Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Ekkard, Fredrik.

Titel | Title: Nogle Oplysninger over mine Haandbøger om

almeennyttig Kundskab og dens Litteratur, tillige med nogen Efterretning om mine

Studeringer og litterariske Hensigter, for dem, der ikke kjende mig.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Sebastian Popp, 1789 Fysiske størrelse | Physical extent: 32 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

om sine

^Haandbogek

130020343061

. X

i

.

^ .

<>.

v .

»

- / ^

i»

I

< 'v

L

s

>

/ '

/ «

/ »

i ' '

' ^ ., i

-. /

>

.,!

>,

^/

«

/> ' - <

V

>

7 ^ >'/r

.'' i ' - v,

. V

O p l y s n i n g e r

over mine

H a a n d S s g e r

om almeenWttig Kundffab og dens Litteratur,

tillige med

nogen Efterretning om mine Studeringer og litterariste Hensigter, for dem,

der ikke kjende mig,

ved

V . F r e d r i k E k k a r d .

1789 i ChrisiMaaneden.

Kjobenhavn, hos Sebastian Popp.

(Salges m Understottelse for en Enke med tre Dsrn.)

ZEre, offentligen at roseS af tvende forssjel- lige Recensenters, jeg aldrig havde den LEre at tale med, eller paa anden Maade med dem at vcrre i no­

gen Forbindelse. Alligevel kan ingen meer omhyg­

gelige« spore efttr sine egne Bagers Mangler og Pletter, end jeg se:v gjor; hvilket jeg tilsircekkeligen ffal bevise > saa snart jeg faaer Stunder til at ud­

give de belovedt Tillceg og Rettelser, som littera- riske og historists Beger ncesten hvert Aar trcrnge til^

hvis de ikke for Kjsberne ssulle blive ubrugbare Imidlertid tsr jeg ikke lade mine Lasere i Uvished om, efter hvilke Grundsætninger jeg udarbejdede Haandbogen; hvilken Brug Kjsberne bor gjsre af den; og hvilke Slags Fortsættelser eller Rettelser jeg lover dem, som ville udvide deres Kundskab om almeennMige Gjenstoender, og de allernyeste, brugbare, eller vgsaa feilfulde, B^Sger og smaae Gkrivter, samt om de nyeste Scribenteres Lev- nets-Omft«ndigheder og Skjcrbnet

As D»

4

Da det ikke er mueligt, at alle Lcesere, der blot blade i en Bog, isår naar den forst er udkom­

men, ligesaa fuldstændigt som en Forfatter selv, allerhelst een, der i mange mange Aar haver ponset paa sir System, kunne opspore alle hans Grundsæt­

ninger, han fulgde under Arbeidet, og liqesaa tyde«

lige som han selv, forestille sig hans Tanke-Systems hele Sammenhang: saa ffylder jeg selv mine Lasere et Regnskab, ingen anden kan give dem, om de aller, fsrste Anledninger til alle mine Studeringer, som indeholde Grunden til mine nuvarende Sysler. La­

sere, som letteligen kunne kjedes af deslige torre For, tcellinger, ^{m a a e} jegs omhyggelige« bede, ikke at lase Folgende; da det er sjensynligt, det alvise Forsyn havde ikke bestemt mig til den ZLre, at ffrive for

deres MoerffaS.

Isald Kiendere ikke ville tilstaae, at alt hvad som er videnskabeligt, i sig selv haver saa meget Til­

lokkende, at man aldrig kan unddrage sig dets Fri­

stelser, endstjont man uophsrligen maae bsde for denne Vellyst: saa kan jeg ikke gjore Rede for, hvor­

ledes jeg, idetbsotiffe SsnderJydland, hvor jeg sodtes og nod min fsrste Opdragelse, kunde falde paa det eventyrlige Indfald, at ville lare mcer, end mine fromme Forfadre havde vidst. Allerhelst, da mine

mine nwste Paarsrende gjorde alt hvad de kunde, for at qvcrle min Videlyst; og da jeg tidlig nok erfarede, at vor davcerende Negjering aldrig uuderstottede dem, der lagde sig efter hejers Kundskaber, end der udfordres til en Examen i de tre VrsdFacultoeter, allermindst naar hine vare Indfsdte. Da jeg fod­

res, v,r der neppe en eneste almeenn)>ttig-lsrde Bog i den hele lille Fcrstning, hvor jeg maatte frem­

drage mine fsrste 15 Aar. Thi min Moders Fader, min fsrste Lcerer, ejede siet intet, uden Exegetika og Homiletika; endogsaa hans Barndoms Skolebsger havde han da ikke mere. Da han var stokblind, larde han mig mundligen de latinske Paradigmata, og paa faa kjcerlig en Maade, at jeg snart fik jLyst til, at lcere dette Sprog, han sagde mig, maatte lcegge den fsrste Grund til mine Studeringer. Men da havde vi nu ingen etymologisk Ordbog, hvorudaf jeg ssulde lcere Ordene, efter deres Slagtjkab eller Familier, for des lettere at samle et fuldstcendigt Forraad i min spade Hukommelse. Da jeg allerede var over 4 Aar gammel, og smerteligen fslede denne Mangel, der standsede min Flid: tiltiggede jeg mig, af en Hus-Informator paa naste Landsbye, OllaiU lidium memm-ialem, og begyndte saa at'loere uden­

ad; hvorved min Moders Fader maatte hsre paa,

A Z om

6

om jeg rigtigen udtalebe, vg min Moder maatte for­

hore mig efter Ordenes Orden i Bogen, siden ogsaq uden for denne Orden. Men, sandt at sige, jeg fandt dog ikke saa meget Behag i, at lcese saa mange fremmede Ord uden Sammenhang, som jeg havde fundet i, at hsre min Angelske Goldamme eller Bar­

nepige fortcelle Mellemalderens eventyrlige Historier«

som gjorde mig det Danske Sprog saa kjcert, at jeg endnu ikke haver forglemt hiint Vaas, endskjsnt jeg siden lcerde saa mange vigtige Ting i fremmede Na­

tioners Sprog. Imidlertid havde hiint kjedsomme- lige Udenadlcrren hos mig den Virkning, at jeg i mit 16de Aar, da jeg maatte undervise Bern i Latin og Fransk, fulgde min senere Franske Lcrrers Methode, blot at lade dem lcese cursorijkt, og i Sammen«

hcenget at gjore dem opmarksomme paa Talemaa- derne, uden at qvcele deres sunde Menneske-Forstand peb lange Nader usammenhængende Ord.

Fra mit 7de til 9de Aar blev den Latinske Grammatik, ved en anden Lcrrer, mig saaledeS ind- skcrrper, at jeg siden aldrig glemde den: men fra den­

ne Tid til mit ?5de Aar larde jeg intet videre, uden det Franske, samt det HFj-T)>dste og Nederland- ffe; hvilke sidste begge Sprogene jeg blot dyrkede ved Isning, uden at kjende noget til deres Grammati­

ker

ter eller Orbbsger. Z det Franske vilde man heller ikke give niig nogen Ordbog: men overlod det blot min Hukommelse, at gjemme alle de Ord og Tale- maader, jeg dagiigen larde. Imidlertid fik min lille Fastning, isteden for det forrige Invalider-Garnison, gevorbene Tfdsle Barailloner; og nogle af disses oplyste Officerer haver jeg min videre Uddannelse at takke for. Thi da fik jeg allerfsrst fornuftige Bstger at see, hvoriblandt en af de fsrste vor Hol­

berg var, siden Richardson, Fielding og Rabener, samt den guddommelige Gellert. Jeg lasde Reise- hestrivelser, og isoer militarist-topographiste Ver- ker: da mit Hjerte blot higede efter den Alder, hvor

jeg kunde vise mig Kaarden og Feldtegnet vcerdig.

Men mine Paarorende fijoelvede for, at et Men­

neske af den allermageligste Stand (kruses conlu, mere narus) skulde lobe Fare at drcebes af en Russis?

Kugle, man denne Gang betragtde som den forst«

Fiende, der vilde angribe vort Fodeland. Min Moders Fader beklagede is«r, at jeg lagde mig efter saa unyttige Ting, som fremmede Landes Kund­

skab; da jeg dvg, som Prcest, kunde ade Fodelan- dets Fedme, uden at bekymre mig, mere end andrs Creaturer, om den hele Verden uden for Landsbyen

Af

samme Aarsaz skulde jeg siet intet L.qndcaart

A 4 have;

8

have; og endstjsnt jeg sparede mine Lomme-Skil- linger, for at kjobe nogle militarist»topographiste Carter og Planer, blev dog Kjobet til intet gjort, fordi Skillingene kunde bcedre brugcs. (Des varre!

Ungdommen kjender nu en anden Brug, iscrr paa Tydffe Universiteter.) Alligevel var Mangelen paa Hjælpemidler ikke tilstrcekkelig, ar qvale mit Hjerte«

lag til Krigs-Standen. Jeg aftegnede alle de Pla, ner, jeg fik til Laans; og saa slette de end maatte udsalde, da ogsaa Instrumenterne til Tegningen manglede: saa kjcndte jeg dog denne Gang Egnene ved Rhin Srrommen og i Flandern saa godt, som Egnen omkring min Fsdebye.

Midt under alle hine selvvalgede Sysler m«r- kede jeg alligevel, at alt, hvad mine gode Officerer kunde meddele mig, aldrig kunde slukke min uslukke­

lige Torst efter Kundstab; og for at tilfredsstille denne, lod jeg mig overtale til, at studere i Altona.

Thi, omtrent siden mit iode Aar, eller siden jeg kunde ffikkeligen ssrive, og forstod 5 Sprog; havde jeg allerede begyndt, at sanke Boghandler- Rata- loger, samt at optegne alle Bog-Titler, jeg i audre Boger fandt anfsrede, — i Haab om, at finde dem alle uden for min Fodebye, og saa at la-se mit hele Li»

igjennem, saa snart jeg kunde blive Officeer, og da

uden

uden for Parade,Timerne fik tilstrækkelig Stunder til Låsning. Men, deSvcerre! saa mange, og tildeels kostbare Boger fandtes da endnu ikke i mit Fsde- land; endnu mindre i Kiel end i Altona. Snart higede jeg altsaa efter, at komme til G^tnngen:

men dertil vilde ingen give mig den allermindste Un, derststtelse; allerhelst da jeg var saa årlig aterklare, min Samvittighed vilde aldrig tillade mig, at gjsre Eed paa vore Confessionsboger, og endnu mindre, at vanhellige Sakramenterne ved, at tage Betaling for sammes Administration. Zeg vendte altsaa til­

bage til den eneste Stand, jeg elskede af Hjertets Grund, og gjorde denne Eed, jeg var besluttet til at forsegle ved min sidste Blods.Draabe, navnligen, naar Fædrenelandet krcevede det, at opoffre Livet for Dannekongerne. Men denne Gang gik Befordrin­

gen ikke saa snart, som i min fsrste Ungdom; og mine Paarsrende umagede sig atter for, at redde Min Sjcel fra en Stand, som de holdt for uhellig.

Den lille Understsrtelse, de tilbsde mig, (da jeg for Resten allerede nogenledes kunde ern-ere mig af 6 Sprog, jeg havde filttigen dyrker,) fristede mig en, delig, for Alvor at danne mig til Lcerer-Standen , det Philosophiae Faculrsr, hvor man tillige dyr­

ker de almennyttigste Videnskaber, Kundskaber og

A 5 Sprog,

IT

Sprog, og cn Lcerer, der forstaaer mere end een af Delene, mindre kjcdes ved det selvsamme halvaar- lige Foredrag. Jeg valgde da Leipzig, som virke- ligen er det fordeelagtigste Universitet for Privat- Docencere; da de fleste aldre Professorer ere rige og magelige, og endeel rige Stndentere ligesaa gjerne betale en duelig Privar-Larer end en magelig Pro­

fessor. Men, foruden mere Grås? Sprogkundskab, og Nomerj? Lovkyndighed, jeg allerede i Altona hav' de lagt mig eftcr, lcerde jeg ber ingen almeennyttig Videnskab eller Kundffab, da disse endnu ikke dyrke, des i dct galanre Leipzig. Da En af mine Paars«

rende, af bar Skjsdesloshed, ikke til den belovede Tid sendte mig det Fornodne til min Promotion, forlod jeg endelig Leipzig, privatiserede et Par Aar i Altona; og blev endelig, paa en Reise i Westfa-

len, opmuntret til, at studere i GMingen, hvor jeg dog tillige nod den Frihed, ligesaa godt som an­

dre Privat-Lcerere, at anmelde mine Lektioner i het Tydffe Lections-Katalog stden I77Z» Denne Gang yar jeg i mit 29de Aar, og havde endnu ikke fundet LejUghed til, at lcrre noget mere Brugbart, end mine 7 Sprog, samt de smutte og antiqvariske Kundffab^, leg havde dyrket i Altona og Leipzig.

M ftrst begyndte jeg at lergge mig efttr alle Na­

tur-

tuvkundstabens Dele, hvortil jeg i Bibliothckct, samt hos nvgle Larere, fandt alle fornsdne Hjalpe»

midler; oa sidcn efter de Politiffe Videnffaber og Historiste Rundstaber, som vel ingensteds saa fuld-

stsmdigen og grnndigen foredrages, som i Gsttin- gen- Da jeg i det Historists Fag iscer lagde mig efter Statistiken, samt naturkyndig og topogrg- Phist Iordbestrivelse, hvortil min forste Ungdoms Kjarlighed nu paa ny blev opvakket; og jeg nu forst ved min Flid forhvarvede saa meget, at jeg c,,' delig kunde anj?a^e de til djsse Kundskaber nlind- V«rlige Haandb^ger, som jeg da ved mine dagligen nysforhvarvede Kundffaber ffrivtligen forsgede: saa ind^aae jeg tydeligt nok, at det ogsaa kunde vare behageligt, at tjene Fædrenelandet i det Camerali- stiste Fag, hvor jeg vist mere kunde gavne, end blot ved litterarij? Aunds?ad. Men en tyve Aars Kær­

lighed for denne sidste vandt alligevel Sejer over hiint rigtigere Overlag, Egennyttig havde jeg al­

drig varet, ifald man ikke v-l kalde mig saa, fordi jeg ved mine Kundskaber og Arbeider skrabede ar for- hvarve V^ger; og dette Bog-Kjsben sc!v havde, fra min forste Ungdom, vannet mig jil den yderste Tarvelighed: saa at jeg var sikker paa, jeg kunde Med ligesaa megen Fornsjelse,^ for deu halve Log rjeq

le

tjcne i et Bibliothek, fom om Staten vilde give mig dobbelt Lon for, at jeg ssulde forlade mine aller- kjcereste Ungdoms-Studia, og paa mine gamle Dage

begynde at aagre med Cameralistiffe Kundskaber.

Hceldigviis erfarede jeg da, at endelig i mit HSde- lands Kongestad, (et OpholdsSted, jeg siden min Barndom havde loengt ester, for at udvide mine Kundskaber,) et af de stsrste Evropaiste Vibliothei ker stulde aabnes, hvor jeg, ligcsaa godt som i Gst-

tingen, kunde flukke min Kundstabs-Torst, uden lcengere at nodsages til at tjene udenlands- Dette Maal haver jeg naaet, og finder nu ingen Aarsag at sortryde paa min TidsSpilde i Gottingen, hvor jeg i iz Aar uddannede mig til Fædrenelandets Tjeneste.

I det LEldre og Sjeldnere tor Gsttingens Bibliv' thek langt fra ikke maale sig med Dannekongernes seldre Bogstat; og den forrige Mangel paa nyere udenlandske Boger kan nu snarere blive opfyldt, tnd under en langsommere Administration.

Syntes jeg hidtil, lidt for vidt at udfvave i denne Fortoelling om mine Studeringer, faa kommer jeg nn Maalet ncrrmere. Jeg havde ncevnlig alle­

rede 176Z, da min uforglemmelige Geutz og jeg i Altona studerede sammen, det uhyre Indfald, ar vi

heSSe, la« snart vi kunde forenes i Hovedstaden,

vilde

bekjendte B^ger-Sprog stulde indbefatte alle de (L>rd og Talemaader, der indeholdt noget viden«

skadeligt, philosophiae eller ethisst Begreb;

hvortil jeg vilde levere alt som er antiqvariskt, historistt, topographistt og litteraristt, tilligemed alle de celdre Ord, hvis Etymologis kunde tjene ril nyere Ords og Talemaaders Forklaring; og det Poetiste skulde ikke vcere udelukt fra min Plan.

Geust derimod stulde, med sin msnfteragtige Tyde­

lighed, i mueligste Rorthed, ligesom jeg ogsaa vil­

de gjore i mit Fag, forklare alle mathematiste og physlste Begreb; samt i dagelig Omgang meddele mig sine skarpsindige Bemærkninger over ethiske Gjenstander: siden han da allerede havde mere Til­

bøjelighed at omgaaes Mennester, iscer af dcn store Verden; og jeg mere foretrak Studeer-Kammeret«

Eenrum, og forresten blot snstede at omgaaes Men­

nesker af min Stand, der maatte vcere saa ligefrem, som min Ungdoms Venner, Officererne og Studen­

terne. — Vel syntes Geutz, min Plan var den uhyreste, der kunde tankes paa, allerhelst for et fat­

tigt Menneske, som ingen Udsigt havde, hverken at komme til Gottingen, eller under et Regiment i Kjs- benhavn; thi mine Velyndere i Krigs-Standen vare

blot

54

blot t det'ukultiverede Nendsborg. Alligevel stt«

skede han mig til Lykke > hvis jeg ved Utrættelighed kunde Naae et Maal, som for enhver anden, mere betænksom og magelig Mand/ maatte vcere afssrcek- kende. Jeg begyndte alrsaa, af aldre dg nyere Doger, iscer af Engelste og Franste, samt af ixi nyeste T)?d??e, hvor denne Gang den populare Phi- lossphie forst kom i Vejret, og af mine aldre Vens ners, latinernes Boger, at sanke alle foromtalte Begreb, samt smukke prosaiske og poetiske Udtrak, is«r lignelser og satiriske Trcek, som endnu lces- viis findes blandt mine andre Samlinger; endffjent

jeg siden hyppigere samlede antiqvarijke, topogra- phiste og litterarisse Begreb og sammes Forklarin, ger. Fandtes der Forster eller Herremcend, dee ligesaa meget vilde anvende paa psychologisse For­

sag, se^m paa physisse og chytnisse Experimenter;

eg havde jeg, fra hiin Tid, strax havt alle de Ord­

bøger og andre daglige Hjcelpeb^ger, jeg forst saa sildiger kunde anffasse i Gottingen: saa troer jeg dog, j' g havde for lcenge siden leveret jen Prove paa min uhyre Plan til en almindelig philosophist« lit- terarist' og philologisk hiftorij? Ordbog, som langt fra ikke ffnlde blive det samme, hvad den nye Teut- siche Enc^clop^die er; men noget Rortere, hvoe

jez,

jeg, for Fuldstændigheds'Skyld, oftere vilde have henviist til mange andre bekjendteBFger, istcdei, for at udskrive samme, som mine fleste encyclope-

dististe

Forgcrngere have gjort. Za, vat jcg endnu tryg for, at min hidtil iagttagede Diat, samt den Omstændighed, at jeg aldrig haver havt nogen be^

tydelig Sygdom, kunde love mig et Liv ovcr 6oAar:

saa vilde jeg vel endnu for Alvor tanke paa, i det

Mindste

at udgive en Pr^ve, som enten kunde vej­

lede en ung Mand, der med mere Hcrld end jeg, vilde vove at arbeide efter min udtcenkte Plan; eller ogsaa kunde gjsre mine uhyre Samlinger brugbarcre for en anden Landsmand, der kunde have Lyst til at blive min Arving i det Litterariffe, som jeg agter at skjenke til en ung philosophijk Philolog og Hi­

storiker.

Den forste Fslge af hiint uhyre Indfald var, at jeg ved alle Lejligheder tilkMte mig Bs5ger af alle Videnskaber og Rundstaber, ifald deres Priis ikke oversteeg min Formue; og Fordelen af benns min Ejendom var, at jeg ikke behsvede at udssrivs noget af samme, men blot gjorde Tegn ved alle Steder, jeg vilde bruge til Mine Hensigter. Saa^

danne betegnede Bsger og sMaae Skrivtsr findeS tustndeviis i Min Bogsamling; og endffj?nt jeg ru-

sinhs

i6

sinde Gange haver maattet lide'Penge-Manges, un­

dertiden ogsaa Brod »Mangel, for^ikke at undvare disse dyrebare Hjælpemidler til mine Hensigter, haver bog det algode Forsyn saa lange bevarer denne min eneste Skat i Verden, at jeg nu endelig tor haabe, uadstilt at efterlade den, enten min litterariss Ar­

ving, (ifald jeg er saa haldig, at trcffe saadan en Mand, som jeg onffer, blandt mine dyrebare Lands­

mand,) eller ogsaa s^m Grund-Stiftelse til et offent­

ligt Bibliothek, allerhelst i det hadervardige Nor­

ges larde Hovedstad (gid jeg turde endelig sige. Uni­

versitets Stad!) Trondhjem: da mit dyrebare KjS- benhavn nu ikke tranger til flere offentlige Biblio- rheker, og mine speciellere Landsmand, Spnder«

Ilderne, endnu ikke finde Behag i, at strabe efter Lårdom. I alle mine Boger, jeg haver aldeles gjenncmlast, ere ikke alene de betydeligste Lr)?kfeil, ogsaa mange Srammaticalia, rettede: men isår mange Tusinde andre Leil eller Mangler, i Hen­

seende til bestemte Udtrak, de egentligste og rig­

tigste Kunstord for enhver Sag, alle Scribenter- nes og Kunstnernes fuldstændige Navne, TT.M- beds-Titler, Fødsels, og (Dpholds - Stceder og

Aarstal, samt mange andre Omstændigheder, som ere videvcerdige for dem, der narmere vilde kjende Mand

Mand og Bsg?r, fsr nd de faae dem at see eller at lcrse. — Dog maae jeg ogsaa oprigtigen tilstaae, at der endnu gives nogle Tusinde blandt mine Boger og smaae Skrivter, jeg ik5e haver gjenneinlcrst.

Thi, i mine haldigste Aar i Gsttiiigen, da jcg ved PrivatFlid mere forhvcervede, end her ved et offent­

ligt LEmbede, kjobde jeg ofte mere Boger, end mine forskjellige Arbcider tillod mig at lase. Haabct, denne guddommelige Gave, der altid reddede mig for Modfaldenhed og Fortvivlelse, hviskede jevnligeu til mit Hjerte, jeg skulde ikke fremdrage min Alder blandt et udenlandsk Folkeflag, men endelig blive denne Nation indlemmet, j^g i min forste Ungdom havde lart at elske; og da skulde denne min egen Bogsamling blive min Alders Husvalelse, ifald ingen Konge eller Musaget i mit Fodeland vilde aabne et efter Tidsalderens Tarv fuldstændigt Bibliothek.

Alle mine Samlinger, isoer mine hyppige Am mcerkninger, Tillag og Rettelser, til saa mange an­

dre HaandbFger over de fleste Videnskaber og Kund­

skaber, hvoraf jeg hvert Aar havde anskaffet de brug­

bareste, samt deres nyeste Udgaver, for at vare tryg for, ikke at forglemme noget as det Brugbareste og Nyeste, hvad mine Forgangers kunde have vidst vg optegnet;— disse Samlinger vare endelig voxne

i8

til saa forfærdelig en Mcmgde, at seg for Alvor maatte belave mig paa, fra Tid ril anden, i Natio- nalSpreget at udarbeide nogle fuldstændige ^aand- b^ger, som, uden a! gjentage, hvad Andre alle­

rede ofte nok kunde have sagt, isoer uden at udskrive nnne Forgængeres Tanker og Ord, blot skulde inde- holde, hvad jeg selv, siden 25 Aar, ved fiittigen at

dyrke Kundskaberne og V-denssaberne, samt ved dagelig blandet Lcrsning og Eftertanke, havde bemsrket og optegnet. Dog, da mig syntes, mine Forgængere havde ikke varet hceldige nok

i

Videnska­

bernes og Kundskabernes Anordning, ncevnligen, vfter dcn grundigste mathematiske Merhode,

i

^enhver

Videnskabs eller Kundskabs hele Omfang, at sende de Dele foran, uden hvilke andre Dele ikke saa ty- deligen kunne indsees: saa agtede jeg, allerfsrst at maatte fremlægge Publico en kort litterarist Af­

ridsning af alt, hvad som syntcS mig at vcere det N7crrkvcerdigste og Brugbareste i den allernyeste L.itterarHistorie vg dens Ki'dcr. I denne udfor-

derlige Korthed kunde vel ingen vente Videnskaber­

nes Indvortes fremstillet! alligevel agtede jeg det for gavnligt, hist og her at indstrse mine egne Tan­

ker og Meninger om visse philosophiste og politiste Lordomme og Misbrug, som

i

vore Tider meget

mere

mere fortjene ponses paa, end mange Tusinde andre forlange siden tilstrakkeligen udbredte Sand' heder. Hensigten var tillig?, at Laserne maatte be­

tjene sig af mine Haandbsger tis, under de samme etter andre Rubriker, hvortil Paragrapherne, An­

mærkningerne, samt BogTitlerne, kunde foianle- dige dem, at samle deres egne eller fremmede Tan­

ker, for sa.ividt samme endnu ikke findes i de aller­

nyeste, af mig optegnede. Boger og litterarisse Kil­

der. Af yderste Vigtighed for dem, der ville gaae dybere ind i vlsse Gjenstander, ere de af mig anfsrte Recensioner; da de fleste af dem, hvis Forfattere virkeligen vare og ere Kjendere, give Laserne mange gavnlige philosophiste og polinsse Vinke til hojere Eftertanke og dybere Granskninger. I mine korte Haandboger at optegne flere lidt sldere Beger, ifald ikke disse enten bore til de allcrfuldstcendigste og grundigste, eller have noget Fortrinligt i LNe- thoden og Foredraget, eller ogsaa indeholde megen Lutteratur-Aund^ab, havde jeg ikke foretaget mig;

og delte er blot hist og her ffeet ved saadanne Gjen- stander, mine Forgangere nasten aldeles ikke havde bersret, eller ikke optegnet den dertil sigtende Litte­

ratur. Paa alle de Steder, hvor jeg kunde henvise til n/ere Litteratur-Rilder, agtede jeg det for

B s meget

20

u.cget overflødigt, atter at spilde Tiden og Papiret for de selv samme BogTitlers Optegnelse; ifnldikke disse af mine Forgangere vare saa ffjodeslost hen- strevne, at hverken Titelen var saa fuldstændig, at man deraf kunde erfare alt, hvad Forfatteren havde omhandlet eller tilføjet, eller ogsaa ?lrke, Tallet, og iscer Robberpladernes, samt Prisen, og Recensionerne, ikke fandtes anforte. Thi tenne litterariste Fuldstændighed og Nøjagtighed i al­

ting, hver jeg haver kunnet see med egne Hjne, er cgentligen det, Laserne bor vente af mig: da en Bog- Titels låselig Optegnelse hos mig kaldes boghand­

lers eller auctionsm^ssig, men ikke litterariss.

Hvor jeg nudertiden, af saadanne Handels-Katalo­

ger, haver ndtegnct ufuldstcendige BogTitler, da er dette blot skeer ved sjeldnere Gjenstoender, hvor jeg gjerne p>aa een Gang vilde have den nyere Litteratur saa fuldstændig som mueligt. Ellers tor enhver troe paa min littcrarij? Samvittighed, at det er mig saare ubehageligt, i litterariste Bsger at see saa»

danne forssyndcde Titler. I mine Haandbsger iscrr cre de fuldstændige Titler bestemte til, at give An­

ledning til flere Rubrib'er i Lollectanea - Bogen;

hvilker da i mine fuldstændige Registers, som ffulde folge med de belovedc Ttllceg og Rettelser, desmere ffal

ffal indlyse. — At jeg ogsaa ved Scribenternes Navne, hvor de allerfsrst anfsreS, eller hvor deres betydeligste Skrivt er optegnet, agter det for gavn­

ligt, i tabellarisk Rorthed at tiifoje deres L6de- sted. Alder, Embeder, Titler, og endelig de Af- doedes D^ds-2lar, haaber jeg, derved at kunne for­

svare, at det, i Henseende til en Bogs Grundig­

hed, eller dens Foredrag, ikke aldeles kan vcere lige«

gyldigt, om Forfatteren var ung eller midcaldren- de eller gammel, da han skrev paa eller udfærdige­

de Bogen. At Boger, der udkomme efter Forfat­

ternes Dod, fjeldent ere fuldendte, er jo ogsaa en beksendt Sag; og hvor falder denne Omstændighed vel bedre i Ajnene, end naar den, foran ved Bog«

Titelen, fremstilles i tabellariff Korthed! Endelig kunne Forfatternes TT-mbeder heller ikke voere saa ligegyldige for Lceserne, som endeel vindige Titler, der ingen Forbindelse have med LEmbcderne selv.

Der er dog stor Forstjel paa, om en politisk og histo­

rist Bog er ffreven af en erfaren Statsmand, eller af en ung Tydster, der neppe kjender sit FsdelandS Statsforfatning. Ligesaadan, om en ethist Bog kommer af en Menneffe-Kjender, en Mand af den store Verden, eller af en ung Student, cller ogsaa en ubekjendt Ugeblad-Smsrer, der aldrig harer felt

B z hojere

22

hsjere Vceftners Zndvkrkning paa siq, men blot Hungerens Trang. Endelig, i hvilke Lande og Stader en Scribent haver dannet sig; om ban haver gjorr betydelige og lcererige Reisev; om han, som Naturforsker, haver bessgt og underssgt de mcerkvcerdigste Egne, eller om han aldrig haver graiw sker ud. nfor sir Laboratvrio.— At alle saadannc Om, stcendigheders Udtegnmg i en litreraris? Haandbog tage mere Plads borr, end en heel Slnmp BogTit- ler i de scedvanl ge Kataloger, er vel ingen frygtelig Indvending mod linerarisk Nsjagtighed; allerhelst naar en Scribenr i Tiden haver varer betcrnkr paa, ved 2lfcortninger af alle b> kjendte Navne og Ord i Titlerne saa meget ar spare, som uden Fuldstændig­

hedens Opojfving kan undvsres.

Hvilken Brug Kjoberne af mine nuværende og tilkommende Haandl^ogcr kunne gjore, (da alle skulle vcere indrettede efter samme Merhode,) bestaaer til­

deels i de foromtalte <Lollectaneis, som Bsgerne selv og B^gTiclerne, famr de tUkommende fuldstændige Registere, skalle give dem, eller iscer Ungdommen, Anledning lll. Fremdeles haaber jeg, ar ve°d nojere Qoer^ejelse af alle, j disse Bsger og deres Registers forekom'nende vignge Gjenstsnder, det vil af sig selv falde eftertankende Lossere i Ancne, hvor den Danske

Danske Litteratur naturligviis haver ubehagelige Lukker; siden vor Trykkefrihed er saa ny, at endnu ingen Platner, Mciners, Steinbart eller L^ff, er oprunden iblandt os, heller ikke nogcn af vore unge lyse Hoveder hidtil haver kunnet uddanne sig til en popular Philosoph. Af Mangel paa philoso- phiskt Studium, (lkke paa Skarpsindighed, som kuns unge Tydskere kunne beskylde os for, da de al­

drig omgaaes med Danske,) have vi endnu ingen Lcerebog i Naturkundffab. ssreven med Erxlebens og Blumenbachs Aand; og af samme Aarsag ingen til Låsning og Eftertankens Opvoekkelse hos Born.

En Dansk, (en Mand af Othins Efterflcrgt!) haver oversat Tydskernes Udskud, Rass! ! og syntes at vcrre uvidende om, at den Tydske Nation haver en TVunsch og Ebert, der med mere philosophiffAand og Smag skreve Lcrreboger for Bsrn; ikke at tale om de brugbare populare Ugeblade af ZMner og Gpze. En Nation, hvis Forfadre beherskede den hele Evropceiske Norden, og stiftede de storste Niger i Syden, den burde endelig ikke langers laane noget af fremmede Nationer. Den eneste Tanke, vi ere Danske! vi have en Hovedstad, hvis Tankemaade og Smag give Provincerne deres Love, den maae oplive enhver Dansk Scribent til, ved egne mcd-

B 4 fsdte

24

fodte Kraften, (der for tusinde Aar saa herligen yt- trede sig hos Iislanderne, da Tydfferne endnu vare Varba?er,) selv at frembringe Aands-Verker, der kunne gjore det Danske Navn hadervardigt blandt Udlandingene. Naar vi tillige overveje vort ald- gamle NationalSprogs hoje Fortrin for det

(en nyere, af Slavernes Efterflagt for- darvet, Mundart, hvor StammeOrdene neppe mere ere kjendelige,) og at vort Sprog nu allerede haver mere phjlosophijV Rorrhed og Storke, end det HojTydske havde i Golscheds T»d: hvilke kjernefulde Skrivrer kunne da ikke ventes i et Sprog, hvis til­

kommende M>rsterverker skulle satte vor Nation ved Siden af den tankende Engelske!

Endskjsnt de storste Larde ere overbeviiste om, at der imellem alle Videnskaber og Kundskaber gives saadan indbyrdes Forbindelse, at Enhver, der vil trange dybere ind i den hsjere Lårdom, ikke tor vcere uvidende om alle Videnskabers og Kundskabers Sam­

menhang, HovedZndhold, og Nyttighed for det Al­

mindelige : saa haver jeg dog ikke villet paanode alle Kjsbere begge min Haandbogs Dele; saasnart jeg af Lollectetlren hs.te, at nogle af mine Herrer Sub- scribentere, ved deil forsie Decks Imodtagelse, hav­

de behaget at kalde dec Snyderie, at jeg ikke, efter min

min fsrste Feilregniug, kunde indpresse alle Videnska­

bers og Kundskabers Encyclopedie og nyeste Litteratur i er eneste Alphabet for i Rigsdaler. (Efter mit fsrste Overstag vilde jeg blot, ved hver Videnskab og Kund­

skab, anfsre een af hver Nations nyeste og bruz- bareste Boger; heller ikke tilfsje noget til nejers Kundskab om saa lidet et Tal af Scribentere. Men, saasnart jeg i SubscribentListen saae, at de fleste af dem vare Mcend, der ikke agte l Ndlr. saa hojt, som en Fattig billigviis maae gjore; og da jeg ved selv at spsrge nogle af de hcederligste Mcend om deres Mening i dette Tilfcrlde, snart erfarede, at de fleste, cndogsaa blotte Studentere, heller vi'de mere betale, for at faae noget Fuldstcendigere: udvidede jeg strax min Plan, og det var mig meget kjcrrere, paa een Gang at maatte levere Lcrserne lidt mere af mine store Samlinger, end at tilbageholde saa meget, som jeg efter det fsrste Overflag vilde have gjort, men hvor dog tillige Udvalget for mig vilde blevet des van­

skeligere og ubehageligere.) De, der nu ikke agte Mathematiske og Physiske Videnskaber og Kundska­

ber for ligesaa vigtige, som speculative Philosophiae og Politiske, de maae nu gjerne kjsbe den sidste Deel sårskilt; og jeg skal, ved alle tilkommende Tillag og Registers, altid have Hensyn til begge Classer^af

B 5 Kjs-

26

Kjobere; allerhelst, da det, i Begrebenes Sammen«

stilling i Registerne, kan have sine voesentlige Fordele, at alle mathematiffe og physiffe Begreber og Kunst­

ord, samt mathematiske og naturkyndige Scribente- res Navne, blive under Eet; og ligedan alle de Ve»

greb og Navne, som for en Philvsoph og Politiker ere des vigtigere. — Men ved denne Indskrænkning paa fcerre enkelte Videnskabers og Kundskabers Om­

fang og indbyrdes Sammenhang, tsr jeg desmere haabe og vente, at Enhver, der vil tr«nge dybere ind i enkelte Videnskaber og Kundskaber, samt deres Litteratur, allerhelst vil anstaffe sig een og anden af de, af mig anforte, videnskabelige og litterariske Haandb^ger, jeg under Udarbeidelsen jevnligen hav­

de for Ajnene, for ikke at udmcrrke og optegne Ting og BogTitler, som allerede ligesaa fuldstandigen og rigtigen findes hos Andre.

Gavnligt vil det altid blive for Kundskabernes og udenlandsk Litteraturs Udbredelse iblandt vore Landsmsend, jo ficre Rjendere, uuder deres daglige L«sning ville anmcerke noget til denne min Plans Udvidelse, eller ril Haandbogens stsrre Fuldstandig-

hcd: om de da, enten ville meddele det Forfatteren, som Bidrag til sine egne Tillag og Rettelser; eller, ifald deres Anmærkninger skulde bl»ve for mange, ville

ville sårskilt udgive samme. Nogle faadanne Erind­

ringer haver jeg med Taknemmelighed last i Hr.

Prof. Tode's Kritik, S. 685-88, og 706 f. Na- turligviis kunne tvende tankende Hoveder ikke i Alt vare enige; allermindst, naar en ny P!an indehsl- der ect og andet Usædvanligt, i hvilken Henseende Forfatteren endnu ikke tilsirakkeligen havd? ferklaret sine Grundsætninger, samt fremsat Aarsagcrne til sin hele Gjerningsmaade. Da en udfsriigrre Frem«

sattelse af mange smaae Omstandtghedcr vi!de over­

skride det Maal, jeg haver bestemt for Rcrke!ftrne og Tlllaggcne: saa valger jog d-n Udvel, scerstilt at udgiv.' disse og ficre tilkommende AVk, fulde af des­

lige smaae Oplysninger, som jeg vel troer ikke at vare overflsdige for mine Lasere; men dog ikke vil paansde dem, som uundvarlige Tillag til mine Haandboger. Den lille Indkomsts Anvendelse, jeg paa Titelbladet haver tilkjendegivct, haaber jeg og«

saa, vil tilstrakkeligen fritage mig for den Erindring, som om jeg vilde misbruge min Pen til, ved over­

flsdige Ting at opfylde nogle Ark, for i Bttimerne ar vinde noget. — For Nestcn indseer jeg nok, at mine Haandbsger burde udvides til storre Fuldstan«

dighed, i Henseende til mange flere Gjenstander, som med Nytte kunde omtales: men jeg er ligesaa lidt,

28

lidt, som mange andre Lcerde, Elsker af store Haand- bsger; og vil, hvor jeg foler Kald til, heller for Fremtiden scersVilt afhandle een og anden Kundska­

bernes oy Litteraturens Deel, hvortil jeg haver meget mere samlet, end til andre Videnskaber og Kundska­

ber, som allerede af Andre, ogsaa as Danske, cre udfsrligere bearbeidede, og hvor jeg blot agtede at maatte henvise Lceserne. Saa haver jeg, for Exem- pel, i Haandbogens Philosophiffe Afdeling, blot an- fort et Par philosophiffe Hovedboger om Sproget cllcr Sprogene i Almindelighed: fordi i den Stati­

stisk-historiske Deel en egen Paragraph skal handle om Sprogenes nuvaerende <Lultur; hvorom jeg vel ogsaa, ifald vort hcedervcerdige Pnblicum ved­

bliver, med den uundværlige Underststtelse at becere mine Planer, havde Lyst til at skrive en scerssiltBog.

Det samme vilde jeg have sagt om de smukke li­

denskabers Litteratur, jeg siden min spcrdeste Ung­

dom, med Flid haver samlet til: ifald ikke disse Vi­

denskabers haldigere Dyrker, vor vittige og flittige Rahbek, agter at udgive noget Ypperligere. Ton­

kunstens og de tegnede eller dannede Runsters Litteratur haver jeg aldrig som Kjender kunnet be­

arbejde; da jeg, i min forste Ungdom, manglede Underviisning i samme, og aldrig havde Adgang til store

store Concerter, Theatre, og KunstSamlinger: men disse Kunsters historiske Litteratur finder sir Sted i min Haandbogs historists Deel; hvor ogsaa min Vndlings-Kundstabs, L^itterar Historiens alminde­

lige Litteratur vist ikke stal forglemmes, endffjsnt jeg vel egentligere skylder mine Landsmand en nd- forligere Haandbog over denne Historiens liltcrariste Green. Nsjere Efterretning om, hvorledes eller med hvilket Hald, enhver Nation haver bearbeidet sit og andre Sprog, samc de smukke Videnskaber og Kunster, og siden andre Kundskaber og Videnffaber;

tsr jeg, efter min Hoved Plan, at ingen Deel stal overstride et Alphabets indstrcenkede Num, ikke til­

lige indfsre i denne Deel, der b'ot stal handle om den almindelige Statistik og Historie, efter deres sorstjellige Tidsrumme: men mit fsrste flugtige Ud­

kasts Lasere ville fra dets S. 8 f- erindre sig, at jeg, næstefter mine nu udkomne tvende, samt den endnu tilkommende tredje eller almindelige statistist-histo­

rists Deel, haver lovet en fuldstcendigere ^.itterarij?

Statistik, om de nuvcerende cultiverede Nationers Fremgang, Stilstand eller Tilbagegang i Kundskab og Lårdom; hvor forst alt dette vil finde sit rette Sted, hvad som hidtil syntes med Urette at vare udeladt, eller forglemt. Thi, sammesteds S. L2 f.

sagde

Z2

sagde jeg ndt ytttligt, itte saa fuldstandigt ftm nu i disse oplysninger, at jeg i den fsrste al- meennyttige Haandbog ikke vi'de udtegne alle be- romte Scribenteres bruqbare Boger, men blot de allerbrugbc:refte, og iscrr de allernyeste af enhver Ncmon. Allerede der sagde jeg, ar jeg,

i

^Henseen­

de ril den, ikke aldeles ligegyldige eller unyttige, Kundssab om Skribenterne, vilde mere opregne end blotte LTavne; endstjsnt jeg nok knnde forudsce, at dett>' vilde rage lidt mere Num bort, end blotte boghandlens?? eller aucrionsmassige BogTirler- Da mit fsrste Udkast var saa uh-?!5igt, at cndogsaa min seerdeles hadervcerdige Ven, Hr. Riber, fandt Be- iankninq

i,

forud at anmalde dets Tilvarende; end­

stjsnt

j

?g segde at lette ham Umagen vcd,

i

mue- ligste Korthed paa et Ocravblad at udmarke mine Hoved-Hensigter ved min Plan, samt i hvorvidt jeg troede, den kunde blive gavnlig for Litteratur, KundstabenS Udbredt! e iblandt vore Landsmand, iscrr de unge Studerende: saa maae jeg endelig bede

alle mine Lasere, og maassce mine tilkommende Re­

censenters, blot ar bedomme mine udkomne og til­

kommende Haanddeger efter min egen, i Forvejen fremlagt, Plan, og min der belovede Fremgangs­

made » Udarbejdelsen; men jo ikke at forudsattte Ho4

hos mig Mere udbredte Hensigter, som i disse Haand?

bsgers indffrankcde Num aldrig kunde naaes. Mi«;

oprigtigste Zlttiaa bliver, saa lcenge det alvise For­

syn godlftndcr at erholde mit Liv og Heibred, argavne mine kjcereste Landsmand, for saavidt jeg dertil cr skikket: men noget aldeles Fuldstændigt i detDansce Sprog at ffrive, svnes mig hidtil ikke raadeligt; da fuldstændige almindelige Litteratur-Verker, til alle Evropoeiffe Lcerdes Brug, dog vel burde sstives paa Latin > paa Fransk, eller endelig paa Tydss, hvilke trende Sprog jeg siden min spcedeste Barndom haver lagt Vind paa.

Hvorledes jeg endelig agter ar fortscette mine HaandbSger, kan jeg deskortere omtale. Thi, for«

uden de nsdvendige Tillag og Rettelser kil Paragra- pherne samt deres enkelte Satninger, og til Bog- Titlerne, isar hvor siden brugbarere Anmeldelser og iarerigere Recensioner kunne tilssjes; ssulle Fortsæt­

telserne ei alene tilfsje nogle af de brugbarefte aldre Boger, som enren af Forfatteren, eller af andre lit-

terariffe Haandbegeres Udgivere, kunne vcere for­

glemte: men allerhelst den nyeste Litteratur, isår de udenlandske Nationers; saa at disse klassificerede For»

tegnelser over de brugbareste Bsger, (tilligemed saa- dannes Anmeldelse, hvorfor Kjsbere, allerhelst Vog- hand-

Z2

handlere og Oversettere bor advares,) skulle udgjsre en Registratur over de nyeste udenlandske Journaler og lcrrde Tidender, for saavidr sammes Indhold er almeennyttigt eller brugbart for dem, der blotstrabe efter Kundskab om de af mig omhandlede Kundskaber og Videnskaber, uden at gaae dybere ind i den parti- culare og praktisk? Lcegevidenssabs, Lovkyndigheds, og den aabeubarede eller exegetiff- dogmatisk- polemiske Theologies Litteratur, som af almindelige og almeen- nyttige Philosopher bsr overlades dem, der i deres Studeringer have saadant enkelt Formaal.— Saa let det da end kunde vare, af udfsrligere Recensioner at udmcerke, om cn Bog, af een eller and n Recensent, kaldes ypperlig, brugbar, middelmaadiq, siet eller crlcndig:saa syneS mig dog, deslige eensidige Magt«

sprog ere aldrig tilfredsstillende for en Litteratur- Kjender, der vil vide noget Udforligere om Bager­

nes fuldstændige I»:dhold, Nfuldstandighed eller V!angler i visse Hensigter, Methode og Indlad­

ning, samr den deri fremflinnende Smag, endelig om mange smaae Feil, ethvert menneskeligt Verk haver, men som knns af de kyndigste og opmærksomste Lce«

scre og Recensenters opdages. Uden at kjende saa meget til en Bogs Indvortes, tor ingen sige, han kjender Vogen, navnlig som en Lcrrd bor kjende hvad som han dagligen omgaaes med. Al anden Kund­

skab efter blotte eensidige Magtsprog er i det hsjeste brugbar for cn Boghandler og Aucnons-Kjober:

men ikke for en Mand, der selv forstaaer at bruge Bogrr, iscrr i ct Fag, hvor han er hjemme; og an­

dre Lasere og Dommere ensker jeg mig ikke.