Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s):
Titel | Title: Evangelisk-kristelig Psalmebog, til Brug ved
Kirke- og Huus-Andagt.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : trykt udi det Kongel. Vaisenhuses Bogtrykkerie og paa dets Forlag, 1803
Fysiske størrelse | Physical extent: VIII, 664 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
. t ' . ' * ^
»-
- ^
7'
.
-,
v k l KOK6kl.I6k SILI-IOIkK 1.-2.8 4 8°
1 1 04 0 8 02299 7
I
l
Evangelist- kristelig
Psalinebog,
t i l B r u g ' '
^ . 'r 1
ved
Kirke- og Huus-Andagt.
l
SerlgeS uindbimdea for 56 tz.
Wm!
K i o b e n h a v n > i 8 v z .
*
Trykt udi det Koagrl. Daisechuset. Bogtrykkeri«, vg paa dUL F«<a-,
af C a r l F rid . S c h u b a r t .
/ -
»
. ^
«
^ » 7
^ > e d kongelig allernaadigst Resolution a f rzde A p ril 1798 <r Daisrnhusct ene og allene forundt Forlagt«
Rettighed paa denne Evangelist« kristelige Psalmcbog, imod at Prisen t i l Udsalg paa Trykpapir ikke overgaser
Een S killin g for Arket.
I
i
tz
For er i n - r i n g .
^ 8 ed at samle, verlge og giennemsee disse Psatm er, have de M a n d , t i l hvilke A rb e j
det har va re t anbetroet, havt fo r V in e , Leels at holde sig paa det nsieste t i l de
A
. Forestillinger og Udtrykke- som indbefat
tes i S k riv te n selv, paa hvilken kristelig Troe er befaftet, deels at stemme det hele Foredrag t i l Opbyggelse; saa at K ie r
lighed og T illid t i l G ud og Chrrstum, forenet med virksom Brodcrkierlighed t i l alle M enneffer, samt F lid og Lyst ved P ligternes Udevelse, saavet i det alminde
lige L iv , som i K a ld og S ta n d , maatte indaandes, foreges og gieres takkelige
fo r
fo r enhver, som elsker Religion. T illig e har man bestrcrbt sig fo r at udbrede Lethed
og Tydelighed over det Hele. ^
N a a r gode Mennesker maae sinde Trost ! og Gla'de i deres A ndagt ved Psalmerne, og sand Kristendoms Aand under G uds Velsignelse maa derved forplantes a lt mere og mere hos menige M a n d , er H en
sigten opnaaet, i hvilken Arbeidet blev foretaget og fu ld fo rt. Herren give, at Fædrenelandet maa hoste F ru g t deraf t i l Scrdeligheds, t i l Ordens, t i l gavnlig V ir k somheds og uskromtet MenneskekierlighedS B eftrstning og Forfremmelse igiennem flere SlcegtSfolger.
i
.. -
2 "
VF V»
I n d h o l d.
s « - ^ Lov- og Takkepsalmer.
r. Guds Vwsen og Egenffabcr denUforanbrettge
de>» Alvidende
? >den AllestedSliar-srende den.Alvise
den Algode
^ den Alretfardige
2. Skabelsen . .
3. Forsynet - /
4« Forlosniiigen
ved
Zesum 5. Jesu Fodsel6. Jesu Lidelse og Dod
^ ^ Jesu Ord paa Korset ' 7. Jesu Opstandelse
8- ^esu Himmelfart
Jesu Rcqiering over hans Kirke
'v . Guds Aand og O rd Lyksalighed efter Doden
N o.
I -40.
16-20.
22-24.
2),26.
27.
2969.
40.
41-54. 5 ;-m . I I2.IZ5.
iz6.i4Z.
144.164.
157-164.
165-179.
180.186.
187-19Z.
194-201.
202-226.
Side
14.171-33 19,20 21,22
2Z 24'ZZ 53 34-45 46,91 92.109
11O.114
115.128 124.128 ,29.1)8 1Z9'142 143-147 147-151
152-169
B e d e -
Bedepsalmer^
R o.
1. Sand Kristendom 227-259.
2. Omvendelse, Troe og
Syndsforladelse 260.284.
3. Kicrlighed og T illid t il Gud 285.3-4.
4. Kierlighed t il os selv og
vor Naste - . 325.352.
Virksomhed - 325.
Aarvaagenhcd 326.
Pdmygyed 327-330.
Flid - 331.
Noisomhed 332-334.
Broderkieritghed 335-341.
Fred-lighed 342-348.
Borgersmd , 349.
Samvittighed 350-352.
5. Jesu Efterfolgelse 353-363.
6. Ordet og Bonnen 364-387.
7. Daaben og Nadveren 388-399.
Daabens P agt 388,389.
for Daaben 390,391.
efter Daaben 392.
for Altergangen 393.
ved Nadveren S94-397.
efter Nadveren 398,399.
8. Dsden, Opstandelsen
og Dommen 400-432.
Doden » 400-421.
Graven 422,423.
Opstandelsen 424.
Dommen 425-427.
Saligheden 428,430.
Side 170-192
193-213 214-243 243.261
243
245-247244 247
248,249 250-254 255-257 258
259.261 262-269 269-284 285-292
285
285,286 286
286
287.291 292
293-316 293-308
311,312 312
3'3,3^4 3>;,3>6 For-
- N o . S ide 9. Forben - '451-445. 517-527 iideVV almindelige 4ZL4Z4. 517-519
for Fædrenelandet 455. Z20
for Kongen 456,457. 521,522
r i z
»45
i Krigstid 4ZI-44I. 525-525 1 smitsom Syge 442. Z26 '
for Doende ^ 445. Z27
r6l
-47
T i d s p s a l m e r .
r. Aarsffifte - 444-452. 529-556 49 2. Vaar. og Hsstpsalmer 45Z'467. 557-548
-54 Vaaren - 455-456. Z57-Z4l
»57 Scrdetiden , 457« 542
Regn efter Torke 458. 542
t6i Sommeren 459,460.' Z4Z,544
69 efter rig H vft 461-465. 544-547
84 efter knap Host . 466. Z48
92 Vinterens Komme 467. 548
86
Z. Morgenpsalmer 468-492. Z49'56A 4. Aftenpsalmer 495412. Z7OZS7 ved Ugens Ende 511,512. Z86,Z8?
5. Bordpsalmer 5l5'5!9. 587-592
9r for M aaltidet 514-515. 588,589
efter M aaltidet 516-518. 589-591
ved B ryllu p 519. 592
16 6. Bryllupspsalmer ' 520-524. 592-595 08 for Brudevielsen 520-52,. 592,595
i r ^ efter Brudevielsen 525,524. 594,595
" Kaiechjsationspsalmer 525-551. Z95-597
»4 for Katechisationen 525.528. 595,596 16 «fter Katechisaiionen 5-9-551. 596,597
8. Kon-
N o. Side 8. Konfirmationspialmek - 552.557/ Z97-42S
- forKvnftrmationS.
Handlingen ' 5Z2>555. 397-599 efter Konfirmation-.
Handlingen 5)6,537. 399,420 9. Reformationspsalmer - 538-542. 421.42) 10. KirkevielseSpsalme. 545. 404 ^ n . Soepsalmcr 544.555. 405,41)
almindelige ^ 544,445. 405,40^
ved Udrejsen '546.' 407 ved Hjemkomst 547. 408 efter Uveir ^ 548. . 429 efter Tordenveik 549. ' 410
t i l Orlogs 552. 411 -
Morgensang 551. 411
Aftensang 552. 412
- Ligsang 555. 413
ir . FredSpsalme 554. 415 13. Efter Sygdom 55;. 414 14. For en Moder efter B a r.
nefodsel 556,)
15. VedenHuusfadersMreise 558.
16. VedenHunofadersHiem.
kom«! 559.
17. Bornepsalme 559. 562. 418
560. 419
556,557. 415^1
558. 417
Lov
Sid«
-599
V
Lov- og Takke-Psalmer.
>400 -42)
-4l)40L
I
416
i . Guds Basen og Egenskaber.
Mel. V i troe allesammrn paa en Gud.
I troe, Vi A lle troe paa G u d : Him«
len skabte han og Jorden. E n kier«
ng Fader er vor G ud; Mennesket hans S lc rg t er vorden. D a g lig t B ro d han os v il give, O s forsorge vel i Live; A ltid han i N od og Fare S ie l og Legem v il bevare. V i troe paa ham med Haab og M o d ; T h i han er mcegtig, v iis og god.
2. V i troe paa Sonnen Iesum C b rist, G uds eenbaarne S o n , vor Herre, P a a V e r- dens Frelser, Iesum C h rift, Herren t il G ud Faders LEre. H a n et Menneske er vorden, K orsftcft, dod, og lagt i Jorden: M en han lever vor Forsoner; Hos G uds hoire Haand hall troner. D e rfra han kommer vcrldelig, N a a r han stal domme Jorderig.
z. V i troe og paa den H e llig A a n d , S e n d t fra Faderen og Sonnen. Den Sand-
heds, K ra fte n s , Trostens Aand Hcever os t i l G ud i Bonnen. T h r ifti R ige han ud«
breder, O s t il B o d og B edring leder, O s
A i Troen
r Troen han bekrcrfter, O g i Haab om Liv herefter: A t v i gaae ind t i l Fryd og Fred, S o m evig, evig varer ved.
lens Herligheder. F or S yndres S kyld han Doden leed, Korsfceftet som Misvcrder.
4. H a n bar os Livets V e i bered, Den Hellige den Rene: V o r V e i t il Liv og S a - ' lighed E r Jesus, Jesus eene.
5. O g end engang fra Himlene S k a lIe - sus C h rtft nedstige, Fremkalde 06 a f Gra^
vene, O g domme Jorderige.
6. V o r t H aab, vor Kierliqbed, p o r.
^ - - - - - - ' '
efter Jesu Lcere, Og synge: Fader, S o n og Aand Skee P r iis og T ak og LEre l
Mkl. Alcneste Gnd i Himmerig. ^ Mel. Jeg veed et evigt Himmerig.
2 . Nltnoegtige, algode G ud! D u var og er og bliver! A lt skabtes ved d itA lm a g ts -V u d , D in Aande a lt opliver.
2. F or hver din Skabning sorger du, Og ingen du forlader; M e n os isoer du kon: ibn, M isundelige Fader!
z. D in elstelige S o n konr ned F ra H im -
Z . M e n e G ud i H im m e rig , S k a l Lov og P r iis tilhore. H a il stabte A lt saa viselig, T i l Held ban A lt v il fore. T i l sl-ndig Jo rd
han
ban sendte Fred, M ed Velbehag han stuer ned T i l lwer, som ham v il tcekkes.
/ 2. G u d ! du gav selv dig Faders N avnl:
S o m B e r n v i dig tilbede; V i finde Tryghed i din F a v n ; D u horer naar v i bede. D in Vcelde uindstromket er, A l t hvad du byder, er see! det steer! V e l os fo r saadan H e rre ! ld, z. O Jesu! G uds eenbaarne S o n , T i l
Held for os udkaaret, D u kom t i l A dam s )g faldne K io n , Blevst hadet, spottet, saaret.
m, O ! vor Forsoner, sendt fra G u d , A n n a m vor B o n , og frie os ud F ra hvad os kan in- sordcerve!
LN 4 O H e llig A and! det er d it Vcerk, A t Sandheds Lys v i finde. I K a m p du en gier den S vage stccrk, A t han kan S e ie r
>a- vinde. F or os ved Troe og Kierlighed T i l M aalet fre m , t i l S alighed, B o n h o r, bom le- hor os. Am en!
a-
Mrl. V i takke dig, s Gud vor Fader kiere.
? j
4 . B i
takke d ig ,o
G u d ! vor kiere Fader!^ S o m os saa meget G odt tilfiyde lader; A l t r.i bvad du g io r, er os t i l G a vn og Baade.
" Tak stee din Naade.
^ 2. V i takke ogsaa dig, G uds S o n , vor Herre! A t du os stienkede din blide Lccre-
S a a kierlig du udslettede vor B ro d e , For os du dode;
>§ Z - O ! G uds og Jesu Aand dig T a k v i lig e , A t du ledsager os t i l Sandheds R ige,
§ A r S g
4 Lov« og Takke«Psalmer.
O g trsster b s , og glor os altid rede, A t troe og bede!
4. D ig Fader, S o n og Aand al P r iis tilh o re r, D u skabte A l t , og A lt t il Held
Du fo re r! T h i synge v i med Gloede allesaM m en: Lov skee dig! Amen.
Mel. <v store Gud! vt love dig.
§ . 2 store G n d ! v i love d ig , Algode G u d ! v i takke dig
2. H vo er som du i H erlighed; H vo er som du fra Evighed;
z. D i t N a v n lovsynqe Cherubim ! D it N a v n lovsynge S e ra p h im !
4. O g satiggiorte Mennesker Istemme med dln Engle'Hcrr: H e llig est du vor Gud!
H e llig est du vor G u d ! H e llig est du vor G u d r Ie h o v a , Zebaoth!
5. D m P r iis fra H im lens hsie Chok GLenlyder paa den hele Jord.
6. Propheterne kundgiorde d ig , Apost lerne forkyndte d ig , O g M artyrskaren prb
ste dig I Dodens S tu n d hoitidelig.
7. S a a priser dig din Kristenhed, O G u d ! i T id og Evighed.
8. D ig Fader, dig, den sande G ud,
Og
S s n n e n , som fra dig gik ud.9. O g din den gode H e llig A a n d , S o n i
fam ler os ved Troens B aand. «
i o. D u G uds Cenbaarne Jesu Christ! ^ A l Sandheds Lcrrer var du vist.
n . D u
Guds V«sen og Egenstaber. 5 y,. r i . D u bragte Jorden Lys og Fred,
Og
^ gav os Haab om Salighed.
... 12. N u loft fra Dodeligheds B a a n d ,
^ D u sidder hos G uds herre Haand.
«!i. atter stal vi stue dig, En uu' Dommer over Jorderig.
14. O bielp os! hielp os! vcer vor T r o f t , O s som du selv har d y rt fo rlo ft!
rz . Lys fo r os ved d it Sandheds O r d ! yde O g led os frem i dine S p o r !
16.
Velsign os her til Liv og Siel,
G iv> ek os i Himlen Arv og Deel!
17.
Velsign din ganste Kristenhed,
O g)it alle Jordens Slcrgter med!
r 8- A t Sandhed, Fred og R e t og T ro e me M a a boe, saavidt som S lcrgter boe.
rd! 19- O g a lle , alle tiene d ig , Forstandig
>or og eendrcrgtelig.
2o. O ! store G u d ! v i love dig! Algode jok G u d ! v i takke dig!
, ?-r. H vo er som du i Herlighed! H vo er -si. som du fra Evighed!
»ri« , 2 2 . T i l dig, t i l dig staaer al vor Lid F ra nu og in d til evig L id .
L) _ 2 z . O r hor vor S a n g ! Lonher v o rt R a a b ! O g ftyrk vor S ie l i Troe og H a a b !
ld,
Mel- A f HHiheden oprunden er.6 . ^ ju d s P r iis forkynde H im lm e , H v o r ., Strernehceres Tusinde Hans A lm a g ts Roes
st udbrede. H ans Tempel er det vide R u m ,
' A z N a tm
N a tu re n er hans H elligdom , A l Verden ham tilbede! K om m er, kommer, hver sig boie F o r den H o ie , Ogbekiende: Herrens M a g t er uden Ende.
2. E n D ag den anden Budskab boer:
H oipriselig Alherren er I alle Verdners R iger. Den samme store Tidende O m G u d , vor G u d , den Herlige E n N s it den anden siger. A ltin g , A ltin g , oskanlccre:
G u d erHerre! G ud er Fader! A llesH erre, A lle s Fader.
z. End lod du ved d it O rd og B u d , Tak vcrre dig, al Naadens G u d ' E tfto rre L y s oprinde. Hvad i din skionne Verden her V o r t svage Die dunkelt seer, V i der opklaret finde. Herre.' Fader! lad d in L E re A ltid vcere O s fo r D ie , T i l v i see dig i det Hoie.
Mel- A f Helheden oprunden er. '« 7 » ^ u d ! H erre' hvo kan fatte d ig t A l- >
herlige! hvo ligner d ig ; I Aanders store j R ig e ? D en hele Verden raaber u d , A t dn ! er H erren, ene G u d , Fuldkommen uden Lige. E vig, mcrgtig, stor og herlig, V iis og kierlig; D ig bor 2Ere, Ene Lov og P r i i s og LEre.
2. D u er, du var a f Evighed; O g bliver evig, evig ved'Alvcrldig at regiere. grere. D nn u : boder:Verdener fremstaae! D u byder: Ver« < S dener forgaae; T h i du, kun du, er Herre- « Jorden, H im le n , a lt dig priser, O g os
viser
»en
-rs
»ni en
:e:
viser, G u d ! din S tyrke. D y b t i. S te v e t vi dig d»rkc.
UL z. D in Storhed er u fa tte lig , E t Gud-
" b . doms Lys omgiver dig, D et intet Die taa- ler. Dog er du virksom allesteds, O g s«)' rer Verdners vide K reds, S o m Tanken selv ei maaler. Skaber! H erre! hvo ud
grunder Dine U nder? Dem v i spore I det S m a a e , som i det S tore. . ^ .
4- Hvad vare v i foruden d ig t D in V its - -e, dom aabenbarer sig I H im len og pan I o r -
. den; O g stedse fta l du blive ved, A t styre i i l d it Diemed, Den hele Skabnings Orden.
Medgang, M odgang, a lt du sender; T h i du kiender, A ltin g ireie, N a t er M iddag
fo r d it Die.
. . 5- O G u d ! du er Algodheds G u d , D u le« stedse deler Glceder ud Med runde Fader-
hccnder. I Morgenrodens blide S m i il , I N attens D u g , i Solens I l d , D u L iv I- og Fryd nedsender. Enge, Skove, B ie r- ge, D a le , U ndig male Godheds Under.
A lt d it Voerk er Godbeds Under.
. 6 . S a a prise hver med beltig F ry d , M ed H o itid s S a n g og Iu b e lly d , H a m , alle H errers H e rre ! Seer Jordens Skten- hed, H im lens P r a g t ! Seer ber hans V i s - n' ^vm, Godbed, M a g t! O ! seer hans G ud-
v M u s l>Ere! S ku e r! foler! fryder eder!
x- v g tilbeder H a m vor Fader! H a m ved-Ie- iu m C h rift vor Fader!
er et iv
ee
»u ir is
»g
>
Mkl. Enhver som trser og bliver d§bt.
8 .( ? ) u d s S oel oprinder! hvilken P r a g t/ . P a a nye N a tu re n lever: T i l d ig , hvis ,
Haand har a lt fre m b ra g t, M in hele S ie l sig hccver. O g H iertet henrykt bryder u d : Skabningen saa stivn, o G u d ! Hvad maa du selv da vcrre i
2. Jeg i N aturen stor dig seer, O g stor i Naadens Rige. A lt finder Sielen meer og meer Hvad O rd ei kan udsige. B und- lvse D yb a f Kierlighed! S o m Engle selv maa svimle ved, D ig ingen Skabning fatter.
z. Ufattelige G u d ! t i l dig S ig S ie l og H ierte Hcrver, H ve rt Knce i Andagt boie sig! D ig prife A l t hvad lever! H aleluja!
vo r G ud er stor! B r y d ud i Lov, forlvste J o r d ! Tilbed vor fcclleds Fader.
Mes. N u kom her Lud fra Engle-Lhor.
9 * h a le lu ja ! vor G ud er stor, H ans M a g t er uden Ende! I a lt, hvad vines paa vor J o rd , H ans V in k , hans K r a ft . v i tiende; O g Firmamentets Stiernehcrr O s V id n e boer: G uds M a g t er uden Ende.
2. T i l dig, o G ud ' os H im lens P ra g t O g JordensSkionhed leder; D in V iis d o m og din Skaberm agt T i l A ltin g sig udbreder- P a a A l t d it Guddoms Prceg er f a t , V ed D a g , ved N a t M in S ie l dit N a v n tilbeder.
z. K u n lid t a f hvad din Haand har g io rt, M i t svage S y n erkiender; M en det-
te
te lidet, o hvor s to rt!.H v o r det m in A n dagt tccnder! Jeg studser— raaber henrykt
t,.
ud: " D ig seer jeg, G u d ! Hvorhen jeg is Hiet vender?'et 4'. O g som du Vcrldens Herre e r, S a a ): er du Naadens Fader; T h i lad end Trceng- id sel mode her, P a a dig jeg mig forlader..
F or V o ld og List ei frygter jeg, V i l du det
>r ei, D a intet O n d t m ig stader,
er 5. H aleluja! vor G u d er stor. H ans d- N a v n v il v i bekiende. H an stabte H im len 1a og vor J o rd , V i kun t i l ham os vende.
O m Jo rd og H im m el end forgaaer, H ans g Rrge staaer, Hans M a g t er uden Ende.
le
l! eden. M it Varn frygt den sande Gud.
^ 1 0 . M ristne! synger hoit i C h o r: G u d , vor G ud er evig stor, H e llig , mccgtig,
og v iis , H a m tilhorer Lov og P r iis . V r med Fryd istemme d a : H a n er stor Ha- s lelura! A lle H nnle svare: J a !
M tl- A f ^-jheden oprunden er.
r e.
lt u d
H » 8 ovsnnger G ud den H erlige, S o m Verdners H crr fremvinkede: De vidne om hans LEre! S t o r er den Herres Majeftcet!
I
Vdmyghed bor Mennestet H a m daglig P r iis frembcere. A lle , A l le , vcrrer rede A t tilbede G ud den H o ie , A lle s Kncr fo r ham sia boie!2.
Hoit
over H im les H im le staaer D mA 5 T ro -
is ' Lov, og Takke-Psa?mer. i T ro n e , G u d ! og ci forgaacr, O m a ltd e tl^
Skabte falder. A l t , A l t dit Scepter ly d e j!
maae, O g fodes, leve, dse, opstaae, ^ N a a r du almcrgtig kalder. G o d te r, Her- ^ rer hvad du byder. Skionbed pryder >
H im le n , Jorden. A l t er V iis d o m , P ra g t og O rd e n .
z. D u var og er, og bliver ved. D i t ^ V asen ikke T id og S te d , O g ingen Grccnd- ! fe tiender. Dog er du alle lige ncer; V ed dig jeg lever, rores, er, H ver Skiebne du m ig sender. Lad mig stedse agte nsie, A t d it'D ie Seer m it H ie rte , Kiender al m in F ryd og Sm erte.
4. Alqodheds G u d ! din Kierlighed T i l z a lt det Skabte strommer ned, O g Liv og ! Held udbreder. Den standser intet Dieblik, ! A l t hvad fom Livet a f dig sik, S ig i sit ! V asen glccder. A ld rig , Fader! v i det
glemme, M e n vor Stem m e H o it stal klin- ; ge, D ig , Algode .' Lov at bringe.
i
5. Lovsyng din S kaber, o N a t u r ' Lov-
syng, lovsyng hver K re a tu r' H v e rt Kncr I fo r ham stg boie. I hvert a f Skabnings,
kiedens Led Iehovas M a g t og Kierlighed Fremstinner fo r vo rt Die. Kom nrer, kom- urer, borer eder O g tilbeder! E vig vare H a m , vor G u d , Lov, P r iis o g 2 E r e !
Mel. Lover den Herre, den mregrigeRonge med ILre.
H erren, den S t a r t e , den Gode,
et de k,
r- er
d-
d u
t
ll
t t
»»»
Gode, den V is e ' K om m er Forlofte! og lad os med Psalmer ham prise! HD or er en G u d , H e llig og ftor som vor G u d t A lt hvad har Aande ham prise!
2. Lovsynger H erren, som nnderfuldt vilde os smykke: Sundhed han giver, og V e lm a g t, og Glccder og Lykke. T ru e r end N o d , T ru e r end Fare o g D o d : Dog v il os Herren betrygge.
z. Lovsynger H erren! Velsignelse kom fra det H ole, K o m t i l v o rt A rbeid, og ftvrkede os i vor More. Snnligen kan
^ v ^ te s i S ta d og i Land Forsynets vaa- gendeKre.
4 - Lovsynger H erren, som styrer og ord
ner og leder, S o m os det Gode endog a f vet Onde bereder! H im m e l og J o rd R aa-
!A - "Vor Skaber er ftor!" Alting hans LEre udbreder.
Lovsynger H erren, I Mennester alle rulammen! H im le ham prise; men ogsaa N " t E e s vor Stm nm en- Herren er p u d ! Elng v i prise vor G u d ! A l t hvad har L w , svare: A m en!
Enhver som troer og bliver d^bt.
lZ . Ufattelig
fo r Mennefter E r du N a tu - rens H e rre ! U fattelig fo r Engles' Hccr E r ,^ A o v a ^ln L E re ! D u bod og Verdner vocl.
^ S , Og
Aanderbleve
paa d it B u d , duve ved a t vcere.H
»
rs
tii
2. D y b t beier Engelen sig ned, O g Yd- myg dig tilbeder; A l Verden fuld a f Her- lighed, D in Majestcet udbreder, M e n in gen, ingen fatter d ig ; T h i du er G ud, dig selv
kun lig I alle Evigheder. -
z. D y b t, dybt i S to v e t ogsaa v i O s ' Hcevende nedbsie; I Jesu N a v n tilbede v i
D ig , evig, evig Hoie. O ' fra din H im mels Herlighed See altid t i l os S vage ned, M ed naadigt Fader-Die.
M rl. Enhver som troer og bliver d-bt.
1 4 . N o r G ud er evig, v iis og fto r, Og mcegtig uden Lige! S a a vidner H im m e l, H a v og J o rd , O g a l N aturens R ig e ! J a ! hver en Rose i M a rk og S k o v , I H a v og L u ft, hans Storheds Lov H eitidelig bebu
der.
2. H ist Dagens S o e l faa varm og blid F ra D ft t i l Vest sig ffynder. D e ll ordner stadig A arets T id , O g Frugtbarhed fo r
kynder. Den klceder skiont vor ne gne Jo rd , Og fryder bver som paa den boer. O ! sior er Solens S k a b e r!
z. J a N a tte n selv, den stille N a t , O M Herrens A lm a g t m inder; D a M aanen paa sin B a n e sat, B la n d t E tte rn e rs Hcer oprinder. H vo faae din P r a g t, o G u d ! hvo saae D e t stiernefulde Him m elblaae, Og folte ei din S to rh e d ?
4. T i l hvilket majestcrtist S y n Freuu kalder
tw w,
og
>U' lid
»cr dr- rd, tor
ten oer rd!
»e, lw
kalder os din Torden, N a a r rcrdsomstisn- ne Lyn paa LynForknnde dig fo r Jorden i D a tcenker S te v e ts crdle S s n : D in Rest, o store G u d ! er stie n , S e lv naar den Skrcek udbreder!
5. D ig , Herre! priser Ild e n s M a g t, O g S torm ens heie Susen, O g Jordens yndefulde P r a g t, O g Bolgens hule B r u
sen. J a bele Verden stemmer t D en samme Hoitidssang som v i : " S t o r er N a
turens H e rre !"
Mel. ikkun lader Herren raade.
IH .^ D k is n er den Jo rd som v i betra.de, O g stion er H im le n , den v i see, D og stal de crldes, som et Kloede, O g alting celdes stal som de. K u n H im lens, Jordens S kaber, G u d , H an celdes e i; th i han er Gud.
2. See! S olen stiger frem og daler, See! Dage komme, Dage gaae. D e stionne Blom ster V aaren m aler, D e fa l
me, visne hen, forgaae. A l t hvirvles i O m verlinger; M en evig G ud dm samme er- g. J a G u d ! du v a r, du er den samme.
D u bliver uforanderlig; T h i stal det H aab ei staae t il Skam m e, S o m jeg grundscrftet har paa dig. D u signe kan, og signe v il, H a r evig M a g t og 2yft dertil.
^ . 4 S a a svinde kun al jordist Gloede' S a a sbige kun hvert jordist H e ld ! N a a r
V e -
Vem ods T a a re r H ie t vcede, D a troster ^ stadigt Haab nnn S ie l. P a a G u d jeg ' ^ tr y g t forlader m ig , O g han er uforanderlig- '
l Mes. Ale»»e til dig. Herre Jesu Lhrist. ? j
1S ' I ^ > .9 ?aar S tie rn e rs Hcer udbreder sig; , F o r m it h e n ry k te s ie , D a hores^Tanken,?
Gud', t i l dig, S o m troner i det Hoie. I D m den uendelige M a g t H a r dette store A lt fre m b ra g t; O g naar du v i l , o store G u d !. ! D u ved dit B u d F ra I n t e t kalder Livet ud-; i 2. O Herre! du Alm crgtige! D u Livets j ^ but de Fader! D u signer A l t det Levende,
P a a dig jeg mig forlader; T h i fra det f o r - - <
ste H ie b lik, D a jeg t i l L iv , t il Held frem- s' g ik, H ver T im e som jeg lever ber, Beteg
net er M ed idel nye Velgierninger. l z. O g naar jeg stuer H av og J o rd , O g s . H im lens bvalte B u e , D a seer jeg a t din t « M c lg t er stor, A t aldrig jeg bor grue-
M ig ingen Fare kommer p a a , S o m ved d it V in k jo standse maa; O g naar det med d it R and bestaaer, D in
Haand
form aner, A t stabe V in te r om ril V a a r.4. Hvad N o d mig da kan komme t i l , T i l dig v il jeg m ig vende. Jeg veed du
baade kan og v il M ig H ielp og Redning sende. H vad du ei bygger det forgaaer, Hvadduvelstqner, detkstaaer. O ! stienk os din Velsignelse, Almecgtigel D u som beherster Hiinlene-
M ,l.
Mcl. Rom Gud Skaber, o Hellig Aand.
I / . - A v o r est du, G u d , forfærdelig ! H vo kan, hvo tan beftaae fo r dig L D i t L y n , din Torden i sin P r a g t, D m S to r m fo r
kynder os din M a g t.
2. N a a r du din Vcrlde lader see, D a bcrve Jordens M crgtige; S aasnart du vin
ker kastes om A l Ondstabs M a g t og Her- redom.
z- Ustyldigheden staaer du b f/ O g gior den fra sin Trcrngsel fri. Den sticrlver ei fo r K o ld og S v ig , S o m troer og haaber
fast paa dig.
4- T h i v il v i have vel i A g t, O store G u d ! din Enem agt; O g lyde hvad d it O rd
os bod, O g troe paa dig i Liv og D od.
Mel. Vor Gud han er saa fast en Borg.
s
n e- d»d
/ a -»
k r
steer, o G u d ! som du det v il, D ir B u d maa alting lude, H v o r er den M a g t, det Vcrsen t i l , D e r kan din Vcrlde bryde L D u ryster ned som L e v , D u veirer bort som S t o v , Enyver som Modstand siler, O g sig form afte te r , A t trodse paa sin S tyrke.
. 2. I M crgtige! vor G u d er n c rr, D en store Overherre! O ! vidner det I Menne- 'ker, O g giver Herren 2E re ! H a n horer
Alles R a a b , H a n er Fortrcrngtes Haab O G u d ! m in G ud', paa dig V i l jeg fo r
lade m ig , I a lt hvad m ig stal hcrndes- z. D u
l6 Lov> og ^akke«Psalmer.
- z. D u kiender hvad som gavner m ig,
Tt Og
det bu vist nlig giver; T h i fryg ter jegFri
e iV o ld , ei S v ig , M e n fast i Haabet vli-
ver; G ud du er M agtens G u d , A f N e d evi du redder ud. T ry g er jeg i din F a vn , J r Lov stee d it store N a v n ! Lov, P r iis og Hi
LEre, A m en! vi
Mkl- Jeg beder dig, min Herre og Gud.
I Y . O G n d ! d it V asens M a jcsm t E r ' uden M a a l og Ende. H vo kan din Stor« A hed fatte ret? H vo ret din Vcclde tiende i A D u er og var a f Evighed, O g evig ffa l du O blive; O g ingen, ingen S kabning veed, T
D i t Vcrsen at beskrive. D
2. J a , ingen, ingen S kabning er, ") S o m fatter dig, o H erre! M en dine vist
G ierninger Forkynde yo it din 2Ere. Hvor- A ben, t i l H im m el eller J o rd , V i S u n og L Tanke vende, D in Guddoms tydelige S p o r U
V i allevegne tiende. - K
z. Den vidtudftrakte H im m els P r a g t, ^ D in Herlighed afmaler. Den om jm store >
Skabers M a g t Hoitideligen taler. D u U kaldte S o e l og M a a m frem , O g a lle S tic r-
nebcrre; D in K r a ft endnu opholder dem: U
Alm æ gtig maa du vcrre- ',
4. V o r Jo rd er a f din Godhed fu ld , *7 D in S oel N aturen fryd e r; D in milde Regu ^ i dode M u ld S in Frugtbarhed nedgyder- A
M ed K o rn vor M a rk velsignet er, O ll T rcrct
T in e t F rugter boerer, O g D y r og F iff og Fuglehoer O s gtoeder, gavner, noerer.
5. J a r du er vits og god og stor, D u evig, M g H oie! S a a vidner H im le n , saa din Jord F o r vo rt henrnkte D ie ; T h i skat vo rt Hierte idelig D ig elste, dig tilbede, I a lt vi kiende, fole dig, V o r T re st, v o rt Haab, vor Gtccde l
Mel. Den pr<rgtig'Soel,fsm hel« Verden glarder.
2 0 . T t o r er du G u d ! utalte Engles Hoere Forkynde helt din Guddoms M a a t og 2Ere.
O ; du, som o ve rH im le sH im le boer! See Tordners B r a g , og Vaarens blide Unde, Dg N a tte n s M u lm og Solens G lands for- kynde, A t du er stor.
^ 2 . God er du, G u d ! og hineEnglehoere, Dg vi fomProeg a f dig i S te ve t boere, O g Drmen skabtes ttl Lyksalighed; V a a r, S o m - U r , H e lt, fo r os din Godhed vise, S e lv A m terfrost og H virvelstorm maa prise D in Uterlighed.
° ,Z. N a a r du t t l D om s v il hele S lcrgter M e , O g Jorden skicelver, stolte Stceder M e , Jeg fter din M a g t og boever tavs fo r D u byder F r e d o g Skabningen sig
^ d e r , A t du , hvis M a g t al Skabningen
" 0'Yder, E r S te ve ts V e n .
4. H v i ftulde da »nit svage H ierte grue, W overalt jo kan din Godbed stue, O g at-
K, aldrta d m skat ttertes ud. O m I l d
Lov, og Takke' Psalmer.
pg V cw d a l Jordens Kreds omspendte,
M e d H aab og Troe jeg dog m it Die vendte <
L i l D i g , m in G u d ! !
5. C i DodensSkroek, ei G ravens ffumte Skygger Forftrrde m ig : din Godbed mig
betrygger; Jeg vandrer glad mod Evigheden <
hen. F rim odig seer jeg D oven, naar den ^ kommer, Frim odig jeg fremftaaer fo r dig, j m in D o m m e r! M in G u d m i n V e n r »
Mcs. N u vel an! vcrr frist tilmode.
2 1 . E v ig priset og ophoiet V crre H erren, Ie h o v a ! Engleffaren, dybt nedboiet, S yn -
tser bam : H a le lu ja ; Ogsaa v i bans Meru m ile r Prise ham i S ts v e t her, Synge bam, vor gode Fader, H a m som aldrig os forlader.
2. H a n , som har grundftestet Jorden;
H a n , som bredte H im len ud; H a n , soul r en evig Orden Holder A l t ved A lm agts B u d . H an, som var fra Evighed; Han, som bliver evig ved; K u n paa bam vort H aab vi bygge; K u n ved bam vi ere trngge.
z. S ee, den Hungrige ban giver, Son>
en Fader, dagligt B ro d ; Den Uskyldige udriver H a n fra Lrcrngsel, V o ld og Nod.
H os vor G ud er R e t og D o m , Ondskabs A nlcrg ftyrtes om. I n t e t , intet kan os fcrlde: H vo kan ftaae mod Herrens Vcclve -
4. G ud, vor G ud os ei forlader, A ld rig , aldrig svigter ban. H a n vor Hersker, ^han vor Fader. H vo er stor og god som ban
H er
d ei dl
8
D
ski DI
Hersig er bans V a re tc rg t, Lig? stor f r g Slcegt t i l S lcrg t. P rise r hanr med hellig J v e r, H a m som v a r, oger, og bliver.
M rl. vreven din afvend, Herre Gud af V?aad«.
2 2 . A lvid e n d e ! d it D ie m ig ransager, Hver lonlig D r iv t, hver Tanke du opdager;
E i noget Dnste i m it B ry s t sig rerer, F o r du det borer.
2. D u folger m ig paa aste mine V e ie , Og du er bos m ig ved m it stille Leie; E n
hver m in Daad, som tid t er ond, desvcrrre, Seer du, o H erre!
du tilstcede, D e r er d it Soede.
4. O g foer jeg ned t i l Havets dybe H n- D a er du der; forgieves jeg mig ffiu le r.
^nd gik jeg did, hvor Morgensoel oprinder, der mig finder.
^ 5. O g kunde jeg mig ind i N a tte n fvobe, Ken skulde mig som Middaqslnset robe; T b i S vrket selv fo r dig, N aturens S kaber!
Morkbed taber.
Lad denne Tanke mig t i l V iis d o m s^kke, Lad den fra syndig I d og Daad m ig -ecrkke; M i t hele L iv , ethvert m it S k rid t S v e rre D ig , G u d ! tilS S re .
O g glider jeg, lad m ia dog ikke falde;
E^u hoxss dttn. som dia o «
O g strider jeg, er du i Kam pens Hede Med K r a f t tilstede.
*
Lader vor udi Himmerig.
2 Z . Alvidende! du stuer alt, H v e rt S te v , hver S tie rn e du har ta lt ; I Verden intet foregaaer, D u seer jo , hvad i og hvor!
og naar t E t S k iu l fo r dig ei M srke t har, F o r dig er N a t fom Dagen klar.
2. N u R ig e r reife sig og staae, N u R i' ger rokkes og forgaae, N u Tognets O rm e visne hen, O g nu de myldre frem igien:
S a a stort, saa lidet I n t e t er, A t jo dit O le A ltin g feer.
z. S a a seer du og, o G u d ! t i l mig, E t' hvert m it S k rid t er kiendt a f dig; D en stiul' te Tanke i m in S ie l, D en feer du grant, og seer den deel. D u mcrrker hver m in S org, m in F ry d , D u veier hver m in F e il, min D yd.
4. O ! den Forvisning i m it S in d S ka l , dybt og dybt sig prente in d , O g den stal
minde kraftelig, N a a r T a n t og Lyster fri- ste mig. M in G u d , m in D om m er er mig noer, O g han, han al m in V a n d e l seer.
M tl- Den prsgtig' S oel, fom hele Jorden glcrdtr.
2 4 . A o r dig, o G u d ! ei Skjulested jeg fiN' der. D>u Tanken feer, fo r den i mig op?
rin d e r, D u stuer klart a lt ondt og godt r den;
den; M e n og dn seer hvert Uheld, som m ig hcrnder, O g horer grant hvert S u k , som leg opsender T i l Himmelen.
2. O Herrer giv jeg meer og mere tcerer, A t a lt hvad S ie le n tomter og begierer.
H vert O rd , hver Daad, du alting, a ltin g veed. O ! aldrig skal mig Synden da fo r
nedre, O g stadig stg gaaer frem og vorder bedre, O g doer i Fred.
z. O m jeg m ig seer fo rla d t, forskudt a f alle, J a gaaer jeg ned i Dsdens morke D a le, M i t H ierte da stal fole denne T r s f t : A t du mig seer, og at, naar in te t K re Fomem- Mer mig, da kan, da v il du hore M i t H ie r
tes Rost.
Mel. Enhver som troer og bliver V§br.
H unles H im le troner G u d , A k Verdens G ud og Herrer D e r lyde Englene hans B u d , O g vidne om hans 2E re; M e n M r a stuer Herren ned^T il os med Faders
2. O Tanker du er trostelig I Livets nwrke D age: Jeg veed, m in G ud er noer
v il! ' ' '
hvs m ig ; T h i v il jeg ei forsage. H v o r stor Mm N od og K utttm er er, Jeg oengstes e i, m i G ud er noer; H a n kan, han v il m ig hlelpe.
Z. M in T illid ei forgieves er, G ud hs-
^er,naar jeg beder, H a n styrker mig i F ri- nelser, H a n m ig t i l Dyden leder. N a a r
ftg det Gode gierne v il, O g jeg afmcegtig ! er dertil, D a giver han m ig K rcrfter. i
4. Noer er m in G n d , og huld han seer, N a a r jeg det Gode fremmer ; O g glenunes det a f Mennesker, M in G ud det ikke glem
mer. G aner det end ikke frem med H eld/
S a a finder Tanken i m in S ie l D og Naade j
fo r hans Die. .. 1
5. O G u d ! din lyse Herlighed O pfylder H im le n s R ig e r; M e n og din K r a f t , din
M istunhed T il.J o rd e n s B o r n mdftiger. ! D u H erre! du R etftrrdiqe, D u Allefteds- , ncervcerende, D u er m it Haab, m in T illid .
Mel. Vor Gnd han er saa fast er Lorg. j
2 6 . A n Allestedsnoervcrrende! Din ^
HaanV i A l t v i kiende; I S t o r t og S m a a t ^ v i grant dig see, Hvorhen v i H ie t vende. ' D n styrer a ltin g vel F o r Legem og fo r S ie l;
D u er i F ryd og N od, D u er i L iv og Dod, H o s hver med K r a ft tilstade.
2. O H eld! som Tanken overgaaer, A t
du er med os, H e rre ! A t haarde og at bli- , de K a a r, D in V iis d o m s G aver ere. D u
v i l vortsande G a v n ; T h i prise v i d ttN a v n . H is t stal v i klarltg see, A t hver din Styrelse
V a r Mistunhed og V iisd o m .
z. G iv a t paa hver m in I d og D aad, Jeg stedse agter note; T h i og m it H i el-tes stmtte R aad S ta a e r aabent fo r d it L>ie.
K e n Tanke lede m ig , T i l ret a t lyde digt >
Jeg
I Jeg her da vandrer saa, A t hist jeg kan be-
Mel. Vor Gud han er saa fast en Borg. .
din V e r, J o meer jeg den vegrunder. D u e r uendelig: H vo kan begribe d ig t H v o r er en Ledetraad T i l d it det stiulte R aad Z S o m Engle selv ei fatte.
2. Forunderlig du hvcekvede D in stors Him m elbue; V o r t D ie med Henrykkelse D e r S olens Lys kan stue. I Orden styres der U talte S tie rn e rs Hcrr. D u er ufat»
telig; G u d ! jeg tilbeder dig! Je g stuer og
tltbeder. -
rrang F or den, som dig tilbeder; O g H eld og Overflod S a a tid t er Ondstabs Lod. D v er u fa tte lig ! G ud jeg tilbeder Vig, Jeg tie r
Mae, N a a r jeg stal see d it A asyn!
2 7 . (A u d , H erre! dig tilbeder jeg, O g din A lviisdom s Under. Usporlig er fo r m ig
ogttlbeder!
4. M e n hist, Naar med forklaret S a n d s
' ,
I 1.
I!
i
tl
»4
ty k t jeg din V iis d o in seer. Fsrend Verden blev bereed, S aae du den fra Evighed.
S aae den G a n g , som A l t stalgaae, D g hvad U dfald A l t stal faae. J a hver Tanke g ra n t du saae.
2. A lt forkynder t i l din P r i is , D u er overvccttes vits. Hele V erden, s tiM og stor Bcerer idel V iisd o m s S p o r ; H ve rt et H tra a e , hvert Hovedhaar, H v e rt et Stov«
aran overgaaer A lt hvad Jordens Konst form aaer.
-z. A ltin g , A ltin g raaber u d : H e rre n e r a l V iis d o m s G ud! S k u lle v i da ei paa dig, Faper! lide tryg g e liq i D u det bedste altid seer, O g saa v ift tildeler hver, Hvad du veed, ham gavnligt er.
. 4. H erre! lad din V iis d o m mig T rofte, styrke idelig! O ! jeg da paa Livets V e i, E i forsager, knurrer ei. Jeg kan ikke over- see, Hvad som bor, og ei bor stee, Fader!
stee din V i l t i e !
M in Aiel nu lqver herren.
2 9 . M i n S ie l stal Herren prise, H a m prise Tmste og Begier, D en Stocrke, Gode, V is e ; Vee m ig , om jeg ham glemte ber!
H a n v il, ban v il tilgive M ig at m in Syn«
dedaad, V i l nrig med K r a ft oplive A lt ved sit N aades.R aad. I S o rg og N od han fryder M ik Hkerte med sin Fred, O g hist bos-ham jeg nyder. H a n s H im m e ls S a *
lighed. ' 2. Al«
»
»
t k k
>
t
r
r t
Guds Vasen og Tgenstaber. 25
>
r . Alherren lod forkynde D en Frelse, som han os tilb o d : H a n faderlig v il ynde Enhver, fom ikke P agten brod. H os G ud er ikke H a rm e , H a n tugter som en V e n ; Gud v il sig helst forbarm e, H a n reifer os iglen. H vo paa G uds V eie bliver M ed omgiver G uds Herrens Mistunhed.
z. S o m mod sit B a r n en Fader E r kier- ug, overbcrrende, Saaledes Herren lader M od os sin fromme Skaansel see. H a n beeb v i ere faldne, H a n veed v i ere S t s v , T i l Dodens M a g t hiemfaldne: E tfynkeftrr- vigt Lov. S o m Lov for H virvelvinde, Hen
farer Livet bradt; V i Mennester bortfvin- vr I G ravens tavse N a t.
. 4. Guds Herrens Naade ene Urokket siaaer i Evighed: O p I .' fom Herren tiene, I H iertets sande Troefastbed! I som ved Aandens S ty rk e , Gaae frem fra D yd t i l D y d , O kommer! G ud at dyrke M ed T a k V hellig F ry d ! H a n og med Naade horer D e n , fom i S to v e t boer, Engang han os henforer B la n d t Engles hoie Chor.
5. Tilbedelse og 9L re D ig Fader, S o n vg A a n d , bor stee D it N a v n hoitovet vcere
P a a Jorden som i Himlene. Tilbedelse og M r e D ig G ud, som va r og er! Lad tcrkkeS vrg, o H e rre ! D en T a k v i ofre her. En- Aanghist i det H oie V o r S a n g er Engles ug, N a a r med forklaret Qie V i evia stue dia
26 Lov« og Takke-Psalmer.
/
Mes. Gp alle, som paa Jorden boer.
Z O . ^ ) p hver, som Jordens Kreds, beboer, Lovfynger G ud med F ry d !. V o r Lovsang lyde fra vor Jo rd B la n d t Engles Iu b e ltn d
2. O s alle L iv , og K r a f t og B re d H a n aiver u fo rtie n t, I a l vor K u n lm e r, a l vor N ed H a r bay os Redning sendt:,:
z. A k! v i saa megen S y n d begaae! D og G ud langmodig e r; I S tra ffe n s Stedffaa tid t v i faae Endog V e lg ie rm n g e r:,:
4. H a n vcrre os fremdeles blid, O g fre l
se os a f N e d , H a n signe faderlig vor F lid , O g give dagligt V r e d ^
5. H ans Naade staae b s 'k ra ftig , b i, Im e n s v i vandre her; A t v i fra S ynden blive f r i I G ie rn in g og B egter:,:
r t«
<
l . 6. H a n styrke^ os i virksom T roe, P a a . H erren Iesum C brist, A t stadig ham vi
lyde fto e , T ro d s Verdens M a g t og L ift:,:
7. D a , mens vi giennem Livet gaae, E r G ud os Lys og K r a f t , O g naar v i Livets Ende naae, E r G ud os Lys og K r a f t :,:
i
s
«
Mes. Jeg beder dig^ mm ^erre og Gud.
Z I . ^Zeq a f din Godhed Livet fik, O store 52 G u d og Fader! O g intet, in te t Oleblik D in Godhed mig forlader. D u ftyrker og op.
holder mig I Livet mig ledsager; Jeg Glor«, de, S undhed, A l t a f d ig , O gode G u d !
modtager.
2 . 0 !
2. O ! ffulde jeg da nogen S tu n d D in F a
der. Godbed glemme; O g ikke a f m it H je r
tes G rund D ig T a k og P r iis istemme?
T rin d t .om i L u ft og M a rk og S k o v , F ra
^ glade M illio n e r, D en eviggode Skabers
^ Lov H sitideligen toner-
8. Jeg ingen din V e lg ie rn in g v il, O G u d ! uffionsomnyde; D in Lov ffa t, medens jeg er t i l F ra mine Lcrber lyde. J a , Herrer du er K ie rlig b e d ! D in egen S o n du sendte:
V o r Frelse var d it Aiemed; V o r Frelse han
fuldendte. ' .
4- D in Aand ved O rdets F ynd, o G u d ! M ig Lyst oq K r a ft indgyde, S a n d Lyst a t kiende dine B u d , O g K r a f t , t it dem a t ll).
de; Z a jeg v il stamme tillid s fu ld , N a a r Verden jeg forlader: D u va r m ig stedse , blid og huld, D u v a r, du er nun Fader!
i.
Mel. N aar vi i ft-rste N§den st«ae.
3 2 . ^ ) v o r meget G o d t, o Godheds G u d , M l du dog kierlig dele ud, T i l dem iså r, som fsge dig, O g paa d it O rd forlade sig!
2. D u styrker, qvcrger, glcrder dem; D e A e s t i l din Sandbed frem. D u gier dem Medgangs T im e n b lid , O g troster dem t Nodens T ld .
. Z. M in S ie l ffa l aldrig trcrttes ved, A t bidne oin din M iffu n b e d ; T b i uforskyldt taq tid t du mig Velsignede saa rundelig.
4- O g gik end Verden mig im od, V a r , ki»
du dog noer, var du dog god; T i l dig jeg . raabte, og m it R aab D e t horte du, g a v !
K r a f t og
Haab.
5. O , p rife rH e rre n ,'h a n ergod! H a n ' a ld rig , aldrig os forlod. Forsagte K ristne!
fa tte r M o d ! O g p rife rH e rre n : han er god!
M tl^R sm m er til m ig, sagde Guds S^u.
3 ^ . 3 8 or G ud er idel Kierlighed.' F ra Slcegt t i l Slcegt han bliver ved
Hver
S m b -nings V e l at frem m e; H a n
signer
dagliga lt hvad er,
Han
signer sine M enneffer, H a n ingen v il forglem m e! >2. D u Fader! ffa b te o s tilH e ld , D u la
der a fd in Naades Vceld A kt G odt t i l os ned- flyde; V i a fd in milde Godhed fik H ver noer- fo m F m g t, hverLcedstedrik, S o m L a n d og V a n d os byde.
z. D u stedfe kommer os ih u ; V o r hele Skiebne styrer du I S o rg e r og i Gloeder.
D u er hos os i a l vor N e d , J a , gode G u d ! end i vor D od D in Faderhaand os leder.
4. D ik minder os faa faderlig, A t hade S y n d og lyde dig, S o m evig Dyven kroner.
End fynde v i mod dine B u d , O ! da forbar
mer du dig, G u d V e d Jefum , vor Forfoner.
5. J a ! du eridelK ierlighed, D u bliver evig, evig ved V o r t lande V e l at fremme.
H e r stamme v i vor T a k , vor F ry d ; M e n ristet v i med Jubellyd D in Godheds Lov
istemme! .
'g .v 5!
>r
a
g r
S
r
Mel. Vyr Gud han er saa 'fast en Dorz.
34. A
G u d ! din Miskunbed mod m ig , H vor kan jeg den beskrive! S k a l vcrrdigen jeg takke dig, M a a yng din A and oplive;M od mig du gier saa vet T i l Legem og t i l S ie l. A l t G odt er fra din H aand, O lcrr mig ved din A and, A t jrg det ret erkiender!
2. Hvorhen m it glade H ie seer, Hvorhen stg Tanken vender, Algode G ud jeg meer og meer D in M iffnnbed erkiender. O , naar jeg seer fra dig, G ud H erre! ned t i l m ig , Gud Ie b o va ! hvad er J e g , -en du har saa kier, J e g , den du saa velsiqneri
z. H v o r try g t atsoetteLid t i t dig, D in Haand du aldrig lukker, I N od du vederqvcr- ger m ig, Forgiceves ci jeg sukker. S e lv den mig M ilt e T ra n g D u saae saa mangen G ang, F o r jeg end bad derom, D u mig i Mode kom Med Mistunhed og Naade.
4- O G ud din Faderkærlighed, H v o r er den overvættes! D en uforandret varer ved, D in Godhed kan ei trcrttes. D u seer m it sande G a v n , G iv det r Jesu N a v n ! OgHer«
ker snubler jeg P a a Dydens trange V e i, O da voer du m in S ty rk e !
Mes. Hvo Ikkun lader Herren raade.
3 H . E t o r er din M istunhed, o Skaber!
Den uden M a a l og Grcendse er. I bestig A ndagt jeg mig taber, N a a r jeg din God«
beds Under seer. Jeg raaber da med bem 'khkt S ie l: A l t hvad du glor er saare vel !
2. D u bod, og seer N a tu re n s n n ilte J a l siu P ra g t, lom smykket B ru d . D u bod:
og Livets V riln m e l iilte A f dine A lm a g ts Hcender u d D u bod: og J o rd og L u ft og H a v T i l a lt, hvad lever, N ocringgav!
z. M ig gav du og Forstand at tiende, A t og t i l mig du stuer ned. O g iv , m in hele S ie l maa broende F or dig i T a k og K ier lig hed; G iv , at jeg daglig priser dig, S o m d a g lig . er jaa god mod ung.
4. Engang d it Fadervink mig byder, A t vandre bort fra denne J o r d : D a hoiere m in Lovsang tyder B la n d t de Forloftes glade Cbor. M ed Engle jeg iftemmer da, Algode G u d ! Halelirja.'
c
<7
Mel. Hvo ikkun lader Herren raade.
3 6 . T u d ! du eft god, bvor herlig lyder D in Godheds P r iis fra Sloegt t i l Sloegt!
See alt, hvadAande bar sig fryder V e d dig og ved din V arctcrgt. A l t stabtes, lever, gloedes ved.Din underfulde Kierligbed.
2. I H e itid s P ra g t du Engen kloeder, D u bod, og Grode spirer frem. V o r Jord opfyldte du med Glccder, O g gav os K r a ft a t nyde dem. D u giver Helbred, Lukke, Fred: J a ! du, vor G n d ! er Kierlighed.
z. FraspoedeAarduosledsagerM edFtp rerhaand paa B a n e n fre m , I N od du horer
vore
1
»v v o re M rg e r, O g ncndelig Ln ender dem;
! J a e n d v ifs lte , mens vt leed, A t du, vof A! G ud! er Kierlighed.
d: 4. D u gav os K re rfte r a t fremdrage V o r ts V a n d rin g ber paa Livets V e i, A k tid t vr
>a snublede, v i S va g e , M e n du vor G ud for- skred os ei. D u ledte vore matte F iedJgiea l t ttl dig ved Kierlighed,
le 5.« O ! lad os stedse, gode Fader! Gaae g. frem , veiledte ved din H a a n d! V o r Fod dm tt S tie da ei forlader, V i lyde dig med v illig A a n d ; T b i grant v i see, og glcrdes ved, A t lt hvert dit B u d er Kiertighed.
n 6. S a a stal vor L id i Fred bortile, D n
>e forer os saa tryggelig, O g efter G ravens
>e korte H v ile , D u samler os, vor G u d ! t i t dig. O g da i evig F ryd og Fred Lovsynge vi din Kierlighed.
r k!
g
,
d 't
/ t-
r
Me' Enhver ssm troer og bliver d-bt.
3 7 .§ovsnnger G u d , I Skabninger! I hans det sto.re R ig e ! H ans Godhed uden E n de er, S o m den er uden Lige. S a a vid t som H im lensB uegaaer, E r a lta fb a m , og A lt beftaaer V ed ham, den evig Gode.
2. D u bod, o G u d ! det rige H a v O m kring vor Jo rd at siyde, O g Jordens Skred du Krocfter gav S in Frugtbarhed ar yde. O g M a rk , og S ko v, oa B ie ra , og D a l Frem
byde Glceder uden T a l : A m Godhed A t t forkynder.
r .
z. J a , gode G u d ! d in K ie rliq b e d J A lk , i A lt os fryder, F ra dunftig Skye dm reg- ner ned, A f K ild m den udflyder. V ed So- lens S tra a le r varm er den, I Torden selv velfigner d m , T a k v c rre d ig , o Fader!
4. Algode Fader! kun ved dig A l t lever, er og rores; A l t ordner du fim viselig, Og a lt t i l Held udfores. D ig p ris ta l din Skab
nings Hoer! D in Godhed uden Ende er, S o m den er uden Lige.
Mcl. Hvo som vil salig udi Verden leve.
Z 8 » 9 vad Lov stal v i dig Gud, vor Fader, bringe? A l T a k er fo r din Mistunhed for ringe.
2. Ved dig er a lt, bvad er, a f intet vorden; D u bod, og da blev H im m elen og Jorden.
z. D in Godbed bar os Legemet og Livet, O g S ands og S ie l og S ielm sK roefter givet.
' 4.. End giver du es Fode,Huns og Kloeder, og Forligbed og Helbred, Fred og Gloeder.
5. O g noermer fig et Uheld, os a t stade, D a kan v i try g t os paa d it V c rrn forlade.
6. A l S o rg og M odgang, som os kan bedrove, E r Faders Tugtelse og Faders P rove.
7. O g a l vor N od og S o rg omfider endes, O g ved din Naade os t i l Frnd omvendes.
' 8. D u lader os ved O rdet kraftig toere, I Tanke og i D aad dig ret a t cere.
9. D u
A, - 9. D u vilde selv ei din Eenbaarne spare, eg« A t reise os igien, som faldne vare. ; Zo-i i o. D in gode Aand os giver K ra s t oz
^lv S ty rk e , N a a r vi ved ve llig t Levnet dig v il dyrke.
?r, . i i . O G u d ! din M iftn n h e d er uden Ende- M ed F ryd og T a k , v i det fo r dig ih- bekiende.
>r, i? . D ig prise v i i alle vore Dage, V o r Lov og T a k , o! lad den dig behage!
!r, or et
>g
!t, .'t.
'r,
Mcl. Enhver som troer og bliver d-bt.
3 9 . 2 G u d ! vor G u d ! v i prise dig! D in Godhed v i tilbede ! O s Syndere du faderlig, F ra Laft t i l D yd v il lede. Gaae v i end frem paa Lasters V e i, O s B edrings T id du nccg- ter ei, L a n M o d ig est du, H erre!
. 2 . M en S tra ffe n , 0! den kommer vist, -staar Naadens T id forsonlmes. Enhver forhcrrdet S ynder bist Retfcrrdigen fta l bommes. Lyksalig den! som tiender her Det. E ne. som sornodent er, O g G ud din Stem m e horer.
^ Mel. Jeg raaber til dig, o Herre Lhrist.
rs 4 0 . I Ie tf c r r d ig er dn, storeGud! D n h ve r nn Lon bestenliner. Vee mig, om dine vise B u d Jeg sol« en D aare glemmer! G iv ! . leg i T ide bedrer mig. Retfterdigbedens I Domme Roedsomt koinme, O g ramme
nrcrngelig, N a a r Naadens T id er omme.
2. M e n kierligt er d it Aasnn vendt T i l den, som dig adlyder. Lad D yd end vorde her miskiendt, M ens Udvd stolt sig frnder; D in vise Godded tydelig S k a l bisset aabenbares, A l t opklares, O g D yd og Last a f dig S in R e t stal vederfares.
z. Leer m ig a t clffe dig, o G u d ! O g B l i dens V e i betroede. E thvert dit B u d e rV iis - doms B lid , A t lnde dig er Gloede. O H e r
re! din Retfoerdigbed M i t H jerte da ei siroek- ker, Fryd den voekker, V ed B anens M a a t ieg vecd D u S eircns K rands »lig roekker.
2. S k a b e l s e n .
Mtl- Ara Hirnlerr kom deri Englefkar.
4 ^ 3 ! l t hvad som lever, prise G u d ! A lt hvad som toenker, takke G u d ! H a m love H im m e l, H a v o g Io rd ; T h i han er nlccgtig, v its , og stor.
2. H vo kan-hans store R ige see, O g seer ei denAlmaegtige? V ed hvem er A l t i hvo er bam lig t O G n d ! i A l t v i finde dig.
Enhver din G ie rn in g priser dig, O <1 a lt hvad er, det er fra dig. D u e r, og var, og bliver ved A t voere Gud i Evighed.
4. D u er vor S kaber, Godbeds Voeld<
D u ssaber O rden, F rn d , og Held. V ' lide paa din M ildnnhed, O G ud i T id o§
Evigbed.
Mel.
ler in 's,
in
>n- is-
er-
ek- al
Llt ve ig, 'er
vo
N', Bk
oS
Mel. Gud Aader «vL -Zrmmen'z.
42.
§ ) p al den T in g , som G ild bar gjort, O p Skaberen at prise! D e t mindste, ban har stabt, er stort, O g kan bans A lm a g t vise.2. O g kom end alle Kongerne I deres P ra g t og Vcrlde, E i mindste S tra a e frem bragte de, E t V in k dem selv kan ftrlde.
z. S e lv Englestaren foler her S in H im - lnelkraft fo r ringe, E t S to v g ra u den ci mcegtig er A f I n t e t at frembringe.
4. N e i, idet klare Alm agtsspor I Skab
ningen sig vise, O G n d ! bvor stal jeg finde O rd , D ig vcrrdigen at prise i
5. Hvad stal jeg stge, naar jeg seer D e Blom ster, Jorden prude? O g at den Grode fiern og noer, S o m Eng og Ager ude i
6. Hvad stal jeg sige, naar jeg S a n g A f Fuglehcrren borer i O ! meer end tusind H arpers K la n g Den S in d og H ie rte r rs re r.
7. Hvad stal jeg stge, naar om mig Jeg seer den Livets V rim m e lL O g hvad? naar S o len reiser sig O g ftraaler fra G u d sH im m e l.
8. Hvad stal jeg sige, naar jeg seer, H v o r Stierne-Herren blinker, H vo r m ild t enhver lniod mig teer, O g ov t it H inrlen vinker?
^ 9. H vad om jeg borte Aanders C b o r, S o m syuge G ud t i l 9E re: H a le lu ja ! vor B ud er stor! H a n s N a v n velsignet veere!
- i o. Iste m bver S lc rg t paa denne J o rd
^ e d hine Am iders Herre: H aletuja! vor B u r er stor! H ans N a v n velsignet verre!
Lov- os Takke - Psalmer.
E g e n M e l o d i e.
E )u d ! Lu skabte Jordens Kreds, Skab- te H im le n s hvalte B ue. Skaber! dig jeg
atlefteds K a n i bver din G ie rn in g stue. A lt, ja A l t saa tydelig, Evige! forkynder dig:
D ig , ved hvem sig A ltin g rerer, D ig , som A l t saa vel udforer. -
2. H ist fra H im lens sierne B la a e Tu- sindviis de S tie rn e r ftraale: A lle bver sin B a n e gaae: H vo kan dem, hvo B anen maa- le i D u , o G u d ! fremkaldte dem, D u dem bod at ftraale fre m ; O ! i R u m m e t, hvor de glim te Verdners Tusinde vi skimte.
z. H er en Jo rd saa rig og ftis n Smykket ud med P ra g t og Grode, T i t vor F lid den yder Lou, S m ile r K ie t fro i Mode. M a rk og Eng og Skov og E lv , B ie rg og D a l og Gruben felv, H ver bar R igdom ,/hver har V n d e , G ud! dit N a vn de hoit forkynde.
4. S a a det H a v , fom ftoltelig M ellem Strandene sig bugter; S a a den L u ft, fom al- tid rig Jordens S kiod med K r a f t befrugter.
H avet nred sin Fiftehcrr, Luften lned sin Fng lebcrr, Begge prise dig, o H erre! Beggc vidne dig t i l 9Ere!
5. O gfaa mig din A lm a g ts H aand Het i Skabnings Kredsen fatte, G a v mig Legem gav mig A a n d , T i l ar virke, t i l at fattt- D og t i l meer end jordisk Held Skabte du, t G u d ! m in S ie l, G a v denHaab om H iM ' melglcrden H ift hos dig i Evigheden.
6. S ka.
6. - S k a b e r G u d j e g omer ei A l din V iisdom ^ al din M a d e ; M en jeg seer, a t
ab- hver din V e i Leder frem t i l idel Baade. O ! jeg M in S ie t skal hcrve sig, G ud! m in Fader!
!tlt, op t it dig, Prise dig fo r L iv og Gloede, D ig ig : beundre, dig tilbede,
om
Mes. Hvo ikkun lader Herren raade.
A 4 4 -»d?aar jeg dig tcrnker, store S ka b e r!
H v is M a g t afingen Grcendser veed; I dyb Forundring jeg mig taber, Tilbedende jeg klu falder ned. M i t rorte H ierte priser dig ,
^ S om stabte H im m e l, J o rd , og mig. .
2. D u talede, og seedetstede, D u bod,
^ o G u d ! saa stod det der. D in A lm a g rs V in k vor J o rd beredne, Beredde H im le n s
^ Stierneboer. D i t O rd dem fordum kaldte A frem , D in K r a ft endnu opholder dem.
^ z. D u , H e rre ! faste Groendser satte F o r - , H avetsV old og S torm ens M a g t,O g Frugt-
^^tbeds de rige S k a m I Jordens S kio d .A bar du nedlagt. A l t bvad jeg stuer rundt
^ om u lig , E r , lever, virker, G u d ! ved dig.
U . 4. Lovsynger da vor Skabers 2Ere, T it- beder bam I M ennester! G u d ! stedse du ... ^ort H aab stal roere! G u d ! stedse du vor T ilflu g t e r V i snnqe dig H a le lu ja H v o A er som du i G u d ! Ie h o v a !
c Mes. Rom Gud Skaber, o Hellig Aand.
^ 4 Z>. ^ e n hvalte HionneL, store G u d ! D in
