F R E M M E D R E G N I N G
B I D R A G T I L L Æ R E N O M J U D I C I E L L E A F G Ø R E L S E R S R E T S K R A F T . 1918.
F O R S I K R I N G S S Ø G E N D E S P L I G T T I L A T G I V E R I S I K O O P L Y S N I N G E R . (F o r s i k r i n g s r e t l i g e S t u d i e r . I . H e f t e ) . 1919.
FORSIKRING FOR F R E M M E D R E G N I N G
A F
K R I S T I A N S I N D R A L L E
F O R S IK R IN G S R E T L IG E S T U D IE R A N D E T H E F T E
G Y L D E N D A L S K E B O G H A N D E L - N O R D I S K F O R L A G - K J Ø B E N H A V N - K R I S T I A N I A
B E R L I N - L O N D O N - M D C C C C X X I
C O P Y R I G H T 1921 B Y G Y L D E N D A L S K E B O G H A N D E L N O R D I S K F O R L A G
G Y L D E N D A L S F O R L A G S T R Y K K E R I K J Ø B E N H A V N
I. E t H o v e d s y n s p u n k t... 5 II. O verdragelse a f fo rsik red e G en stan d e ... 7 III. P a n ts æ tn in g ... 19 IV. F ølgerne a f irre g u læ r A dfæ rd fra F o rsik rin g sta g e re n s e lle r de forsik-
redes Side 25
V. R etsfo rh o ld ets A f v ik lin g ... 34
VI. S pørgsm aal om V ederlagsydelse og M odkrav 47
Om
F o rsik rin g for fre m m e d Regning taler m a n overalt, hv o r det er f r e m m e d e Interesser, d er e r G enstand for F orsikring. In stitu ttet h a r fra g a m m el T id spillet en Rolle in d e n fo r Søforsikringen. I vore Dage gæ lder d e t s a m m e a n d r e Sk ad esb ran ch e r, navnlig B ra n d fo rsik rin g , m en ogsaa F o r s i k ring m od In d b ru d sty v e ri eller V andledningsskade, E n d v id ere spiller In stitu tte t som b e k e n d t en stor Rolle in d e n fo r P e r s o n forsikringen. De følgende U ndersøgelser ta g e r im idlertid f o r trinsvis Sigte p a a F o rh o ld e n e in d e n fo r T ingsforsikringen.De forskellige Tilfæ lde af F o rs ik rin g for fre m m e d Regning er indbyrdes m eget forskelligartede. I de søretlige Tilfælde d re je r det sig ofte, m e n naturligvis ik k e altid, om F o rsik rin g fo r en enkelt T re d ie m a n d s Regning. In d e n fo r a n d r e Skades- b r a n c h e r vil Antallet a f forsikrede h y p p ig t væ re stort, f. Eks.
n a a r Vadskerier, T ø jren sn in g san sta lter, Udstillingskom itéer fo rsik rer de fre m m e d e Genstande, d er er und erg iv e t deres Varetægt. O gsaa h e r k a n det dog forekom m e , at d e r tegnes F o rsik rin g for en en k e lt T re d ie m a n d s Regning, saaledes n a a r en P a k h u s fo rv a ltn in g eller et O pbe v arin g sm ag asin fo rsik rer et bestem t P a rti V a rer eller en S am ling Indb o g e n sta n d e, der tilh ø re r E n k e ltm a n d .
U d e n fo r T r a n sp o rtfo rsik rin g e n s O m ra a d e vil det n o rm a le være, at de forsikrede G enstande befinder sig i F o rs ik rin g s tagerens Varetægt. U n d e rtid e n k a n dog det m o d s a tte være Tilfældet, f. Eks. n a a r en h e rv æ r e n d e K o m m issio n æ r fo r en islandsk K ø b m a n d b r a n d f o r s ik r e r dennes H andelssted p a a Island. F o r T ra n s p o rtfo rs ik rin g e n s V e d k o m m e n d e vil det m od satte væ re Reglen.
F o rsik rin g sta g ere n s Motiv til a t tegne F o rs ik rin g fo r frem-
S i n d b a l l e . II 1
m ed Regning vil være forskelligt i de forskellige Tilfælde.
H a n k a n hav e lovet at gøre det eller a f a n d r e G ru n d e være pliglig dertil, h a n k a n h a n d le ifølge A nm odning, eller h a n k a n o p træ d e som nego tio ru m gestor. E r de forsikrede G en
stande u n dergivet h a n s Varetægt, vil F o rs ik rin g e n desuden k u n n e tjene til at begrænse h a n s Ansvar fo r G enstandenes Bevaring. H a r F o rsik rin g sta g e re n forvoldt S k ad en ved U agt
som hed, vil h a n jo n o r m a lt væ re ansvarlig overfor den f o r sikrede, og det vil da ofte være en F o rd e l for h am , a t d er foreligger en F orsik rin g , idet d e n n e ofte vil in k lu d ere F ø l gerne a f simpel U agtsom hed. D esuden vil F o rsik rin g sta g e re n k u n n e ifalde A nsvar o verfor de forsikrede, selvom h a n er u d e n Skyld, nem lig n a a r h a n ikke k a n bevise, at h a n er u d e n Skyld. N a a r de forsikrede G enstande er u n d erg iv e t F o r s ik ringstagerens Varetægt, vil F o rs ik rin g for fre m m e d Regning d e r fo r sjæ lde nt foreligge rent. Selvom det u d e lu k k e n d e d re je r sig om frem m e d e Genstande, og F o rsik rin g e n d e rfo r ik k e ly d e r p a a a t være tegnet for egen og fre m m e d Regning, viJ d er n o r m a lt foreligge et F æ n o m e n af b la n d e t K a ra k te r. Den for fre m m e d R egning tegnede F o rsik rin g vil tildels tjene som D æ k n in g for egne Interesser.
D et h a r p a a F o r h a a n d F o rm o d n in g e n im od sig, at de b e - rø rte F o rsk ellig h ed er skulde væ re u d e n retlig Betydning, at D etaillerne i den retlige O rd n in g skulde vise sig at blive de sa m m e fo r alle Tilfælde a f F o rsik rin g for fre m m e d Regning.
Men et fælles S y n s p u n k t k a n opstilles. Fælles for alle T il
fælde er det, at det er F orsik rin g sta g ere n , der o p træ d e r som K o n tra h e n t, at det er h a m og h a m alene, der ved K o n tra k te n s Afslutning p a a ta g e r sig a t betale P ræ m ie . Og dette Grund- f a k tu m giver strak s det afg ø ren d e S y n s p u n k t for U d f o r m nin g en af de d ek larato risk e Retsregler. D et m a a k o m m e an p a a F o rsik rin g sta g ere n s, ik k e p a a den forsikredes Interesser.
D re je r det sig om F o rs ik rin g for egen Regning, m a a m a n først og fre m m e st spørge, hvilken Ordning, der bedst tje n e r sam tlige forsikredes Interesser, hvilke F o rd ele de forsikrede g e nne m snitligt er interesserede i at betale for a t o pnaa. H e r d erim o d m a a S p ørgsm aalet princip ielt være, h v a d F o r s ik rin g stag ern e h a r Interesse i a t betale for, hvilke F o rd ele de
g ennem snitligt k a n antages at n æ re Ø nske om at forskaffe de forsikrede.
I Lys a f det v u n d n e S y n s p u n k t vil det n u være Opgaven at søge fastslaaet, hvilk en R et den forsikrede k a n støtte p a a F o rsik rin g s k o n tr a k te n . E n vis R et m a a den forsikrede jo k u n n e støtte p a a K o n tra k te n , da det er givet, at E rs ta tn in g s beløbet i sidste In sta n s skal tilfalde ham , ik k e F o rs ik rin g s tageren. Men det k a n være tvivlsomt, hvorledes det forholder sig m ed denne Rets n æ r m e r e K a rak ter, om det er en m ere eller m in d re selvstændig Ret, om den haves o verfor F o r s ik ringstageren eller overfor F o rs ik re r e n og om den b e sta a r u a n fægtet af irre g u læ rt F o rh o ld fra F o rsik rin g sta g e re n s Side.
In d e n vi g a a r over til at b e h a n d le disse S pørgsm aal, vil vi im idlertid kaste et Blik p a a nogle Tilfælde, hvor det er G en
stan d for Tvivl, om der overhovedet foreligger F o rsik rin g for f re m m e d Regning. Med H enblik p a a O verdragelse eller P a n t sætning a f forsikrede G enstande k a n d er spørges, om den teg
nede F o rs ik rin g ogsaa k o m m e r Successor tilgode. O gsaa delle Spørgsm aal m a a beh a n d le s i Lys af vort H o v e dsynspunkt.
Det vil vise sig, a t F o rsik rin g e n i Mangel a f m o d sta a e n d e Vedtagelse i hvert F a ld m a a anses tegnet til F o rd el for eve n
tuelle Successorer ifølge Overdragelse. R esultatet vil h e re fte r være, at ligesom vi allerede h a r set, a t F o rsik rin g for f r e m m ed Regning ofte h a r en Bismag af F o rsik rin g for egen R eg
ning, saaledes vil en for egen Regning tegnet F o rsik rin g in k lu d ere D æ kning a f visse fr em m e d e Interesser.
II. OVERDRAGELSE AF F O R S IK R E D E GENSTANDE.
N a a r en F o rsik rin g sta g e r o v erd rag e r d en af h a m forsikrede G enstand til en anden, følger del a f en b e k e n d t G rundregel for al F o rsikringsret, a t h a n ikke h a r Krav p a a selv at o p p e bæ re E r s ta tn in g for Skade, der in d træ d er, efter a t h a n s I n teresse er o p h ø rt at eksistere. H a n k a n m a a s k e forlange R i
storno for den ikke afløbne Del a f F o rsik rin g stid e n , m e n h a n er ikke m ere forsikret. D erim od er det et n oget om tvistet Spørgsmaal, om Successor in d træ d e r i F o rsik ringsforholdet.
1
Hvis O verdragelsen a f de forsikrede G enstande m e d fø r e r en p a a F o r a n d r in g a f objektive R isiko o m stæ n d ig h e d er b ero en d e I’areforogelse, m a a s ik k e rt de alm indelige Regler om F ø l g erne a f en F areforøgelse k o m m e til Anvendelse. Ligeledes m a a F o rs ik rin g e n p aa v irk es af, at O verdragelsen m e d fø re r en F ly tn in g af de forsikrede Genstande, hvis en F ly tn in g og
saa ellers — o: selvom den ikke b e ro r paa, a t en O verdragelse finder Sted — er af B etydnng for F orsik rin g sfo rh o ld et. Og er det — som f. Eks. i L ø s ø re b ra n d fo r s ik r in g e n — et Tings- indbegreb, der er Genstand for F orsik rin g , vil O verdragelsen k u n n e m edføre, at en e nke lt Ting skilles ud fra det Ind b e g reb a f Ting, hvortil den hidtil h a r hørt, og i saa F a ld er T in g en naturligvis ik k e m ere forsikret. Alt dette inte re sse re r os im id lertid ikke her, hvor det kun er Meningen at undersøge, om O verdragelsen som s a a d a n spiller en Rolle, om — som m a n u n d e rtid e n fo rm u le re r S pørgsm aalet — F o rsik rin g e n s G en
stand er subjektivt eller objektivt bestemt.
Man h a r ofle ment, a t det k u n d e spille en Rolle, om F o r sikringstagere n s a m m e n m ed de forsikrede G enstande o v e r
drog R ettighe derne efter F o rs ik r in g s k o n tr a k te n til Succes
sor, m en det er ikke rigtigt. D er e r sim p elth e n ingen Me
n in g i a t tale om e n speciel O verdragelse af R etten efte r F o r sik rin g sk o n tra k te n . D enne Ret k a n ikke skilles fra d e n fo r
sikrede Interesse. Den k a n følge Interessens Overgang til et n y t Subjekt, eller den k a n gaa til Grunde, m en a n d r e Mulig
h e d e r gives ikke. F o rsik rin g sta g e re n s Ret efter K o n tra k te n er resolulivt betinget af, at Interessen stadig er hans. Men hvorledes skulde m a n k u n n e „o v e rd ra g e “ en resolutivt b e tinget R et i s a m m e Øjeblik, den resolutive Betingelse in d træ der? Nej, skal Successor k u n n e erhverve en Ret m o d F o r sikreren, m a a det v æ re i K ra ft a f selve F o rsik rin g s k o n tr a k te n . Det k a n u m uligt være i K raft af en Overdragelse, d er ingen virkelig Overdragelse er. D et m a a væ re fordi F o rsik rin g sk o n - trak te n som n a tu ra le negotii in d eh o ld er en Vedtagelse om, at den for egen R egning tegnede F o rs ik rin g tillige skal anses tegnet for den eventuelle Successors Regning.
Om det er rigtigt a t indfo rto lk e en s a a d a n n a tu ra le negotii- S ætning i F o rsik rin g sk o n tr a k te n , m a a efter v o rt H o v e d sy n s
p u n k t bero p a a en V u rd e rin g a f F o rsik rin g sta g e re n s In te r e s ser, da det er ham , d e r betaler eller p a a ta g e r sig at betale Vederlaget for de B yrder, d er ved K o n tra k te n s Indgaaelse lægges p a a F o rsik reren .
D et er givet, at F o r s ik re r e i vidt O m fang tager subjektive H ensyn ved B ehandlingen af de Risikoer, d e r tilbydes dem.
Det kan forekom m e, at en F o r s ik r e r overtager en objektivt set m eget farlig Risiko, fordi det er en stor Kunde, der ø nsker F o rsik rin g e n tegnet. Det k a n p a a den a n d e n Side forekom m e, at F o rs ik re r e n næ g ter a t overtage en tilbudt Risiko, d er o b jektivt set er n orm al, fordi den s aa k ald te subjektive Risiko er u n o rm al, f. Eks. fordi der er E rf a r in g for, a t det h a r T il
bøjelighed til a t b ræ n d e for den forsikringssøgende. Hvad d e rn æ st T ariferin g en a n g a ar, fo r e k o m m e r det ganske vist næ p p e i P raksis, at F o rs ik re r e n beregner sig en h ø jere P r æ mie end den sædvanlige, fordi h a n finder den subjektive R i
siko a b n o r m t høj. P r æ m ie ta r ifferne tager — saavidt vides — k u n H e n sy n til objektive O m stæ ndigheder. D erim od k a n det naturligvis tænkes, a t P ræ m ie n sættes noget lavere end sæ d vanligt, fordi det d re je r sig om en stor Kunde. H vad endelig M aksim eringen anga ar, er det vistnok i nogle B ra n c h e r al
mindeligt, at F o rs ik re r e lad er deres Opfattelse a f den s u b je k tive Risikos Størrelse influere p a a Afgørelsen af, hvor stort et Beløb m a n vil holde for egen Regning.
S p ørgsm aalet bliver nu, om det ikke er i F o rsik rin g sta g e rens egen Interesse, a t F o rsik rin g e n antages resolutivt b e tin get af, at den forsikrede Interesse sk ifter Subjekt. F o rs ik rin g s tageren slipper d a for at betale den M erpræmie, der k u n d e blive en Følge af, a t F o rs ik re r e n m a a tte regne m ed Mulig
h e d e n a f en Forøgelse af den subjektive Risiko. Og m an k u n d e mene, at F o rsik rin g sta g e re n s Interesser varetages til
strækkeligt, n a a r m a n h jem led e h a m Ret til Ristorno for den ikke afløbne Del af F o rsikringstide n. Dette sidste vilde dog ikke være rigtigt. T egning a f en ny F o rsik rin g tag er Tid, og det vilde i m a n g e Tilfælde være højst ubehageligt for F o r sikringstageren, om det skulde væ re n ø d v endigt a t opsætle Afslutningen a f en H andel, fordi den eventuelle Successor først m a a tte søge F o rh a n d lin g m ed et F orsikringsselskab. I
saa d a n n e Tilfælde vil F o rsik rin g sta g e re n da i h v ert F ald være interesseret i, at den a f h a m tegnede F o rs ik rin g k a n b e vare sin Gyldighed en vis T id efter Overdragelsen, saa S uc
cessor k a n vinde T id til a t faa tegnet en ny Forsik rin g . I nogen Grad vil det vel ogsaa være i F o rsik rin g sta g e re n s I n teresse, om Successor uden B egræ nsning i Tid k a n in d træ d e i F o rsikringsforholdet.
M an vil n u let se, at der ikke er G rund til at tillægge den M ulighed retlig B etydning, al den foreliggende K o n tra k t fra F o rs ik re r e n s Side kan være m e n t som en O p m æ rk s o m h e d m o d en stor Kunde. F o rs ik re r e n vil m a a s k e i saa F a ld gøre gældende, a t h a n h a r onsket at give F o rsik rin g sta g e re n en Favor, m en at der ikke er nogen Mening i, at h a n skal tvinges til at give Successor en Favør. Men d en n e B etrag tn in g er let at gendrive. Det er mildest talt tvivlsomt, om Successor op- n a a r en F avør, ti h a n k o m m e r vel til a t betale F o r s ik r in g s tageren for de Fordele, h an o p n aa r. Det sikre er derim od, at det er til F o rd el for F o rsikringsta gere n, om R ettig h e d ern e efter K o n tra k te n k a n overføres p a a Successor. Ti derved, m e n ogsaa fø rst derved, sættes F o rsik rin g s ta g e re n i Stand til f u ld t
ud at u d n y tte d en h a m in d rø m m e d e F o rd el — h v a d F o r sik reren ikke m e d G rund k a n beklage sig over.
Tilbage s ta a r da som de afgørende G runde p a a den ene Side, a t U sik k erh ed og P ræ m ie fo rd y re lse k a n blive en Følge af, at m a n la d e r F o rs ik re r e n h æ fte trods en m ulig Forøgelse af den subjektive Risiko, og p a a den a n d e n Side, a t en m o d sat O rd n in g k a n m ed fø re U lem per i R etning af at fo rh in d re en let og h u rtig O m sæ tning. Vil m a n veje disse G runde m od h in a n d e n , o p d ag e r m a n let, at m a n muligvis ikke k a n k o m m e til s am m e R esultat for alle F o rs ik rin g sb ra n c h e r, eller at det Resultat, m a n k o m m e r til, ikke overalt er lige sikkert. I visse B ra n c h e r eksisterer den subjektive Risiko aldeles ikke, eller F a r e n for en Risikoforøgelse som Følge af F o r a n d r in g e r m ed H en sy n til den forsikrede Interesses S ubje kt er p ra k tis k talt forsvindende. P a a den a n d e n Side gør de o m talte Omsæt- n in g sh en sy n sig lan g tfra gæ ldende m ed sam m e S tyrke o v e r
alt. Ingen vil tvivle om, at Søforsikringens Varepolice m a a k u n n e overføres s a m m e n m ed selve Varerne, selvom Forsik-
ringen ikke u d try k k e lig t angiver sig som tegnet for egen eller f re m m e d Regning. Om Forøgelse a f den subjektive Risiko vil der h e r n o r m a lt ikke blive Tale, og det er in d e n fo r S to r h a n delen a f stor Vigtighed, at O m sæ tn in g e n k a n gaa let og h u r tigt for sig. D re jer det sig derim od om F o rsik rin g a f Skib, vil det let ses, at de Grunde, der skulde tale for Overgang af Rettighederne ifølge F o r s ik rin g s k o n tr a k te n p a a Successor, bliver svagere, m ed en s den m o d sta a e n d e B etrag tn in g fa ar forøget Vægt. Og det s a m m e gælder, n a a r T ale n bliver om B ra ndforsikring. Men d e rfo r k a n R esu ltatet godt blive det sam m e i alle Tilfælde, ti det an fø rte m odbeviser ikke Mulig
h eden af, at de H ensyn, d er taler for R ettighedernes Over
gang, overalt vejer tungest.
E t Blik p a a de n yere Love om F o r s ik rin g s k o n tr a k te n vil vise, at disse i vidt O m fa n g g e n n e m f ø re r den Regel, at Retten efter K o n tra k te n g a a r over p a a Successor.
Den tyske Lov b e h a n d le r S pø rg sm aalet i §§ 69— 72, der k u n a n g a a r Tingsforsikring. R eglerne taler om „Veräusse- r u n g “ af den forsikrede Genstand, m e n finder ifølge § 73 til
svarende Anvendelse ved „Z w an g sv erste ig e ru n g “.
Hovedreglen findes i § 09. Den g a a r u d paa, a t Successor eo ipso in d træ d er i R ettig h e d ern e efter K o n tra k te n . Men ifølge
§ 70. 1 k a n F o rs ik re r e n opsige K o n tra k te n :
„D er V ersicherer ist berechtigt, dem E r w e r b e r das Ver- sicherungsverhältnis u n te r E in h a ltu n g einer F r is t von einem Monate zu kündigen. Das K ü n d ig u n g sre ch t erlischt, w enn d er V ersicherer es n ic h t in n e rh a lb eines Monats von dem Z e itpunkt an ausübt, in w elchem er von der V eräusserung Kenntnis erla n g t.“
Ifølge § 71. 1 skal F o rs ik re r e n desuden have Meddelelse o m d e t passerede:
„Die V eräusserung ist dem V ersicherer unverzüglich anzu- zeigen. W ird die Anzeige w e d er von dem E r w e r b e r n o ch von d em V e räu sserer unverzüglich gem acht, so ist d er V ersicherer von der V erpflichtung zur Leistung frei, w e n n d er V ersiche
rungsfall sp äter als einen M onat n a c h dem Z e itp u n k t ein- tritt, in welchem die Anzeige dem V ersicherer h ä tte zugehen m ü sse n .“
H erved m æ rk e s dog den selvfølgelige Regel i § 71. 2:
„Die V erpflichtung des V ersicherers zu r L eistung bleibt b e stehen, w e n n ih m die V e räusserung in dem Z eitp u n k te b e k a n n t w ar, in w elchem ih m die Anzeige h ätte zugehen m ü s s e n .“
Reglerne er i den F o r s ta n d præceptive, at de — ifølge § 72
— ikke ved Aftale k a n fraviges „zum Nachteile des E r w e r b e r s “ .
M an ser let, a t disse Regler tag er Sigte p a a at fyldestgøre d et o venfor o m talte O m sæ tningshensyn. De a n g a a r d e r fo r k u n „V e rä u sse ru n g “. D re je r det sig om Interesseove rgang ifølge Arv eller Æ gteskab, er efter tysk R et K o n tr a k ts f r i
hede ns G ru n d sæ tn in g opretholdt. Og Successor er k u n u b e tinget sik ret en vis Tid efter, a t In teresseove rgangen h a r f u n d e t Sted. F o rs ø m m e r saavel F o rsik rin g sta g e re n som Suc
cessor at give Meddelelse om det passerede, og h a r F o r s i k r e re n ikke p a a a n d e n Maade e rh o ld t K u n d s k a b derom, o p h ø r e r F o rs ik re r e n s Hæftelse a u to m atisk efter en M aaneds F orløb, selvom K o n tra k te n intet in d eh o ld er desangaaende.
De alm indelige Regler modificeres eller brydes a f en Del S pecialbestemmelser. F o r K re a tu rfo rsik rin g gæ lder d e t ifølge
§ 128. 1, at hvis et fo rsik ret D yr afhæ ndes, saa o p h ø re r F o r sik rin g sfo rh o ld et for dette Dyrs V edkom m ende, m e d m in d re D y re t afh æ n d e s sa m m e n m ed en fast E je n d o m . I n d e n fo r K re atu rfo rsik rin g en s O m ra a d e m enes d e n subjektive Risiko a t spille en særlig Rolle. O m v e n d t gæ lder der ifølge § 142 in g en Regler om Meddelelsespligt for F o rs ik rin g s ta g e r eller Successor eller om Opsigelsesret f o r F o rsik re re n , h v o r det d re je r sig o m T ra n sp o rtfo rs ik rin g af Varer. F o r F o rs ik rin g af Skib modificerer § 143 de alm indelige Regler, idet disses F ris te r i visse Tilfælde forlænges, saaledes at F o rsik rin g e n u betinget fortsættes, til S kibet h a r fu ld fø rt den Rejse, det b e finder sig paa. Ligeledes m odificerer § 114 de almindelige R eg ler for H agelforsikringens V edkom m ende, idet F o rsik rin g e n ubetinget løber videre til Udløbet a f e n F o rsikringsperiode.
U d e n fo r T ingsforsikringens O m ra a d e fa lde r Reglen i
§ 151. 2, d er for F o rsik rin g a f det m e d e n F o rr e tn in g s v ir k so m h ed følgende Ansvar statuerer, a t Successor u d e n Be-
g ræ n sn in g in d træ d e r i R ettig h e d ern e ifølge F o r s ik rin g s fo r
holdet.
F o r den svejtsiske Lovs V e d k o m m e n d e findes H ovedreglen i Art. 54. 1:
„W echselt der Gegenstand des V e rsicherungsvertrages den E ig en tü m er, so g ehen die R echte u n d Pflichten aus dem V er
s ich eru n g sv ertrage a u f d en E r w e r b e r ü b e r .“
Reglen gæ lder overalt, h v o r den fo rsik red e Interesse sk if
ter Subjekt, og den finder ifølge Art. 55. 1 tilsvarende An
vendelse i Tilfælde a f K onkurs. Reglen er strenge re m o d F or- sikreren end den tyske Lovs Regel, ti d er er in tet om, at F o r sikrerens Forpligtelse a u to m a tisk o p h ø r e r efte r en vis Tids Forløb, hvis d er ikke gives h a m Meddelelse om det passerede.
Loven fo reskriver overhovedet ik k e no g en Meddelelsespligt.
D e rim od gæ lder det efter Art. 54. 3 ligesom efte r den tyske Lov, a t F o r s ik re r e n m e d et vist Varsel k a n opsige K o n tra k te n :
„D er V ersicherer ist berechtigt, b in n e n v ie rz e h n Tagen, n ac h d em er von der H a n d ä n d e r u n g K enntnis e r h a lte n hat, vom Vertrage z u rü ck zu tre te n . Seine H a ftu n g erlischt m it dem Ablaufe von vier W o c h en , n a c h d e m er dem E r w e r b e r den R ü c k tritt schriftlich angezeigt h a t . “
Reglerne er præ ceptive i s a m m e F o r s ta n d som den tyske Lovs Regler.
D en østerrigske Lovs O rd n in g sv a re r i det hele til d e n svejt
siske Lovs, for saa vidt det d re je r sig om F o rs ik rin g a f u r ø r ligt Gods eller a f Løsøre i F o rb in d else m ed fast E jen d o m . Ved F o rsik rin g a f rørligt Gods gæ lder det d erim o d ifølge
§ 67, at F o rsik rin g sfo rh o ld e t o p h ø re r „m it d em Ausscheiden d er Sache aus d er G e w ah rsa m e des V e rä u sz e re rs“. Undtagelse h e r f r a gør dog § 119. 4:
„ W e r d e n versicherte Güter o der Schiffe, w ä h r e n d sie sich a u f d er Reise befinden, veräuszert, so erlischt die V ersiche
ru n g n ic h t m it dem im § 67, Absatz 1, b e stim m te n Zeitpunkte, son d ern erst m it d er B eendigung d e r Reise.“
O m H agelfo rsik rin g giver § 94 ligesom den tyske Lov en Specialregel.
H v a d n u d an sk Ret anga ar, h a r H ø je s te r e t1) g entagne 1) U. f. R. 1897, 257 og 1906. 232.
Gange m ed H enblik p a a B ra n d fo rsik rin g af Løsøre udtalt, at R ettig h e d ern e ifølge F o rs ik rin g s k o n tr a k te n m a a k u n n e o ver
drages s a m m e n m ed de forsikrede Genstande, hvis K o n t r a k ten ikke in d eh o ld er nogen m o d sla a e n d e Vedtagelse. I den ældste af D om m ene, d er fo ra n d re d e en Hof- og Stadsrels- dom, siges dette at følge af „F o rh o ld ets B e sk a ffe n h e d “ . Og da B ra n d fo rsik rin g nok er en a f de F o rsik rin g s b ra n c h e r, h v o r den subjektive Risiko h a r størst B etydning, m a a m a n antage, a t det Princip, de o m talte D om m e bygger paa, vil blive lagt til G rund overalt. Men D o m m e n e synes at k ræ v e en speciel O verdragelse af R etten efter K o n tra k te n . D en æ ld ste Dom angik et Tilfælde, hvor Successor paastod, a t R e t
ten efter F o r s ik rin g s k o n tr a k te n var o v erdraget h a m s a m m e n m ed det forsikrede Løsøre. Dette f a n d t Hof- og S tadsretten ikke bevist, og Forsik rin g sselsk ab et blev d e rfo r fr if u n d e t ved denne Ret. H ø jesteret døm te d e rim od Selskabet. Det m a a tte forudsættes, siger D om m en, og m a a i h v ert F a ld efter det for H ø jesteret oplyste antages, at en O verdragelse h av d e f u n det Sted. Den a n d e n Dom angik et Tilfælde af Erhvervelse ad Relsforfølgningsvejen. Policen v ar h v e rk e n specielt næ v n t u n d e r U dlæ gsforretningen eller i A uktionsvilkaarene. Ikke d esm in d re h e d d e r det i Hof- og S tadsrettens, a f H ø jesteret in terminis stadfæ stede Dom, at Retten til F o r s ik r in g s s u m m en efter det ved A uktionen passerede — h vad dette er, fa a r m a n ik k e at vide — „ m a a fo ru d sæ tte s“ at være o v e rfø rt til K øberen p a a T vangsa uktione n. P ra k sis synes h e r a l være inde p a a at fingere en Overdragelse, m e n synes p a a den a n den Side at ville fastholde K ravet om en saa d an , h v a d sik k e r t k u n k a n bero paa, at m a n ellers m e n e r a t savne f o r n ø d e n ju rid isk Støtte for det Resultat, m a n ø n sk e r al naa.
E f te r det fo ran udviklede er dette im id lertid urigtigt. Man skuffer sig selv, hvis m a n m e n e r a t k u n n e tale om en v irk e
lig O verdragelse i denne S am m en h æ n g , og m a n k a n m eget let fo rk la re Successors Retserhvervelse p a a a n d e n Maade, nemlig ved at opfatte F o rsik rin g e n som tegnet for egen og eventuelle Successorers Regning. Men ganske vist b eh ø v e r det ikke at blive u d e n enhver retlig Betydning, a t F o r s ik r in g s
lager og Successor h a r tru ffet speciel Aftale om Overgang af R etten efter F o rsik rin g s k o n tr a k te n . D et e r jo et H e n sy n til F orsik rin g sta g ere n , der skal føre til, a t R etten eo ipso g a a r over p a a Successor. D en g a a r d e rfo r k u n over, for s a a vidt detle virkelig k a n antages at slem m e m ed F o rsik rin g sta g e rens Interesser og Ø nsker. Hvis der n u sam tidig m ed O ver
dragelsen a f den forsikrede Interesse er truffet speciel Af
tale om „O verdragelse“ a f F o rsik rin g sk rav e t, vil der ikke i saa H enseende k u n n e o p s ta a nogen Tvivl. Det beny tted e U d tryk er i saa F a l d m eget u k o rre k t, da der ikke k a n være Tale om nogen virkelig Overdragelse, m en det viser m ed S ik k e r
hed, at F o rsik rin g sta g e re n ønsker Rettens Overgang. E r der derim od ikke sket nogen „O verd ra g else“, k a n der rejses Tvivl, om det alligevel m a a antages ste m m e n d e m ed F o rs ik rin g s tagerens Ønske, at R etten gaa r over. F o rm o d n in g e n m a a dog ubetinget være herfor. Ti F o rsik rin g sta g e re n s In teresser v a r e lages fuldtud, n a a r m a n in d r ø m m e r h a m Ret til trods O v e r
gangen at opløse K o n tra k te n og p a a den M aade skaffe sig Adgang til Ristorno. Og selvom m a n m a a lte k o m m e til, at Successors Ret var af en saa selvstændig K a ra k te r som R e t
ten efter en T re d ie m a n d sre tsh a n d e l, vilde det jo k u n være stem m ende med, h vad sæ dvanligt antages om T re die m ands- retshandler, at der in d rø m m e d e s F o rsik rin g sta g e re n Adgang til at opløse Successors Rel, i h v ert F a ld saa længe Skade ikke er in d tra a d t, og fo ru d sa t at F o rsik rin g sta g ere n ikke h a v de givet Afkald p a a sin Opløsningsbeføjelse. L ignende B e
tragtninger fører endog til, a t Rettens Overgang p a a Succes
sor ikke u betinget k a n anses u d e lu k k e t ved en speciel Af- lale mellem F o rsik rin g sta g e r og Successor om, at R etten ikke skal gaa over. E n s a a d a n Aftales R æ kkevidde m a a n a tu rlig vis bed ø m m es i Lys a f det fornuftige Motiv, der k a n antages al b æ re den. Dette k a n nu k u n være, a t F o rsik rin g sta g e re n vil have det p a a det rene, at h a n i R elation til Successor er berettiget til at opløse K o n tra kte n. Men hvis F o rsik rin g s ta g e ren trods en s a a d a n Aftale u n d la d e r a t udøve denne sin Ret, og Skade im idlertid in d træ d er, vil intet H en sy n til F o r s i k ringstageren k u n n e føre til at nægle Successor Ret til Erstal-
ning. Ti F o rsik rin g sta g e re n vil aldrig k u n n e o p n a a R istorno fo r T idsrum , der ligger fo ru d for, at h a n fr e m sæ tte r Begæ
ring derom.
Man k a n spørge, om Successor straks fra det Øjeblik, da der er afslu ttet K ø b e k o n tr a k t om de forsikrede G enstande m ellem h a m og F o rsik rin g sta g ere n , k a n støtte en Ret p a a F o rsik rin g sk o n tr a k te n . K øbesum m en m a a nu s ik k e rt d a n n e M ak sim u m for, h v a d F o rsik rin g sta g e re n k a n f a a i E r s t a t ning. A ntager m a n ikke dette, bliver F o rs ik rin g sta g e re n i n t e r esseret i Forsikringstilfæ ldets In d træ d en , n a a r h a n h a r solgt for billigt, navnlig n a a r P ris e rn e u m id d e lb a rt efter K o n t r a k tens Afslutning gaa r til Vejrs. Men hvis F o rs ik re r e n s E r s t a t ningspligt, b o rtset fra det s te d fu n d n e Salg, vilde overstige K øbesum m en, synes Successor p a a F o r s ik r in g s k o n tr a k te n at m a a tte k u n n e støtte et Krav p a a at faa D ifferencen udbetalt.
E n s a a d a n O rdning er ogsaa hjem let ved den tyske b o r g e r lige Lovbogs § 281. E r Risikoen g aa et over p a a Køberen, m a a denne p a a Grundlag a f F o r s ik rin g s k o n tr a k te n k u n n e k ræ v e hele Erstatningsbeløbet.
E fte r In d h o ld e t a f de ovenfor o m talte D om m e m a a m a n antage, a t d er ikke for d an sk Rets V e d k o m m en d e k a n o p stilles d ek la ra to risk e Regler om, a t F o rs ik re r e n skal have Meddelelse om ste d fu n d e n Interesseovergang, eller om, at h a n m ed et vist Varsel k a n opsige F o rs ik rin g s fo rh o ld e t til O phør, n a a r h a n erfarer, at Interessen h a r skiftet S ubjekt.
Det synes ogsaa fuldt forsvarligt a t overlade til F o rs ik re r e n selv gennem p assende S tipulationer i K o n tra k te n at v aretage sine In teresser i disse H enseender.
In d e h o ld e r F o r s ik rin g s k o n tr a k te n utvetydigt d e n B estem melse, at den forsikrede Interesses Overgang til et n y t S u b je k t eo ipso skal m edføre F o rsik rin g e n s O phør, vil Succes
sor ik k e k u n n e in d træ d e i F orsik rin g sfo rh o ld et, hvis det da ikke er aldeles utvivlsomt, at h a n s In d træ d e n ikke m e d fø r e r no g en Forøgelse a f d e n subjektive R i s i k o 1). O verdragelsen af de forsikrede Genstande m a a i saa F a ld m ed fø re F o r s i k ringsforholdets O phør. D er k a n d a spørges om d e t nøjagtige T id s p u n k t for F o rh o ld ets O phør. I saa H ense en d e k u n d e
1) J f r . h e rv e d H ø je s te re ts d o m i U. f. R, 1915. 703,
selve K o n tra k ta fslu tn in g e n , E jerskifte t, Risikoens Overgang eller endelig V aretæ gtsforholdets Skiften k o m m e i B e tra g t
ning. D en Mulighed, at E je rsk ifte t skulde spille nogen Rolle, k a n dog s ik k e rt p a a F o r h a a n d afvises, d a de H ensyn, d er er b e stem m en d e for, hvilken R etsbeskyttelse K ø b e ren nyder, um uligt synes at k u n n e gribe ind her. K o n tra k tsa fslu tn in g e n m e d fø re r h v erk en F orøgelse a f den subjektive Risiko eller B ortfald a f F o rsik rin g sta g e re n s Interesse, m en — som tid ligere o m ta lt — vel e n F ik se rin g a f Interessens Størrelse, nemlig til K øbe sum m ens Beløb. Risikoens Overgang b e v ir
k er O p h ø r a f F o rsik rin g sta g e re n s Interesse. Ganske vist giver Tingens fortsatte E k sisten s h a m efter O m stæ n d ig h e d ern e en vis Betryggelse for det Tilfælde, a t K ø b e ren ikke k a n eller vil betale. H a n k a n jo — tro d s R isikoovergangen — have taget et E jen d o m sfo rb e h o ld , h a n k a n m a a s k e næ gte at u d levere Tingen, hvis K ø b e su m m e n ikke sam tidig betales, eller h a n k a n udøve den sa a k a ld te S tandsningsret. M en d en Ulempe, d e r k a n følge a f K øberens m an g le n d e E v n e eller Vilje til a t betale, synes a t m a a tte være F o r s ik r e r e n u v e d k om m ende, og m a n m a a d e rfo r sige, at den Interesse, F o r sikringstageren h a r forsikret, o p h ø re r m ed Risikoovergangen.
D e rim od m e d fø r e r R isikoovergangen ikke som s a a d a n den m ulige Forøgelse a f den subjektive Risiko, som K ontrakts- bestem m elsen om F o rsik rin g sfo rh o ld e ts O p h ø r vil g ard ere F o rs ik re r e n imod. M an k a n ik k e i d en n e S a m m e n h æ n g paa- beraabe sig, at den subjektive Risiko muligvis bliver stø rre som Følge a f Risikoovergangen, fordi F o rs ik rin g s ta g e re n i K ra ft af denne m ister sin Interesse i Tingens Bestaaen, ti en saaledes b e g ru n d e t F orøgelse a f den subjektive Risiko vilde n o r m a lt allerede væ re in d tr a a d t som F ølge a f F orsikrings- k o n tr a k te n s Afslutning. D e rim od in d træ d e r den afgørende F o r a n d r in g m ed H ensyn til d en subjektive Risiko a a b e n b a r t m ed Besiddelsens O vergang til Successor.
Den K ontraktsbestem m else, d er u d e lu k k e r Successor fr a at indtræ de i F o rsik rin g sfo rh o ld et, m a a n u n o r m a lt antages m o tiveret ved to B etragtninger. Den ene er den, at In teresseo v e r
gangen in ed fø rer F a r e for en Forøgelse a f den subjektive Risiko. D en a n d e n er den, at F o rsik rin g sta g e re n s Interesser
nogenledes k a n varetages gen n e m en Ristornoregel. D en f ø r ste B etrag tn in g gør sig efter del udviklede først gæ ldende i det Øjeblik, B esiddelsesforholdet skifter. Og den a n d e n B e
tra g tn in g gæ lder kun, for saa vidt F o rsik rin g sta g e re n er d æ k ket, indtil R isikoovergangen h a r fu n d e t Sted. I Mangel af u d try k k e lig Aftale synes m a n da at m a a tte fortolke en K o n trak tsb este m m else om O p h ø r af F o rsik rin g sfo rh o ld e t i T il
fælde af Interesseovergang saaledes, a t O p h ø re t først i n d træ der, n a a r saavel Besiddelse som Risiko er gaaet over p a a Successor. Im id lertid vil det k u n i K raft af en gan sk e unor^
m al Aftale m ellem F o rsik rin g sta g e r og Successor k u n n e tæ n kes, a t R isikoovergangen falder p a a et senere T id s p u n k t end V arelæ gtsforholdets Skiften, og F ø lg e rn e a f en s a a d a n Af
tale m a a form entlig være F o r s ik r e r e n u v ed k o m m en d e . R esu l
ta te t bliver, at F o rsik rin g sfo rh o ld e t ophører, n a a r B esiddel
sen g a a r over. E fte r den østerrigske Lov v ar det jo ogsaa saaledes, a t F o rs ik rin g sfo rh o ld e t ved F o rsik rin g a f L ø sø re o p h ø re r, „m it dem Ausscheiden d er Sache aus der Gew ahr- sam e des V e räu sze rers“ . Ligger K o n tra k ta fslu tn in g e n eller Risikoovergangen forud for V aretæ gtsforholdets Skiften, op- s ta a r der et Tidsinterval, in d e n fo r h vilket Successor, hvis S kade in dtræ der, m a a k u n n e kræ ve en ovenfor o m ta lt Diffe
rence eller hele E rstatn in g sb elø b et udbetalt. Selvom F o r s i k r in g s k o n tra k te n ind eh o ld er en Bestemmelse om, at F o r s i k rin g sfo rh o ld e t skal oph ø re i Tilfælde af Interesseovergang, vil det altsaa gælde, at den for egen Regning tegnede F o r sikring in d eh o ld er i det m in d ste et Tilløb t i l F o rs ik rin g for fre m m e d Regning. —
Vi h a r i det fo regaaende særlig h a f t Succession ifølge O v e r
dragelse in te r vivos for Øje. I a n d re Tilfælde af Succession gør O m sæ tn in g sh e n sy n e t sig ikke gældende, m en d e rfo r k a n F o rsik rin g sta g ere n naturligvis godt tæ nkes at have Interesse i, at Successor k a n in d træ d e i F orsik rin g sfo rh o ld . Og B e tæ n kelighederne ved at a n e rk e n d e e n Ind træ d elsesret for S u c cessor vil g e n n e m g a aen d e være m indre, n a a r T ale n ikke er om Succession ifølge Retshandel. H e r i L a n d e t h a r m a n da heller ikke betvivlet, at en F o rs ik rin g m a a k o m m e Successo
re r m ed a n d e n A dkom st tilgode.
III. PA N TSÆ TN IN G .
Det faste U d g a n g sp u n k t for B e handlingen a f de forsik- ringsretlige Spørgsm aal, der opstaar, n a a r en O verdragelse af den forsikrede Interesse finder Sted, er den Sætning, at F o rsik rin g sta g e re n ikke for egen Regning k a n o p p eb æ re E r statning, n a a r h a n s Interesse i Tingenes B evaring er ophørt.
Ved P a n tsæ tn in g o p h ø re r F o rsik rin g sta g e re n s Interesse n o r m alt ikke. Men m a n h a r ofte p aa sta aet, at m a n dog vilde k o m m e i S trid m ed Reglerne om Overforsikring, hvis m a n trods P a n ts æ tn in g e n tilkendte F o rsik rin g sta g e re n G e n sta n d e
nes fulde Værdi som E rstatn in g , d a P a n tsæ tn in g e n fo rrin g er h an s Interesse i Tingenes Bevaring. Ud fra denne B e tra g t
n ing k u n d e m a n tæ n k e sig at gaa to forskellige Veje. Man k u n d e v urde re den F o rm in d sk e lse i Interessens Om fang, der følger a f P an tsæ tn in g en , og nøjes m ed at tillægge F o rs ik rin g s tageren Interessens V ærdi i p a n ts a t Tilstand. Differencen ku n d e m a n da tillægge P a n th a v e r e n . Efter det udviklede vilde der ikke være n o g e n V anskelighed ved a t n a a til dette sidste Resultat, ti m a n k u n d e m eget vel i F o rs ik r in g s k o n tra k te n som n a tu ra le negotii indlægge den Sætning, at F o r s ik re r e n tilsagde eventuelle P a n th a v e r e den o m talte Diffe
rence. Man vilde da h e r p a a n y staa ov erfo r det F æ n o m e n , at en for egen R egning tegnet F o rs ik rin g tillige d æ k k e r f r e m mede Interesser. L øsningen vilde iøvrigt ikke m edføre, a t en P a n th a v e r altid fik n oget Krav i Skadestilfælde. F o re la a der U nderforsikring, vilde O v e rfo rsik rin g ssy n sp u n k tet jo ik k e al
tid være til H in d e r for, at F o rs ik rin g sta g e re n o p p e b a r hele E rstatningsbeløbet, og det s am m e vilde gælde i m ange T il
fæ lde a f partiel Skade, selvom der fo relaa Totalforsikring.
E j heller behøvede m a n at give den o m talte n a tu ra le negotii- S ætning et s a a d a n t Indhold, a t den udelukkede, a t hele E r statningsbeløbet udbetaltes til F o rsik rin g sta g e re n p a a B etin gelse af, at Beløbet an vendtes til R estau re rin g a f S k a d e n og at en Genoprettelse a f den destru e red e P a n te r e t fa n d t Sted.
Delte sidste vilde iøvrigt i m a n g e Tilfæ lde gaa a f sig selv, n a a r blot en U dbedring a f S k ad en fa n d t Sted. D en a n d e n Vej, ad hvilken m a n k u n d e tage H e n sy n til Overforsikringssyns-
pun k tet, vilde væ re at in d rø m m e P a n th a v e r e n P a n t e r e t i R et
ten efter F o rsik rin g s k o n tr a k te n . F o rs ik rin g sta g e re n vilde da s ta a som berettiget til fuld E rsta tn in g , gan sk e som om Gen
sta n d e n e ik k e v ar givet i P an t, m e n h a n s R et til E r s ta tn in g vilde være pan tsat. Ogsaa dette R esultat vilde m an, hvis m a n fandt, a t det gav en p ra k tis k heldig Løsning, k u n n e n a a til i K ra ft af F orh o ld ets N atur. De H ensyn, d er fø r e r til at fo re skrive Iagttagelse a f bestem te P a n tsæ tn in g sfo rm e r, k a n n e p p e føre til efter O m stæ n d ig h e d ern e a t k ræ v e yderligere F o r m e r iagttaget, hvis P a n tsæ tn in g e n fo ru d e n T ingene selv skal o m fatte Tingenes S urrogater. Det er d e rfo r m u lig t a t n a a det ønskede R esultat i K ra ft a f en n a tu ra le negotii-Sætning. I den eventuelle P a n ts æ tn in g s re ts h a n d e l k a n d er gan sk e vist ikke indlægges en saa d an , til M aalet førende Sætning. Hvis U d g a n g sp u n k te t er rigtigt, hvis O v e rfo rsik rin g ssy n sp u n k te t g ri
ber ind, er det nem lig m eningsløst at tale om, at F o r s ik r in g s tageren specielt p a n ts æ tte r R etten til fuld E rs ta tn in g fo r i n d træ ffende Skade, ti R etten til fuld E rs ta tn in g tilk o m m e r h a m i saa F a ld k u n p a a Betingelse af, at eventuelle P a n th a v e r e fa a r P a n t i den. F o rsik rin g sta g e re n er altsaa ik k e frit stillet, h a n k a n ikke efter B ehag p a n tsæ tte eller lade v æ re at p a n t sætte. Men d a er d er ingen Mulighed fo r at opstille en dekla- ra to risk Retsregel, h v o re fte r P a n tsæ tn in g s re ts h a n d le n i M a n gel af m o d sta a e n d e Aftale skulde anses at indeholde en s p e ciel P antsæ ttelse af R etten efter F o rsik rin g s k o n tr a k te n . D e r im od k a n d er i selve F o rs ik rin g s k o n tr a k te n indlægges en Vedtagelse, h v o r p a a P a n th a v e r e n k u n d e støtte en P a n t e r e t i R etten til E rstatningsbeløbet. O v e rfo rsik rin g ssy n sp u n k te t k u n d e ske F y ld e st p a a den Maade, at F o r s ik r e r e n vel tilsagde F o rsik rin g sta g e re n fuld E rstatn in g , u d e n H e n sy n til m uligt be sta a e n d e eller tilk o m m en d e P an te re ttig h e d e r, m e n at F o r s ikringstagere n til Gengæld tilsagde F o rsik re re n , at enhver, d er havde eller fik P a n te r e t i de forsikrede G enstande — h vad en te n det n u d rejede sig om viljesbestem t P a n t eller om a n d e t P a n t — tillige skulde hav e P a n t i R etten til E r s t a t ningsbeløbet. D enne sidste P a n te r e t op n aa ed es d a i K r a f t a f et i F o r s ik rin g s k o n tr a k te n indeholdt, a f F o rs ik rin g s ta g e re n afgivet T re d ie m a n d slø fte — m ed en s den første M aade at fyl
destgøre O v e rfo rsik rin g ssy n sp u n k tet p a a i h v e r t F a ld gik i Retning af i F o r s ik rin g s k o n tr a k te n at indlægge et af Forsik- re re n overfor F o rsik rin g sta g e re n afgivet T rediem andsløfte.
Ogsaa d e n sidste af de o m talte Udveje fø rer ind p a a at o p fatte F o rsik rin g e n som tildels tegnet for fre m m e d Regning, d a det er p a a selve F o rsik rin g s k o n tr a k te n , T r e d ie m a n d s k u l
de stolte sin Ret. Den sidste Udvej vil im idlertid ikke altid k u n n e gennem føres. Det er muligt, at P a n th a v e r e n ik k e ø n sker at erhverve P a n te r e t i R etten efter F o r s ik r in g s k o n tr a k ten, f. Eks. fordi h a n selv ø nsker at o rd n e sin F o rsikring. I sa a d a n n e Tilfælde m a a tte m a n da falde tilbage p a a den først angivne Udvej — stadig forudsat, a t det overhovedet e r n ø d vendigt at tage O v e rfo rsik rin g ssy n sp u n k tet i B etragtning.
Hvad Lovgivningens Stilling a n g a ar, er det b ekendt, at m a n in d en fo r B y g n in g sb ran d fo rsik rin g e n h a r søgt at betrygge P an th a v e re s Stilling. D ette skyldes im idlertid Hensyn, der ikke k a n træ n g e igennem, h v o r den ud try k k elig e L o v h je m mel svigter. E n v id eregaaende Regel a f sam m e Art findes i den tyske borgerlige Lovbogs § 1127:
„Sind Gegenstände, die der H y p o th e k unterliegen, fü r den E ig e n tü m e r o der den Eigenbesitzer des G ru ndstüc ks u n te r V ersicherung gebracht, so e rstreckt sich die H y p o th e k auf die F o r d e r u n g gegen den Versicherer.
Die H a ftu n g d er F o r d e r u n g gegen den V ersicherer erlischt, w e n n d er versicherte Gegenstand w iederhergestellt oder E r satz fü r ih n beschafft ist.“
Den svejtsiske Lov om F o r s ik rin g s k o n tr a k te n ind eh o ld er i Art. 57 følgende gan sk e alm indelige Regel:
„Ist eine v erp fän d e te Sache versichert, so e rstre c k t sich das P f a n d r e c h t des Gläubigers sowohl a u f den V ersich eru n g s
a n s p r u c h des V e rp fän d e rs als auch au f die aus d er E n ts c h ä digung angeschafften Ersatzstücke.
Ist das P f a n d r e c h t ab gem eldet worden, so d a r f d er V er
sicherer die E n tsc h ä d ig u n g n u r m it Z u stim m u n g des P f a n d gläubigers o d e r gegen S icherstellung desselben an d en V er
sicherten a u s r ic h te n .“
Ogsaa for norsk Rets V e d k o m m e n d e er det ved Lov af 8.
J uni 1895 fastslaaet, at en h v e r Art af P a n te r e t o m fa tte r Ret-
S in d b a l l e . II 2
ten ifølge F o rsik rin g sk o n traklen, dog a t P a n th a v e r e n ikke k an m odsæ tte sig E rstatn in g sb elø b ets U dbetaling til F o r s ik ringstageren, n a a r d er stilles h a m betryggende S ik k e rh e d for, al Beløbet vil blive a n v e n d t til U dbedring af Skaden.
I d ansk Ret foreligger — bortset fra Reglerne om B y g n in g sb ra n d fo rsik rin g — k u n Reglerne i Sølovens §§ 270 og 278, der fastslaar, a t S ø p a n te re t i Skib, F r a g t eller L a d n in g ikke m e d fø r e r P a n te re t i Retten til F orsikringsbeløbet.
M an vil se, at der in d en fo r nyere Lovgivning viser sig en T ende ns i Retning af at give P a n th a v e r e n P a n te r e t i R etten efter F o rsik rin g s k o n tr a k te n . Det er ogsaa muligt, at d er p a a forskellige F o rsik rin g so m ra a d e r, ogsaa u d e n f o r Bygnings- b ra n d fo rsik rin g e n , k a n være G rund for en Lovgiver til at give Regler m ed det F o r m a a l at betrygge P a n th a v e r e s Stil
ling. Dog gælder dette s ik k e rt ikke overalt. Og for posiliv dansk Rets V ed k o m m en d e k a n H e n sy n e t til P a n th a v e r e n i h v ert F a ld ikke gøre sig selvstændigt gældende, hvor L o v givningen ikke in d eholder Støtte derfor. T v ertim o d m a a O p gaven h e r være u n d e r p assende H e n sy n ta g e n til O verforsik- rin g ssy n sp u n k te t at udfinde den Løsning, der bedst ste m m e r m ed F o rsik rin g sta g e re n s Interesser.
Der er nu ingen Tvivl om, at den Løsning, h v o re fte r P a n t hav e ren eo ipso skulde have P a n te r e t i R etten efter F o r s i k rin g sk o n trak te n , i m an g e Tilfælde vil være m eget g en e re n d e for F o rsikringsta gere n. S ikke rt vilde F o rsik rin g sta g e re n i o v erm a ad e m ange Tilfælde fo re træ k k e at faa en re d u ceret E rs ta tn in g ud b etalt til fri Raadighed. H e r m ø d e r im idlertid en særlig Vanskelighed, idet det i de Tilfælde, h v o r P a n t e re tte n er accessorisk k n y tte t til en personlig F o rd rin g , n o r m alt vil være m eget vanskeligt m ed blot n o g en lu n d e S ik k e r
hed at fastslaa Størrelsen af den R eduktion, der skulde fo re tages. Det bedste for F o rsk rin g sta g e re n vilde naturligvis være, om m a n helt k u n d e u n d la d e at tage Overforsikringssyns- p u n k le t i B etrag tn in g — og S an d h ed e n er n u vistnok den, a t m a n i h v ert F a ld i A lmindelighed vil være berettiget hertil, n a a r P a n te t er k n y tte t til en personlig F o rd rin g . D e t er ik k e noget u k e n d t F æ n o m e n , at m a n bevæger sig n o g et in d p a a O verforsikringens O m raade, h v o r p ra k tis k e H e n sy n ta le r der-
for. D en takserede Police er et tydeligt E k sem p el derpaa.
Nuvel, re tstekniske V anskeligheder a f lignende Art som dem, d e r fører til, at m a n g o d k e n d e r Brugen af tak sered e Policer, taler efter det udviklede ogsaa for, at m a n ved S kadens O p gørelse skal se b o rt fra P a n te re tte n s Eksistens. Det k a n føre til Misbrug, m en det k a n næ ste n al F orsik rin g . Og i Alm in
delighed vil den h e r forsvarede O rd ning ikke føre t i l Mis
brug, ti n o r m a lt vil F o rsik rin g sta g e re n ikke føle sig en Smule m in d re in teresseret i de forsikrede Genstandes B evaring efter al h a n h a r p a n ts a t dem en d før. N orm alt bør m a n d erfo r se b o rt fra P a n te re tte n s Eksistens, h v a d m a n form entlig o g saa gør i P raksis. I Undtagelsestilfælde, hvor den eventuelle R ed u k tio n vilde blive stor, b ø r m a n m a a sk e foretage en saadan, ligesom m a n jo i g raverende Tilfælde tilsidesætter Taksten, m e n H ovedreglen maa, n a a r P a n te re tte n er k n y t tet til en F o rd rin g , væ re den h er angivne.
Hvis S kade in dtræ der, efter al F o rsik rin g sta g e re n er e r klæ ret k o n k u rs, vilde m a n m a a s k e finde det stødende, om P a n th a v e r e n ikke fik en F o r tr in s r e t i R etten til E rs ta tn in g s beløbet. Men det fa a r h a n vistnok ogsaa, selvom den h e r f o r svarede O rdning antages. S pørgsm aalets Afgørelse b e ro r paa, h v a d m a n m e n e r om M uligheden af at overdrage eller p a n t sætte den ved en F o r s ik r in g s k o n tr a k t hjem lede Ret til E r statning for frem tidig S kade u d e n sam tidig a t overdrage eller p antsæ tte den forsikrede Interesse. F o r Skadesforsikringens O m ra ad e synes det n u ubetinget at b u rd e fastholdes, a t sligt ikke kan finde Sted. B e tæ nkelighe derne ved V æ ddeassurance gør sig h er i fuldt Maal gældende, og noget p ra k tis k Behov for at tillade sa a d a n n e T r a n s a k tio n e r ses ikke at foreligge.
E n n yere Hof- og S ta d sretsd o m 1 ) g a a r ogsaa bestem t i denne Retning. Det drejede sig om en V ognm and, der havde købt et Automobil p a a Afbetaling hos „K øbenhavns Automobil- C entral“. Sælgeren havde fo rb eh o ld t sig E jen d o m sre tte n , og K øberen h avde forpligtet sig til at tegne bl. a. A n sv a rsfo r
sikring og til at d ep o n e re P olicen hos Sælgeren. S trak s efter F o rsikringens T egning havde K ø b e ren i O verensstem m else h e r m e d o verdraget al sin Ret efter Policen til Automobil-
1) U. f. R. 1916. 898 ff.
2
*
Centralen. Men denne O verdragelse statueredes at være u d e n retlig Gyldighed, da A nsvaret var forblevet hos Køberen. L æ g ger m a n nu denne O pfattelse til Grund, vil det v æ re let at n a a til et tilfredsstillende Svar p a a det foreliggende Spørgs- m aal. S itua tionen er den, a t en fo rsik ret G enstand er p a n t sat, a t der ik k e er givet specielt P a n t i R etten efter F orsik- rin g sk o n tra k le n , og at d er d erefter in d træ d e r K onkurs. K o n k u r s e n m edfører, at K re d ito rern e fa ar R etsp a n te re t i alle F allen ten s E jendele, altsaa bl. a. ogsaa i R etten efter F o r s ik rin g sk o n tra k te n . Men i R etten efter F o r s ik r in g s k o n tr a k ten m a a den, der i F o rv ejen h a v d e P a n t i de forsikrede Gen
stande, erhverve P rio rite t forud for de øvrige K reditorer. Ti ellers vilde der være tilvejebragt en Situation, h v o r de f o r s ik red e G enstande var p a n ts a t til en en k e lt Kreditor, m ed en s sam tlige K re d ito rer i F æ llesskab havde P a n te r e t i R etten efter F o rs ik rin g s k o n tr a k te n — og en saa d a n Situation k a n efter det fo ran udviklede ikke tilvejebringes.
Vi h a r talt om de Tilfælde, h v o r P a n te r e tte n k n y tte r sig til en personlig F o rd rin g . E r dette ikke Tilfældet, saaledes som oftest ved Søpanterettigheder, g a a r det naturligvis ikke an at fastsæ tte det E rstatningsbeløb, F o rs ik rin g s ta g e re n skal have, u d en H e n sy n ta g en til den b estaa en d e P a n te re t. Men da gør de om talte re tstekniske V anskeligheder sig heller ikke gældende. I H enhold til tidligere U dviklinger vil d en n a t u r ligste og bedste L øsning d a være den, a t F o rsik rin g sta g e re n fa a r hele Erstatningsbeløbet, hvis dette — fordi der forelig
ger U n d e rfo rsik rin g eller fordi S k a d e n k u n er partie l — ikke overstiger h an s Interesse i Tingens Bevaring, m e n at et even
tuelt O ve rsk u d tildeles P a n th a v e r e n . I disse Tilfælde — lige
som i de Undtagelsestilfælde, h v o r m a n m a a tte finde d e t n ø d vendigt a t reducere F o rsik rin g sta g ere n s E rs ta tn in g sk ra v , s k ø n t P a n t e t er k n y tte t til en personlig F o rd rin g — s ta a r vi da overfor et n y t E k sem p el paa, a t F o r s ik rin g for egen R eg
n ing ogsaa d æ k k e r fr em m e d e Interesser. Sølovens Regler taler ikke herim od. De fastslaar kun, a t S ø p a n te re tte n ik k e eo ipso m e d fø r e r P a n te r e t i R etten efter F o r s ik r in g s k o n tr a k ten — hvilket ganske ste m m e r m e d d e t udviklede. Men de kan allerede efter deres P la d s i Søloven ikke antages at have
til H ensigt a t u dtale n oget om F o r s ik rin g s k o n tr a k te n s natu- ra lia negotii, og de u d e lu k k e r d e r fo r ikke, a t P a n th a v e r e n e fte r O m stæ n d ig h e d e rn e k a n støtte en Ret p a a selve F o r s i k rin g sk o n tra k te n .
IV. F Ø L G E R N E AF IR R E G U L Æ R A D F Æ R D FRA F O R S IK RINGSTAGERENS E L L E R D E N F O R SIK R E D E S SIDE.
Det første Spørgsm aal, d er k ræ v e r særlig Behandling, n a a r det gæ lder at u d fo r m e R etsreglerne om F o rsik rin g for f r e m m ed Regning, er S pø rg sm aalet om F ø lg e rn e af irre g u læ r Ad
færd fr a F o rsik rin g sta g e re n s eller den forsikredes Side. Og h er k a n d er være G rund til a t skelne imellem, om irre gulæ r Adfærd er udvist allerede ved K o n tra k te n s Afslutning eller først i L øbet af F o rsikringstide n.
Den tyske og den østerrigske Lov om F o r s ik r in g s k o n tr a k ten in d eh o ld er positive Regler om det Tilfælde, at F o rsik rin g tegnes m o d fortidig F a re . Ved F o r s ik rin g for egen Regning k a n den forsikrede i saa F a ld ikke støtte nogen Ret p a a K o n trakten, hvis h a n ved denne s Afslutning havde K u n d s k a b om, at F o rsikringstilfæ ldet allerede v a r indtruffet. B enyttes F u ld mægtig, k o m m e r saavel dennes som M an d a n te n s K u n d sk ab i Betragtning. Ved F o rsik rin g for f r e m m e d Regning gæ lder det s am m e saavel F o rsik rin g sta g e re n s som den forsikredes K undskab. H e rfra gør dog begge de n æ vnte Love en U n d ta gelse, d e r i d en tyske Lovs § 79.3 fo rm u leres saaledes:
„Auf die K enntnis des V e rsicherte n k o m m t es nich t an, wenn d er V ertrag ohne sein W issen geschlossen w o rd e n ist o d e r eine rechtzetlige B en ac h rich tig u n g des V ersich eru n g s
n e h m e r s nich t tunlich w a r . “
D et k a n synes n oget tvivlsomt, om det u betinget er rigtigt at fastslaa, a t den F o rsik rin g sta g er, der h a n d le r u d e n den forsikredes Vidende, er i Sand til at skaffe den forsikrede Dæ kning i Tilfælde, hvor den forsikrede um u lig t selv k u n d e have skaffet sig D æ kning. Im id lertid ser m a n let, at Reglen ikke k a n føre til a n d r e Misbrug en d sa a d an n e, som al F o r sikring m od fortidige F a r e r a a b n e r M ulighed for. Og da F o r
sikringstageren ofte vil have en eller a n d e n Art a f Interesse i, at D æ k n in g for den fortidige F a r e opnaas, taler H e nsyne t til h a m positivt for a t a n e rk e n d e de fr em m e d e Loves U n d tagelseregel. At H ovedreglen iøvrigt, ligesom efter de f r e m m ed e Love, m a a være den, at saavel F o rsik rin g sta g e re n s som den forsikredes K u n d sk ab k o m m e r i B etragtning, b eh ø v e r ingen n æ rm e re F o rk larin g .
H ovedtilfæ ldet af irre g u læ r A d fæ rd ved K o n tra k te n s Af
slutning foreligger, n a a r der er givet urigtige eller u fu ld s tæ n dige Risikooplysninger. D en d a n sk e Sølovs §§ 241 og 242.2 viser, a t Oplysningspligten p a a h v ile r saavel F o rs ik rin g s ta g e re n som den forsikrede, og at de sædvanlige F ølge r a f O p lysningspligtens Tilsidesættelse in d træ d er, h v a d enten det er den forsikrede eller F o rs ik rin g sta g e re n eller begge, d er h a r givet urigtige eller u fu ldstæ ndige Risikooplysninger. S a m m e P rin cip h y ld e r de n y ere Love om F o rs ik rin g s k o n tr a k te n . F ælles for disse Love og d en d a n sk e Sølov er det endvidere, a t tilsvarende Regler opstilles for det Tilfælde, at F o r s ik r in g s k o n tr a k te n afsluttes ved en F u ld m æ g tig for den forsikrede, og dette Tilfælde k a n det have Interesse at d rage m e d in d i Undersøgelsen, n a a r det n u gæ lder n æ rm e re a t u n d e rsø g e de p aa g æ ld e n d e Reglers B egrundelse og Rækkevidde.
At der p a a h v ile r F u ld m æ g tig e n selvstændig Oplysningspligt, m a a beg ru n d es ved, at e n m o d sa t O rd n in g gennem snitlig ik k e vilde være stem m en d e m ed de forsikredes Interesser.
N o rm a lt m a a det antages, a t den, der b e n y tte r F u ld m æ g tig ved Afslutning af en F o rs ik rin g s k o n tr a k t, h a r en s a a d a n T il
lid til Fuldm æ gtigen, at h a n ikke ø n sk er a t betale M erp ræ m ie for at faa fo rsik ret den Risiko, der følger af, a t F u ld m æ g tigen k a n tæ nkes at m isligholde Oplysningspligten. D et er gan sk e vist saa, at F o rsik rin g e r i h v e r t F a ld i vidt O m fa n g d æ k k e r den af M edhjæ lpere forsætligt eller u a g tso m t f o r voldte Skade. Men B rugen af M edhjæ lpere b e ro r heller ikke paa, at den forsikrede h a r sam m e Tillid til dem som til sig selv, m en paa, at h a n ik k e u d e n s a a d a n n e s H jæ lp k a n o v e r
k o m m e sin Bedrift. H e r d erim o d d re je r det sig om at u d fø r e en e nke lt H andling, som den fo rsikrede n o r m a lt lige saa godt k u n d e u d fø r e selv, og m ed H e n sy n til hvilk en m a n gen-
nem snitligt m a a forudsæ tte, at h a n hellere vilde u dføre den selv end overlade dens Udførelse til en F uldm æ gtig, hvis dette sidste skulde m ed fø re en P ræ m ie forhøjelse.
Ved F o rsik rin g fo r fr e m m e d R egning k a n de foregaaende B e tragtninger ikke siges a t være a f gennem snitlig Rigtighed.
I de typiske Tilfælde k a n det ikke siges at væ re vilkaarligt, at F o rsik rin g en er tegnet a f en F o rsik rin g sta g e r for frem m e d Regning i Stedet for af den forsikrede selv for egen Regning.
Men H e n sy n e t til F o rsik rin g sta g e re n m o tiv e rer h e r det s a m m e Resultat, som H e n sy n e t til den forsikrede fører til, n a a r F u ldm æ gtig benyttes. U d g a n g sp u n k te t er ganske vist det, at F o rsik rin g sta g e re n m a a antages at ønske og efter O m stæ n dighederne endog h a r Pligt til at skaffe den, hvis Interesse h a n forsikrer, fuld D æ kning for en vis Risiko. Men den F o r sikringstager, der ik k e fo rsø m m e r sin Oplysningspligt, h a r Interesse i, at F o rsø m m e lse fra F o rsik rin g sta g e re n s Side k o m m e r de forsikrede til Skade. E n m o d sa t O rd n in g vil nemlig fordyre F o rsik rin g e n for ham , u d e n at h v e rk e n h a n eller den forsikrede fa a r noget Vederlag for F ordyrelsen. E n m o d sat O rdning lad er de agtsom m e F o rsik rin g sta g e re bøde, fordi der ogsaa findes uag tso m m e F o rsik rin g sta g e re — og m od en s a a dan O rd ning h a r de a gtsom m e G rund til at protestere.
I det enkelte m a a det naturligvis blive et Spørgsm aal om Skøn, hvorvidt en F o rs ik rin g sta g e r h a r fo rsø m t sin O plys
ningspligt. Befinder de Genstande, der skal forsikres, sig ikke i h an s Varetægt, vil det ofte stille sig saaledes, at m a n ikke k a n forlange a n d e t a f h a m , end at h a n skal viderebesørge den forsikredes R isikooplysninger. Men det an fæ g ter ikke den principielle Rigtighed a f den Sætning, a t F o rsik rin g sta g e re n h a r selvstændig Oplysningspligt.
At den forsikrede selv m a a have Oplysningspligt, n a a r F u l d mægtig benyttes, er indlysende, da den forsikrede ikke ved at b enytte F uld m æ g tig skal k u n n e befri sig for at betale den højere P ræ m ie, d er m a a tte være en Følge af visse R isik o o m stæ ndigheders Tilstedeværelse. D en sa m m e B etrag tn in g gør sig gæ ldende i nogle Tilfælde af F o rs ik rin g for fre m m e d R eg
ning, f. Eks. ved F o rsik rin g af Skib. H ertil k o m m e r, at F o r sikringstageren ikke u d e n videre k a n antages at være villig
til a t p a a ta g e sig en Hæftelse for den M erpræmie, d er efter O m stæ n d ig h e d ern e m a a tte beregnes, hvis Selskabet ikke skulde have Krav p a a Oplysning om R isikom om enter, som d en forsikrede, m e n ikke F o rsik rin g sta g e re n kendte. Dog k a n det, som det følgende vil vise, væ re noget tvivlsomt, om d e n n e B etrag tn in g altid bliver afgørende.
K lart er det, at den forsikrede ikke lider Retstab, n a a r G ru n d e n til, a t R isikom om enter, h a n kendte, ikke er opgivet, m a a søges i, at h a n ikke h a r h a f t K u n d s k a b om K o n tra k te n s Afslutning. Det er ikke n oget B ru d p a a S ætningen o m den forsikredes selvstændige Oplysningspligt, og det plejer at være u d try k k e lig t fastslaaet i Lovgivningen. Bl . a. tag er den ovenfor citerede P assus a f § 79 i den tyske Lov om F o r s ik rin g s k o n tr a k te n ogsaa Sigte p a a Tilfæ ldet urigtige eller u f u ld stændige Risikooplysninger. Men efter O m stæ n d ig h e d e rn e bliver selve det F a k tu m , at F o rs ik rin g e n tegnes u d e n den for- sikredes O rd re og Vidende, et R isikom om ent, d er m a a o p gives a f F o rsik rin g sta g ere n . H e ro m giver d en d a n sk e Sølovs
§ 231 den Regel, at F o rsik rin g e n er ugyldig, hvis F o rs ik rin g s tag eren u n d la d e r at opgive, a t h a n h a n d le r u d e n Ordre. D e n n e Regel er dog utvivlsom t a ltfo r streng, hvis den skal støttes p a a d e n B etragtning, at d e r m a n g le r Oplysning om en R isiko
om stæ n d ig h ed — og a n d r e B etragtninger, d er k u n d e tæ n k es a n f ø r t til Støtte for Reglen, h a r n æ p p e no g en synderlig Vægt.
Meget m u lig t vil det jo — ogsaa i Tilfælde af S øforsikring — stille sig saaledes, a t F o rs ik re r e n ikke er gaaet Glip a f nogen O plysning a f Interesse for Risikoens Bedømmelse, f. Eks.
fordi F o rsik rin g sta g e re n h a r opgivet alt, h vad der k u n d e være af B etydning, saa d er intet vilde have v æ ret for d e n fo rsik rede a t føje til. D en k o rr e k te Regel vilde væ re den, d er nu findes i den tyske Lov om F o r s ik r in g s k o n tr a k te n § 79.4:
„ H a t d e r V e rsich eru n g sn e h m er den V ertrag o hne A uftrag des V e rsicherte n geschlossen u n d bei d er Schlieszung den Mangel des Auftrags dem V ersicherer n ic h t angezeigt, so b r a u c h t dieser den E in w a n d , dass d er V ertrag o h n e W issen des V ersicherten geschlossen ist, n ic h t gegen sich gelten zu la sse n “.
E n tilsvarende Regel gæ lder efter den østerrigske Lov om
