5Med Frihed og Forstand D e t Gode see og vcet-
48 Lov og'Takke.Psalmer. '
F o r jeg fsrsie Tanke toenkte'Han a lt O>n- b!
sorg fo r mig b a r, O g kvad mig fornodent d<
var, H a n paa Livets V e i mig ftienkte. Al- b, tin g endes og forgaaer; K u n G uds Kier-^ v
lighed beftaaer. I
z. M o d sit clftte B a r n forandrer S ig st en kierlig Fader ei, S kie n d t selvraadigt
B a rn e t vandrer Ikke paa den rette V e i. . S a a i A l t jeg feer en Fader, Eviqgode Z G u d ! i dig: D u m ig revfer faderlig, v M e n ei vredes, men ei bader. A ltin g il
endes og forgaaer; K u n G uds Kierlighed si
bcstaaer. 3
4. Lad da bede T a a re r r in d e ;N a a r mig
K o rfe t boier ned; S n a r t jeg t i l m in Trost Z fta l sinde, A t din T u g t er Kierlighed. D u h med S m e rte r mig v il drage Ud fra S n u - . z dens S tavene, S o m jeg fandt m in V e llyst K r, T i l din Kierlighed tilbage. A ltin g en- ^ des og forgaaer; K u n G uds Kierlighed z
besiaaer. y
5. E vig varer ei vor S m e rte ; I o r d if t z M odgang har sit M a a l. D e t jeg veed, og tid t v m it H ierte D e ra f benter M od og T a a l. i N a a r den kolde V in te r endes, Fotger m ild t ! S o m m e r v a a : S a a t i l Gloede K o rfe t;n a a <
F o r den Gudbenqivne vendes. A ltin g en- des og forgaaer; K u n G uds Kierlighed 1
. besiaaer. j
/>. S o rg og Gloede dn ung giver, Gud, Z as idel Krerligbed. D u , fom var og er og j
b li
-Forsynet. 4S
. »
l- bliver, S ee! jeg knaler fo r dig ned. Fa- t- der! du din Aand mig sende, A t jeg strå.
s-> ber idelig, H er at kunne takkes dig, I n d t i l Provens T id har Ende. D a n a a r Jo rd
»q A l t forgaaer, G ud jeg for d it Ansigt - ftaaer.
t - E g « n M e l o d i e.
e A / . 9 ?n takker alle G ud og v rife r hoit , hans Naade! H a n ftnrer A l t , hvadsteer, S t il G avn og evig Baade. H a n fra vor Fod- b stls S tu n d har fo rt os faderlig , O g os vor
Trang og T a rv tildeelt faa viselig.
1 2. D en eviggode G u d , han give os her-i M e r T her-i l Legem og t her-i l S her-ie l, Fred, Sund- r bed, Held og K r a fte r ; M en frem for dette l ' . M t, han give at v i maae Ved T roe og kri- r sien D nd i Naade hos hanrfraae.
^ Z. D ig Fader! evig ffce Lov, T a k og d P r iis og 9E re ! D in S o n , din H e llig Aand d-ilovet evig vcrre! D u K raftens, Naadens k ^ u d ! fom a ltid var og er, Velsign a l Jor«
t vens S la g t , og hver a f os ifa r.
e r
Mrk. N u vel an! v»r frist! til Mode.
§ 8 . A lt in g tiener dem t i l Bedste, S o m .i sandhed elste Gud. Jeg t i l ham m in Lid A faste, A f al N od han frie r ud. F a tte r M od og B lo d end et H a n s den underfulde . ^ e i; T ry g jeg m ig dog overlader T i t m m vrse, gode Fader.
5<> Lov« oz Takke - Psalmer.
2. O m han vis, da Lykken snuser, G ie r ! migmcegtia, ftor og r ig : O m han v it, da ! Modgang h v ile r, M ed sin hele Vcegt paa j 1 m ig : Trykkende og blide K a a r Begge fra j m in G ud jeg faaer; Begge tiene mig tilgo- i de; T h i er jeg saa vel tilmode. j
z. A l t , ja A l t , m in G ud mig seirder, j H an, hvis Id r c r t er m it H e ld : Sundhed, i
S ygdom , V e n n e r, Fjender, A rm o d , R ig d o m , V ee og V e t, H a n ved Sorgen drager m ig B o r t fra Verden og t i l sig;
A tte r han mig Fryd titm a a le r, N a a r han seer at Fryd jeg
taaler-4. Doden selv mig da ei ftrcekker, E fte r D ed er L iv fo r mig. Jesus m ig a f Graven voekker,Og mig giver S ted hos sig. Hvad jeg troer og haaber ber,D et fta l jeg erkiende der. A ltin g tiener dem t i l Bedste, S o M t i l H erren T illid fcefte. ^
Mcl. Hvad kan os komme til for V?§d. I
G ud dit N a v n jeg prise v il;
x>in Lov jeg v il udbrede! D in Godhed me- dens jeg er til, Med Tak jeg v il tilbede. A ll hvad jeg foler, horer, seer, V e lg ie rn in g , kun V e lg ie rn in g , er, K n n M iftunhed ogNaade!
2. T i l Livet du fremkaldte m ig, A t je§ ^ fta l Held modtage; O g u fortient jeg faaer
a f dig S a a mange glade Dage! O g i en ft' lig Evighed E r nrig et bedre L iv bered, S ottl C h riftn s mig tilsiger.
Z . I a
z. J a uden M a a l og Grcendfe er D e t Gode, du mig stienker; D u end i Livets Li-
! delser M in sande T a rv bstccnker. T a k i Fader! fo r hvert Dieblik, S o m uden S o rg ' og Gloede gik! D in Godhed begge sendte.
4. M ild du oplod din runde Haand O g gav m ig , hvad jeg haver: O .' giv m ig - og en nsisom Aand Ved dine gode G a- . ver. Loer du mig deur at bruge re t, O g l altid at betoenke det: A t jeg stal Regnstav
» 5. Lad sim din Naade blive ved, T i l jeg stal heden fare. G iv , jeg en god S a m v it- e tighed T i l Enden maa bevare! A t jeg i r Uheld, som i Held Hengiver dig m in ganste d S ie l, D ig milde G ud og Fader,
e
<bge«r M e l s d i e .
? M in Aand ved d ig , Algode G ud sig fryder. I Lov og T a k den gloedefuld udbry
der ; Jeg uforstytdt t i l dette Dieblik A f dig V elgierning paa V etgierninq sik.
t' 2. V o r t Liv og a lt dets Held er jo din lt Naade. D u frelser os a f S ie ls og Leqems ili Vaade. D in K r a f t fra S lc rg t t i l S lc rg t e! rr noer hos dem, S o m barnlig fo r d it A a- eg wn vandre frenr.
er z. D en stolte Herster fo r din V c rlr e bcr- g' ver; D in A rm den R inge tid t a f S to v e t 111 baever. D en Hungrige du moetter rig e lig ,
tugter den, som ei forbarm er sig.
4. N a a r Faren t i l din K irke sig v il ncrr- me, D u lovet har den vcrldig at bestierine.
D i t Lofte, Gud.' siaaer fasi t it evig T id ; T h i sottte v i t i l dig vor hele Lid.
Mel. t lu vel au! vårr frilt! til N^sde.
6 l ^ 8 o v og P . t is dig evig vcrre, Verdens S tn r e r ! V iisd o m s G u d !' A ltin g vidner om din M r e : A ltin g ffabtes ved d it B u d ; O g det Skabte ordner sig, T riv e s , frydes kun ved dig. D u opholder, du opliver, D u a lt H eld, al Gloede giver.
2. Ogsaa jeg dig Fader ncrvner, Ogsaa jeg er kicrr fo r dig. D uunig skienkte S ietens Evner. D u velsigner, ftyrker mig. T u n g er siundom Livets V e i; M e n du mig fo rla der ei. O g din V iis d o m mig bereder H e r
t i l Evighedens Glccder.
z. D u er noer hvor jeg end vanker; H vo r jeg M e r hen er du. J a ln in S ic ls de M i l te Tanker F o r de toenkes, kienderdu. O g d it Oie idelig Allevegne M e r m ig , N a a r jeg glemmer, naar jeg lyder Hvad din vise Lov m ig byder.
4, Ene du m it Haab da b live r, V e r dens S ty r e r , V iis d o m s G u d ! G iv mig S ty rk e , giv ung I v e r T i l at folge dine B u d ! T ry g og roelig kan jeg da V andre frem og gaae herfra. E fte r Livets korte K age G aaer jeg t i l m in G ud tilbage.
Mel.
ff .
r
d
a
d
il
Forsynet. . zz
, M«l. Jeg beder dig, min Herre og Gud.
6 2 . A
G ud! du overskuer A l t I hver en Verdens A ld e r; Seer S p u rv e n , som t i l Jorden fa ld t, Seer R ig e t, naar*det /alder. F or dig er A ltin g lige noer, D e t Dybe og det H e ie ; E n Verdens K re d s, o G u d k u n er E t S te vg ra n fo r d it H ie ..2. S a a stor, saa herlig er du, G ud! O z du ber ene raade: T h i V iis d o m er ethvert dit B u d , O g hvert d it B u d er Naade. M ed andagtsfuld, med henrykt S ie l Jeg priser dig, o H erre! D u staver, styrer A l t t i l Held. D it N a v n hoilovet vocre!
z. Derved jeg holder ferst og sidst. D en Troe jeg ei forlader- Jeg seer det g ra n t, jeg veed det vist, A t du er os en Fader.
S a a trestig alle mine K a a r Jeg giver dig iboende, O g evigt Held mig foreftaaer
Engang ved B anens Ende.
V «
Mel. Jesu Sielens lyse Dag.
6 z . T v i n g dig op, forsagte S ie l, Kast din S o rrig s B y rd e ; A l t hvad Herren gier er vet: H a n , den gode H y rd e ! O m end F ri- stelsen er svar O g v il Tresten svoekke, J e sus Tresten givet ha r, Hvad kan da mig strakte;
2. T id t desvcerre jeg m in H n Lod a fS y n - den daare; D e rfo r Lovens Truster nu 2Eng- sie mig saa snare. M e n forsage v il jeg ei I
m in Sielevaade; Jesus har jo viist mig V e i L
T i t at finde Naade. ! st
Jesu, Herre, du har sagt, A t dig An« ! A aertcekkes. Ved din Naade Syndens M a g t
I m it H ierte stcekkes. O g da stal din gode
A and Lcere mig at bede, O g du selv med kier« ^ lig Haand V i l mig sikker lede. «,
4. Verdens D aarer sige vel G ud ei S to
-vet agter! Jeg med Roe, og Haab i S ie l 8 V erdens S p o t foragter! Skulde Gud ei ag- ^ te mig ? H v i fik jeg da Livet i H v i har han ' saa rundelig, Id e l G odt mig givet ^ j..
5. Hvad er vel i Luftens R u m , Hvad i
H avets G runde, Hvad paa Jorden rund- <», ten om, H a n mig jo v il unde i Liv og S und- A hed, Lyst og Held Kom m er fra hans Hcen- ^ der; E r det kun m it sande V e l, H a n t i l mig
det sender. ^
6. End ved K o rs jeg ikke da M ig mis- O troste lader; T b i hvem kommer Korset fra i si^
F ra en kierlig Fader. N a a r i daarlig S y n d s de B egier Jeg m in Gtcrde finder, D a ved mit- bo de Tugtelser H a n m it H ierte minder. hv
7. .Ogsaa de Retfcrrdige T id t a f G ud gu hiemjoges; Dyden da ved Lidelse, D em t i l lid G a v n foroges. Floder T aaren end saa de strid, M ens de udstroe Sceden; O ! den rige >
Hoftens T id B rin g e r Himmelqkeden. ! 8. A ltin g , a ltin g steer t i l Held V ed den
gode Hyrde. O p da hver becengstet S ie t,
Kast paa ham din B y r d e H a m istemmes h-.
Lov
Lov og P r iis A f os aslesammen! H an er ftcerk og god og vits. H a n v il hielpe!
A m en! - .
Mel. M it Barn frygt den sande Gud.
6 4 . (? )u d ! hvor er din Godhed ftor, I din H im m e l, paa din J o rd ! I n t e t Menneskes Forstand Noksom den ophoie kan. Gode Gud din Miskunhed S tro in m e r daglig t i l os ned, B liv e r evig, evig ved.
2. T a k fo r A l t , hvad godt v i nod! Fa
der.« T a k fo r dagligt B ro d ! T a k fo r J o r dens Frugtbarhed! T ak for Lande-Roe og Fred! M ild e G u d ! v i prise dig, J o rd og H im m el prise d ig : D u vetftgner faderlig.
Mel. M in Siel nu lover Herren.
6 .F . H e rre .' hvor begynder, H v o r ender ug din M iffu n b e d ! Hvad er som ei forkyn
der D i t Forsyns vise Diemed; H ver som du bodft at leve, D u kommer blid ib u ; A l t dvad hans T a r v kan krcrve, D e t seer, det giver du. D u Fader i det Hsie.« K u n dig v i
"de paa; V a r ei d it vaagne Die, Hvad kun
de da beftaaeL
Mel. Enhver som troer og bliver d^bt.
§ 6 . A u Livet gav os, gode G u d ! V o r
^ande du bevarer. F ra v i blev til, du drog ds ud A f mangehaandc Karer. H ver D
ag-hver S tu n d - ag-hvert H ie b lik, V i a f din Godhed P rs v e r fik, T i l S ie ls og Legems
B aade.
2. M edN aade kommer du ibu A lt, hvad dubod at vcrre; A lt, hvad fom lever, figner dn S a a rundelig, o Herre.' M e n blandt den hele Skabnings-Hcer D u allermeest os!
Mennester D in Godhed lader kiende.
z. D u giver alle dagligt B ro d Enddog de ikke bede: Hvo dig paakalder i sin N od, F o r bam din H ie lp er rede. O g dvceter end Din H ietp en S tu n d , D in vist Godhed ven
ter kun, I n d t i l din T id er kommen.
4. M e n storst vi ste din Mistunhed I Stelens F ry g t ogQ vide; I T v iv l vor Trost, i Skrcrk vor Fred E r du, paa hvenl vi lide!
O g naar os truer Dod og D o m , V is tie l- ve ei; tbi Jesus kom, M ed ham kom Liv og F re lst.'
5. J a H erre! t i l vor sidste S tu n d S k a t vi din Godbed kiende. O Fader! t i l vor sidste S tu n d V i T ak t it dig opsende. O g naar du kalder os herfra, 'Med hoiere H aleluja S k a l v i dig evig prise!
Sr
1
E g e n M e l o d i s .
6 7 . N a a r
v i i N od og Fare staae O g vide ingen H ietp at faae, D a borer du, o G ud!vo rt R aab. D u er vor T ro s t, du er vort
Haab. ' ?
2. D u altid feer i M istunhed, O milde Fader!
Fader! t i l os ned; O z giver os i Jesu N a v n A lt hvad der er vort sande G avn.
z. G iv at v i derfor hiertelig, N n og fremdeles elste dig, Adlyde dine B ild med F lid O g tcekkes dig t i l evig T id .
Me!- Rind nu op i Jes« Navn.
6 8 . f l a d e n s S m iil og Sorgens G raad Seer du, G ud! som a lt bereder, A ltin g styrer, a lting leder V ed et evigt V iis d o m s A aad! O ! det V iisd o m s R aad stal hisset K la rlig vikles ud fo r mig. T h i er jeg og her forvisset, Jeg fo r A l t stal prise dig. .
2. L iv jeg ved d it Forsyn tik; V ed din K r a ft jeg foler, tcrnker; A fd in N a a d e d u Mig stienker H ver en D a g , hvert Aieblik.
O m in Skaber! Livets K ild e ! Liv og K r a f t jeg fik a f dig. Jeg da veed, du ogsaa vilde S o m en Fader lede mig.
z. O g ei blot fo r denne J o rd , H erre, du mig stienkte L ive t; E v ig t Haab bar du Mig givet V ed dit lyse Sandheds O rd . Ti«
den svinder, Verden falder, S ie le n er udo- delig; D u , algode G u d , m ig kalder T i l
et evigt L iv hos dig.
4. D y b t mig trnkte Snnden ned; H e rlig t du m in Ja m m e r endte: D u din egen S o n nedsendte, Frelse braate han og Fred. H am vet stiger, Sorgen svinder; T h i ved ham er jeg forloft. Jeg i hans Forsoning finder K r a ft t i l D yd og salig T ro ft.
Lov, og Takke,Psalmer.
5. O m in Fader.' o m in G u d ! D ig min T rorte S ie t tilbeder. V ise lig du A ltin g
D
leder, H e rlig t forer du det ud. D u bvis n§
R ig e , M a g t oa SEre V a r ig staaer i E vig' nr hed! D u v il selv m in Fader vcere: N ok for hr mig t il Sietefred.
E g e n M e l o di e. ^
6 9 . ^ i n V i i s d o m os, o H e rre ! le d e rT il K>
hine H im le s Saligheder Ig ie n n e m Livets G Moisombed: O g n a a d e tig d u os betcenker,
O g os saa megen Lindring stienker, O g 3i, styrker vore matte Fied.
r . Henlcrgges jeg paa S m ertens Leie, b S a a tid t du sender Trost og P leie, O g paa A m in Sygdom mader B od. End stal jeg 2 uoisom B ro d e t sanke, S k a l jeg forladt, for- B skudt omvanke, D in Aand m ig giver T a a l
og M od.
z. N a a r Avindsmanden mig bagtaler, D M in bedste G ie rn in g sort a fm aler, D it jjN Velbehag da styrker m ig ; O g glemmer N Vennen Venstabs P lig te r, Jeg har en N T ro s t, solu aldrig svigter, Jeg har en tro« ^
fast V e n i dig. A
4. O store T rs s t! med Fader-Die DN
seer t i l os ned fra det H s ie : D i t B a r n du ^ ei forlade kan. O m end i N od m it L iv sig " l ender, Jeg veed at dn med Fader-Hcrnder
V i l fore mig t i l FredenckLand. ^ 5. G u d ! lad mig fb r d it Aasyn vandre, ^
. - T i l
bll
T i l Held fox m ig , t i l G a vn fo r andre, Da mindffes V eiens Msisomhed. O g naar jeg saa m it Lob fuldender, O g du M g Dodens Budskab sender, D a farer jeg herfra i Fred.
Mel. V«ag op og staae paa dine Slrrrnge.
G ud! m in S tem m e ingenlunde Ean vcrrdigen ophoie dig; M ed tusind Stemmer jeg ei kunde Forkynde hvad du kr for m ig ; T h i a lt, hvad du mod mig har giort E r herligt, underfuldt og siort!
2. O g kunde end m in Stem m e klinge Saa v id t, fom Firm am entet gaaer. O g mnde sig m in Lovsang svinge D id op hvor Herrens Tbrone siaaer, H vad var den boie Stemmes K la n g , H v o r Engler selv ei voer- dig sang r
^ Z. M e n jeg kan neppe Fader stamine;
A G u d ! m in bedste T a k er svag. D og du U t O ffe r v il annamme, O g lonne med d it Aelbehag. D n veed m in Evne liden er,
s^aa V ilt ie n du ene seer.
-.4 - D u m ig med Fader-O m hu favner, Ag giver Tryghed : d it Skiod. E i K r a ft ,u Virksomhed jeg savner, O g favner ei U t o r f t ig t B ro d . O Fader! al m in Fryd,
M Held Udflyder fra d it Godbeds Vccld.
. . .5. F ra spåede Ungdoms forste Dage D i t Mde Forsyn ledte m ig ; D in Haand saa tid t M g drog tilbage F ra Udyds V e i, t i l D yd
og dig. O g vaklede m in svage Fod, Sao S§ae gav din Aand mig K r a f t og M od. du nu
6. J a ! dig m in svage S a n g stal crre, tg Saaloenge Tungen rorer sig. Takoffer vil
jeg dig frernbeere, Saatccnge H iertet staaer som , i mig. O g gaaer jeg ned i
Kodens
D a l, usiM M i tsidste
S u k digprise
stal. gode!7. N a a r da m in glade Aand sig svinger
T i l H im le n , f r i , ubodelig: N a a r da min Banl Stem m e bedre klinger, O g jeg er vorden.Thi h Engle lig': B la n d t deres Chor jeg synger d»r din A D e t boiere Hatetuja.'
M rl. Jesu! din stde Loreening at smage.
uaar
Da ii
"lig v 7 1 . ^ v ig e Fader! som kierliq
regierer
H im m e l og Jord, ved d it vccldige Buk 5.
" k V A l t hvad du stabte, ophoier og cerer,
Lover '
og priser d it Forsyn, o G u d ! Skulde je§ n ^ / l ene ustionsom forglemme, Hvad du saa f t u derlig giorde for mig i N e i! jeg v il bccve min ^ takkende S tem m e, Hceve in in Aand ^ M - , m it H ierte t i l dia,
2. D u bar beviift mig din Godhed ^ ^ N aade, S e lv fo r jeg lcrrte at stamme dl rn- « N a v n . T id t har du frelst mig fra Fare eO >
Vaade. T rofast du stedse har fremmet uru .!
G avn. Kiendte jeg Svage end ikke saa nor^ jeg x,«
H vad mig var tie n lig t t i l Legem og S im pristx Stedse mig fulgte d it vaagende §>ie, S t ^ ' som >
se din Haand mig veiledte saa vel.
z. J a din Velsignelse, kiertigfte Fadet, Saae
bor»
Korsynet. 6i
>aae jeg fornyet tmod mig hver D a g ! O g r mig vriste, at du ei forlader D en, som l'd ig overgiver sin S a g . Sundhed og Munterhed, Fede og Kloeder, V e n n e r, m redelig elskede m ig, O fte endogfaa ryldige Glcrder H a r jeg annammet, A l-
>de! a f dig.
4. E i er det Vrede om end du tilla d e r,
»anheld og Trcrngsel at friste vort M o d ; -hi du er stedse den kierlige Fader, O g ved n V iis d o m gier Udgangen god. O fte , kar K um m er laae tungt paa m it H ie rte , la ung busvalte din trestende A a n d ; D u lig ved O rdet Taalmodighed lcrrte, S ty r -
de Haabet om Hiesp fra din Haand.
5. J a ! naar paa Livets den slibrige B a - t Verdens Forfsrelfe lokkede m ig, N a a r
S,
henrevet a f Syndernes V a n e Glem te lig felv og din H im m el, og dig: G ud! du>g mig ikke vilde forglemnre, D yrebart var g m it evige V e l! I m in S am vittighed
"te din S tem m e, R o rte , oplyste og frel- e M in S ie l.
6. D e rfo r jeg hcrver rnin takkende S tem -
^ ^ ^ b e r m in Aand og m it H ierte t it dig.
M g , ak! aldrig ustionsom jeg glemme,
!vad du saa fttderliq giorbe fo r m ig! D ig N ophsier, dig ydnwg jeg crrer, Lover og
! dit Forfnn, o G ud! H im m e l og Jo rd , m du herlig regierer, S ynge din Lovsang,
^ Fader, vor G u d !
Mel. Hr>o ikkun lader Herren raade. H
nlangen F ryd fo r S a n d s og Sies. D u lin- ^ drede m in N od og P lage, O g endte a lt san saare vel. Laae M ilt e Farer paa m in Vei,
D a holdt du ung, jeg snubled' ei. 7 /1. z. M ed T a k jeg falder dig tilfode, O he^
Fader! lad den tcekkes dig! F o r hvert et ^ 7 S ie ts og Leqems Gode I Ydmyghed jeg tak- 2 ker dig, I n d t i l jeg folger Dodens K a ld ,
har givet; D ig a l m in Lid jeg ftefter til. D u og i D oven, som i Livet, M in Trost, m in B istand blive v il. D a priser jeg i Evighed, O G ud! din
F a d e r-M iM n h e d . ^
Mkl. Vreden din afvend.
D u ung tufender. ei f,
2. Jeg Legem fik, og S ie l og herlig Ev' A v ne. O ' meer jeg fik, end jeg forstaaer at - noevne: O g ved d it Sandheds O rd blev jeg star
7 3 » ? i t dig, o G u d ! m in Takkesang sig Tre hcrver: P n is vcrre dig! tb i see! jeg er og Hy,
Jul Z. M n
z. D in Missunbed hver D a g mig B ro - giver. A f Farer mig din ftcerke A rm
»driver. D i t vaagne D ie varer paa m in d o lig ; T h i er jeg rolig.
^ 4. O G u d ! paa dig jeg stadig troer og haaber! O G u d ! t i l dig i al m in N s d je g kaaber! D ig v il jeg evig, evig lydig vcrre:
N ig v ilje g e rre !.
Mel- <vp hver, som her paa Jorden boer.
^ 4 . h v o rle d e s ffa l jeg prise dig, Algod«
heds rige V c rld ! S o n r a ltid har velsignet yrig T i l Legem og t i l S ie l.
2. F ra forste.Stund, jeg Lyset sime, Jeg var dig dyrebar. D u daglig gav mig P r o per p a a , A t du m in Fader var.
z. D u sikkrede saa ommetig M in B a r n doms svage Fied. D u revsede saa faderlig M n Ungdoms Daarlighed.
4. O g idelig paa Livets S t i D in hulde Hielp jeg fa n d t: S a a mangen Fare drog forbi, S a a mangen S o rg forsvandt.
5. Jeg ledes ved d it O rd, din Aand, T i l
<roe, og Haab, og B s n . D u frelste m ig a f D yndensBaandVedJesum C brist,dinSsn.
6. N u seer jeg rolig Ded og G ra v , D e ti forfterde u n g ; T b i ! au Forjccttelsen mig Tav O ln bedre L iv bos dig.
. 7. S v a g lyder h n -n lin Takkesang, Jeg uammer den kun ud; H ist priser jeg mel) -^ubelsang D ig , vise, gode G ud!
Mcl- Vreden din
z. D u seer det, naar fo r haardelig D e B yrd e r v il nedtrykke m ig , D u giver K r a f t at boere dem, T i l Hielpens T im e lyser frem.
4. I Frelsens T im e seler jeg, A t m ia M in T illid stuffed' ei; O g priser dig, M godheds G ud! S o m ferte m ig afN eden ud.
5. Jeg beier mig i S te v e t ned: P r i is vare, G u d ! din Miskunhed! D u tog m ig i din V a re ta g t. P r iis vcrre dig fra S la g t til S la g t !
Mel. Hvo ikkun laver Herren raade.
? / . M e d V iis d o m dn, o G u d ! regierer Den bele Verdens vide K reds; D ig jeg m it Hiertes T a k frem barer, O g er med mine M a r tilfre d s ; T h i du vor milde Fader e r, Vg hver din S kabning er dig kier.
2. M ed vndig P ra g t du aartig klader ve B lo m s t r , som paa M arken staae.
Med fru g tb a r Regn du Jorden vader, Vg glemmer ei det mindste S tra a e . O ! kulde du da glemme m ig , N a a r jeg oprig- lg elster d ig t
^ z. N e i f o r stat Moderen forglemme D e t v a rn , bun fostrer ved sit B ry s t, F e r du jt stutbe blid fornemme, O G u d ! m in tillid s ' Mde Rest. Jeg vandrer try g paa Livets Hej; D u leder m ig ; jeg fryg te r ei.
^ 4. 2 eg frygter e i, om N ed og S m e rte Lnd irieder m ig paa B a n e n her. O m K u M '