Digitaliseret af | Digitised by

21  Download (0)

Full text

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Wolle, Emil.; [Emil Wolle].

Titel | Title: Tolv indstændige Spørgsmaale fra en

saakaldet Lægmand til Hr. Professor R. Nielsen i Anledning af det S. Kierkegaardske Røre Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos S. Trier, 1856 Fysiske størrelse | Physical extent: 16 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

(2)
(3)

, 5-

1.-2.8 3 8°

1 1 0 Z 0 8 0 4 1 0 0 4

(4)

Tolv illdjwndige Sporgsmaale

fra

en saakaldet Lcegmand

til

Hr. Professor R. Nielsen

i Anledning af

d e t S . A i c r k t g a a r d l k e v o r e .

^jobenhavn.

Trykt hos S. Trier.

1856.

(5)
(6)

December 1855.

Aelbaarne Hr. Professor!

Dette aabne Brev — eller hvad man vil kalde det

— kommer saalcrnge efter S. Kierkegaards Dod og de Bevægelser, som stode i Forbindelse dermed, fordi det forst var sendt til et af Hovedstadens offentlige Blade, kvor det blev negtet Optagelse. Da en saadan Negtelse ikke pleier at finde Sted gjennem nogen Skrivelse til Ind­

senderen eller ved Tilbagesendelse af Mannscriptet, men nmpeltvcrk derved, at man siet ingen Besked faaer og saa- ledes efter nogle Ugers Forlob maa sintte sig selv til, at Artiklen er forkastet, — saa gaaer derved megen Tid tilspilde! Og da jeg nn ikke vilde risqnere, ved at sende en ny Artikel til et andet Blad, at Tid og Manuskript skulde gaae tabt anden Gang, saa bar jeg maattet vcrlge denne omstændeligere og sandsvnligviis bekosteligere Vei til at faae fremsat mine indstændige Sporgvmaale, dvis Besvarelse er mig (og jeg kan forsikkre mange, mange Andre) af langt mere magtpaaliggende Vigtighed end de fleste andre Livssporgsmaale som for Lieblikket bevcrge Gemytterne.

(7)

4

Den narmeste Anledning til, at jeg netop henvender mig til Dem, Hr. Professor! er en Artikel, der stod i

„Fædrelandet" af 1ste December, undertegnet »—i-« og med Overskrift „Om Soren Kierkegaards Virksomhed som religios Forfatter." Hvad enten denne Artikel nu var af Dem eller ikke, saa bragte den mig ved sit Sprog og hele Fremstilling til at tanke paa Dem, Deres theologiske Standpunkt og hele videnskabelige Virksomhed, der jo fra forst til sidst (naturligviis paa en aandrig og selvstændig Maade) har sluttet sig til S. Kierkegaard. Fra forst til sidst, siger jeg; thi ogsaa under dennes sidste Op­

tråden gav De i „Fædrelandet" med Navns Understrift et orienterende Jndlceg i Sagen i S. Kierkegaards! Ret­

ning. Jeg antager derfor som afgjort, at De enten er Forfatter til ovennævnte anonyme Artikel eller i alt Fald er af samme Mening som Forfatteren.

Ja De er den Eneste, Hr. Professor! hvem jeg veed at henvende mine Sporgsmaal til med noget grundet Haab om at faae dem besvarede grundigt, upartisk og fyldestgjorende. Jeg veed ingen Anden, saavidt min Er­

faring rakker. Bilde jeg henvende mig til Geistligheden, da knnde jeg jo sige mig selv, hvad Svar jeg sik; thi det vilde vare formeget forlangt, at de Geistlige skulde erkjende den Kirke, i hvis Tjeneste de arbeide, for en Logn og Uting og dem selv for Hyklere, Lognere, Meen- edere, Bedragere, Vrovlehoveder, Forbrydere, Gavtyve, Mennesteadere og jeg veed ikke hvad. Henvender jeg mig derimod til Folk udenfor Geistlighedeu, saa er jeg ligenar. Nogle holde paa Prasterne og Statskirken,

(8)

fole sig — det vcrre nu af Vane, Opdragelse eller virkelig religiøs Trang — paa en hvggelig, trostende og op­

byggelig Maade paavirkede ved Deeltagelse i den offent­

lige Gudstjeneste, som den nn engang er indrettet, og ansee de Kierkegaardske DommedagSslag for overspand!

genialt GaliinatbiaS, Foster af et til Vanvid grandsende fanastift Hovmod eller maastee af en sygelig eralteret Sindsstemning, Forlober for den ncerforestaaende Dod.

Andre bave knn betragtet bele Historien a'sthetisk, langteS efter de folgende Nnmmere af „Sieblikket" som efter en interessant Letture og opbevare dem nu, samlede og til borligt indbeftede, i Reolen, som et mcrrkeligt Actstvkke i den danske Kirkebistorie, men indstrcrnke sig, naar Talen kommer paa selve Sagen, til at sige: „ja der er s'gu Noget i'et!" Atter Andre (og det er ifolge min (5rfaring et forholdSviiS stort Antal) ere — Fritankerne, de cacbe- rede eller aabenbare, de, der i sin Tid svore til salig Dreyers og banS atbeistii?e Ugeskrifts Fane og nn, glat vcrk overspringende alle PrcemiSser, brnge Kierkegaard til Feltraab og Udha'ngesiildt, fordi de begge — ftjondt ad stik modsatte Veie og af stik modsatte Gmnde — stode sammeu i det Hovedpunct: Had og Krig mod Kirke, Prcrster og (5lmstenked. De endelig, som af reent reli giose Grunde og for fnlde ramme Alvor ere siaaede ind paa den a'gte Kierkegaardffe Retning, ere saa faa, at jeg i min temmelig udstrakte KredS ikke bar truffet paa en Eneste, medenS jeg bar truffet paa Mauge af de oven for Klassificerede: og de faa til denne respectable ClaSse Henhorende skulle, efter hvad der er forsikkret mig, for

(9)

Storstedelen bestaae af unge sijorhovedede Studenter, der mere eller mindre ere gaaede fra Sands og Samling.

Til ingen af alle disse kunde jeg som sagt henvende mig (— jeg taler naturligviis siet ikke om de Mange, der ikke bryde sig for stir Skilling om det hele Rore, eller om dem, der oprigtig tilstaae, at de ikke forstaae et eneste Ord deraf). Derfor henvender ieg mig til Dem, Hr. Professor! — den Eneste, mig vitterligt, cegte cbriste- lige og cegte videnskabelige Theolog, der selvstcendig og uden at vcere hildet i en overlegen Personligheds Auto­

ritet staaer paa det cegte S. Kierkegaardske Standpunkt

— med folgende cerbodigste Sporgsmaale:

t) Skulle de S. Kierkegaardske „Dieblikke" forstaaes symbolsk og hyperbolst eller ligefrem og bogstaveligt? Skal det forstaaes aldeles ligefrem og bogstaveligt, at det er en Synd, ja en stor Synd (Skyld) at gaae i Kirke, at vi ved at deeltage i den offentlige Gudsdyrkelse deel- tage i at holde Gud for Nar og lcegge en stor Synd til alle vore andre Synder, saalcenge Prcesterne ere konge lige Embedsmand og Kirken beskyttet af Staten? Skal det forstaaes aldeles ligefrem og bogstaveligt, at Stats­

kirken er en stor Logn, en forbryderisk Institution, og at Prcesterne — uden Undtagelse, Alle som Een, og so jpso at de ere Prcester i Statskirken, og i den prote stantiske Kirke mere end andetsteds, og i Danmark mere end i andre protestantiske Lande — ere Hyklere, Falsknere, Meenedere, Bedragere, Gavtyve o. s. v. o. s. v.? Eller stal det blot forstaaes som poetiske Hyperboler, saaledes at man skal uddrage idetmindste Qvadrat- eller Kubik­

(10)

7

roden for al faae at vide, hvad Forfatteren dog egentlig kim mener? Telte knnne vi Lcegfolk ikke af os selv sijonne og maae dog absolut vcere paa det Rene dermed, for ikke under Lcesningen at komme aldeles paa Vildspor, ja risquere, uuder forbemeldte stjorhovedede Forbolde, at gaae fra Sands og Samling. Paa den ene Side skulde man troe, at uavulig disse Prcestetitulaturer stulle forstaaes uegentligt og sindbilledligt, da han jo ogsaa kalder dem Menneskeædere, hvilket dog selvfølgeligt skal tages i en ganske anden — om end, som Forfatteren forsikkrer, endnu langt afskyeligere — Betydning end den egentlig kanni­

balske; men paa den anden Side: stal det Hele tages svmbolst og uegentligt, vilde det da ikke vcere en altfor uskjon, de Svage vildledende og vederstvggelig Svmbolik, et baade cesthetisk og moralsk, baade humanistisk og juridisk utilladeligt Billedsprog? — Ja jeg meuer egentlig Ingen ting; men jeg onskede blot at vide Deres Mening herom, hoistcerede Hr. Professor!

3) Cr det virkelig sandt, at det nve Testamente — ikke leilighedsviis og for et specielt Tilfcrlde, meu saa ledeS at det maatte betragtes som en almeengvldig Regel

— fraraader Giftermaal og anbefaler Pebersvendejtanden ? Var det S. Kjerkegaards Mening, at Cbriftus og Apoft lene stillede en Fordring til de Christne, som, hvis den overholdtes af Alle, vilde medfore Mennestesicegtens Ud­

ryddelse? Ansaae han denne Menneskeslægtens eventuelle Udryddelse for et ousteligt Gode, eller kan det antages, at han i Favenr af Slcegtens Forplantelse admitterede

(11)

8

de saakaldte polske Wgtesiaber, naar man blot entholdt sig fra Præstevielse og Familieforsorgelse?

3) Hvorledes sial det forstaaes, at al Livsnydelse er en Christen formeent, og at Lidelse og Forsagelse, Lidelse for Christendommens Skyld, legemlig og sjcrlelig Lidelse er en absolnt Betingelse for Salighed hisset?

Stiller virkelig den hellige Skrift, ifolge en utvivlsom Fortolkning, og ikke blot leilighedsviis og for specielle Tilfcelde (f. Er. i Forfølgelses- eller andre Collisions- tilfcelde), den Fordring til Cnhver, der vil kaldes Christen, at han sial lide og forsage og atter og bestandig lide og forsage? Cr det ikke at scette Christendommens Vcesen i Noget, som paa Tider og Steder, lwor ingen Christen­

eller Kætterforfølgelse finder Sted, bliver praktisk nmnligt, med mindre man vilde valte sig ind paa Lllle og Enhver med Skjceldsord, Vrovl og anden Molest og selv da knn sjelden eller ufuldkomment vilde opnaae Hensigten:

at komme til at lide derfor? — S. Kierkegaard har vistnok taget saa skarpt og grovt fat, som Nogen vil forlange;

men er det dog lvkkedes ham at komme til at lide derfor af sine Medmennesker? Har Nogen krummet et Haar paa hans Hoved derfor? Har man ikke, idetmindste for- holdsviis, taget fat paa ham med Silkehandsier? Har han ikke istedetfor Forfolgelse og Lidelse opnaaet Wre, Beundring og Celebritet? — Men naar det nu ikke staaer i vor Magt at faae Andre til at gjore os Fortred for Christendoms Skyld, hvordan Pokker sial vi da bare os ad for at opfylde hun Salighedens ufravigelige Betingelse?

Skulle vi da som et Surrogat hudflette os selv med

(12)

Svaber eller som Simon Stylita sidde og kige Stjerner i jeg veed ikke bvormange ?lar paa Enden af en hoi Stolte, eller — for ni Millioner Ulvkker, Hr. Profes sor! bvorledeS skal det da forstaaes? Belar os derom for Deres egen og vor Saligheds Skyld! men uden Omsvob og knnstig Dialektik og gaadefnlde Talemaader!

Om Forladelse! jeg blev ivrig et Lieblik. Men naar jeg med Hensyn til de tre alt fremsatte Sporgs- maale betroer Dem, at jeg ikke har nogen speciel For- kjarligbed for Præstestanden og aldrig har varet nogen flittig Kirkeganger, d) at jeg er Pebersvend og efter al Nimeligbed aldrig vil blive gift, og endelig o) at jeg bar bavt min ikke ringe Andeel i Livets Sorg, Savn og lidelse, — saa at det dog virkelig maatte convenere mig sardeles at see disse tre (som jeg bidtil troede negative) Sider af mit eget Liv autoriserede og stemplede som noget Fortjenstligt, Anbesalelsesvardigt og (Ynd Velbebageligt:

saa vil ^e idetmindste ansee etbvert af disse Sporgsmaal for ubildet, npartist og uegennyttigt og, som jeg haaber, et oprigtigt Svar vcerd.

-t) (5r det aldeles ikke antageligt eller sandsynligt, at den afdode Forfatter bavde i lang Tid varet en Bolt for legemlige og iscrr sjalelige Lidelser (saaledes som geniale og ercentriske Natnrer ofte knnne vare det) og nu bar ligesom villet forsone ug med stn egen Lidelse ved eensidigen at lase ud af Bibelen, at et Liv fuldt af Li­

delse her er eu Betingelse for Saligbed bisset? — Og er det overhovedet aldeles ikke sandsvnligt eller antageligt, at S. Kierkegaard har i sin sidste Levetid vceret et Offer

(13)

10

for en sjcelelig Auomalie, for en Doden varslende sygelig- eralteret Sindstilstand, der lod ham mene og sige Ting, som han aldrig vilde have meent eller sagt i normal Tilstand?

5) Naar ban saa stcrrkt frembcever Christi Fordring til Efterfølgelse, forftaaet bogstaveligt saaledes, at vi skulle efterfolge CbristnS og Apostlene ogsaa i Lidelse, Forsagelse og Savn og altsaa for at blive sande, til Salighed qvalificerede, Chrisine ogsaa bogstaveligt udfore bvad skrevet staaer: „Bort giv alt dit G od S og folg mig!" — naar Kjerkegaard forst og sidst fremhcever denne bogstavelige Opfyldelse af Efterfolgelsesfordringen: taber denne morke nbonhorlige Tordentale da ikke noget af sin tillidvækkende Virkning paa Laserens Gemyt, maa det da ikke vcekke en og anden Tvivl om den S. Kjerke- gaardske Begeistrings Wgthed og OverbeviiSnings ivlarbed (Inderlighed), ja tager det sig ikke ud ncesten som et Slags — uaturligviiS ubevidst og uforscetligt — Hykleri, naar man saa veed eller horer, at Ten, der i Wristi Navn udslyngede den truende, nbonhorlige Fordriug, ikke selv opfyldte den, men var til sin Dod nbonborlig (5iei af 100,000 Rdlr.? Og naar han hoitideligt siger (nem­

lig som Modscetning til de lonnede Prcester): „jeg skriver ikke for at vinde Penge!" kan man saa bare sig for at replicere ved sig selv mellem Tanderne: ja det troer jeg saaan' nok, Du Blare! Du trcengte jo heller ikke dertil?

Ja forstaa mig vel, jeg mener ikke, at denne mig i og for sig uvedkommende GjenMnd for en tilfceldig Vi­

(14)

11

den egentlig gjor noget til Sagen; tbi bavde Manden Net, saa bavde ban ligefuldt Net, enten han opfyldte sin egen Fordring eller ikke. Men jeg mener knn, — ja jeg mener kun, kvad mit SporgSmaal i Sammenhang ndviser.

6) Hvad stal man domme om den Besynderlighed, at S. Kierkegaard bestandig dolerede (eller maaskee trimw pberede — jeg veed ikke ret bvilket) over Prcrsternes

„betvdningSfnlde ? an S bed", uagtet Modftrifter udkom i Mamgde baade i Blade, Ugeskrifter og scrrstilte Piecer?

Hvad forstod ban da ved TanSbed?— Og er det strengt taget en fnldkommen redelig FremgangSmaade, forst at stjcrlde Folk nd for Tvve og Novere, Kannibaler og Kjcrltringer og, naar disse saa forsvare sig efter bedste (5vne, da glatvcek erklcrre Selvforsvaret for PaaS, som det ikke er va>rd at bore end sige svare paa, eller lade som der siet ikke er sagt Noget og da erkloere den fore­

givne TanSbed for betvdningSfuld 7»: for Tegu paa, at Vedkommende fole sig trufne og slagne med Forfærdelse linder DommedagSsiageueS knusende Vcegt?

7) Hvorledes stal det mærkelige Pbcenomen for.

klareS, at de selvsamme offentlige toneangivende Roster, der for nogle ?lar siden gjennem PreSsen frembåre, pro­

tegerede og i Liv og Dod celebrerede Fritænkeren og Atbeisten Drever, nu bave frembaaret, protegeret og i Liv og Dod celebreret den religioS - cbristelige Fanatiker Kjerkegaard? saa at en stakkels Lagmand, der lader sig formeget paavirke af de offentlige Roster, er ncerved at komme til at blande Begreberne AtheiSme og Fanatisme,

(15)

12

Overtro og Vantro, Religiositet og Irreligiøsitet, Guds­

frygt og Ugudelighed imellem binanden og troe, at Sand­

hed og Salighed findes ligesaameget og ligesaalidt i det Ene som i det Andet?

8) Er det egentlig ganske årligt og upartisk, uaar de Mange, der af en eller anden Grund ere kjerkegaar dianiserede, have talt ncesten foragteligt om den Grovbed og Raahed, hvormed ban i forskjellige Modskrifter skulde vcere angreben? — Skulde jeg sige min ringe Mening, vilde jeg snarere sige, at ncesten alle Modskrifterne have laboreret af den Feil, at de bave manglet Ncrb og Kloer, a t d e — b e t r a g t e d e s o m S v a r p a a T i l t a l e — vare altfor urimelig tamme, boslige, anerkjendende og paa Hosesokker gaaeude, ncesten som om Forfatterne vare bange for altfor meget at irritere den forfærdelige Mod­

stander. Det skarpeste Svar bar vel vceret Bistop Mar­

tensens eneste Jndlceg i Sagen, og de Kjerkegaardiani serede udtalte kun den eneste Dom derom, at det var altfor grovt og uforskammet til at kunue tages Hensvn til. Men er det virkelig sandt, hoistcrrede Hr. Profes­

s o r ! ( j e g m e n e r n a t u r l i g v i i s i o f t b e r o r t e R e l a t i o n ) ? Jeg er ingen personlig Ven af Biskop Martensen — ikke det allerringeste, og det sknlde ikke vcrre gaaet mig videre ncer, om Hs. Eminence havde forlobet sig en Smule i en Polemik, bvori jeg paa Wre har vceret prædisponeret i Faveur af Kjerkegaard. Men ikkedesto- mindre maa jeg scette Sandbed, Redelighed og Upar­

tiskhed over alle personlige Stemninger for og imod og s p o r g e : v a r ikke B i s k o p M a r t e n s e n s S v a r i S a m m e n ­

(16)

13

l i g n i n g m e d S . K j e r k e g a a r d s A n g r e b p a a kam og Geist lighed en som del hofligste og fineste Hofgalanterie fra csuatoi^e's Tid at regne?

Eller er S. Kjerkegaard i levende Live og efter sin Dod et 110I1 llie tun^erv mere end den dode Bistop Mynster eller den levende Biskop Martensen eller den ganske levende og dode Geistlighed?

9) Troer De ikke, Hr. Professor! at in verda nia^isti er en hertillands temmelig fremherskende Aandsrelning, ligesom at utrolig Mange lade sig stemme og lede til Bedommelsen af et Hovedsporgsmaal ved uvæsentlige, tilfældige Biting? Troer De ikke f. Er., at Stemmerne og Stemningerne for og imod S. K.

v a r e b l e v n e f o r d e e l t e l a n g t a n d e r l e d e s i e n m e g e t s t o r Deel af ret saakaldte intelligente Pnblicum, dersom Kjerke­

gaards JndledningSangreb havde staaet f. Er. i den Berlingske Tidende og Modstykkerne i „Fædrelandet"

istedetfor omvendt?

10) Var den Tale, som den Afdodeo Neven, Hr.

(_!u.iui. ine6. Henrik Lnnd, boldt ved Graven og som stod optagen i „Fædrelandet", cbristelig og philosophift Viisdom? eller var det en Tale som af et undsluppet Daarekistelem?

t i ) D e n o v e n o m t a l t e A r t i k e l i „ F æ d r e l a n d e t " a f ljte December, undertegnet —r, euder med del samme Omqvced som det, jeg mangfoldige« varieret har lcest og hort af de Mange, der uden at indlade sig paa en motiveret Netfcerdiggjorelse af S. Kjerkegaardo sidste Op trcedeu istemme de af hanS bastillestormende Resultater,

(17)

14

som af en eller anden Grund convenere dem (viselig ignorerende de Resultater, som af en eller anden Grund ikke convenere dem), — det Omqvced nemlig: at hans

„Dieblikke" have aabnet Vinene og vakt Alvoren hos Tusinder!

Aabnet Sinene! — for hvad? Dog vel for Sand heden? Hvilken Sandhed? Dog vel en pofltiv Sand­

hed? og hvilken? — Vakt Alvoren! Dog vel en held bringende, trostende, opbyggelig Alvor? Men hvor kan en Rcekke af negative, destruerende Scetninger, der ikke give et nok saa indirect Vink om, hvad og hvorledes der da stal opbygges paa det Omstyrtedes Grundvold, have saadauue Virkninger? Eller menes der maaskee Fortvivlelsens, Vanvidets, Trostloshedens Alvor, som den canoniserede Forfatter hos Endeel stal have vakt ved at berove dem alt Fodfaste samt ved at stille nopnaaelige Idealer og dog disse som ufravigelige — altsaa trost lose — Betingelser for Salighed? Og mon han ikke netop har muddret og misliggjort baade ^andbeden og Alvoren langt mere end vakt den, derved at han (ifolge en besynderlig Skjcebnens Jronie og al Overdrivelses Nemesis) vcesentlig og fremfor alt Andet er bleven — Fritænkeriets og den blaseerteste ^ndisferentismes lid hcengestildt og Skalkeskjul? I salig Dreyers Tid yttrede Fritænkeriet stg aabent, årligt og uforbeholdent: men nn har det taget en Maste paa — hvad ?

12) Og sunima sumuiui'um altsaa: vi have nu hort Nok om, hvad der ikke er rigtigt og hvorledes det ikke stal vcere og hvor splitter pinende rav rustende galt

(18)

15

det Hele er i alle Maader; men der har endnu Ingen mcrlet et eneste Ord om, hvorledes vi da skulle bcrre 06 ad og hvorledes det da stal vcere for at vcere godt og rigtigt. Den, som ncrrmest skulde have beloert os derom, dode inden han kom saavidt. Jeg sporger, beder og anraaber Dem derfor i Manges Navn, hoistcerede Hr.

Professor! at vise mig og de mange Andre den christe- lige Barmhjertighed at gjore os klog paa alt dette og om muligt fortscette positivt, hvor den Asdode stap nega tivt, at begynde Opbyggelsesvcerket hvor den Afdode flap Nedrivelsesvcrrket! — Naar nu saaledes alle de 100l) Prcester sogte eller fik deres Afsted, alle Kirker bleve floifede og al offentlig Gudstjeneste ophorte: hvad skulde saa trcrde istedet? — Eller stulde flet Intet troede istedet? — Sknlde hver Enkelt sorge for sig selv? og hvorledes? — Sknlde ogsaa den aldeles Udannede, der hverken kunde loese eller skrive (altsaa ikke heller loese Bibelen) sorge for sig selv? og hvorledes? — Eller stulde de, der folte Trang til mundtlig Beloerelse og Foelledsandagt, samle sig i private Sammenkomster, bvor Enbver stulde proedike eftersom Aandeu indgav ham?

Eller stulde der flet ikke proedikeS? Eller stulde den, bvem man fortrinsviis bettoede delte Hverv (samt maastee SacramenterneS Forvaltning), absolut ligesom Paulus vcere Telt eller andenflags Mager, for ikke at komme i den ugudelige og „gavtyveagtige" Nodvendighed at maatte modtage Betaling for Ordets Forkyndelse? Eller

— eller — eller — ja alt dette og meget Mere maa De endelig belcere og oplvse os om, boistcerede Hr. Pro­

(19)

16

fessor! De den Eneste, som efter alle

at domme er istand til at gjore det, hvis Tingen over­

hovedet er gjorlig. Og i Haab om, at dette vil siee, undertegner jeg mig i eget og de Andres Navn som Deres

med ftorste Hoiagtelse

cerbodigst forbundne og i Forventning taknemmelige

Lcegmand.

(20)
(21)

Figure

Updating...

References

Related subjects :