke. Eller mener Du maastee, at tt Par gode Gjerningcr, som Du kan opvise, og som, naar Du ret vil besinde Dig, ikke engang ere gode. ikke ere gjorte af Kjerlighed til Herren eller til hans Wre, men af For­

fængelighed eller Hovmod, og for hvilke Du altsaa alle­

rede har Din Lon borte, fordi Du gjor Dig til af dem, mener Du, at de ville kunne bcsraae for Guds Aasyn?

Mener Du, at Du med disse Klude (thi mere ere Dine gode Gjerningcr ikke) vil kunne skjule Din Nogenhed-for dm alvidende hellige Gud, som vil have hele D it Hjerte, som har sagt: Du stal elste Herren Din Gud af ganske Hjerte, ikke af et halvt Hjerte, af ganske Sjoel, ikke af D in halve S ja l, af al Din Formue, ikke med Din halve Formue. — Jeg kjender ret vel de Undskyldninger, somMen- nestet pleier at anfore, og som maastee netop i dette Die­

blik opstige i D it Hjerte: — ben me Gang har det ikke varet saa ilde meent, den anden Gang skulle Omstændig­

hederne have Skylden, en tredie Gang var Fristelsen for stor; ja Man skyder endog Skylden paa Gud og siger: hvor­

for har han stabt Menneskene med saadanne Drifter og T il- boieligheder og sat dem i saadanne Forhold, at de blive fristede til Synd (Iac. 1, 13— 17.) Saa har Man mdvidere ei voeret saa stem, som denne eller hiin, ja saa tillocgger Man sig et godt Hjerte og siger: der gives dog dem, som ere voerrc end jeg; var blot Zngen slettere end jeg

I mange Tilfalde paastaacr Man at det var af Uforsigtighed og netop fordi Man havde det gode Hjerte

(rettest talt, det svage og falste Hjerte) at Man geraa- Dede i Synd. Men troer Du nu ogsaa, at disse Und­

skyldninger vilde holde Proven for Guds altgjennemtrcrn- gende Die, som hverken kan lide Bedrag eller Hyklerie, og hos hvem blot Sandheden, og en ydmygt boiet og simderknust Aand (Esaias 57, 15) formaner Noget ?

Veer dog oprigtig for Gud, kjcrre Medforloste! thi kun, naar Du er oprigtig, kan Du blive hjulpen. See Dig dog om, hvor er Du ? viser ikke allerede det Sted, Du opholder Dig paa, ligesom det Selskab, i hvilket Du er hensat, Dig, at Du er en Synder. Undskyld Dig ikke med Andre, som dele Skjcebne med Dig; thi see'. kun for Dig, kun for Din egen Sjcel stal Du aflcrgge Regn­

skab, det er for dine Synder, at Du maa svare. Lad mig tale oprigtigen med Dig. Troer Du vel, at en jor­

disk Fader vilde overgive sin Son til Ovrigheden, saa- lange Tonnen endnu er Faderen lydig, eller saalcrnge Fa­

deren endnu har mindsteHaab om at kunne udretteNogethos Sonnen vedKM'lighed ogGodhed? nei, det trocrDu ikke; det vilde jo stride mod det naturlige Faderhjerte. Og see nu til Dig selv! mener Du, at den himmelste Fader lader et Barn, som elsker og tjener ham, geraade i saadanne grove Synder, i en saadan Skændsel'? visselig ikke.

Havde Du vandret paa hans Veie, og havde han kunnet haabe, at forbedre Dig ved Kjcrlighed og Skaansomhcd -—

saa vilde han ci have sat Dig, hvor Du nu er. O ! hvad maa ikke sorud vcrre foregaaet i et Menneskes Hjerte, forend Herren lader ham falde saa dybt! hvormegen Troloshed modSamvittighedensStemme,imod bedreVidende, hvormegen forscetlig Tilstuttcn af Drene mod Sandheden!

besind Dig, maastee har Du allerede lagt Grunden til Dine Ulykker i Din Ungdom'? har Du ikke maastee alle­

rede tidligen glemt Din Gud, sorglemt ham, som har antaget sig Dig med saamegen Naade og Barmhjertighed, ham, Din storste Nelgjorer, T in Fader, Din Frelser,

s

som har udgydt sit Blod ogsaa for Dig og hvis Hoender og Fodder ere gjennemborede paa Korset for Dine Synders Skyld, og som engang for sin Domstol stal sporge Dig, hvorledes Du har gjengjeldt denne hans Kjerlighed? Ach!

har Du ikke ganske forglemt Din Gud? har Du ei tjent andre Guder, eller Afguder? saadanne Afguder, for hvis Skyld Du nu maa lide saadan Hjertevee? har Du ikke tjent Verden? og Djcevelen, Oinmes Lyst, Kjodets Lyst og Livets Hoffoerdighed har Du givet og offtet Dine bedste Krcrster? har Du ikke gjort D in Bug til Din Gud og tilfredsstillet alle D it Hjertes Begjeringer? Har D u ei kastet Herrens Bud bag ved Dig og opfyldt D in Villie, uagtet Du ei var Din egen Herre, mm skulde voere en Christi Tjener?

O ! arme forvildede Menneske! og Du vil endnu gjelde for ftom og god! see A lt dette har Du gjort mod Din Frelser, som har foeldet bittrc Taarer for Din Skyld, som med Dodens bittre Smerter, ja med sit eget Blod har kjobt Dig, ja, som endnu den ganske Dag udstreek- ker sine Hoender imod Dig fEsaias 65, 2), og endog ved disse Ord lader Dig tilraabe: »Vend om, vend om, Du faldne Sjoel! kom i mine Kjerligheds Arme, forlad Ver­

dens falste Voesen og de syndige Lyster, som dog kun bringe Dig Smerte og Hjertesorg og tilsidst den evige Dod og Helvedes Ovaler, og vend Dig til mig, saa vil jeg forbarme mig over Dig og antage mig Dig paanye i Naade. O ! uudsigelige Kjerlighed! uhorte Forbarmelse!

Han, den store Gud, havde kunnet rive Dig bort midt i Dine Synder ved en hurtig, pludselig Dod. Men han gjorde det ikke. Han saae Din Vandring dm ene Dag ester dm anden, den me Uge efter den anden, dm ene Maaned efter dm anden; han lod Dig, Du »frugt­

bare Troe, staae det me Aar efter det andet; thi han haabede paa Din Bedring, han vilde give Dig Tid, at Du kunde betoenkc Dig og gjore Bod. Men ei engang

denne hans Langmodighed hjalp paa Dig. Du foragtede hans Godheds, Taalmodigheds og Langmodigheds Nigdom, og Du tcenktc ei, at Guds Godhed leder Dig til Om­

vendelse. Du spottede hans Skaansel og Naade, og jo langmodigere Herren var. med desto storre Fraekhed ved­

blev Du at synde. Hvad skulde nu Din evige Forbar­

mer gjoreMere ved Dig, han, som. om han end hvergang hadede og afstvede Din Misgjerning, dog endnu stedse elskede Dig, som han havde stabt og kjobt saa dyrt med sit Blod? For endnu dog at redde D ig, for at udrive Dig som m Brand af Ilden, gik han m anden Vei. Han lod Dig fole sin alvorlige Nid- kjcrrhed, han lod Dine Synder blive aabenbare for Menneskene: han overgav Dig i Ovrighedens Hcrndcr.

Siig, hvilket andet Middel kunde vel Herren have brugt til Din Omvendelse? maatte han ikke satte et Gjerde om Din Vei med Tome, at Du ei meer kunde finde Din forrige Syndevei? (Hoseas 2,6). Maatte han ikke be- rovc Dig Din Frihed, som Du saa siet havde brugt?

maatte han ikke tanke Dine Hander, med hvilke Du havde begaaet Misgjerningernes Mangfoldighed, og Dine Fodder, som ilede frem paa Fordarvelsens Vei? Ach!

naar Du havde Dine at see med, saa maatte Du erkjcnde, at D it Fangsel og T in S tra f erc den guddommelige Kjcrligheds Vidnesbyrd, erc lutter Prover paa hans fader­

lige Forbarmelse.

Nu, kjare Menneske, ligger Din Sag paa Vcegt- flaalen. Nu vil det vise sig, hvo der vinder: D u , med D it ubodfardige, forstokkede Hjerte, eller Din Gud med sin forbarmende Kjcrligbed. Hvorledes? om nu Herren fuldkomment drog sin Kjcrligheds Haand fra Dig? naar han ei spurgte mere efter Dig, og overlod Dig til Din egen Fordcervelse? Hvorken kom Du da ? Men det vil han ikke gjore, han er anderledes tilsinds, hans Barm­

hjertighed har endnu ingen Ende, hans Stemme kalder

D ig til Bod. O s a a vaagn op fra de Dode, Du som sover, at Christus maa lyse for Dig.

Maastee foler Du i D it Hjerte en hemmeligTrang, en for- borgcnLcrngscl ester at gaae i Dig selv og sogeNaade; maastee er Du tilniode, som om en Stemme idelig tilraabteDig: iil, iil, stels Din Sjoel! see! det er allerede Din Guds God­

hed, det er Dig et Pant paa hans Hjertelag mod Dig, der er saa rigt paa Forbarmelse og Medlidenhed, som ikke vil, at Nogen stal gaae fortabt, men at Alle skulle komme til Sandhedens Erkjendelse. Folg denne Trang, og indflve til ham, som er riig Paa Forbarmelse mod Alle dem. der raabe til ham: lag T in Sag stem for ham, stig ham, at Du gjerne vilde vare salig, og beed ham at frelse D ig , som en Brand af Ild e n ! saa stal D u erfare, at der foregaaer noget uudsigeligt S tort med D ig , da stal Du erfare, at de, som soge Gud, de finde ham ogsaa, thi hvo som soger, han finder, og hvo som beder, han faaer, og hvo som banker, for ham oplades Ler (Matth. 7).

B on.

H ellige, b a n n b jrrtig e G u d ! h v o rfra skal jeg tage O r d t i l a t takke D ig f o r D in Taalm odigheds og Langmodigheds R ig d o m , f o r a l D in K je rlig b e d , hvormed D u h id til h a r baarel m ig arme S y n d e r, f o r a l D in Skaansel og Forbarm else! D u ophorte ei a t gjo re m ig G o d t in d til denne S t u n d ; og jeg, jeg borte ei op at gjore O n d t , in d til jeg bavde fn ld t S on d e ns M a a l saa fu ld t, a t endog Menneskene kunde see det og fore m ig herhen.

A c h ! trofaste F o r v a r m e r ! aabne D u mine O in e at jeg kan erkjende D in Godhed og T in e Fredslanker med m ig, som endnu ere m ig forborgne, og a t jeg retteligen kan anvende dem. Lad Lyset, L iv e ts L y s , opgaae f o r m ig i dette m it Fam gsel, som det opgik fo r den fangne K o n g M a n a s s e ! aabne D u mine O re n , a l jeg kan hore D in kaldende' Faderstemme, og boi m it H je rte t i l a t folge D i t K a ld . Lad S a ta n vige, naar han v il friste m ig, og v il slvrte m ig i en b lo t ve rd slig Bedrovelse, eller F o r t v iv ­ lelse eller i V a n tro e , Letsindighed vg F rc rk h e d ! G jo r m ig dc- kjendt med D i t hellige dyrebare O r ^ , som det bedste Dcerge og

V aaben, hvormed jeg kan overvinde m in S j a l s Fjende. Lad D in e hellige E ngle vare mine V ogtere, og lad D in H e llig a a n d indgive m ig gode T anker, naar M o rk e t? K r a f te r v ille ro re sig i m ig. G jo r D ig selv en D e i i m it H je rte , og bered det ved a t foreholde m ig D in e hellige B u d , r il en sm ertefuld E rk je n - delse a f mine S y n d e r, t i l en la n g s e ls fu ld Forventelse a f D in H je lp , t i l en troende G rib e n a f D in m ig i Zesu C h ris to , t i l - budne N aade, paadet at jeg i m in S o r g kan rroste m ig ved D i t E van g e liu m , og i m in J a m m e r finde H v ile i L i g , og fole m ig m a g tig styrket i D i g , m in G u d ! A m e n ! G jo r det ved m ig A rm e f o r D in evige K ja rlig h e d s S k y ld , fo r Zesu C h ris ti B lo d s S k y ld , A m e n !

I I

Herrens Dom.

Aerden stal engang samles for Ehristi Domstoel og hver stal navnes ved sit Navn, at trade stem for sin Dommer; altsaa ogsaa Du, hvem Du saa er, ogsaa Du flal opstaae med den ganste Menneskehed, og stal kaldes frem efter D it Navn, for at faae, eftersom Du har handlet i dette Liv, enten ondt eller godt. Da stal Havet og Jorden og Doden og Helvede give sine Dodc, og Alle skulle komme sammen, Store og Smaae, Fattige og Rige, Hoie og Lave, og de skulle mode for Jesus Christus, de Levendes og Dodes Dommer: for ham, der engang levede som et fattigt Menneske paa Jorden, foragtet, for­

fulgt, piint og korsfastet, men som nu er hoit ophoiet til Guds evige Majestat i Himlen, og som nu lader pra- dike, at alle Mennesker skulle vende sig til bam, give ham deres Hjerter, folge ham ester i Troen, at de kunne und- gaae den kommende Vrede. Scc! nu er han vel usynlig for Dig: endnu kan Man forglemme ham og foragte ham, Man kan nu forkaste hans Ord, og sporge med Spot: „Hvor er Herrens Gjenkomst? han vil ei komme igjen". Men der kommer en Dag, da det vil vare an­

derledes; da vil han brnde frem, som han selv siger, som

ct Lyn, der lyser fra den ene Ende af Himlen til den anden: han stal komme i sin Herlighed og alle de hellige Engle med ham, og han stal scette sig paa Thronen, for hvilken alle Folkeslag cre forsamlede. Saa domnier han ester den stramgcstc Retfærdighed, thi Naadens Tid er endt, og vee'. den, som da ikke er beredt, som ei har gjort Bod og er blcven fundet af ham som et Guds Barn — vee! ham! Siig det selv, hvorledes vil Du staae for ham, naar han for evigt stal afgjore Din Skjcrbne.

Da stal det blive aabenbaret, hvem disse og hine vare; nemlig de ved hans hoirc og de ved hans venstre Side. Der vil ei blive fceldet Dom ester det ydre Skin, men ester Hjertets indre Tilstand. Thi der er Intet skjult, uden at det jo stal blive aabenbaret, og Intet saa hemme­

ligt, at Man ei da stal vide det. Da stal Mange, om hvem Man her ei havde troet det, gyse tilbage, naar deres Indre lader sig op, naar de ei mere kunne forstille sig, ei mere kunne skjule sig. Og Mennestens Son kjender dem Alle; han gjcnnemstuer den, med Dine, som Ildsluer.

Og fordi han selv har vceret ct Menneske, fordi han selv har l«rt Menneskehjertet at kjende af Erfaring, saa stal Ingen kunne skuffe ham; for Enhver stal ban aabcnbare hans hele Liv med dets hemmeligste Tanker, Ord og Gjerninger, som han siger: „Jeg er den, som provcr Hjerter og Nyrer!

Han kjender Alle; men trocr Du og, at han vil crkjende Alle for Sine? o! det er en stor Forstjcl, om han vil sige til Een: „Jeg kjender Dig, at Du er vcerd Helvedes I l d ; eller om han vil sige til en Anden: Jeg crkjender D ig: Du er min Faders Bam og min Medarving.

Og hvad vil han da bringe for Dagens Lys? — Alt, hvad enten det er ondt eller godt. Guds Boms Taarer, deres hellige Bonner og Lovsange, deres Gjer­

ninger, som ere gjorte i Gud, deres Taalmodighcd, deres Kjoerlighed, deres Blidhed, deres Sandhed, deres ydmyg­

hed, deres Kndskhcd, — see A lt dette og hvad Andet,

14

der oste ligger skjult, det stal han, som seer i London^

bringe for Dagen og gjcngjcrlde aabenbare; han stal kalde dem stem og bekjende deres Navn for sin Fader og de ' hellige Engle. O ! salig den, som paa denne Maade

bliver aabenbar.

Men ogsaa det Andet vil aabenbares, det som ei vil stem for Lyset, det som ssger at skjule sig i Nat og Logn.

Morkets Gjerninger — og Du, er Du Dig ingen saadan Rcedselsdaad bevidst, som Du maastee har forovet i dm morke Nat, da Du troede at Ingen saae Dig? eller som Du maastee har begaaet ved lns Dag, men i D it Hjertes Morte? besind Dig! o! bekjend det Altsammen for Din Forvarmer, for at han kan give Dig Forbar­

melse, for Du med Dine Snuder stal mode for hans hellige og retfcerdige Domstoel.

Har Du endvidere, intet gammelt Brcendemerrke i Din Samvittighed? maastee A r af gamle Misgjerninger, som Du selv maa tcrnke paa med hemmelig Angest? gamle onde Saar, som ei ville heles, som Du ei kan forglemme^

som raabe om Hevn over Dig og anklage Dig for Glid?

maastee erindrer Du Dig fra Din Ungdom saadanne Syn­

der, som endnu brande i Din Samvittighed? Hvorledes er Du tilmode ? besind Dig! — see! her kan Du udslette disse Pletter, dette Bromdemarke med Christi Blod, ved Trom paa ham og ved en sand Omvendelse; mm dersom Du tager dem med Dig, saa ville de i Evuched aldrig blive udslettede, uien drage Dig ned i Helvede.

Var Din Haand ei et Skjcrndstlens Redstab ? — nu seer Du vel Intet paa Din Haand, dm er vel stcerk

og sund! mm sporg Dijp hvad har Du udovet med denne Haand? hvorvste har Du besmittet dm med Urctfcrrdig- bed? Du har maastee shaalet med dm, bedraget, mis.

bandlet Din Nceste. eller misbrugt dm som et Redstab' for fljomdiqe Lnster »g Begjerligheder. See! A lt dette, vil blive aabmbaret. og hvad vil Du da gjore?

Og nu D it L)ie, fuldt af Utugt! — Betamk, at Jesus Christus, ester hvis Ord Du stal dommes, siger Matth. 5,, 28. .H vo som seer paa en Qvinde med urem Attrå ae, har allerede bedrevet Hoer med hende i sit Hjerte".

Altsaa allerede den blotte Tanke er m Dodssynd, ei blot dm grove ydre Misgjerning. Betoenk nu, hvor oste D u har ncrret saadanne Tanker! betamk, at det hedder, at Horekarle og Skjorlevnere stal Gud domme! og Her­

ren stat i Evighed ikke vige fra sit Ord, om endog Mange spoge, spotte og lee over saadanne Snuder.

Og Din Mund fuld af Eder! — har Du aldrig misbrugt Guds hellige Navn? aldrig vanhelliget hans Navn med froekke Eder og med Svoergen? Arme Menne­

ske! maastec toenker D u: „jeg har ikke mecnt det saa ilde, det er just saa faret mig af Munden; — jeg er blevm vred.

M m trocr Du, at Dine Eder tabe sig i Lusten? Troer Du at Gud lader sig spotte, og vil tie stille til det Overmod, hvormed dm froekke Synder spotter hans hellige Ravn, og troeder hans Ord med Fodder? — nei! derved har Du samlet Dig Vrede paa Guds Vredes og retfoer- dige DomS Dag, hvor Mennesket stal aflcrgge Regnstab for hvert unyttigt Ord, de have talet. O ! hvor ville da de, der svoerge, boevc tilbags naar den store Gud overgiver dem til Forbandelse, fordi de have forbandet ham! tcenk derpaa og gjsr Bod.

Det falske Hjerte stal aabenbares! — O ! Gud, det A lt, al Logn, al Hyklerie, al Falskhed stal mgang aabenbares i sin Skjaendsel! hvo, der har Dren at hore med, han hore! de hemmeligste Folder i Hjertet, i hvilke Lggnens Aand og de lysflye Laster skjule

sig,

gang aabenbares af den alvidende Guds Hiender! hvilket Regnstab, hvilken Forfoerdelse, hvilken Jammer! med hvilket Die vil Dommeren, naar alle Jordens Sloegter hyle for ham, see ind i al den Lsgn! Hvilken Skam for dm hele Himmel og alle de andre Aander, naar Hyklerne

blive forte ftein i deres hele Nogenhed'. Jeg er vis paa, nt Mange hellere ville taalc at vare tusinde Aar i Helvedes I ld — hvad der dog er skrækkeligt, end opleve den Skjcrndsel, at ei blot hans Gjerninger. men ogsaa hans Hjerte, hans lumske, falske Hjerte, bliver opladt for Alles Dine! O , det vil vcrre et Tordenslag for Hykleren, der har villet vcrre anderledes ansect af Gud, Verden og sig selv, end han i Sandhed er vcrrd, naar Hyklermasken tages fra hans Aasvn. Hvor vil Du da flye hen! Hvo vil da skjule sig, da Alle og Enhver for sig skal fores ftein, naar han ncevncs ester sit Navn?

Mon Du ogsaa da mener at kunne sminke Dig ? see! nu her paa Jorden kan Du drage et Dcrkke over Din Skjcrndsel, nu kan Du undskylde Dig for Menne­

skene, hjelpc Dig ud ved en Logn, anstille Dig bedre end D u er, anstille Dig from; nu kan Du vel i D it Hjertes Blindhed mene, at Du nok kan bestaae for Herren; — men da, da vil det ei vcrre saaledcs, der kommer en Dag, hvor al Logn m a a vige for Sandheden, og da! vee dem, der blive befundne at vcrre Lognere!

Du siger maaskee: ,,Jeg har dog ei gjort det saa slemt som mangen en Anden; jeg har dette eller hiint Gode ved mig: jeg har ogsaa bedet, staact Skrifte og sunget Psalmer, jeg har ogsaa opfort mig crrligt, billigt og medlidende" eller Du tcrnker maaskee endog: „ J a ! vare blot alle Mennesker som jeg, da stod det godt til i Verden: vel sandt, jeg har ogsaa mine Feil, men dog ogsaa mange gode Sider" — og hvad Mere Du kan finde paa at sige. Arme Menneske! naar engang Din indre Hjertets Tilstand bliver aabenbar, naar Jesu Dine see paa Dig, som Ildsluer, og Din sande Skikkelse kom­

mer for Dagens Lys — troe mig! da vil Du ikke tale saalcdes! da vil Du sittre og forstumme! —

Thi see! da inaae vi Alle vise os, saalcdes som vi . cre. O ! der er Intet skrækkeligere for et Menneske, der

ikke vandrer i Oprigtighed for Gud, der vil synes meer end han er, jeg siger, der er Zntet skrækkeligere, end naar

« han engang stal staae der, som han er, og ikke et Haar bedre, end han er, — i sin hele hoeslige, falste. Slange«

og Hyklerstikkelse! hvo vilde ei hellere beflitte sig paa at vandre i Guds Sandhed, og blive frigjort for Legnen!

M in Ven! det er Alvor, hvad jeg her siger; hellig stroekkelig A lvor: jeg skriver ei for Tidsfordriv eller Spsg;

men jeg veed, at, hvad jeg skriver, er hellig, guddommelig Sandhed.

D u srer, hvordan jeg gaser i B lin d e , O g sandser ei m in S ja le s a g , O ! lad dog N a a d e n s L y s oprinde. O g g ie r det i m it H je rte D a g , A t jeg grandgivelig kan kjende, D e n V e i, je g gaser, og V e ie n s Ende.

L I I

T il Selvprovslfe.

grundstenen for Din Omvendelse er en sand og hjertelig Erkjendelse af Dine Synder. For nu at hjelpe Dig dertil, vil jeg foreholde Dig de ti Guds Bud, og stille nogle Sporgsmaal frem for D it Hjerte og D in Sam­

vittighed, thi Loven er et Speil for det gamle Menneske:

ste Dig i dette Speil, vcrr ikke bange for at see derind, og jo hanligere Du forekommer Dig selv, desto bedre er det, og desto mere stikket er Du til at ifores Christi Ret­

færdigheds Smukke. Salige ere de Fattige i Aanden, siger Herren: nemlig saadanne Syndere, som fole deres S yn­

der, og med Smerte erkjende og angre dem, dem- er det netop, som Jesus tager imod, saadanne sonderknuste, yd­

myge Hjerter kan han stjamke hele den Rigdom, han paa Korset har erhvervet oS — men de rige og stolte Syndere blive udstodte. Aabenb. Z.

Hvorledes lyder det forste Bud?

„Jeg er Herren. Din Gud, og Du stal ingen Guder have ved Siden af mig!"

Sporg Dig, om Du af ganske Hjerte troer, at der er en Gud?

Om Du ei med Daarerne i ' D it Hjerte har sagt eller dog onsket, at der ingen Gud var, der seer og gaffer det Onde (Psalm. 1 4 ); eller om Du ei har levet saa sikker og ugudelig, som om der ingen Gud var?

. Om Du sta Din Ungdom af har bestræbt Dig for at erkjende Herren Din Gud af hans Gjerninger og navnlig af hans Ord?

Om det har varet Dig om at gjore, at denne Kundskab, Du havde, blev gjort levende ved den Hellig- aand, eller om Du har ladet det beroe ved m blot E r- kjendclse af Bogstavet?

Om Du ogsaa, ester at Du har lcert Gud at kjende, har aret, anraabt og tjent ham alene?

Om Du ei har varet fuld af afskyelige Tanker mod Herren, har talet stakt og bespotteligt imod ham, eller handlet trodsigt mod ham?

Om Du har havt en hellig Frygt for ham, for hans Majestat, Almagt, Retfardighed, Hellighed, Alviden­

hed, Allestedsnarvarelse og Herredomme, og derfor har frygtet for at fornarine ham med det Onde!

Om Du har elsket ham over Alleting, ja! mecr end dm Kele Verden, og i Krast af saadan Kjarlighed holdt hans B ud?

Om Du i Troen paa ham- har underkastet Dig hans Styrelse, og varet tilfreds med hans Forelser gjen- nem Kors og Trangsel, Armod, Sygdom og andet Saa- dant, og ei har villet bjelpe Dig selv ved syndige Midler, mm har biet paa ham?

Om Du overhovedet har beviist Dig mod Din Gud, som en troe Tjener mod sin Herre, som et lydigt Barn mod sin Fader?

Prov Dig nu ester disse og lignende SporgSmaal.

Ach! see, fordi Du ingen sand Frygt havde for Gud,

ingen Erkjendelse af Gud, ingm Kjcrrlighed og ingen Tillid til ham, sce! derfor er Du faldet i Dine mange : Synder. O ! ydmyg Dig for ham, fald i Stevet for

> hans Ansigt, og beed om Naade!

> Hvorledes lyder det andet Bud? -

Du stal ikke tage Herren Din Guds Navn for- . fangeligt

i Herefter prov D ig:

Om Du ogsaa til enhver Tid har af Hjertet hoit

! crret Guds Navn, det er Gud selv, saaledes som han har aabenbaret sig i sit Ord, og baaret dnb ZErefrygt for det?

! Om Du har Helliget det ved andcrgtig Bon, hjertelig Tak, flittig Betragtning af det guddommelige Ord, eller , om Du ved en elendig Forsommelighed, ved Foragt har

vanhelliget det?

i Om Du ci har fort Guds Navn, Jesum, hans . Blod, hans Sacramenter o. s. v. af syndig Vane, det er,

med Spot, eller Ord af den hellige Skrift og aandelige Sange til Spog i Munden ?

Om Du ikke har spottet Gud, hans Ord og de hellige Sakramenter med at bande eller sverrge?

Om Du idctmindste ikke paa en hyklerisk Maade har

> drugt Guds Navn, ved kold Beden, eller tankelos S kris- : tm, Kirkegang eller Altergang, hvorhos Del dog er faret

fort i Dine Synder?

^ Ester disse og lignende Sporgsmaal prov Dig atter vl S j«U over det andet Bud: og hvad svarer Samvittig­

heden Dig da ? anklager den Dig ikke? siger den Dig ikke, at Du ofte har overtraadt dette Bud, og paa mange Maader tidt og ofte stjcrndigt har misbrugt og vanhelli- get Guds Navn? hvorledes vil Du bestaac for en saa alvorlig Gud? hvad vil Du svare, naar Herren vil crrcs sor sit store Navn, da end ikke et Menneske gjerne lader

sit Navn vancrre?

Hvorledes lvder det trcdie Bud?

Kom Sabbathcn ihm at Du holder Len hellig!

N u ! S j a l ! da Herren har ladet Dig opleve flere Sondage, saa prov Dig nu for hans hellige Aasvn! ^

Om Du ogsaa har anvmdt Herrens Dag til hans ZErc og D it eget Sjcelegavn?

Om Du, naar Du er kommen i Kirke, der har sjunget og bedet med tilborlig Tlndagt, med hellig Iver hort hans Ord, oftere, og som det sommer sig, med alvorlig For­

beredelse ved Omvendelse og Troe, deeltaget i den hellige Nadvere, eller om Du har undladt A lt dette, gaaet til ^ Kirken i forfængelige Hensigter, vanhelliget Bonneme og Sangen ved fremmede Tanker, hindret det forkyndte Ords ' Kraft paa D it Hjerte ved Uagtsomhed og Adspredelse, ' ved Snakken og Sovn, mten ganste forsomt dm hellige Nadvere, eller nydt dm ester Skik og Brug, uden Bod '

og Andagt, folgelig til Dom for Dig, uden esterfolgende Forbedring?

Om Du, naar Du kom h>em, videre bar tcenkt over -et Ord, Du havde hort, bar gjentaget det med Dine Venner, taget Bibelen eller m anden god Bog i Haandcn og opbygget Dig dmned, eller Du blot har sorgct for D it Legeme, drevet allehaande Tidsfordriv, og saaledes forsomt Din aandelige Noligl)ed og Omsorgen for Din Sjoels Salighed?

Hvorledes, o! S j« l, er Du tilmode i disse Stykker og hvor meget alvorligere maa Du ikke blive, naar Du i Stilhed cftertamker denne S ag? kan Du endnu forundre Dig over, at D u er kommen i en saa beklagelig Tilstand, da Du i den Grad har vanhelliget Herrens Dag. saale­

des tilintetgjort dm Helligaands Gjcrning, der vilde virke i Dig ved Ordet, saaledes modstaaet det Gode; kun forget for Din Bug, og ladet det Evige blive tilbage, ja endnu dertil gjort Dig skyldig i Jesu Legeme og Blod, derved, at Du har vanhelligct hanS allerhelligste Nadvere?

21

See! S ja l! det var nu blot den forste Tavle af Guds Lov; men hvor stort er ikke allerede D it Synde­

t t register blevet, naar Du blot provcr Dig ester de tre forste Bud 2 hvormange sordommelsesvardige Afvigelser ere alt ,s opgaaede for Dine Lune, ikke at tale om de Synder, som D u ikke kjmder, mm som Guds klare Die iagttager hos et Maa Du nu ikke selv bekjende, at naar Gud kun ,s havde givet de 3 forste Bud, da vilde Du alt lomge have r- varet moden til Helvede ved Dine Overtrædelser. Du har ae altsaa allerede nu Aarsag nok til at sukke over Din usalige ttl Byrde, og klage:

)g G u d , hvem sta l jeg klage D e n S o r r ig , jeg maa drage, S a a arm og syndefuld ; A k ! A k ! m in store B re d e ! F o r m ig dog Zesu dode, F o r m ig han lced saa naadefuld!

ae Men det er ikke nok bcrnied. De hidtil navn te Bud handler ister om Pligterne mod Gud: nu kommer ye der endnu 7 Bud om Kjaerlighed til Ncrsten, som Du

ogsaa stal tage frem og prove Du; ester.

er Hvorledes luder det fjerde Bud?

ne Du stal are Din Fader og Moder, paa det at det

rn

»r -Herren stal give Dig!

es Hor nu, S ja l! i dette Bud bliver Foraldres og

in

er Ugen saa kaldte Foraldre efter Kjodet, men ogsaa Larere og m al Dvriqhed, Pleie- oa Sviqcrforaldre, Herrer oq tt alt Herstab, som cr i Foraldres Sted'

V, -H^r Du nu betragtet Dig som Fader eller Moder, e- ^HEr som En, der var sat over Andre, saa fordrer dette ke Bud af Dig, at Du stal vise Kjerlighcd og Omhue,

^ christelig Opdragelst-, stittig Bon og et godt Erempel mod Dine Bom og Undergivne, oq det forhuder Alt, hvad der v, strider herimod.

Sporg Dig nu oprigtig for Guds Aasyn, hvorledes

D in hidtilværende Opforsel har varet bestaffen ester dette Bud; hvis Du er Fader eller Moder, saa prov:

Om Du har anseet Dine Born som en dyrebar Guds Gave, elsket dem hjertelig baade sor Guds Skyld og fordi de ere Kjod af D it Kjod og Veen af Dine Been, fra deres Fodsel af bedet for dem, sorget for dem, snarest muligt bragt dem til dm hellige Daab, opdraget dem christeligt og varet betankt paa deres timelige og aandelige Vel?

Om D ll efter deres Fodsel ei har forsomt dem til Liv og Sjcel, behandlet dem blot som Redstaber for Din timelige Handlen eller sorget daarligt for deres S ja ls

Bedste?

Om Du har givet Dine Born et flet Erempel, maastee endog draget dem med ind i Dine Synders

Samfund'?

Eller om Du af syndige Grunde har hadet og forban­

det Dine Bom, endnu medens de laae under D it Hjerte?

Om Du ei har berovet dem deres Arvegods, ved en daarlig Handlemaade styrtet dem i Spot og SkM id- sel, i Jaminer og Nod, eller for at efterlade dem timeligt Gods, brugt allehaande uretfærdige eller utilladelige Midler?

Om Du ikke har behandlet Dine Huusfolk haardt og tyrannist, flaaet deur, som om de vare Hunde eller livegne Slaver, ved daarlig eller utilstrækkelig Kost, ved altfor svart Arbeide, eller ved farlige Foretagender, brudt deres Sundhed og Krastcr, ja endog stilt dem ved Liv

og Lemmer?

Prov Dig videre:

Om Du har clstet Dine Foraldre af et barnligt Hjerte og viist dem den skyldige Lndighed i alle Ting, som ei stred mod Din Samvittighed?

Eller om Du i D it Hjerte, med Gebarder, Ord eller Gjerninger har foragtet dem, ophidset dem, fornoer-

O

: met dem, forvoldet dem Kummer og Sorg, eller trods deres Advarsel begivet Dig i flet Selstab?

- Prov D ig :

> Om Du har betragtet Dvrigheden som en guddom-

! melig Orden, crret den som en Guds Tjener, der ikke barer

> Svcerdet forgjoeves, men er til Beflyttelse for de Fromme ' og Retflafne, men til S tra f over dem, som gjoreOndt?

I Om Du har varet den underdanig for Samvittig­

hedens Skyld, eller af Frygt og Tvang?

i Om Du har levet ester dens Befalinger og Anstal- l ter, der sigte til det almindelige Bedste og den alminde- l lige Sikkerhed blandt Menneskene, eller med Frakhed sat

Dig op imod dm?

. Om Du har forvaltet det Dig overdragne Kald

! trolsst, og derved brudt Din Eed?

Om Du ei bar undseet Dig for at lnve for D v- . righeden, som er i Guds Sted, enten for at fljule Din

> og Andres Misgjerning eller for paa en syndig Maade , at rmddrage Dig den fortjente Straf?

- Prov D ig : om Du ikke i Din Ungdom bar bedrovet t Din Lcerer og siden Din Prast nred Din Ulydighed, Op- ' stetsighed, Bagtalelse og Foragt mod de Dig givne Erin- t dringer og Advarfler; dewed gjort dem deres sure Arbejde c mdnu tungere og forsirtlig givet dem Anledning til at , sukke over Dig?

t Prov Dig, naar Du har varet en Tjenestekarl eller

> Tjenestepige:

Om Du har varet D it Herstab troe og hengiven i D rt Hjertes Eenfoldighed, at Du tjente dem som Christo t selv, og stråledes gjorde Guds Villie af Hjertet til D it , Herstabs Nytte og Bedste? eller om Du hadede deur,

bagtalte dem, var dem ulvdig, ikke afvargede deres Skade, , ia maastee endog bedrog dmr og stråledes fortjente D it - Brod og Din Lon med Synd?

Sce nu! o! S ja l! det er blot nogle Sporgsmaal

til D in Samvittighed over det fjerde Bud! herefter vil Du selv kunne foreligge Dig endnu flere til Din Selv- provelse, og dog vil Du ei tilstrækkelig kunne udgrunde alle Dine Afvigelser fra dette Bud. O ! hvor megen Aarsag har Du til med David at sukke: „Mine Synder gaae over mil Hoved, og som en svar Byrde ere de blevne mig for tunge!" Seer Du nu af D it eget Erempel, at Guds Ord er Sandhed, naar det siger: „ E t Die, som despotier Faderen og forsmaaer at hange ved Moderen, det stal Ravne udhakke ved Bakken, og Drneunger stal ade det! (Ordspr. 30, 17) seer Du nu, at Herren er endnu Dommer paa Jord (Psalm. 58, 12). Hvad Du forhen forsirtligen ci vilde troe, derom maa Du nu med Smerte erfare, at det er Sandhed. O ! lad ogsaa dette doie og vdmvge Dig for Gud! suk og raab: „Gud var mig naadig for Din kjare Sons Skvld, handl ei med mig efter mine Synder, og gjengjald mig ikke efter min Misgjerning!

Hvorledes lyder det femte Bud?

Du stal ikke staae ihjel!

Ved dette Bud har den gode Lovgiver sorget for D it og Din Nastes Liv. Men deri er ei blot det grove

Mord forbudt, hvor Man lagger morderiske Hander paa Nastcn og berover ham Livet eller imod Lov og Ret lader ham det bcroves ved Andre, men derved forbydes over­

hovedet alle fjendtlige Tanker, Gebarder, Ord og Gjer- ningcr, ja A lt det, hvorved Rasten tilfoies Skade paa Liv og Lemnar. Derimod henviser dette Bud mig til at elste min Naste, at mene det godt med ham, og unde ham alt Godt, tilgive ham hans Uret, ved Raad og Daad at staae ham bi, og i alle Ting stemme hans Tarv til Liv og S ja l.

Prsv Dig nu, om Du uden Bud og Befaling har berovet Din Naste Livet, det vare sig hemmeligt eller offentligt i Vrede, Drukkenskab og Overilelse, eller ester

et forudfattet Had, med Forsat eller paa nogensomhelst anden Maade?

Om Du har forledet og forfort Din Naste til saa- danne Misgjerninger, paa Grund as hvilke han af D v- righedm er blevm berovet Livet?

Om Du ei ved at give Forargelse, ved siet Erem- Pel, forforerist Tale o. s. v. har siilt ham ved hans aandelige Liv?

Om Du ri har havt Din Glade i Skjanderie, Brede, S la^m aal, og hvad deraf folger. Skjalden og Smalben, om Du ei har havnet Dig selv og villet af­

viste den formeente Uret med Din Raftes Blod? eller hjulpet dertil og ydet Andre Bistand, naar de trattedes?

Om Du ikke ogsaa desuden lever i Uforsonlighed- og Bitterhed med Din Naste, og raaber Havn over dem.

Du kalder Dine Fjender, som efter Din Mening har bra;st Dig i Ulykke, angivet Dig for Dvrigheden, taget Dig fangen, paa Embedsvcgne anklaget D i^ vidnet imod Dig, som Dommere udtalt Din Dom eller fuldbyrdet den, om Du onsier alle disse Ondt, ja endog stavner dem for Guds Domstoel?

Om Du derimod af Hjcrtensgrund tilgiver Enhver, beder for Dine Fjender, og viser Dig kjarlig, omgjange-

lagtin odig og taalmodigmod dem, som ere om Dig?

Prov Dig endvidere! om Du har baarrt tilstrakke- lig Omsorg for at opholde D it Liv, som Du ei har af Dig selv men af Gud, og fornemmelig har varet bekymret for det sande aandelige Liv for Gud ?

Om Du ei forsatligen har begivet Dig i Fare, og indladt Dig i saadanne Omstandigheder, hvori D u uden Nødvendighed satte D it Liv paa S p il?

Om Du ikke ellers ved Umaadelighed, Vrede, Utugt og Lignende har gjort Din Sundhed Skade?

Om Du idelmindste ei ved Dine Misgjerninger selv

er Skyld i, at den verdslige Ovrighed fcrldcr Dodsdom- men over Dig?

N u! hvad siger Din Samvittighed Dig hertil, o S ja l! kan Du sige Dig frie i disse Punkter, eller maae Dir erklare Dig skyldig, om ikke i dem alle, saa dog i et og andet af dem? troe mig, den alvidende Gud vilde finde Synd hos Dig der, hvor Du ansecr Dig meest ube­

smittet? har Du virkelig besmittet Dine Hamber med Menneskeblod, saa viid, at det, ligesom Abels Blod mod Kain, raaber saalcrnge til Himlen om Havn imod Dig, indtil Herren kan tilgive Dig Din Blodstnld, formedelst Jesu Christi uskyldigt udgydte Blod. Erkjend den guddomme­

lige Gjengjaldelsesrct: bvo som udgvder Menneskeblod, ved Mennesker stal kans Blod igjen udgydes (1 Mos. 9, 6).

Lad Dig overbevise om, at enhver Selvhavn er syndig, thi der staaer skrevet: „Havner Eder ikke selv, I Elske­

lige! men giver -Vreden Rum! Hevnen er min, siger Herren, jeg vil betale (Rom. 12, 19). Ja ! troe Guds Ord, som ogsaa crklarer Had, Vrede og Bitterhed mod Rasten for et Mord. Hvo, som hader sin Broder, er m Manddraber, og I vide, at en Manddraber ikke har det evige Liv blivende i sig (1 Joh. 3, 15). O ! S ja l!

hvormegen Aarsag har Du til at anraabe Gud om Naade, at han vil udslette Din Misgjcrning for sin Sons Skyld, og sanke alle Dine Synder i Havets Dnb.

Hvorledes lyder det siette Bud?

D u stal ikke bedrive Hver!

I dette Bud vil den trofaste Gud soge at bevare D in og Din Nastes Kndstbcd. Men mod Kydsthed strider ci blot det grove EgtestabSbrud og Hver, hvor enten gifte eller ugifte Folk paa ulovlig Maade besmitte sig med hinanden; men Kndstkeden bliver ogsaa saarct ved alle utugtige Tanker, ukndste Gebarder, raadden Snak.

Spog og Gjerninger, ligeledes ved A lt det, som giver Anledning til svndig Urccnhcd, som Fraadseric og Druk.

kenstab, utugtig Klcrdedragt, yppig Dands, flet Selstab, og Lignende.

Prov Dig nu herefter, o S ja l! sporg D ig: om D u fta Din Ungdom af har levet kndft og tugtigt i Dine Tan­

ker; eller om Du, om Du end ingen ureen Gjerning har fuldbragt, desuagtet har ncrret Vellyst og stjcrndige Be- gjerligheder, og altsaa bedrevet Hver i D it Hjerte?

Om Du ved Siden af den indre Kbdsthed ogsaa i Dine ydre Handlinger har elsker den ndre, og derfor med Alvor har vogtet Dig for stemme Ord, ftcrkkc Ge­

bærder, utugtig Klcrdning eller andre Ureenhedens Gjcr- ninger paa D it eget og Din Ncrstes Legeme?

Om Du med Alvor har undflyet Alt, hvad der kunde antcrnde dm giftige I ld i Dig, som letfærdige Selskaber, utugtig Underholdning, urene Billeder og Boger, vellystig Dands og deslige?

Om Du ei virkelig har besmittet D it Legeme med Hoer, og derved kranket Din og Din Nastcs Kydsthed?

Om Du med Din Wgtefcrlle har levet kydst og fornuftigt, kjerligt og fredeligt, sagtmodigt og christeligt?

Om D u ei har bortodslet Din AZgtefalles Formue ved Fraadscri og Fnlteri, ved S pil eller andre Udsvcr- velser, eller bortkastet D it Eget, og altsaa ved Din Ugude­

lighed stilt Dig ved Guds Velsignelse?

Her gjaldcr det atter, o S j a l a t Du prover Dig alvorligen som for Gud. Hvad de store Brud paa dette Bud, som ogsaa dm verdslige Ovrighed straffer, angaae, de ville da snart falde Dig i Omme. M m lar ogsaa de hemmelige og fine Besmittclser og Uremhedcr at kjende, som, om end Verden ikke åbner dem, dog ei undgaae Guds Dom.

Thi ei blot Skjorlevnere og Hocrkarle stal Gud domme, mm ingen Ureen stal indgaae i det nye Jerusalem i Himmelen (Aabmb. 2 1 ,2 7 ). Kun de Rene af Hjertet stulle sec Gud. (Mattl). 5, 8). Hvorledes vil da Du, Urene, bestaae for ham, hvis Oine erc renere end Solens

Lys ? Ach! gjor Bod, og afbeed det ndmygt hos Frelse­

ren, at Du har gjort D it Legeme, som skulde vcere dm Hclligaands Tempel, til en Bolig for den urene Aand, for Dj«velm og de onde Lyster, og har gjort Dine Lem­

iner, som skulde vcrre Christi Lemmer, til Horelemmer l s i Cor. 6- 15— 19). Raab til Gud: ,,Toe mig rem fta min Misgjerning, og rms mig fta min Synd! thi jeg erkjender min Synd, og min Synd er altid for mig.

Skab i mig, min Gud, et remt Hjerte, og forny m stadig Aand inden i mig. Forkast mig ikke fta D it Aasyn og tag ikke Din Helligaand fta mig!

Hvorledes luder det syvende Bud?

D u stal ikke stjcrle!

Her er det den hellige Gud om D in og Din Ncrstcs Ejendom at gjore. .Han befaler, at vi ikke maae tage vor Ncrstes Penge eller Gods, ci heller give os af med falste Pmgc eller falst Handel, mm hjelpe til at forbedre Ncestms Gods og Ncrring. Derfor er i dette Bud ek blot alvorligm forbudt det grave Tyverie. Stratenroverie, voldsomme Jndbmd i Husene, Jldspaascrttelse, F a lfl- myntnerie og lignende grove Overtrædelser og Synder mod Rastens Gods; men han gjor ogsaa derved det hemme­

lige Tyverie med falste eller slette Vare, falsk Bcegt og Maal, med Gjerrighed, Aager, med S p il og Betlerie, med Fravendelse af det betroede Gods eller Forfalstelse ved Breve, overhovedet all Bedragene og al Underftmdighed, hvortil ogsaa kommer Undladelsen af Kjoerligheds og BannUertighedsgjerninger, til Synd. Men dette Bud har endnu det Sirregne ved sig, at det fordrer Erstat­

ningen af det stjaalne eller paa anden Maade ved Uret bcrovede Gods, saaiedes som mange Steder i dm hellige Skrift, som 2 Mos. 2 2 ,1 — 4. Ezech. 3 3 .1 4 - 1 5 —16.

Micha. 6, 10, og dm bodfcrrdige Zachoeus Luc. 19, 8- noksom bevise.

Prov Dig nu, S ja l! og sporg Dig atter, om Du-

ei har bn^aaet hemmeligt eller aabenbart Bedrageric eller Tyvcrie, og berovet Dm Nceste Ikoget, det vare Lidet eller Meget, i Pmge eller Penges Vcerd?

Om D u har varet i deres Tal, som ere udgangne paa Revene, have gjort Vejene usikkre, og naar Du har seet en Tvv, er lebet med ham?

Om Du ei ved fals? M ynt har krauket Dvrighe- dens Ret, og sat Almeenheden i Fare?

Om Du ei forsoetligen har gjort Gjald, som Du ei kunde betale, eller ikke havde i Sinde at betale?

Om Du ei har handlet med Din egen Formue, som en flet Huusholder, forspildt den ved S pil, Ledig­

gang, Vellyst, unyttige Processer eller andre Synder og derved bedraget Dig selv og Andre, ja derved maaskee endog er geraadet i Armod? Om Du ei har tragtet ester at drage Din Raftes Gods til Dig ved List og Bedrageric, utilladelig Handel og Forfalskning af Vårene?

Om Du ei har kjobt stjaalet Gods af fordæg­

tige Folk, blot fordi det var billigere, og ved saaledes at hjelpe dem, bestyrket dem i Tyvene?

Om Du er omgaaedes redeligen med det Dig be­

troede Gods i D it Embede, eller mod P ligt og Eed taget Noget fra Embedet, opbrudt Kasser og bestjaalet dem, eller paa anden Maade sogt D in Fordeel, taget imod uretfardig Skjank og Gave, eller maaflee endog forfattet falste Quitteringer, Regninger, Obligationer eller

Lignende?

Om Du har lagt Dig ester S p il, eller givet Dig -af med bedragerist Betlerie, eller sogt at tjene D it Brod ved unyttige i guddommelige og menneskelige Love for­

budne Kunster, da dog Guds Ord har budt Dig, at gjore noget Godt med Handerne, og D u ligeledes ester

Gud Ord i D it Ansigts Sveed stal ade D it Brod?

Om Du troeligen har gjengivet det Fundne, hvis Ejermand Du kjendte eller dog kunde lcrrc at kjende —

eller endnu mere, om Du igjen har givet det Stjaalne fra D ig; eller naar Din Armod hindrer Dig deri, om Du da har bckjendt Din Uret for den, hvem Du har bestjaalet, bedet Gud om Forladelse, og fattet det alvor­

lige Forscrt rcdeligen at erstatte A lt igjen, om Gud skulde strtte Dig istand dertil? thi uden dette kan Du ei haabe Dine Synders Forladelse.

Om Du ogsaa har erkjendt Roden til alle de noevnte Synder, Gjerrighedcn, Egennytten, Pengcbegjtrrlighedcn, Omsorgen for at blive riig, Bekymring for Din Bug, Vantroe til Gud, naar Du begyndte at mangle, for en stor Synd, hvorved Mennesket styrtes i Fristelse og Satans Strikker, og mange daarlige og stadelige Begjeringer, ja i Fordærvelse og Fordommelse?

Paa en saadan eller lignende Maade bor Du, al.

Sjcel! alvorlig randsage Dig angaaende D it hidtil forte L iv , og det for dm Guds Aasyn, der i sit Ord har ladet Dig forsikkre om, at hverken Tyve eller Gierrige eller Rovere skille arve hans Rige s i Cor. 6,1 0 ), som har forbudt, at Nogen enten undertrykker eller for- fordeler sin Broder, som lader det stce ifolge en retfærdig Dom, at Enhver, som forst begynder med smaae Uret­

færdigheder og Utrostaber, og ei hjertelig fortryder det, derefter stedse synker dybere og dybere i Synden: som ogsaa har givet Dig et provet Middel imod saadanne Fristelser, nemlig: den som styr ler, han styrle ikke meer, men arbeide og gjore noget Godt med Hcrnderne, at han kan have at meddele dem, som have det behov (Eph. 4 ,2 8 ).

For denne Gud, siger jeg, stal Du ydmyge Dig, erkjende Din Uret, bede om Naade for Jesu Christi Skyld, og ligeledes bede Enhver, som Du har sornarmet eller tit- foict Skade, om Tilgivelse, paa det at Dine Synder maae vorde udslettede.

Hvorledes lyder det ottende Bud?

Du stal ikke sige falskt Vidnesbyrd imod Din Ncrste!