Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Redigeret af J. Uldall ; under Medvirkning af J.

P. Christensen ... [et al.].

Titel | Title: Prydplanter og Nytteplanter : En Samling

Afhandlinger om Planters Kultur, Anvendelse, Liv og Sygdomme

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : G. E. C. Gad, 1886 Fysiske størrelse | Physical extent: 48, 32, 24 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

4

1

»I

/>! ^

^ i / "

-

^ '

.1

i

- >

1 30 0 2 16 7 9 10 1

- ^!

- ^

<" )

7

^ -' 7 ' M ^ - '

M- 7 -.

°-' . M.. ...

,7

"L - .' - -

77

' 7* ^ ». ./

7

-.

-

.--> , - ^-,

><

7 ' -/ M M .

-I . 7 -"

V

-' - ' >. . .1

- ^ - -M' ^ ^ '."./ - ?

" 7 7 7 7 "

- 'X

' '-7 , . ^ ^ 7 7 -'.^.-'7 '. M 7 - ... .-

7 ^-: . .... . -- . -

- ^ -> .. - 7 , ' ' ..

7 .

.

^ > >

V <

^ / .. .

M *> '' ^ .M'4

M-7 ^{- / '}

/ ^M-

*7'-° .'

- ^ -

7^ '. '

M ' 7. " ' '

/M'

'' 7 '. ' ^ -

'L ' ' '

-' ' , 7' '

. . 7 ^ '

>' '. 7'

. ". . .»> ,-

.'7

' V ^' -»' 7-"

/ ^ ' -.

',/. >.

:<.

- *

" M/

r

/ - 'M

.'

V > . .«

^ i -- >'.

^ '. - > ^ 7 <

M M . .-> LM

'- i

> '.' ^ ^

f t ' R .

' ^ »

°°.

,>

.' '-.

. -.- .'- W-

L,-..

> - '

/- >,X.'

.F

- ^

»

i -

. ^ ^ -

. ^

. - .

...^

-t-.^

' " « W

- M . >.

<'

^''L -

'M E ' . r 7

<V .

. MM .. > .'. . .» '

. (

. . .-,<

...^

..-.. MAM

- M

c.. v

<

»«

' ^ -.?-M

i >

-c-

> ,

i . .r

.7'--

-M.

. -

' -

' L- .- 7 7 - .7 .'^^7

., v/' /-- ... :-. ^ -- E .'

< _{. .. . ' .} i . ^ /

i .

- ' ' : I X

? . - . - , . .. .

.

. .. - i -

-> . V .

. 7 7 - ^ -' /

.. ' ^

. o

V 7

'Li-

i-

!s-^ -". >

. - / '

' M

)

>7

.. . I ,

-" 7"l . >.!

>. ..' ^77... ..

--'?' /.'V

. 7 7 ^ 7 E '

t

' M L ." '

^ ' «

7r- >7

'7^. /.-vM

,

-/

^.» i <

5"

V . - ^{/ . / ; ' > .. .5}

. .^- - .>v

..^4'

! "....' -.

. , . . -' ', >

" M '<

>-

I ..

>-

. ' >^77 . !.

..

° ^

. 7-7 . -°-7

.

,, - ..

, 7

.7 '

>

L '

» -

^ ' ". V' '

'.- ' ^

' 'l-K.r.'

' ^ f-.

F'.

7

i

.< .

.-'

r-<<77>7 ^{^8^}

-4,

^ ^ . 'V

r

/ ^ - .

/.

7 7 7/

7. .!77..

A -.'I Z .

-''7^

. / 7

. 7 .

'.7

7"

^ - ' >

. 77 M ^{1 "k » ^>}'7' 7 . 7 ..,

" M 7 ^-

,

'/ i'7

--' . ^

»- -is

^ X

->L ' ^

-I!

? /v -

i- -

' -> '. 7

' > " .» . » ^

p

!->

->'ZM ^{/7^}

- - ^ ' - - ' » ^ -' >/ »-^ ^ . / . ,-i. "

. L W N L W L M L L M

. ^ >'

1./

1^

?, ^ ' '''

-.7

L '„, v

' ^ 7 M L -L :L M ^

En Samling Afhandlinger om Planters K ultur, Anvendelse, Liv og Sygdomme.

Redigeret af

I . Aldall,

u n d e r M e d v i r k n i n g a f

Havebrugskandidat

I . P. Christensen,

C. Christiansen,

Ditlev Cltzholtz,

gartner

Frederiksen,

Gatschist,

Grsnlund,

Mourier,

Handelsgartner

Olsen,

Rothe,

Rostrup,

Zeiner-Lassen.

Kjsbenhavn.

F o rla g t af Universitets-Boghandler G . E . C. Gad.

Cen tra l try kkeriet

(C. Fcrslew).

- >

4

*

1

*

1

. > »t. > ' ' >

Disse A fhandlinger ere oprindelig fremkomne i

„N a tio n a ltid e n d e s Havetidende.

LW

i

c .

V s - r - r s ^ s ^ r r s ^

5^M/s^6 ^ / /- 'E M S ^ i ^ / 's - r ^ ^ ^ / ir/

^/s/ ^ - r ^ s ^ ^ s - r ^ s ^s-r

A ^ w s ^ s r r .

?

s

7. ^ 'b -ck ' - ^'

i

»

L /

r ' ' --

7-4v7^lW

A fa rte r, Bastarder og Haveplanter.

A f C h r. G r e n lu n d .

a en ung Botaniker for mange A a r si­

den i Ferien opholdt sig paa en Herregaard, benyttede Damerne sig af Lejligheden og kom t i l ham med den ene P lante efter den anden fo r at faa deres Navne at vide. D a de im id ­ lertid ikke blot bragte v ild t voksende P la n te r men ogsaa en Mcengdc Haveplanter, blev det ham for broget, og han svarede d a : d e t e r i k k e b o t a n i s k e P l a n t e r . Disse „ikke

botaniske" P la n te r, som for en stor D e l ved Menneskets In d v irk n in g ere fremkomne ved Omdannelser af de v ild t voksende A rter, ere dog mere og mere gjorte t i l Gjenstand for B o ta ­ nikernes Undersøgelser, og S tu d ie t af dem

frembyder i mange Henseender stor Interesse, og det ikke blot i botanisk, men ogsaa i k u l­

turhistorisk, plantegeografisk og cesthetisk Hense­

ende. D et forer os ind paa en Undersogelse af, hvorfra Menneskene have faaet deres K u l ­ tu rp la n te r, fra hvilke vilde A rter de m u lig v is stamme, og hvorledes man har lcert at bruge de vilde P la n te r, som dog ofte kun i en meget ringe G rad ere i Besiddelse af de gode Egen­

skaber, fo r hvis S kyld K u ltu rp la n te rn e dyrkes.

D et sorer os t il en Undersogelse af, hvad det er for Forhold hos Planterne, der is å r tilta le Skønhedssansen og t i l at finde en F o rkla rin g herpaa samt t i l en Undersogelse af Artsbegre­

bet og Arternes Opstaaen, af Maaderne, hvor- paa, og Aarsagerne til, at mange A rte r variere

og antage Form er, der i mange Henseender a f­

vige fra Hovedformen, under hvilken Arten pleier at fremtrcrde. Endelig toere vi ved

S tud ie t af B landingerne, der kunne opstaa ved, at S tovet fra Stovdragerne af en P la n te fo rm befrugter en anden F orm , mange Forhold i Planternes N a tu r at kjende, som kaste et nyt Lys over meget, der fo r syntes u fo rk la rlig t.

A lle de her noevnte S ynspunkter og Underso- gelser kunne vi ikke afhandle paa dette S ted;

v i maa gjore et Uddrag, lh i S p o rg s m a a le t:-

A f a r t e r og B a s t a r d e r er meget stort og indholdsrigt. M in allerede tidligere vakte Interesse fo r dette S p o rg sm a a l blev endnu stsrre, da jeg blev bekjendt med en i 1881 ud­

kommen Bog as den tyske Botaniker F o cke, hvori han giver en historist Oversigt over a lt, hvad der er udrettet med Hensyn t i l Bastard-

porgsmaalet og over saa godt som alle h id til -jendte Bastarder. Derved vaktes m in Lyst t i l at give en Meddelelse om en storre Mcengde A fa rte r og B la n din g sform er.

In d e n jeg begynder herpaa, maa jeg dog forsk gjore Rede fo r Asarter eller Varieteter hos de v ild t voksende P la n te r og derncest for de Resultater, som S tu d ie t af Plantebastarder har sort t il. V i ville da senere anvende dem paa de dyrkede P la n te r, blandt hvilke jeg n a v n ­ lig v il fremdrage dem, der dyrkes, fordi de tilra le vor Skjonhcdssans.

Uden at ville gaa ind paa en Undersogelse af selve Artsbegrebet stal jeg kun gjore op- mcerksom paa, at mange A rte r forekomme i en Hovedform, som er den almindelige, og i Form er, som mer eller mindre og snart i en, snart i en anden Henseende afvige fra denne.

M a n kalder disse Form er A fa rte r eller V a r i­

eteter. Jeg stal anfore nogle Exempler fra vore hjemlige P lantearter. E n stor D e l af disse variere i Kronens Farve, og den almindeligste F ora nd rin g er da den, at Kronen bliver hvid i Stedet fo r blaa eller ro d : f. Ex. hos K l o k ­ k e b l o m s t e r , M a r t s - V i o l e r , R o s e r , M u s e - V i k k e , R o d k l o v e r, flere B u r ­ r e r og T i d s l e r m. m. Andre Farveva- rieteter forekomme s. Ex. hos A rte r af K o- d r i v e r s l c e g t e n , som kunne blive rode eller hvide i Stedet fo r gule; K o m m e n har scedvanlig hvide eller svagt rodlige Kroner, men de kunne tillig e med de overste Bladske­

der blive purpurrode; B l a a s i m m e r kan saa rode eller hvide Blom ster i Stedet for blaa

m. m. Ogsaa F rugten kan variere baade i Farve og i^ S m a g . De scedvanlig rode R i b s kunne, blive^gule. S k o v -2 E b lle t kan have en sammensncerpende, sod eller syrlig S m ag.

Jeg skal endnu ncevne nogle faa V a r ia tio ­ ner, der angaa andre Plantedele end Blom ster og F ru g te r. H os en Skjoerm plante: A l m i n ­ d e l i g P i m p e n i l l e ere Bladene soed- vanlig kun en Gang delte i S m aaafsnit; hos en A fa rt ere de flere Gange delte. E n lig ­ nende Varietet gives der af vor almindelige sorte H y l d; den kaldes ,P e r s i l l e h y l d.

S k e b l a d ktantaAo) har i Regelen brede B la d pla d er; naar den vokser i dybere V and, kunne Bladpladerne aldeles mangle.

Hos S l a a e n komme - de enlige Blom ster frem fo r Bladene; , hos en A fa rt ere de parvise og udvikles samtidig med Bladene. A f K o r t ­ s l i l k e.t T i d s e t, hvis Blom sterkurv sidder paa en meget kort Stcengel eller er aldeles stcengellos, gives der en A fa rt, hvis. K u rv boe­

res as en stoerkt bladet Stcengel, som kan blive in d til en Fod hsj. A f B e l l i s findes der ligeledes en A fa rt med overjordiske Grene og langstilkede Blade. Ogsaa de blomsterlose P la n te r, s. Ex. Bregner og Padderokker kunne variere betydelig.

D e r har g jo rt sig to modsatte Opfattelser gjceldende med Hensyn t il, hvad det er, der fo r ­ anlediger, at P lanterne variere. Den ene, som tidligere var den alm indelig antagne, er den, at det er ydre P aavirkninger, hovedsagelig k li­

matiske Forhold, Jordbundens Beskaffenhed og den forskjellige Fugtighedsgradj der faa P la n ­

terne t il at antage Form er, som ere forskjellige . fra Hovedformen. - Den anden Opfattelse er den, at Dannelsen af m er.eller mindre kon­

stante Varieteter bliver betinget af i n d r e Aarsager, D en er isoer med stor Skarpsindig- hed bleven forfoegtet af Professor N a g e l i i M iinchen. Forsvarerne as. den forste O p f a t - . telse have kunnet sremsore en Moengde Beviser for,, at ydre F orhold kunne paavirke P lanterne.

M a n har n avn lig fremdraget folgende Kjends- gjerninger: .V a n d og Fugtighed gjore P la n ­ terne, glatte, paa torre Vokjesteder blive de oste uldhaarede eller betlcedte med en' toet F i l t ; Lys i Forbindelse med Torhed begunstigerDannel- sen as Stjcernehaar og giver en blaagron eller graagron B la d fa rve , Skygge med nogen F u g ­ tighed giver Titboielighed' t i l Dannelsen af K jertclhaar og t i l morkegron eller grcesgron F a rve ; Vand og Fugtighed gjore Stoenglerne lccngere, under Vand blive Bladene smalle, ofte fin d e lte ; en stor Moengde Noeringsstof gjor Planterne storre og yppigere, m angelfuld

Noering gjor dem smaa og vantrevne; storre eller mindre Varm e har lignende Indflydelse, hvilket, ses ved en S am m enligning mellem A r ­ ter i S letterne og paa Bjoergene. E n hojere Varmegrad fremmer Dannelsen af Sukker, flygtige O lie r m. m., stirrkt Lys fremkalder en livligere Farve, Fugtighed blodt Plantevcev, o. s. v.

A lt dette iudrom m er N ageli, men han paa- staar, at de kun ved ydre Paavirkninger fre m ­ kaldte Form sorandringer ikke fortjene N a v n af V a ria tio n e r, da de ikke ere konstante. N a a r de ydre Forhold forandres, sker det samme

med den paa G ru ild af disse opstaaede F o rm . F o r at en fra Hovedarten afvigende F orm kan saa N a v n af Varietet, maa den 1) optroede med nye Kjendemcerker, der ere saa udproegede, at den tydelig kan kjen'oes fra alle andre V a r i­

eteter af samme A rt, og 2) voere konstant. O m saadanne virkelige Varieteter beviser N ageli, at de opstaa as indre Aarsager, som ligge i F o r­

andringer i selve P lantens O rganisation, men som fo r o vrig t ere os ukjendte. H an drager sine S lu tn in g e r 1) deraf, at en Moengde s o r - s k j e l l i g e v ild t voksende Varieteter as samme A r t forekomme sammen paa samme Jordbund og under aldeles en s klimatiske Forhold, og at der hos G artnerne under samme Forhold ud­

vikler sig meget f o r s k j e l l i g e Varieteter ved Siden af hverandre; 2) deraf, at d e n s a m m e Varietet kan vokse paa forskjellige, fra hinanden meget.afvigende Lokaliteter, og at ved kunstig A v l d e n s a m m e Varietet kan danne sig under hoist forskjellige ydre Forhold.

Begge de nys fremstillede modsatte Opfattelser kunne forsvares, og S trid e n hidrorer for en stor D e l derfra, at man opfatter V a rie te ts­

begrebet fo rs tje llig : man burde kun bruge N avnet V arietet om de konstante F o rm fo ra n ­ dringer, og saaledes ville v i bruge det i denne A rtitkel. N a g e li gjor en lignende Adskillelse.

H a n anforer nem lig forskjellige Exempler paa de ydre Forholds In d v irk n in g paa P la n te fo r- merne; men han mener, at der kun, naar der beoirkes en F orandring i P lantens indre O r ­

ganisation. kan tales om en virkelig og konstant Varietet. H a n udtaler sig om t.ent saaledes om, hvorledes hatt toenker sig, at disse opstaa, og om Forskjellen mellem dem og Lokalitets- formerne : alle ydre In d flyd e lse r virke paa P la n te n , og enhver as dem soraarsager en storre eller mindre Forandring. Disse F o r ­ andringer troesfe forsk den kemiske og fysikalske K onstitution, men hvis de naa et vist M a a l, bemoerkes de ogsaa i P la n te ns ydre F orm . I Almindelighed kan man skjelne mellem to S la g s

F o ra n d rin g e r: saadanne, der give sig umiddelbart t i l Kjende som Folgc af de ydre In d v ir k n in ­ ger, og saadanne, hos hvilke dette ikke er T i l -

fceldet. De fsrste indtroeffe a ltid og lade sig forud beregne; de ere ude af S ta n d t i l at naa nogen Fasthed og Varighed; de bevirke Lokali­

tets-Forandringer. De sidste ere os endnu en Gaade; de synes ikke at staa i Forhold t i l de ydre Indflydelser, de troede forst frem hos en­

kelte In d iv id e r og fore t i l Varieteter og Racer.

F o r at anskueliggjore, hvorledes de. hos enkelte In d iv id e r opstaaede Forandringer kunne blive konstante, anforer N ageli et E xcm p e l: en G artner finder blandt P la n te r af en A rt med blaa Blom ster en enkelt P lante med hvide.

Ved Udsced af dennes F ro faar han flest P la n ­ ter med blaa Blom ster, enkelte med hvide, ef­

ter flere Sloegtled kun hvid: Blom ster O m et In d iv id faar blaa eller hvide B lom ster, be­

ro r paa indre Forhold, paa en F o rflje l i S t o f ­ blanding. I et In d iv id er denne F ora nd rin g skreden Faa vid t frem, at det faar^hvide B lo m ­

ster, men ikke saa vidt, at a l l e Froene give ! P la n te r med hvide B lom ster; Tilboieligheden

h e rtil stiger med hvert Slcegtled, da F o ra n ­ dring i S to fb la n d in g skrider mere og mere frem. S om yderligere B evis for, at de kon­

stante Varieteter ere uafhoengige af de ydre Forhold, paavises, hvorledes de kunne holde sig i Aartusender, idet s. Ep. sode og^ bitre M a n d ­ ler og forskjellige Varieteter af Kornsorterne ere dyrkede Side om Side, men dog have vedlige­

holdt sig. Varieteter, der fra vild T ilstand plantes ind i botaniske Haver, omdannes ikke ' paa anden Maade, end al de blive kraftigere.

N a a r de klimatiske Forhold frembragte V a rie ­ teter, skulde man mene, at P la n te r fra fjeerne

Lande iscer varierede, hvilket dog ikke e r T i l - fceldet.

N agelis Bevissorelse er saa slaaende, at den maa gjore In d tr y k paa Enhver, o g . vi kunne i a lt F a ld med Sikkerhed sige, a t . det '

ikke vcesenlig eller alene er ydre In d v irk n in g e r, der frembringe konstante Varieteter.

Jeg har dvoelet saa loenge ved de nys om- ^ handlede Forhold, fordi det er as Vigtighed, at

det staar klart for Loeserne, h v o r l e d e s V a - ^ rieteterne opstaa. Dette staar i Forbindelse ^ med et andet S porgsm aal, nemlrg det om A r ­

ternes Uforanderlighed eller Foranderlighed.

M a n nodsages t il at antage, 1) at Arterne inden for visse Grrrnser kunne undergaa F o ra n ­ dringer, 2) at der ingen s k a r p Grcense er imellem Begreberne A r t og Varietet. M ange

A rte r ere saa tydelig adskilte fra hverandre, ! at der ingen T v iv l kan vrere om deres A rts - !

forskellighed, s. Ex. LEble - og Poeretrceet, S laaen og Hcegebcer, R ib s og Stikkelsboer;

men der gives andre Form er, som ere saa vagt begroensede og saa lid t adskilte fra hverandre, at de lige saa godt kunne kaldes Varieteter som A rte r. S o m saadanne kunne ncevnes H y l d ­ b l a d e t og L o e g e - B a l d r i a n , sire hos os voksende N a ts .k o d e f o r m e r , as hvilke de tre hovedsagelig kun adskille sig fra den sorte N a t- flade ved Boerrenes Farve, de to saakaldte A r ­ ter af E n g e l s k g r oe s o. sl. D et beror her oste paa et S kjo n , hvad man skal kalde A r t, hvad A fa rt, og i mange Tilfcelde v il det ikke kunne afgjores, naar man ikke kjettder F o r ­ mernes bistoriske U dvikling. V i ville toenke os et P a r E xe m p le r: naar vi i Haven se for vore O ine, hvorledes en P lante danner a fv i­

gende Form er, maa vi nodvendigvis kalde disse A fa rte r, der nedstamme fra den i Haven in d ­ forte A rt. Trceffe vi derim od,i den frie N a ­ tu r paa to B a ld ria n fo rm e r, eller paa de fire Natskader uden at have iagttaget, hvor vidt F ro af den ene F orm har frem bragt den anden, saa ere v i i T v iv l.

S o m v i. have set, er Undersogelsen af A r - terne og Adskillelsen af den ene fra den anden ofte vanskelig; men Forholdet er blevet endnu mere indviklet, efter at man har faaet O je .fo r , at der ikke blot i Haverne under Menneskets Behandling af Planterne, men ogsaa i dm frie N a tu r opstaar B a s t a r d e r imellem f o r ­ skjellige P lanteform er. S porgsm aalet bliver d a : er den ene eller den anden P la n te fo rm en A rt, en A fa rt eller en B la n d in g af to A r ­

ter, det v il sige en Bastard. Ved en P la n - tebastard forstaas.en P la n te fo rm , som har to forskjellige Foroeldre, idet den ene F o rm s 8Eg ere befrugtede af den anden F orm s S to v . I Almindelighed bruger man kun Udtrykket B a ­ stard, naar de to Foroeldre hore t i l forskjellige A rte r (eller Sloegter), hvorimod man om A f- , kommet af to Varieteter bruger Benævnelsen M e s t i t s eller B l a n d i n g ; men disse Begreber kunne lige saa lid t holdes skarpt ude fra hverandre som Begreberne A r t og Varietet.

Bastarddannelsen har lige siden M id te n af forrige Aarhundrede vveret gjort t il Gjenstand for omhyggelige Undersogelser, oer dels ere anstillede i botaniske, dels i gartneriste Oiemed, og der er gjort en Mcrngde Forjog, det vcere sig for at loere Lovene for Bastarddannelsen noiere at kjende, eller for at frembringe nye Haveplanter. N ageli har studeret Bastarderne lige saa grundig som Varieteterne og givet en Frem stilling af de Iagttagelser, der ere gjorte med Hensyn t i l jaa vel deres Fremkomst jom

deres Egenskaber. H e rtil skal jeg snart vende tilbage efter forst at have g jo rt nogle B e ­ mærkninger om de v ild t voksende Bastarder.

Tidligere antog man, at N a tu re n , ligesom den synes at have en M o d v illie mod B a sta rd ­ dannelse mellem forfkjellige D y re a rte r, ncerede en lignende U v illie for P lanternes Vedkom­

mende, og uran antog, at Bastarddannelser saa godt som ikke foregik uden Menneskets Medhjcelp. Dette er dog ikke Tilsceldet — Focke ncevner ikke mindre end 82 vilde B a ­ starder — , lige saa lid t som den Antagelse er r ig ­ tig, at Bastarderne alle ere ufrugtbare, saa at de snart maa gaa t il G runde, naar de ikke formeres paa kunstig Maade.

D et er ofte vanskeligt at afgjore, om en P la n te fo rm er en Bastard eller ikke, og ved at se ester i en Haandbog over et Lands F lo ra v il man se, at de Loerde ofte ere i T v iv l om, hvor vidt en F o rm er en Bastard eller ikke.

V i skulle ncevne et P a r Exemplcr fra vore hjemlige P la n te r. I en Skov i det sydlige Fyen vokser der foruden Skov - Anemonen og den gule Anemone i stor Mcengde en tredie F o rm , som har Kjendetegn fcelles med begge de ncevnte. Jeg v il blot ncevne dens B lo m - sterdcekke, der er bleggult og paa Undersiden ro d lig anlobet. N a a r man tr a f denne P la n te paa Steder, hvor de to andre F o rm e r flet ikke voksede, vilde man anse den fo r en god A r t ; der er im id le rtid nceppe nogen T v iv l om, at det er en Bastard. A t den ikke gaar t i l Grunde, men tvcert imod breder sig, sljont Frugterne som hos mange andre Bastarder ikke komme t i l U dvikling, hidrorer fra , at den l i ­ gesom andre Anemoner form erer sig ved M e l­

lemstokke. Osum in tsrm sciiu m , som staar m idt imellem vore to Nellikerod - A rte r, anses af nogle fo r en Bastard, af andre for en A rt.

D et samme gjoelder om Oirosea m tsrm sciia, ttrim u ls variabiliA og k . u n ie o lo r.

Hvad der gjcelder om de v ild t voksende P la n te r, gjoelder ogsaa om mange H ave p lan ­ ter. D a G artnerne dyrke en Mcengde fo r- skjellige P la n te r toet ved hverandre, kan der let ved Insekternes eller Vindens H strlp komme S to v fra en F o rm t i l en anden. N a a r nu G artneren avler F ro og ved Udsoed af dette faar nye, udproegede F orm er, som han onfker at vedligeholde, kan han ikke a ltid afgjore, om de ere Varieteter af en A r t eller B la n d in g e r af to. F o r at kunne gjore rigtige S lu tn in g e r med Hensyn t i l de afvigende P la n te fo rm e r maa man iagttage mange Forsigtighedsregler, s. Ex. ved i rette T id at fjoerne den Blom sts Stovdragere, som skal bestoves af fremmed

S to v , ved omhyggelig at anbringe dette paa

! Stovveiens A r, ved at holde Planterne i H u s i eller paa andre M aader sorge for, at Insek­

terne ikke kunne bringe fremmed S to v t il dem.

S e lv med disse Forsigtighedsregler er det et Taalmodighedsarbeide, som bringer mange Skuffelser.

F o r at to P la n te r skulle kunne krydses, maa de voere noer besloegtede indbyrdes. Det lykkes derfor bedst med forskjellige Varieteter af samme A rt. dernoest med A rte r af samme Slcegt, kun sjoelden med A rte r af to ncerstaa- ende Sloegter. Dog er det ikke alle F a m ilie r, hvis A rte r ville lade sig krydse; i nogle F a ­ m ilie r, f. Ex. L ilie r, Noser, Maskeblomstrede, N a tly s , er Evnen t il at danne Bastarder hyp­

pig, i andre, s- Ex. Grcesscr, Kurvblomstrede, A E rter, sjoelden. M e n selv hos de F a m ilie r, hvor den er storst, findes den ikke a ltid hos alle Sloegter eller alle A rte r. O fte kunne to sjcrrnere staacnde A rte r krydses, to noermere staaende ikke. N ageli bctegnrr dette Forhold saaledes, at der foruden systematisk Sloegtskab ogsaa kroeves en kjonslig Tiltroekning, for at Arterne kunne krydses. H v o ri denne bestaar, kan ikke a ltid afgiores. Folgende Iagttagelse giver i a lt F a ld i st Tilfoelde en F orklaring, som m u lig v is gjoelder om flere. N a a r to A r ­ ter kunne danne Bastarder indbyrdes, sker dette i Regelen lige godt, hvad enten den ene eller den anden er Faderen, med andre O r d : hvad entcn S to v e t af P la n te n overfores paa S to v - veien af U. eller omvendt. Undertiden er dette

! dog ikke T ilfoeldct. E n af de sorste, der paa videnstabelig Maade cxperimenterede paa B a - stardomraadet, var Tyskeren K o e l r e u t e r . H a n iagttog blandt andet, at en A rt af Sloegten W ra d ilis , IVl. der underti­

den dyrkes i vore H aver som P rydplante, let kan danne Bastarder ved at bestoves med U . ionKislorg., Langblomstret U ., men ikke om ­

vendt, fljo n t han i Lobet af 8 A ar gjorde ikke mindre end 200 Forsog. Dette hidrorte just fra Blomsternes Lcengde. S o m bekjrndt foregaar B efrugtningen af Plantecegget der­

ved, at Stovkornene vokse ud t il lange R o r, S tovrorene, der troenge ned gjennem G riffelen og ind i ZEggene gjennem den fine Aabning, Kim m unden. S tovrorenes Lcengde staar i Forhold t i l G riffelens Lcengde. N a a r nu G riffe le n hos Moderen er meget lcengere end hos Faderen, v il Spidsen af S to v ro re t ikke kunne naa ned t i l et LEg, og der foregaar in ­ gen B e fru g tn in g .

A ltid kan dog Forklaringen af, at mange besloegtede A rte r ere ude af S ta n d t i l at kryd-

ses, ikke soges i det nys ncevnte F orhold; thi ofte begynde Frugtknuden og LEggene at vokse, hvilket viser, al B efrugtningen har fu n ­ det Sted. I andre Tilfcelde naa Frocue de­

res fulde Storrelse, men ere uden K im , atter i andre findes denne, men er ikke spiredygtig.

I alle disse T ilfu ld e ere Mggeue befrugtede, men kun naar Froene kunne spire, kan der vcerc T ale om en virkelig Bastarddannelse; thi da kan der af F roet udvikle sig en P lante, som har Egenskaber t i l fcelles med begge F o c u t- drene. I Regelen staar den m idt imellem dem og ligner dem begge lige meget, og den kom mer t il at se ens ud, hvad enten den ene eller den anden af Foroeldrene er Fader; herfra g i­

ves der dog Undtagelser, og Hensynet t i l disse har fo r t t il den i Havcbogcr opstillede u rig ­ tige Luresutning, at Bastarder med Hensyn t i l Blom ster ligne Moderen, med Hensyn t it H a b itu s Faderen.

Hvad den Maade angaar, hvorpaa Foroeldrcnes Karakterer fremtrcede hos B a ­ starden, da viser Indflydelsen af begge F ora ld ren e sig i Regelen i hver enkelt K arakter: B lade, Blom ster, hele P la n ­ tens Ådre m. m. kommer t i l at minde, om dem begge. Dette gfcelder dog iscer, naar F o r u l- drene ere forstjellige A rte r (eller S lu g te r),

hvorimod Varietetsbastarder ofte optage u v u - senlige Karakterer snart fra den ene og snart fra den anden af Forcrldrenc, f. E . Tegninger i Blomsten i Lighed med en af Forceldrencs

B lo m st i Stedet for en M ellcm farve.

Bastarderne vise im id le rtid saa megen Usikkerhed og Fam len i deres Karakter, at man meget ofte finder Undtagelser fra Reglerne.

S o m en sudvanlig gjuldende Regel kan anfo- res, at Artsbastarder- i forske Slcegtled kun variere lid t, hvorimod de, fo r saa vidt deres F ro er spiredygtigt, i senere S lu g tle d ere meget foranderlige. M ed Varietetsbastarderne er det modsatte T ilfu ld c t. Forst variere de, senere blive Formerne - t il G avn for Gartneren — ofte konstante. N a a r Forceldrencs Egenskaber, hvad der hyppigst er Tilfceldet, smelte sammen hos Bastarden, kunne enkelte Grene dog under­

tiden vende tilbage t i l Faderens, andre t i l M o ­ derens Karakterer, medens de fleste forene F o r a l­

drenes Egenstaber.

En Ejendommelighed ved mange Bastarder, som er af B etydning fo r Gartneren, er den, at de foruden Forceldrencs Egenskaber have er­

holdt flere Sceregenheder, hvorved de adskille sig fra hine. Medens Bastarder mellem fjc rrn t staaende A rte r ofte ere svagelige, ere Bastarder mellem n u r staaende A rte r i Regelen kraftigere

og frodigere end disse. B la n d t andet viser dette sig i, at hele P lanten bliver storre, og i,

^ at den blomstrer tidligere og lungere samt med

! flere og storre Blom ster, der ofte have T ilb o i-

! elighsd t i l at blive fyldte. M e n ved S iden deraf ere Kønsorganerne meget ofte svukkede, saa at Artsbastarderne ofte blive ufrugtbare.

LEggene kunne blive misdannede, saa at de ikke kunne blive befrugtede; Stovkornenc ere ofte slet ikke udviklede, eller kun en D e l af dem ere norm ale, medens de fleste ere smaa og u fu ld -

! baarne, noget, hvorpaa man t it kan kjende, at en P la n te er en Bastard. S e lv i Tilfcelde af, at der virkelig kan finde en B e fru g tn in g S ted, og at Folgen heraf bliver en Udvikling af spiredygtige F ro , bliver A n ta lle t af disse ofte langt mindre end hos Foroeldrene. D e r er im id le rtid heri stor Forstjel paa de forskjellige F a m ilie r.

D a Bastarderne ofte ere ufrugtbare, b live r Folgen heraf, at de lettere gaa t il Grunde end Arterne, som de stamme fra , med mindre de kunne formere sig ved Mellemstokke eller flig t.

Foruden B a sta rd .r gives der im id le rtid andre i M ellem form er, som mere noerme sig t i l en af

! Foruldrene, idet Bastarderne kunne befrugtes af en af Foruldrenes eller af andre Bastarders

^ S to v , hvilket i det hele gaar lettere for sig

^ end en fortsat B e fru g tn in g af selve B a s ta r-

^ de n u .

De her nuvnte Forhold stal jeg oplyse ved nogle Exempler, som tillige vise, hvorledes u fo r ­ klarlige Udviklinger ofte gjore sig gjuldende.

I vore H aver dyrkes, som bekjendt, en stor M u n g d c forskjellige A k e l e j e r med rode, hvide, blaa, violette og gule Blom ster. M ange af dem ere Bastarder, som tilfu ld ig ere opstaa- ede i Haverne, og ikke faa af disse formere sig

ved F ro og vedligeholde deres Egenskaber, idet G artnerne dyrke dem med stor O m h u ; h e rtil horer f. Ex. den smukke gulblomstrede ^ g n ilo g ia ckrx s o n tk s . H er ville vi dog kun omtale en af de med F o rs u t frembragte Bastarder. En af de M u n d , der i sorste H alvdel af dette Aarhundrede gjorde sig fortjent ved sine S t u ­ dier over Bastarderne, var Tyskeren G a r t ­ n e r (1772— 1850). Han befrugtede bl a. en

smuk Akeleje fra Kanada, der havde skarlagen - rode B lo m fe r, med den almindelige europuiske, blaablomstrede A rt og omvendt. Bastarderne,

^ som havde den sidste t i l M oder, lignede aldeles dem, som havde den t i l Fader, men de med Europueren t il Fader fik hoist 29 F ro i hver Kapsel frugt, medens de med den amerikanske Fader fik in d til 150. Ved at befrugte B a sta r­

derne indbyrdes fik G artner kun 30— 40 F ro i hver Kapsel, ved at befrugte dem med den

ncevnte amerikanske A r t, altsaa med en af F o r ­ aldrene, 6 0 — 70 F ro . Bastardernes E fte r­

kommere vare temmelig ens; dog forekom det af og til, at nogle Epemplarer ncermede sig t i l en af Forceldrene. De viste stor T ilb o ie - lighed t i l at blive fyldte.

I Haverne dyrkes der mange smukke V a l ­ m u e r ; de fleste af disse ere A fa rte r af O p i­

um svalm ue«, og da de hore t i l en A rt, ere de fuldkommen frugtbare. Anderledes forholder det sig med Bastarder mellem to forsksellige V alm uearter, som a ltid ere ufrugtbare. ng desuden , have T ilboielighcd t i l M isdannelser. M e lle m vore to smukkeste V a lm u e r, G l a t V. og A g e r - V . , er der i Tyskland fundet v ild t vok- >

sende Bastarder, og lignende ere ofte fre m ­ bragte ved Kunst. Hos Bastardene vare S te v - knapperne uden S te v ,, og der. viste sig M is d a n ­

nelser, som bl. a. bestod i, at Stevdragerne om - i dannedes t il F rugtblade.

Nogle P la n te r, hvis Bastarder ere mer end alm indelig videnskabelig underssgte, ere de gulblomstrede A a k a n d e r. Hos os vokser kun den almindelige G u le Aakande, men baade i Tyskland og S v e rig findes der en anden A rt, Liden Aakande, som har mindre Blade og ved flere andre Mcerker adskiller sig fra den forst ncevnte. I det f r i danne disse to A rte r B a ­

starder, som blandt andre Steder ere fundne i l Ostpreussen af Professor C a s p a r y i K o -

nigsberg, og han har senere frem bragt dem ved Kunst. Bastarden er fru g tb a r, men fre m b rin ­ ger . langt strrre F ro end Arterne. I Lapland er den i Folgc Caspary hyppigere end disse, og findes endog paa Steder, hvor disse mangle.

Caspary har iagttaget, at dens F ro modnes tidligere end Arternes, og deraf forklarer han, at den kan udvikle modne F ro , hvor disse ikke ere i S ta n d d e rtil, hvorved den kommer t i l at overgaa dem i Udbredelse. H v is man ,

ikke kjendte dens Oprindelse, vilde man regne den fo r en egen A rt, og den er virkelig opstillet som saaoan. Bastarden kan atter bestoves med en af Foroeldrenes S to v , og derved er der

opstaaet endnu flere M ellem fo rm e r. ^ Jeg stal derncrst i Korthed omtale nogle i P la nteform er, som for om trent 40 A a r siden

vakte stor Opsigt blandt Botanikerne. Ved M iddelhavet vokser der i stor Moengde enG rces- a rt, som hedder A g ilo p s ovata, men sammen med denne vokser der ogsaa en anden F o rm , som har saa stor Lighed med den dyrkede Hvede, at den kaldes Hvede-LEgilops. E n fransk G a r t­

ner, F a b r e , iagttog en Gang, at der af F ro , taget af den forste, udviklede sig enkelte P la n te r, som lignede Hvede-ZEgilops. M a n troede nu

at have fundet Faderen t i l den dyrkede Hvede:

^ ^ ilo p 8 ovotuskulde efterhaanden vcereblevet om ­ dannet t i l denne. . Im id le r tid lagde man Moerke t il, at Hvede-LEgilops iscer voksede i Noerheden af Hvedemarkerne, at dens Avner bleve stakkede, naar Hveden var stakket, ogstak- losc, naar denne var staklos. D a det desuden viste sig, at kun saa Korn. af H vede-M gilops vare spiredygtige, d ro g . den franske Botaniker G o d r o n, som har befattet sig meget med at studere og frembringe Bastarder, den S lu tn in g , at P lanten var en Bastard, og hans B esrugt- n in g s-F rrso g stadfoestede fuldstoendig denne S l u t ­ ning. A t Kornene af H vede-M gilops, for saa vidt de ere spiredygtige, ofte frembringe P la n ­ ter, der endnu mere ligne Hveden, hidrorer fra , ak Bastarden atter er bleven bestovet af denne.

M e n ogsaa de underjordiske O rganer kunne blive omdannede hos Bastarderne.*) F o r godt en halv S nes A a r siden fandt en Landmand i Ostpreussen blandt sine Roer er besynderligt Exem plar, paa hvis Rod der fandtes talrige smaa, uregelmoessig formede Knolde. H an bragte P la n te n t i l den a lt ncevnte Professor Caspary, som erklcercde den fo r en moustros R u t a b a g a eller K n o l d -R a p s: han plantede nogle af de smaa Knolde, og en af dem uviklede en P lante, som blomstrede og bar F rs , der var spiredygtigt og atter frembragte monstrose P la n te r. Lignende monstrose Roer- viste sig ogsaa fo r nogle A a r siden paa de ru s - . siske Roemarker. Musoeums-Jnspektor K j ce r - s k o u og Docent S a m s o e L u n d have nu ved talrige K ry d s n in g s -F o rjo g paavist, at den monstrose F o rm er en Bastard mellem R u ta - baga og R ybs eller Knoldform en as Agerkaal.

A f det foregaaende v il det ses, at der baade i den frie N a tu r og endnu mere blandt de d y r­

kede P la n te r findes en Moengde Planteform er, som afvige fra de som A rte r godkjendte F o r ­ mer. D e r gives A fa rte r i rig M angfoldighed,

Bastarder, Krydsninger af disse med andre Bastarder eller med en af Forceldrene. De saakaldte O v e r g a n g s f o r m e r fra den ene A r t t i l den anden ere ofte kun B l a n d i n g s - f o r m'e r. M ange af disse Formex ere t i l - foeldig'opstaacde, hvor Mennesket dyrker mange P la n te r i Flceng, og det bliver da som oftest ikke m u lig t at lcere deres Slcegtled at isende;

andre ere opstaaede under Menneskets Hoender, idet man med O m h u har krydset de? forskjellige F orm er med hverandre, og dem kan^man bedre kontrollere.

*) S a m s o e L u n d i .Meddelelser fra Botanisk Forening". N r. 3. J u li 1883.

A t Bastarderne og andre B la n d in g e r ofte ere sjoeldnere i^den frie N a tu r, hidrorer, som jeg har paavist, derfra, at mange af dem kun med Vanskelighed eller slet ikke kunne formeres veo F ro ; at de.ere saa hyppige som dyrkede, forklares let af, at Mennesket allerede i den fjoerne O ld tid har indset, hvilken N ytte han kunde drage af en F ora nd rin g af mange P la n - teformer, det voere sig paa G ru n d af deres Anvendelse i Husholdningen, eller, fordi de t i l ­ talte Skjonhedssansen.

Id e t jeg efter de mere almindelige B e tra g t­

ninger angaaende F ora n d rin g as Planteform erne skal give nogle Epempler paa, hvad M enne­

sket har udrettet, ville vi dog forst opkaste det S p o rg sm a a l/. hvorledes er det gaaet til, at Mennesket har givet sig t il at dyrke v ild t vok­

sende P la n te r?

Dette S p o rg sm a a l er n a vn lig for Noe- ringsplanternes Vedkommende undersogt af D a r w .i n, som blandt andet har samlet en hel D e l Beretninger om, hvorledes de vilde og halv vilde Folkeslag tage t i l Takke med meget daar- lige, endog usunde Fodemidler, naar de blot stille S u lte n . De prove sig da frem, koge ofte en Mceugde forskjellige P la n te r imellem hver­

andre og vcrlge de bedste. D et samme er ble­

ven bekrceftet i den seneste T id af den svenske lir . K j e l l m a som deltog i Vegaeppediti- onen. H an har bl. a. skrevet en Artikkel om det ostsiberiske Folk, Tschutschernes H u s h o ld - nings-Vcekster, som vilde forekomme os meget lid t indbydende. De koge s. Ep. Bladene af vor gule Kurvblom st F n o k u r t c n og Roden af E u g e l s k g r cr s i Soelhundesuppe; B l a ­ dene af H e s t e h o v og af T r o l d u r t , hvilken sidste anses fo r g iftig, spises ligeledes.

Tschutscherne dyrke ingen af disse P la n te r, men de samle V in te rforra a d af dem« O m kring deres H y tte r udvikles der da i A ffa ld m. m.

en frodig Plantevoekst af de F ro , som ere hid­

forte med Blade og Rodder. Jeg teen ker mig, at andre Folkeslag, som nu ere civiliserede, en Gang have baarel sig ad paa en lignende Maade. Efterhaanden pille de da have lagt Moerke t il, at nogle af P lanterne bleve k ra fti­

gere og mere velsmagende omkring de menne­

skelige B o lig e r end i den vilde N a tu r. D e r­

ved er man fo rt t il at saa og gode: P la n te ­ dyrkningen har taget sin Begyndelse.

D er horer et hsjere K u ltu r tr in t i l at faa S a n s for det skjonne end fo r det spiselige i N a tu re n . N a a r Skjonhedssansen er vaagnet, har man onsket at faa de smukke P la n te r noer­

mere ved Haanden, end naar man skulde opsoge dem i den frie N a tu r. M a n har da henplantet

dem ved B ygningerne: Blomsterdyrkningen tog sin Begyndelse. De forskjellige P la n te a r­

ter, der dyrkedes Toet ved hverandre, dannede Afarter- og Bastarder, fyldte og spraglede B lom ster, brogede B lade m. m. M a n sogte at vedligeholde disse nye Form er, som udmoer- kede sig frem fo r de oprindelige: G a rtn e rku n ­ sten udviklede sig paa Blomsterverdenens O m - raade.

Gartnerkunsten har navn lig i dette A a rh u n - drede g jo rt storartede Fremskridt, og G artnerne stroebe efter at frembringe den ene nye P la n -

teform efter den anden. V i skulle da nu gjen- nemgaa forskjellige F a m ilie r eller. Sloegter for at se, hvad man har kunnet bringe det t il, og i flere Tilfoelde, hvorledes man har baaret sig ad. A t gaa for meget i Enkeltheder v il jeg soge at undgaa for ikke at troette Loeserne ved at omtale alle de A rte r, hvorfra Foroedlingen er udgaaet. Jeg skal bestroebe mig for at gjore et Uddrag, som dog kan voece tilstroekkeligt t i l at give O p ly s n in g om Arbeiderne paa dette

interessante gartneriske Omraade.

Enhver kjender den smukke F u c h s i a - b l o m s t , som har et firde lt, farvet Boeger, hvis F lige som oftest ere udstaaende, hvorved de hoengende Blom sters 8 Stovdragere og S to v v e i stjoermes. Kronen er firbladet; den undcrsoedige Frugtknude bliver t il en B oer­

fru g t. De mange proegtige, storblomstrede F o r ­ mer, som dyrkes i Haver og i Voeksthuse, ere for storste Delen kunstig frembragte ved K ry d s ­ ning af de oprindelige S o rte r, as hvilke de fleste have hjemme i S y d - og Mellemamerika, enkelte paa N y-Z e e la n d . I Aaret 1696 fa n d ­ tes den forste A r t i Sydamerika af en F r a n ­ ciskanermunk, som t i l A§re fo r en tysk B o ta ­ niker, L e o n a r d F u c h s , kaldte den l-'uebsia, h v o rtil senere foiedes A rtsnavnet cooeinsa, den skarlagenrode, da dens Boeger havde denne Farve, medens Kronen var blaaviolet. D en indfortes dog forst i 1788 t i l de europoeiske Haver, hvor den loenge var saa godt som den eneste sogte A rt. I S lu tn in g e n af det -18.

Aarhundrede kom der en anden A r t med lyse­

rodt Bceger og lille Krone (1". Eeioiclos), og i 1821 en A r t fra N y-Z e e la n d , hvis Bceger forst er gront. senere blaat og endelig rodt, medens Kronbladene ere meget smaa og violette (b'. sxortieata). E t P a r A a r efter kom den t r o e a g t i g e Fuchsia (U srbor6866N8), som kan blive t i l et lille Troe, fra Mepiko t i l E u ­ ropa. De noevnte og et P a r andre A rte r be­

gyndte Gartnerne omtrent ved Aaret 1825 at krydse indbyrdes; men det varede ikke loenge, inden det lykkedes at frembringe M ellem sor-

i

D

mer, som overgik Arterne i Skjonhed. Den engelske Proest H e r b e r t, en af de dygtigste Bastarddyrkere i forste H alvdel af dette A a r- hundrede, udtalte 1847, at Havebastarderne ikke vare smukke. Nogle A a r fo r indfortes den forste A r t med la n g t, sm alt Boeger, nem­

lig den s k i n n e n d e F u c h s i a (kV lu lle n s ) med m onnierodt Boeger og Krone og store, graagronne Stoengelblade, der ofte have et v i­

olet Anstrog. O m Tommeren blomstrer den yppig i vore Haver, ikke saa godt i S tuerne.

Ved at krydse A rte r med kort Boeger med denne A r t indlededes Fremkomsten af den store Moengde smukke Fuchsier. D e r kom flere A r ­ ter t i l med la n g t Boeger, f. Ex. IV Zpeetabilm med flarlagenrode Blom ster, der kunne blive 3 Tom m er lange, men vanskelig udvikle sig hos os. Hos en af Arterne, IV sorraULolm, var Boegeret lysere end hos de andre, og ved at voelge den t i l Fader eller t i l M oder fik man den forste F o rm med hvidt Boeger. D et er ia a r 42 A a r siden, og det vakte saa stor G la d e blandt G artnerne, at den fik N avnet den s e i- r e n d e V e n u s (V . V ie trix ). M e n der skulde vindes endnu storre Seire. V i have set, at der blandt blaa B lom ster ofte fre m ­

komme hvide Varieteter. E n saadan opstod 1853 hos en engelsk G a rtn e r, S t o r y , hos hvem der blandt Fuchsier med ro d t Boeger og blaa Krone viste sig en, hvis Krone var hvid.

Ogsaa denne F o rm vakte stor Gloede; den blev opkaldt efter G artnerens H ustru og blev snart formeret ved S tik lin g e r, hvorefter man sogte at forbedre Form en endnu mere, iaa at der fremkom nye, hvidkronede Varieteter. Under K rydsningen og Opdroetningcn af Fuchsier havde det im id le rtid vist sig, at Bastarderne som saa mange andre Bastarder viste T ilb o c - elighed t i l at blive fyldte, idet nogle af S to v - dragerne delvis bleve t i l Kronblade, eller idet disse fremkom i storre A n ta l end det soedvan-

lige. E n dnu vare Blomsterne dog kun e l­

ler halvt fyldte. M a n sogte da at lede dem videre i den angivne R etning. N a a r der f. Ex.

af 20 ved S tik lin g e r formerede Exem plarer af en F o rm , som begyndte at blive fy ld t, var et, hvis Blom ster vare mere fy ld t end de andres, tog man atter S tik lin g e r af dette, men kasse­

rede de andre, eller man frembragte P la n te r af F ro , som var avlet ved ar bestove halvt fyldte Blom ster med S to v af Stovdragcre, som h a lvt vare omdannede t i l Kronblade.

Jeg stal derncest omtale en Fuchsia, som er dannet ved K ryd sn in g af en Bastard med en af Foroeldrene. De a lt omtalte lan g b lo m ­ strede Fuchsier, 18. 8p«ctabilis og kV serratikolia,

bleve krydsede af en fransk G artner D o m i n y, og Bastarden blev ester ham kaldt kV V o m i- rr^aug. Den dygtige G artner, L e m o i n e i N ancy, krydsede igjen Bastarden med IV se rrr^

tikoiia. Froene spirede, og en af de opkomne P la n te r er den smukke lean 8 isle ^ (afbildet i K.6VU6 k o rtie o ls 1878, pZ. 410 a.) Medens begge Stamfoedrene havde smalle Blom ster, vare disse hos den sidst noevnte ^4 Bastard la n g t bredere; desuden er denne meget rig t blomstrende og blomstrer, id e t mindste i F ra n k ­ rig , hele V interen igjennem. D et var dog kun en enkelt P lante af det opkomne B astardfro, som gav denne F o r m ; de fleste P anter va ­ rierede paa andre M aader, og en D e l bleve kasserede. K u n 10 af Formerne bleve satte i Handelen, og lean Listes som den fsrste og smukkeste.

E ndnu skal jeg kun ncevne, (at man i de seneste A a r har frem bragt brogetbladede Fuch­

sier, og at der ogsaa gives hoengende Fuchsier, s. Ex. kV proeuw devZ, med gule Boegerblade, der have grsune Spidser, og med smukke, stor-", rosenrode Boer. Ogsaa denne Afdeling af Sloegken v il vistnok have sin gartneriske F re m ­ tid.

P e l a r g o n i u m - S l o e g t e n horer, som bekjendt, t il Storkenoebs-Fam ilien. Den har sit Hjem i Kaplaadet, h vorfra Linnv beskrev 24 A rte r: 1859 beskreves der 163 A rte r, af hvilke 120 vare nojere kjendte, de ovrige mere eller mindre tvivlsomme. Disse smukke P la n ­ ter have rim e lig vis, da de forekomme i saa mange A rte r, allerede dannet Bastarder i vild T ilstan d i deres H jem ; i europceiske Haver fandtes der allerede i forrige Aarhundrede B a ­ starder, som opstod tilfoeldig; men i dette A a r ­ hundrede, n a vn lig efter 1810, drives K ry d s n in ­ gen i E ngland efter en stor Maalestok. H v ilte A rte r, der have frem bragt de mange smukke Bastarder, er som oflest tvivlsom t; vi ville her kun i store Trcek omtale Udbyttet af G a rtn e r­

nes Bestrcebelser. A f de forskjellige Pelargo­

niegrupper ville vi kun ncevne: 1 ) d e s t o r ­ b l o m s t r e d e e n g e l s k e med indskaarne

Stoengelblade og ofte med morke P le tte r paa de to overste Kronblade, 2) de v e d b e n d b l a ­ d e d e og 3 ) S k a r l a g e n - P e l a r g o n i ­ e r n e med kun svagt indskaarne, rundagtige

Blade. Den sidste Gruppe skriver sig isoer fra K rydsning imellem to A rte r, af hvilke den ene (k>. in q u in a n s) har ensfarvede Stoengelblade, medens disse hos den anden (kV ron a le ) have en brun, kredsformet Tegning mellem M id te n og Randen. Ved K rydsning af disse A rte r og ved atter at krydse Bastarderne med en as F o r-

s

celdrene og med andre Form er frembragte man en M angfoldighed af smukke Haveplanter.

Endnu havde de dog alle enkelte Blom ster;

men pludselig viste der sig et h a lv fy ld t Epem- p la r i C lerm ont Ferrand i F ra n krig ; nogle af Blomstens Blade vare nemlig halvt S to v d ra - gere, h a lvt Kronblade. Ved at bestove andre Exemplarer med S tove t af de halvt omdannede Stovdragere fik man t i l sidst helt fyldte Exem- plarer , som man nu h urtig formerede ved S tiklin g e r. Disse dobbelte P . saa vi fo r forste Gang for 15— 16 A a r siden paa en B lo m ­ sterudstilling i Rosenborg Have; nu findes de i flere Form er. - - En af de dobbelte, m o r- kerode Pelargonier, som gaa i Handelen, kal­

des O loirs lis M n e ^ . Paa et Exem plar af denne Bastard viste der sig hos en G a rtn e r i Frankrig en G ren med hvid - og rodstribede Blom ster, medens alle de andre Grene bare rode Blom ster. Den nye F o rm , der er a f­

bildet i k s v u s kortieols 1878 pA. 110, form e­

rede man ved S tik lin g e r, og den har siden holdt sig konstant. De fleste vedbendbladede P . have en rankende Vcekst; men man har fre m ­

bragt en F o rm , O lo irs cllO risans, som har dobbelte Blom ster, der udvikle sig istorM cengde, og ingen rankende Vcekst. (k s v . k o rt. 1881 pZ.70),

Ligesom Moderne stifte med Hensyn t i l Kloededragten, saaledes ogsaa med Hensyn t i l de for deres Skjonheds S kyld dyrkede P la n te r.

Nelliker og Krusemynte ere forsvundne fra vore Haver; den fyldte Georgine, som for nogle A a r siden var en Modeblomst, er paa R e tu r; an­

dre P la n te r have aflost dem. Denne Vekslen staar i Forbindelse med den renere S m ag og den mere udviklede Skjonhedssans. B la n d t de F ordringer, der i de senere A a r stilles t il P la n ­ terne, ville vi navnlig fremhoeve to :

de s k u l l e t i l t a l e i k k e b l o t v e d B l o m s t e r n e s , m e n o g s a a v e d B l a d e n e s , j a v e d h e l e P l a n t e n s s m u k k e U d s e e n d e ;

S k j v n h e d e n s o g e s i k k e b l o t h o s d e n e n k e l t e P l a n t e , m e n o g ­ s a a i d e n h e l e S a m l i n g a s P l a n - l e r.

D e rfo r loegger man sig baade i Vcrrelser og i Haver efter de saakaldte D ekorationsplan­

ter, og derfor anlægger man B ladgrupper, Blomstergrupper og Tceppebede. F o r at fre m ­ bringe afvekslende F arve r i de to sidste har man lagt sig efter at dyrke eller at frembringe P la n te r med Blade, som have andre F arve r end den gronne. B l. a. har man da ogsaa sogt at frembringe Bladpelargonier. Disse

stamme hovedsagelig f r a k . in q u in L n s o g ? . r o - nals, som allerede i Begyndelsen af forrige Aarhundrede kom t i l England. I dette Land omtales allerede 1735 en F o rm med h vid ran - dede B lade, og 1822 kom en F o rm med g n l- randede B lade i Handelen. Ved at krydse disse med k . ro n a ls med b ru n Tegning paa

Bladene fik man andre F a rv e v a ria tio n e r: de ikke-grsnne F a rve r rykkede lcengere ud imod

Randen og fik Afskygninger af ro d t, g u lt og hvidt. E fte r enhver K ryd snin g valgte man de smukkeste In d iv id e r t i l fortsat K u ltu r . Ved Froudsced fremkom der dels P la n te r, hvis K im - blade vare aldeles hvide eller gule, og disse P la n te r gik altid t i l G runde; men der kom ogsaa andre P la n te r op med brogede eller gronne Kim blade, og idet de voksede, fik de en- ten brogede eller helt gronne Blade. N a a r man indstudsede de sidste P la n te r,, opnaaede man ofte at faa Sideskud med smukt spraglede Blade.

T i l denne Henpegen paa, hvorledes G a r t­

neren soger at frembringe forskjellige B la d fa r ­ ver, ville v i knytte en O m ta le af nogle andre P la n te r, som enten alene eller tild e ls dyrkes fo r Bladenes S kyld . F o r nogle A a r siden vakte en afrikansk Lcebeblomft stor Opsigt ved sine eiendommelige Tegninger paa Bladene, der vare brune i M id te n og .for o vrigt lysegronne.

D en horte t i l Sloegten Oolsuo og kaldtes O.

k lu m s i; men om det er en oprindelig A r t, ved jeg ikke. E n anden F o rm , som stal vcere en A fa rt af forrige (6 . V srgekalksltii), har rodbrune, indstaarne Blade og er smukkere end hin. Senere kom et P a r andre A rte r t il E u ­ ropa, og ved K rydsning af dem og den forst

^ noevnte opstod der under G artnerens Hcender en rig M angfoldighed af smukke B la d p la n te r, ofte med prcrgtige F a rve r. Nogle havde alde­

les violette B lade, andre Blade med Afskyg-

^ ninger af morkere og lysere gront, nogle vare

! sorterode m. m. I Haveselskabets °nye Have i ved Frederiksberg saas der i Efteraaret 1883

eu prcegtig S a m lin g af de nyeste O o leus-F or- mer; kun Skade, at disse ikke ret lcenge beholde deres Skjonhed i Vcerelser.

S k j c e v b l a d - S l o e g t e n (llsK o n ia ) - horer t i l en F a m ilie af samme N a v n , som har hjemme i Amerika og Sydasien. Planterne af denne F a m ilie frembyde i flere Henseender saa i store Ligheder, at mange Botanikere henfore

! dem alle t i l sn Slcegt. Bladene ere saftige og skjceve, Blomsterne ere enkjonnede og have

! et enkelt, farvet Blomsterdække, der hos H a n ­ blomsterne er firbladet, hos Hunblomsterne,

^ der sidde i Ncerheden af Hanblomsterne, fem- 2