• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
105
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Hoff, Henrich Muhle.; af Hoff.

Titel | Title: Kort Fremstilling af min Virkekreds i

Dannemark

Udgivet år og sted | Publication time and place: Aarhuus : trykt hos Niels Lund, 1810 Fysiske størrelse | Physical extent: 95 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

(2)
(3)

I

,

130021955796

«

(4)

F

.'v

4

-

. -

-V ' ^ -5M U V B 88 > Z' /'/ .

' I»>? ' ^ ^ «

l^ - -» / M-»- ^ s

U.. »>-> - « --

V:

< -

^ '<

>?

M SI

-2^'.

k ,ch

>

' ' 7 ?.v

S ^

' , . ^

- ^ -7- .- ->

->

^ , -

,^'i

-, ' ' '>. .

. ^,'-- - - ' - ^

'' - ' - / Z

y - /

A.z - ^ ^ f >

i . . - - - ' - ' ,

- '

7

^ " : .

W ^ .7-. ^-'-°^>-»— » - M ' ' ?> - .^>707 .. >^.7 ^ . ^ ^ --.. ^,-^

- - >. > '- ,

--°-« 'L

^7>—--«. ^.

'/'7>

. » . »

(5)
(6)

Kort Fremstilling

min Virkekre-S

Dannemark.

Hof f ,

- « n b - b o m « i r .

AarhuuS, rgro.

Trykt hs- Nitl« L«nd.

(7)
(8)

,> i

1

k

T i l L« se ren.

E n d s k l's n t den private M a n d s L iv og H a n d lin - ger sielden kan have synderlig Interesse fo r P ub­

likum , saa gives der dog stundom visse -Omstæn­

digheder, der giore det t i l P lig t for den p riva te M a n d , a t tale t i l sine S a m tid ig e om stg selv og sine Foretagender. H vo som kiender Mennesket, vred og hvor tilb sie lig man er t i l a t stride »en­

sidige Domme over andres H a n d lin g e r, og hvor gierne man paa disse Domme v il grunde sin F o r­

m ening, om enkelt M a n d s kloge eller ukloge Fremsterd; og naar saadan Formening engang er bleven herskende, hvor vansseligt at udrydde den!

Saalarnge Publikum s D o m ikke kan virre M a n ­ den a f LErefolelse ligegyldig, bor han drage O m - sorg fo r, a t hans Karakreer ikke bliver miskiendt.

D e r er den Tanke der har bestemt mig t i l at giore

A 2 mine

(9)

wkt»e S am tidige noget noiere bekienvt med m in B a n e , m in udstrakte V irkekreds, mine F o rb in . delser, mine P la n e r; og herved a t gotgiore, hvorlunde er Sammenstod a f Omstændigheder, som in te t menneskeligt S ie kunde forudser, og

ingen Klogskab afvcerge, h a r foraarsaget, a t P la n e r mislykkedes, som ellers ikke kunde h a vt andet, end et heldigt U dfald. Jeg indseer vel, a t det ikke er et let A rbeide, saaledes a t gisre

offentlig Regnskab fo r sine H a n d lin g e r; da en.

hver der taler sin egen S a g , let fristes t i l a t overvceldeS a f fine Folelser, og dt« kolde D v M .

m er fordrer en kort og tydelig Frem stilling a f S agen. H v o rv id t det er lykkedes m ig, a t fre m . fiille m it Livs senere Tildragelser fr a den S id e , a t man v il frikiende m ig f o r , a t have handlet

ubesindigen; men derimod i S tilh e d a t have v ir^

k rt meget G o d t, grundet og fremskyndet mange F a m ilie rs V elstand, og havt en betydelig I n d . flyr»«lse, t i l vedvarende Held, fo r de Egne h v o r jeg virkede, maae jeg overlade t i l Laseren, og den offentlige Stem me i de Egne hvor man kiendte m ig . K uns dette veed je g , ar jeg har fu lg t Sandhed, og under den b ittre Folelse a f a t vare m tskie n d t, gjorde jeg mig Umage fo r a t bevare ro lig Kulde ved dette A rbeide, som jeg fo r det meste som Hukommelses B e rk har fo rfa tte t i tre

Uger,

(10)

U ger,

i

hvilke leg ved afvexlende Lasm'ng as G e n e ra , P lin ii Breve og andre Alderdouunens S k r ifte r , sogte a t glemme m in Ulykke; og a ltid fta l e rin d re , a t jeg paa et lidet Landsted, h vo r jeg hvert A ie b lik kunde see mine tre betydeligste Ejendomme, har fuldendt dette i Venstabs A rm e paa S onder'T eilgaard ved V ib o rg de« z o

Maii

r 8 l o .

A e g er fodt den 9 October 1 7 6 ; . paa H sgholtfl, som m in Fader Ritmester H o ff riede i Falledstab med m in Farbroder Oberstlieutenant H o ff paa M yom gaard. H er levede jeg mine forste B a rn ­ doms A a r ; men i A a re t 1770 flyttede m in F a ­ der t i l S ilk e b o rg , som han nu v a r E ie r a f.

Opdragen paa Landet, hvor jeg vel havde karrer«

t i l de t i l den akademiste ^ Prave fornavne V id e n ­ skaber, dannede jeg m ig fo r storstedelen selv, og syffelsatte m ig med a t erhverve Kundskab i frem ­ mede levende S p ro g og a t udvide mine In d s ig te r t H is to rie , Geografi« og S ta tis tik r m ine F r i t i ­ m er anvendtes t i l S kovplantning og Haveanlarg,

hvilket uden T v iv l siden har havt megen I n d f ly ­ delse paa m ig. D a mine Kundskaber ansaaes modne nok, blev jeg efter en M aaneds O phold k

V i -

(11)

G>borg demitteret i A aret >779 fra denne ByeS larde Skole , og havde det Held ved den offent­

lige akademiste Prove a t regnes som den fierde b la n t de sex a f det A a rs S tu d e n te rs, der bleve anscete vårdige t i l a t udmarkes med offentlig H ad e r.

M in D r i f t t i l a t dyrke Videnstaberne lod mig -etrade denne Bane med Fornoielse; stiondt jeg ved Anbefaling a f da levende General Eichsiadt, som v a r m in Forbroders sårdeles V e n , kunde maastee g io rt mig Haab om a t indtråde i det M illt a ir e med virkelig Gage. Endstiont mine AMdlingSvidenstaber ikke tabtes a f S ig t e , fuld­

endte jeg bog m in juridiske Embedsexamen i Be­

gyndelsen a f A aret 1784 og erholdt bedste K a ­ rakters.

S tude ringe r, isar dybere In d s ig t i fremmede levende S p r o g , Landookonomien og de stionne Videnskaber bestiaftigede mig under m it O phold i Kiobenhavn in d til A aret 1787. E n v is U af- hangighedsaand, fand Ulyst t i l det man kalder a t producere sig i V e rd e n , v a r maastee ogsaa Aarsag t i l at jeg ikke sirax betraadte en bestemt D r i, isar da min Farbroders Suste at jeg skulde ansattes ved de udenlandste A ffa ir e r , ikke blev

opfyldt.

(12)

I A aret 1788 foretog jeg en Reise t i l Norge, som jeg kiendte saa noie, som det v a r m u lig t a f de bedste Beskrivelser a t indhente E fterretninger derom. Jeg berejste paa forstiellige V sie og med forskiellig Hensyn, det meste a f K ris iia n ia S t i f t ; m in Bestemmelse v a r tillig e a t giennem- reife Kristiansands og Bergens S tifte r . B ie rg - vårkerne, Fabrikker og Fiskerierne vare Hoved- gienstande fo r m in Opmærksomhed; men efter ar have beseet Hadeland, Ringerige, en Deel a f Lellem arken, bestemte det vanskelige regnfulde A a r i Forening med andre Aarsager, m ig t il, a t forkorte m it O phold, og at tage tilbage giennem Grevskaberne Laurvig og Ja rlsb e rg t i l K ristia n ia , h vo rfra jeg over Kongsvinger drog t i l S v e rrig giennem D erm eland; besaae Biergvcrrkerne ved Philkpsstad, tog giennem D alerne t il det berom tt Kobbervark ved F ahlun , derfra t i l Gefle og over D annem ora Jerngruber t i l U psala, og ester fiorten DageS O phold i S tokholm , netop i sam­

me Tidspunkt som Gustav z kom tilbage fra F in la n d , in d tra f jeg i Helsingborg faa Dag«

ester at de danske Tropper vare indrykkede i B a - hus. M i t Anske at besoge Tydskland og Frank- rig funder da varende vigtige T id s p u n k t, blev tilin te tg io rt ved Urolighederne og m in F a d e r- frygtsomme A lder.

(13)

I paafelgende A a r blev jeg ansat fsm H er­

redsfoged i T y rs tin g »V ra d s H erred, vg 1790 hestikkedeS jeg t i l V ice < Landsdommer i N o rre - J y lla n d . Herredsfoged Embedet va r neppe tre­

hundrede R igsdaler a a rlig og det vidtloftige D i ­ strikt medtog t i l K o n to ir og Reiser svarre Omkost­

ninger. Landsdommer Embedet gav meget A r ­ bejde, mange Reiser vg betydelige U dgifter, fo r­

medelst m it O phold i V ib o rg .

I A aret »791 indlod jeg m ig i TEgreskab med . Io m fr u e M a th ild a Ammitzboll og kisbte derpaa K a trin e d a l; en ubetydelig, siet behandlet Eien- d o m , fom jeg siden ved a t forsyne med J o rd og Enge forbedrede. H e r levede je g , stiont ikke

«den U ro e , som folger naar man fsrste G ang Loesrtter fig paa et sde S te d , nogle a f mine lyk­

keligste Dage. I Forbindelse med en ung Kone, h v is siel-ne dyrkede Forstand i Forening med det eedelste H ierte og flere Talenter, giorde m ig Livet h rhag eligt, v a r m in T id deelt mellem Embeds­

p lig te r, S tu d e rin g , M usik og Landvæsenet.

Denne lykkelige F o rfa tn in g varede desværre ikkunS et A a r, da m in Kone den 26 M a r t s 1792 bort«

reveS fra m in S id e ved en ulargelig Brystbetan«

delse, der havde foraarsaget en u tid ig Fsdsel.

A ltin g forekom mig rom t og ode i denne s-rgelige F o rfa tn in g , vg mine svakkede N erver frembragte

en

(14)

en bypochondrist S te m n in g ; jeg anssgte, fo r a t forandre m in S tillin g , om Poliriemester-Embedet

i

K ristia n ia , og derefter om a t ansattes i Ober«

hofretten sammesteds; men mine Bestrabelser vare ikke heldige.

M i n FaderS Snste i sin tiltagende A lder be«

stemte m ig endelig t i l a t kisbe Silkeborg og der endnu usolgte Bsndergods, om trent fire og tyve G aarde, fo r den, efter da varende T ider, saare hoie P r iis 6o,oo<? R d lr. r men Arealet v a r stort og Skoven anseelig, h vis T ra e r dog paa den T id b lo t kunde

afsattes

t i l Trastoe og H ju lm a n d .

Landvasenet blev nu en Hovedgienstand fo r mine Bestræbelser, fra »

794

/ da jeg tiltra a d te G aarden, in d til 1804, da jeg solgt« den. Je g svarmede ret i dette F a g ; jeg forsogte a lt, saa«

fre m t Opdagelsen forekom mig a t have fin N y tte ; vg skiont Uoung, T u ll og senere Thaer, vare mine Ledere, maatte jeg dog ofte e rfa re , ar de fo r rensidig behandlede mangen Gienstand, isar i Henseende t i l Produktionen, Bekostningen vg Af«

fa tn in g .

Jeg forssmte derfor ingen a f mine Pndlings«

videnstaber. E n udvalgt Bogsam ling, hvori«

b la n t de bedste tydste, franste, engelste vg ita ­ lienske D ig te re , som jeg flittig benyttede, og M u s ik , bestiastigede alle de ledige L im e r jeg havde

(15)

havde fra m it Embede og Landvæsenet; h vo rfo r jeg og frasagde mig Herredsfoged Embedet, skiont det paa den T id ved S k ifte r og mere blev betydelig forbedret; da jeg a ltid har varet vant t il at siaae op, V in te r og Som m er Klokken 6 om M orgenen, saa blev det, ved en rig tig In d d e lin g a f miss T id , m u lig t at leve fo r mig selv og mine And- lingstilboieUgheder.

Jeg indlod mig i LEgteskab anden Gang i A aret 1796 med Io m fru e Anna M a r ia Vodschou, h vis gode H ierte og huuslige D yder, i Forening med mine BornS Opdragelse, ofte lod mig glemme m it svage Helbred.

Silkeborg, ssisnt en skarp Egn, har ved sine Skove og S o e r den meest romantiske Beliggen«

hed; kuns manglede selskabelig O m g a n g , da S tedet v a r omtrenc fem M ile fra hver Kiobstad og ingen Herregaarde i Egnen. Zeg samlede altsaa saa oste og saavidt m ueligt, Egnens brave og virksomme M a n d , der dog med nogle faa Undtagelser, allene maatte indstranke sig t i l Gejst­

ligheden. I mie HuuS herskede Tarvelighed og Frihed, og da der dog im ellem , t i l a t vedlige­

holde flig t, skal gives en F o re n in g s -P u n k t, saa samlede jeg hver storkende D ag Ssndag E fte rm id ­ dag, dem og deres F a m ilie r hos mig, hvor M u ­ sik

(16)

fik og n y ttig S iiM ta le va r T idsfordriv«« , i be»

hagelig Vennekreds.

I A aret 1799 kiobtejeg, paa Anctionen efter m in Farbroder, Ryomgaard med sitD ondergods;

herved blev m it Ophold mere adspredt; dog havde jeg og i den Egn mange glade Oieblikke, udbredte megen uskyldig Gl«de og havde mange Venner.

M in e vidtlostige Forretninger og udbredte V irk « somhed, travede nu m in hele T id i derfor an»

fsgte og erholdt jeg m in Afsteed som Landsdom, mer, ester i t i A a r uden Gage, a t have foresiaaet henne Post.

E n betydelig Nerve »Sygdom forenede sig i Aarer i g o r , med en ualmindelig S ovnelos, hed, svakkede m it H um eur uden a t standse m in Virksom hed; dens Folger vare langvarige.

M i t O phold paa Silkeborg blev mig ubehageligt, saameget mere, da m in D ublings Jdee, hvorom alke mine Forbedringer dreiede sig, ac gisre Gu»

den-Aae pram bar og faae en lille Kiobstad eller Ladeplads der, modte hver D a g nye H indringer.

Kiobenhavns Ild e b ra n d , M o d v illie hos alle ti!sto»

dende Eiere fo r Erstatningen paa deres Enge; isirr fra Allinggaard, fo r hvilken det var stridende i Hen«

seende t il Hiemedet med A ns Kroe, der har R er t i l at handle, vare ganske t i l H inder for Udfs«

reisen

(17)

»elsett a f dette Forehavende, hvilket den storre-Op*

»ncrrksomhed Bestyrelsen fo r K a n a l«Darsenet og Rentekammeret siden anvendte xaa flige T in g , faa roesveerdtg har ryddet a fD e ie n fo r nuvaren*

de E ie r, ved a t give ham frie B rn g a f aste til*

grandsende Eiendomme mod bestemt Vederlag.

M in e Snsker indskrænkede sig den G ang b lo t t i l er Laan a f tredive tusinde R ig s d a le r, hvilket isirr er bekiendt fo r da varende S tifta m tm a n d H r . Kammerherre von Morgenstierne, da jeg fo*

reviste ham N ivellations« K o rte rn e , fom jeg fr a Rentekammerets Archiv havde lader kopiere og ofte talte med ham derom ; endog da jeg fliodede en Aalegaard ved Resenbroe som m in Fader havde solgt, bestemt« jeg ak Eieren ffulde taale enhver In d re tn in g G u den«Aaes Prambarhed forte med

flg.

I A aret i 8 o r giorde jeg enReise t i l Holsteen og kom t i l K ie l. D orfgaarden v a r den T id K ie ls Indvaaneres eneste Lysttour, eneste Adspre., delse i deres F r it im e r ; man fa ndt h e r, selv i haardeste V in te r, K l. r om Eftermiddagen brha*

geligt S rlffa b a f B yens tankende M a n d i »tind*

ffrarnket Lokal, hos den saare billige V e rt. D e t v a r just det jeg onffede, a t kunde vare paa kan*

det, opofret t il Forretninger og S tuderinger hele Dagen, og fra 2 t i l 5 have saadant et opmun*

rrende

(18)

trende larerkgt Selstab. Jeg bestemte m ig i det

»indste fo r et V in t e r , O p h o ld ; dog udforte je - ffke denne Id e e , fsrend i A aret 1 8 o z , du jeg mistede en S o n , hvis D od m in Kone tog sig me«

get n a r, faa jeg fandt det fornoden a t adsprede hende; og da jeg kunde salge S ilk e b o rg , kiobt«

jeg «t temmeligt betydeligt Landsted, ligeover fo r det Giestgiversted, hvo r K u ls Indvaanere for«

samlede sig.

H er levede jeg og de to ssrste A a r nogle

«»ine lykkelige Dage. E n stisn E g n , Stude«

rin g e r, M u s ik , fmaae Selskaber a f utvungen

Tone,

opmuntrede m it S in d .

Den

flette Be«

liggenhed Jord-Eirndom m ene har i K ie le r. E g n , mange smaa, langt fr a hinanden adspredte Kob­

ler,

nodte m i- t i l a t kiobe to Bondergaarde, hvorved jeg nastenarronderede Ejendommene, og lagde a lt hvad der ikke blev H a ve , eller Engelsk A n lK g , t i l en AvlSgaard Sieverskrog. Gaar«

den opbyggede jeg under N a v n a fM a rie n lu s t, og sogte a t giore KielS Indvaanere, dereS Gang t i l D o rfg a a rd e n , faa behagelig som m u e lig t, ved ikke allene at tilstade uindstranket frie Adgang t i l H aven, men endog a t tilstade D erten frie B ru g

a f en stor S a l, naar han fo r sit

indskrænkede

R n m

rustede at giore B ru g deraf.

(19)

I Aaret 1824 havde -eg a lt solgt S ilkeborg, hvilket tillod mig saa meget mere at vare virksom iH o ls te e n : men alle mine Forbedringer havde dog reel N y tte t i l Hensigt. Jeg kisbte nogle Gaarde i K ie l, satte dem istand, har ei heller tabt paa dem, og i hvor underligt end dette kunde forekomme andre, va r ikke et eneste S k rid t, i Hen«

syn t i l m in Formue u rig tig beregnet.

M in rene Formue var to hundrede og fyrge»

tyve tusinde R igsdaler D . C . , men -eg kunde, og v i l d e ikke, strax disponere over K apitalerne, jeg maatte allsaa giore Laan, som dog i K ie lrr O m flag :8<s6 ikke belob sig r il mere end 8o,OOO R d lr. S . H . C ., hvorfor jeg i Holsteen havde betydelige Eiendomme.

D a mine Forbindelser endnu i mange A a r maatke sinde S ted i J y lla n d , siden -eg hvert A a r maatte t i l S n a p s tin g > bevcrgede en salleds Jdee, med min B roder Ritmester H off, mig t i l at kiobe Asmildkloster medTiender, Schousgaard, Sonder»

M otte og Fcrrgehusct for 48 tusinde R ig sd a le r:

separat fra sine Ponder, men det va r vel kisbt.

Nogle Omstændigheder ved Hovedgaardrns Fri»

hed, forenede sig med andre Aarsager, dog meer a f Venskab end med Hensyn t i l Fordeel, t i l a t bestemme mig t il, at modtage Asmildkloster med tilhorende hele komplette Gods, fo r den S u m m a

524

(20)

124 tusinde R ig s d a le r; vg herfra daterer sig, stiont tilfa rld ig viis, endeel a fm it Uheld, da dette indviklede mig end mere i det Holsteenste Penge«

O« sen.

I Kieler O m flag iz o 6 v a r jeg endnu hefti«

gere end forhen angreben a f m in G ig t og Nerve«

S ygdom , som dog ikke forstyrrede m in Virksomhed eller T trnke kraft; og dog varede Folgerne hele to A a r. K uns bragte det mig i nogen uforskyldt D idtloftighed ved Penge-Omsætningen fo r Asmild«

kloster, da jeg samme A a r udbetalte den hele Kis«

be« S u m m a ; og nogle a f Banderne som efter prelim inaire Contracter vare solgte, og forbundne a t betale, kunde ikke opfylde deres Forpligtelse, men foregav at have stolet paa er m undtligt Lofte, a t man vilde serge for dem: det udgiorde en S u m a f tredive tusinde R igsdaler, og blev forst en Gien«

stand fo r m in Opmærksomhed kort forend Snaps«

tin g ; endeel deraf bragte m ig, da Coursen den«

gang va r kuns 4 p .

C.

Forstiel, i en S u m a f tyve tusinde R igsdaler G lesv. Holst. C . ; fo r det meste m rd Huset H a rtv ig Ree Lc Comp. i A ltona.

F ra dette S n a p stin g 1806 blev det mere og mere m in Lyst, a t n«rme mig J y lla n d i Henseende t i l mine Stendomme, og at stille mig ved M a«

rienlu st; h e rtil var flere Aarsager. D e t stionne, landlig stisnne Dorfgaarden, begyndte a t buve

for-

(21)

fo rla d t, del maatte n a tu rlig v iis v ig e , fo r det mere nye og majestætiske Dusternbroek, fom kuns havde manglet en Ekaberhaand, og nu ved Hostets N«rrv«relse, Narheden a f K ie l og S lo tsh a ve n , mange ryststader blev en U n d lin g s «PladS, hvor D a m e r og H errer behagelig kunde drage hen, og undgaae a t vandre den moifomme S tie t i l D o rf«

gaarden. M i t svagelige Helbred, som maastee kunde giore det nodvendig fo r mig paa nogen T id a t besoge et mildere K lim a ; Frygten fo r det H o l­

stenske Pengevasen, der allerede begyndte a t blive m ig ubehagelig, men som jeg dog ikke med e t, kunde rykke mig ud fra , da sandan Ejendom m aatte vente stn Liebhaber, og m in G ia ld , siionr ikke mere end et hundrede tusinde R igsdaler, dog allerede v a r betydelig; jeg arbejdede paa, vm m u lig t a t separere den; Avlsgaarden fo r sig, og G aarde«

selv i flere D e le ; hvorved den blev mere brugbar fo r enhver Kloder. E n h u rtig F orandring m aat- re a ltid stade, og det har E rfaringen stadfastet, da

den

er i dette F o ra a r solgt med over sex o -

tyve

lusinde

R igsdalers Tab

i S. H. C.

H er kan jeg med den reneste S a m vittig h e d be­

vidne, a t ikke andet end kyst t i l Virksomhed,

i

Forening med det Haab, a t m in F lid og de fikkre Kundskaber jeg havde ved saamange A a rs E rfa ­

ring

samlet

i

Landvæsenet, skulde erstatte m ig M t t

(22)

noget a f det Tab jeg leed i Hvlsteen, bestemte m ig t i l Jndkisb af de Eiendomme jeg siden efter«

haanden giorde i J y lla n d .

In g e n P la n kunde, saavidt jeg skisnner, v« re rigtigere beregnet, og jeg er overbeviist om, in«

gen skulde varret bedre udfort, naar ikke uventede Omstændigheder havde tilin te tg io rt dett- D e n In d ve n d in g : atdevarekiobteudenO verlK g, gien«

drives fuldkommen ved deres S a lg . M e n der«

imod v il enhver, der blot overvejer, hvad det betyder, naar een G a a rd , saameget mere flere Gaarde s k a l scrlges; naar der beroerpaa Credi«

to re r at forestrive D ilk a a r, fordi Kapitalen inden rn kort bestemt T id absolule stal udbetales, vist indromme m ig, a t Udfaldet med'Godsernes S a lg , beviser intet mod deres virkelige V a rd ie , naar de lamgere vare forblevne i m in E ie , og a t nogle A a rs Besiddelse, saafremt jeg da havde fundet m ig foranlediget kil at afhande dem, stulde, n a a r S a lg e t v a r blevcn lempet efter T id og Omstem«

tzlgheder, foroget samtlige Eiendommes V a r d i i med en Tonde G u ld og mere.

N a a r man ikkun v il tage Tidspunklen i Be«

tr a g tn in g , da Forbedringerne bleve foretagne den M angel paa F o lk ; den kone T id i hvilken jeg virkede: saa haabcr jeg man v il tilstaae m ig,

B at

(23)

a t det va r en dristig a f In d sig te r og E rfa rin g le- - det Haand, der siyrede V«rkec.

I E fteraare t 1806 kisbte jeg Gohngaards«

holm , som ligger strax uden fo r Aalborg. B e ­ skrivelsen viser, a t Planen nærmede sig t i l M o ­ denhed; men va r indstramkec ved en a f forrige

E ie r indgaaet Forpagtning. I Foraaret 1808 blev -cg E le r a f Aunsberg, som stiop.dt a f fore«

gaaende Eiere ilde behandler, a ltid blev en beky«

delig Eiendom. D e Forbedringer jeg i eet A a r, der iværksatte, vare saa store, og saa indlysende, a t jeg kunde forudser, at den i faa A a r skulde vorre bragt t i l en Varrdie a f el hundrede lusinde R ig s d a le r, blot ved sin rigtigere B e h a n d lin g ; jeg skannede Skoven, som hvert A a r maakte stige i V lv rd , og forbedrede Eiendommen med Kiempe«

stridt.

Krigs-Omstændighederne havde a lt havt en mcrrkelig Indflydelse paa m in Forbindelse med Holsteen i Omslaget 1 8 0 8 ; men dog vare Udsig­

terne endnu gode, t i l at ncere det H a a b , inden kort T id at erstatte Tabet i J y lla n d . M in e S n a p s tin g s -S a g e r bragte jeg i samme A a r i den bedste Orden, og saa« m ig endog istand t il a t hielpe flere, for hvilke, jeg »forsigtige«, havde indgaaet Forpligtelser.

(24)

-

D en sårdeles ustadige C ours, stiondt den t it den T id endnu ikke oversteeg Fv, bolder afS ed lcrne

! som 150 t i l Banco som 125, stavede mig rig tig Nok meget, da m in H oved-Forpligtelse enten re, ducerede stg r il S n a p stin g i J u n ii Maaned, eller K ie le r O m flag den i4 d e J a n u a rii, og -eg alrsaa ikke, som mange andre, kunde benytte er S,ebltks hurtige S tig n in g ; men derimod ikke sielden, h v il, ket og harndes mangen indsigtsfuld Kisbmand, ved at deponere Sedler i Haab om bedre C ours, blev forledet t i l Tab, som-eg havde undgaael ve- a t betale sirax.

1

' I samme E ft-ra a r kom -eg med det gladeste j Haab, de blideste Udsigter tilbage r il J y lla n d —

jeg anvendte Penge paa mine Eiendomme, foru»

Len Indtæ gterne a f Eiendommene selv, som -eg ikke engang brugte t i l mine Renter — og asg orde akle paa mig havende Fordringer.

Jeg kiobre H a ld , en h id til ukiendt E ie n , d om , som vel i halvhundrede A a r ikke va r d y r, ker efter nogen rig tig P la n ; th i den sidste v<rr, dige E ie r, brugte den blot efter sin Lyst, som A l, ders H vile , under sine S tu d e rin g e r, giorde dog nogle smaa Forbedringer og t i l stor Held for E ie n , dommen, staanede Skoven! Endog her giorde , -kg Forbedringer, inden jeg tog Gaarden i Tesid«

! B 2 del,

(25)

20

delse. Saaledes handler dog vel ingen M a n d , der agter a t gisre noget u«delt S k r id t! og dog hvormange ublide Domme ere ikke ftrldede over M ig, hvormange

»sandfærdige

R ygter forsatttel-.g Udspredte; hvormeget arbeidet paa a t omstyrte Vognen da den h e id t e J e g kom i December M a a .

ned 1828 tilbage t i l K ie l med meget glad Haab.

R y g te t om de Danste Dancosedlers Opkomst fo r.

,neredes hver D a g , ved Regieringens cedle For«

anstaltning, a t man kunde indskyde dem som Laan i Kongens Kasse. I Omslaget selv, fieeg de

betydelig,

endog

til 34

S k illin g

S - H. C.

p r.

R ig s d a le r; hvorom ingen er bedre vidende enl>

Iu s iils ra a d Knudsen i Odense, som selv indvex.

lede S u m m e r a f flere tusinde R igsdaler.

Jeg blev buden fem tusinde R igsdaler i A f . sraaelse paa H a ld , men tog ei derim od, da m m

Bestemmelse v a r ar blive paa A s m ild -K lo s te r og M id beholde H ald og Aunsberg, som hver laae

«« M i i l d e rfra ; de Forbedringer jeg foretog paa dem, kunde, naar jeg uden a lt fo r stort Osser solgle mine Stendomme i Holsteen, bringe m ig tilbage t i l m in forrige uafhcrngige S till.n g .

H er opstaaer nu et v ig tig t G p s rg s m a a l: Jeg havde, inden Om flaget begyndte, betydelige S u m - mer imellem Hcender, og kunde let have stasset m ig fyrgetyve tusinde R igsdaler S le s v . H .C o u r.

paa

(26)

paa cengang, naar jeg havde gaaet ud ester dm P la n ; jeg havde betrygget mig og m in F a m ilie fo r K u m m e r; jeg havde ester den Vending T in - gene tog hen, imod F oraaret 1 8 0 9 , havt hun- drede og tyve tusinde R igsdaler Dansk C ourant a t virke med; jeg havde kundet indgaae en fordeel- agtig Akkort med mine C re d ito re r; de sicsie a f dem havde v«ret bedre tient dermed, og nogle uva rdige benyttede kunS nu m in a lt for store Re­

debonhed; men fo r a t vedligeholde m in C re d it, tilfredsstillede jeg enhver saalamge jeg havde Penge, vg opfyldte enhver Forpligtelse i O m flaget. E f­

te r Udfaldet handlede jeg u rig tig , th i strax i Forsk­

ningen a f F e b ru a rii M aaned 1809 fa ld t de D a n ­ ske Bancosedler betydelig, og blev ved a t synke.

Im o d Enden a f F e b ru a rii M aaned v a r en R ig s ­ daler Dansk Courank kuns 2 7 S k illin g S . H . C . M i n C redit svakkedes i Holsteen, da alle mine Laan der vare S . H C , og beroede fo r en Deel paa Danste -O bligationer, som nu tabte deres T illid . — E n stor Deel a f mine F o rp lig - telser udlob i A p r il M aaned.

Jeg v a r allerede syg i -Omflacet; Mindelse a f m in N erve-Sygdom , der nu ved Kum m er t i l ­ tog, gjorde, a t jeg forestillede mig a lt fra den m or- keste S ide. E rfa rin g e r a f v o rt K lim aes I n d ­ flydelse paa m in forrige Svagelighed, overbeviste

m i-

(27)

p,ig om, at m in D od, som sikkert havde bleven rn Folge, hvis jeg ikke havve draget t i l en m il­

dere Himmelegn, maatte have frem dragt Ven fa r­

ligste D stlofcigheV oa en absolute Sdelcrgqeise a f nnn Formue. En S kifte re t paa to S te d e r, i tvende forskellige Provindser, efter forskellige G ru iio sa ln in g e r, forstiellige Love, og modstri­

dende Interesse. M in Ncervcerelse, endog blot

i

en langvarig S y g d o m , kunde ikke virke noget fo r Aiebiikkec; dette frembragte hos mig benene Tanke, at redde m it Helbred og L iv , fo r m in Kone og B s rn .

N a a r Omstændighederne ikke saa ulykkelig hav- , , de samlet sig, naar blot enkelte Mennesker med - Destemrhed havde taget en P la n t i l m it V e l,

saa stod endeel t il at redde; men det maatte be- i

vare a f den Beskaffenhed, at de ikkun kra'vede nogen Henstand t il en fyldesigiorende Berigtigelse.

S e lv i dette Oieblik. da jeg med et fuldkom­

men restituere- Helbred, ved Sierlens S p irn d in g xaa mine N e rv e r, V irk n in g a f K lim a , Bade

og Rejser, skriver dette, foler jeg a lt for vel, a t >

m it Livs Vedligeholdelse, selv ester der uheldigste ! , Sammenstod a f fast alle optænkelige U held, og

(28)

m in Tilværelse her, er det eneste der kan hielpe m in sg M in e s tilkommende Skredne.

D a min Kone var hoi frugtsommelig og bilde .Ikke forlade m ig , onsteds jeg a t staane hendes svage Helbred for det krænkende, der kunde mode, som jeg ei selv tilfu ld e kicndke og hun altsaa ikke ganske blev vidende om.

Jeg rejste efter m in Bestemmelse med m in F am ilie i M a r t i! Maaned 1829 t i l W isb aden;

log inret med mig uden det hsist^ fornsdne a f Penge, og nogle Kufferter med K la d e r, Linned

og Boger t i l M oerstab.

Jeg overlod Gaarden, m in hele kostbare In d « boe med uindstranket F u ld m a g t, t i l a t indgaar V>lkaar med mine K re d ito re r, men isar naar Nodvendigdeden udfordrede det, a t ansoge i Dan«

nemark den stkkreste og mildeste B e h a n d lin g ; hvorledes dette og mere er blcven u d fo rt, v i l blive en Gienstand for m in nuvarende OpbudS«

kommission a t brdsmme. D ist nok giorde de danste Bankosedlers F a ld det yderst vansselig:

men om Egennytten ikke havde megen Deel deri, v il jeg her ikke indlade mig a t afgiore. N o k ! efter at m in Kone havde barslet i G vttingen, fortsatte jeg m in Reise og onstede for m in Hel«

bred ae vare fritagen for a lt hvad som kundr stade m in Rolighed og m it D e l.

3

eg

(29)

Jeg blev in d til J u l i i M aaneds Udgang k Uvidenhed vin a lk , i storste U ro e , in d til jeg endelig, efter gienragne B re v e , msdte i Pyr«

m ont, hvor jeg, istiden fo r den M a n d jeg ven«

tede, tr a f m in F o rva lte r D ith m a r , som va r reist t i l m ig , uden bestemt a t vide jeg in d tra f d e r; han overbeviste mig om, a t den V e i Ved«

kommende havde b e tra a d t, maastee a f M ange l paa O v e r lig , ikke havde v ir e t heldig. Jeg m aatte nu forlade m in Kone og F am ilie endnu i lin g e re L id , og giorde en pludselig Reise t i l K ie l. H e r saae jeg nu fs rs t, at der va r in te t a l vente Efterretningen om, at der i J y lla n d v a r g io rt Arrest vaa mine Ejendomme; a t en -Opbuds'Kommisston, efter Kreditorernes Ansog«

v in g , der va r indgaaet forinden den a f mig an«

sagte v a r afRegieringen bevilget, kunde ei vcrre be»

ha n lig . Hvad var nu for mig at gisre, „den dette, ikke a t lade m in ulykkelige Fam ilie allene. Jeg tog tilbageunder ssrgeligeUdsigter; foler med R o lig ­

hed,

ar

jeg endog da afværgede a lt, hvad der kunde krocnke og som jeg selv ene bar, og stal ikke n ig te , a t jeg jo mrd S i i l s Fasthed bestemte, a t dersom jeg blor fik nogen Undersiottelse, agtede jeg nbekiendt ved F ore lrsn in g e r over S p ro g og V i ­ denstaber a t erhverve det fornodne t i l m in og FaimNes O phold. D e trykkende T id e r, da

hvert

(30)

hvert Menneske indskrænker sig, tilintetgiorde dette Forehavendes Udforelse.

H e r maae jeg endnu engang overlade m ig t i l de Folelser, Betragtningen over m in Skiebne foranlediger. I f a l d jeg havde ham ringesie P la n t i l at forsyne mig selv og sikkre mig og m in F a m ilie fo r M angel, hvor megen Leilighed havde jeg ikke havt d e rtil endog efter m in Bortrejse?

F ra Kieler O m flag i J a n u a rii M aaned, da jeg kunde see noget a f m in vanskelige S t illin g , in d til Udgangen a f J u l i i M aaned, v a r jeg fuld«

kommen raadig over alle mine betydelige Eien«

domme saavel i Holfleen som J y lla n d . A f Gaardenes Jndtcrgker havde jeg ubehindrct kundet lade mig forbeholde flere tusinde Rigs«

daler, Rentepenge a f betydelige S u m m e r, jeg havde kundet salge fo r mange tusinde R igsdaler i mine Skove uden A n s v a r; der er a f mig lkke folgr et Tr<re. D e rfo r her endnu denne Erkla>

r in g ; jeg har siden jeg i M a r ts Maaned forlod D annem ark med m in F a m ilie , ikke kaget? ikke faaer del mindste a f m in Form ne, Stendomme eller In d tæ g te r, og altsaa med den reneste Sam « vittighed bekiender, at alk det som nogensinde skulde eller kunde blive lagr mig t i l Last, er inret

»dri»

(31)

Uden Uforsigtighed, M angel a f at have ssrget bcsre for mig selv, eller med fo r megen T iltro s a t have overladt mig t il andre.

Jeg havde foresat mig ar overskride V in te re n i F ra n kfu rrs Omslage, h v o rtil v a r saamrgen mere Anledning, da m in yngste S o n laae endn«

ved B ryste t/ og Ammen ikke uden megen Bekost«

ving kunde folge med, og stden rejse tilbage; men hun blev syg og B a rn e t altsaa afvandt i N o vb r.

M aaned. Nsdvendigheden tvang mig sidst i J a n n a r ii M aaned at vende hiem. Jeg kom tilbage t il G vttingen, hvor m in Kone blev angre«

ben a f en Skarlagensfeber forenet med en stark Nervefeber.

I syv Uger, in d til u t e M a r ts , va r hun ikke Uden Fare, oz jeg forlod ikke hendes Sygeseng, ihvormeget end m in m islige F orfa tning kunde op«

fordre mig d e rtil; da hun fra Sygdommen selv v a r uden Fare, og Lagen tilstod at flere Maane«

ders O phold der paa S te d e t, og blot V arm en vilde ophielpe de svakkede N e rv e r; beholdt hun efter hendes S nffe den aldste D a tte r ; den mind«

ste S o n maakte blive, og de vare overladte t i l H r . Hokmedikus Jo rd a n s og H r SuperiNten«

dent Wagemans Omsorg og har in d til D a to ikke kiendt andet end den ommeste Pleie.

S e lv

(32)

S e lv med mine to Kldste S snner og m in mindste D a tte r tog jeg over Hamborg hiem.

M in e Lidelser, mine Krænkelser paa denne Reise

«re glemte. N o k ! jeg kom t i l J y lla n d ; jeg h a r siden m in Hjemkomst -afsendt 400 R d lr . G . H- C . ! et Hundrede ved H r. Cancelliergad B ru u n i F ridericia, el Hundrede ved H r . S yn»

dikus Jahn i K ie l, et Hundrede ved H r Kam«

merherre de Fons, og et Hundrede selv direcke, alk t i l H r. Superintendent Wagemann i G b ttin - gen. Disse fire hundrede R igsdaler har ved Venners Hielp kostet over tretten hundrede R ig s ,

daler D. C.

Saameget som uforskyldt Kulde, Folesloshed og Haardbed, endog a f dem der skyldte mig P lig ­

ter, har saarct m it H iette stden m in Hjemkomst;

saa fuldkommen er bog m in S ie l forsonet med Menneskeheden, ved enkelte adle Trcek, endog a f Fremmede, isirr mod mine B s rn , som beere P ra g e l a f den sande uegennyttige D y d . H e r­

med ender jeg disse Blade, der ikke stal virre m it Forsvar, men blot den sand-ste S k ild rin g a f m in forhen varende S t'llin g . R o lig vg med den be­

stemteste Fasthed gaaer jeg m in tilkommende S kiirbne i Mode.

(33)

A t giore nogen Undskyldning fo r enhver Ufuld«

kommenhed eller SkiodesleShed, der kunde findes ved S tile n for den strcrnge D om m er, kroer se­

n t virre ufornoden; da enhver billigtankende Laser vist v il tage i B e tra g tn in g , a t dette ikke er noget asterisk Forssg, men et bestormet Hjertes uffrsm«

kede Uoladelse.

(34)

Best yr el sen

»

»k

mine Eiend<mme

»S

deres Forbedringer.

(35)
(36)

F.o r e r i n d r i n g.

A ) e d en stor Deel samlede Herregaarde i Jyl«

la n d , deres Behandling og ister deres Udstyk, ning, har man, efter m in Formening, t i l Tab fo r Landet, isår ftilek d e ri: Ak den stsrste Deel vare kiobte i den Hensigt h u rtig a l gisre dem i Penge; altsaa ilede man n a tu rlig v iis med Udstistningerne, der, istrr i Fsrstningen bleve udforte meget fle t: nasten ingen U dflytninger.

N a a r man solgte Sonderne, v a r man sielden be«

tirn k t paa nogen P la n t i l a t erstatte Mangelen a f Hoveriet t i l Hevedgaarden, hvis D r i f t man oste aldeleS tilsidesatte og t«nkre i det hoieste kuns paa en Udstykning a f den; og naar samme va r af«

sat paa K ortet, oste for Bygninger vare opforte Paa Parcellerne, hastede man med at faae saa«

vel disse som Hovedparcellen afhændet, uden a t bekymre sig om andel end Pengene. Jeg har stedse vieret saameget mere vpmarksom derpaa

som

(37)

som jeg i Henseende t i l de Gaarde, h v o ra f jeg har varet Besidder, bestandig har fu lg t de mod­

satte Grundsætninger.

Alle P la n e r, som ere iva-rksatte paa E ietl- Lommene, endog i Henseende t i l Udskiftningerne, ere lagde a f mig selv; d e rtil ere isar brugte Landinspcktcurerne Sorensen og Offersen. D e t h a r a ltid varet m in-Lyst, under alle Omstarn- Ligheder, at kunde orientere mig paa mine Eien«

domme og see, hvorvidt det Lokale kunde tillade eller vare t i l H inder for Udfsrelsen a f en P la n . A lle mine H a v e .M la g , saavel paa mine G aarde

i

J y lla n d , som i Holsteen, crr mine egne Id e e r, irdforce a f m in G a rn ie r S n n d strn p , en Dansk M a n d , der tegnede vel og arbejdede selv med.

Jeg har i a l den T id jeg virkede ved S il«

teborg og N ysm gaard, fra 1 7 9 4 - 8 t i l 1804, be»

n ytte t mig ua-sien af unge Mennesker og uerfarne

i

Landvæsenet, ftm a ll- ere blevne dannede

Nl

Lrugbare nyttige M a n d fo r S ta te n , saaledes:

E n G on a f H r. Christensen t i l Rorbek, dog kuns en kort T id .

H r . H ans Jsrgen Vodschou, nuvarrende C apitain ved de Sicellandske Jcrgere, en ung M a n d a f megen Talent, som i tre A a r va r hos m ig, vg som jeg nlsidst kunde betror a l t , in d til han

efter overstanden Landm aaler» E xam cn, siden

(38)

saa roesvarrdig selv har gaael sin egen.Gang vg banet sig V e i t i l den Velstand han nu nyder.

H r . B a y paa K ie rs g a a rd , en M a n d a f sat A lder og megen Virksom hed; men som forlod Amtstuen i V ib o rg , fo r at tage Deel i B e s ty r e l­

sen a f R yom gaard, m in nuvarende S voger og

«N af D anm arks gode Landmand.

H r . Peter Marcussen Vodschou, fom fo r sit svage Helbred kom i m it H u n s og anfortes t i l Landvæsenet som et ungt Menneske, paa Silke«

borg, fra 1796 t i l 1802, og siven paa R yom gaard, in d til 1804, da han blev E ier a f Hovedparsellen vg ved O rden og Noiagtighed nyder G odt a f de Forbedringer jeg ivarksatte.

H r . S ta b e ll, nuva-rende E ie r a f Grauballe«

gaard, der ganske ung og uerfaren i Landvæsenet kom t i l m ig i A a re l 1799, og forblev der in d til jeg solgte G a a rd e n ; ved sin F lid og Redelighed erhvervede han sig m in og Alles Dndest, og er n« en meget virksom M a n d .

Forbedringerne ved Asmildkloster bleve alle Udforte

ved

m in G a rtn e r S n n d stru p , som noie fulgte mine Forskrifter under Opsigt a f Prasten H r . Tilem ann i V ib o r g , der erstattede ved Op«

marksomhed og Noiagtighed i at udfore mine S njker, og Redelighed, hvad der manglede i In d «

sigter.

C N a a r

(39)

N a a r man v il tage Betydningen a f a t virre H uusholder i sin egentlige F orstand, a t leve, endog med F o rm u e , ta rvelig i sit H u u s , v<rre jcrvn og ikke bruge nogen Q ve rd a a d , selv ikke udmarrkende Eqvipage, paasee, a t Indkomsterne kom ind og bleve rig tig anvendte: saa fsler jeg med den roligste Bevidsthed jeg va r det; derimod kan jeg ikke ncegte, at jeg jo med rund Haand h a r anvendt Penge t i l enhver F o rb e d rin g ; ei v a r noieregnende, naar Tingen v a r v e lg jo rt;

attraaede, a t de som omringede m ig og h vis F lid jeg benyttede, havde rigelig Udkomme, og a t jeg anvendte mange tusinde R igsdaler paa Have- oasenet, som fo r endeel kunde henregnes t i l kyst;

men a lt dette kunde ikke have nogen stadelig I n d ­ flydelse paa m in Formues Forringelse.

Jeg troer med S andhed, a t kunne bevidne, a t ikke een a f mine Ejendomme er ved m ig fo r­

ringet ; jeg har fo rla d t dem alle i en forbedret Tilstand, og redelig understellet enhver jeg over­

lod nogen E iendom , saaledes, a t det blev fo r enhver a f dem en let S a g a t fuldende de a f m ig begyndte Forbedringer, naar de ellers vilde.

M in F orm ur v a r, da jeg krobte K a lrin e d a l, om- tre n t i o ,v o v R ig s d a le r; jeg har havt i M odre- vg Fædrenearv ved Silkeborg 6 0 0 0 R ig s d a le r;

(40)

i S k ifte efter m in sal. Farbroder paa R yoitU Laard 6000 R ig s d a le r; hvilket a lt ikke kan agtes fom en betydelig Form ue, og ei synderligt mere end tilstrækkelig t i l m in In d b o r og Bes«t«

ning paa S ilkeborg og R yvm gaard. I A a re t i8 « 5 besad jeg en reen Formue a f tohundrede og fyrgetyve tusinde R igsdaler D . C. B ed S a lg e t a f Silkeborg vandtes et hundrede og fem og fyrgetyve tusinde R ig s d a le r, og jeg havde

i

Harnde sikkre O b ligationer paa R yvm gaards Ejendomme over ethundrede tusinde R ig sd a le r, hvorpaa ingen G ield i Dannem ark hvilede; th i de usolgte Eiendomme i J y lla n d cveisieeg endnu dobbelt m in G ield der; Asmildklosters forsis Kiob kunde ikke andet end forbedre m in Form ue, vg hvad jeg skyldte i Holsteen, stod dengang

i

det noiesie Forhold med mine Eiendomme der.

E n kort Oversigt om trent a f m in Masses narver«

rende T ils ta n d , som folger efter disse Efterret«

n in g e r, v il giore m it hele Forhold ved de ind«

trufne Omstændigheder endnu tydeligere.

M in Hensigt med denne Beretning er blot a t angive, hvad jeg har virket, isår t il vedvarende N y tte ; jeg har derfor m aattet vare kort. A t detaillers Tingen noiere, vilde medfore en V id t«

ls ftig h e d , som T id og Nodvendighed forbyder

C 2 mig.

(41)

Enhver B eregning/ naar end m in Hn»

kommelse fo r narrvarrende A ieblik vilde staae mig bh va r her paa stt urigtige S te d ; da Henstg«

ten e r/ ei a t afgiore den bedste M aade enhver flig Forbedring skeer paa ; men blot a t vise, hvad der a f mig notorisk er udfort.

Silke«

(42)

Silkeborg Hovedgaard.

i § n Eiendom a f om trent to lv Hundrede Tonder Land, har temmelig gode, men dog meest sandige M a r k e r ;

mange Enge,

h v o ra f endeel gode, dog

langt fraliggende, noget S ko v, meget betydelige Torvemoser; og tre enkelte Tiender i Them og Linnaae S ogner. Jeg tiltraadde Gaarden

i

A a re t 1 7 9 4 ; den blev da dreven ved Hovene.

Endeel, om trent det halve a f det bedste Bonder*

gods, va r a f m in sal. Fader solgt. Endnu

i

eet A a r skulde Bsnderne vedblive D rifte n . D e t ovrige G ods, som bestod fo r det meste i V irk lu n d og H aarup B y e r, kunde

ikke

salges for sine Skove, der bestod a f henved 5000 Tonder Land. H u r*

tig maatte altsaa tages en P la n . M in blev, a t drive Gaarden selv med K r a f t , afskaffe det svrige Hoverie, og ester visse A a r a t salge eller akkordere Tienderne t i l Donderne.

Jeg begyndte med at anskaffe ti Heste t ilK io r - sel, ArbeidSvogne og Avlsredffaber a f den nyere

S m a g

(43)

S m a g , samt otte P a r Plougstude. Vanskelig«

heden ved a t faae dette i G ang, kan jeg her ikke udforlig om tale; det er nok a t bemærke, a t jeg

i

t i A a r , in d til jeg solgte G a a rd e n , fortsatte B rugen, t i l a lt hvad der angik P lotning. Studene tra k med S ivepuber fo r B rin g e n , som jeg holdt fo r det fordelagtigste, men dog ncegter jeg ikke, a t m in E rfa rin g i de seenere T id e r, giver For«

trin n e t t i l M aaden a t lade dem tr«kke med Pan«

h e n ; jeg saae i Tydsklands sydlige Egne hele T ra n s p o rte r a f ssterrigske K rigsfanger, og S c h ills C o rp s , hvor Landmanden med fire S tu d e , som drog med Panden, uden Tom m e, fo r en V o g n , besat med r 6 t i l 2 0 Mennesker, holdt og maatte holde T ro p , med Vogne med de bedste firespwndte Heste. D en egentlige store F o r d e l ved D rifte n med S tu d e er i meget lette J o rd e r ; ro velfodrede S tu d e fo r en P lo u g , som K arlen selv kiorer, fra K l. 4 om Morgenen t i l K l. 7 : atcer med et Reserve » P a r t i l Klokken r o , som Sientages om Eftermiddagen fra Klokken Z t i l Klokken 9 om A ftenen; men man indseer felv hvor vanskeligt ar faae en duelig K a rl t i l sligt et Ar«

heide; ei at erindre Fordommen derim od, som man har a t bekiempe. Lykkes det, kan man gjore sig Regning paa storre N y tte a f disse,

«nd a f fire maadelige Heste, der i skarpe Egne umue«

(44)

— Z9 —

m nueligt kan holdes i dette A n ta l, og b lot b r r anvendes t i l K io rs le r, H a rvn in g m. m.

D e ringeste sandige J o rd e r, og det v a r just de som laae narmest Gaapden, bleve starkt blåne dede med M ergel og ofte forsynede med B la n d in g s- Gisdste, eller om man v il, Komposter. B esat- ningens A n ta l blev foruden tyve Koer, form eret fra 8c> S tu d e in d til hundrede og tyve. Faarenes, fra et hundrede, in d til to hundrede. Gødsk­

ningen, saavel i Gaarden, som Folde i M a rke n , hvor en B la n d in g a f mosset Lyngstorpe, T u e r, M ergel, blev a f Kreaturene samm entraadt, og siden kastet i M a d d in g e r, formeredes i to Aax t i l det tredobbelte.

Gaardens M a rk e r bleve vpm aalte, inddeelt t i l tre nye Asbyggergaarde, foruden Hovedgaar- den. D e tvende bleve fuldforte med Bygninger.

Teglværket dreven med K r a f t , saa jeg om A a re t staffede hundrede tusinde Steen, der »ursten alle bleve brugte t i l egen B yg n in g , eller overladte t i l Banderne.

Paa samme T id begyndte jeg alle mine smaa Forsag i det nyere Landvasen. I det S ta r r s

dyrkede jeg 'K a rto fle r og R oer i M arken. A lt Foder i flere A a r staaret i Hakkelse, og saavel S tu d e som F a a r forsynede »ned granr Foder t i l H ielp hele V in te re n igiennem. S lo tsh a ve n ,

som

(45)

fom ligger en god Stram ning fra G aarden, ved R uinerne a f del gamle i Soen opbygte S ilkeborg S lo t , et stort V ild n is , blev omdannet i Engelsk S m a g ; men forblev dog fo r der meste Klokken«

Hauge, hvorfra K aal og Rooder i M anzde blev frem bragt, der a lt forbrugtes r il Huushvldnin«

gen og Faarene.

D e betydelige Enge, hvoraf endeel, dog a f ringe A r t , bleve alle girnnem grsftede, endeel vandede, giodede og derved anseelig forbedrede;

saavel der, som paa Godsets Eiendomme, bleve anbragte over tredive tusinde Favne G rofte.

V irk lu n d B ye, som havde to lv Bsndergaarde, hver - T d r. 4 S k p r. H a rtko rn , havde 4 Z 4 8 T d r.

Land; M a r k , E n g , G ra s n in g og S k o v , v a r opm aalt og taxeret, inden jeg kiobte Ejendommen, og det i M edhold og Overeenstemmclse med Bsn«

dernes Duske; men jeg betalte Omkostningerne og udskiftede den nu efter m in egen P la n .

S ilkeborg havde i Skovene A rrild s R e t t i l G rcrsning for 6o S tu d e , som blot gav Anlcd«

«>ng t l l M isfornsielse mellem Husbonde og Bon«

der, og blev fra ingen a f Siderne rig tig benyttet.

M e d Bsnderncs Samtykke skeete Udskiftningen.

A f tolv Gaarde bleve fire udflyttede, de tre a f nye opbygte, den fierde G aard inddeelt t i l Huse;

sex nye F a m ilie r ansat. F o r Gr<rsniiigs-Rekrer»

paa

(46)

4

l

paa flere G id e r afssaaren t i l S k o v s O pelffning.

D e elleve Gaarde fik alle deres Lodder a f M a rk , Eng og Skovgrarsning i et. Hovedgaarden selv beholdt ikke mere end 17H Hoveds G ru s n in g efter T a xationen, med Disposition at opelske S ko v, bygge og indrette F am ilie^paa det ovrige. D e r blev a lt siden forelagt Rentekammeret med de

derover optagne K e rte r, og der approberet.

H aarup B ye besiaaer a f sex Gaarde, havde vg et stort A re a l; men ikke betydelige Enge.

D en blev opmaalt, udskiftet; faa ar hver M a n s flk sin Lod under et. Silkeborg fik endeel Hede

og noget S kov fo r sin G ru s n in g s - R et. Bon«

derne bleve solgte.

I det kredie A a r gjorde jeg et F o rjo g , som ei v a r heldigt, og Hensigten var, med mere K r a ft a t kunde forbedre mine vid llo ftig e Ejendomme, som jeg havde begyndt, nem lig: Teglvark i Ssnderstoven, bygge der mange nye S ta d e r, for«

bedre M o s e r og Enge. Jeg forpagtede Gaar«

den t il en Holstener, med det udtrykkelige V il«

kaar, ak der skulde kiores M e rg e l, vg G iodflen soroges, og det for den ringe S u m as 140-dRd.

v a rlig , hvilken A fg iv t han kunde drage blot af M ellen og Aalefiskeriet; jeg overlod ham m in fulde Besatning for en v is S u m ; A lt blev for«

sowt, jeg maatte pleie vg saae for ham, og efter er

(47)

et A a rs Forlob va r jeg med et par tusinde R ig s ­ dalers Tab sal tv A a r tilbage i Gaardens D r i f t . M e n nu begyndte jeg desto alvorligere igien m in M ergel-Kiorsel, zoo Lcrs paa en Tonde Land.

Mergelen va r den fineste Leer-Mergel, og saabe- qvem at komme t il, a^den kunde styrtes tre t i l fire Alen ned, da den hele Banke bestod d e ra f;

derimod laae den ufordeelagtig fo r M a rk e n , vel en Fierdingvei fra det S te d , hvor den anvendtes, og desuagtet udkiorte jeg dog henimod tyve tu - sinde Lirs. T il Forsog merglede jeg et Stykke J o rd tre Gange i en T id a f t i A a r ; men med megen blandet Giodste blev det dyrker og hver G ang bedre; man marke altsaa h e r, a t det er kuns M isb ru g e n a f M ergel, naar man unddrager Jorden sin gode Behandling, der bor fraraades.

M ergelens forstielligr N a tu r, Jordens Beskaffen«

staffenhed, Tiden paa hvilken den udfores og kan ligge, fo r a t hensmuldre, ere væsentlige O m ­ stændigheder, der bor komme i B e tra g tn in g ; og ligesaa lidet som man maae agte ethvert Udraab der fordommer dens B r u g ; saa vogte man sig fo r at bruge den uden fornoden Vaersomhed;

man kan finde sig ligesaa bedragen, som ved to m t O rdgyderis om S p e rg e l, R a y g ra s , Akasia og D ib b lm g , eller R a d -S a a n in g , hvor det ligele­

des kommer an paa en v is Forsigtighed.

Giodst-

(48)

Gødskningens Formerelse og F o d e r-U rte rs D yrkelse, v a r m it H oved-A iem eed; jeg frem ­ bragte med Hensyn h e rtil, hele Agre a f G u le ,

»odder og hvide R oer. Jeg fedede S tude der, m ed, og givrde Forsog endog paa en tS a a rig P lougstud, som blev overladt H r. S tifta m tm a n d de Sehesicd, der i Fedme og Fiinhed a f Kiodet overgik a l Forventning. M in Faareflvk blev forbedret med gode Vadere og foroget t i l et An»

ta l a f 400 Stykker ved denne Jo rd b ru g .

Gaardens varmeste M a rk v a r lu tte r S a n d . Paa den ene S id e deraf en A r t rod S a n d g ru u s, som giorde det for Frugttræ er um ueligt at voxe deri, her blev et smukt engelst A n la g , der va r nasten fa rd ig da jeg solgte Gaarden, og brho«

vede blor ar vedligeholdes.

Paa den anden S>de anlagdes en Plantage F y rtra e r. A ttra a efter fo r h u rtig a t nyde G s t deraf, forledte mig t il mange Forsog, der mislykkedes. Jeg lod » flere A a r alle S la g Z T ra e r komme fra Hirschhslm og Odense, og tilft, gemed F yrre tra e -P la n ce r; men disse sidste gik alle ud. Jeg plantede selv et A a r to lv tusinde F y r , der havse va re t saaet andensteds paa m in S te n ­ dom ; men jeg beholdt ikke uden rre hundrede.

A lt hvad som er saaet, er bleven staaende, ihvor- mange Ftendcr, stige A nlag end har at ktcmpe im os.

(49)

V 1

Jeg anlagde fra Gaarden trend« Vele, hver >

over en halv Fjerdingvej lang, og i lige Linie, alle >

beplantede med Alcer a f B e ve r, Esk, E ll, B ir k ^ og P i i l ; bestadigede a f C reaturer, men is«r a f ^ Mennester, ere de tildeels forsvundne,. dog vise s Le overblevne Levninger hvad de kunde have ble« ! vet t i l , hvis Omstændigheder ei havde hindret ^ deres Fremme. D e r blev a f m ig nye opbygk

fire smaa Avlsgaarde. ^

S o p h i e n l y f t med m Z Tonder Land, ! ligger ved Skoven, Gudenaae og den alfare V e i, ^

beboelig fo r enhver F am ilie. >

M a r i e n l u n d , opfort a f G ru n d m n u r og teglherngt, opbygk t i l Fornoieise paa en for Gaar«

den liggende, nn opdyrket Hede, med betydelige , M oser, der alle bleve giennemgrsftede, inddeelte

i A g re , og t i l sin T id bestemte t i l P lo in in g . Bygningen va r bestemt t il et Skoleholder-Sem i«

n a riu m og maastee for i Tiden at udvides t i l et O pdragelseS -Jnsiitut. Enhver som ved E r fa ­

ringen om Bernstorffs M inde ved B rahetrollebvrg ^ kiender hvor vanskeligt flig t lader sig udfore, hvor ! Ler endog var saamegen Understoltelse t i l et for«

onstel Udfald, v il ikke undres over, ak dette ei >

gik i O pfyldelse; da jeg ikke havde store S um « ^ , mer at bortgive, isirr naar der blev lagt m ig s

Hin-

(50)

H in d rin g e r i V e ie n , som det ikke siod i m in M a g t a t harve.

N a a « E g e , en skion Eiendom , deilig Be«

liggenhed ved Gudenaae, m idt i Skoven, blev begyndt a t opdyrkcs og er nu temmelig vel i D r iv t . E n B onde-T radition er saa mcrrkvikr«

d ig, a t jeg ikke kan undlade at a n fs rr den: E n liden Fyrste som boede paa Konghusene, sigeS d e r, bekrigede sin Naboe ved Lauen, hvor endnu R uinerne a f hans S lo t findes, blev for«

fu lg t og her indhentet, (h v o ra f det hedder Naa«

ege), han satte ud over en t« t derved liggende Eng og tabte sin H a t, der deraf endnu hedder H a tte n a rs; noget larngere borte, ud. over en E ng, som endnu barr N avn a f Aongensholm , hvor han vilde svomme over Aacn t i l V irk lu n d ; men druknede.

K o n g h u s e n e , en stor Eiendom, ypperlig J o r d , m id t i V irk lu n d S k o v , ganske opdyrker og bragt i S ta n d a f nuvarrende Forpagter, under fordeelagtige V ilk a a r , efter R ygtet skal han nu ved sin Fratrædelse forlange otte hundrede Rigs«

daler fo r sin A vlin g .

S o n d e r s k o v e n , her blev anlagt et n y t Teglvcrrk; da jeg forlod Silkeborg fandtes der 4 0 ,0 0 0 Muursieen a f besie S o r t , bestemte t i l

T o g -

(51)

B yg n in g . D ens Beliggenhed er en a f de meest romantiske, ligesom hele Sonderskoven frembyder Udsigter, ikke mindre skionne end Frederiksdahl i

S iK lla n d og Plsen i Hvlsieen.

N a a r man v il oplede i H r . Professor Beg-

tru p s Beskrivelse over J y lla n d Pag. 5 4 0 , fa a ! v il man sinde en over Silkeborg Eiendomme fo r- , fa tte t B eregning, der just indeholder en rig tig

Jndtcrgt efter alle de a f mig udforte Forbedrin­

ger. A t Forpagteren kunde svare a f Hoved, gaarden, h vo rfra blev adskilt saa meget, en an­

seelig Forpagtning, v a r en Folge a f m in M e rg e l- kiorsel og Mcrngde a f Giodste, der viste sig saa- vel i Gaarden som allevegne i M arken. D e i samme over Skovene anbragte Beregninger kan vel ikke kaldes overdrevne, naar man ikkun t i l , lige v il fastsatte, a t Skovene tages med Oeko- nom ie, ikke strax fo r Fode vmhugges, og is«k ikke i Hugster; men om det end va r hoiere ansat end den maaskee fo r Aieblikket kunde svare t i l , saa gives der dog noget som kunde erstatte det, som er udeladt a f Beregningen, og det er Torve­

moserne. D e ere allerede a f overordentlig me­

gen V « r d i , og den T id v il komme at de endnu v il stige, ved Afstrtningen t i l Randers.

(52)

Jeg havde saaltrnge jeg v a r i Besiddelse, en erndenMaalestok fo r Skovene ved Silkeborg, den n e m lig , a t salge hvert A a r fo r om trent to tu ­ sinde R ig sd a le r a f T rire r som vilde udgaae, der med Forsigtighed blev tagen overalt i Skovene, paa S teder der ikke vare udsatte fo r V in d e n e ; de stionne ranke Skove vandt hvert A a r dobbelt saameget, og altsaa blev Skoven om ikke bestemt efter Forstvæsenets lheoreriske P rin c ip e r, dog i det mindste forstmæssig behandlet. Trceet som w aatte vcrre klovbar, godt om det end i det in ­ derste v a r begyndt a t fo rraadne, betaltes t i l en V c rrd ie , der kunde lignes t i l om trent 6, 7 t i l 8 R d lr . p r. F avn, men som man dog ikke kunde salge som Favnbrande. Disse to tusinde R ig s ­

daler indbragte igien i de omliggende Sogne ved Foradlingen t i l Traskoe, H iu l, a a rlig sex tusinde R ig s d a le r, saavidt der kunde regnes. N u er Tra-et stegen i det Forhold a t den B og som a f

m ig solgtes t i l 8 eller i o R d l r . , nu tild e lt e B ru g betales med 40 t i l 50 R d lr.

S ilkeborg, som jeg i Aaret 1794 kisbte sor 6 o ,y o a R ig s d a le r, blev a f mig i Aaret 1804 solgt fo r 2 0 0 ,0 0 0 R ig s d a le r; jeg forlod den med 54 ,0 0 2 R ig sd a le rs G ia ld , og altsaa med en rern Formue derfra a f 146,000 R igsdaler,

uag«

(53)

48

uagtet jeg vel havde anvendt en halv Tsnde G u ld paa Ejendommenes F orbedring, h v o ra f endeel dog va r m ig erstattet ved S a lg a f noget Bendergods og endeel a f K o n g e lu n d e r; Resien ved In dtæ g ter af Gaarden og dens Eiendomme:

saa man vist v il finde m in H uusholdntng ikke

har

medtager mere end det Nodvendige.

1

Ryom«

(54)

R y o m g a a r d

kiobte jeg i Aaret 1799, den havde BondergodS z o o T d r. H a rtk o rn , otte Tiender. Hovedgaar«

den omtrent 1800 T d r. Land, hvoraf om trent 7 0 0 T d r. Ager og E ng, det ovrige Hede og S k o v , men a lt brugbar J o rd . Agerjorden meget god, kun endeel deraf kold og ydersi forsomt. Engene tildeels Mose - K i« r , om V in te re n vversvommet med V a n d .

D e t forste A a r havde jeg Gaarden deeltagende med flere A rv in g e r, som jeg loste u d ; iberegnet Omkostninger og et A a rs Rente kostede den m ig i A aret 1800, er Hundrede og otte Tusinde N d lr.

Gaarden havde bestandig vcrret dyrket hvad man i Almindelighed kaldte g o t; man opdyrkede endeel J o r d , forforme Engene, holdt ikke for»

holdsniKskge Kreature og staffede ingen Giodste.

D e r blev regelmæssig saaet henved i v o T d r. R u g , 4 0 T d r. Boghvede, endeel H a v re , og dog med alle Tiender holdt man ikke uden 80 S tu d e og 20 om Sommeren siet grussede K ie r og henved

80 F a a r, der drev med de andre, og opaad Grrrs«

set; som blev hadet a f alle tilgrccndsende Naboer.

D M i«

(55)

M i n P la n va r strax her den samme som bed Silkeborg. Engenes Forbedring, a l dyrke der g v t, som skulde ril Hovedparcellen, indrette 5 nye Gaarde, h v o ra f jeg byggede de z. Godset v a r her saa betydeligt, m in Formue indstranket, altsaa bestemte jeg mig her a t salge det a f Don«

dergodsek, h v o rtil kunde findes Kiobere og giore det ovrige hoveriefrie. Hvorledes dette fteede

i

en T id a f 4 A a r viser svigende:

D e r fandtes ved Ryom gaard en Aae, der lo«

ber ud i K o lin d 'S u n d ; hvilken, formedelst sine K ru m n in g e r, dannede ved Ryomgaards B r o r et Vadsted, hvor man a ltid kisrte i V and og meget ofre med L ivsfa re , saa endog Scharrcsoe Kirke«

sogn a f den Aarsag blev fo r zo A a r siden skildt f r a M arim alene. Jeg lod tverigiennem Engene, som lilh s rte mig og mine D onder, grave en lige K anal, 16 Fod breed og nogle Hundrede Favne lang. Aaen blev io v rig t a f lilgrandsende Eiere nedenfor endeel opryddet. Herved blev lige ned fr a Schaffoegaard in d til K o lin d . S u n d , mange Hundrede L«s Hse vunden, Engene tvrre paa de T ider, de skulde vare det, Ryom gaard vandt det tredobbelt? og bedre Hoe, nu da Engene ved G ro fte r tillige fik A ftra k . M ed megen Bekost«

ning dannede jeg en V a f r , saa enhver nu kan aaae torskoer over.

(56)

5

l

>

Bsnder-Byerne bleve alle udskiftede, de bestod i Kjerende tre G aarde, hvoraf een u d fly tte t;

N im to ft B ye, hvoraf 8 Gaarde 4 bleve u d fly t' tede de z a f nye opbyggede m idt i Lodder, der nasien vare Q vadrater, den 4de stod allerede ved M s lle n ; Ebdrup D y e , a f r z Gaarde bleve 4 'Udflyttede og en stor Deel J o rd lagt t i l Husene.

Atle Gaarde i begge Byerne fik hver kuns en kod M a rk jo rd , og Enge saavidt mueligt i samme Lod.

I de ovrige B y e r A ttr u p , A stru p, Skarre«

soe og M arim alene var Udskiftningen allerede fo»

regaaet; — mine Hensigter tildeels forfejlede og det stod ei t i l a t rette. — A lt blev i et Aasieds, mode a f nuværende S tifta m tm a n d H r. Kammer«

herre B a ro n Guldencrone, da Am tm and over Randers A m t , og LandvoesenS Commissairerne, Kammerraaderne Secher og M u lle r , bedome og approberet i Anledning a f Ryomgaards Hoved«

gaards Frihed.

Bonderne bleve solgte, men meget langsom, om trent 200 R d r. a Tde H a rtk o rn ; nogle faae undtagne, som kostede niere; dog havde jeg » A aret 1804 endnu 19 fulde hoveriegiorendeBsn«

der, som bleve med en maadelig A fg iv t hovene«

f r i r ; og kuns enkelte kiebte sig siden, formaaet h e rtil ved Exempel a f de andres V elstand, saa jeg endog i 1808 havde endeel tilbage.

D 2 Hoved,Hoved,

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

robe og Dekorationer, som brugtes paa begge S teder, transporteres frem og tilbage, og da Lokaliteterne i H oftheatret vare meget fo r- skjellige fra det

Jeg havde simpelt hen ikke Tid dertil og sikkert heller ikke nogen som helst

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk... Digitaliseret af /

derjyske Soldater, tvungen dertil, har maattet gen- nemgaa, uden at vi havde mindste Ideal at

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk... Digitaliseret af /

Byer, som ikke over V* Vej ligger ud af Vejen og hvorsom ingen løbende Aaer eller nogen farlig Vej dennem dertil kan være forhinderlig, skal forskikke deres

Her nøjes vi med at vise sammenhængen i kurveform, og deraf kan man læse, at mange materialerne skal være meget tørre for, at man kan være sikker på at den relative luftfugtighed er

• 1757 pers. og Anne Sofie Sahl- gaard.. Akter å vende tilbake til Trondheim, non contemn. Dertil vil han vende tilbake, non contemn. Dertil vil han vende tilbake, non