Digitaliseret af | Digitised by

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Thaarup, Thomas.; Ordene af Thaarup ; Musiken af Kunzen. Skabningens Halleluja : Hymne : opført ved Hoﬀet i Fasten 1804 ; Ordene af Baggesen ; Musiken af Kunzen.

Titel | Title: Lovsang : opført ved Hoﬀet i Fasten 1804

Alternativ titel | Alternative title: Skabningens Halleluja.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : trykt hos N. Møller og Søn, [1804]

Fysiske størrelse | Physical extent: 20 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

(2)

(3)

(4)

V • /

L o v f a n g.

Opfort

v e d H o f f e t

i F a f t e n i 8 0 4 .

Ordene af Hr. Thaarup.

Mufik e n a f H r . K a p e l m e f l e r K u n z e n .

K i o b e n h a v n .

Trykt hos N. Moller og Son,

Hof- og Uniyeilitetiljogtrykkere,

(5)

'f myr

f¥

r

fZ, -/*

(6)

.LicSD«

Ut=£.*

' W ^"»8—T W^P? W-^iFT

' 1

•s—'ovprifer Jehovah 1 jublende Chor!

Lovprilér ham Himmelens Hære!

Al Jorden forkynde hans Ære!

Han ene er Herren, alvældig og flor.

Halleluja.

Herre! evig er din Vælde.

Verdner fvinde bort af Ælde,"

Sole Hukkes ud.

Ved dit Vink Naturen falder, Og dit Vink den atter kalder,

Allkaber! Gud.

A 3

(7)

4

Alvældige! din Skabnings Bryft En hellig Rædfel giennembæver,

Naar han fin fvage Roft Om dine Underværker hæver.

Svimlende han aander ud:

Ubegribelige Gud!

Hvis jeg i Jordens Skiod nedfænkte mig, Og kunde jeg med Lynets fnare Vinge Mig til den fidfte Soelkreds fvinge;

1 Mulm, i Lys, jeg folte dig.

Fra Jordens Svælg, fra Sole tordnes ud;

H e r e r G u d l

Åivældig, Evig, Ubegribelig!

Langt over Jorden, over Himles Hære;

Alfkaber! Herre! hvo kan fatte dig?

Hvad Navn kan værdigt til din Storhed være?

Selv bod du os miikundelig:

Vi fkulle Fader kalde dig!

(8)

f

/ . s

Udgyd o Haab! din Himmel i vort Bryft.

Vor hele Siel erkiendtlig Tillid være!

Stig hoit du Glædens Jubelroft!

Forkynd Jehovahs Godhed med hans Ære;

Du Fader! Stuvet bod at elfke dig, At være lykkelig..

Du kuer Stormens Vælde med din Arm, Dit Vink ærbddig Havets Bolge lyder, Tyranner rafe frem

i

vilden Harm;

De fynke hen i Stov, naar du det byder.

Et Folk fig flort ved Vold med Stolthed feer s Jehovah vil, og Folket er ei meer.

Jehovah bod: vord' Lys! og Lyfet blev.

Han vil; Vankundighedens Morke viger.

Han Overtroens Goglelys bortdrev.

See Kundlkabs klare Morgenrode: fliger.

I Lyfets Straaler Folket fryder fig;

Det, Lyfets Fader! prifer dig.

(9)

6

Du forte vore forfie Fædre frem Paa Kundfkabs Vei med Faderhier te J D i t v i f e F o r f y n s G i e f u l g t e d e m ; Du under Billeder dem Sandhed lærte."

Da deres Afkom gik med fikkre Fied, Du Morgenroden bod for Solen fvinde:

T h i f e n d t e d u d i n S o n t i l J o r d e n n e d , Og Verden faae det flore Lys oprinde^

Som Drom henfvunde liere hundred' Aar, End flraaler det med re en ufvækket Vælde.

Som Herrens Trone Sandhed evig ftaaer.

D en dræber intet Mulm, den fvækker ingen Ælde.

T i l l i e r n e F o l k d e n s L y s I k a l f o r e d e s u d , I det al Jorden fkal tilbede.

De fkulle fryde lig ved Jefu Bud

I Fuegos-Landets Kuld og Zarahs Hsde.

Thi flor, og reen og navnids Salighed Er deres Lon, fom Jefu Lærdom lyder«

(10)

1

1 Sielen Lys, i Hiertet Fred;

Og Taal i Modgang, den Alviisdom byder*

Ved Dyder adles Sielen meer og meer, Og naar den fidfte Time kommer, Naar Oiet brifter, Sielen feer

En Fader i Alverdens Dommer.

G u d ! d u d a n n e d * o s t i l G l æ d e >

Kaldte os til Salighed.

I din Skabnings Underkiæde Bleve vi et vigtigt Led,

Alles Hierter hæve figj Alles Læber prife dig.

Vi din Faderhuld erkiende Dybt i vor henrykte Siel.

Du os vil fra Himlen fende,"

Hvad fom tiener til vort Vel.

G u d ! d u f k a b e r V e l a f V e e ; Fader! Gud! din Villie Ikee l

(11)

s

I

Giv vor Siel i ViiscTom flige!

/ /

t

^{- '}

Luttre os til Hellighed!

ft

< v i ) > "V/l /\

T.

i) . : ;||ff At vi modnes til det Rige, Som du hiflet har beredt.

Der fra Lys til Lys vi gaaer I et evigt Jubelaar*

Alt det, fom aander, love Herren!

, • i li V) ri *: • Halleluja!

Min Siel! lov Herren!

Halleluja!

(12)

Skabningens Halleluja.

H y m n e .

Opfort v e d H o f f e t i F a f t e n i 8 0 4 ,

Ordene af Hr. Profeffor Baggefen.

M u f i k e n a f H r . K a p e l m e f t e r K u n z e n .

(13)

(14)

B ,yd , o Stov, i Lovfång net!

Lover Herren, alle Zoner, Lover

?

alle Nationer,

Lover Gud !

Prifer ham, denEene, Store, Prifer ham i fulde Chore,

Himmel, Jord og Hav!

Alt hvad aander, nynne, flamme

^%

Ham, fom tændte Lyfets Flamme, Ham, fom Aande gav!

Hoit i glade Jubel toner

Bryde Stovets Lovfang ud !

Alt det Skabtes Millioner

Toner i foreente Toner,

Toner Gud!

(15)

R e c i t.

Alt hyllet laae i Muelighedens Skiod;

I Nattens Svælg var Tomhed, Morke,. Dod Men giennem Evighedens Chaos lod

Dit Bliv!

Og Verdener fprang frem af Intets Skiod Til Lys og Liv.

Nylkabte Væsners Studfen rundt brod ud:

Halleluja! vi ere!

Halleluja! du er, du var, og du fkal være V o r G u d !

A r

i

a.

Fra Skovens fkyggefulde Lye

Seer vækket Liv hver Morgen nye I Mark og Eng din Herlighed fremgrye.

See! Fuglen froe, paa lette Vinger Sig op i Luftens Purpur fvinger,

Dens Lovfang dirrer hoit i gyldne Skye

(16)

1 3

Vidt flraaler voxende din lyfe Morgenrode — Og Duggens Blik, og Blomftrets Smiil, Og Vindens Vift, og Bækkens Iil

I yndig Kappen ftræber den imode.

Du ruller bort Naturens Slor,

D u torrer Duggens Graad, fom Jordens Anligt væder, Din Himmel fkiules ei, fom for —

See! Dagens lyfe Helt i fulde Glands fremtræder, Han favner fin rodmende Brud,

Og tryllet af Lyfets oplivende Glæder Den hele Natur bryder ud : Det er Gud !

Halleluja! vi ere!

Halleluja, du er! du var! og du fkal være

R e c i t.

C h o r

Vor Gud!

V.

(17)

1 4

D u e t .

Jeg horte Lærken flaae,

Og Rofen aabned fig, og Lovet bæved Jeg Morgenroden føae,

Og, vakt til Lyft, mit Hiertc hoit hæv ed — Men ene var jeg, og mit Br'yft

Fandt Savn i fin udeelte Lyft.

Jeg Rofer fandt paa min beflraalte Vei;

De rodmede; men de forftod mig ei.

Da faae du, Skaber! mine Taarer rinde i Og fee!

Du fendts mig den fmiiende Mandinde!

Jeg fank i Fryd ved Eegens Rod, Og raabte: Gud er god!

Jeg Lyfets Hære faae

Med Dagen i Triumph til Jorden fKmle - Jeg Solen feire faae,

Og Tanken tabte fig i Himles Himle —•

Men ene var jeg; og mit Bryft

Fandt Veemod i fin halve Lyfi

(18)

1 s

Jeg iilte lasngfelfuld hvert Træe imod;

Men intet Træe i Lunden mig forfiod.

Da faae du, Fader! Taaren i mit Gie;

Og fee!

Min anden Jeg kom frem bag Skovens Hoie —-

O! Gud er god! faa brod han ud

³

Jeg fvarte: god er Gud l

Jeg Oflens lyfe Purpur faae — Jeg lkued Dagens Helt fremgaae —

Men hvad er Morgenrodens Smiil*?

Men hvad er Solens Straalers Ild ? Hvad er du, fkionne Jord —

Hvad er du, hoie Himmel Mod Mandens Tankeblik ?

Imod Mandindens Smiil?

B e g g e .

O hvad er alle Herligheders Vrimmel Mod Flammen i vort Bryft?

Mod vore Hierters Lyft?

(19)

i6

C h o r.

O Kierlighed! vi ere!

0 Kierlighed! duer, du var, og du fkal være Vor Ly IH

V ^r »

C h o r.

Vi love dig, vi takke dig, o Gud!

1 Lyfets

Glands,

i Livets Hille Fryd;

Men og vi fee dit Vink og hore dine Bud I Nattens Mulm, og Skrækkens dove Lyd.

S o l o .

Din Throne morknes, Solen flyer Bag tykke Skyer —

Sig Dybets forte Kiempe hæver;

Og Jordens lynildflagne Grundvold bæver!

See! Dale fvulme! Hoie fynke ned!

Vildt flammer Ilden hen i Vandets Fied!

Igiennem vidt adfplit'tede Ruiner

I hoit opflagne Luer Stormen hviner!

(20)

1 7 Med Brag i Brag, og Skrald i Skrald,

I knufle Fieides Styrten, Klippers Fald, Med bange Dundrens hule Rædfelbulder

Din Tordenvogn igiennem Kimlen rulder —

C h o r.

Retfærdige, forfærdelige Gud!

Vi dybt i Stovet hore dine Bud.

R e c i t. & A r i o f o*

Selv naar fig alle Livets Engle fldule,

Naar Doden paa dit Vink fig reifer af fin Hule, I Morderflagets bange Nu

Vort knufte Hiertes fidfie Suk er Du.

Ja, Fader! felv i Dodens bange Nu Skal fra fit St5v vort Intet dig anraabe, Og Ormen i fit Muld med Tillid haabe, Du kommer den, fom Seraph felv, ihu.

D u e t .

Men, flore Dommer! du er evig god, Du gav vort Hierte Kierlighedens Vinge, Vi trygge dig vor Tillids Offer bringe, Du tager det med Velbehag imod.

B

(21)

j8

Da feer med milde Faderblikke ned, Naar barnlig froe vi Livets Bane vandre;

Du gav os her i Samfund med hverandre En Forfmag af Seraphers Salighed.

,7 :{ D

R e c i t.

O G u d !

Lad dine Hænders Gieming flettes ud!

L a d S t i e r n e r f a l d e , S o l e f v i n d e h e n t Og Morkets Afgrund a,abne fig igien!

Om Himmel, Jord, og Hav, og alt forgaaer#

Du, Evige den famme, du beftaaer!

I Alt, i Nattens 6de, fiem og nær.

D u e r !

Og Lys og Liv og Lyft er evig hvor du er,

C h o r.

O Himmel i vort Bryft!

O Kierlighed vj ere!

Halleluja! duer, du var

3

og du fkal være

Vor Lyft.

(22)

* 9

Hellig! Hellig! Hellig?

Fald hele Skabning ned!

Nedboi dig, Himmel! knæl, o Jord! tilbed l Lovet være den Evige! den Almægtige! deri

Alvife!

Lovetvære den Hellige! den Retfærdige! den Algode {

Halleluja! vor Skaber!

Vor Dommer!

Vor Fader!

Halleluja!

Digitaliseret af | Digitised by