Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Wemmenhøy, Gust.

Titel | Title: Samtale imellem Asmus og Rasmus om

Gibbons Skrivt om det romerske Keiserdoms Forfald og Undergang.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Odense : trykt hos Iversen, 1785 Fysiske størrelse | Physical extent: 46 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

im e l l e m

A s m u s og R a s m u s

om

Gibbon's S k n v t

om det romerske K eiserdom s Forfald og Undergang

In timus virus iiominum piuiueulpllnciji! lunt

1su6Ln6s : illsuclsveiis p«lcus; ii culpsveris niinius sniile clicsris, ^uamvis iNur! pleniiiime, kse rettrie- tiilime ieeeris.

O d e n s e , try k t hos I v e r s e n

P-a 2tsnms Rasmus og Compagnies Bekostning

-78§.

en kort T id er dubleven mig og dine svrige V e n n e r utaalelig.

D u er ikke lcengere den selskabelige, m untre oprsmte M a n d , der ved dine T a le r ikke m in ­ dre gavnede end morede. D i n M in e er F o r- haanerens , din T ale P e d a n te n s, dine U d­

try k M ystikernes. H v a d er Aarsag t i l den­

ne ligesaa pludselige, som ubegribelige F o r­

andring ? H a r een a f denne sub lu na riffe V e r ­ dens Doemoner, V e lly s t, F o rlib e ls e , S t o l t ­ hed fo rp lu m re t d ig ?

RaSMUS. (7rrum rninxeris in pArrios Li­

neres , sn rrilis dirlentai moveris incelius.

(ierre snris.

A.

J e g forstaaer dig ikke. D e n T id er fo r b i, da man brcrndte Mennesker, og ofrede paa det S te d , hvor Torden v a r staget ned.

R . (Quantum 6iKer>t <era> lu ^ rin is ; scio.

A . T a l dog D a n f f .

A s vu^

A s m u s . C

4

R . D u lc iu s ex i^so fo n te d ib u n ru r L^uN.

A . J e g seer ty d e lig , der er ingen U d ­ komme med dig.

R . D l t e ) D a m r i i ^ e , D eLgue v e ru m vd c o n liliu m 6onenr ronlore.

A . D u g is r dig halv la tte rlig .

N . ( ) u i me 6 e ri6 e r, cau^am rraliat.

A . J a tag dem der.

R . D u6sre p>ar im ^ a r, eguirare in arun- 6 in e lo n A L , ii^u e m ^e le e ra r barOaruM) amen- ria ve rle r.

A . N e t saa: In g e n ffcrg g tt uden den, der rid e r p a s e n K ie p , er gal.

A . D u er m ig mere end m y s tiff. D i n Pslsesnak jk a l have styrtet m ig r il V e rd e n s

O p ly s n in g . N e i , der gaaer fo r v id t.

R . V e l da. J e g v il lempe m ig ester D i g . I , der ikke kiende K ild e rn e , ere kun halv Mennesker, P h ^a c e r mueligen ikkun H apyger.

A . D e r t i l w aa venteliges A lfaderen ha­

ve bestemt os. V o r S k id ne er virkelige«

h a a rd ; men hvad n y tte r det , at stampe mod B ra a d d e n ?

R . N u begynder jeg at kunne lide dig.

D s a f R egfkyer optaarnede B ie rg e im od R o ­ lig t-

5

ligionen og h is to riff S andhed ffa lre v n e , aab- ne sig for d ig , og nedsynke t i tusinde M ile i den fsrdemte J o r d .

A . Stoerk er din T ale , V e n ! dentrcrn- g e rin d t il B e e n og M a r v som O d in s rode P ile .

R . D u har R e t. ^ J e g er ikke a fv o -

" re T id e rs lette S k rib e n te re , der have den

" Lykke, at deres Lasere tilbede ^dem, sn ffe

" at blive kil M a r ty r e r med dem , fo rd i de

" troe stedse, at de stride fo r den fortrcengte

" 'S a n d h e d : snart redde de D yd e n fra den

" V o ld , den christne Sordeleere tilfo ie r den,

" snart byde Rettroenheden S p id s e n ; efter

" haard Fcegtning node den t i l ar Ven n a tu r-

" lige R e lig io n og Hedenskabets himmelske

" P hilofophie siippe los a f de Lcenksr, som

" nu i storken hundrede A a r have fcengsiet

" den, faa ar den igien kan udbrede der Lys,

" derbestraalede d e n A u g n stiffe o g A u to n in e r-

^ nes A ld e r i de lykkelige rom erffe P ro v in d -

" ser. D engang og ikke siden, fandtes

^ Sagtm odighed og M ild h e d hos K v rig h e -

" den. R eligionen va r kuu er M id d e l tilja t

" befordre S ta te n s V e l ; retfoerdige Love

" styrede a lt, den m rnneffelige Forstand hav-

" de naaet den G ra d a f O p ly s n in g , Ven al-

" drig siden kunde naae. M a n negtede A z " S p a a -

" Spaadom m e, udlos M ira k le r, kisndte ingen h im m e lfe n d tV iisd o m , ssede ypperligeKund-

^ skaber a f den eneste rene K ild e N a ru re n ;

" ost endda brod den chrjstelige R e lig io n frem,

" lcrrte noget , ingen kunde farte, va r ligegyl-

" dig ved , om dens T illM n a e re vare gode

" B o rg e re , bekymrede sig sier ikke om det

" alm indelige B e dste, kunde ikke omgaaes

" med andre end C h ris tn e , forhaanede a lt hvad h id til havde vcrrek reret. J a saa

" umuelrgr det end syntes, brod denne R e li-

" gion dog fr e m .,,

U . H o ld r K a m m e ra d ! du vcever. A t begynde med de lette S k rib e n te re , M a r ty r e r , og ende med R e ligionens Udbredelse, lig n e r fuldkom m eliqen, dine M ellem fcctninger tilla g ­ te , den herlige R e t, som den begede K o k la ­ ver a f hvad han kan overkomme, og giver det meget betydelige N a v n , Rujlkumsnujlk.

R . kecrum s n im i siervas ^

O m m s enim s io lis iiM3§18a6m irsnruram anr>

q u s , inversis

<)vrv i'u'o ve rd is lL tira n ris c e rrm m ; veraguL c o n iiiru u m ; gu L

L e ile rin g e re ^ o liu n r sure s, er Ie^)i6o <^UL lu n t siueLtL lo nn re.

A . D e r a f blev jeg ikke klogere.

R . M e d

R . M e d et M enneske, der ikke tiender K ild e rn e , spilder man kun-sin T id . D e t maa jeg forsiaae.

A . J e g tilstaaer dig gierne, det er D u m - hed, V ankundighcd og hvad dn v i l , naar dn ikkun v il sige m ig , hvorledes du er kommet t i l din V iis d o m , der sottter m ig saa mange graac H a a r i Hoveder.

R . H o r d a , lille V e n , og b e ffyld m ig ikke en anden G ang fo r Ufordragelighed oz S to lth e d . J e g reisde, som d uve ed , fo r nogen T id siden r il S ta d e n , fo r at fsge R a a d fo r m in dagligen tiltagende A re n -S v a g h e d . M i n egentlige Hensigt fordrede ikke hele T id e n . D e n overblevne anvendte jeg paa at befsge V isd om m e ns S on ner. D e n oplyste m ig om c t, h iin om et andet, endelig kom jeg t i l O r- b iliu s ; der tild ro g sig m in hele Opmærksom­

hed. J e g fandt ham med Pennen r Haanden, P a p ire r fo r sig , omgivet og, fo rffa n d fe ta fA l- Lerdommens udodelige M indesm crrker. H a n bod mig velkommen, og vilde have fo rt m ig i et ander Vcsrelfe. J e g frabad m ig det med F o rs ik rin g , ac det va r mig et h im m e ls hen­

rykkende S y n , ar fte ham om ringet a f V ii s - Lommens cervcerdige R e d ffa b e r. E fte rå r ha­

ve besvaret de ved -enhver Sammenkomst al-

A 4 m in -

7

mindelige S p e rg s m a a l, kom v i t i l at tale om Videnskabernes F o rfa ld over hele Europa.

J e g bad ham at sige m ig Aarsagerne d e rtil.

D e tte svarede h a n , er een a f de Forretninger jeg -helsi paatager m ig . H vo veed , vedblev h a n , om ikke Forsynet har udftet mig t i l at standse, og maaskee fordrive den allevegne fra indbrydende Uvidenheds og V ankunhigheds H a r . N u blev hans A nsigt kla rt, som M i d ­ d a g s - S o le n , hans H in e tindrede som S t ie r ­ ner paa den udstrakte B e fæ s tn in g , a f hans M u n d siod O rd sodere end Ambrosia. A t gientage saadan himmelsk T a le er ikke givet nogen dsdelig. D e tte veed je g , a t, efterat han havde u d ta lt, fad jeg lange fom D sdens S o n , der ikke sandser, ikke er sig selv eller de ham omringende T in g bevidst. — Ende­

lige« vaagnede jeg og indsaae tydelige«, at m in Forstands B lin d h e d havde varet storre end mine H in e s .

A . D i n V iis d o m stikker altfaa meget d y b t , og det ffn ld e maajVee vare et sorgieves A rbeide at grave efter den.

R . S ig ikke det. H a n s Tale har be­

standig fra den T id a f varet m in G ransknings og G ru b le n s F orm aa l. V e l kan jeg ikke in - destaae fo r , a l jeg erindrer ethvert hans O r d ;

M e e -

M e n in g e n derimod er jeg v is paa fuldkommen at have fa tte t, og den var denne: H ovedaar- sagen t i l V idenffabernes F o rfa ld e r, at man ikke studerer K ild e rn e ,, men flaner om kring blandt de nyercs G o g le rie r. H e ra f kommer F o ra g t fo r K irke h isto rie n ; heraf Lyst t il P ra g ­ m atism en; h e ra f F ry g t fo r at bramme a f egne Fortienester og tusinde andre T in g , der giere de gamle agtvcrrdige i Kiendernes H in e .

A . N u begynder jeg at forstaae dig.

R . D u st^al endnu tydeligere indsee h v il­

ken N y tte jeg har havt afdisse ypperlige K u n d ­ skaber, naar du laser Recensionen a fG ib b o n S S k r i v t , som er indrykker i de nyeste K isben- havnffe E fte rretning er om lorrde S a g e r. D u kan ikke uden at have tcest d e t, tro e , hvilke lu m ffe Angreb G ibb on gier paa den christe- lige R e lig io n .

A . Lad os begynde fo rfra . R . S o m du v il.

B o g e n s T ite l og Skiebne er denne: " l'K e

^ Rillor^ l>5 rde 6ce1ine an6 b m o s rde Ro.

" man Rmpire b / Lcl>vLi'6 Oiddon.

" 6 V o l. in 8 v o ., ferst 17 76 og siden oplagt

^ 1 7 8 1 , 1 7 8 2 , og sidst 1785. F ra A u g u -

" strrs t il A a r , ^ 8 r . „

A § A. Der

9

IO

L

A . D e t synes m ig , du ikke har ud trykt dig Lydelig. F o rsk 1776. H v a d M e n in ­ gen deraf voere begriber jeg ikke.

R . S e e r du ikke ar o p la g t forstaaeS derunder.

A . B o g e n er alrsaa try k t 4re gange.

R . S a a er det.

A . H v o rfra har du den E fte rre tn in g s R . A fd e n for os liggende Udgave a f i7 8 z A . Lad see. H e ra f feer jeg, at et B in d i Hto, som u d g isr 2 B in d i 8vo, udgivet 1776, der Lder B in d i 4to er udgiver 1781, detZdie B in d i 4to 1 7 8 2 ; og cndeligen er O c ta v -U d ­ gaven udkommet 178Z. S k riv le c er altsaa ikkun udgivet tvende gange.

R . D e r i har du R e t; men hvad v il det sige: er det ikke udgivet 4re gange, kunde det have vceret det.

A . J a , saa. M e n begynder ogsaa S k r iv te t fra Auqustus?

R . N e i, nu seer jeg, det begynder fr a A ntonm crncs T id , og handler altsaa ikke om det rom erffe R ig e s men Keiscrboms U nder­

g a ng , tillig e indseer jeg, at paa de fleste S te ­ der i m in Recension, hvor der staaer romersk R ig e er det en T ry k fe il. J e g har jo sagt dig, det er en lu m ff F o rfa tte r.

A . A l-

A . A ld rig kan dog Hans paaberaabre Lumfkhed vccre Aarsag i din Uagtsomhed. Lad

os låse videre.

R . " Med stsrste Forneielft låses

" dette vigttge Bcrrk „

A . V e ntelige n a f alle?

R .

J a : "

rhi ypperlige S t iil „

A . T i l S tile n s Bedemmelse udfordre- at vcrre fedt i Lander, eller i det mindste lcen- ge at have ophold t sig der.

R. " Nye Sider „

A . N a a r jeg vender er B la d om i ethvert andet S k r i v t , har jeg strax nye S id e r .

R . " Originalitet „

A . H v a d forstaaer du derved?

R . D e t skal jeg sige dig ved Leilighed.

R . " Rerende Steder,ukiendre Gis-

" m nger„

A . G is n in g e rs N a tu r ferer det med sig, at de maae vorre ukiente.

R- " K o r t : Lys overalt meder en-

" hver Lceser, der saa gierne vil opbyg-.

" ges ved at moeres „

A . F o r talte du u n iv e rL a lire r, NU culLrire r.

R . " J a vi ter endog paastaae „

A. Paa-

A . Paastand kofter dig ikke meget.

R . ^ At de fleste Lasere „

A . H e r har v i det rredis S la g s Lossere.

R . ^ V ille her finde et Mesterstykke,

" og ikke udenVnche hore den navne,,

A . D u har ikke rilkiendcgivet d ir O lavn, og hvo skulde da kunne ncevne dig.

R . ^ Der har vovet at yttre M is-

" hag mod dette Vcerk. „

A . D e r hele oplLstc S tykke er saa be­

synd erligt, at jeg ikke seed, hvad jeg f f a l gis- re a f det.

R , D e t troer jeg gierne, at du ikke ved forste G iennem lersning fa tter m in M e n in g ; men tces det paa n y , og du f f a l finde T in g , som du a ld rig formodede. J e g skriver afgode gyldige Aarsager a ltid forblom m et, stiklende, bidende. H e r ha r du e n N o g e l, dervilaabne dig D s re n t i l denne og mange andre Hemme­

ligheds T em pler.

A . D e t fotgende S ty k k e har du, om jeg seer re t, allerede sagt m ig O rd t i l andet. J e g flu tte r d e ra f, du anfeer det fo r et Mesterstykke.

R . J a det maa du jo ogsaa tilstaae, at det har baade K lo r og N « b .

A . D a din Hukommelse er saa svag, drister jeg m ig ikke t il at fige et O rd mere herom.

R. Nu

R . N u kommer v i t i l det S te d , der iftr r har udcrfiket m ig r il K am p mod G ib b o n . H e r M l han see, at jeg t i l K ild e rn e s , K i r ­ kehistoriens og den h is to riM S and hed s F o r ­ svar har baade Lyst, M o d og Krcefter t i l at bryde en Lanse mod ham, og lcrre ham en an­

dengang at stikke P iben in d.

A . M a n kan a ltid tids nok, naar S e ie - ren er in d la g t, istemme Seierssangen.

R . T rs e r du maaffee, )eg snakker hen i V e ire t.

A . K a n saa vcrre; men dette vecd je g , at du a f Overilelse, fo r ikke at ncrvne andre A arsager, r mange Henseender groveligen har forseet dig mod G ibb on og Sandhed, hvis F o r­

svar du v il have O rd for at veere. J e g ha r ogsaa lcrst det Tapi-tel hos G ib b o n , der hand­

ler om den christelige R e lig io n s Udbredelse, og iftr r d e r, efter din A n v iis n in g , ssgt a t finde de lumske Angreb paa R e lig io n e n , du efter din priselige M a a d e uden B e v irs beskyl­

der ham fo r. J e g bar ikke fundet dem, og er v is paa at ingen fikal kunne finde dem.; men dette har jeg sundet, at du enten a fV ra n a s in - dighed eller Uvidenhed saaledes har fremsat hans M e n in g e r, at han um uelig kan vedkien- de sig dem. Forend jeg oplerftr det, du har

Ud-

L4

uddraget a f G ib b o n , v il jeg bede d ig , vel ac legge Moerke t i l , om du ogsaa selv vedkiendet dig d it eget A rb e id e , naar det lKseS a f en an­

den. G iv nu a g t:

" O m M id le rn e t i l den christeligeR eligions

" Udbredelse, 2den D e e l S . 2 6 7 : i ) I s -

" dernes N idkie rhe d fo r deres Tro? og G u d ,

" som de Christne og arvede, der giorde, at

" ingen torde falde fra , og at de med deres

" S tandhastighed overvandt mange vaklende

" A fgudsdyrkere. 2 ) Christendommen ud-'

" bredte vissers KundsVab om S ie le n s U ds-

" d e lig h e d , og naar denne Sandhed fsrst var antaget, kunde F rygten ikke udeblive fo r

" V e rd en s E n d e , fo r der tusinde A a rs R ig e s

" hastige K o m m e , for hele V erdens Under-

" gang ved I l d og fo r Helvede, der va r Hed-

" ningerne v is. A lt dette drev A fg u d s d y r-

" kere t i l at flye hen ti! en R e lig io n , der dog

" indeholdt nogen Trost. D e n henriven-

" de M a g t , som M ira k le r virke med paa

^ Mcengden, og hvorledes t i l det tredie A a r-

" hundrede de Christne havde den Undergave,

" helstat fo rja g e D ie v le . 4 ) D e fsrste C h rist-

" nes D y d e r indtoge alle H edninger. § ) D e

" Christne vare faa virkssm m ei argisredereS

^ M enighed t i l en R e g ie rm g , og G e iftk g -

-A

" dens M a g t omvendte hastig H e d n in g e r, og hindrede dem fra A ffa ld . S l i g t er jo vel

" noget nyt og o rig in a lt. Je g samer ar F o r-

" fatteren siden beviser, at de Chrisme vare

" deallereenfoldigste; at Lcerde foragtede dem,

" hvor blive r da nu Vcerdien a f de ChristneS

" - M ir a k le r , N idkierhed o. s. v. B e vises nu frem deles, at de Christne vare de ne-

" drigsic i den retfærdige ro m e rffe H vrig h e d S

" H in e , hvor blive da de Christues D y d e r

" afi^ B s lo e de oplyste Hedninger Lorrdom-

^ men em Helvede, saa kundejK kun Eenfol-

" dige ffnekkes hermed og Enden b liv e , at

" den ZQte D e e l afde rom erffe U nderfaatter i

" de trende fsrste Aarhundrede vare Christne,

" og disse vare de foragteligste, derfore rette-

" tigen forfulgte as den oplyste ø v rig h e d . K u n B a rb a re rn e s O versvom m elfe, der

" bortjoge Videnskaber, giorde det umueligk

" fo r den 6>ristelige Lcerdom at blive a lr n in - >

" d e lig ; th i ved S id e n afromersk O p ly s n in g

" og Videnskaber maatte den liste sig om blandt

" de ufle a f Folket. „

R . B ro d e r du har R e t; det ter jeg og- saa bande p a a , at du ikke har lcest stråledes, som du burde, og overalt maa d u tilsta a e m ig ,

§ r hvor vanskabte end mine Tanker ere blevne

I ved

ved d in Leesmng, findes der dog mange dybe S andheder deri.

A . I den lykkelige T id , da Ceder ikke m isb ru g re s, da Troe og Love holdtes hellige, kunde man beraabe sig derpaa som »bestukne sandrue V id n e r ; nu deSvrerre synes de ikkun at vare et M u n d s V e ir . M e n jeg ssal endnu tydeligere vise d ig , at du har g io rt G ib b o n U re t. Lad os estersee det U d to g , G ibb on selv i i D e e l S . Z§Z har g is n a f sin A fh a n d ­ lin g om den christelige R e lig io n s Udbredelse, og sammenligne den med d it D u M l deraf fee, at du ikke har vorret lykkelig i at tresse hans M e n in g . H e r er den. Lces, prol­

og dsm .

" J e g har strcrbte siger G ib b o n ,a t lcrgge fo r

" D a g e n de B ia a rfa q e r, der saa krafrrgen un-

" derststtede den christelige R e lig io n s S a n d -

" hed. H ave v i blanr disse Aarsager opda-

^ get nogle kunstige P ry d e ls e r; nogle r ilfa ld i-

" ge Omstændigheder, eller nogen B la n d in g

" a f V ild fa re lse og Lidenskab, kan det ikke

" synes den u n d e rlig t, d e rv e d , at M enne-

" sket heftigst reres as G ru n d e , der paffe sig

" t i l dets s v a g e M a tu r. V e d H ie lp a f disse

" A a rsa g e r: u ry g g e lig N id k ie rh e d , um iddel-

" bar Forventning a f en anden V e rd e n , B e -

^ raa-

" vaabetse paa M ir a k le r , Udsvelfe a f streng

" D y d , og den forste K irke s In d r e t n in g ,

" Udbredte Christendommen sig selv med sa^

" megen Fremgang id e t romerske M o n a rc k M

" D e n fsrsie a f disse ffy ld te de Chrisine deres

" uovervindelige M o d , som foragtede at ea- pirulere mod en K e n d e , de havde besluttet

" at overvinde. D e tre folgende Aarsager gad

" deresM od de meesi frygtelige V aabem D e rr

" sidste afdisseAarsager foreenede deres M o d -

" styrede deres VaabeN, og gav deres B e sircr-

" belse en uim odstaaeligV K gt.,, Id e tfs lg e n d e tillcegger G ibb on nogle andre B iaarsager,og v i­

ser derpaa, hvor de Chrisine fandtes, og hvem de vare. " Christendommen siger G ibb on

" 4 7 1 ; der vendte sig t i l det menneskelige

" K is n , maatte n a tu rlig v iis samle et storre

" A n ta l P ro fe ly te r a f den ringere end hsiere

" S ta n d . Denne uskyldige og n a tu rlig e

" Omftoendiqhed har trent kil en meget ffien « dig Bebrejdelse ^ fom CbristendommenS

" Forsvarere ikke synes med saa megen F yn d

" at have paastaaet.,, D e rp a a opregnes a d ffilliq e lcrrbe og anseelige M a n d , der have vcrret Chrisine. — D e t barbariske I n d f a ld om B a rb a re n e s Oversvsmmelse, maa v«re

sprunget ud

^{a f}

din

^egen

Hierne, ligerviis

^som

Mi-

-7

M in e r v a a f J u p ite r - . D in e F o rfa tn in g e rs U g ru n d er nu haandgribeligenlagt fo r D a g e n ; ben deraf dragne S lu tn in g , som strax bliver a n f s r r , kan altsaa ikke sige meget. In g e n S t o r m fra N o rd e n , ikkun en fagre V in d fra Vesten , der leger med TrcretS B la d e , har brakket de raadne, ormstukne S t o lle r , der holdte din faldefærdige B y g n in g , og har jevnet den med J o rd e n .

R . Lad os ikke tale mere herom. D e

Dievle, som jeg helst'vilde forjage,

maa have ffs a re t den P e n , hvormed jeg ffre v , og lavet det B le k , jeg brugte.

A . T i l din T ro st og Husvalelse v il jeg oplsese d in drabelige S lu tn in g .

R . J e g snakker kun hen i V e ir e t , mett see kun t i l ! J e g fianter ikke a ltid .

A . J e g troer dig gierne. H o r nu vel t i l , og ret m ig, om jeg ffu ld e leese fe il. " S a n -

^ deligen, G e jstlig e , der in te t kiende t i l

" K irke h isto rie n , giore vel i , ikke at lsese

" stige B e g g e r, der indeholde de meest lu m -

" ffe A n fa ld paa R e lig io n e n , og v i kunne

" neppe forsvare de t, at giore denne B o g

" bekiendt, da v i a f Ersarenhed vid e , h vo r

" a lv o rlig den F o ra g t e r, man viser mod

^ K irke h isto rie n , som allene kan tilinretg'.sre

" og adsprede flige a f R s g ffy e r opkaarnede

^ B ie rg e im o d R eligionen sg den historiske

" S a n d h e d . D o g v ille v i korteligenanmcel-

" de E sq. G ib b o n s V « r k VM det romerske

" R ig e s Aftagelse og U ndergang, vg hindre-

" de a f R u m m e t, ikke fore vore B e v is e r,

" men blot sige hvad v i sinde u rig tig t og fo r-

" d re ie t, og fremsat a f M a n g e l paa ar kiende

" K ild e rn e ; og ved Enden v il man see, h vo r

" agtvKrdig den om kring sig gribende P ra g - marifkhed i H istorien er. „ V i v il strax, VM du saa synes, see E n d e n . D e n staaee i en yndig H a rm o n is med der opliste S ty k k e , og deres Sammenstod synes m ig at frem bringe en mere velklingende og fortryllende L y d , end dem , de otte himmelske S p hsrrers O m velt- ning efter de G a m le s B e re tn in g frem bragde.

Lad nu d it hele Legeme og S ie l vsere O r e , at de himmelske F o rtry lle lfe r kan strsmme in d as aabne S lu s e r ; men vogt dig f o r , at de ikke henrykke dig.

" T illo d disse B la d e s In d r e tn in g o s, siger

" d u , at folge med Forfatteren S k r id t fo r

" S k r id t, stulde v i let kunne vise hans P ra g - matiskhed. S a a meget er v is t: han er

" letsindig, hvorfore v i tro e , at skylde vore 5* Lasere den Fornsielse at fortsatte vores D o m

B » vvee

" over de fslgetide 412 D e l e , og blot siutte

" med det S p e rg s m a a l: E r det lige gyld ig t

" fo r R e lig io n e n , enten man a f Kirkehistos

" rien kan giendrive eller stadfcrste de lumsike A n fa ld pa« R e lig io n e n , der gieres i dette

" og flere S k r iv te r ? jeg toenker jo, siden K ir -

" kehistorien forhaanes hos o s; th i er det at

" pege den u d , ar lade den beftaae i terre

" S p e rg s m a a le , og endnu usiere S v a r . „ R . N u seer du P a tr o n , hvad N y tte det fsre r med sig at kiende K ild e rn e . Havde dn ikke a f m ig faner at v id e : I^a ru rL fe rr, ur ex- rrem a ex alrei a Zr-Lvirer^ ex alrera gurem acurs fo n e m , skulde de dybe S a n d h e d e r, og den yndige H a rm o m e , der er imellem mine S lu tn in g e r g a nffe have undgaaet dig. D n seer nu ogsaa, at det du anvendte paa m ig : B r a m ikke a f Serven fsrend den er in d la g t , passer sig fuldkommen paa dig.

A . J e g er dig meget forbunden for d in Anmærkning; men dn bilder dig vel a ld rig in d , a t det du sagde er meent?

R . H v o rfo r ikke det?

A . D e rp a a veed jeq in te t at svare; m m det veed jeg, uden at kiende K ild e rn e , at der i det foregaaende, i det mindste for saavidt d it A ngreb gav A n le d n in g d e rtil, er blevm

viist, at G ib b o n ikke indeholder noget, der kan va re fa rlig t for R e lig io n e n . D i n A dvarsel t i l de G eistlige, og F r y g t fo r dem er altsaa i den- ne Henseende u tid ig , og i en anden dig u tilg iv e ­ lig , der burde vide , a t famme I u r n a l , som du tager D e e l i , har allerede fo r § A a r siden

^ 7 7 9 6(-6 bekiendlgiort den tyds^e O v e r- sattelfs a f G ib b o n s S k riv e med Professor?

WenckS Anmæ rkninger.

D e r er endnu adsVilligt i det sidste opkaste, der forekommer m ig saa fo rb lo m m e t, spids­

fin d ig t, eller v it t ig t , at jeg ikke ret kan kom­

me afsted dermed. D u synes at paastaae, a t K irke histo rien foragtes og forhaanes a f vore Land sm an d. - - D u beraaber dig paa E r fa ­ rin g ; men da jeg ikke har erfarer det, du troer a t have e rfa re t, raader Forsigtighed og B i l ­ lighed noiere at underfsge S a g e n , forend D o m ­ men faldes. — S a a meget kan jeg dog med V is h e d sige.og bevise, foru dsa t, at dine O rd have den alm indelige vedtagne B e w a rke lfe , at forhaanes Kirkehistorien a f nsgen blandt o s,- er det vist a f dig.. D u paasiaaer,

at Kirke­

historien allene kantilirttetgwre, giendri- ve eller stadfæstede lumffe Angreb mod Religionen.

D c n virkelige eller uhavelige M o d sig e lse , din P a afta nd in deholder, v il jeg

B Z ikke

LL

ikke tale o m , faasom den ikke egentlige« ved­

kommer det, jeg har at sige. Anderledes fo r­

holder der sig med den F o rk la rin g , du har gi­

vet paa lu m ffe A ngreb paa R elig io ne n. D e ere ikku n , siger du udtrykkelige« a f R o g skyer

optaarnede Bierge imod Religionen.

^{E r}

dette sandt, og det er det efterdi« F o rk la rin g , saa folger deraf, ar K ikehisiorien er foragtelig, og at d u , der har paastaaet Vet, er den, der fo ra g te r og forhaaner dem S lu tn in g e n f f u l­

de jeg troe er rig tig . R s g ff y e r , veed m an, tilintetgieEes og adspredes, saa at sige, a f sig s e lv : lu m ffe Angreb mod R e ligionen ere R s g - f l y e r ; altsaa fo rh o ld e r det sig ligeledesmed d e m , og fslg e lig er Kirkehistoriens V oerdie, der

allenekantilintetgisre, giendrive eller

^ stadfæste stige A n g re b , m indre end in te t, og d e n , der g is r saadanne B eskyldninger mod d e n ,

peger den vcerre Ud,

end de n, der la­

der den

bestaae i rorre Sporgsmaal, og endnu uflcre Svar.

J e g har ved H ie lp a f den O rd fo rkla rin g , du f ilv h a r givet, la g tfo rD a g e n d e tD y b e , d e rlig - ger i dine O rd , je g v il nu beriene m ig afden m ig betroede N s g e l t i l Hem m eligheds-Tem plen.

D u anferer a d ffillig e S te d e r a f vor loerde R ie g e ls e u s K irk e h is to rie , der ove ralt boere

usors

»forkastelige V id n e s b y rd om fo rtro e lig K u n d ­ skab med K ild e rn e . E fte r forste H iekast at dom m e, synes du at anprise hans A rb e id e ; bedommes du derimod efter d e t, jeg har sagt om din F o rkla rin g asKirkehistoriens B r u g og det skumlende, stikkende, bidende, der ad­

skillige G ange i d in Recension ligesom reiser Hovedet i V e ir e t, raa be nd eh sit: mcerker vel hvad jeg fsrer i m it S k i o l d , kan man ikke ansee din tilsyneladende A n p riis n in g fo r andet end det den v irk e lig e r: den meest bidende S a ­ tir e ; th i denne S lu tn in g er unegtelig ogsaa r ig t i g : K irkehistoriens N y tte er efter dine an- ferte G rundsæ tninger ringere end in te t; den a ltsa a, der har skrevet i dette F a g , har g io rt en mere end foragtelig og u n y ttig G ie rn in g . E fte r en saadsn A sm a ffe rin g kan du umueli-- gen see vor fortjente K irk e h is to rie -S k rib e n t under A in e n e . J e g veed derfor in te t bedre R a a d at give d ig , end at du udsoner dig med K irke histo rien , hvorved du maaskee kan u n d ' gaae den dig overhængende Fare, at faae P la d s paa det stygge sorte B r e d t , b la n d t de ftrle F o lk, man kalder K ie tte re. S ta a e dig ikke selv r Lyset. — N u kan v i gisre nok et S k r id t.

D u forekommer m ig o v e ra lt, at jeg skal sige d ig m ine Tanker reent u d , meget besyn-

B 4 der.

derkig. D u frita g e r dig selv fo r at bevise, hvad du finder fo r godt at sige. H id til har jeg t r o e t , at det var en alm indelig Lov, som enhver burde lyde, at den, der paastaaer no­

ge t, bor bevise det. H v o rfo r vender du op Hg ned paa a ltin g ? V e d Enden siger du vide­

re M l man faae at see den omkrinq sig griben­

de P ra g m a tiffh e d i H istorien. V e d Enden seer jeg ikkun, at du ei kan vise G ibbons P ra g - I n a t iM e d , fo rd i du ikke kan folg? ham S k r id t fo r S k r id t , og der seer jeg tillig e , at end ikke Denne Paastand er a lvo rlig m eent; th i du leg­

ger strax t i l : S a a meget er v is t, G ibbon er lcesevEkdig. O m dette er en a f K ritik e n s C alm uker eller Eosakker, overlader jeg t i l d in egen Bedom m elfe. D o g jeg beder om F o r­

ladelse. D u har anfort G runde t i l din R e t- foerdiggisrelft. D e m burde jeg ikke have fo r­

rie t. R u m m e t, siger d u , forbod dig ar fore B e v is e r, og Jou rn a le n s In d r e tn in g , ak vise G ib b o n s Pragm atijV hed, J o u rn a le n s egent­

lig e In d re tn in g tiender jeg ikke, saa meget veed jeg d o g , ar du og ovrige M edarbejdere fo r et A a r siden offentlig giorde det Lovte, at v ille ved AaretS Udgang 17 84 have anmceldt og recenseret alle i D a n m a rk udkomne S k r iv ,

ler, Skal

^{E ders}

Pefimbelser for ar

^naae

-tt

LA her M a a l, I selv ved Eders Lsvte forpligtede E d er at sigte r i l , vcere og anfees sorbet, hvor efter I bor dommes, kan D o m m en a ld rig falde ud r i l E ders Fordeel. N a a r man end­

og v il domme m ild t om Eders Opfersel, nodes man r il ar sige, ak Levret ikkun er g io r t , fo r strax ak brydes; Eders M rb o d ig h e d for Lsv- ter er alrfaa ikke stor, og Eders A g t for P u ­ blikum liden. Havde I vedblevet den lagte P la n , maatte jeg have tilftaaer dig, at J o u r ­ nalens In d re tn in g ikke tillo d , ar recensere G ib b o n , og la ng t mindre at solge h a m , som du siger, S k r id t fo r S k r id t ; th i M sm gden a f de S k r i v t t r , I have lovet «r recensere, er saa stor, at der ikke vilde blive P la d s t i l en Linie fo r udenlandske S k r iv t e r ; tager jeg der­

im od E ders J o u r n a lfo r mig, ogefrerfcerhvad I indrykke, og forsterste D elen fylder deumed, kan jeg ikke ligne dine Undskyldninger ved an­

det, end et fo rvild e t D y r s K rum sp rin g der qmgstelig ssger R edning. I fortcelle os paa mange S id e r t il megen O pbyggelse, ar uden­

la n d s ere udkomne Kobberstykker, der ere a f den Horde og B re d e , efter den M a n e e r o. s. v . I h a ve lo ve r, at de udenlandske S k r iv t e r , fom I ved flette Oversættelser a f udenlandske

Journaler

bekiendtgiore, sikulie v«re t i l Geist«

B § lig-

lighedens Tieneste paa Landet. Esterfeer selv de u d e n la n d s S k r iv te r , I have anmeldet, og dommer selv, om Gejstligheden kag bekym- re sig om eller nytte Mcengdcn a f dem. — S a g e n betragtet fra denne S id e , kund^ det ikke have falder dig vanskeligt at fo rM ffe dig R u m t i l at folge G ibb on S k rrd r for S k r id t. Let- teligen kunde du have overbeviist dig selv og Medarbejdere om, ar Opregnelsen afK o b b e r- stykkerne er de sieste Lasers ubehagelig, arMcsng- den a f de a n m a l-te udenlandffe S k riv te r er Uplanm essig, og at altsaa hverken hine eller disse burde have fundet eller finde S e d i E ders J o u rn a l. R egn nu efter hvilket R u m du derved havde vu n d e t, og du sVal fin d e , at du neften havde faaet P la d s nok t i l ar udskrive G ib b o n . "

R . B ro d é r du har R e t.

A . D e r falder m ig en Tanke in d . I have rim eligen seilet faa mange a f Eders B l a ­ de agter u d , at I ved Eders 17 84 lite ra riffe A a rs Udgang kunde indhente det forforme oz opfylde Eders Lovte. Forholder det sig ska­

lledes, kan jeg ikke negte d ig , at have R e t.

R . lLxrrerng ks ranAum. N y lig e n v a re vore M e n in g e r sag la ng t srg hinanden, at de

ik5e

2 7

ikke syntes at kunne forenes. N u sre v i fu ld ­ kommen enige.

A . D u eier virkelig en g y q iff R in g . D u er efter B e h a g synlig og usynlig. N a a r jeg iroer at holde dig , flipper du uformcerkt m ig ud a f Haanden.

R . Illc r a ^eram H va d du hav havt at udsatte paa m in Recension er ikkun

B le n d vcrk, ikkun a f S kye r opraarnede B ic rg e mod S a n d h e d ; der du derimod nu siger om m ig er en S a n d h e d , jeg fo le r, en B e rs m - melse, jeg tilegner m ig.

A . V e l vidste jeg:

<^ve c'elk un oan^ereux ^roilon

^eircare louan^e l

Ig e la s ! g v aii'emenr i l Zoranga I.e ^eu g ve l'o n L 62 raikon

M e n , ar Rogen a f den paa d it A lte r ofrende V ir a k havde varet saa strerk, a t den kunde trange ind r il din H ie rn e , der formodede jeg mindst. D e tte S å rs y n veed jeg ikke at fo r­

klare paa anden M aade end at den larve M a n d s A a n d , du besegle i S ta d e n , legemlig maa have besat d ig ; th i

'VVee leelc our Viernes in eac^ mirers l»re^ll»

L1in6 ro ourlelves, s6o^r eaela loreiK N V ice-

^norlrer 8 >vLklc,nell- im relb - or cs^riee

Der

D e t vcrrs som det v i l , V e ie n v i har for o s, er a ltfo r lang, r il ar v i kan opholde os i Kroerne:

N - D e r t i l har jeg er heller Lyst. M i t A rbcide har koster m ig alr formeger, t i l at jeg skulde opholde m ig ved B isa ge r. H o r n u :

" Ferste Tome indeholder iO C apitler. „ A . R e r sua.

R . " i . C apirel fra S . 1 - 4 Z beskriver A u gu stu s's og AntoninerneS R e g ie rin g ,

" og beskriver fyndigen den romerske K r ig s -

" magts In d r e tn in g , ogsivtter d e n ril^ O O O O

^ M a n d baade S o e - og Landm agt, og be- skriver fra S . ZO stl 4 g korreligen og geo.

" graphijk det romerske R ig e s Provindser, og

" fskger et Landkort med over den vestlige

" D e e l afden romerske V erden. 11. C a p ite l.,, A . H o ld i D ie v e ls S k in d og B e en . R . H va d er paa F c rd c ?

A . H s re r dr! ikke Lyden a f den ligesaa skurrende, som frygtelige B reending?

R . H a r du en S k ru e los?

A . B o m u ld h e r, at jeg kan tilstoppe begge A r e n e . .

R . N ye lig en v a r det en Forbrydelse jeg ikke vilde fere B e v is e r, nu v il du ved S k u m - kcrie berove m ig den tilkommende 2Ere. J e g sta l d«?be Lig med Lir eget S v K rd .

L8

A . J k -

2 9

A . Ik k e var der m in H e nsigt,

men

^jeg

fry g te r fo r , ar Tiden er spilde, der anvendes paa dine ligesaa mange, som grove F eils O p ­ dagelse og Giendrivelse.

R . S i g ikke; men beviis det.

A . T i l at overbevises om , ar S p ro g e t i det opliste er purrende og ffiedeslsst, der­

t i l behsveS ikkun at have A r n e , og t i l at over- rydes om , ar Jndholden er ikke den, du sag§

de, de rtil udsordres ikkun S in e . G ib b o n siger 06 selv CapirleS In d h o ld med disse O rd :

" KeiserdommetS O m fang og K rig s m a g t i

" Anroninernes T id „ og derom handler det ogsaa virkelige«.

R . Menneskenes Sandseredskaberi erL sorskiellige, og deraf flyd e r, arden ene ikke h e re r, seer, smager, lugter, seler, som den anden. — I Henseende t i l Jndholden maa du tilstaae m ig , ar der handles om det, jeg har sagt.

A.

J a , som B is a g e r, der tiene r il det forehavende T id s ru m s O p ly s n in g , der e r, fom allerede v iis t, ikke A n g n fli; men A n ro­

ninernes.

R . Herved v il jeg ikke opholde m ig lcengere.

J e g haster

til

der folgende, hvilket jeg er

vis paa tilgavns vil

^bryde

dit

^Hoved.

A.Lm

A. Du

finder dog vel ikke Fornsielse

i

a t plage og pine m ig?

R . D e r kan jeg ikke egentlig sige; men as sine Aarsager bor jeg ikke ffaaue dig. D u har h id in d til vcerer som en vorlig H in g s t, der hverken lystrer T s ile , S ta m g e r, S p o re r eller P i d f f . H e r v il jeg sinde Lejlighed t i l ad lorg- ge dig et B id s e l i M u n d e n , og en Sandscrk over R y g g e n , der nsk skal gisre dig spag.

A . D e n V e n d in g maa jeg m ale, ikke fo r a t trodse, men for desto hastigere at kunne maale mine Kroefter med det optrykkende UveirS Vcelde. T a e l, din rin g e , d in ydmyge, d in bange Tiener horer.

R . " i l . C apitel om det romerske R ig e s

" R o e lig h e d , og indvortes Lyksalighed r il A n -

" runernes T id , r il S . 9 4 . H er handles

" om den romerjVe R e gjerin gs Grundsoetnin-

" g e r, som anfor es men ikke bevises. ,,

A . J e g merker vel nogle S p ro q fe il, og

en

M odsigelse; men dermed har din Recensi­

on giorr m ig saa bekiendt, at hvor fcrle de end­

og ere, kan de hverken bryde m it Hoved eller indjage m ig Skrckk. D u sagde det 11. Ca- p ire l handler om det rom erne R iges R o e lig ­ hed , og du sagde tillig e , at der handler om

-den romerske Regierings

G run dsirtning er.

3r H v ilk e t er uu hvilket? G ib b o n , seer jeg, hand­

ler om det romerske Keiserdoms F o re n in g , og indvortes Velstand i A m oninernes T id . 0 5 rk r0 ru o n an6 im ernal krospsrir^ o5 r>le I^o- M2N E m p ire , in o5 rke ^nronines.

— J e g seer endnu in te t fry g te lig t, uden Det skulle v « r e , ar du ikke har oversat G ib b o n .

R . D e r har v i det. J e g har ikke over­

sat, men ved KririkenS H ie lp rettet og forbe­

dret Forfatterens U dtryk. G iv nu vel A g t, hvorledes jeg er kommet r il ar rette og forbedre G ibb on . J e g flu tte r saaledes: H v o r der ec F o re n in g , der burde voere E n ig h e d , og hvor der er E n ig h e d , der er ogsaa R oeligh ed ; a lt- saa burde Forfatteren istetzen fo r 0 n io n have skrevet I r a n g u i i i r / . Fsrstaaer du m ig?

A.

N e i, n a a d ig e H r.K ritik u s ! din

Vis­

dom

kan m in fattige Hierne ikke rum m e.

R . D e t troer jeg nok. D e n K r itik e r ikke har vårdiget sit L y s , betroet sine M yste ­ r ie r , aabner sin inderste H e llig d o m , s in e r, seer og fatter den ikke.

A . D u har R e t. S a a dybt ek

det

ikke m ig givet at skue. K ritik e n har ikke vcerek m ig saa gunstig; men er det tilla d t

at

bruge m in stakkels naturlige Forstand, kan jeg ikke

rroe ander, end at den gode Gudinde,

^{N y m -}

phe

Z2

ptze, eller hvad w att behager at kalde K ritik a , r r scrrdeles lu ne fu ld - eller og scrrdelks huns- h o ld e riff med sine G a ve rs Meddelelse. S k a l det vare tilla d t at behandle en F o rfa tte r- som du ved dens H ic lp har behandlet G ibb on , kan rnan faae ham t i l at sige hvad man lyster.

R . D e t tilstaaer jeg dig, naar dens Fors ffie re rkn iv bctroes uerfarne Hoender. J e g derimod veeb ar bruge dett faaledes, at jeg hverken bortffcerer fo r meget eller for lidet.

A . L«s engang endnu det C a p ite l, hvis In d h o ld du ved K ririke n s H ie lp har uddraget, vg fe e , om det indeholder det, du foregiver.

R . D e r g is r det ikke, men det burde indeholde der.

A . D e t er en underlig J rq a n g , du ledet m ig ind i. J e g kan hverken finde in d elles Ud deraf.

R . S a g d e jeg dig ikke n o k , a t jeg f f u l- de bringe dig i K n ib e .

A . K a n det, at vceve frem og tilb a g e , kaldes at bringe en i K n ib e , er jeg din ydmyge T ie n e r.

R . H s r da nu. K ritik e n er ikke dek, du anseer den fo r. D e n er kun ar anfte fos en Bk'lgetrceder. D e n tr«der Baelgene. D e

dybere Videnskaber, Kirkehistorien,

B i o -

g ra p h ie n , Fortolkningskunsten, ledsaget a f en uvedkommende F o rta le , Jou rna liste ne r o.

s.

v. rsre O rgelet, henrykke og fo rtrylle . A . V a n h e llig e r du ikke K rilik e n s M y ­ sterier, og det som er det verste, paa D a n sk kan ingen vanhellige dem. M e n vid dette:

Ydmygelse er a ltid g ru m , Foragr rung a t bsere, og leg dette t i l , for rer ak kiende d in forbigangne, ncervairende og rilkommendeSkieb- n e ; man forsynder sig ald rig uhoevner mod et Fruentim m er.

R . J e g har bersmk K r i t i k m , anviist den sit rette S le d , og det som er det v a n ffe lig . ste, ,eg har brugt den mestcrligen. D e t er a lt- saa saa langt fra , at jeg skulde frygte den, at jeg lvenim od har god G ru n d r il ae rroe og glce- de mig o v e r, at jeg er dens Y n d lin g og K ie -

ledcrgge. , -

A . D e t maa enhver tilstaas d ig ; men fo r visse Aarsagers S k y ld var det dig ud en tvivl raadeligft , ikke at stole formeger derpaa. D e n har unegtelig i hele Recensionen spillet dig en f « l S t r « g , og hvo veed, hvad den kan faae i S in d e at spille dig. Lad den i det mindste ligge nogen T id . I dine Hoender forekomm er den mig at vcrre en udpidss'er A g e r , der ikkun frembringer Torne og Tidsler*

C

R.

^{J k -}

§4

R. Ikke saa gold, som du forestiller den.

Seer du ikke, at jeg ncrsteni hver Linie har vidst at anbringe s«Le Beskyldninger, eller i det mindste Skumlerier.

A. Der seer jeg nok; men jeg kunde ikke indbilde

M ig, at

Kritiken billigede en saadan Op- fsrsel,

ligrsaalidet

som den McrNgde Sprog«

feil, Fordrejninger, skieve og

^{fa lffe}

Dom­

me, der

^stride

med dine Beskyldninger og Skumlerier om Fortrinet.

N. Du er ikkun en Sinke, dig tilkom­

mer altfaa ikke at tale om Kritikens Regler.

Saa hsit bor du ikke driste dig, om du vil vel fare; ^LrvurN Parva (iecenr.

A. Er det da ei heller tilladt, at beses hit lNoNulNenrum Lre ^erennius?

R. Med det Lys jeg har givet og vit give dig i Haanden, kan du besee det.

A. Jeg takker for Tilladelsen, og vik Med de« mig i Haanden givne Fakkel befare din Kritiks Gruber. Dog udbeder jeg mig som en Ngade ikke at opholde mig, uden ved de rige Ertsaange. — Jeg lader derfor det staae, at du paabyrder Gibbon at bevise dek, han ikke har paataget stg

^at

bevise f. Ex. den romer­

ske Regierings Grundstrtningerz at du vit

have

Z §

- j^an Dutde Aave takt oM ErachirNe, som vare uden for hans Plan o. s. v.

Efterat dU paa Vin Maave har anstrt - hvad det andet Capikel afhandler, legger drt t i l : " Materierne ere vigtige; Men korte-

" tig dg ikke Mindre end grundig afhanSs

^ lede: Saaledes dm den almindelig Vel-

" stand attftres blot et Sted af klimi tlill.

^ l.ib. z.z og afAristides 14de Tale- soM begge paa Set Meest smigrende og i overdreven

" lovralende Tone roest Sen almindelige

" Velstand^ —- Efter at Gibbon Hat an- fsrr omtalte Sted, ftgger hatt til: endffisnk den rheroriske og declamatoriffe Tone- font her synes at have Fortrinet- kunde dpvcekke

" Mistanke- er Log det vcestntlige dekaf fuld­

kommen overensstemmende med den historiffe Sandhed, og derpaa attfsres i en Notat Blandt mange andre Steder (fte

III. 5,) hvordethedee: ^Lt-donett-

lis provMLia — — — ^xrorunl cul°

tn virorumj morumgue sti^narinne,

6ine o^um, nnlli proviNciarum postlerennii, drevirergueitalm verius gvam ^rovincis._-

Naar nu det- du selv anferer af Tertullian-

vg det Gibbon forhen har anbragt af Columet

vg andre, rilleggeS, ster enhver tydelige«, at

du g is r Forfatteren U re t. — Anderledes forholder det sig ei heller med det du siger, ar Videnskabernes T ils ia n - omtales alleue i en N o rs . L<rs, hvad der findes S . 92, 93 og 9 4 og see saa vel t i l , om du a f de opreg­

nede F orfattere kan tillegge noget a f V ig tig h e d .

" S . 64 8 siger d u : ^ H a n som flittig cite-

" rer K ild e r , hvorledes haver han ikke lcesi,

" hvad S v c lo n iu s siger om D o m iria n u s Cap.

v i n ? M a a M e tiender han S ve to niuS selv a fO re v ie r lille m o n r ere. I^lzZfiArLri- l)U8 9VN4V2 urdiciZ ere. ,, H v o rfo r kommer du frem med dette: V e cd du ikke, at D o m i- tia n va r uden fo r Forfatterens P la n , og des­

uden siger han S . 128. D e t er overfledigt a t opregne A u g u s ii uvoerdige Eftermcend.

H v a d han altsaa anfsrer om dem , er allene for a t give sit S k ild e rie S k y g g e ; hvad du der­

im od siger, er ikkun u tid ig t S k u m le ris , der ik­

ke kan qeraade d in K r it ik t i l 2Ere.

S k ra p derpaa siger d u : " G ibb on b ru -

" ger flet ingen K r i t i k , fo rd i han ikke

" fslger S p a r r ia n u s ; men D io Cassius,

" der beretter, at D id iu s J u lia n u s den sam-

" me A fte n han besteg Tronen, lod anrette

" et prægtigt Giestebud fo r hans V e n n e r,

" der havde ophsiet ham derpaa, og havde

- ^ led-

" ledsager ham t i l P a la it. „ E t det rim e­

l i g t , at han har handlet anderledes? bad ham havevceret noksaa gnieragtig, a ld rig kun­

de det falde ham in d , strax at siede dem sov H o v e d e t, han ffy ld te a lt. D o m m e r m an saaledes, blive r det d ig , der ingen K r it ik b ru ­ g e r, og der lader dig altsaa ikke vel saaledes ar prale.

D e felgende ubeviislige og ugrundede B e ­ skyldninger og A ngreb v il jeg lade siaae sor desto hastigere at komme t i l et S te d , dereien- synligen reber den Uagtsomhed , hvormed du h a r lcest G ib b o n . S id e Z12 siger d u : " be-

" ffriv e s som scedvanlig, loselig det ro m e rffe

" R ig e s F o rfa ld mod Enden a f P h ilip A ra b s R e g ie rin g , og er det sindrigt nok ar sige:

" at fo rd i alle B a rb a re r sik ro m e rff B o r -

" g e rrcr, fik de ikke ro m e rff Tapperhed, da

" denne tabde sig i den store Masse a f M e n - neffeligheden: nu ikke mere va r Friheds-

" Aanden indsiuttet i de L§ S ta m m e r a f de

" rom erffe B o rg e re . — A tte r her er den gode G ib b o n utaknemmelig im od Ezechiel S p a n h e im , hvis Mesterstykke: o rd is

" manus dog faa overmaade haver hiulpct ham^

" ja vel grebet ham under Arm ene. „ A t ­ ter h e r , haver du lader en liden P a rtik e l a f

C Z Spån-

Spanbeims Aand styre din Pen, og ligesom gribe dig under Armene, havde du ikke falder saa sikiey en Dom. Gibbon anfsrer adskillige Steder Spanheim, og viser derved at han har last yg brugt ham; men at han derfor, og fordi du lader Gibbyn sige noget Pludder-, velsk er Utaknemmelig imod ham, seer ingen phen du selv, Paa det omtalte Sted S.

heskriver Gibbon ikke, men sc-mler i er Skil-- derie det han har sagt om het romerske Keisers doms Forfald, Disse ere haus Ord: Fra den Tid Romulus med en Haandfuld Hyrder Hg Omlsbere havde befastet sig paa Heien vetz Tibern, er allerede ti Aarhundrede fyclsbne, I de fire forste Aldere havde Romerne i Fat­

tigdoms arbejdsomme Skole leen Krigs- og Re- gierings-Kunsten: Ved disse Kundffahertz mandlige Brug og Lykkens Bistand havde de t de tre folgeyde Aarhunhredes Lob: erhverver Kg etuindffranketHerredomme overen M«ng- Le Lande i Europa, Asia og Aftica, De tre sidste hundrede Aar tilbragtes i eu tilsy­

neladende Velstand og indvortes Aftagelse.^

Mationens Dannelse afSoldater, -Avrigheds- personer og Lovgivere, som uygiorde det romer­

ske Folks Stammer, havde tabt sig i Men- Asteflsgtentz Mindelige Masse, og var blan­

det

het med Millioner slaviske Provineialer, som havde modtaget Navnet uden at udkaare sig romersk Aand, En Armee af Lejesvende, op­

rettet af Undersaatterne og Barbarerne paa Grcendserne, varden eneste Stand, som be­

holdt og misbrugde sin Uafhsengighed, De­

res selvraadige Valg ophoiede en Syrer, en Gorher, en Araber paa Roms Throne, og gav dem despotisk Magt yverScipionerneS Er­

obringer og Fodeland. — Var du af den Alder at du for en x!a§ofu8 OrdiUns skulde giore Regnffah for dit Udtog af det anforte, eller allene tage Construetionen og tyede det, du har ffrevet, vilde jeg ikke assurere dit arme begerne.

R. Det Indfald var arrigt.

A, Ikke faa arrigt fom Gienstanden«

der gav Anledning dertil besynderlig. Men NU til den anden Deel.

" Overhovedet siger du. sirap i Begyndel-

^ sen, er Historien, behagelig, ja mesterlig

"fo rta lt, men langt fra ikke saaletzes, at

" Erevier eller Tiklemont enten exe unsds

^ vendige eller at Kilderne med mere Kritik

" ere brugte, men vel anderledes og heleHisto-

" rlen maa vcere et Offer idr der moersdmme.

" Man kan. altsaa ikke andet

end

rose Gibbont

C 4 Ar«

" A rb e id e , men beklage tilsige, at den gruns dige M a a d e ar ffriv e H istorien paa, lige- saavel forsvinder i E n g la n d , som den er

" reent borte i de nordligere Egne. S te d e t

" tillad er os ikke at anfore mange U rig tig h e -

" der og ugrundede Anmærkninger. „

S a n d e lig en P ro te u s , en Camcrleon , et F ru e n tim m e r, ere ikke saa forunderlige Vce- sen er, som d u . E et er jeg dig dog megen T a k skyldig f o r , dette n e m lig , ar du har lovet ikke at anfore dine mange U rigtigheder og ugrundede Anmæ rkninger. M e n sig m ig , forend v i gaae videre, hvad sorstaaer du ved Le nordligere Egne?

R . H va d ffu ld e ' jeg fersiaae derved a n ­ d e t, end D a n m a r k ?

A . A ltsaa atter en u tilg iv e lig U billighed og U kyndighed, der ikke kan u n d ffyld e s med ander end din lange O p h o ld t

Tibet,

^{der gier}

L ig t il en Udlcending i d it Fsdeland. D u vecd altsaa ikke, at D a n m a rk har havt en

Gram,

en

Langebek,

en

Schorming,

e iff T e m le r og a n d re . og har endnu, ar jeg ik ­ kun skal navne een, der vcier op mod mange, cn S t tY M . Eftersees deres A rb e jd e r, v il man snarere domme, ak de have anvendt Mere F lid paa M a m ia lie rn e s S a m lin g og A n -

b rin -

kringelse, end paa B y g n in g e n selv. S n R i e - g e lse n , som jeg allerede ha r v ris t, ilde a t veere m ishandlet a f d ig , tor jeg vel ikke nnvne.

R . J e g har ladet ham vederfare R e t , Log rilstaaer jeg, at mineubestemteUdtryk onr K irkehistorien paa en v is M aa de berettige d ig t il, ar misrcenke den ham givne B e ro m m else;

rncu hvad siger du om den B io g ra p h ie , som ester hans B e a ie rin g er indrykket under N a v n

« f R re g e ls i V o rm s Lexicon. E r det ikke O r ig in a l?

A . D e t v il jeg troe.

R . J a hor engang, saaledes tale r han om sig selv — ^ B le v a f sin egen F ad er, underviist saaledes, at han i sit iA de Acre blev henssrr (som et S la g to ffe r) t i l K isb e n ­ havns U niversitet 17^1 a f en B a ccala ure o.

T o g A a re t derefter Examen P hilosophicum ,prs- vede paa at studere Theologien i G ru n d e n K irke h isto rie n ; Rcedsel, over at fsde den T a n ­ ke hos sig, at ville formindske A n ta lle t aflegem - lig Besatte i det ny Testamente, overtalede ham krastigen t i l ved Reiser og paa tydsike Aca.demier ar forstaae denne G r i l l e . --- - B le v vel imodtaget v e d K ic le r Academie, hvor han fortsatte den underlige V idenskab, K i r ­ kehistorien, der ikke sikurrer i H re rn e , naar den

C § in d -

°4*

/

Indbefattes uuder Theologien

Foruden sit eget, han hidtil havde ^levet^af, sik han endnu dpvter at leve paa. „ — ---

^ re d im u s ? an ^ u i -m a m , § iiri Lnm nia Ein^unr ^

A, Det maa jeg tilftaae er mere end originalt. Men nu til Gibbon igien. Du bebrejder Gibbon, at han ikke saa udforlig har handlet om de nye Platoniker, Ebioniter- Ne, Gnostikerne og Martyrerne som Riegel- sem Hertil vil jeg ikkun svare, at det dey var denne en Hovedsag, var hiin allene en Bisag. Denne forfulgt af Rettroende og Kiettere, opoffrede i Harme disse, og gjorde de fsrste tik Kiettere for ar overlevere dem i Justicens Hamder,- fom et Offer; Gibbon derimod rorlig og forumet eser sh.irsom afKil- derne og drak ei deraf, uden han havde Terst.

Forssiellen derfor imellem deres forssiellige Pla­

ner gier, at dcr adjectivum, som passer sig paa den ene, passer sig er paa den anden, eg at Bebrejdelsen- ei kan tresse Gibbon.

R» Men Asmus, du sidder hen i Taa- Z§L -— Du har desuden ei famlet paa Anees doter, du har blot kiget ind i Kirkefadrene Hg er ei saa sort som jeg af Stevet af de gamle Krem ker. Tal alrsaa ikke hen i Beiret. for

Mig. A. Bie

A, Bi? kun lidet jeg vil lade det voe- re nyk med ar anfsre en af dine Fordrejninger, dog her jeg rilfoie denne Anmcrrkning, ar hvad jeg forbigqaer , og har forbigaaet, skeer alle- ue af den Aarsag, ar Urigtigheden deraffaldey den ftrax i Linene, der vil lcese Gibbon. Drz siger; " Der kan ikke ncrgtes hvad Forsatte^

^ ren S. 2^r paastaaer, at m?d Christen-

^ dommens Komme forsvandt alle Kunster oz

" Hidenffaber. „ Dette paastaaer Forfat­

teren ikke, men han siger, at de Ehnstne maatte fiye og afffye Hedningernes Kunstey 0g Videnskaber, fordi de vare saa Lndvcevedo og stode i saa nsie Forbindelse med deres Ajguderje, ar de ikke kunde besatte sig metz hine uden at tage Deel i dette. Er dette ikktz Meningen af Forfatterens Ord ?

R. For sildig falder dette mig i Hinene;

men du her ei heller forlange, at jeg uden hlot leselig skal igiennemlebe en. saa letsindig Forfatter.

A. Jeg kan da med Sandhed sige, oz enhver som lakser Gibbon maa sige« at den Mangd? Pile, dnhar ladet fare ud mod ham, ere udbudte i B'inde. Ingen af dem har truffet Maalet; faa have ristet Huden, ingen hyr givet Saar, mudr? dodelige.

N r

44

R.

D a have de tru ffe t m ig ret vel.

A . S i g ikke d e t, men hellere, de have tru ffe t din Recension; th i det maa du vid e , a t hvad jeg har sagt om den, angaaer ikke d in P e rso n, og er ikke dig mcent. D e Ud­

try k derfor , der synes at imrrne sig og tresse din P e rso n, gaae la ng t uden om.

R . Saaledes har jeg a ltid tcenkt, men kroer d u , at jeg har fo rfe ile t det foresatte M a a l.

A . D e t skal jeg ikke kunde sige, da jeg ikke kiender der.

R . D a jeg opholdte m ig i T ib e t horde jeg ofte D a la ilu m a s T a le r t i l Folker. F ra det hellige Talested sagde han d e l, at han vilde stikke D o lke n i sit B r y s t , fo rd i D oden havde rovet ham en elsket P e rso n, fra samme S te d udbrammede og udbasunede han sine egne for- meente Fortienester ved mange Lejligheder.

D e t samme lod han bckiendtgiore ved T ry k ­ ken , at hele Folket kunde blive underrettet derom. In g e n L e ilig h e d , som tilbod sig, forstemmede h a n , at indprente det paa n y.

H e ra f larde j s g , og ved en S a m ta le han vardiaede m ig , overbeviisteS jeg om denne Hemmelighed. E n hve r kan blive anseet fo r en stor M a n d , der besidder adel D ristig h e d

nok

45

nok t il'a t flge' ved alle LeMgheder: jeg

er en

stor M a n d . J e g har erfaret N y tte n og S a n d ­ heden a f hans T a le r, og da jeg inderligen s li­

sker og halstangen eftersporer V e ie n , --- me gnogve ^o lu m

N ol lers liumo, vierorcz. viru m vo1irareg)er org»

forsommer jeg ingen Leilighed ar vise m ig ; th i det kommer ikke an paa sm det, man a n b rin ­ ger er sandt, men deri bestaaer Hemmelighe­

den, at man dagligen opviser noget nyt

eller

paa D a n f f : den nyeste S a n g bersmmec Folk meest.

8ie dominum ir>§snium6scri stuei^ne^sr artes

>^OQ ri§i6L8 6ocra modilirare 6s-csr.

A . J e g snsser dig et alcrdeligt N y ta a r med

af

en Hovedstadens A v iis ffriv e re s ikke m indre mærkelige end ypperlige O rd fo in in g . " J a ie n -

" nemdrukken a f din Lcerdoms Lyksalighed,

" ere disse onskende Tanker ved S lu tn in g e n ,

" og forestillende sordrister jeg m ig ved ny Leilighed at begynde med samme. D e r

" sartes alrsaa at sige: A t da jeg efter T id ,

^ R u m , Omstændigheder og JndskrK nknin-

" ger har giorr

mir

t i l m in Dsnsomme P a -

"

trons Erstatning, saa smigrer jeg mig

^med

" en

" En Heistsrket Rahoes yndest 0g stsrre On^

" derststning i dette og flere paafolgende Aar „ Endelig maa jeg largge t il: Jeg Legriber ikke selv, hvorledes jeg saalomge hak kundet opholde mig ved en Recension, hvori alting er bagvendt, og intet ret. Jeg seer Mig ikke istand til ak forklare dette paa anden Maade, end ved Hielp afLUcians herlige Lignelse: Det er gaaet Mig, som den, der er bidt afen gat Hund, hvis GalenffabS Forplantelse gaaer fra een til den anden, og det i det Uendelige,

Oe6ic dåne contL§io ladsm

^r^Ldit in ølures: licm §rex roku8 in

UtiiuS lcadis caUit 6c xorri§ine ^orci»

O

.

-

L L i

!

. ^ >

>

'' 'V .'

V

4 W

I

't^

!<-

" '

- r -

Z

^ M^-"

>>^{. .} -BL ^,