Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Stowe, Harriet Beecher.; overs. fra Originalen af L. Moltke.
Titel | Title: Onkel Toms Hytte
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : C.C. Lose & Delbanco, C.G.
Iversen, 1853 Fysiske størrelse | Physical extent: 427 s., 48 tav.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
v k l K0^I6kl_I6k 6I6l_I07kK 1.-2.8 58 8°
1 1 58 0 8 0856Z7
___ ____ ___________ ^ ___ ______ >
>
>- -
? , i
WMLMl
T
' t z
^ - n
tt
s'tt- ' 1
U
K
»^tt
.vtt-tt
D
> >- - ., - ^ i.
tt, 'ttttc M ' t t ,
t t - - -- i
i ,
i '
^ , t t / - L t t - '
-' tt^ - t t - tt
^ "i tti - -,,-- '/,>tt i -.--
tt-
tt-^tt
ttttttttG.
t t - t t t t t t ^ -
' -tt - /- - , - V >. , tttt-,,tt''tt-:-,tt-'tt ,t t : - : - - ^ t t t t , , - - t t - t t , - t t t t t t - t t - . -
--tttt-^-- M t t i ! ' t t t t . ! / - ^ t t / t t t t t t t t t t t t ^ t t ^ L t t - M ' -> - - / - t t ^ t t t t , , ,-, t t " - , ,'tt : t t ' - t t / " ' t t - t t t t v t t t t - - t t t t ^ t t ^ ' - t t ) ' - - t t : ^ i t t . t t , tt tttt tt^>-.^tttt>itt^tttt. :
.-tt'-tttt--itt-tt!.H:W--Mtt'tt - - ,r -' -- - i--tt---c- - K-?k r?MWD!
t t -, tt - i-:, tt-, . tt--/-,: ' ^ -
ttv tttttt^tt tt tt --/Ktttt--,.--:- ' tt vtttt'. -L-!L,tt^ tt' >
- t t tt, t t ' t t ' M ^ - ^ r , t t - , t t
ML- - M ttrttM M W W LA^tt-
'-,.-»-ttj>^ j?SA4^-V8MWvUEch^S pi-«- MSKrE«!
°HiUK l - - t t Z M W i M M i t t K ^
MW,,, - tt- ^
W t t M W W M s -
L r W B M K ^ L K M '
MA-
>8 1 .M,
^ttk/:
- t t j
-H »tt 'tt,-«4
ptt ,tt
k>tt 'Ktt
»tt
- M
>M
M .
- L
ttM - - '
,, - p - ,,--,,,-.«' > / - -> ,-.-
.«.' -FLi)- M ..« A i§
M M M ' 7W " ^ 77 7 " 77M M W M W
^ " . ' ' 7 ' - 7 ^ - . M M M 7 7 7 - 7 7 7 ' . 7 7 . 7 7 ' e - - - 7 . 7 M ^
' ^ .-' > ' -' ^ ' r>'L '7.* -A7'^- -7'.-r
7 7-
7.77W 7GM
M E - P ,
' > > , - / L ' / -
- M 7 ^
->..- -7 p -7- -.
> V"
- "7. 7 ^ ( 7 N - . . - - - ' . » .
7Z.-'
^ s
>7 . V '
- -» . : v, - «>.
» : ' «. »
^ - --
. > 7
", - - 'i-.
. - - ' ^
i ' ' --".
7»7. . ^ ..'L '
> '- 7 - ' 7 7 7.----.^
- 7 -
>'7
7 7
IL >
A
- - ' ' ^ 7 ' , 7
' - 7 . - 7 . -
. . . - < - ' - - 7 .
. . . - . ^ .. . - - - ^ v - > - -
'.. '- ' - 2 . - L
' -e
' - :>< - -
- <
? . :
>- U
^ ' A
7 -
, ,-- . »
- .'-»«'
^ - 7 ^ > '
- - -
^ F
7.7 -," »- .
» «> >
. ' ' . ' - 7: r
. - - -
- 7 -:7^' . -
^ ' . '' . -
- - 7 7 . 7 . ' " ^
- v .
- -
7- - , - . ' . " ' 7 '
- / L?'
7^
.°
c.^ . '.' ^ - - . ^ ' .' -^' - X'- ' - "
^ ^^ ' 7 - . . > ' ^ - -7" ^ ^
' . . ' " i
-7 ^ 7
' " W->7'7' - >, .-»7-^ V
'i
-
- < .. W
< 7
' L. ^
r
. . . . , 7. ..- . ^
-- . - 7 ' . . , '
^ > - / . ^ 7 , 7
-- . - . . '
""
7- -
M7--
^ ^ - ^ V . . . .
7 ' ^ ' . 7^ .7-7^77^
' . 4 .
.7r'"
v - i
. - .^ -^-'- ' - .'---- -'-'. ^ ".'
- ,^'
. . . . - ^ . - . 7 7 7 ^ ^ ' . 7 , - - 7 -
' - ^ - 7 " ' .>>»!< - 7 - ' . .
' ->. ? >' '^ ^ 7 , .'--7
^ - - - I 77 ' > v . . ' . » ' ^ ' . ' . 7^
- - . 7 - " r. .-.
- 7 . 7 ^ ^ 77^7M^
^ . 7". - . /
'7/ . . ^ . t z _ . . -
>i ^ 7 . < ^
,. ' . 7 ' ' ''
-7- - - - - - ^ -
< '" , " 7 ^ - -7" .. . .
- ' ^ . 1 ^ 7 : '' ' '
. .- .' 7 ' 7 . 5 7 - . - - . - ^
- ' - 7?.7.7> > , >
7 7> . . , 7 . 7
.' - ' ^ - .. 1
7 '
" -. - <
' ?°
7 ^ . - ^ - ! L . . . ' -
L^'.: - 7^i°.- -7 — -
. . . . ^ -
^^4 ' »I / . .
'M>
. ^7
. B ^ 7 . . ... .' 1^ . 7 . ' .- ' > .
- ^ .^ 7-L7^ .7
». ^7 . -» / . '- ' 7 7 - ^
^ . ..<.7
. . ^ 1 . . .
'7. M W N 7' M -.-^ - ' >.> ,* . . » -' W
'77,7
-F» 2 . 7
- : " L . . i rZK5<^77> -
- . - " ?7' 7-7M 7- 7E . L ^7-:. '
- A i E L « -7- - > . § ^ - ' 7 .
' ' ' " 7 .' E "
- - - - > - ' . : ' ' " X ' k
' X ' />! -.< ' 7
» . . " ^ D
'X--'
^--. ^ l. V ^ . - 7 > -
7/ ' ,
7 ° ^ '
!. , - ' ' . s ^ '
" ^ ' ^ t - - > - '
^ . - M M 7 .- - E
--, >
> ' ^ '' 7 H . ' / ' / ' ^
<' ^ ' -
. - ' ,
5>
»' '!
- ' 0 7 ' 7 ^ / '
< - >-- > ', ,'7
>
, > '
- > 7-
, '. ' '
>
- , 'i.-/
7>'.'7
^ 7
' - / .
^ 7 - M
. L
, >' '> - ,
V
' L
^ s
7 ^
' ^ ' 7 ".
>7
7 ^ ,
'
- i -. - *>
-
- - -
. ' i
, - . - ^
. c.--
V - ' '
'. ''- . . . . . . . ^ '
- ' '
-
-- .. . ' >» -! ' * M
1
'
- - ' . I . -
. ! ,
^ .< ^
.r'- . 7' / '
7> ''
>>
^ ' >
. >
. - . ..
-» .
E?: "^4'',
.. V E ' - > > V .
, < ' ' - ,
,- i
.>. ?- *
7 . 7
" x - M
'7'- > - - ' ' " 7 ' /
l'-..
7 >
L.^ » - >7 -
/ 7
>7 ^ :^.
^ 7 - .,-
< ' ,
., 7 , ' ^ . ^
v - ^ 7 ^
>: ^ '
7 -
, - ^ r - .7
7'.--
^ 7
7^
'7. . '
' ^ >
-
^ <7 ' 7 . ' - ' ' / 7 > 7-7, - >. ^ °. ' ^
' . .
^ ' ' .
^ . - 7 . - " . ' ' t,' -".7-
-<I T
- , ' -
^ - "7, 7
M
- ' ' 7 ^
^ 7 7.7 .- 7
/ - / - ^ , 7 ^ 7
< > - / '
E-' .
^7
7. - ' . v ' ,
- V ' " 7 .' ' ->'
^ 7. ,7
H' ' 7 ' s
. HWW,r " ' 7:7 -. q, - i » ' u ^ ' . r . v . - A s
7 7 ? - ^ ^
^ ' L
^ ^7
t, ^ ^
,7.
- 7 > ^ ' . , < 7 . , / . ,
s7''V
- -. > ' ^ . ' i 7
7 / / ' ? '7
7 ^ 7- ^ ^ .»» ^ . ,
> ?
A ' ^ ^ 7
G ^ 7 - . '
> V--> ' - >,
" r - i . / , -. ' .i-
. ^ , ' 7
.» / . ? '
> / - ' . ^ ...
V77>7 ' '' '
7-,.' ' . .L
. .
. ? .- 1
' 7 .
' . . .-'r-
. - v , E , <./^-<-r'. ^ >
- ' - ^ i . './
. . - 7 '
' ^ - c , ,
' . -. --
, 7.77 . ' > , . > 7'.^--'
U M
- > s ' ' 7 :- ^ " - 7. - ' ^ ^ ' . .^- . . : < - ' ^ . . !>
' - 7 : ^ . . . .
^ 7 . . 7 > ^ ' . ,
7 , . . . , ."7 - ? 2 - .
. . , . , v ^ . -77
^ ' ' ' . . ^ - ' 7 7
. > . ' < .^7
- ^ ^ ^ '
. - / . : > . ^ - , ',> " , ,451. .
> - > . . 7
> /
,
7 7' , ^ - 7,-
. ^
^ V - »!'
/ ^
,.r>-
- ' ' , - 7 -^>.'
1 ^ . » ' 7. ^ -
7 - , 7
W .
-. » ' 7
... ' >
- . ' - V ' N 5 - ^ - H 5 ^ ^
" ' 7 ' M k ^ . 7 7 . > . ' 7 7 ^ ^ ' - 7 7 ' - , ' 7 , ,, " ' 7
' / - " ' ' ' ' 7 . . > ' - / , ' k 7 l ' . " ' - ' - 7 ^
' .7 - . 7, '. > 7- 7 / 77-7 ' . ' 7'- , , . ! ' , ' 7^- - . ' ' » - -
'7'?-77>K M ' - .7
. »7 ,77 >
" ' 7 7 . 7 .
I-"'' 77 -- - .-.7.,
'"'''
^ NA'? ' , '„, ' r ^ ,
. ' - 4 . ' -» . '-. . ' 5 " ' -
- > kE ^ - 7 7 ^ . '
— , ' . ^ *, - - -V '
7' ,?- ^ ^
' tz.
> ^ " r ,'j > „ ' - ^ - . ' ^ . 7. ' ' "
> ' - E
» <
i - 7 -
- - 7 7 - ' k 7 , - 7 7 7 ^ - - ' 7 7 I 7 7 7 ,
' ' 7 7 - 7 7 ^ 7 . k ^ i . 7 7,
, - , 7 7^' " ,
r k ' ' 7 ^ x , ' M , 7 7 / - ' '
> ^ . - '7 ' ' .
' , 7 . 7, s.-., 1-, . - 7 l>.
- ^ '
.- - ^
- 'L M k
5 M H «
' / - r ' L
^ , . 7. , ' r H
M 77H
>- 7
'---
' '' . . ' - 7'- /
!
' - < -
777/ - - 7. - 7,
. 7-
- > - . » . 4 S ^ k
«- > » ,
,, ^ - 7 -
?' ' ' - ' -."-i / ' i ,
7 - 7 7 ' : 7 - > 7 < ^ , 7 7 7 E ,
V ' 7 ' 7 k 7 7 7 ! - ; 7 7 - M ^ -
" 7 K 7 7
- > ' >
7 i 7 ^
? i
- - 7 7 . . - b '
^ M 7 . ' . '7 '77 ME- n . . , , 7, ^ . ^ 7 , ;.- ' : 7 b x 7 . 7 ^ . ^ - ' r b - , .- 7
,'H'7 .-
k"'^ - -
M < . 7 M ^ , 7 M
^77-'7'7- - - M ! W W ^ ^ 8 ^ ^ § 8 7 . ' 7 -
^ M 7. . ' . ' ' ' . . ' .
E-7 - ' , , S 17. . / 7, „7 . . . ^
' k ^ ' M i U , , , M
5
^ , > ' - ' 7 7 ^ ' '
. > . . - '^^-»s^WWD'W.:., k ' -
-
8 M
7 D -7
. ,7>^> ' > '
-1.
!» X l
'^j ^
M
§
h
^ . -
>
o
Lnkel Toms Hylle
a r
H a r r i e t B r e c h e r S t o w e .
Ovelsat fra Originalen
af
L. M o t l k e .
M e d L 8 I l l u s t r a t i o n e r .
K øbenhavn.
C. C. L o s e <L D e l b a n c o , C . G . I v e r s e n .
T h i e l e s B o g t r y k k e r i .
i
t
»
ft
^.7»,!
,
«
/
V
W
«
-e
->
X
>X!/' V
>»
/
§
E
Z '
^ , -
»
- > '
<
»
^ :
!>
?
-»
<»
K -
L
L.,
> .5' - I '
K
Forord.
S
kuepladsen for denne Historie ligger, som dennes T itel tilkendegiver, blandt en Mennefkestamme, der hidtil er bleven overseet af det fine og polerede S a m funds Kredse, en fremmed Mennefkestamme, hvis Forfcedre, der fodtes under Vendekredsens S o l, medbragte og i deres Efterkommere forevigede cn Charakteer, der er i aa vcrsentligen forffjellig fra den haarde og herffende angelsarifle S tam m es, at den i mange A ar kun h ar tiltrukket sig dennes M isforstaaelse og F orag t.M en en anden og bedre D a g begynder at grye; enhver Indflydelse af
. „ . s ,
L iteratur, Poesi og Konfl kommer i vore Tider mere og mere i S am k lan g med hin Christendommens Hovedtrcek: "V elvillie mod Mennesket."
D ig teren , M aleren og Konstneren ovsoge og sorffjonne nu Liveis alm inde
lige og blidere Menneskeligheder og udbrede under P hantasien s Tillokkelser en humaniserende og tcemmende Indflydelse, der begunstiger Udviklingen, as der christclige Broderskabs Hovedgrundscrtninger.
K æ rlighedens H aand udstrcekkes overalt sor at undersoge M isb ru g , as- hjcrlpe Forurettelser, lindre N od og bringe de lave, de undertrykte og de sor- glemie til V erdens Kundskab og skaffe dem dens S y m p ath ier.
Under denne almindelige Bevcegelse bliver det ulykkelige Asrika omsider erindrer, Asrika, som begyndte C ivilisationens og den menneskelige Frem ad- stridens Vcrddelob i den tidlige T ids dunkle, g ra a D a g g ry , men som i A a r- hundreder h a r ligget bundet og blodende ved den civiliserede og christne M en neskeslægts Fod og sorgjeves an ra a b t om Medlidenhed.
M en Hjertet hos den herffende S ta m m e , der h ar vceret dets L vervinder, dets haarde H erre, er tilsidst blevet vendt imod det med B arm hjertighed, og der er blevet seet,' hvor langt cedlere det er as N ationerne at beskytte de svage, end at undertrykke dem. Takket vcere G u d , Verden h a r omsider overlever
S lav eh an d elen ! -
— L .
V '
Hensigten med disse O m rid s er at vcekke S y m p alh i og Fslelse for den afrikanske S ta m m e , samledes som den findes blandt o s, at paavise dens F o ru rettelser og S o rg e r under et S ystem , der as Nodvendighed er saa grusomt og uretfæ rdigt, at det, saa lcrnge det bestaaer, overvinder og tilintetgjor de gode V irkninger af A lt, hvad denne S tam m es bedste V enner kunne forsoge for den.
Id e t Forfatterinden gjor dette, kart hun oprigtigen fralcegge sig enhver hadefuld Folelse mod de In d iv id er, som, ofte uden deres egen S k y ld , indvikles i de T ra'tter og Forlegenheder, som S la v e rie ts juridiske Forhold fere med sig.
E rfarin gen h a r viist hende, at nogle af de ccdleste Sjcele og H jerter ofte blive saaledes indviklede, og In g e n vecd det bedre, end de, at det, der fra O m rid s som disse kan samles af S la v e rie ts onder, ikke er Halvdelen af hvad der kunde fortcrlleS om det ubeskrivelige hele.
I de nordlige S ta te r ville disse S kild rin ger maaskee blive ansete for V rcrngcbilleder; i de sudlige gives der V id n er, som kjende deres Troskab.
Hvilket veri'onligt Kjendstab Forfatterinden h a r havt til Sandheden af saa- danne Begivenheder, som meddeles h e r, vil vise sig til fin Tid.
D et er en T rost at haabe, at ligesom saa mange as V erdens S o rg e r og Forurettelser have tabt sig fra det ene Aarhundrede til det andet, saaledes vil der ogsaa komme den T id , da O m rid s som disse kun ville have noget Vcerd som M inder om, hvad der forlcrngst h ar ophort at vcere til.
yt a a r et oplvst og ckn istent S am sund p a a A frikas Kyster h ar faaet Love, et S p ro g og en L iteratur. der ere hentede fra o s , gid da O ptrinene i T ræ l
dommens H us m aa vane for det, hvad E rindringen om LEgypten v ar f o r J s r a e - liternc, en Bevcrggrund til Taknemlighcd mod H am , som h a r gjenlost det!
T h i medens Politikere kccmpe og Mcrnd kastes frem og tilbage as Egen- nvtrens og Lidenskabens modsatte S tro m n in g e r, hviler den menneskelige Friheds store S a g i D en s H aand om hvem det er sagt:
"H an vil ikke svigte eller skrccmmes, forend h an h a r fceldet D om p aa Jo rd en . H an vil befrie den nodlidende,' n a a r han ra a b e r, den fattige og den, der ikke h ar nogen H ja'lper. H an vil frelse deres Sjaste fra B edrageri og V o ld, og dyrebart stal deres B lod v«re for h an s O ine."
*
»
/
Hvori Loeseren gjsres bekjendt med en menneskekjcrrlig M and.
^ V iid ig t p aa Efterm iddagen en kold D a g i F e b ru a r sadde to Gentlem en ene ved deres V in i en vel meubleret Spisestue i S ta d e n P — i Kentucky. D e r v ar ingen Tjenestefolk tilstede, og de to G entlem en, hvis S to le ftode toet ved hinanden, suntes at forhandle en S a g med megen Alvorlighed.
Af Hoflighed' have, vi hidtil sagt: to G e n t l e m e n ; men ved en narm ere kritisk Undersogelse syntes den ene, strengt taget, ikke at kunne henfores til denne A rt. D et v ar en la v . undersætsig M an d med grove, almindelige Trcek og det pralende, fordringsfulde V aflen, der betegner en simpel M a n d , som soger at puffe sig i V eiret. H an v a r altfor pyntet med en broget Vest as mange forskjellige F arv er og et b laa t Halstorkloede med gule P le tte r, der v ar bundet i en fejende S lo ife , som fuldkomment stemmede med M andens hele D dre. H an s store, plumpe Hcender vare tcet besatte med R in g e , og h an b ar en svcer G uld Uhrkjede med en Bunke S ig n eter af v.afldige Dim ensioner og forskiellige F a rv e r, hvormed h an i S a m ta le n s Hede pleiede at dingle og klingre med oiensynlig Tilfredshed. H an s N ttringer trodsede frit og utvungent M u rra y s G ram m atik og prydedes i passende M ellem rum med forskjellige pro
fane Udtryk, som ikke engang Dusket om at vcere noiagtig i vor Beskrivelse stal form aae os til at gjengive.
D en anden, M r. S h e lb y , saae ud som en G entlem an, og Husets I n d retning og Husvcrsenets hele Prceg tydede p a a V elstand, ja endog Overflod.
S o m allerede bemcerket, vare disse Tvende fordybede i en alvorlig S a m ta le .
" P a a den M aade kunde jeg onske at ordne S a g e n ," sagde M r. S h elb y .
"N ei, saaledes kan jeg ikke slutte Handelen, nei jeg kan virkeligt ikke, M r.
S h e lb y ," sagde den anden, holdende et G la s V in op mellem sit D ie vg Lyset.
2
"M en D e m aa vide, H aley, ar Tom er en ganske ualm indelig K a rl;
h an er upaatvivleligt den S u m vcerd — p aalidelig, cerlig, dygtig, bestyrer hele m in G a a rd som et Uhrvcerk."
"D e mener eerlig af en Neger ar vcere," sagde H aley, stjenkende sig et G la s Brcrndevin.
»
"N ei, jeg anseer virkeligt Tom for et godt, paalideligt, fornuftigt, guds- frygtigt Menneste.' H an blev gudsfrygrig ved en Markprcrdiken for fire A ar siden, og jeg troer i S a n d h e d , at h an er det. S id e n den Tid h ar jeg betroet ham A lt, hvad jeg har — P en g e, H u s, Heste — og ladet ham gaae og komme som h an vil omkring her i E g n en , og jeg h ar altid fundet ham cerlig
og redelig i enhver Henseende."
/'V isse Folk ville ikke troe, at der kan gives gudsfrygtige N egere, S helb y,"
sagde H aley med en ovrigtig S v in g n in g med H aanden; "men jeg gjor det.
B la n d t det sidste K obbel, jeg i A a r sone til L r le a n s , havde jeg faaledes een K a rl — ja det v ar virkeligt ligesaa godt fom en Prcrdiken ar hore den S k a b ning bede, og h an v ar saa from og saa stille. J e g tjente ogsaa en kjon S u m p aa h a m ; for jeg havde kjobt ham billigt af en M a n d , der v a r nodl til at scelge R u b og S tu b , og jeg. fik fer hundrede D o lla rs for ham . J a , jeg anseer G udsfrygt for en meget nyttig T in g hos en N eger, n a a r Artiklen bare er cegte."
"N u vel, Tom besidder den cegte Artikel, ifald noget Menneste besidder den," svarede den anden. "E n d n u sidste E fteraar lod jeg ham gaae alene til C incinnati for at besorge mine F orretninger for mig og bringe fem hundrede D o lla rs hjem. "T o m ," sagde jeg til h am , "jeg stoler p a a D ig , fordi jeg troer D u er en Christen — jeg veed, D u vil ikke bedrage mig." Tom kom ogsaa, som jeg nok vidste, ganske rigtigt tilbage. N ogle simple Folk skulle have sagt til h am : "T o m , hvorfor segle D u ikke at finde Veien til C a n a d a ? " —
"A h, H erren stolede p aa m ig, og jeg kunde ikke." S aaled es h ar m an fortalt mig. D e t gjor mig ondt at stille mig ved T om , m aa jeg tilstaae. D e burde tage ham for det hele, jeg skylder D em , Haley, og det vilde D e ogsaa, n a a r D e havde nogen S am vittighed."
" A a , jeg h a r netop faaet saa megen S am vittighed, som en F o rretn in g s
m and kan have R a a d til at holde, seer D e — saadan en lille S m u le til at svcerge ved," sagde H andelsm anden stjemtende, "og jeg vil ogsaa nok gjore, hvad rim eligt kan vcere for at tjene en V e n ; men dette hersens, seer D e, falder mig lidt vel stivt — lidt vel stivt."
H andelsm anden sukkede tankefuld og stjenkede sig noget mere Brcrndeviin.
"N u vel da H aley , hvorledes vil D e da slutte H andelen?" spurgte M r. S h elb y efter en ubehagelig Pause.
"H a r D e ikke en D ren g eller en T o s , som D e kunde lade folge med i K jobet med T om ?"
/ H
K
«
«
4- M
s . ^
v >. - - ' ^
. ! - ^
.c ^
^^ ' " > -
^4^- 4
V ^
' V
k
e'
^ *
D
"H m — ingen, som jeg ret vel kunde undvcrre; sandt at sige, er det kun den haarde Nødvendighed, der overhovedet bringer mig til at scelge. Je g stiller mig kun nodigt ved nogen as mine Folk; det er en S an d h ed ."
- H er gik D o ren op og en lille Q u a d ro n *) D ren g mellem fire og sem A ar gammel lraadte ind i S tu e n . D e r v ar noget paafaldende smukt og indtagende i hans Ddre. H an s sorte H a a r , der v a r saa fint som Floksilke,- hang i glindsende K roller omkring h an s runde, smilehullede A nsigt, medens et P a r store, sorte D in e , fulde as I l d og B lidhed, saae ud under de rig e. lange D ie n h a a r, idet h an tittede' nysgjerrig ind i Bcerelset. E n broget Blouse af rodt o g 'g u lt T a rta n , der var omhyggeligt syet og sad godt p aa h a m , srem- hcevede fordelagtigt h ans morke og vppige Skjonhed, og ei vist komist Udtryk as Sikkerhed, blandet med Undselighed, viste, at han endnu ikke v ar bleven vcennet as med at blive kjcrlet for af sin H erre.
"H olloi, J im C ro w !" sagde M r. S belb y og kastede fioitende en Klase D ru e r hen til ham ; "T ag det op!"
B a rn e t sprang med hele sin speede K raft hen efter B y tte t, medens dets
H erre lo. '
»
"Kom herhen, J im C row ," sagde han.
D rengen gik hen til h am , og H erren klappede det krollede Hoved og kildrede ham under H agen.
" N a a , J im , viis nu denne G entlem an, hvorledes D u kan dandse og
synge" . . . '' '
D rengen begyndte med en fyldig, klar Stem m e paa en as de blandt Negerne saa alm indelige, vilde og groteste S a n g e og ledsagede sin S a n g med
mange komiste Bevægelser med Hcrnderne, Fodderne og hele K roppen, A lt- sammen fuldkomment i Takt med Musiken.
" B ra v o !" sagde Haley og kastede Fjerdeparten af en Avpelsin hen til ham.
" N a a , J im , gaa nu ligesom gamle O nkel Cudjoe, n a a r han h a r G igten,"
sagde hans H erre.
Oieblikkeligt antoge D rengens bsielige Lemmer et vanstabt og forvredet Udseende, idet han krummede Ryggen og med sin H erres S tok i H aanden humpede omkring i Vcrrelset med sit B arneansigt lagt i ynkelige Folder og spyttende til H oire og Venstre for at efterligne en gammel M and.
Begge H errerne skoggerlo.
" N a a , J im ," sagde hans H erre, "viis os n u , hvorledes gamle F o r
stander R o bb in s anforer Psalm esangen." D rengen gav sit runde Ansigt en betydelig Lcrngde og begyndte 'med uforstyrrelig G rav itet at istemme en Psalm e- melodi gjennem Ncesen.
*) Afkommet a f en Hvid og en M u la tin d e . O . A.
" H u rra ! B ra v o ! Hvilken herlig F y r ! " sagde H aley ; "der kan blive
»oget as den K negt, sorsikkrer jeg Dem . Veed D e h vad," vedblev han og flog pludseligt M r. S h elb y paa Skulderen, "lad den Knegt gaae med i Kjobet, saa flutter jeg H andelen. D et vil D e dog ikke sinde ubilligt forlangt!"
I dette Dieblik blev D o ren skudt sagte op, og et ungt Q u a d ro n F ru e n timmer v aa omtrent sem og tyve A ar kom ind i S tu e n .
M a n behovede kun at kaste et B lik sra B a rn e t hen p aa hende sor i hende at gjenkjende dettes M oder. D e t v ar det samme sorte, rig e, dunkle D ie med dets lange D ien h aar, de samme silkeblode, sorte Lokker. D et brune i hendes Hudfarve veg paa Kinden sor en oiensynlig R odm e, som sorstoerkedes, da hun saae den fremmede M an d s B lik scrste sig p aa hende med srcek og uforstilt B eundring. Hendes Kjole sad saa pynteligt som m uligt p aa hende og frem
hævede fordelagtigt hendes fint formede Skikkelse — en nvdeligt dannet H aand og en zirlig Fod og Ankel vare Enkeltheder, som ikke undgik H andelsm andens hurtige D ie , der v a r velovet i med eet B lik at opsatte Ejendommeligheder ved en smuk qvindelig V are.
" N a a , E lira ? " sagde hendes H erre, da hun blev staaende og saae tovende p aa ham.
" J e g saae efter H a rry , S i r , " og D rengen lob hen til hende og viste hende sit B y tte , som han havde, gjemt i Skjortet af sin Blouse.
" N a a , saa tag ham med d a ." sagde M r. S h e lb y , hvorpaa hun trak sig hastigt tilbage med B a rn e t p aa Armen.
"Ved Ju p iter'," sagde H andelsm anden, vendende sig fuld af B eundring om imod h am , "det kalder jeg en V are! D e kunde gjore D eres Lykke i O rle a n s med den T o s , n a a r det skulde vcere. J e g h a r mangen en god G an g seet T ose. der ikke vare en S m u le smukkere, blive betalte med over tusinde D o lla rs."
" Je g h a r ingen Lyst til at gjore min Lykke med hende." sagde M r. S helhy kort, og for at give S a m ta le n en anden Vending trak han nu P roppen op af en ny Flaske V in og spurgte den anden, hvad han syntes om den.
"V p p erligt, S i r , prim a Q v a lite t!" sagde H andelsm anden, hvorpaa han, flog S helb y fortroligt p aa S kulderen, tilfsiede:
'" N a a , flulle vi flaae en H andel af om T osen? — H vad skal jeg byde D em for hende? — H vad vil D e h ave?"
" M r. H aley, hun er ikke. at faae t i l h o b s s a g d e S h elb y . "M in Kone vil ikke flille sig ved hende for ligesaa meget G u ld , som hun veier."
" J a , ja , saaledes snakke Fruentim m erne altid, fordi de ikke forstaae sig paa at regne: men viis dem b are, hvor mange U hre, S tru d sfjer og Smykker der kan hobes for hvad et Menneske veier i G u ld , saa faaer Piben en anden
Lyd, mener jeg!" -
" J e g siger D em , H alev, der kan ikke vcere T ale herom ; jeg siger nei og jeg mener n ei," sagde S h elb y besiemt.
/
" S a a lad mig da i det mindste saae D rengen," sagde H andelsm anden;
"D e m aa dog tilstaae, at jeg byder ganske anstændigt for ham ." -
"M en hvad i al Verden vil D e med det B a r n ? " spurgte S helby.
" A a , jeg h ar en V en , som befatter sig med denne F orretningsgren — kjober gjerne smukke D renge for at opdrcette dem til M arkedet. Rene M ode
artikler — scrlges som O pvartere o. s. v. til - rige Folk, der kunne betale smukke Folk. D et tager sig saa godt ud i et stort H u s ,' n a a r en rigtigt smuk D reng aabner D o ren og' varter op. D e indbringe en god S u m , og denne lille Djcevel er saadan en sn u rrig , musikalsk F y r ; det er netop en V are for mig."
" J e g vilde helst lade vcere at jcrlge h a m ," sagde M r. S h elb y tankefuld;
"T ingen er, S i r , at jeg er en meunesiekjcrrlig M an d og tager ugjerne D rengen fra M oderen, S ir ."
" J a saa! G u d ! J a — noget af denne hersens N a tu r. J e g sorstaaer det fuldkomment. D et kan.undertiden vcere uhyre ubehageligt at have med F ru e n timmer at bestille. Je g hader nu altid denne S krigen og S k ra a le n . D et er
*
uhyre ubehageligt, men saaledes som jeg bcerer mig ad med mine Forretninger, undgaaer jeg det i Almindelighed, S i r . N a a r D e nu sendte P igen bort p aa en UgeS T id , etter saa, saa gik Tingen as i al S tilh e d , og- det hele v ar sorbi, for hun kom hjem. D eres Kone kunde jo forcere hende et P a r ø r e n rin g e, etter en ny K jole, etter saadant noget Lapperi sor at troste hende."
"D et tvivler jeg dog p a a , at det vilde."
"Ak G ud velstgne D em , jo! D isse K retnre ere ikke som hvide Folk, seer D e ; de forvinde A lt, n a a r m an bare barrer sig rigtigt ad. Folk sige nu."
lagde H aley, antagende en oprigtig, og fortrolig T o n e. "a t dette S la g s H andel forhcrrder Molesterne; men det h ar jeg aldrig fundet. T ingen er, jeg h ar aldrig kunnet gaae laaledes tilvcerks. som nogle have sor Skik. J e g h ar seet dem, der kunde rive et B a rn ud af Armene p aa M oderen og stille det op paa AuctionSbordet, medens hun streg som vanvittig hele T iden; — meget flet Politik — bestadiger V arerne — gjor dem undertiden ganske utjenstdygtige.
Je g la a engang en rigtigt smuk P ig e i Q rle a n s , som blev rent odelagt ved en saadan B ehandlingsm aade. M an d en , der bod p aa hende, vilde ikke have hendes B a r n , og hun v ar just en af det crgte S l a g s , n a a r hendes B lod kom i K og. J e g forstkkrer D em , hun trykkede B a rn e t i sine Arme og snakkede og tog p aa V e i, saa det var ganske forskrækkeligt. J e g kommer ordentligt til at gyle, n a a r jeg tcrnker derpaa; eg da de bare B a rn e t bort og sparrede hende inde, gik hun fra Forstanden og dode otte D ag e efter. E t rent T ab af tusinde D o lla rs , S i r , ene og alene paa G ru n d af en forkert Frem gangsm aade —
4
K
deri stikker Hemmeligheden. D et er altid bedst at vise sig mennesiekja'rlig, S i r ; det har min E rfarin g loert mig." O g H andelsm anden lagde sig tilbage i sin Loenestol med Armene overkors og en M ine as dvdig Bestemthed, saa at han aabenbart ansaae fig for en anden W ilberforce.
S a g e n synes at interessere den vcerdige G entlem an stcerkt; thi medens M r. S h elb y tankefuld ffrcellede en A ppelsin, brod Haley p aa nv los med soinmelig Beskedenhed, men ligesom om han af Sandhedens M a g t dreves til at sige et P a r O rd envnu.
"D et kladder ikke en M and godt at rose sig selv; men jeg siger det, fordi det er sandt. J e g troer, at jeg ansees for at bringe de smukkeste Kobler Negere, der bringes p aa M arkedet — i det mindste h a r m an sagt mig det; og jeg h a r ligesaa godt gjort det hundrete G ange som een G a n g — Allesammen i god S ta n d — fede og anselige, og jeg mister saa faa som nogen M and i Faget.
O g jeg tilsiriver min B ehandlingsm aade det A ltsam m en, S i r ; og Mennesie- kjcerlighed, S i r , tor jeg nok sige er min B ehandlingsm aades G rundpille."
M r. S h elb y vidste ikke, hvad han skulde sige, og sagde derfor: " J a saa!"
" M a n h ar gjort N a r ad mig for mine Anskuelser, S i r , og jeg h a r m aattet hore ilde for dem. D e ere ikke yndede og ikke alm indelige; men jeg h a r holdt fast p aa dem, S i r , jeg h a r holdt fast p aa dem og h a r havt god Fordel af dem; ja S i r , de have betalt deres F ra g t, kan jeg sige," og H a n delsmanden lo over sit In d fa ld .
D e r v a r noget saa ejendommeligt og betegnende ved disse Erem pler p aa Mennesiekj<rrlighed, at M r. S h elb y ikke kunde bare sig for at lee med.
M aasiee leer D u ogsaa, kjcere Lccser; men D u veed, at Menneskekærligheden nu tildags viser sig i en Mcengde scrlsomme Skikkelser, og der er ingen Ende p aa alle de snurrige T in g , som menncsiekjcerlige Folk kunne sige og gjore.
M r. S h elb y s Latter opmuntrede H andelsm anden til at blive ved.
" D e t er underligt nok, men jeg h a r aldrig kunnet banke dette ind i Hove
det paa Folk. D e r v ar nu Tom Loker, min gamle Com pagnon nede i Natdbez: det v a r en snild F y r, den T o m , knn en ren S a t a n mod N egerne — det v ar af G rundsæ tning, seer D e ; thi en mere godhjertet F y r kunde der ikke gaae i et P a r S k o ; det v a r h an s S v stem , S i r . J e g pleiede at gjore Tom Forestillinger. "M e n , T o m ," pleiede jeg at sige, " n a a r Tosene give sig til at grcede og tage p aa B e i, hvad kan det saa hjoclpe at dunke dem i Hovedet og puffe og stode til dem? D et er latterligt," sagde jeg. "og gjor ingen G av n . Je g seer ikke, at der er noget ondt i, at de gra'de," sagde jeg. "det er N a tu r," sagde jeg, "og kan N atu ren ikke skaffe sig Luft paa den ene M aade, staffer den sig nok Luft p aa den anden. .O g desuden, T om ," sagde jeg, "saa fordcerver det kun Tosene: de blive sygelige og gaae fra F o ret, og undertiden blive de stygge — iscer M ulattosene — og Fanden bliver rent los med dem.
<
IV
s' !
H v o rfo r," sagde jeg, "kan D u ikke lokke lidt for dem og tale en S m u le venligt til dem? .D u kan vcere vis p a a , T om , ar en lille Kjende M enneste- kjcrrlighed engang imellem udretter langt m ere, end al D in Skjelden og S m e ld e n , og den betaler sig bedre," sagde jeg, "stol D u kun p aa det." M en T om kunde ikke komme ester det. og han fordærvede saa mange for m ig, at jeg maatte bryde med h am , stjondt han v ar en godmodig F y r og saa cerlig en F o rretn in gsm an d, som nogen kunde vcrre."
"O g D e finder D eres Frem gangsm aade bedre, end T o m 's?" spurgte M r. S h elb y .
'" J a , S i r , det tor jeg nok sige. S e e r D e , n a a r jeg p a a nogen M aade kan det, tager jeg mig lidt i A gt med de ubehagelige D e le , saasom at salge B o rn og deslige — faaer Tosene af Veien — ude af O ie , ude af S in d , veed. D e nok — og n a a r det forst er g jo rt og ikke kan gjores om igjen, vanne de sig ganste naturligt til det. .D et er ikke, seer D e , som om det vare hvide F olk, der blive opdragne til at beholde deres K oner og B o r n og alt saadant noget. N egere, seer D e , som ere opdrcrttede, som det sig h o r og b o r, have flet intet S l a g s F orventn inger, og derfor gaae alle disse T ing lettere med dem."
" S a a er j^g bange fo r, at mine ikke er blevne rigtigt oplcrrte," sagde M r. S helb y.
"N e i, det ere de sagtens ikke. I Godtfolk her i Kentucky fordcerve E ders Negere. I mene dem det godt, men det er dog ikke nogen rigtig Godhed.
N a a r nu en N eg er, seer D e , stal stodes og tum les omkring i V erden og salges til Tom og Dick og G u d veed hvem , saa er det ingen Godhed mod ham at la re ham In d b ild n ing er og F orventninger og opfode ham altfor godt;
for desto haardere falder M odgangen ham siden. J e g er fuldkom m ent.vis paa, at D eres Negere f. E r. vilde v are ganste forknytte p aa et S te d , hvor P la n tagenegere vilde synge og straale som om de vare besatte. E n h v er, veed D e nok, M r. S h e lb y , 'synes bedst om sin M a a d e , og jeg tro er, at jeg behandler N egerne saa godt, som det nogensinde er Umagen v ard at behandle dem."
"D et er en god T ing at v are tilfred s." sagde M r. S h elb y med et let S ku ld ertrak og visse synlige Folelser af en ubehagelig N a tu r.
" N a a ," sagde H aley, efterat de begge i nogen Tid stiltiende havde knakket
deres N odder, "hvad siger D e saa?" *
" J e g vil overveie S a g e n narm ere og tale med min K o ne," svarede M r.
S helbv. "M en vil D e , at S a g e n stal gacte af p aa den stille M a a d e , som D e taler om , H aley , gjor D e bedst i ikke at lade D eres JE rin d e blive be- kjendt her i Egnen. D et kommer ud blandt mine F olk , og det vil ikke gaae sgu scerdeles roligt as at faae nogen af dem b o rt, n a a r de vide det, kan jeg sige D e m ."'
-r-
L
5G
8
i r v
" O , stum som en F iff, n a tu rlig v iis! M en jeg m aa ffge D em , at jeg h ar Pokkers trav lt og gjerne saasnart som m uligt vil vide, hvad jeg har at rette mig efter," sagde h a n , idet han stod op og trak sin Overkjole vaa.
" N a a , saa kom igjen i Asten imellem S e r og S y v , saa skal D e saae mit S v a r ," svarede M r. S h e lb y , og H andelsm anden forlod nu bukkende B arelset.
" J e g kunde havt stor Lyst tit at sparke denne K a rl med sin uforskammede S elvtillid nev ad T rapperne," sagde M r. S h elb y til sig selv, da han saae, at D oren v a r bleven rigtigt lukket, "men han veed, hvilken Fordel han har over mig.
Havde nogen nogensinde sagt m ig, at jeg vilde solgt Tom S y d ester til en af disse nederdrægtige H andelsm crnd, vilde jeg have sagt: " E r D in Tjener en H u n d , at han skulke 'gjore dette?" O g nu m aa. det dog skee, saavidt jeg kan see. O g saa E lizas B a r n ! J e g veed, at jeg saaer B ry deri med min Kone derom og for den S a g s Skyld ogsaa angaaende Tom . D et kommer d e r,a f at v are i Gjeld — d esv arre! K arlen seer sin Fordel og vil forsolge den."
Slaverisvstem et viser sig maaskee i sin mildeste Skikkelse i S ta te n Kentucky.
D a M arkarbeidet der dr af en rolig og jevn N a tu r, der ikke udkraver sine regelmæssigt tilbagevendende T idsru m af Hastvccrk og T v a n g , som Bedriften i de sydligere E gne gjor nodvendige, er N egerens D o n t her baade sundere og mere ligeligt fordelt, medens H erren , noiet med en mere gradviis Erhvervel- sesm aade. ikke har de Fristelser til H aarhjertethed, som stedse overvcclde den skrobelige M enneskenatur, n a a r Udsigten til pludselig og hurtig B inding lagges i Bcegtffaalcn uden en tungere M o d v ag t, end den hjalpeloses og ubeffyttedes
T a rv .
D en, som besoger visse P la n ta g e r her og demarker nogle af HerrernenS god
modige O verbærenhed og nogle af S la v e rn e s kjcrrlige Troskab, kunde let frilles til at dromme sig det ofte fortalte poetiske S a g n om en patriarkalsk Jnsiitulion o. s. v .: men over denne S kueplads ruger en vccldig Skygge — L o v e n s Skygge. S a a lange Loven kun betragter alle disie menneskelige B asener med bankende H jerter og levende Folelser som ligesaa mange T in g , der tilhore en H erre; saa lange den bedste E icrm ands Uheld, Uforsigtighed eller D od n a a r det skal vane kan node dem til at ombytte et L iv, hvori de nyde velvillig B e
skyttelse og O verbæ renhed, med h aab lo s Elendighed og Anstrengelse — saa lcenge er det um uligt at gjore noget smukt eller onskeligt selv af den bedst ordnede Bestyrelse as S lav eriet.
M r. S h elb y v ar hvad m an i Almindelighed kalder et godt Menneske, god
modig og velvillig og tilboielig til at vise sig overbanende mod sine Omgivelser, og der havde aldrig m anglet noget, som kunde bidrage til Negernes physiffe B elv are paa hans P lan tag e. H an havde imidlertid indladt sig i vidtlostige S peeulation er og det temmelig leisindigt, paadraget sig besvarligc Penge-
K
forpligtelser, og betydelige, af ham udstedte V erler vare komne i H a lty s Hccndcr, N u havde det truffet fig saaledes, at E liza ved a tn a n m e sig T o re n havde hort nok af S a m ta le n til at vide, at en H andelsm and bod hendes H erre paa nogen, og hnn v a r gjerne bleven staaende ved D o ren for at hore mere, da hun v a r kommen udenfor; men da hendes F ru e netop dengang havde kaldt paa hende, havde hun m aattet skynde sig bort.
M en bestandigt syntes h u n , at hun horte H andelsm anden gjore et B ud p aa hendes D ren g ; mon hun tog feil? Hendes Hjerte svulmede og bankede, og hun trvkkede ham uvilkaarligt saa la't til sig, at den lille F y r saac hende forbarnet op i Ansigtet.
" E liz a , P ig e , hvad feiler D ig i D a g ? " sagde hendes F ru e , da E liza havde, vcrltet V andfadet, revet B roderram m en om og tilsidst i Tanker rakte siir F ru e en lang Natkjole, istedetsor den S ilke Kjole, som hun havde befalet hende at hente i G arderoben.
E liza soer sammen.. " O , M issis!" sagte hun og flog O inene op; der- p aa brast hun i T a a re r, satte sig p a a en S to l og begyndte at hulke.
"M en E liz a , B a r n , hvad feiler D ig ? " spurgte hendes F rue.
" O M issis, M issis." sagde E liz a , "der h a r v«ret en H andelsm and inde i D agligstuen og talt med H erren! J e g horte ham ."
" N a a , D u taabelige B a r n . om saa v a r? "
' " O , M issis, troer D e , at H erren vil scelge min H a rry ? " O g den stakkels S k ab n in g kastede sig ned i en Lcrnestol og. hulkede kram pagtigt.
"Scctge ham ! N ei! D u lille N a r. D u veed jo, at D in H erre aldrig handler med disse sydlige H andelsm and og aldrig stiller sig ved nogen af sine F olk, saa lcenge de opfore sig godt. Hvem troer D u vel, D u enfoldige B a rn , - vilde kjobe D in H a rry ? T roer D u , at hele V erden- er ligesaa forgabet i ham, som D u , D u lille G a a s ? K om , vcrr ved godt M od og hcrgt min Kjole.
S a a , fcrt nu mit B a g h a a r op i den smukke F letn in g , D u lcrrte forleden D a g , og gaa ikke mere og lyt ved D orene."
" J a , men M issis, D e vilde aldrig give D eres Sam tykke — til — til — "
" S n a k . B a r n ! D et vilde jeg ganske vist ikke. H vorfor taler D u iaaledeS?
J e g vilde ligeiaa gjerne see et af mine egne B o rn solgt. M en D u bliver virkeligt ogsaa altfor stolt af denne lille F y r , E liza. E n M an d kan ikke stikke Ncelen indenfor D o re n , uden at D u tro er, at han er kommen for at kjobe ham ."
Atter beroliget ved sin F ru es tillidsfulde T o n e , fortsatte E liza behændigt og flinkt hentes Toilette og lo under Arbeidet over sin egen F ru g t.
M rs . S h elb y v ar en baade i intellectuel og m oralst Henseende' hoit staaende Olvinde. M ed sin medfodte Hoisindethed og W delm odighed, fom man ofte kan bemcerke fom en Ejendommelighed hos Kentuckys O lvinder, forenede hun op
og denne lille O plysning er N oglen til den foran meddelte S a m ta le .
O
hoicde mvralfle og religiose B egreber og G ru n d satn in g er, der med stor K raft og D ygtighed gjennemfortes til praktiske R esultater. Hendes M a n d , der ikke gjorde K rav paa al tillagges nogen sardeles Religiosiret, cerede og agtede ikke desto mindre Consegventsen i hendes og v ar maaskee ikke fri for en vis F ru g t for hendes Anskuelser. S a a meget v ar vist. at han indrommede hende uind
skrænket R aaderum for alle hendes kjcrrlige Bestræbelser for hendes Undergivnes V e lv a re , O p ly sn in g og F orb ed rin g , om han end ikke selv tog nogen afgjort D el i dem. O m h a n end, strengt taget, ikke selv troede p aa Virksomheden af Helgenes overstodige gode G jern in g er, syntes han dog virkeligt p a a en eller- anden M aad e at staae i den F orm ening, at h an s Kone besad tilstrækkelig From hed og Kjcrrlighed for T o — at nane en dunkel F orh aab n in g om at flippe ind i H im len ved H ja lp af hendes Overflod af Egenskaber, h vorpaa han ikke gjorde nogen fa rlig F ordring.
D en tungeste B yrde p aa h a n s S in d bestod efter h an s S am tale med H a n delsmanden i den tydelige Nodvendighed af at aabenbare sin Kone den paa- tankte F oranstaltning og imodegaae de Indvendinger og den M odstand, som h an havde al G ru n d til at vente sig.
M rs . S h e lb y , der v ar ganske uvidende om sin M an d s Forlegenheder og kun kjendte h an s almindelige Godm odighed, havde ment det fuldkomment a rlig t med den V a n tro , hun havde sat imod E lizas M istanke. J a , hun skjenkede ikke S p o rg s m a a le t nogen videre Eftertanke, og da hun v ar beskjeftiget med Forberedelserne til et Aftenbesog, gik det hende ganske og aldeles af M inde.
Andet Kapitel.
Moderen.
E liza v a r fra sin B arn d o m af sin F rue bleven opdraget som en forkjalet U ndling.
D e n , som h a r reist i det sydlige, m aa ofte have lagt M arke til det ejen
dommelige P r a g af Forfinelse, den Blidhed i Stem m e og V asen , der i mange T ilfalde synes at v are en S aregeuhed hos Q u ad ro n -F ru en tim m ern e og M u lat- inderne. D isse medfodte U nder forenes hos Q u a d ro n e n ofte med en hoist blandende Skjonhed og nasten altid med et indtagende og behageligt U dre.
E liza er, saaledes som vi have beskrevet hende, ikke et B illede af In d b ild n in g s
kraften, men tegnet efter Hukommelsen, saaledes som vi for nogle A a r siden saae hende i Kentucky. Sikker under sin F ru e s beskyttende V a re ta g t, havde
'57^ is'
K
11
E liza naaet den vorne Alder uden de Fristelser, der gjore Skjonhed til en saa fordærvelig Arvelod for en S lav in d e. H un v ar bleven gift med en talentfuld ung M u la t, der var S la v e p aa en N aboplantage og b ar N avnet G eorge H a rris .
D enne unge M an d v ar af fin H erre bleven leiet nd til Arbeide i en . Scekkelcerredsfabrik, hvor h an s Behændighed og S indrighed havde bragt ham til at blive anfeet for S tedets forste Arbeider. H an havde ^opfundet en Maskine til at rense H am pen, der, i B etrag tn in g af O pfinderens O pdragelse og S a m fundsstilling, robede fuldkomment saa meget mechanist G eni som W hitnev's Bomnldsrensemaskine. *)
H an besad et smukt Ådre og et behageligt Vcrsen og v ar alm indeligt »ndct i F abriken; men ikke desto mindre v a r denne unge M an d i Lovens O in e ikke et Menneske, men en T in g , idet alle hine overordnede Egenskaber vare under
kastede en la v , indskrænket, tyrannisk H erres Forgodtbefindende. D a denne famme G entlem an havde hort tale om G eorge's O pfindelse, tog han over til Fabriken for at see, hvad h an s intelligente Stykke L osore da egentligt havde udrettet. H an modtoges med megen Begeistring af F abrikherren, der lykonskede ham til Besiddelsen af en saa vcerdifuld S la v e .
H an blev fort omkring i Fabriken og viist Maskinen af G eo rge, der i den ypperligste S tem ning talte saa flydende, holdt sig saa rank og saae saa fmuk og saa m andig ud, at h an s H erre begyndte at spore en ubehagelig F o r nemmelse af at vcere hans Underm and. H vor turde h an s S la v e give sig af med at drage omkring i Landet, opfinde M astiner og holde Hovedet i V eiret blandt G entlem en? D et ffulde h an sn art scette en P in d for. H an vilde tage ham hjenl og scette ham til at hakke og grave og "see, om h an saa vilde spankulere saa strunk omkring." Fabrikeieren og Arbeiderne bleve derfor hoist forbavsede, da han forlangte G eorge's A rbeidslon og tilkjendegav, at han agtede
at tage ham hjem med.
"M en, M r. H a rris," indvendte Fabrikanten, "er det ikke temmelig pludseligt?"
"O g om saa v a r? H orer M anden ikke mig til?"
" V i ville gjerne betale en hoiere Godtgjorelse for h a m . S i r ."
" D e t er ikke det, hvorpaa det kommer a n , S i r . J e g behover ikke at leie nogen af mine Folk ud, n a a r jeg ikke h a r Lyst dertil."
" M e n , S i r , han synes at vcere fortrinligt stikker til denne H aandtering."
"D et er rim eligt nok; han h a r aldrig vceret synderligt stikker til noget af det, jeg h a r sat ham til."
"M en tcrnk dog blot p a a , at han h a r opfundet denne M askine," tog en af Arbejderne temmelig uheldigt tilorde.
*) E n saadan M askine v ar virkeligt en Opfindelse a f en ung farvet M a n d i Kentucky.
F o rf. A.
