Træk af en Husmoders Virksomhed i tidligere Tid

Træk af ^en Husmoders

Virksomhed i tidligere Tid

Stil skrevet

af

Jørgensen,

elev

på

Forskoleseminarium

Vejle

Dagårdmandsdatteren Anna Jørgensen gik på Forskoleseminariet i Vejle

i 1893,fik hun og hendes kammerater som stileemne: »Træk afen Hus¬

moders Virksomhed itidligere Tid«. Så fik hun, dervarfødtogopvokset på Nørregård i Østerhoved i Givskudsogn, den gode ide at gå ind tilnabo¬

konenKarolineJepsenforatspørgehende ud.

Folk_ogKultur fik stilehæftet til låns afAnna Jørgensens datter,fru Else

Skern i Brønshøj. Vi fandt, ^at der her var tale om en levende genfortalt skildring, ogatdet varetfriskt initiativ, den da 22-årigeAnna Jørgensen havde taget vedat opsøge sin viden, ikke adboglig vej, men vedat gå til den gamle Karoline Jepsen.

Redaktionen.

Østerhoved, den 2. August1893.

IEftermiddagsvarjeg udeataflæggeenlille Visit hosvorgamle Nabokone

Jens Jepsens Enke Karoline. Hun sad og kardede med Rokken foran sig, hvorpaa hun spandt »Tøjerne«, eftersom hun fik dem kardet. Hunblev rød

ved min Indtræden, hun anede nok Anledningen til mit Besøg, da Moder

havdesagthende, atjeg kom vist foratfaanoget atvideom»gamleDage«.

Efter atjeg havde faaet en Kop (rigtig god) Kaffe med et Stykke brunt

Sukkertil, ogvi havde siddet^og talt lidt sammen om løstog fast, saabad jeg hende fortælle mig lidt om, hvorledes hun havde maattet arbejde for Udkommet, sidenhun blev Kone. ^-»Ja, damaattejeg bestillenoget andet

end Konerne nutil»Dags«, svaredehun; »en Sommer passedejeg 100.000

Tørv forenMand og25.000 for^enanden; jegmaatteselv baade lægge dem

paa Plads, rejse dem ogsætte dem i Stak. Samme Sommer spredte jeg 900

38

Elevernepå Vejle Forskoleseminarium 1894. Anna Jørgensen er nummer

fire fra venstre inæstbageste række. (Foto i Vejle KommunesByhistoriske Arkiv).

LæsMergel, hvorafjeg selv havde kørt enDel ud. Jeg har hellerikke sjæl¬

den staaetien MergelgravoggravetMergel oggjort mit Arbejde ved Siden af haandfaste _ogkraftige Mænd. Jeg havde det tit drøjt, menjeg havde kun Valget imellem atsulteog slide for Brødet. Det vari Aaret 1847, jeg blev gift; Aaret efter skulde min Mand med i Krigen, ogjeg maatte jo saa se at sørge for Udkommet. Vi havde et lille Sted, hvor der kunde holdes en

Ko, men der kunde jeg jo ikke faa Føden, jeg maatte ud blandt Folk for

at tjene noget. Jeg gik da ud at vaske for Folk, og det var især henimod Foraaret, at man holdt rigtig Storvask. I Marts 1848 varjeg næsten altid

ude for at vaske, saaledes vaskede jeg 3 Dage i Træk hos Tav lovs i Farre By, ogjeg, tilligemedPigerne, fik kun én Times Søvn hver Nat, vi skulde

blive_{oppe og}fyre under T øjet. Nogle Dage efter fødte jeg min ældste Søn.

-En Tid efter dødevor eneste Ko, detvaret haardt Slag for mig. Dagen efter kommerjegsaatil Skærhoved, hvor jeg tit kom foratgøreArbejde, og Jomfruen siger da straks til mig: »Jeg synes, Line ser saa sørgmodig ud, hvaderdergaaethende imod?« »Ja, jegmaa nokværebedrøvet«, svarede jeg, »Jeg har mistet minenesteKo«. Hungaardastraks indogfortæller det

til Herren,og da det blev bekendt, saa vardernok af Gaardens Folk, der

vildehjælpe mig.-Dervar enSnedker, hangavmig 2 Mark,oghanhavde

fire Svende, de gave mig hver 1 Mark. Pigerne skillingede ogsaa sammen og gav mig ^en Skærv, og Herren var da ikke den, der gav den mindste

Skærv.-Jegfik saa mangePenge, saajeg kunde købe en Kvie, saa kunde jeg da have Haab om snart at faa Mælk i Huset igen. ^-JaFolk vare gode

ved mig. - Jeg fik Lov at malke Faarene paa Skærhoved, naarjeg vilde

haveUlejlighed dermed, ogdetvarnokUmagenværd, skønt dervarlangt

op i Marken til dem,jeg kunde have en 3-4 Potter Mælk af dem om Da¬

gen. Det var slet ikke noget let Arbejde selv at malke dem, ^{men naar}jeg

holdt mit Knæ for Brystet af Faaret ogvenstre Armover Ryggen paå det,

saa kunde jeg dog nok holde det, mens jeg malkede med højre Haand,

skøntdetvarstoreogstærke Faar.

Tiden gik, ^og min Mand kom hjem, ^men der kunde jo ikke ^være Tale

om, at vi kunde faa Føden paa den lille Ejendom, saa han tog derfor ^en

PladssomAvlskarlenMilsVej fravortSted.-Manskulde jomene, athan

kunde have faaet nogettilovers af sin Løn til Kone og Børn, men han var snavs, han drakogkunde daarlig faa Pengene tilatslaa til til sig selv.-Jeg

maattejo derfor blive vedat hænge i for Føden og varnæsten altid ude. -

Da Børnenevar helt _smaa, maattejeg jo saasende dem hen til engammel Kone, derskulde selidt efterdem, mensjeg^varpaaArbejde,^ogjegløb ^saa hjem om Middagen for at give den mindste Brystog de andre Mad. -De

maattetidlig vænnes til at skøtte sig selv, de smaa Væsner, og min ældste Drengvar stolt afat kunde faa Lov til at gøre rent, naarMor var ude. -

Naar han saavar færdig med atfeje og strø Sand, saa satte han sig ganske rolig ned ^paa en Stol og betragtede sit Værk, som om han vilde sige: Nu

skal jeg være en pæn Dreng og ikke træde Sandet ned, til Mor kommer hjem til Middag. Hanvar ogsaa engodDrengved sin lille Søster, den yng¬

ste afBørnene, men hvorledes forstaar en lille Fyr paa 4-5 Aar at passe Børn? Den lille Pige blev da ogsaa en Krøbling for hele Livet, fordi hun manglede det nødvendige Tilsyn. En Dag^-det varfør hun kom til atgaa

ene-varhuntrillet ned afHavegærdet,oghun fik da Hoften af Led, hvor¬

forhun_{maatte gaa}vedKrykke til sin Død.

Dadine BedsteforældrekomtilØsterhoved, komjeg tilatgaamegethos

demomSommeren. DinBedstemoderpassedealtid selv Huset (og Maden),

menhunholdt ikkesaamegetafatgaai Marken, hvad hun slet ikke havde

været vanttil. Hun havde i sinPigetid haft sin Tidoptaget medindvendigt Arbejde, ognaarhun havdenogen Tid tilovers, saakniplede hun, hvorved hun fortjente sig nogle Lommepenge, da hun nok kunde faa Afsætning til

sine Arbejder. Da hun blev Kone, var derjo ikke stor Tid til sligt, for

skønt de kun havdeen5-6 Kør,saa varderaltid nokatgøre i Huset medat holdeVærelserne iOrden, lave Mad, kærneoglave Ost, bryggeogbage, og

40

naar derblev_nogen Tid tilovers til Haandgerning, saa varderjo Arbejde

nok med atkårde _ogspinde til Tøjogtil Strømper. Dog iHøstensTidvar din Bedstemoder da heller ikkebange foratflytte Kørogtrække dem udog

ind, og Hestene passede hun da ogsaa; dem var hun især omhyggelig for,

»for de har detsaastrængt,de stakkelsHeste«, sagde hun tit.-Din Bedste¬

moder var meget god imod mig; Jørgensen gav kun en lille Dagløn, det højeste man kunde faaom Dagen i disse Tidervar 1 Mark og 4 Skilling,

»menjeg skal nok hjælpe med hvad jeg kan«, sagde hans Kone, oghansaa da heller ikke skævttil, atjeg hver Middag gik meden god Portion af den tiloversblevneMadtil minesmaaderhjemme.-Jegkundeogsaanok holde mig vedlige med Brændsel ved at sanke Pinde i Skoven, som hørertil din

Faders Gaard: denGangvarderjoogsaameget mere Kratog Ris, end der

ernu. Om Efteraaretgikjeg udatslagte. Jeg kunde nok faanoget atbestille dermed, da man næppe betroede nogen anden der paa Egnen end mig til

det Stykke Arbejde. Det^varikke faa Steder, atjeg slagtede 10 Faar^paaén dag, ogdetvarjo ikke alene endt medat tageLivet af demogflaa dem, jeg

maatte ogsaa hjælpe til med at tage Indvoldene ud og rense dem, hakke

Kød_og lave Pølser. -Jegblev da heller ikke saa daarlig lønnet derfor, det

varikke saa sjælden, jeg efterensaadan DagsArbejde fiketFaarlaaroget Stykke Side ogRyg medhjem, idet jeg maattegive Løfte omatkommeog

hjælpe til medatsalte Kødetogkoge Lagedertil.^-

Om Vinteren havdejeg en lille Hviletid, en Maanedstid førogefterJul,

ogjeg kunde joogsaa noktrængetil athave den Tid til min egen Raadig-

hed forat lave mit egetogBørnenesTøj. ^-Detvardaikke^saasjælden, jeg gik til Vejle, ofte medenSkæppe Korns Vægtpaa Ryggen, mendet gjorde mig ikke noget. - Jeg skulde saa altid ind at besøge Amtmandens, mit gamle Herskab, ^og de ^vare altid gode ^og venlige imod mig, de vidste

saamænd ikke, alt det gode, de vilde gøre mig. -Jeg havde jo ogsaaværet hos dem i adskillige Aar, ogda jegsaa kom derfra, saa skaffede de migen Plads _{paa en} stor Gaard, hvor de kendte Bestyreren; der blev jeg Hus¬

bestyrerindeog varder i flere Aar. Duseraltsaa nok, atjeg har kendt bedre Dage end disse, jeg før fortalte dig ^om, dogvarjeg heller ikke bange forat tage fat den gang,jeg undsaa mig f.Eks. ikke forat gaamed Pigerne ud at malke, skønt Herskabet vilde have syntes underligt om det, hvis det var kommen_oghavdeset mig i Malkedragt. Noget andetvardet joogsaa, naar dervar Selskab_paa Gaarden, hvad der jo ikke var saa sjælden, saa maatte jeg joværei Stadsen.^-

Jegfikdet Gudskelov godti min Alderdomigen, damin første Mandvar

død, ogjeg blev gift med Jens Jepsen.^-Hanvargodimod mig,ogvi havde

vortjævne Udkomme; nogle af de bedste Minder fra den Tid er, naarvi

om Aftenen sad ved Tællepraasen, oghan læste højt for mig af Ingemans

Romaner, mensjeg kardedeogspandt.-Jegersaamændtosset nok endnu tilatsidde_oppe til Kl. 1-2omNatten, naarjeg kan faa fat i^en god Bog.^-

Saa _gaar Tiden saa hurtig for mig, og det er jo da ogsaa en behagelig Adspredelse; man kan da altid blive lidt klogere vedat læse saadan et og andet,hvadmankan faa fatpaa«.-

Imidlertid vardet næstenblevet Aften, ogidet jeg pakkede Sytøjet ^sam¬

men, takkedejeg for hendes livlige Underholdning^og lod ^en Bemærkning

falde _om, at det vist ikke var for tidlig at komme hjem. Og idet jeg tog Afsked med hende, takkede hun, fordi jeg vilde besøge hende, og tog det

Løfte afmig, atjeg maatte komme indenfor hos hende igen, naarjegatter kom til Østerhoved.

Summary

Aspects

of

Housewife's

Former

When AnnaJørgensen,the daughterofafarmer,wasstudyingatatraining school forinfant

school teachersin1893, she and her fellow studentsweregiven theessaytopic »Aspects ofa housewife's activitiesinformerdays«. She, whowasborn and bredon afarm in Jutland, then hitonthegoodidea of visiting her neighbour, Karoline Jepsen, in ordertoask her questions.

Folk_ogKulturborrowed the exercise book from Else Skern, Anna Jørgensen's daughter. We thought itwas avividly reproducedaccountand found that the twenty-two-year-old Anna Jør¬

gensenhad takenafresh initiative in visiting the old Karoline Jepsen.

42