Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Baggesen, Jens.; med Indledning og Anmærkninger af Kr. Arentzen.
Titel | Title: Udvalgte komiske og satiriske Poesier
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kbh. : Høst & Søn, 1878 Fysiske størrelse | Physical extent: XIV, 320 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
5
. ' . ' ^ ?. ^ '» '
V, ' -"" ^
" X. 1^-' M M ' '
j."
u
>5 ^
- V
> . ^ - ^ ' - i - ^
< 't'
A ' .O ^
^ ^ .
' > - ? . . / ^ - > . < -
. ' ^ ' « ^ . ' ^ M
^ ^ , >»
<
^ -X -», » - » ^
-7'^ -. ,^' H .. . .
.o' ^ 5"-' ^ '' . !
, ^ . . ; 5 < ^
'.O -'' V-' ^ ^ 5 ^5'
. . .
^ . . X . - ' . - 5^ -/. >» >»
ölöl_101'e«<
0 ^ 1 . - 2 . 8 5 3 3 °
1 1 5 Z 0 3 0 ^ 1 Z ? ?
s.
F o r o r d .
Äenne Bog sxlger at byde Lceseren et Udvalg as det Bedste og mest Karakteristiske af Baggesens komiske og satiriske Poesi i Digterens sorskjellige Livsperioder, ligefra hans fprste Fremtråden i vor Literatur, da han med eet Slag blev Publikums Yndling, til hans sidste Ophold i Hjemmet, da hans danske Sangliv endtes i vild Kamp
larm, og han, paa det Dybeste krcenket, flyede Fædre
landet for aldrig mer at gjense det.
Hvor der, som ved de tre sprste af de her optagne komiske Fortcellinger, foreligger flere Texter, er den sidste lagt til Grund, og en tidligere Lcesemaade kun ganske undtagelsesvis benyttet, idet Baggesens af og til stcerkt omarbejdede senere Udgaver i Regelen bcere Prisen for de tidligere. De mere reflekterende Digternaturer, hvortil Baggesen h^rte, adskille sig nemlig ogsaa deri fra de mere umiddelbare som Oehlenschläger, at de ncesten altid formaae at give deres Arbeider stirre Fuldkommenhed i nye Redaktioner.
Baggesens Orthograsi — der forresten, ligesom hans hele Forfattervirksomhed, bcerer stcerkt Prceg af, at han
II
er en Overgangsformation mellem det Wldre og Nyere og ingenlunde konsekvent — er bleven benyttet for selv i den ydre Skikkelse at bevare Tidsprceget, hvad der ganske specielt er Grund til for disse Poesiers Vedkom
mende, da de jo for en stor Del ere npie knyttede til hine Tage, hvori de saae Lyset.
Ter er ikke sparet nogen Umage for at oplyse Detailler i de her meddelte, af og til ikke ganske let tilgjcengelige, Baggeseniana; og saavel trykte som utrykte Kilder ere i rigt Maal benyttede til Anmcerkniugerne.
K. A.
I n d h o l d .
Indledning ' . . .
I. Komiske Fortællinger.
Odins Reise til Dovre eller Poesiens Oprindelse 1.
Ja og Nei eller den hurtige Frier 35.
Kallundborgs Krpnike eller Censurens Oprindelse 59.
Forfatterens Liv og Levnet 85.
Theateradministratoriade 117.
II. Polemiske Digtninger.
Min Gienganger og jeg selv . 135.
Peer Vrpvler 203.
Anmærkninger 255
Zndledniiig.
Jens Baggesen var en Janus med vexlende Aasyn, snart leende, snart grcedende, snart smilende gjennem Taarer. N. F. S. Grundtvig, der med Glcede erkjendte Baggesens sjeldne Fortrin uden dog at vcere blind sor hans Mangler og Synder og 1809 i „Københavnske lcerde Efterretninger" skrev den fyrste mere dybtgaaende Anmeldelse af ham, ncevner med Me som „Grnndtrcek, der have vceret Digterens Scerkjende paa hans hele Van
dring: sppgende Vid og en Fantasi, der sædvanligst spiller let paa Overfladen eller dens ncermeste Lag, ogsaa stundom trcenger dybere, men sjelden skaber hele og faste Syner," og siger saa: „Som oftest er Latteren blandet med Graad og Graaden med Latter; men ncesten altid, naar Digteren spreder sine Vinger for at flyve mod det HiZie, nedtynger han sig selv ved Betragtninger over Flugtens Natur, over Jorden, han lifter sig fra, og Himlen, han hcever sig mod, eller og Flugten taber sig i en spögende Flagren henover de blommede Enge, han ei ncenner at forlade. Oste fMe han, at saa vare hans
VI
Vilkaar; og han har aldrig kunnet enes med sig selv om, enten han skabtes til Graad eller Latter, til Alvor eller SpsZg, netop fordi den lunefulde Natur havde sin Skjemt af at danne ham til en synderlig Blanding af Alt."
Den lille brpftfceldige, mprke By ved Beltet, hvilket nynnede sine urolige Vuggesange for Drengen — det fattige Barndomshjem med den strenge, religiöse Moder
— „de lange Elendighedens Aar" i den latinske Dressur- anitalt i „Kjedsomhedens Moderstad" — den sygelige legemlige Konstitution og det tildels deraf betingede scel- soint blandede Aandsliv, som den uroligt gjcrrende Tids^
alder yderligere bidrog til at kaste hid og did: alt dette tilsammen dannede den ene Side af Baggesens sammen
satte Vcrsen, der stod i saa afgjort Kontrast til Oehlen- schlägers. Men den modsatte Side spillede eu ikke mindre Rolle. „For Intet" — siger Baggesen — „takker jeg den moderlige Natur saa meget som for den lille Satyr, den har givet mig som Skytsaand mod alle melankolske Anfald". Hovedstaden, hvori Pope, Wieland og Voltaire forgudedes af deu uuge Students ncermeste Omgivelser, Pram o. s. v., hvor Klublivet blomstrede, og Drikkeviserne klang i Fredens og Velstandens Dage hos os i Slut
ningen af forrige Aarhuudrede, bidrog til at fremme denne Retning.
I et Digt, hvori Baggesen sammenligner sig med Memnons-Stptten, hedder det:
„Jeg pludselig blev varm og fuld as Liv, da Danmarks Digtersol opgik;
jeg sang — din Solsang, Evald! var det „Bliv!"
hvorved mit Orgel Stemme fik".
Som begyndende Poet modtog Baggesen i Skolen „et Apollonisk Opmuutringsvink" fra Evald; og Aaret fpr
^11
Baggesen blev Student, strev han hele tre Digte ved Evalds D^d. Af de Smaapoesier, hvormed Baggesen debuterede i Literaturen, vare ogsaa adskillige tungsindigt klagende — den elegiske Stemning var overhovedet ikke lidet fremherskende i Tiden umiddelbart spr den store franske Revolution. Andre af Baggesens tidligere Digte have derimod et ganske modsat Prceg; og hans fprste Hovedvcerk, „Comiske Fortoellinger", fra Begyndelsen af 1785 slog afgjort ind paa den spegende Tone. Det bedste Arbeide deri er upaatvivlelig „Poesiens Op
rindelse", der behandler Mythen om Skjaldemjpden i den yngre Edda i
„Vers, som trcekkes ud og iud alt efter Musens løjerlige Sind".
I denne Digtning, som aabnede Baggesens fprste Bog, spger dcn unge Forfatter ved Begyndelsen af sin Løbe
bane paa sin Vis at gjpre Rede for den Wune Kunst, han viede sit Liv. De to Hovedelementer, mellem hvilke han bevoegede sig, fremtrcede karakteristifl. Spøgen og Railleriet — endnu noget overfladisk — fprer Scepteret;
men det Pathetiste fattes dog ikke og gjjZr sig iscer mod Slutuingeu stcerkt gjceldeude. Med Fpie hilsede Vessel kort fxir sin Dod i Slutningen af samme Aar i en elsk- vcerdig lille poetifl Epistel den kun en Snes Aar gamle Forfatter af „Comiske Fortoellinger" som sin Efterfølger paa Parnasset; og Baggesen, der ved Vessels Dpd dig
tede de to smukke Verslinier, hvilke sattes under hans Billede, og i Forening med Pram og P. I. Monrad l 787 udgav hans „Samtlige Skrifter", taler i sit mesterlige Rimbrev til Oehlenschläger „VceddelBet i det Lave" ikke uden Grund om
„min Dulle, salig Vessels Enke".
VIII
Ved Tiden af Ligheden mellem de to Digtere var der dog ipinefaldende Forskjel. Ten yngre besad ingenlunde et saa storartet naivt Lune som Forfatteren af „Gaffelen",
„Herremanden", „Smeden og Bageren" o. s. v., for ikke at tale om „Kjcrrlighed uden Strpmper". Det Bagge- sen^ke Rimbrev „Sendebrev fra de tre Gratier" begyndte derfor ogfaa:
„Du, som Apollo ncegtede maaskee paa Damens Parnas det cerefulde Scrde, som efter Vessels Dpd vi undte Tig med Glcede, og som endnu vi stedse ledigt see".
Stod Baggesen imidlertid end i naivt Lune tilbage for Vessel, saa havde han til Gjengjceld som et cegte Barn af Revolutionstidsalderen, baade for Indholdets og For
mens Vedkommende et mere broget spillende aandsuldt Skjcer udbredt over sig.
Aaret efter „Comiske Fortcrllinger" tryktes i April- heftet af „Minerva" en ny komisk Fortcelling „Ja og Nei eller den hurtige Frier", der uimodsigeligt rpbede et betydeligt Fremskridt og er et nydeligt skjelmsk Arbeide af „Pigernes Jens". Det var med god Grund, at Vessel havde opmuntret den unge Digter til at ved
blive med Saugen, som det hedder i et Baggesensk Rimbrev:
„— — — — — — Fra Vessels Pen tilfliZd forleden Dag din arme syge Ven
et Brev, hvis Indhold var: Jens Baggesen!
fortcrl os snart et Eventyr igien!"
Havde Baggesen i „Ja og Nei" speget som en Uglspil i Pigernes Kreds, saa stillede han sig i den samme Aar i Augustheftet af „Minerva" trykte komiske Fortcelling
„Censurens Oprindelse" i Mcendenes Rcrkke til
IX
Kamp for Frihed og Fremskridt, der under den unge Kronprinds Freveriks Styrelse turde haabe at komme til sin Ret, og tugtede med Satirens SvjZbe Obskurantismen i den af Prcesten sekunderede udødelige Borgmesters Person. Baggesens Ungdomsarbejder, som bleve til umiddelbart fM Revolutionen, bcere overhovedet ikke lidet Prceg af, at den fattige Student, hvis Forceldre vare fortrykte Smaafolk, tilhørte hint ofte saa ubilligt mis- kjendte 18de Aarhundrede, der, som intet andet, skrev de tidt saa skamløst sornegtede og i Stpvet traadte evige Menneskerettigheder paa sin Fane, og ere ogsaa i denne Henseende af mer end almindelig Betydning. „Censurens Oprindelse" betegner et overordenligt Fremskridt i Bagge
sens Komik, ja er upaatvivlelig hans bedste komiske For
tælling, hvori kun det Pathetiske er noget malplaceret.
Grundtvig, der ikke fattedes et med Baggesen beslcegtet sjcellandsk Lune, og hvis Ungdomsideal som Forfatter Holberg var, vidste ogsaa at vurdere dette kostelige Vcerk
— der 1792 udkom i svensk Overscettelse — og bemcerker trceffende i sin ovenncevnte Anmeldelse: „Der var en Tid, da Komus strcebte efter Enevoldsmagten i Baggesens poetiske Rige; og i hans mest nindskrcenkede Regerings- Bieblik blev det Meste af KallundborgskrMiken til.
Baggesen har digtet een komisk Fortcelling, men skrevet adskillige Anekdoter og Eventyr, som ofte ere vittige og have enkelte komiste Trcek."
„Poesiens Oprindelse", „Ja og Nei" og „Censurens Oprindelse" bleve til, inden Baggesens fyrste Udflugt 1787, der f^rte ham til vor Grcendse, altsaa i hans fprste, udelukkende danske Forfatterperiode.
Efter Hjemkomsten fra sin fyrste Udenlandsrejse i Oktober 1790 fplte Baggesen Trang til at foretage en
G
X
Opgørelse af sit poetiske Bo ved at samle og revidere de bedste af sine Arbeider, som for stprste Delen fandtes adspredte paa forskjellige Steder, og udgav derfor nceste Aar et Par Bind „Ungdomsarbejder", hvilke indlededes med et nyt Opus, det store lunefulde Fragment „For
fatterens Liv og Levnet". Dette Arbeide, der for- uden sit poetiste Vcerd ogsaa har Interesse som Bidrag til Kundskab om Digterens Barndom og som Protest mod Skole-Misöre, aandelig Ufrihed o. s. v., blev til paa en Tid, da Baggesen syslede med Pädagogiken — hvor
til han dog ikke synderlig egnede sig — under sin om
trent jcevnaldrende Mcecen Prindsen af Augustenborgs Mgide, og er Repræsentant for Digterens anden For
fatterperiode, hvis Hovedvcerk var „Labyrinten".
Paa sin anden Udenlandsrejse var Baggesen ved Hjcrlp af Universitetets Patron, den Augustenborgske Prinds, bleven Vice-Prcepositus ved Kommunitetet og Regensen;
og i Sommeren 1796 tiltraadte han denne Stilling, hvilken „den poetiste, uordenlige, romantifke Baggesen, den regellose Lyriker" (for at bruge Digterens Selv
karakteristik fra denne Tid) kalder „en Intet mindre end behagelig Existens". En endnu mere uadcekvat Situation kom Digteren i, da han ved Slutningen af sin tredie Udenlandsrejse — Baggesen og Udenlandsrejse ere uad
skillelige — uducevntes til Meddirektør af det kongelige Theater. „Jeg maa altfaa ikke leve og fcerdes genialst!"
udbryder deu ulykkelige malplacerede Theaterdirekt^r, der i Slutningen af November 1798 var ankommet til Kø
benhavn. Oehlenschläger, som under sin kortvarige Skue
spillerepisode i forrige Aarhuudredes Slutning spillede en Statistrolle i Operaen „Erik Ejegod" af Baggesen, hvil
ken dengang gik over Scenen, fortceller i sine „Erin-
«
XI
dringer" „Paa Theatret lpb han, ligesom paa Dcekket i Havsnöd en Skipper, der ikke forstaaer Navigationen, men maa lade de Næstkommanderende raade. Han lod Schwarz og Rosing raade og morede sig med at spase over det Hele i nogle Vers, som han senere har ladet trykke". Hermed sigtes til det med Kulisselivets brogede Verden Himmelsprcet legende Fragment — Fragmenter ere, ikke mindre end Udenlandsrejser, uadskillelige fra Bagge
sen — „Theater administratoriade", der vel fprst tryktes 1807 i „Eventyrer og comiske Fortcellinger", men blev til i forrige Aarhundredes Slutning. Med denne kortvarige tragi-komiske Theater-Episode afsluttedes Bagge
sens Liv herhjemme for lang Tid; i Efteraaret 1800 forlod han, besunget af Oehlenfchläger, som havde opgivet Scenen for at blive Student, Fødelandet og bosatte sig i Frankrigs Hovedstad med sin anden Hustru, „den Pariserinde blevne Genserinde".
I Sommeren 1806 gjcrstede Baggesen den danske Hovedstad. Oehlenschläger havde grundlagt vor nyere Poesi med sine „Digts" og „Poetiske Skrifter" og hans i dobbelt Betydning fyrste Tragedie „Hakon Jarl" var ankommet til Kjpbenhavn i Manuskript i Marts 1806.
Baggesen folte levende, at den romantiske Aand seirrigt havde holdt sit Indtog i Danmark, at „ein schillernder, vielleicht mehr als Schillerscher Stern" af surfte Størrelse (som han skriver i et Brev til Filososen Reinhold i Kiel) var ifcerd med at hceve sig i det danske Drama; og han grebes mcegtigt af deu litercere Revolution, om han end havde adskillige Betænkeligheder ved den. Oehlenschlägers Muse, der oveuikjpbet stpttedes af hans unge, smukke og aandfulde Søster, Juristen A. S. ørsteds Hustru, as hvem Baggesen henreves stcerkt, hilsedes varmt i det ypperlige
XII
Rimbrev „Noureddiu til Aladdin", der saae Lyset i De
cember 1806 i „Skiemtsomme Riimbreve"; og i „Gien- gangeren og han selv eller Baggesen over Baggesen", der ndkom i Marts 1807, og hvis Hovedbestanddel var d e n f o r t r c r s s e l i g e v o e t i s t e S a m t a l e „ M i n G i e n g a n g e r og jeg selv", brpd det attende Aarhnndredes sidste store Digter med Fortiden og vendte sig mod det selv i sine Forvildelser saa lovende og sremtidssvangre nye poetiske Evangelium. Han ansaae det (som han siger i et Brev fra denne Tid til Schack Staffeldt, Oehlen
schlägers celdre romantiske Samtidige, hvis Aaret efter Oehlenschlägers ndkomne „Digte" ogsaa sysselsatte den Hjemvendte) for „hellig Pligt, om mneligt, at udrydde Pavelskhed og Sanderskab og Rahbekkeri af vor poetiske Verden for at bane Vejen for den virkelige Digtekunst".
„Giengangeren" er ikke blot et as Baggesens og vor Literaturs ypperste Vcrrker, men har tillige ikke liden Be
tydning som et vigtigt Aktstykke, der oplyser Brydningen mellem det Gamle og det Nye i Aarhnndredets Begyndelse.
Schack Staffeldt siger med Rette i et Brev til Baggesen, at Dialogen er „fuld af Genialitet" og sremhcrver varmt
„den cedle, hellige Alvor", med hvilke Gjengangeren „til- bagekrcrver Kunstens Vcerdighed", idet han tilfoier: „O, gid det maatte virke paa vore Landsmcend, som ved usle Smørere synes vcennet til at ansee Kunsten for eu De
koration af Livet, som Tapeter, Platmenager og deslige!"
Oehlenschläger betragteoe ogsaa „Giengangeren", hvilket Arbeide han lceste i Paris, som et af Baggesens bedste Produkter.
Efter en halv Snes Aars Udlcendighed vendte Baggesen tilbage til Danmark, hvor Oehlenschlägers Stjerne, der ved Emigrantens Bespg 1806—1 807 stod
XIII
paa sir Hpidepunkt, alt var ifcerd med at dale. Ligesom Baggesen under sit soregaaende Ophold i vor Hovedstad vendte sig mod den celdre Skoles Affældighed i „Gien- gangeren", saaledes optraadte han nu mod den seirrige Romantiks svage Sider og begyndte 1814 sin navnkun
dige Feide mod Oehlenschläger, den langvarigste og hef
tigste litercere Kamp, der nogensinde har fundet Sted hos os. „Peer Vrxivler" er en god Repräsentant for det Feidedrama, Baggesen opførte under sit sidste og lcengste Ophold i Hjemmet. N. F. S. Gruudtvig, som stMtede Polemikeren i denne haarde Dyst, efter fxirft at have brudt en Landse med ham, siger i en stor og interessant Afhandling „Om Digterne Baggesen og Oehlenschläger med Hensyn paa deres offentlige Mellemværende" i sidste Bind af sit Tidsskrift „Danne-Virke", der sluttedes sam
tidigt med den Baggesenske Feide 1819: „Baggesens Kommentar over Skydebane-Visen, „Peer Vrøvler" kaldet, er i mine Dine noget i alle Maader saa cegte Genialsk, at den hos Enhver, som fatter den i sin Dyhde, maatte ene vcere et gyldigt Vidnesbyrd om Baggesens hx>ie Digterkald og sjeldne Gaver. At dette Kvad tillige ud
trykker en levende Hylding af Oehlenfchlägers Aand skal man niZdes til at indramme". Det er isoer de mere pathetiske sidste to Tredjedele af „Knud Sicellandsfars ucermere Oplysning", som, hvad der end kan indvendes derimod, spger sin Lige yua kraftig og aandfuld Pole
mik, hvorimod det Foregaaeude af „Peer Vrpvler" vel indeholder ikke faa gode burleske Ting, men ogsaa adskil
ligt mindre Vellykket og desuden lider af en noget tret
tende Brede, der overhovedet oftere flader Virkningen af Baggesenske Arbeider.
En Snes Aar efter, at Baggesen, besunget as
XIV
Oehlenschläger, drog til Paris for at boscette sig der, vendte han under Tylvtens Forhaanelser med „et saaret Navn" tilbage til Verdensstaden ved Seinen. 1826 s^rte Sonnen August den diende Tigter til vor Grcendse, hvor han udaandede, Grnndtvig mindedes den mcerkelige Aand i et stort Gravdigt; og i det kongelige Theater, hvor Kamplarmen i sin Tid havde raset i Anledning af
„TryUeharpeu", fandt der paa Baggesens Fpdselsdag den 15de Februar 1827 en Fredslutning Sted i Aandernes Rige (for at bruge et Udtryk af I, L. Heiberg) ved Opførelsen af „Axel og Valborg" — som var blevet til under Baggesens og Oehlenschlägers venskabelige Samliv i Paris 1807 —1808 og hyldet af Baggesen — samt ved en smuk Epilog af Oehlenschläger.
Odins Neise til Dovre
eller
poesiens Oprindelse.
Engang i denne Verdens unge Dage,
En fem, sex tusiud Aar og sleer, isald man vil, For du, min Lcrser! eller jeg var til
Og meget meer, som jeg ei vil umage Dig eller mig med at vpramse her, Var noget til, som ikke lcenger er, Blandt andet Guder og Gudinder, Hvoras mau, sandt at sige, bredt og vidt Kun overmaade lidt
ncrsten intet nu omstunder sinder.
En Fyr som jeg og du kau oste raget blive, For han et tusind Maaueder opnaaer;
For Guder derimod er hele tusind Aar Miap nok til Skiceg paa Hagen dem at give.
Imidlertid saa godt may vil forlange Man i vort korte Liv kan stundom kiede sig.
Vidtlostig kunde jeg, ifald jeg ei var bange For at bevise det for tydelig,
Den Scetning demonstrere dig.
Men enten du nu troer den eller ikke, Saa slutter jeg deraf som saa,
At Guderne i visse Dieblikke Sig grcesseligen kiede maae.
Maaskee i eet as disse, kicrre Lcrser!
At Viin, Musik og Piger bleve til Og Vessels de velsignede Fadaiser Og Holbergs Skuespil
Og alt hvad audet morende, du vil.
Men dette, som du seer, jeg her asgiorer ikke — Det kommer heller ei min Fabel ved.
Nok, at i eet af disse Oieblikke
Blev skabt en vis Person, som Qvaser hed.
Sandt nok, min Autor taler ei et Ord Om Kiedsomhed dengang paa Odins Slot.
Den Grund, hvorpaa jeg noget saadant troer, (5r den, at han var giort saa overmaade godt.
Thi Guder, naar de andet har at giore, Saa jaske de Personer ud i Hast,
Der kun som Biting til det andet Skabte hore — Som, for Exempels Skyld, saa mangen Qvast, Hvis hele Versen overflodigt er,
Hvis rette Navn og derfor uden Skade For Lccseren af disse Blade
Aldeles udelades her.
Paa dem, de giore, naar de have gode Stunder, De derimod anvende mere Tid.
Blandt disse selv var Qvaser et Vidunder, Han robede den allerstorste Flid.
Blandt andre Gaver havde han den rare,
Som ingen Viis har havt i Grcrkenland og Rom Og ingen uden for: Paa meer han kunde svare, Cnd tusind Tosser knnde sporge om.
Kort sagt: han havde alt det Vid i Panden, Som Claus har uden omkring sin,
Og al den Kundskab, som (jeg ncrvner ikke Manden) Sig bilder ind.
Sligt knnde visse Puslinger ei lide, Hvis Pander ei saa vel mobleerte var.
Af dem besluttede dersor et Par,
At han herefter ei saa meget skulde vide;
Og, for at giore Sagen kort,
Tog de, jeg veed ei selv paa hvilken snedig Maade, Hans hele Hoved bort —
Og Tingen gik og rigtig, som de spaaede;
Thi med hans Blod slod al hans Biisdoin i et Kar,
<saa Ovaser aldrig meer blev den, han var.
De tvende Dverge, som forstod,
At det, der slod af Qvasers Hals og Hierne, Var ikke simpelt Blod,
Men havde lcrst i en og anden Stierne, Hvortil det kunde bruges — skyudte sig
Og, mens det end var varmt, saa snildelig En Mcrngde Honning deri tyllet sik.
Af denne Blanding blev en saare herlig Drik, Hvis underlige Kraft bestod deri,
At den, som drak deras en Sopken, blev med eet Begeistret as dem alle Ni:
Poet.
Kort Tid derester sad en Morgenstund Gud Odin paa sit Lidskials (sra hvis Sal
Han seer hvert Hav og Flod og Field og Dal Som ingen Ting) med Piben i sin Mund Og saae paa Jorden, hist og her omkring Fra Pol til Pol, saa mange Ting, At, La.'scr! du var reent urimelig.
Isald du vilde sordre her as mig
At sige dig alt, hvad hans Syn saldt paa:
Jeg vil tun sige dig, hvad Odin ikke saae.
Han sad i en udslagen Time der, Han sad i to, han sad i tre,
Gned Glasset reent i semteu Syns-Geveer, Saae langs og tvers, paa kryds og qverr:
Men saae dog ikke, hvad han vilde see, Sin kurre Qvaser. Asa - Lars maa veekkc De andre, som i Dynerne sig streckte:
Men ingen as dem kan saae Die paa Herr Qvaser. Freia selv, som oste saae Med ubevæbnet Die meer
C'nd alle Guderne med deres Brilleskuen, For deune Gang ei mere seer.
Herved blev Odin Heed i Huen,
Tyr rev sig i sit Skicrg, Thor i sin Ivrighed Slog Odins Pibe sonder med sin Hammer, Frei bändle, Balder sukked, Fngge grcrd, Kort sagt, der blev iblandt dem slig en Jammer, Da deres yndling borte var,
At siden Balders Dod ei storre va'ret har.
„Jeg svanger", udbrod Odin (alle tav),
„Bed Frigges Sicrl vg ved mit ene Die,
„Led alt hvad helligt er i Himmel, Jord og Hav,
„At for skal Dovre sig for Sydens Storme boie,
„For jeg uhevnet taaler denne Streg, ,,Som ingen anden, derpaa tor jeg sveerge,
„Har spillet mig end de fordomte Dverge."
— „Ja, ved min Hammer!" brolteThor, „skal jeg . ..
— „Saa sagte, kicere Son! du kan dig let forgribe, Blev Odin ved: „viid, hvem jeg er og du!
„Nys flog din plumpe Tolper mig itu
„Ann allerlængste bedste Keiserpibe.
„Beer lidt forsigtig med din Hammer
„Og see dig sor herefter, hvor den rammer!
„For Pibens Skyld, det var en Bagatel:
„Men lidt Respeet! forstaaer du vel?"
„Min Odin," raabte Frigge, „spar din Thor!
„Hvor let kan saadant skee! — Befaler du
„En lille Koppe Ehoeolade nu? —
„Glem Pibeu! Hor mit Raad! Saavidt jeg troer,
„Er Qvaser ikke dod; men nedsend en Staset
„Til Jorden sor at lede efter ham:
„Saa vedder jeg, man finder Mennesket."
Bed disse Frigges Ord blev Odin ganske tam;
Han kyste hende, drak sin Ehoeolade, Og alt blev godt igien.
Paa Jordens Overslade Imidlertid Hermoder springer om
Og soger Qvaser allevegne
Omsonst. Tilsidst ct Steds i Heklas Egne Han til de tvende smaae Personer kom, Som havde spillet Pudset. Da de kiendte,
^kiondt godt forklcrdt, den himmelske Gesandt, Saa vidste de, hvad de nu kunde vente,
57g dersor i en Hast den Logn opspandt:
At kvaser — esterat han havde sogt
^orgieves mellem Dverge, Trolde, Jatter, Og Mennesker i Byer, Bierge, Sletter Og ingen sandt, som spurgte ham med Klogt Saa meget, han jo kunde svare meer —
Tilsidst, da iugeu Mand hans store Klogskab vidste At satte den nodvendige Klysteer,
Af Asa - Vittigheden maatte briste.
Hermoder kom igien med den Besked
Til Asgaard. „Paa min Wre!" fagde Frigge —
„Ved Solen!" udbrod Frei — „Ved Miolner?"
meldte Thor — Og Odin ncrgtede det ikke —
„Den Sag har meget stor Sandsynlighed;
„Vor Ovasers Viisdom var en Dodelig for stor".
Hvorpaa de flöge sig igien til Rolighed.
Saa let eudogsaa Guder Tillid faste Til det, som selv en Blind kan see er Digt, Älaar deres Stolthed kildres kun ved sligt — Hvad skulle vi da sige, kicrre Ncrste?
Men Odin svor alligevel en Eed Ved denne Lejlighed:
At siden vogte sig af alle Kreefter Med Maalet paa Forstand
Og for en Visheds Skyld herefter
At speede Menneskenes Blod med Vand — Samt, for at ftandfe Kundskab lidt behcrndig.
Som aabeu stod alligevel enhver,
Tillod han, at den reent blev nnodvendig Til at erlange gode Dage her,
Og at man kunde blive syv Slags Naader Og Exeellentser som en Bagatel,
Stiftamtmand, Erkebisper, Hoie Naader Og, kort sagt, hvad man vilde -— meget vel, Naar man knn eiede saa megen Sicrl,
Som var tilstrækkelig til Kroppen at oplive, Og havde lcrrt sit Navn (om ei med egen Haand, Dog med en Seeretairs) at skrive —
Iscrr, om man forsigtig lod fig giore Af een, fom bar et vist Slags Baand;
Thi saa var det endogsaa overflodigt;
Til Krig, til Dom, til Raad berommelig at fore Man neppe havde det, end sige Hoved, nodigt.
Ved den Idee faldt Odin paa en anden Og skabte med det samme Adelstandeu.
De tvende Mordere saa snart ei saae, At man paa Asgaard ikke just var krcrsen Paa Grunde, men sig tage lod ved Ncesen Som ved hvert andet Hos, begyndte paa Med Puds at giore sig saa glade, At det gik dem som Gaaseu, der saa tidt
Til Gilde kom, at hun omsider kom for Skade Og fik en Hals for lidt.
En Äiannpe, som paa Spas sig meget lidt forstod, Traf dem, Gud oeed i hvilket Pnds, engang Og med en Arm tolv, fiorten Alen lang Greb begge Fyrene saa vældig fast Ved Benene, at i en Hast
Den hele Lyvekraft dem pludselig forlod;
Hvorpaa Herr Suttung (thi saa hed den Mand) Dem skrngte paa et Skürr midt i den store Strand, Netop saa stort, at de derpaa
Tre Skridt fra Livet af hinanden staae.
Det arme Dvergepar kom her
Med denne Boepa'l i en heel fortvivlet ^nibe;
Og for at slippe bort fra det fatale Skicrr, De maae til deres sidste Redning gribe Og byde Suttuug deres gieinte Dril For Liv og Frihed. Middelet slog an, Og i en Hast Akkordten kom i Stand.
Herr Suttung satte Dvergene paa Land Og hiem med sin Mixtur soruoiet gik,
Som han nedsatte dybt i Norges storste Field.
Sin smukke Datter bod hau, som eu Drage, At passe paa deu der med Liv og Sicel, At ingen fik deraf den mindste Dryp at smage.
Endskiondt nu äiicrmpen holdte Sagen tys, Saa fik imidlertid dog Asgaards Hof
— I I —
Ved Fimbulfamber^) paa en Maade 9!ys Om denne rare Drik og derved Stof Til mangen Prat, Raadslagning og deslige Ved Bordet under Asken Ugdrasil,
Hvor de maae samle sig, naar Veiret er dertil, Ja selv, naar det er slet, som nogle sige.
Der sad man, giorde Planer og drak Thee, Holdt Raad i Dage to, holdt Raad i tre Og krolled de guddommelige Nccser Og Suttung forst og sidst misundte vred Hans giemte Kostbarhed —
Og jeg kan ikke noegte, kicrre Lcrser!
At jeg i denne Stund misunder ham deu med.
Thor var saa reent forkyest i Ting, som angik Qvaser, At han kun mnmled halv i Skiccgget om sin Hammer,
„Hvorledes Klipper revne, hvor den rammer,"
Og andet meer — kort sagt, det hele Raad af Aser Fandt Drikken saare vanskelig at saae
Og tav, da Kampens Gud brod ud som saa:
„Det koste hvad det vil, saa maa jeg Drikken have;
„Den ikke ligge stal, trods Suttuugs Magt og Flid,
„I Dovres Huler skiult til evig Tid.
„Jeg vil mig selv til denne Reise lave
„Og see, hvorvidt min Guddom strcekker sig —
„Det er dog, haaber jeg. et lille Stykke Vei!
5) Rygtets Gud.
„Sadl Sleipner op! — dog nei,
..Det ei gaaer an; saa tiender Suttung mig —
„Sadl Sleipner ei;
„Jeg vil til Fods! Jeg sikkert mig skal skaffe
„Den ypperlige Drik. Min Frakke. Hat og Stok
„Mit Fyrtoi og min Pibe! — det er nok!
..^av mig nu forst en sta-rk og god Kop Kaffe.
„Min lille Frigge! skynd dig lidt, min Tos!"
Gndinden tripped ud, og han blev ved:
„Jeg Reisen, saavidt muligt, skal forkorte.
„Meu hold lidt artigHnuS, imens jer Faer er borte-
„i?g gior mig ingen af jer Frigge vred:
„Thi hor jeg det. saa bliver Fanden los!
„Du, Thor. kan passe midlertid paa Huset;
„Men gior mig ei mit gamle Hoved kruset!"
Og nu kom Kanden frem paa Bordet, Odin drak, Mens Freia fyldte Daasen med Tobak,
Saa gav han Frigge tre, de andre hver eet KyS, Dermed AdioS.
Jeg ved hans Reise vil ei her opholde mig,
>iun kort og godt miu La'ser sige dig, Han underveiS slet ikke moerte sig Med smukke Koner eller smukke Piger, Som hanS Collega salig Zevs saa tidt Paa sine Reiser bod at bie lidt
Og sinkede saa meget, som man siger — Men satte een Fod srem, en anden soran den Og kom paa den Maneer bestandig Krnger hen Med slig en Fart, at, inden Sol gik ned,
— IL —
Befandt han sig omtrent tre hundred stive Mile Fra Hiemmet sit paa et saa yndigt Sted,
At det hans Hele Krvp og Sicrl indbod til Hvile — En Gud er let til Fods, som hver Mand veed.
I Grcesset her, ved Rislet af en Kilde,
Hvis Nymphe ham i Roe maastee betragte vilde, Han dyssedes i Slum og sodelig sov hen.
Naar mail har sovet ud, opvaaguer man igien.
Men, vaagnet, seer han paa den store Slette Ni Karle, tcet ved Stedet, hvor han laae, Med savnelange Segle Korn at slaae,
Hver af dem lang og foer og haandfast som en Jcrtte.
Ni slige Drenge var just ei at spoge med (Thi Nordens gamle Guder, notabene, Bar ei saa mcrgtige, som mange mene:
De havde himmelsk Kraft og himmelsk Salighed.
Men begge Dele var der Maade med>.
Dog da de vogted her et Sted, Han skulde just nodvendigen passere.
Saa var ei andet sor ved denne Leilighed End dem dersra med List at praktisere.
En Gud er fcrrdig strax i slig Omstændighed;
Han snu tilbyder sig at hvoesse deres Segle.
De sige Tak; og Odin een for een
Gior i en Hast saa skarp, at, da paa deres Negle Og siden Kornet de probeerte dem,
Fik de saa stor en Lyst til Mandens Hvcettesteen, At alle klyngede sig til ham frem
Og bod om Kap derpaa — da Odin kyler Den i det samme op i Lusten over dem.
Som uaar paa gammel Torv den blinde Pobel myler I klynger om det lykkelige Nummer,
Der driuger semten Fryd og semten tusind Kummer, For den Nigsort, der til Belonning udsat er For den, som puffer bedst paa kryds og qvcrr — Saaledes soer iblaudt hinanden disse Ni.
Med skarpe Segle de saala-nge sammenrendte I Blinde, langs og tvers, at, inden Legen endte,
De myrdede sig selv i deres Raserir.
Herpaa tog Odin Fod i Haand igien Og satte Reisen fort. Da han blev vaer Det Sted, hvor han sig agted hen,
Saa klcrdte han sig om og laved sig til Svar For, om man spurgte ham: hvorfor? hvorfra han
ko in ? Og hvem han var? og fligt, som der kan sporges om, Han da ei skulde staae som en Peer Eriksen.
Saaledes vel betamkt paa hvad der kuude mode, Begav han sig ved ncrste Morgenrode
Med Navn af Bolverk til Herr Snttuugo Broder hen.
Galt gik det, og vel var det. som det pleier.
Herr Bange (saa hed Manden) netop var De ni til Helhiem nylig sendtes Eier;
Og dette Tab ham dybt i Hiertet star —
Det kunde have skaaret saa hver anden.
Han derfor ei saae meget venlig ud, Men tog imod sin Giest, den kicrre Gud, Som imod Fanden
Med Skieldsord, Trndsel, Skraal og Skrig og Banden.
Men Heras Odin ei sig kyse lod.
„Netfcerdig er" (saa talte han) „din Iver;
„Thi Vee den Mand, som ei opirret bliver,
„Naar man sorncermer den, som tiener ham med Sved?
„Men her, min Ven! har ei din Vrede Sted;
„De selv, og ikke jeg, var Aarsag i,
„At de soer ned til Helhiem alle ni.
„De bad mig alle om min Hvcrttesteen;
„Jeg vovede mit Liv, isald jeg gav den een —
„Jeg gav den alle, lod dem selv asgiore,
„Hvem de blev enig om den skulde reent tilhore.
„Dog, da jeg, skioudt uskyldig paa min Side,
„Er Aarsag i, dit Arbeid blev sorsomt,
„Saa lover jeg dig her (at du maa vide,
„Hvor salsk du om diu Giest har domt)
„I meget miudre Tid, alleue, at asmeie,
„Hvad de sorlod, og sordrer blot til Lou
„En Sopken as den Drik, din Broder har i Eie."
Herr Bauge syutes, delt Akkordt var skiou.
At saae saa meget giort blot for en Sopken Miod Er godt Kiob, toenkte han, den vcrre nok saa sod.
Den gode Mand var langt fra Svcermerie Med nogen af de helikonske Ni
il g troede, en Slurk Miod og en Slurk Poesie Var hip som hap.
„Top!" sagde hau, „afmei kuu rap
„Det ^toru, du seer, til sidste Trave:
,.^7g Svpkeueu du sikkerlig stal have!"
Herr Bolverk meiede, til Hosteu var sorl'i, Hvad der var levuet as de Ni.
Da Viutreu koiil, og alting uu var færdig,
Saa sordred hall deu Lou, hau havde giort sig va'rdig:
g Bauge loved ham, da hau foruoiet sane Sit Arbeid reeut i Staud,
Eu Dag uied haiu til Suttuug Heu at gaae j7g skaffe Sopkueu som eu eerlig Maud.
De gik og, kort sortalt, kom til Herr Suttuug iud
^g dod god Dag og satte sig paa Skiud 57g prated forst eu Deel om Beir og Viud, üm mall fik Frost i Morgeu eller ?oe, Lg eudelig begyudte
Diskurseu Heu paa Sopkeueu at suoe.
„Det gior du uok, miu Broder! vil jeg haade."
Herr Suttuug loe:
„Ha!" raadte hau, „ha! ha! stak Tiugeu der?
„Ja Pyt! sae Peer.
„Jeg svcvr ved Odiu og deu hele Gude-Hcrr,
„I saaer i Evighed af deu ei miudfte Draabe."
Der stod de i eu Maade! Aldrig har Mau seet eu Gud at hcruge saa med Ncrseu Som Odiil her. Det fast paa Nippet var,
— 1 7 — Han glemte sit guddommelige Boesen
Og grced af Mrgrelse, som rigtig nok Han havde Aarsag til ved slig en Bok.
Der stod de begge med to lange Nceser, Saa lange som de var!
Hvad var at giore her? Veed dn det, Lcrser?
„Farvel, min Faer!"
Dermed var den Besogelse forbi,
Som giorde Odin reent konsuus i sin Paryk.
Han udsvor i sit Raserie
En mcegtig Eed med slig en Eftertryk
(Skiondt jeg begriber ei. hvad sligt ham kunde gavne), At hele Dovre skialv, vg Bauge trimled om, Saa lang han var, og drat en tredsindstyve Favne, For han igien til Fodesceste kom:
„At miste for sin Evighed, sin Frigge,
„Sin Guddom og sit Alt, for han, trods Suttungs Magt,
„Lod denne Drik urort i Dovres Indvold ligge.
„Hor, Bauge!" raabte han — men Bauge var, som sagt.
Lidt for i Veien. Bolverk fandt omsider Den arme Kicrmpe med forknuste Sider At ligge saa dybsindig, at det lod,
Som om paa forste Vink han ikke strax opstod.
Men han fik Fyren op og smurte hist og her Med hvad han forst fik fat (det fast utroligt er, Den Styrke Guder har i Medicinen).
Han neppe havde smurt, sor Bauge strax Var frisk og heel igien og vever som en Lax.
- 1 8 —
„Hor!" sagde Bolverk da, „det lonner ikke Pinen,
„At gaae for laugt herfra. Vil. Bange! du som jeg,
„Saa fkal vi faae ved Lift, hvad vi ved Bon fik ei.
„Du veed dog vel det Sted faa noget ncrr,
„Hvor Suttung nedfat har den Drik, jeg foger her?"
— „Ja, Herre!" fagde hau, „men, tor jeg sporge dig:
„Du er, faavidt jeg troer, ei uogeu Dodelig?
„Diu Eed, mit Puf, diu La'gedom, kort fagt,
„Alt siger mig, du har eu meer end jordisk Magt."
— „Jeg verre hvem jeg vil, en anden eller ingen,"
Jgientog Bolverk, „det gior intet her til Tingen,
„Kun viis mig Stedet!" — „Ja, det kan jeg let;
„Men Sageu er at giennembryde det."
57g derpaa sorte han igiennem mange Huler, Hvor Nattens Troldpak sig sor Dagens Ko uge skiuler, Herr Bolverk til eu Plads saa mork og gyselig,
At Miltons Helvede mod den er Himmerig.
„Her," sagde Bange, „dersom du kau slippe
„Halvaudeu Miil omtrent
„Dybt ind i denne gamle Klippe,
„Hvor Spor af Lys og Liv blev aldrig kiendt —
„Kort, hvis Umulighed er mulig for din Evne,
„Saa siudes Drikkeu der." I Stedet sor et Svar Por Bolverk midlertid en Jernstang srembragt har, Hvormed han stodte til, hvor Klippen hulest var.
Umiddelbar derpaa mau horte Fieldet revne, Og hule Tordner over Toppen rnlled I den sorscrrdeligste Storm;
Og i et Oieblik var Odin Orm Og, vips! i Hullet.
— 1 9 — Der kryber han en Tid omkring I mange underlige Sving
(Saa krob engang for endnu lamger fiden Hans Oncle, gylden, rund og glat og liden, Jgiennem Sprcekken af et Tag,
Ei for, fom han, at sticrle Aciod,
Men for at glide ned i sin Tilbedtes Skiod).
Han kryber varlig frem og titter for og bag Og endelig en Smule Lys opdager.
Han seer et Slags Gemak i Klippen hulet ind Og midt deri sit Kar, ved Hielp af Lampens Skin, Og strax sin forrige Gestalt paatager,
Hvori han troeder srem. Ved Lyden farer op Af korte Slum den deilige Gnnlode.
Beftyrtfet fkuer hun en menneskelig Krop Paa dette Sted at komme sig imode;
Og Bolverk, eller Odin ligefrem, Var ikke heller reent ved fine fein.
Hvad Grcekenland og Rom saae fordum i de Tre, Som Haaud i Haand omringed Aphrodite,
Fik Nordens Zevs fuldkommen her at fee Forenet i en eneste Charite.
Forgieves strceber svage Digter dig, Min Lcrser! hendes hele Glands at vise Saa Yndig, herlig og guddommelig, Som den suldkommen kun kan tcrnke sig, Der saae dit Smiil, livsalige Lovise!
See alt, hvad skiont og blidt vor Jord frembar, Den rene Fryd, som ikkun Himlen har,
Forenet i Lovises sode Mine —
— 2 0 —
See himmelsk BiisdomS, Godheds lyse Smiil Og alle Dyders Glands i hendes Oines Ild — Og tamk dig saa vort Nordens Eryeine!
To binder, paa hvis smilende Ovaler To Noser blomstre mellem Amoretter;
En lille Mund, hvis rodmende Eoraller I yndighed med Morgenrodens tretter:
Et Liepar, hvis Ild gior Morket lyst, Hvis Smile skabe Dag i Dodens Grav;
En Hals, hvis Lilier ombolges as To morkebrnne Lokker; og et Bryst, Imod hvis Sneeglands Alabast er sort;
To trinde hvide Arme; og et Liv,
Hvor alt er rundt og lokkende — hvor, kort, Naturen tomte blid sit vellystsulde „Bliv!"
Alt dette, skiodeslost bedækket med
En ncrsten giennemsigtig Solo-Moers Sky, Forblinder Odins Syn. Nat, Hule, Eensomhed, Umulighed i Hast at kunne slyc —
Hvo as slig Fristelse sin Dyd kan redde ud Er ikke Meuneske og ^mindre hedensk Gud.
Han lcrnge stille stod, som rort af Lyn.
Jeg troer, en Kampesteen ved sligt et Syn Blev selv, trods hele dens Usolsomhed, Saa henrykt, at den ei sig rortc as sit Sted, End sige en Person, som var af Kiod og Blod Hvad Under, ham lidt Sands forlod?
— 2 1 —
En sod Forvirring, naar hans Oine hendes mode;
De sriske Roser, som derved udsprede sig
Paa hendes Kinders Snee, saa blussende, saa rode, Som om Uskyldighed i deres Purpur dode;
Ell Zittren, denne kielne Zittren liig, Som hiin i Flugten esterlader sig;
Et omt, halvbange, dybt sra Hiertet hentet Suk, Som hcever op og ned det halv bedeckte Bryst;
Et Skrig, kaldt srem as Skrcek og qvalt igien as Lyst, Og hvad, svm Skionhed selv gior altid doppelt smuk:
Den paradisiske Blufærdighed, Hvormed i zittrende Forlegenhed Det bange Blik mod Anglingen floi hen
Og mere bange floi fra ham igien Til Jorden — dette tause Tryllespil Hvert Oieblik ham Munden aabne vil,
At sige smukke Ting, og atter binder.
Hall leder efter Ord, men lutter Tanker finder (Man efter Tanker maafkee leder her
Og finder Ord — desveerr!
Det sidste hcender mange slere).
Men Tankerne tilsidst gaae sloiten med;
Han glemte reent sin skreekkelige Eed,
Sin Drik, sin Frigge selv, og Himlen veed hvad mere, En Gud kan glemme, naar hall gaaer sra Nid.
Saaledes stod man der et Par Minutters Tid;
Hvorpaa han bukked sig og giorde to Trin frem, Og vips! kom Tanke, Sands og Ord og alting hiem.
Han kysser tcekkelig Gunlodes Haand, og hun
Begriber om en liden Stund, At, naar og hvor det er, en Mand
^r intet andet end en Mand, Trods alt hvad derom siges kan I den og den Moral-Philosophie.
Med Glcrdens Jil var Natten alt bortveget — Hvordan det ellers gik deri
Min Lcrserinde finder streget.
Kort sagt: thi Korthed, synes mig, er smuk, Jstrr hvor dit og dat kan mode:
Uskyldighedens sidste kielne Suk
I Bolverks Favn paa hendes Lcrber dode.
Sodtslumrende med slynget Arm i Arm Laae Odin ubekymret, tryg og varm
Ved Siden af den yndige Gnnlode Og i besneete Dovres dybe Skiod Den sode Sovn i qvcrgsom Hvile nod.
Forgieves stra bte sra sin Rosen lind Den nys opstandne gyldne Morgenrode At liste sine forste Straaler ind Jgiennem Dovrcs Rifter; brudte dode De glimreude paa Acarmorkicempens Bryst, Som vcrrged Odins vg Gunlodes Lyst.
Forgieves brod igieunem Ostens Himle Med nsecdvanlig Glands den kongelige Sol.
Hans gyldne Dag-Herolder Pol til Pol, For sovende Natur at veckke, vrimle.
Een af dem tra'nger sig i Dovrcs Huler ned, Seer knap vor Odins Fryd. for han er alt afsted
— 2 3 —
Og derom Budskab sin Udsender bringer.
Strax ruster sig den lyse Dagens Gud
I al deu Glands, hvormed han sprang af (5haos ud, Fra slammebygte Slot paa Oieblikkets Vinger
Titusind Trillioner sammenbringer Og dcckker Solekredsen siern og ncer
Med sin til Kamp mod Morket sendte Herr.
Forgieves stormer den i lynende Galop
Paa sin Besalers Vink mod Dovres haarde Side, Thi Millionviis fra dets crtherkronte Top
De lyse Helte ned med Sneen, knuste, glide.
Usmeltet Dovre staaer trods Ildens Konges Harm, Og Odin ligger tryg i sin Guulodes Arm.
For Stilens Hede lidt at svale Og mere dagligdags at tale:
Den gyldne Sol var alt en Fierdingvei spadseert Paa Himlen frem, for Odin og Guulode Hinanden, kyssende, God Morgen bode;
Og, ester lidt at have prcrlndeert,
Bad han med Fynd, som kunde rort en Steen, Om blot at smage Miodden — Arme Pige!
Hvad vil din grumme Fader sige?
Han sige hvad han vil, den Sag er reen, At slig en Underholdning man ei kiober Paa dette Sted for en Drik Miod;
Hvorpaa hun Odin Helligdommen rober.
Han drak; men Drikken smagte ham saa sod, At paa sit ene Knoee han bad om nok en Sup Og, bonhort, drak den anden — Arme Pige!
Hvad vil din grumme Fader sige?
Paa begge Knae nedkastet Bolverk ligger, Med Laber, Line, kort: med alting tigger, Endog paa Niiin, den tvivlende Gunlode Om nok as dette vellystsulde Sode En ganske lille ditte Snp
Hans langselfulde Laber at tilstade — O, Elskov! Elskov! Arme Pige!
Hvad vil din tigergrumme Fader sige?
Hun siger ja; og Bolverk drak den tredde Og drak i den al Miodden, Rub og Stub.
Man har lagt Marke til, og jeg vil ikke skiule, Hvad Fadre til Advarsel skrev,
At Amor nasten aldrig gammel blev I nogen Hule.
Knap saae han Karret tomt, for, omskabt til en Orir, Han, som Mneas sra sin Didos Barm,
Floi bort af den Tilbedtes Arm.
I sode uuge Pigeboru!
Troer ingen Tid en Kavaleer,
Som spiller Elsker paa min Helts Maneer.
Troldkiampen Suttung har imidlertid Ved visse Fandens Konster lugtet Krudtet,
Mens Odin med hans Drik var ud as Fieldet smuttet.
Paa Troldmaneer i Hast han ruster sig til Strid;
Han lagger sine Arme bort
Og gior sin milelange Krop saa kort, At i en Ornehud han magelig den skiuler.
Vips! flyver hau fra Dovres Huler Og hurtig som eu Vind
Vor Odin Haler ind.
„Stop!" brolte han — og hoit hver Egetop, Hver Klippetind fra Syden indtil Norden, Hvor fordum aldrig Ekko fvang sig op, Gientog i Skrald, fom ryfted hele Jorden, Hans buldrende forfærdelige Stop.
Som i et Tordeuveir, naar fra de brustne Skyer Et Hav uventet styrter ued
Paa Bondens Huus, med stor Geskieftighed Familien af Stuen flyer
I Gaarden hist og her omkring,
Een med en Spand, en anden med en Saae, Een med en Strip og een med ingen Ting, For Regnvand i en Hast at faae
I alle Kar; endskiondt de stuudom alle Med Rcrdsel hore Tordnens hoie Knald I Luften mellem Lyn i Lyn at skralde, Hver ventende sin Dod i nceste Skrald,
Saa vimse de dog alle iud og nd, Og Haab om anden Dags velkaagte Erter Opliver deres skraekopfyldte Sind
Og skaber Mod i de sorkyeste Hierter:
Saaledes foer af Himmelporten ud Iblandt hinanden Asgaards bange Guder.
Mens Suttungs Torden-Stop i Luften tuder, Og Slag i Slag af sorte Vinger
Dem Bud om Odins Knibe bringer, Sees en Gudinde her og hist en Gud Omhyggelig as Asgaard ud at trippe Og, bange for at Helten skulde slippe
I .Hampens Hidsiglied sin vundne Drik.
At sa'tte Tonder, Krukker, Baller ud.
Og hvad de sorft i Ha-nder fik.
Det blev for langt, for kiedsomt og for stygt, Om jeg, min La'ser! her fra Hoved indtil Hale Den Tvekamp vilde dig omstamdeligen male, Som satte Nordens Gnder selv i ^rygt.
I Hexametrer sligt desuden kun kan klinge Og ei i Pers paa Riiin, der tra-kkes ud og ind Alt ester Musens loierlige Siud,
Som paa en Fier as Klopstocks Vinge Mig ingenlunde vil saa hoit i Veiret bringe, At Lcrserne maaskee mig sandt igien
^^edtumlet i en Sump, som mangen anden Ven.
Kun kortelig jeg altsaa her vil sige, Hvad jeg om denne Tvekamp sige kan,
Og ei forskrække nogen frygtsom Mand Og mindre nogen frygtsom Pige.
End gientog Mdrafil og Asgaards Mure Troldkicrmpens tordenhoie Stop,
Som vcrkked alle Guder op;
Og hele Skabningen begyndte taus at lure — Da SuttuugS Kloe fik fat i Odins Krop.
Svobt i en Storm, udsender Thor en Torden Mod Trolden: strax er hele Himlen sort, Og hoie Brag forfcrrde hele Jorden : Sol, Maane, Stierner svinde bange bort — Äuu Suttuug skrcrkkes ei ved al dens Bulder, Med tunge Viugeslag hau dover den.
— 27 —
Rundt om de Fugtende den langsom ruller Og flyer tilsidst til Asgaard hiem igien.
Med Ncrb mod Ncrb og Kloe mod Kloe de kicempe Med lige Styrke; strcrkkelige Slag
Af Binger, Storm og Skrald, som kappes om at dcrmpe Hinanden i forfærdelige Brag,
Forkynde Jordens Born den sidste Dag.
Af Orn forvandler Odin sig til Love Med Vinger paa,
Og Suttung ligesaa.
Med storre Kraft i storre Kloer Udrustede, de friske Krcefter prove;
A^en Seieren er uvis nu svin for.
Nu feer man dem som to bevingte Oxer Hinandens Hovder stange, Puf i Puf.
Nye milelange Horn enhver af Panden voxer;
De stanges, ingen vinder. I en Ruf Man seer dem gloende, som tvende Drager Med fiorten Hoveder, ethvert saa stort Som Hekkenfield. og saa fremdeles fort, I hvilke Skikkelser min Lcrfer helst behager —
Nu som to Slanger, nu som et Par Biorne, Snart som to Katte, snart som E'lephanter, Bestandig som to lcerde Disputanter, Og endelig igien som Orne.
Gud Odin er tilsidst as denne Tvekamp kied — Jeg troer, min Lceser er det med.
Vidtlostig Snak om Huggen, Stoden, Biden I Sicelens Mave, man forsikkre vil,
— 2 8 — Isa'r naar den er ikke vant dertil,
Skal ligge meget tungt og foraarsage Briden.
For ingen lcrkker Sicrl at volde slig Colik, Jeg derfor, hvad jeg mere kunde skrive Om disse Pus og Stod og Stik, Mau sik og gav og gav og fik, Vil heller i mit Blekhorn lade blive.
Hvad Asgaards Guder srygted om vor Kriger, Traf rigtig ind. I Stridens Hurlumhei
Saae han sig tvuugeu til paa en og anden Maade, For Ncrbbet des bekvemmere at raade,
?lt lade Drikken gaae sin Vei.
Han valgte, siger Fablen, to — Neent ud, o Muse! siig dem ikke;
Sligt kan sig ei sor pene Piger skikke.
Een Regel siger Nei, en anden siger Jo:
Naar man er uvis om, as yderlige to Hvem man skal troe,
Saa gior man allerbedst, naar man seer dybt i Tingen, At troe slet ingen.
.'kort sagt, jeg ikke ret fortælle gad,
Hvordan i denne Sag Gud Odiu bar sig ad.
Nok, at hau Drikkeu lod i Karrene nedglide — Og den, som meer derom vil endeligen vide, Kan lcrse det ret net og peent paa Fransk,
Naar han paa Siden, som i Noten*) staaer, vil kikke —
*) See ^Ic»numen8 lie la cis la cles Leltes,
Det klinger ikke ncrr saa smukt paa Dansk;
Og klang det og, jeg sagde det dog ikke.
I tvende Kar paa saadan Maade flod Den af hiin Vises Blod og liflig Honning Snildt blandede guddommelige Miod,
Som for, bevogtet af Uskyldighedens Dronning, Laae fkiult i Dovres Marmor-Skiod.
Gud Odin faae sig ei faa fnart fra Byrden frie, For krumme Na?b beviser Suttungs Bryst,
At al hans Styrke, Snildhed, Koglerie Forgieves er i Gudedyst.
Han hakker det saa dybt i Troldens sorte Lever, At Blodet strommer ud af lede Krop;
Og Bravo-Raab fra Asgaards Guder svever Til den guddommelige Seirer op.
Sol, Maane, Stierner komme nu tilbage Med festlig Gratulats for seierkronte Helt.
Forsnlgt af Tordner, flyer med tunge, fvage, Forknuste Vinger Trolden; huult og fcclt,
Svobt i en giftig Skye, med roedfomt Bulder Han hylende bag Nordens Pol nedruller I Polen, som det Troldpak mylrer i — Det Asgaards Guder fordum ei gad lide Og derfor slcengte ned i hceslig Qvide.
See her Oprindelsen til al den Poesie I Vesten, Osten, Syden, Norden,
Som morer, kieder, nytter, skader Jorden?
I disse tvende Kar, det ene faare stort
^?g let at komme til, det andet meget lille,
^aae nu Herr Suttungs Drik deelt i sorskiellig Tort, Alt ester den forunderlige Viis,
Hvorpaa sig Ldin sra den maatte skille, For ei at give sig og den en Trold til Priis.
Den vise Qvasers Blod, med Honning blandet, la'rer, At sundt med sodt en Digter blande maa I Bageret, hans Sangerske srembcrrer,
Hvis han sit hoie Kalds det store Maal vil naae, Det store Maal: at danne, mens han fryder, Det uuge.Hiertes Vox i Mufens varme Haand,
Indmore Klogskab og sremkildre Dyder Umærkelig i den beruste Aand.
Til dette Kald blev Digter-Miodden blandet X?g smagtes ingentid af den, der soler andet.
De trende Gratier, som vogted denne Miod, Forened' i den yndige Gunlode,
Hvis hulde Gunst vor Eventyrer nod, For denne sode Drik hans La'ber node, Har vise Fcedre malt som evig smukt Exempel
Paa Veien, man stal gaae til Poesiens Tempel.
Ved Foden af et Bierg, hvis Top til Himlen naaer, Det ftore Kar i lave Slette ftaaer.
Den Drik, som fylder det, kuu deri ligner Miod, At den for hvem, som drikker den, er sod:
For Resten er den smudsig, sort og vaudet,
>tort, saa modbydelig, at deu, som fik
- 3 l —
Kun mindste Dryp af den modsatte Drik, Ei ncrvne kan, hvormed dens Gift er blandet.
I Taagen, som uddunster af dens Bcerme, Sees daglig Millioner Giester svcrrme.
Men hoit paa Fieldets stiernekronte Top, Hvor kun Natur og Kunst med Flid kan klavre op,
Staaer i et lille Kar deu cegte Digter-Miod;
Klar, reen som ZEther, ikke alt sor sod;
En liflig, qvcrgsom Dust den rundt omkring sig spreder, Som skaber Mod i unge Krigsmands Bryst Og Dyd i Pigens Varm og allevegne Lyst, Reen, ubesmittet Lyst, som Viisdom selv tilstcrder.
Men lang og steil og tornefuld og haard Er Beien til den hoie, lyse Throne, Hvorpaa dens glimrende Erobrer staaer
Og samler ester Evighedens Krone.
Uagtet Lamper glimre hist og her For Vandreren paa rette Vei at lede,
Saa kommer han dog tidt en Klippekant sor nar, Og, bums! saa ligger han igien dernede.
Hist skrcrkker ham den lange Vei, som bringer Ham til en nye, naar reent han troer den endt, Hist Synet as hans Formands knuste Vinger Og hist og her en hovdlos Recensent.
Af eet af disse Poesiens Kar Har alle de Poeter, kicere Lceser!
Som ere til, som komme, og som var, Ost Godt og Ondt, Moraler og Fadaiser.
— 32 — Een drak af dette, een af hiint Og een og anden af dem begge to;
Adskillige drak saare fiint, Og somme drak prestissimo.
See Grunden her til Forskiel paa Poeter, Hvi sande store sees saa sielden som Eometer, Mens sande slettes Navn er altid Legio:
Thi til det store Kar kan alle komme, Som veed paa een og anden Viis
At trodse Folks, Fornufts og Smagens Domme Og Frue Kritikens Riis.
Af dette Kar har for og bag i Tiden Bestandig drukket Milliouer Mcvnd, Hvis Navne, Vcrrker krob for lcrnge siden Ind i det Null, som fodte dem, igien:
Og Museu gyser ved dem Dag fra Dag at stue, Formered' i en rcrdsom Proportion,
Det skicvlvende Parnas med Undergang at true, Hver stormende dertil paa sin Fa^on.
Faa, men des storre, seer man deres Navne, Som drak og drikker af det crgte Kar,
Som naae det store Maal: sornoiende, at gavne.
Men iblandt dem, som deraf drukket har Fra forste Gang til nu, drak ingen meer End Evighedens straalende Homer.
Ham fulgte GrcckenlandS og Latiums de store, Udodelige Mcrnd, hvis Voerker nytte, more,
