Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Pontoppidan, Erik Ludvigsen.; ved E. P. [i.e.:

Erik Ludvigsen Pontoppidan].

Titel | Title: Glossarium norvagicum, eller Forsøg paa en

Samling af saadanne rare norske Ord som gemeenlig ikke forstaaes af danske Folk, tilligemed en Fortegnelse paa norske Mænds og Qvinders Navne : Det fælles Sprog til Oplysning og Forbedring

Udgivet år og sted | Publication time and place: Bergen : trykt ... af Christoph Kothert, 1749 Fysiske størrelse | Physical extent: 120 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

130019427200

/Vc'e^ ^/^v^t.

(Ä08iarium ^orvaZicum Eller

Forsog paam Samling

Af sacidanne rare

Som gemeenlig tkke forstaatS

af Danffi Folk,

Tilligemed en Fortegnelse paa

Norske Mands og Qbtnders

Det falles Sprog

Til oplysning og Forbedring

Ved

B E R G E N , 1 7 4 9 .

Trykt udi Kongel. Majests. privilegiret Bogtrykkene af Christoph Kochert, og findes hos hannem

tilkisbs.

vkvie^KM

Deres

Hoy-og Velbaarne

L x c e l l e n L e r ,

Saa og ovrlge

Madle og Velbaarne, Vel- adle og Velbyrdige

samtlige Medlemmer af

Mdoms og VibenstaberSSelssab i Aisbenhavn.

M^W etgaaer mig efter Poetens Ord:

LosluM) non animum mutant c^ui trans mare currunt.

^2 ge

G c 4 ) O

ge jeg boede i Kiobenhaw/

habde jegdenSEre ogFornH- else, ugentlig engang at sankes med Dennem i den af alle Vi­

denskabs - Elftere hoyltg for­

tjente Herres Huns/som Slav 174? lagde Grund til Deres priisbcrrdigeSelskab, og end­

nu becrrerfammemed sin M- viise Slnftrelse. (^) Hvad een ellerandenafoskunde opdage eller og i fuldkommen Lys og Klar-

l°) Hånds Hoy - 9Edle Excellence Hr.

Geheime LonferentT-kaad

l^uclvi^ V. Holitein.

G c 5 i K

Klarhed fremstille til gode Vi­

denskabers Dyrkelse, sårdeles til bort Arderne - Lands, Sprogs og histories yderme­

re Kundskab, det bar vort fal­

les Dyemerke og tillige bor Forlystelse. Siden den Tud ere nogle af Selffabets forste Lemmer bed Dodsfald forflyt­

tede til de Forsteftdtes Forså m- ling j en bedre Verden. An­

dre ere ved Embeders og Boe- Mes Omfliftelse Milte der­

fra. Bet sidste har blant an­

dre rammet mig/ efter den al­

lernyestes Jorelse. hbilken jeg

^ Z Al-

G ( 6 ) G

Altid kalder god/ i hvor det gaaer.

Derfor betiener jeg mig afdenne Leylighed til at fornye hos Deres Excellencer og ovrige gode Herrer, et fra­

værende Medlems Ihukom­

melse, afleggendetilligeetlidet Vidnesbyrd paa det, som jeg sagde af Begyndelsen, nemlig at min -Hu og Hiertelag til be­

meldte Videnskabers Dyrkelse

ikke er omskiftet ved Luftens og

Landets Omskiftelse. Min

Hoved - Sag har det aldrig

vcrret

G t 7 ) G

varet; men blant Bi-Sager- neden allerbehageligfte, stiont mit egentlige Kald ikke har til­

stedet mig, at gisre nogen syn­

derlig Fremgang deri. Jeg boer nu i et Rige, hvor mange Ting findes af det Slags, som visselig fortiente at fremlegges Deres priselige Selssab til noyere Grandffning og Un­

dersøgelse. Udi Norge er Na­

turen ret frugtbar paa saa- danne Fostere, som sielden fo­

rekomme i en Deel andre Lan­

de. Dog dermed kand jeg, for mange Aarsagers ffyld/

ä 4 ikke

G ( 8 ) G

ikke give mig af, uden saabidt at jeg maassee med Tiden kun­

de underkaste Deres Skarp­

sindighed nogle Natur - Li­

rens bigtige men vanskelige Knuder at oplsse.

Derimod tilsender jeg Dem denne gang et lidet For-

ftg paa en Samling af saa- danne rare forste Ord, som gemeenlig ikke forstaaes af os Danske/ men ere dog for en god Deel Danske Ords Roed og Stamme. Heg benter ik­

ke, at mine her og der tilfoyede

Gitz-

O c s > S

GiHninger alle tresse ind eller fortiene saaskarpstunedeDom- meres fuldkomne Biefald;

kalder det derfor ikkun et For- fog og overlader andre at dri­

ve til hoyere Fuldkommenhed, det/ som jeg allene fremsætter paa probe.

Endelig önsker jeg/ at det berommelige Selffab, under Vores Allerlivsaligste Kon­

ges Opmuntringsfulde Regi­

ment, maa ey allene siges at blomstre/ men ogsaa at bcrre virkelige Frugter tll Faderne-

^ 5 Lan-

s c ro ) G

Landets Fremtarb, ved Sin­

dets Dyrkelse og nyttigeSand- heders Opdagelse. Jeg ev med allerskyldigste Oyagtel-

fe

Deres

Hoy-ogVelbaarne

L x c e l l e n c e r x samt ovrlgt

Mcrdle og Velbaarne, Vel- adle og Velbyrdige

Herrers

Lernen, 6. i (krbsdtgste styldigstt

z 749. - og beredvilligste Tiener

Trick Z?onto^piäan.

G ( »» ) G

Skimsomme Laser.

a jeg forlede« Aar. efter GudS vtise og kierlige Naad>

tom her tll Stedet og skrab- te at gtore mtg, saa snart mueligt. all«

de Ting bekiendte, som maatte udkrams til mtt Embeds ubehtndrede Drist og Fs- relse. fandt jeg med Forundring, at man­

ge ord i daglig Tale med Almuens Folt, sardeles med Bender og Mere, vare mig ligesaa fremmede, som jeg frygtede at mine ord maatte vare dem; fliont jeg siden har merket at de gemenligen bedre forstaae den Danste, end forstaaes af ham, hvortil Ktrk-Ttenesten, Landets Lov og andre Boger, som bruges allen«

paa fedvanltg Danst, uden Tvivl give Anledning.

Min Forundring over den Adskillig- hed blev saa meget ftorre. da jeg mindst

ventede

G ( -- ) O

ventede den, men meente jeg forstoed ncr- sten alt Norsk, fisen jeg t mine yngre Aar ogsaa havde varet her nogen tort Tltd, og da langt lcrttere kom til rette t daglig Samtale. Imidlertid blev jkg snart vaec at Adflilligheven beroede paa den Kster og Vesterlandske äisleÄcs heel store og ktendelige Forskiel, da den forste gemeenlig kommer det Danste langt ncrrmere end den sidste; uden Tvivl fordt her paa Ve«

ster-Ledcn er mindre Omgang med Dan- fte Folk, og den meget biergagtige

imellem Field, Elver og Fiordcr afstioerer Bonden fra megen Omgang, ja indelukker, ligesom t en Fccstning, alle dem der ikke for Kiobmandstab at drive, indfinde fig en Gang eller to om Aaret her i

Da jeg imidlertid onstede at forstaae og forstaaeS afenhvcr, saa foretog jeg mig paa min forste

-Reyse, be­

gyndte

at aütegne alle mig forekommende fremmede Ord og Tale-

maader.

Ä ( iZ ) A

maader. Hertil blev jeg saa meget mere opmuntret, da jeg befandt, at i deres Tal vare nogle findeles LAniticstive og Betydnings-fulde, ja nogle beqvemme til at udtrykke de Begreb, som vi t sædvan­

lig Tale, deels ftemsette med flere Ord, deels med Zransoste eller andre fremmede Ord, dem den Norske Bonde af denne Egn ikte troenger til, hvilket en ftionsom Lccftr selv vil finde, og, om han elfter Sproget, saavel fornoye sig med, som forundre sig over. Derimod fandt jeg ogsaa at en stor Deel faadanne gamle Ord, som en Danft Mand ey forsiaaer, vare af fremmed Oprindelse, og ved de til Friisland, Engeland, grankerig og Sroe- kenland fordum udvandrende Normand ventelig hiemsorte og ngmrsülsrede i de­

res Sprog. Sårdeles siunes dette rime-

ligt, hvad de mange Gräfte Ord an-

gaaer, over hvilke jeg i Begyndelsen me-

get forundrede mig, ftiont ikke just fordt

de vare Gräfte» men fordt de derhos vare

mig som ea Danft ubekienvte; Thi afdet

Groe-

«t ( '4 ) G

Graste Slags findes ogsaa en stor Mceng- de t vort egentlige Danfle Maal, hvilket har givet Sal. Hr.

fordum Sogne-Praft for Losning og Korning Menigheder t MrhvnS Stift, Anledning til et Skrift kaldet ørkens- cimbric-e, eller det Danfle Sprogs Ud.

ledelse fra det Grafle, hvilket K558.

jeg nogle gange har seet hoS ham, saa og af hans Mund Hort, han vilde overdrage dets Udstedelse ved Trykken ester hans Dod, til vores loerde Hr.keKorkMcr t Ribe. hvilken gode Mand selv i fine c^.

tsr. rkilolox. p. 85. Langesiden har meldet öS noget lidet om samme inüimw, at jeg ey flal tale om kenilli Lanuri ovilonü äe Danica llnxva viarribe, Havn. 1640. 8. Vistnok er det at det gamle celtiflt Sprog, som meenes at ha- ve varet det «eldste t disse Nordiske Lande,

og IaphetS Afkoms medforte Maal, leed en ktendelig Forandring ved dets Blan.

helse mtd det saa

älä-Maal, eller

G l 15 ) D

dm kort for Christi Tider af minore og Graken - Land her t Norden ankomne vtkinz Colonie, som ikke allem t de tren«

de Nordiske Niger, men ogsaa i Tvdsh land, sårdeles blant de Gachsiske Folk, har efterladt sig en Mangde af Graste Ord.

Dog den Gag at udfore er ikke mit Kvemerke paa dette Sted, hvor jeg alle- ve erindrer, at ibiant de aldgamle Nor­

ske Ord, som, saavidt jeg mindes, ere os Danske aldeles fremmede og ubekiendte, findes en god Deel af det Slags, vi knap kunde tvivle om at vare Graste. Langt flere, end dem jeg har anfort, kunde ey vbeqvemmelig hendrages til den Classe.

Hvad jeg her sigter til, er ikkun dette, at deslige Graste 0rd, som Nordmanden t sit Sprog har privative og ikke tilfalles med os Danste, äeriveres formodentlig og ester min Gitzning, ikke saa vist fra v- ekln? Tiid og det almindelige äK-Maal, som fra de sardeles miArsrioner in MS-

dio

K ( »6 ) B

clio -evo, da adstittige Norske Privtzer, saasom

'r

den Hel«

itge> UZrsIä Ussrcjrssi^e, 8iAur61orlsIa- f«r og flere, have foretaget og lykkelig ud­

fort adstittige Tog igtennem Rusland og Grakenland til vrienmlste Steder. De- res Folgestab, som var ey et ringe Mand«

stab. kom med dem selv formodentllg siorfte Deels tilbage, og have uden Tvivl fort de saa kiendelige og hartad aldeles Graste Ord ind i deres Faderne Land, men ey i Danmark, hvor de ikke komme hen, ligesom paa den anden Give tand vare steet noget deslige af de Danste, der tiente de Graste Keysere til Liv-Lsr-Ze»

saavelsom t den hellige Kriig mod 8srs.

cenirne. Efter Ordsproget, lemper sli- qviä k-eret, Pley» geMttNlig dt, foM komme hiem ester en lang udenlands Ncyse, at fore noget saadant med sig t Sprog, Kladc-Dragt eiler andet, som de h.ir forliebt sig t og knap kunde afleg«

ge: Nu omstunder forlade vore reysendt

Zun»

G ( i? ) G

Junkere omsider Frankrig, men Iran«

kerig vll ikke strar forlade dem alle.

Af lige saadan Anledning er det for­

modentlig fleet. at nogle stlont ikke ret mange Franste, Engelste og znsiste Ord have indsneget sig i det Norste og der efterhaanden vundet Borgerstab, side«

mangt Norste saavclsom Dunste

xranter, sårdeles i det 9de og rode 8e- culo, under

Navn, svar«

mede omkring paa Friebyttcrie t hine Lande, og til Deels droge omsider hiem t- gien, for at dse i deres Fcrderneland. ?«

Deel Tydste Ord af det Slags som ey ha- ves tilfcrlles med de Danste, mener jeg rimelig at kunde udledes fra Kiobmcrn- dene paa det Tydste

her i

sen, helst da samme ikke saa meget bru­

ges t Oplandet som paa Vester Leden, sårdeles i

Bye, hvor hine Tvd.

ske Kiobmaud fra Hanse - Staderne, sardeles fra Bremen, Hamborg og kü­

beck t dt z sidste

have havt meget

s at

G c -s ) G

at sige, ja faagotsom spillet Master meer eridieen Henseende. Dmnem tilskrives da en Deel afden LerAenskt cüalcüez Adskil- lighed fra andre, for Ex. at man her ikke siger. HalvtrediksindStive, TredsindStive, HalvfierdesinkStive, Ftrefinrsttve, Halv.

femtesindSlive, men t det Gtcd paa Tydst Maade, som og fiuneS mere naturlig ef.

ter Tallene, heder det: Femtie/ Sex­

tie/ S^ttic, Vttetie/ og Nittie.

Resten af disse sårdeles Norske Ord holder jeg for crgte Levninger af Nordens foelles «ldgamle Sprog, hvilket nu om«

stunder ingensteds er at finde, undtagen paa Iisland, og der ikke engang reent og ret, hvilket jeg herer vore Jislantste Studenter« bevidne, da det nu brugelige Danske, som loengesiden har tabt fin gam­

le Reenhed ved fremmed Blanding, blan.

der sig atter ved Købmandskab jo meer og meer t det Islandske; saa den ved Vidtlof- tigbed forforteDaatter gaaer ben at forfo­

rt sin arbareModer med sig.Imtdlerttd vit-

sir

G ( is ) O

ser os det Iislandste Maal nogmlnnde hvorledes Nordmanden, Dansten og Svensten har talet for 700 Aar siden, eller i den sZore Enevolds Konges ttsi-M HAsrszAers Ttld, da mange miSfornoyc- de Norste, afKongelig, Grevelig og Ade­

lig Byrd, forlod« deres Foederne-Land og udvalte heller at boe, som et ftiit Folk (stiont veres Kriehed ey heller varede ret lcrng«) i det fattige Itsland, end hiemme, og der at begive sig deres Fordring paa stsrre Magt og Herlighed. Dersom det JiSlandste Sprog nogenftcdS stnlle for- fiaa?S uden for IiSland selv, da maatte det vare blaat Bonverne t denne Egn, og en vlS Seistlig Mand har sagt mig, at blandt hans Sogmfolk vare nogle fom han havde givet Iislandste Boger at lcrst l, da de temmelig vel vare komne til rette

dermed.

I dmne Anledning erindres herbos, Nt dersom jeg selv havde forstaaet meerbe- Mldte Iislandste Maal, maatte jeg ven-

L - teltg

U ( 20 ) G

teltg kunde have qtvet noyere og bedre Ud«

tydning paa visse Ords oprindelige Be«

mcrtelse, saa og anviist co^nscionez vo»

cum,

eller Ordenes Slcrgtflab og felleS Herkomst langt ordentligere og grundige­

re en nu stcet er. da jeg her og der har op«

sanket Ordene saaltdes, som jeg har fundet dem efter Horelse, item ved Hielp af een og anden Pmstemand, som, paa min Begtering, har tilsendt migflriftltg hvad ham er forekommet, og saaledes som ha«

tfter Horessen haver vidst at stave det.

Efterat jeg saaltdes paa ege«

Haand havde bragt maaskce z ä 400 Ord tilsammen, fandt jeg paa min

tions-Reyse t kvlsnFsrz Prastegaard, »a liden trykt Bog, hvilken satte mig i For­

undring, da jeg aldrig for havde seet den, kand ey beller til visse sige ^uAorx Navn, tfterdi Titul-Bladet saa velsom det Ba­

geste

var borte, dog mener jeg, det maa vare det af Hik. Lankol.

vsnor.

24. og

G ( 21 ) O

kliKor. liitersr. cizn. p. zi<z anfsrte, i <»4 6. til Ki>)benhavn trykte OlÄionzri-

um >Ic>rvgAlLUM ^uÄore Liiriltierno

Isni, ?skore ^5ciievolcien5s, (hvilken -s?; druknede paa Nevsen til sin ^nnex- Kirke) flisnt samme siges at vare trykt

in

(Zvzrco, da mtn omtalte ?iecs er

vo af faa Blade. Derudt fandt jeg en god Deel saadanne Ord, som hidindtil i?, te vare mig forekomne, dog ogsaa man- geas det Slags, der cv burde have Sted, blantrare Norsse Ord, efterdi de ere bru­

gelige blant os Danste selv, hvilket äu- Sor, som en indfodt Norst. ikkesaanoye har kundet adssille, ligesom han af sain- me Aarsag har udelavt heel mange rare Ord, hvilke han ey har vidst at vcrre ra­

re for os Danffe. For Resten seer Lce- seren, ved Sammenligning, paa hverr Blad Adflilligheden af htin og denne Samling. End videre blev mig kort ef­

ter fra en Ven i Klobenhavn, som her«

de jeg samlede rare Norste Ord, tilsendt et Kl58. af nogle Ark, som en ustuderet,

Lz dog

G ( ,-2 ) O

dog temmelig grantseende Mand, lenge- fidm har sammenstrevet i denne Matt«

ri,, og da Forfatteren siuues at have varet en Embets - Mand, jom har levet blant Field - Bonderne t Oplandet, saa forsonede mig samme hans Arbeyde med m Deel Ord fra den Egn, hvilte ellers vare blevne mig ubektendte.

Nu, hvad jeg har det giver og udgi­

ver jeg ingenlunde for noget fuldstandigt eller faadant, som ikke stuile trange til Forbedring af de bedre Forfarne, farde- KS af indfodte Normand selv, som jeg ved dette lidet Forsog ville opmuntre til dcres Faderne-Maals Dyrkelse og Opda«

gels«, hvorved Grunden til vort alminde«

liqe Danfle Sprog langt noyere blev ind- ftet, og i Lovene saavelsom t Historie«

paa visse Steder givet snstelig Oplysning for Efterkommerne, i hvis Kyne mange Ting, som nu allerede ere os utydelige og fremmede, ville ellers med Tiden bli«

v? langt mockcre og deres Opdagelse min«

dre mm lig.

K c 2z i O

En anden Brug og Nytte heraf er denne, at da aarltg en god Deel Banste Mcrnd t Norge, saavel som Norske Mcrnd t Danmark, ved Guds Forsiun fores til saadanne Embeder, som udkr«- ve forst og sidst at forstaae ikke allene Kiobstoed Folk, men ogsaa fornemmelig Bonde-Almuen paa Landet, hvilken hol«

der hart ved sit Fcrdrene>Maal, fte, saa tandfterdeles en Geistiig Mand, der strax maa forstaae Bonden, ved at blade lidet t denne Glose-Bog, bane sig en Gienvey dertil, lettere eller snarere end ved lang Omgoengilse.

I Anledning af visse Ord, har jeg paa nogle faa Gteder giort en liden ck- xrnlmn, til saadanne Ting, som egentlig ikke rore en Glose-Bog, men en

Beskrivelse af Norges Rige. Saadant Arbeydt onskede jeg, at den som dertil havde Tiid, Evne, Indsigt og Forfaring, maatte paatage sig, da jeg gierne efter min liden Formue ville rekke ham Haan-

ö 4 dm

G ( -4 ) O

den med de Animrkningcr som jeg her og der kand giore. Sagen var sin Umag- vcrrd t thi jeg forsittrer, at faa Lande har siere 8inAulariz pk)'ticg, og siere insAna-

IlZ Oei,

8enLIiu5 obvis, end det gode Norge, hvilket frem for mangt andre Landstaber, kunde tournere en verkzm el­

ler hans Lige, ovcrflodig Materie til pt>7- liLc>-?KeoAnoliistt Betragtninger. Jeg undrer meget paa, at saadant hidindtil er forsomt, faavidt jeg veed. Dog berettes mig af en god Mand, som jeg i den Sag bar aabnet mine clelicZeris, ar den velbe- kiendte Hr. keäer LIauseii Ilncislinuz, li­

gesom i andre, saa og i denne Deel af sit gaderne «Lands Historie, har giort sit Veste, og sendt

Kl88. til

0.

V^orm i Kiobcnhavn atreviäeres. Den­

ne Revisor efterlod det i sin Stervbot.

I).

tog det derfra til sin EaardUs^eüXä i Sicrlland. Der brand- det

hans

Men for at komme til mit xroxos igten,

da

G c ) G

va siger jeg, at hine saa internerede pky- liste

som

(Zrammaticis,

kunde siunes

og

sorttme det Navn, ere dog ikke uden Overleg og god Hensigt indlobne, nemlig, ikke for at love det jeg ey agter mtg t Stand til at holde, mm for at opvakte til videre Eftertanke og Anflag de gode Momd, som,

kun­

de af egen tilforladelig Zorfaring aabne Veyen til videre Indsigt t dm store Ska­

bers saa viise som kierlige HunSholdning med 06 i Naturens Rige. Jeg vil ikkun navne lÄy-'rKeoloZism allent, eller Guds Kunostab indhentet afhans Hnus- holdning med Kistene. Ville nogen un- dersogeden Materie grundig og tilgavns, da vidste jeg ham ingen bedre Skole eller

LibIi<Ztkeque

,endat

et Aars Tiid t tet mindste, blant Strandsiderne her t Lernen; Stift eller og t Nordland.

Sand-lig, hans Opdagelser, stulle sette

«lle LuropTer i Forundring, og dersom

L ^ han

G c -6 ) H

han havde Indsigt nok t Zingents Sam- menheng, ttl at vtise den, og akter t dm Guds underlige Raad og Hensigt, saa.

vidt som vi ufle Idioter her kunde stave 06 ttl, da troer jeg, han gtorde en pritselig, ja hellig og opbyggelig Glernlng. A>t for mange ere de som daglig misbruge Natu»

ren ttl at vanoere Gud. Vel os. om vt kunde anvende dens Betragtning ttl no­

get bedre.

Ved Enden af denne ltdcn Samling fetter jeg en Fortegnelse paa nogle Nsr- tke Mcends og Qvmders Navne/

saavtvt samme atter ere os Sauste alde- leS eller dog storste deelS, ubektendte. Af penne sisstbemelte Gamling har jeg her t Stift-Men forefundet en coxie, som vitser, at den er gtort ester HanS Hoygre- veltge

Hr. Grev

Befalntng, da dette Nige endnu var saa lykkelig, at have Haus

ttl Statholder. Nogle flere Navne har jeg

siven opsogt og lagt hertil, saa og rettet

Sket-

G c -? ) O

Gkrivemaaden efter de bedre stionmndeS Naav. Dog hvad bemelte Skrivemaa-

de eller Oi-tKoArspKie angaaer, da bliver vel t det gandste

.her og der ad­

skillige Ord, som andre ville stave ander«

ledes, efterdi Udtalen tlle overalt er den samme, men differerer merkelig end og- saa paa saa Mile, ligesom de adskillige 6mleÄer giore. at et og andet Ord kunde vare mangen indsodt Normand selvubk kiendt. Videre har jeg herved ikke fundet fornodent at erindre, men snster Laseren at leve vel t Gud6 Naade.

kernen L. ?.

L. 20 ?ebr. 1749«

G l 29 ) K

7^^. en Knibe-Tang, Hval!

den der bider paa eller tager fat paa noget,

^börlel Varetcegt.

^!oux, misundelig, ffinds syg, kaldes og af nogle den sorte Syge.

det som sattes og man endnu

> trcrnger til.

ncrrgaaende, overhengende

^alcan, Vov. lat lotter

^alcc vel 77?^. en Slaade

for Dorren.

AalclaLclc, / et Senge-Dekken eller Overdyne.

^3lei5, ^ 77?. Anledning.

/ ?n. Forset, beraad Hue, oplagt Raad. See Norsse Lov pag. 960.

^r^oxe, verb. at v«re ansvarlig for m Ting til en vis Ud.

Aarc-maal, 7?. en Tid af tre Aar.

G c zo ) O

^35, Z' 777. en flad og jevn Bierge-Top eller et andet hoyt Sted af den Beffaffenhed, uncie vanis - Jasen/ somellerS af nogle kaldes Monnmgen paa Huuset. U- di Norge endes mange Steders Navne paa

H.28, saasom: (ZieIdei-325, Lcc. L.3Z1X er uden Tvivl den gamle prsepolitio loci, 22,

i.

Paa, oven paa.

^attcAlomme veI^3tteAloume//cs.

qvali Efterglemt, bruges egentlig om et gam­

melt besovet Qvindsolk, som er bleven gaaen- de i Foragt og Forglemmelse uden Gifter»

maal.

^Lder-I^alc, / ???. et hvert forgiftigt Dyr.

Et arrigt Menneske kalder man med samme Navn.

Arie, at levne, holde til gode, under»

tiden ogsaa at tillave e. xr. g-rle mex Maaffee af jeg vil.

Att, 777. plassa wunäi, et vist Hierne paa Himmelen e. ^r. Nu er Vinden paa sin rem an,: Nu staaer dm paa sm rem be»

Vandige Kant.

se^V^ ?z^^ e^5-

6»

A

!>/ 7l^ «»1^ »»^- s-p^v" /?.

?4

G l ?i ) O Att-Aal. forvildet i henseende til

p38lets Streger, saa man ikke veed at adffil- le Ast, Vest, Sonder og Nord.

^ttleAninA / m. Slegtffabs Udregnelse, naar man vil vide af hvad An og LLt, eller Afkom nogen er.

^.ve, Z' m. en lang Tiid,

e. ^r. hvilken Xve blevst du borte.

^färaare, / m. Det man har af Kser, Geder eller Faar lci!. Melk, Ost, Smsr, e. Erdet al ^rasten din?

^rOcle, 77?. u-vis Indkomst, u-vendtet xroiir» accicjencer.

Den Lokkemad man smer paa Mede - Krogen for at fange Fiss.

«5x5^, Kc1MU5.

All!, Gammel, undertiden gammel og svag tillige, e. Ar En 21H Mand, con^r.

cum Aerm. Alt. Undertiden beregner det ar en Ting er borte, forbrugt, fortceret. e.

Meter M. ligestm man i Sachsen siger:

Das Bier ist alle/

O ( Z2 ) G

Alice, at strabe, arbeyde paa, forte, a. ^r. rv!)ur.

All,/7?. Rod FurwTrce, som ikke raadner fordi det er fuldt afHarpix, hvorimod 6eiren, eller det hvide Furre-Tr« er langt ringere.

Amker, / 7». en Bom, som Gryn eUer deslige giemmes udi.

at give Fceet sit Foer.

AnAer, 77?. bruges nu omstunder alleene in compviitis, ut 8tavan^er, Aoupan-

^er, H^rcl^n^er, L.van^er, I-e^an^er,

^.n^erz^Iev öcc. og er as samme Vemer?

kelse, som det Danffe Ord Eng: xratum.

pwnities, dampu8 6epre85u8.

forre provincia German. MnZeM und Westphalen. De som udlede mange af vore gamle Orv fra det Grakiffe, kunde her giette paa ^xst, valli^, en Dal.

Andro, ^ n?. Modvind.

Anlcr, /. 77?. Ansigt, conxr. cum sserm.

Antlitz.

O ( zz ) G

/. 777. Allehaande Fa?, i scer smaa Creamre i Bondens Gaard.

^nle vc! at agte, TÜImere, bruges meest nedrive.

Z' 77?. det samme som ^nlee,naar det er et ont og salt Ansigt.

/^n^oclcl) aved omkring.

^nveiMen, / 77?. den lange Bank, som i Bemder-Huuse staaer langs ad Veggen.

.^pe5ica3ren, vcl L^peslcaarcn, Aabenmundet, som ikke kand tie.

^rr, / 7??. et kroget stykke Trce med Jern paa Enden, bruges, som en Plov i steenig Jord.

^sic, / 77?. en Melke-Botte.

^u, goed, brav. e. ^r. En Mand.

^u!e, at drive noget med Fliid og I- ver e. Jeg har saa mangt at sule.

l^inc

Allling

Avltttg

Jordbrug og Agerdyrkning: Maastee«'^, en Stald har nogen Hensigt hertil.

Auf, Z' 77?. Grund eller GruuS.

L L.

G ( 54 ) G

L.

de 42 Uger, i hvilke en Hustru gaaer med Varn.

LaacinebraA^, / 7??. Forceldres og Bsrns fcelles Kierlighed.

Laatten,/m. Bund, prvkunäum,

^iinc verdule det ikke, fov>

flaaer ikke, naaer ikke til Bunds.

Lnr, / 7?. Grene og Lov af Furre-Trce.

LXNNA, / m. en Hiord af Faar, Koer el­

ler deslige Creature.

LX^e, at gifte sig selv eller andre e.^r.

Est du b^set? Har du bnkt Sonnen din?

Lamle,/^. enBisrn.

L^n^Ie, 77?. en uduelig MandS Person, kinc iorte Bengel.

Lare vel Larde, Toerffe Korn.

Maaffee fordi det gwres blot og bart ved Tærsk­

ning.

Leel vel Li!, / ???. en visMd sm Dagen Mr Aaret,ur I>l0enLbeeI,8ommer5beeI.

Leent,

/v^c. ^

' ^

l

O ( Z5 ) O

Leent, lige,jevnt Ut, beent over i.e.

lige over.

LeZavinZ, / 77?. den onde eller faldende Syge.

Leite, / 777. at garve eller berede Skind, toree iclem ac xerm. Beiyen, hvilket dog siges gemeenlig om Trcr, som beitzes med Skede-Vand eller andet.

Leite, /n. Grcesgang e.^r. Hesten gaaer i god beite.

Leiter, / 77?^/?. Tver-Bielken! etHuus.

Leitsl^i, /. 7?7. Den Stolpe ncest ved Doven hvor Side - Bielkerne sankes i de Norffe Trn-Huuse.

Lelc, Ve!L-I.iA ^ 77?. detTver-Knce, som binder Baaden midt i.

L e l e - v e t l e , ^ 7??. Ja-Ord, Forlovelse.

Maaffee Endelsen er af det frisiske ^ec.

Lov, saa at Lelevet eller vetle bemerke?

Friernes Lov, da de ved Ja - Ord bindes tik Loven, og som de Gamle havde ingen anden Lov end deres bekiendce Bedtcegt, saa maajkee ver er contraÄe Vedtoegt.

A ( z6 ) M

Li, er vel er til, m. 6ar bi inkie, der er intet, i6em cum An^I. to be, at vce- re.

Liclne / 77^/^.

Lilcic, / /. en

LÜX, / 7??. en Oxe. ^erm. Beil.

LinAle, /. en Biorninde, ur5a.

Li5na, at forundre sig.

Li^rov. ^n^.Atvcrreudepaa Zisprov

L. e. ude i Besogelse eller at see sig om. li­

den Tvivl af at bisse/ lobe omkring, unäe Bisse-Krcrmmer, og

?rov,

Lla^ncl vel Llsennin, 77?^/?.

Den sedvanlige Bonde-Drik, en Blanding af Melk og Vand.

Llezme, at lobe i Brunst, saasom Hiorten og Gede-Bukken paa visse Tiider.

Linlun, / 7?. u Ansigt.

Llo^,/ 77?. en Kile.

Lo,/ 777. en indhegnet Aord eller Eng.

Loicl-LoidclauZ, / 77. <c vist beboet vi-

iiri6

G ( Z7 ) O

paa Landet, saavidt samme jettes imod en Bye e. ^r. Det spsrges baade i Bye og

Z0I6.

Loijc, at brole, ffraale.

Lür, / gov Wind, ^ocidör, Modvind, kinc Lörtali, den som maa ligge og bie ef­

ter Vind.

Löl ^ Mchaande Fornodenhed, saa»

soin Nedffab og deslige, e. ^r. Her er ikke Dorna dertil. MaaffceafA^x oportet.

k^rre, / m. en Bing eller stor Klste til at giemme Korn-Vahre i.

L<)xe, at springe, hoppe.

Loxel, Fceste som gives af en Gaard, I^inL verd. at bvxle, at fcrste.

Loler, / 7??. Smaakopper.

Lomme, / 7??. et lidet langagtigt Skrim el­

ler en stor Esse, saasom: Mad - Lomme, Z x l M e - L o m m e ; K a n d s t e e ^ Beggere har nogen Hensigt hertil.

koncils paa Bonde - Maneer,

z Zo-

G c ^{zg )} G

LoreilinF, ^ m. den som forst setter Bo«

eller staaer sin Boepcel.

Lorre, / n?. et puklet Spcende af Sold, hvormed enBonde-Qvinde pryder sit Liv-stykke Körrig, ^ en Tallerken, yvaü Bord»

Redstab

öo5s,/ ?n. det Stov eller Skarn som falder L Syet.

Loutie, Storme, brust.

Lraane, at smelte, e.^-3stn braaner.

Lraale, m« et Spcende.

Lraare, 7??. eu Jord, som ved Skovens Afbrcendelse ryddes og gioreS ti! Ager. Kinc;

brcende braate. Zraate-Jld.

???. et brat og steilt Sted paa Klip­

pen.

LrcKe, at fattes, unäe äan. Brost Mangel.

at agte, ffiotte om, e.

Z^le^ ilclue om 6e^,jeg ffiot- ter intet om dig.

LruMi ^ Ostgiort afGede-Melk temme­

lig haard og sey.

M

G ( 39 ) N

LrooA ^ 77?. et par Vuxer. binc 6iÄu§

Z^e^ner ^oäbrooA, R.e^ner med de lodne Bnxer.

Lr^n, eller Krün 77?. en ffarp Kant.

Paa Danst bruge vi det Lom^oiitum Syen - Bryn, om Kanten af den Hule, som Syet ligger i. Li-) u eller Lr)'ne betyder og her til Lands sårdeles en Slibe-Steen, for­

di den gior starp og kantet.

^ 77/. Huusgavl.

Lucleie, ^1/. en Pige, som malker og rsgter Creaturene.

Luciliilc, ^ 77?. en Pind, som sendes fra Gaard til Gaard for at kundgiore ISvrighe-

dens Befalning, hvordan dermed forholdes, see Norffe-Lov 1 Bog z Cap. 9 Art.

LueliAAe, 777. Fcegang, Grcesgang.

Luctlidc, siges om en Mand, som Cre- aturet er dod for, saa han er i flet Tilstand.

Luen, fcerdig, til rede e. ^r. Est ^ buen. Jeg buer til.

Lunz, / 77?. Boessab.

Lus^ciar, 77?. En Person, som ligger no­

gensteds i loAemem.

G t 4o ) G

^ 77?. Boe-Sted, Boepcel, I^!ne.

at bede til butta, sanke noget til Boe.^

L^rnz, dekke til, legge Löget paa et Kar.

v.

Oaae / Art, Natur: der er ingen vaae i ham.

Oabl), Taugs, stille.

Doecce, at falde. Om det Danffe Ord, dratte har nogen Sammenheng dermed veed jeg ikke.

Ilande v^ni^are, L<Zivti8MUlN 62MLUM admittere, at stille sig Dan­

ssen liig. Hor hvor han cianzker. Saa siger Bonderfolk til Spot, naar en af dem dreyer sit Maal ester Danff Tale.

Dall, 77?. en liden Bytte.

Ocer og v^r. Han og Hun af Creamre- ne.

DeAiel, / m. Kaarde, cum ^erm. De-

G ( 41 ) T Dcilcan, Eders lat. veKer Deile, at ffiende, lade ilde paa.

Dicr5, dristig, som tor.

DiZAar, Tyk, ^erm. Dik.

Direlc, 77?. Svikken paa en Tonde.

Dolc, / m. tykfalden Snee.

Donncöeld, 77?. en Qvcrrn at male paa.

Dos, / 77?. et Skiort, kaldes ogsaa 8t^!c.

Dot, Skamfuld, nedflagen, e. xr.

Parnet stoed dot, det kunde i^e fvare for stg.

Votten, /I 77?. en Tolle eller Troppe til et Hul.

vova, / ?n. Baglenden paa en Hest.

Dr^^u ^ 77?. Bolgens heftige Troek naav den gaaer tilbage og tager med sig hvad den

nyelig har kastet paa Land.

Drau, /I en meget flad Slcede, som bruges til at flcebe Trce eller Tommer paa, da den allene har et Tvsr-Tra og tvende Slcede- Trceer faa lange, at Hesten gaaer imellem dem.

vraule, 77?. Melk der koges saa tyk som

^ ^ Smor

B c 42 ) O

Smsr eller Ost: en stor Bonde velicateKe, som bestikkes med Rosiner og Corinder og ofte med Peber; da det sendes til Forcering, og- saa som Kiobmands Vahre fra Nordland til

Lernen.

DrX^Z, / ». et lidet Anker til en Baad.

vric!6, / 777. Skarn, Ureenlighed.

3^. Oriä6^ ureenlig.

Dr0t, ^ 77?. Herre. cvmpv8.^0rä-6rot den som Jorden horer til, kinc. vromin^, contraÄe Dronning Aerm. Dros, Dro- set, Land-Drost.

Drou, / 77? en sormeent Gienganger, ster»

deles naar den findes paa Kirkegaarden.

Vuelen, / 777. Davre, jentaculum.

Dünne, ^ 77?. en And anas.

vel. äiudtXN^t. dybsindig.

OvnninF, / 777. Seegang eller Havets heftige Bevegelse i hule Bolger, ester at Stor­

men allerede har lagc sig.

xi vel Li6, /???. Ittkmuz, en smalSmm-

^ ^

Sk" c^' I

G ( 4Z ) M

mel Jord, et snevert Jordsmon imellem tven­

de Vande, saa at en Halv-Jnsul derved foy- e6 til det faste Land. 8ic. Trannes - Eid, MandS Eidet. Det Danffe Ord Eiland kom­

mer uden Tvivl deraf, stiont det bruges for en Se eller et omslodt Land. Kine force

läu8) ab iäuO) 6iviä0) c^via men5em 6i- viäunt perincZe ac ittkmuz Kszria.

Salig Afdod, afgangen. Aall.

/ö'//. Far-eiclen^ Moer-eicZen^ Sal. Fa­

der, Moder.

N!cel)0lc m. Enke-Mand. ^

en Enke.

Nno, 66^. jevnt og stedfe. ur. Han gik eins, han stoed ey stille.

üinörlcin, den som er eene i Arbeyd u- den Hielp.

Liz, Meget vel! det

fornsyer mig.

üite, Ogsaa, ligesom.

Nlcmal, Eene, allene for sig selv.

e'. Jeg var eilem^I. Er han eile--

mal? een.

L15-

G ( 44 ) G Kizlcznz, Lystig ftiss op.

Nv, m. en Flood eller et stort flydende ferjtt Vand. Kinc. ^Ive-Brud, naar en Flood bryder sine Grcendser og oversvommer Landet.

Ln<^van> Nogen eller noget uvist, c^vicjarn. Lnc^vansmde, engang i naar det bliver.

Lr5, / 7/7. det Dyr Vielfras, som af Bon­

derne udgives for at vare Biornens tredie og mindste Unge, da det sielden hender sig ac den legger flere end tvende.

Lvne, / 77?. Det Stykke Trcr eller anden

^läterie som en Ting kand gisres af.

kaaeliof, uduelig.

kaalcuncl^nci, vankunoig.

kaaci vc! /Äatijom, NySgierrig, / 77/. Mangde, stoer Hob.

ksermA, 77?. en liden Baad, som roes af 2 Mano

G ( 45 ) T

2 Mand. kar kaldes og af nogle et hvert Fanoy.

^ 77?. en Fastemand, forlovet Person.

^ m. Fuglekonge, som kry­

ber ind i Huusene naar han venter Snee.

kampe, at passe sig, vare til Maas de e. det famper best.

^ 7??. Skiod, Aremiuw«.

7?. EnFlokQvceg.

/^nce, 77?. Omlobende Stodder, som dog vil ansees for noget.

pareo, oliencio me. Paa Danst sige vi Pfamast om en pralende Giek og Daare, maaffee af samme Oprindelse.

?aule, 77?. et Slags Krabber med meget lange Fooder, cre at ansee som Edderkopper i Havet.

?L5^ie, et Skieldsord eller Oge^Navn, brugeligt om et losagngt Qvindemenneffe, som loberublue omkring.

?c^en Glad over noget.

smuk, yndig, anseelig kwc verd.

at

G ( 46 ) G

at kXlxe, m pryde, pynte, smykke. Man siger og onffevnS: Gud dig, giore dig nl gode.

/I 777. det Sted i Gaarden, hvor man hugger Bromde paa.

Strandbredde, Havside og k^we, Ebbe og Floed.e.tzr. det

^Xrer stark i Dag.

ve! ?ia8> ^ ^ Lsgnagtig Snak og Sladder.

kiatrc verbale, er Skyt­

tens Gierning, naar han med visse Ord som en Besvarelse, hester Dyret saa det ikke kand und- lobe ham. Egentlig er det at binde, scengste.

Ficedder eller Bolt og Jern horer vel herhid, kiclci, / Steen-Bierg kinc?ie1ä-

lkreecZ. naar Fieldet brister, falderud og of­

te gior stor Skatze paa Huuse, Mennesker og Qvceg.

^ 77?» en hastig kaste-Wnd, som kom­

mer uforvarendes need over Fieldet i Fiorderne vg gior megen Skade,

TÜU0.

klcsme /y Katte-VM

I ^

»>

i

G c 47 ) K

kliA, at lee uanstcendig, grine og ga­

be tillige.

kloe, at lunkne, varme lidet.

^4 den flyvende Gicht, artkriti's V3A3.

77?. Fa-Stald, som og kaldes k'ivle med et almindeligt Navn, men I^Ioor sammenfHyes med Creaturens Navne, saasom

Koe-xiovr, Gede^loor, Faarestie.

et fremfusende og uforsigtigt Qvindfolk.

/^oinx Snee-Dynge

/oner vel ^oiner, / 77?. den Gave som Giesterne sende til Barsel, Bryllup eller Gil­

de. Udi Slesvig eller sonder Jylland kaldes det kaan.

/Äl'Ivie, af samme Bemerkelse som

?e8üe, e. din^or^je og?e5Üe.

/Ärr, Hastig som vil afsted. e. He­

sten er forr.

77?. en lang Bcrnk, som stank for ved Bordet i Bonder-Huuse.

B ( 48 ) A

FowIIeliZ Overflodig. kmc ^orrvl- leli^keit.

at fporge« ^erm. Fragen, /^rgmpaa / ?n. en Springe-Dantz.

/^am^iunt En som kand fte frem for andre og hvad ellers er usiunligt e. Ar. fore?

staaende Liigfard, vi1ivnarw5.

/^r0M5 tive?romse ^ det forstefodtt Drenge-Barn exorcZior, jeg begynder. ^romse-Kalv er og den forste Kalv Koen bcrrer.

at sorge vcere bedrovet.

Fuldkommen til sin Mad og til sir Arbeyd.

Furtin, Vreed, liinc Vrede.

Q.

(^2, at fornemme, stisnne, blive vaer xrTter:^ite. e. ^r. t^aur iklce ^ite

Jeg har ikke nlerktt det.

^v <x«^

G ( 49 ) K

i Gulvet gaaei Barselseng, gis­

re Barsel. zcj literam intelü^encium, c^vi2 ^>3l'tul'i(?nte5 I^orve^iz mulie- re5 Aexi8 incumdunt Aenikus. Fare

> Seng, er af samme Bemerkelse.

^>!iarc /. m. Havs-Bolge 8iöe-Qggre.

(Zzzre/ ???. noget niorkt eller Uvist som man stal gime sig til, en vansteliq Knude at oplo­

ft, -nixma, xerm. Rayel. (Zggre er verbale af gimre, mm fattes paa gvt Danst.

^3lnniLn, ^ ???, ElKde og Lystighed e, AN, ar bruge Gammen, giore sig glad ^«x, nu-

pti^ Bryllup hvor man er glad.

^ 7??. en Hest.

7??. Troldom Forgiorelse, it. Forgift

^ine. (Zan-Ftue, en indbilt Trold j Flues Lignelse, som Finlappen siges at have i sin Eske og udsende til Skade naar han vil.

(?3rs)e? ^ saa kaldtes fordum de Tydsse Kiobmomd paa (Üontoiret t Ferien. Oar.

pe-Bryggen er de Tydffes Broe.

<^ace, at bore, giere Hul.

m. En LosafhvilkeDyrher findes,

^ ffiont

O ( ;o ) G

ffiont i inaen stor Mangde z Slags, nemlig Ulve^Lauper, Rave -Qsuper og Kaite«

(Zariper, hvilke sidste holdes for de rareste vg beste.

l^enrc, vcl jcnre//. en Pige t1vit38.

/. Skikkelse, Dannelse, fa^on.

(Ziseticr, / >»- Gier, som smeS paa Kl.

^erm. Geste.

(ziclcl, unclc Prastegield. et Praste«

Kalvs vittmK, afz, 4 s 5 Kirke-Svgner.

QiliZ, at beyle eller frie-il nogen.

Limixle, /. m. <Vegels>ndighed, Ustadighed.

Lim vel Lilc, Gvl og stärkt: bru­

ges sardeles om det Sl, som Venderne lave til deres Gilder, saa at det seireS paa heedGang, da det strax gior rusende og fortumlet i Hove­

der, hvilket ester deres Tykke, horer 26 beoe esle.

(Ziöcläin, gierne, godvillig.

<Ziöm-5eIc, / m. «n Lomme. Af atgum- we eller giomme.

Höring / >»- R«b, som li>«»d«s^°m

G ( 5' ) G

Skaden og Lasset naar mand agn- Ho«

^ S°l-n ved dens Ned-

K g - Solen nu, den valer.

-v^. Gloe og ste noye

paanoger. ^ ^

oculu5. ' ^ ^ul. Sc ^

^znlcci-, / m. en Hykler, Symffalk.

^ ^ Huns med Vindver pna isiven, og ep som sevvanligr i Norge med Hul paa Taget. vi6 ^wr.

m Rave-Sax: metzpkorice Såre, B-rryk, e. Zr. Nu er han kommen i

^ledlen.

^ ^.Mad-,ey-

^ overflodig. Bru- ges sårdeles om

da alle fgae nok.

<^Ic>A vel AluA, ssarpsiuntt, agtpaq-

gwende. ^

^ m. Giek, Narr.

^ » 0oä.

G ( 52 ) O

6^/'. srom,godhiertig, relpon- äet^erm- Gütig Sc äebonnaire.

(z0mme> ^ /« en Hustrue. z^^eü,, tager til oegte.

(^0M, )??. den Fiffe - Navn, som gydes paa Havsens Bond og ofte ffiuler den med sin Mangfoldighed, ja staaer en Alen ryk paa Von- den.

(^oul, et flags Vildgices, som i storste Mcengde kommer her ved Pintzedags Ud, og flotter Nord paa; de ere meget fede

og derhos velsmagende.

777. en Stod-Hest, vrinff Hest.

(?ra-8cucZ, ^ 77?. en Tiur.

c?ravbakke, / ?n. en Kirke-gaard.

at begrave med Liigl Prcediken eller en Tale over Graven. Maa- ffee de Papistiffe Geistlige, som havde mange

lucri^icg, giorde Folk viis, at den Dode gik igien og blev ikke fast liggende p!

Graven, med mindre man bekostede en saadan ! Gravfttstelse over ham, som den Gang ffeede ved Siele - Messer, hvis Afskaffelse !

rem- i

G c 5? ? G

tempore relormst. givrde Rum for Liiz- pmdikener, ne rueret reciimz cleri ms-

xim^m Löl'emomis innixus öL

2^IXU5. ^!f denne Grund foldes ogfaÄ . Gravfcrstelse paa mange Steder i Lernens

Snft med dem som doe paa Soen, ffiont de­

res rode Legemer ikke findes; thi denne Dods- Maadeer, desverre, alt for sedvanlig for Lod­

ler og Fiffere, af hvilke neppe den halve Deel, paa nogle Steder faae anden Grav end Ha­

vers Bund. ^

dygtig, treflig.

Lrepalj^ Karl.

vreed, avindsyg, knurvurren.

(?t e v, Lumpen, siet, item fortredelig.

at fttte noget i ret Sktk og Orden. e. ^r. Lad mig ikkun ^reve den Sag.

Z' ?7?. et Leed, det som lukker Aab- ningen paa er Bierde. I det gamle Sprog er (Zn'lw) enhver Aabning eller Splitte: der­

af kommer Crccn, som staaer ud fra Trceet,

irem Guitte/ viisc Cccnder aabne Læberne.

A ( 54 ) G

(/ro, / 77?. en Padde, Tudse.

(?u^5fXNA ^ 77?. Guds Velsignelse, O- verflodigheo.

(?ulle, at blcese, ^>av-EuI/

den Vind, som staaer ind af Havet i Fin­

derne.

(?ut, / 77?. en liden Dreng, da ellers en fuld, voxen Karl paa Norff kaldes vren^, ligesom det og maa tages i vore celdste Danffe Over- settelser.

at giorde, omgjorde sig.

cin^ere. ^erm. gttrtett.

^ ^ ?aroriqve. Vel givet og vcerd at antage.

k^le,^ de Stager eller Stcenger, som her opsmes om Hosten til at henge Korn og Hoe paa, at det kand torkeS. pono, I Danmark kaldes en Korn eller Halm- Stak, som ey kand rummes under Tag. 1^X8- er en Samling as saadanne Stager til­

lige med Tv«r-Traer som Hee kand henge i«

G ( 55 ) A

Goed,

lykkelig. ^77ss/

^and^kee, vel mueligt.

5^mc, /I en Aars gamtuel Geed.

77^4 en Spade.

^ 7??. Hank eller det man holder paa,

2NsZ.

77?. en Knappznaal.

at roe med Aaren saa man ikyder den idelig fra sig og ikke drager den til sig- At kAmlemed en, er at

deud. certamen, Striid.

77. dec Baand som Aa­

ren henger i, naar dell flcrbes.

^ 77?. Steile Steder i Fieldet, hvor Dyrene undertiden forstiger sig og ikke kunde komme tilbage uden ved Hielp, af Men- ncstcr, som ofre der over selv komme i Fare.

en Maade at helse paa, som

svarer til det sedvanlige:

eller

Euds ! Paa nogle Steder hilser man

saaledes^oecl i v3^! Maastee Hei-

limoäi ssal vare det samme.

G ( 5 6 ) O

???. enBroksugl.

??. Boeffab, allesiags Huusgeraad.

t-Zelior, / ?n. Phantasie og Vildelse i Sov- ne. e. Ar. at tale i Kelior, at snakke over sig.

en flad Steen.

peppen, Lykkelig. Dkepxen, ulykke­

lig,

t^erme, atvrenge, esterabe i Talen, e'^l/L Uercuriu5, unc^e inter-

pres.

ljevie, at loste, lcette. ^erm. He­

ben. ^ .

/??i. det Sted hvor Fi­

ffen handles og henges uvi.

I^ie, ^ Biornens Vinterleye, lavet af Lov og Mos under et udhengende Field.

Ujelm, Hnkielm, / m. et omineux og salt Aasyn.

kliren, den som

gaaer og syger saa sagt eller henger med Hovedet.

tlolke / m. en Ballie Kiaßnu«;

crarer, labrum. ,

G ( 57 ) G //olclcen? pronom. Hvilken.

//okiiX, / Hsysceve ved Bord-Enden.

//oozkel, Sikker og frie, e.

Jeg er koo^ke!, for den Sag.

//0vrnancl vel /Äamanc! m. Fuld- mcegtig hos en Foged eller Sorenskriver.

//uAne, / m. Behag, Ynde. Der er ingen kuZne i ham. van. jeg huer, ynder, //ur m Dsr, Indgang.

///AAe, at forlade sig paa, flaae sin Liid til.

I.

jzeld. ^ 77?. et Baal til Tiarebrcenderie.

^Xte vel AiXte, at vogte Qvoeg eller Faar kinc. en ^re-1^0118, en Hyrde-Pige.

jairin / m. Eggen eller Kamen paa Lcerret.

samfaren, lige agter, jevnlige.

saile, / 77?. en Hare. ^erm. Haas.

sace, Bejae, sige ja til noget,

force Fsrjccttelse/ ^ste.

v 5 Iex,

jev, jeV2, 6vlent. Ve!

m. en Pose eller liden Sak, item, den Zarm man stopper Pslse i.

II6Iiuu5,

vel Lilciliuuz / et Bryggers IMom,/???. falo Affe paa Gloder.

II65ÜA) arrig, bitrer.

II6cer, /

77?. onv Lugt.

Ilr,

ont. conv.

hvilket vi bruge alleene aäverbiZliter.

IltAiXr, udadiff, den som tragter efter vnt og agter ingen Synd.

Incil)aIIe, indsvobe, indvikle,

emk^üer.

^0,vel hos,ved,apuä.kinc.

M8VTV. aä ürel-ÄM, - SöVtt,

concubimS) betegner en meget ond, og u- ordentlig, dog paa mange Steder i Norge brugelig Vedlagt, deri bestaaende, at en Brud­

gom, som har saaet Ja, tillades, sardeles hver

Loverdags Nat, at holde ^228VXV med M

Brud, ffiont, efter foregivende inden Kydss-

heds Grandser, derover ofte er klaget, men

forgiaveö.

G c 59 ) G

/ola, 7??. en halvtosse, som hverken er ret gal eller klog.

jota, / 77?. en liden Krybbe for et Fol.

Immer, vc l ommer / ?n. et flags Soe- Fugle, ncrsten som store Gies, siges ikkun een gang om Aaret at fttte Foed paa Landet, nem­

lig Ugen for Juel, hvilken afnogle Norske kal­

des derfor ommer- vel immer > Vecke;

Uge.

1^, jeg gider, vil nok. IK ikkie^ gider ikke.

junAien, 77?. den liden Kniv som Bonden har i Skeden hos den stsrre. llollanä. lun^e.

en stor Kniv.

smal og vel voxen. e. ^r. en

^unleliA 1ou5) en rank Pige.

K.

Kz.ltve-8uu5,

paa nvgl« Steder bekienvl (Zelee, kogl af -n nyfsdr Kalv, som gandsse heel, og „aar Hal­

sen Mne er omvreven, koges j «„ Kevel med Vanv

Vand indtil Benene falde fra, da Resten sies og fettes hen at cede, som en Delicsteile for Folk af den Smag.

Kaae, / et lidet Kammer eller og en Hytte xsti-y, cubile, Koye, Seng.

Det Tra, som Aaren ligger fast i naar man roer.

XaAAe /177?. et Legel eller en Trce-Flaffe at bare Drikke udi: Ogfaa en Bytte til torre Wahre, saasom, en Kleel-kaAAe.

Xalce-I'ore / /. en gammel Hone som ey meer legger Eg.

Kamskove / n. et Slags Mad, nemlig Lever og Meel kogt i Torsse-Hoved. Den Mad brugte Danjken fordum paa Reyfer og kaldtes deraf

-Ropf.

m. en Klase eller liden Green med mange Bcer paa.

at rage og' skrabe tilsammen.

Aerrn. starren.

???. et Slags store Soe-Orme, om hvilke Bonderne her har mange Historier at fortcelle.

kar-

-/

O ( 6l ) A

/Armand,/ 7??. en Mands-Person.

/(ület, Halvsuur. e. ^r. Ic^set Fijk

^r. x^«rece6o. v. tiisco kine forte ß^erm. Rase.

/(a^cclraA, 7??. en Drag-Kiiste.

^ 77?. en halvvoxen Dreng.

/(atl / 77?. en Kedel, katle-körar Kedels Flikker. Nogle

Kieltring heraf, andre 2 (Üeltis in oppolit. aä ^la5, Ot^ini 25-

leclas, deltarum 0ppre8s0re8.

Xave^ 77?. Tyk Luft og Taage der benger paa Biergene, saasom det nederste af Skyerne.

Snee-kave, Snee-Skye.

Kavcrie,/7?. vidtlostig Fortred. Man bruger og det verbum, at sig ind i en Ting, indvikle sig i Vidtloftighed.

Lenz, ar faste og derover blive afmcegs lig: kinc forte cjan. Qvine i, e.udmavres.

^^8' Z' ^ Drikke-Kar med tv Arer.

Lielke, / 77?. en liden Slcrde.

IciXlcle, at ffiendeS, trettes. verbale^

^iXckel^ Skienderie.

G ( 62 ) A

kiXNerak,/ Lyse^Garn.

kiörcl,/ ?n. et Kar i Almindelighed.

Iciorsram, / 7??. en Svobe.

Icipar, / m. en Bodker. ^erm. Alipev

c^v2il Aubenmacher.

Icipat,/ et Bidsel- Icippen, ^'. Lystig munter.

Icixe//. et flet og udueligt Qvindfolk.

Iclampe / 77?. en gammel udstcebt Hest.

IcleA /I m. en Bremse.

klee^, / ???. en Stie over Fieldet hvor man til Nods kand komme frem.

Kleve,

/ ?5. et Kammer til at forvare noget i

Ii.Ieve-Pige og Kleve-Kone kaldes deQvin- der, som til Bryllup og Gilde seer til gode og holde til raade.

klma vel kliaalieen, / 77?. Den Steen- Vagt som henges paa Fiffer-Garnets neder- ste Kant.

Iclsv / 77?. Den Sadel og Giord/ som her henges paa Hesten naar han ffal bare store Byrder ligesom Esel andensteds.

klog

O ( 6z ) G

klop, ???. en Tra-Broe vver Elver og Mo«

radftr.

meget seed eg tyk.

Iclun^en, ^ 77?. Hyben Torn.

vcl w Flad-Brsd, s°m

oversmores eller küueö formedelst Bonde-Ko­

nens ufortcenkre Tommel - Finger med et eller

ander Suul. e. ^r. Oöe-

k'isjce-Wn^.

Icnel,/ 7??. en Mave-Polse.

jcnepre, at krympe, indkrympe.

kniAt, ^,<5/?. 77?^. et stykke

i

!<Nlp0, ^ 777. en Ild-Tang.

karrig, paaholden, «^05^

x»3rcu8.

77?. piun. Icnittan-e. Soldat ^erm.

Knecht, Lands-Knecht.

knöe at elte. Aerm. Z^netett- ssr.

xt^/«, rnoveo.

knosl?) / 77?. et flags Tonder, blodt som

Svamp.

KN0-

G ( 6 4 ) G

Icnore, hofmode sig, Lnlpecie, om Qvinders Hofmod, e. Hun Icnvter sig.

Da man om Mandfolk siger: Han lpretter sig-

/ 777. en Scchund. Icodbe»

Skind, Kobbe-Fangst.

Icodcie, ^ 77?. en Pude, Hoved-Dyne.

Icoddir») Hvor.

Icoes Hvordan.

?77. en Skaal! maastee det samme som i Jylland kaldes mA^pse ellerAHVjke.

IcokoAin, hvegelsindec.

Icolle 7??. en Skaal eller Bette e. Ar.

Melke-kolle, Sie»Botte. En kolle kaldeS ogsaa fcerdeles en Lampe.

Icolpus,/. 77. Skcrrt Kiod. Morbraden.

8inu5) Premium.

IcomorX,^! 7). Privet torlitan ^omor^A

god Morgen.

tzompcrute, 777. et Slags Bondemad, bestaaende i nogle Poller giort af Fiffe-Lever og Mel,

kor-

G t 6s ) A

I^orlce 77? et Slags rod og bruun Farve, som Bonden bereder af Mos paa Fieldet, og er en Lands procluA. som tillige med de Far­

ve-Arter, der graves i Myrer eller Moser, kunde langt mere cultiveres og sores til al­

mindelig Nvtte.

/(onnotteliA, Smuk, artig ud»

gravet, staferet.

Körper. Ä-i/ rynktt, e. xr. m korpet K0rF-(?iX5, / 7??. et Slags hvide Soe-

Fugle med rodt Neb og sort Kors paa Ryggen.

7?. et Senge-Kammer, cvnv. ^or'tL cum voce pere^r. ^lcove.

^ovne, 7?^/^. at vcere ncer ved at qvcrles og ikke kunde faae Luft. Kinc. /^ov, stark Hoste.

Kralc, 77?. en liden Stoel med tree Been, hvorpaa noget senes. e. en ö1-/5ak,

^i1lLe-Icr2lc. ^letapkor. siges det omen liden u-anseelig Person. Du est en liden jcrak.

^ 77?.

Snuve.

L KrmZ-

G c 66 ) O krinmolc, / m. en Qvarn.

Xrc>!<!^iki /? Underfundighed, maaskee af Kroger og Renker.

Xi onL, ar blive frist igien eller komme sig efter en Sygdom, e. Ar. Han kroner lir igien, x--wc. rempux,omnium meclicus.

Klots, / »- « Kors Ä»^/. Lrois. ^öe- kroll'det Kors som med Tiare aarlig maa stryges paa Bondens udhus-, -il en Velsig­

nelse,

per excellsnnsm, det

So >v'KorS,som en Brudgom barer n> Pry­

delse paa sm Bryllups-Dag.

Xulp, -kch'- liden og derhos droy som en Dverg. -, Luppe, Asfficere, forekomme AZIl. .

couper. Ar. scinäo.

Lurvc,/m. Pols«.

IcvIIas, / n. Grcesning til 6 Faar, som i regnes lige mod en Koe, saa at kvIIsZ er - Koe-Laa eller Ligning derimod.

Icvncj. / m. et lidet Vandstade i Melder, >

hvor Regnvand sankes og ey kand aflobe.

I» »>

G ( 6? 1 G l..

Slet, ringe, ffrobelig.

77« et lidet Skal), forte reÄiuz /.olcjcil ve! /.ukkil, af at lukke til.

I.Xti vel I.XÜer, 7??. Bog, Låsning e. ^r. den hellige I^li, Bibelen.

/17??. ve hvide Haar som voxe paa Gam­

le Birke-Troeer vg ligne et Skcrg.

^ ?77. det Sted hvor Stokkene eller Huus-Tommeret sankes og ffarres i hinanden e. ^r. Hvor mange />atc er Huuftt hoyt.

i e. hvor mange Bielker ligger der paa hin­

anden.

I.aAne, /? 7?. den fastsatte Skcebne, som eft ter Almuens, og tillige mange nyere PKilold-

pkorum, Begreb, ikke er at undfiye. e.

Bet var hans I,3^ne saa atdse, den Dods Maade kunde han ey undgaae; maaffee af

^«^5, tors, fortuna, dog rimeligere afat legge og lagt: det var mig forelagt, det var

wig saa beskåret, ilc tuit in jati?.

^ 2. I.an6-

i'