”Følelsesmæssigt turbulent, men egentlig ikke belastende”

(1)

Bachelorprojekt i Jordemoderkundskab

”Følelsesmæssigt turbulent, men egentlig ikke belastende”

- Et kvalitativt projekt om danske jordemødres oplevelse af at varetage provokerede senaborter

Jordemoderuddannelsen Professionshøjskolen Metropol Johanna Fog Saxe, 63080049 Kamilla Kamp Bossow, 63080051 Vejleder Linda Skjoldborg 95.261 tegn inkl. mellemrum 1. juni 2012

(2)

Resume

Gennem en interviewundersøgelse identificeres faktorer, der har betydning for, hvordan den danske jordemoder påvirkes følelsesmæssigt af at varetage provokerede senaborter. Via Antonovskys Oplevelse Af Sammenhæng og The Copenhagen Burnout Inventory¹ viser projektet, at dansk lovgivning samt erfaring og rutine er faktorer, der befordrer, at varetagelsen er i overensstemmelse med jordemoderens professionsetik. At jordemoderen påtager sig arbejdsopgaven frivilligt er endvidere en faktor, der sammen med ovennævnte faktorer modvirker en negativ følel- sesmæssig påvirkning. Foranlediget af disse faktorer bekræftes jordemoderen i sin professionelle identitet, når hun varetager provokerede senaborter. Indikationen for senaborten konkluderes desuden at udgøre en direkte faktor for den følelses- mæssige påvirkning.

I henhold til ”Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannel- ser” nr. 782 af 17. august 2009, bekræfter undertegnede eksaminander med vores underskrifter, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. § 19, stk. 1 og 2.

Johanna Fog Saxe

Kamilla Kamp Bossow

Titlen på projektet er et citat af jordemoder Benedikte (linje 306-307), som viste sig egnet til at sammenfatte projektets konklusion.

I projektet vil det løbende fremgå af titlen hvilke afsnit, der repræsenterer de indi- viduelle dele.

1 En undersøgelsesmodel til at måle graden af udbrændthed hos personer, udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

(3)

Indholdsfortegnelse

Resume ... 2

Begrebsafklaring ... 5

Indledning ... 6

1. Problemstilling ... 7

1.1 Problemformulering ... 10

2. Læsevejledning for projektet... 11

2.1 Litteratursøgning ... 12

3. Det videnskabsteoretiske afsæt ... 13

3.1 Forforståelser ... 13

4. Interviewdesign ... 14

4.1 Interview som metode ... 14

4.1.1 Rollen som interviewforskere ... 14

4.2 At opnå den tilsigtede viden ... 14

4.2.1 Udarbejdelse af interviewguide ... 14

4.2.2 Iscenesættelse af interviewet ... 15

4.2.3 Inklusionskriterier for informanterne ... 15

4.2.4 Rekruttering af informanter ... 16

5. Præsentation af den analytiske referenceramme ... 17

5.1 OAS og CBI ... 17

5.2 Samspil mellem teori og empiri ... 18

6. Empirisk analyse ... 19

6.1 Præsentation af projektets informanter ... 19

6.2 Tekstkondensering... 19

6.2.1 Sammenfattende udsagn ... 21

7. Redegørelse for den analytiske referenceramme... 22

7.1 Oplevelse Af Sammenhæng ... 22

7.2 The Copenhagen Burnout Inventory ... 23

8. Analyse ... 24

8.1 I need to be needed – skrevet af Kamilla Kamp Bossow ... 24

8.2 En ambivalent arbejdsopgave – skrevet af Johanna Fog Saxe ... 26

8.3 Kvinden i fokus – skrevet af Kamilla Kamp Bossow ... 29

8.4 Erfaring og personlig bagage – skrevet af Johanna Fog Saxe ... 32

9. Diskussion ... 35

(4)

9.1 Det er vigtigt med supervision – skrevet af Johanna Fog Saxe ... 35

9.2 De omstridte indikationer – skrevet af Kamilla Kamp Bossow ... 35

9.3 At definere sin professionelle rolle – skrevet af Johanna Fog Saxe ... 36

9.4 Lovgivningen synes afgørende – skrevet af Kamilla Kamp Bossow ... 37

9.5 Metodekritik ... 39

10. Konklusion ... 42

11. Perspektivering ... 43

11.1 Specialafdelingen Y3 ... 43

11.2 Social ulighed i sundhed ... 43

Litteraturliste ... 45

Bilag 1 ... 47

Interviewpersoner til vores bachelorprojekt søges! ... 47

Til informanten ... 48

Bilag 2 ... 49

Samtykkeerklæring, til projektets forfattere ... 49

Samtykkeerklæring, kopi til informanten... 49

Bilag 3 ... 50

Interviewguide ... 50

Bilag 4 ... 52

Læsevejledning for interviewene ... 52

Transskriberet interview med Alberte ... 52

Transskriberet interview med Benedikte... 52

Bilag 5 ... 53

Tekstkondenserende matrice ... 53

Meningsbærende elementer ... 53

At give og få noget igen ... 53

Jordemoderens ambivalente forhold til indikationen ... 53

Behov for at handle rigtigt som professionel... 53

Jordemoderens indgangsvinkel og erfaring ... 53

Bilag 6 ... 54

Søgestrategi ... 54

Bilag 7 ... 55

The Copenhagen Burnout Inventory ... 55

(5)

Begrebsafklaring

Provokeret senabort skal forstås som provokeret abort udført efter 12. uge på bag- grund af en samrådstilladelse.

Jordemoderfaglig omsorg skal forstås som det, der udspiller sig i jordemoderens interaktion med kvinden, og ikke som en fast størrelse. At yde jordemoderfaglig omsorg indebærer et ansvar for at bruge sin faglige viden og kompetence i den omsorg, man yder. Omsorg forstås som det at interessere sig for, bekymre sig om eller sørge for en anden.

Følelsesmæssig påvirkning er et begreb, der dækker over jordemoderens fysiske og psykiske påvirkning.

(6)

Indledning

I løbet af vores tid som jordemoderstuderende har vi erfaret, hvordan provokerede senaborter er et emne, der giver anledning til megen debat og etiske overvejelser blandt jordemødre. Når der er en provokeret senabort på afdelingen, giver det en særlig stemning i personalegruppen. Vi har oplevet, at jordemødre, under varetagelsen af disse forløb, kommer med følelsesudbrud i vagtstuen og giver udtryk for, at situationen er svær at rumme følelsesmæssigt. Samtidig er kollegerne særligt opmærksomme på, hvordan den pågældende jordemoder har det. Vi har oplevet, at der er et behov for at fortælle om forløbet, og at dette behov udspringer af den følelsesmæssige påvirkning, jordemoderen er udsat for, når hun varetager en provokeret senabort. I disse fortællinger lader det til, at indikationen for den provokerede senabort, det være sig medicinsk som social, spiller en væsentlig rolle. Det er som om indikationen er med i begrundelsen for, hvorfor det er etisk forsvarligt for jordemoderen at være med til at udføre indgrebet. Ovenstående erfaringer har ansporet os til at fordybe os i emnet.

I en erkendelse af, at fænomenet, provokeret senabort, er skabt og konstrueret på baggrund af talrige strømninger, synes det væsentligt, med følgende problemstilling, at belyse det historiske og lovmæssige fundament herfor, samt give eksempler på nogle af de dilemmaer, der bliver rejst i samfundet i den forbindelse.

(7)

1. Problemstilling

Sundhedslovens kapitel 25, §§ 92-94, udstikker betingelserne for, at man som kvinde kan få afbrudt sin graviditet. Siden 1. oktober 1973 har enhver kvinde med bopæl i Danmark, haft ret til fri abort inden udgangen af 12. uge (Sørensen, 2011).

Efter dette tidspunkt i graviditeten skal hun ansøge om tilladelse, hos regionens abortsamråd, før hun kan få foretaget en provokeret abort. Samrådet giver tilladelse med begrundelse i hhv. et medicinsk grundlag eller en social indikation. Et medicinsk grundlag er de tilfælde, hvor der er konstateret sygdom eller misdan- nelser hos fosteret, mens aborter udført på social indikation inkluderer gravidite- ter, der skyldes strafbare forhold eller medfører forringelse af kvindens helbred, samt dårlige socioøkonomiske forhold og tilfælde, hvor kvinden skønnes uegnet som forælder. (Indenrigs- og Sundhedsministeret, 2010 kapitel 25) Over en fem- årig periode, fra 2005-2010, er der sket en stigning på ca. 30 procent i antallet af provokerede senaborter, og antallet var således oppe på 877 indgreb i 2010 (Sundhedsstyrelsen, 2010 s. 11). En af hovedårsagerne er, at sundhedsvæsnet gan- ske enkelt bliver bedre til at finde de børn, som risikerer at fødes med misdannel- ser (Christensen & Petersson, 2012 s. 2). Det skyldes udbredelsen af de fosterdiag- nostiske og risikovurderende tilbud, der blev indført i 2004 (Sundhedsstyrelsen, 2004). Idet der ses en stigning i antallet af provokerede senaborter, vil der per au- tomatik være flere og flere jordemødre, for hvem det bliver en jævnlig opgave at varetage disse aborter.

I tråd med ovenstående, er provokerede senaborter det faglige tema i årets marts udgave af Tidsskrift for Jordemødre. En artikel fortæller om et nyoprettet selvstæn- digt jordemoderafsnit, Y3, på Skejby Sygehus, hvor formålet er at samle og special- isere omsorgen for de kvinder, der aborterer efter 12. uge. Jordemødrene på Y3 varetager alle spontane aborter, samt de aborter, der udføres på medicinsk grundlag. (Kjeldset, 2012 s. 9) Det vækker undren hos projektets forfattere, hvordan be- hovet for et sådan specialafsnit er opstået. Samtidig er det opsigtsvækkende, at de provokerede senaborter på social indikation ikke bliver varetaget på Y3, men fortsat er i gynækologisk regi (ibid. s. 9). Er denne oprettelse af Y3 et hensyn til kvin- derne eller til de jordemødre, der varetager aborterne? En anden artikel i tids- skriftet omhandler jordemødres holdninger til og praksis omkring provokerede senaborter. Det er en videnskabelig artikel, som beror på et speciale i folkesund- hedsvidenskab fra februar 2011, skrevet af Anne Vinggaard Christensen og Anne Hjøllund Christensen (Christensen, 2012 s. 14). Artiklen præsenterer specialets resultater, der vidner om jordemødres mangeartede holdninger, og peger på, at der hersker en vis ambivalens, når de skal forholde sig til emnet. I forlængelse heraf, opfordrer den ene forfatter og dennes vejleder i en artikel i Ugeskrift for Læger fra januar 2012 til mere forskning på området (Christensen & Petersson, 2012 s.

5).

(8)

Samtidig med, at provokerede senaborter er til intern faglig debat og giver anledning til ambivalens, bringer medierne forskellige holdninger på området. I en artikel på etik.dk fra 3. april 2012, anfægter landssekretær fra Retten til liv², Ellen Høj- lund Wibe, jordemødres valg om at bistå og yde omsorg for en kvinde, der gennem- går en abort

”Hvordan er det muligt for en jordemoder at håndtere aborter (…), uden at gå følelsesmæssigt i stykker på det? (…) En jordemoder, som el- lers er uddannet til at være opmærksom på alt, hvad der måtte for- ringe barnets (og moderens) chancer for at komme vel igennem gravi- diteten (…) Måske lindrer det lidt, at man er begyndt at tage pæn af- sked (…) Men hvad er det andet end et miserabelt forsøg på at fjerne fokus fra den uhyrlige selvmodsigelse” (Wibe, 2012)

Wibe kan have ret i, at en jordemoder til daglig arbejder for, at et barn kommer sikkert til verden. Ifølge Sundhedsloven må og skal hun dog til hver en tid sætte kvindens liv over fosterets, indtil de er adskilt ved fødslen (Indenrigs- og Sundhedsministeret, 2010 § 93). Det fremgår ligeledes af Vejledning om jordemød- res virksomhedsområde, at hendes kompetenceprofil indbefatter varetagelse af provokerede senaborter (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2001 afs. 2.3), og emnet synes derfor at have flere aspekter for jordemoderen end det Wibe sætter op. Ifølge Etiske Retningslinjer for Jordemødre, er respekt for kvindens autonomi og opbakning af hendes valg nogle af de bærende elementer i jordemoderfaglig omsorg (Jordemoderforeningen, 2010 s. 4). Den enkelte jordemoders overbevisning kan dog, i lighed med Wibes pointe, være i uoverensstemmelse med denne professionsetik, når det omhandler provokerede senaborter. Af netop den årsag har Sundhedsloven tilgodeset den enkelte jordemoders etik og moral hvilket betyder, at hun ikke er juridisk forpligtet til at varetage denne opgave, men kan tage stilling i hvert enkelt tilfælde (Indenrigs- og Sundhedsministeret, 2010 § 102).

Ovenstående viser, hvordan jordemoderen er midtpunkt i et etisk spændingsfelt, hvilket kan formodes at påvirke hende følelsesmæssigt. Et fransk studie rapporte- rer, at jordemødre oplever denne følelsesmæssige påvirkning, når de skal varetage provokerede senaborter på medicinsk grundlag (Garel, et al., 2007 s. 622). Samme studie viser, at graden af sundhedspersonalers accept af provokerede senaborter ofte er bestemt af indikationen, og at medicinsk grundlag synes mere accepteret end social indikation. Det er dog kendetegnende, at de jordemødre, som har erfaring med provokerede senaborter på social indikation, også har en større accept heraf (ibid. s. 624). Det er således interessant om indikationen for provokeret senabort er en væsentlig faktor i den følelsesmæssige påvirkning af danske jordemød- re.

2 Retten til liv er en landsdækkende kristen bevægelse, svarende til andre anti-abort bevægelser, der vil kæmpe imod … lovgivning, der tillader drab på ufødte (www.rettentilliv.dk)

(9)

Tilbage i 2005 blev de foreløbige resultater fra det landsdækkende Projekt Ud- brændthed, Motivation og Arbejdsglæde (PUMA), lavet af Det Nationale Forsk- ningscenter for Arbejdsmiljø (herefter NFA), offentliggjort. De viste, at jordemødre i to ud af tre tilfælde var den mest udbrændte faggruppe i social- og sundhedssek- toren i Danmark (Kristensen, et al., 2005 s. 201). Dette forskningsprojekt er udarbejdet på baggrund af NFA’s model til at måle udbrændthed³, The Copenhagen Burnout Inventory (ibid. s. 192). I kølvandet på disse resultater fra PUMA- undersøgelsen, blev der lavet en ph.d.-afhandling, omhandlende danske jorde- mødre og udbrændthed. Her viser psykolog Sunniva Engelbrecht, hvordan de emo- tionelle krav og følelser i jordemoderfaget har stor indvirkning på forholdet mellem motivation og udbrændthed. Ubalancen mellem den fødendes krav, arbejdsforhold og den jordemoderfaglige ideologi, bliver opfattet som frustrerende.

(Engelbrecht, 2005 s. 14) I mødet med en kvinde, der har fået bevilget senabort, kan jordemoderen befinde sig i et spændingsfelt i forhold til egen ideologi eller etiske holdninger, hvorfor det antages, at møder af denne karakter kan give anledning til udbrændthed.

Eksemplerne ovenfor tydeliggør, at varetagelsen af provokerede senaborter er forbundet med en række etiske og følelsesmæssige problematikker for jordemoderen. Da antallet af provokerede senaborter er stigende i Danmark, er der behov for dansk forskning på området for at sikre, at provokerede senaborter varetages bedst muligt, både af hensyn til kvinden og til jordemoderen (Christensen &

Petersson, 2012 s. 2,5). Flere udenlandske studier peger på, at varetagelsen af disse aborter påvirker jordemoderen følelsesmæssigt, og at graden af ambivalens er afhængig af indikationen for den provokerede senabort (ibid. s. 3). Dette har inspireret projektets forfattere til at undersøge, hvordan det forholder sig for danske jordemødre.

3 Tankegangen bag konceptet udbrændthed vil fremgå af kapitel 5 og 7

(10)

1.1 Problemformulering

På baggrund af ovenstående problemstilling er projektets formål gennem en inter- viewundersøgelse at undersøge, hvad der har betydning for, hvordan den danske jordemoder påvirkes følelsesmæssigt af at varetage provokerede senaborter. I for- længelse heraf vil der være fokus på, om denne påvirkning kan være forskellig af- hængig af indikationen. Samtidig har projektet til formål at undersøge, om varetagelsen af det stigende antal provokerede senaborter, kan medvirke til at øge den tendens til udbrændthed blandt jordemødre, som blev vist i PUMA-undersøgelsen tilbage i 2005.

Forhåbentlig kan projektets konklusion bruges i en fremtidig debat om, hvorvidt landets fødeafdelinger tilbyder de optimale arbejdsforhold for jordemødre, der varetager provokerede senaborter.

Den tilsigtede viden for projektet sammenfattes i følgende problemformulering Hvilke faktorer influerer på jordemoderens følelsesmæssige påvirkning ved at yde jordemoderfaglig omsorg ved provokeret senabort?

(11)

2. Læsevejledning for projektet

Da det stadig er sparsomt belyst, hvordan danske jordemødre oplever varetagelsen af provokerede senaborter (Christensen, 2012 s. 15), ses det relevant at indsamle ny empiri på området, for at besvare projektets problemformulering. I søgen efter ny viden vurderes interview at være en relevant og oplagt metode til indsam- ling af empiri, da interviewet tillader intervieweren at strukturere samtalen for at belyse et fænomen (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 15). Dette kapitel har til formål at anskueliggøre den proces, projektet gennemgår for at opnå den tilsigtede viden.

Afsnit 2.1 vil redegøre for den litteratursøgning, der satte forfatterne i besiddelse af de metoder, teorier og artikler, som benyttes i projektet.

Metoden for projektet beror i vid udstrækning på Steinar Kvale og Svend Brink- manns syv faser af en interviewundersøgelse, som de præsenteres i bogen Inter- View – Introduktion til et håndværk (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 122-123). Svend Brinkmann er ph.d. og adjunkt ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, hvor Steinar Kvale, frem til sin død i 2008, var professor i pædagogisk psykologi og le- der af Center for Kvalitativ Metodeudvikling. Kvale har vundet international an- erkendelse som en autoritet indenfor kvalitativ forskning. Bogen er et nyttigt værktøj i udarbejdelsen af en interviewundersøgelse og ses derfor relevant at be- nytte. Nedenstående vil give en kort beskrivelse af projektets kapitler og samtidig anskueliggøre Kvale & Brinkmanns 7 faser, set i relation til projektet.

Første fase af en interviewundersøgelse er tematisering, der foregår i projektets kapitel 1, hvor formålet med undersøgelsen bearbejdes i problemstillingen, og formuleres i en problemformulering. Efter denne læsevejledning vil kapitel 3 rede- gøre for det videnskabsteoretiske afsæt og dermed begrebsliggøre det undersøgte fænomen. Kvale & Brinkmanns anden fase kaldes design og findes i kapitel 4. Dette kapitel vil redegøre for det grundlag interviewene udføres på, samt beskrive de etiske overvejelser, der følger med en interviewundersøgelse. Kapitel 5 præsente- rer baggrunden for projektets analytiske referenceramme, Aaron Antonovskys teori Oplevelse Af Sammenhæng (herefter OAS) og NFA’s koncept The Copenhagen Burnout Inventory (herefter CBI). Samtidig argumenteres der for, hvordan empirien, bearbejdet i den analytiske ramme, muliggør en opnåelse af den tilsigtede viden. Interviewet er tredje fase, og udføres på baggrund af de metodiske overvej- elser, der foreligger i kapitel 3-5. Med henblik på dokumentation, og senere bearbejdning optages interviewene ved hjælp af diktafon, hvorefter de transskriberes i anonymiseret form. Denne fjerde fase kaldes transskription. De transskriberede interviews er vedlagt som bilag 4. I femte fase, analyse, bearbejdes interviewene med henblik på at konstruere ny viden om fænomenet, jordemoderens følelses- mæssige påvirkning ved at yde jordemoderfaglig omsorg ved provokerede senaborter. Første trin i analysen består af en empirisk analyse, der sammenfatter og anskueliggør informanternes oplevelser og tanker. Dette trin gøres på baggrund af

(12)

Kirsti Malteruds metode til tekstskondensering i kapitel 6, og resulterer i 4 koder, med dertilhørende sammenfattende udsagn. En redegørelse for relevante dele af primærteorien OAS og det sekundære analyseredskab CBI, vil fremgå af kapitel 7.

Denne redegørelse vil lette forståelsen af det analysearbejde, som gøres i kapitel 8, der ligeledes dækker andet trin i Kvale & Brinkmanns femte fase, analyse. Her vil de fremkomne koder fra kapitel 5 danne grundlag for fire separate analyseafsnit.

Hovedpointer udledt fra analysen vil i kapitel 9 diskuteres og holdes op mod relevante artikler og anden viden på området. Kapitlet afsluttes ved at fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af projektet og vil således være sjette fase, verifikation. Kvale og Brinkmanns syvende fase, rapportering af undersøgelsens resultater, vil fremgå af konklusionen, kapitel 10, samt i en perspektivering i projektets sidste kapitel.

2.1 Litteratursøgning

Med henblik på at finde relevant materiale til udarbejdelsen af projektet, er der søgt i den elektroniske database CINAHL. Der er anvendt kædesøgning, foretaget med udgangspunkt i referencerne fra oversigtsartiklen Sundhedspersonalers hold- ninger til sene provokerede aborter varierer skrevet af Anne Vinggaard Christensen og Birgit H. Petersson (Christensen & Petersson, 2012). Der henvises til bilag 6 for uddybning af søgestrategien.

Gennem undervisningen på jordemoderuddannelsen er der opnået kendskab til nedenstående:

- Steinar Kvale og hans redskaber for udarbejdelsen af en interviewundersøgelse.

- Bogen Kvalitative metoder i medisinsk forskning – en innføring af Kirsti Malterud

- Aaron Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng

- Projekt Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde (PUMA) udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som danner grundlag for projektets interesse for udbrændthed blandt jordemødre.

Søgestrategien for projektets informanter fremgår af afsnit 4.2.3 og 4.2.4.

(13)

3. Det videnskabsteoretiske afsæt

Det afgørende for, hvilket videnskabeligt felt projektet positionerer sig i, er det fokus problemformuleringen angiver. I emnet, provokerede senaborter, er der foku- seret på den følelsesmæssige påvirknings betydning for jordemoderen. At udvikle ny viden om dette fokus fordrer en nuanceret beskrivelse af jordemoderens følel- ser og tanker. I den kvalitative forskning er fyldige beskrivelser af et fænomen og interessen for at finde mening med det sagte et grundlæggende element. Denne tilgang er modsvaret til positivismens kvantificerbare realiteter, hvorfor projektet må bero på de kvalitative forskningsmetoder. (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 27,48) Nedenstående beskriver de to filosofiske positioner, fænomenologi og hermeneu- tik, set i relation til projektets problemformulering, for at tydeliggøre det videnskabsteoretiske afsæt.

Når projektet udarbejdes i et fænomenologisk og hermeneutisk afsæt, betyder det at fænomenet, jordemoderens følelsesmæssige påvirkning ved at yde jordemoderfaglig omsorg ved provokerede senaborter, beskrives ud fra aktørernes egne perspektiver så fyldestgørende som muligt, for dernæst at blive forstået på ny gennem fortolkning (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 44). Fænomenologien beskriver frem for at analysere (ibid s. 44-45), hvorfor denne filosofi er indgangsvinklen til projektets interviews, mens hermeneutikken danner grundlaget for en analyse heraf. I hermeneutikken ses mennesker som selvfortolkende væsner, hvis forståel- seshorisont bl.a. er betinget af kultur, erfaringer og livsomstændigheder (ibid. s.

69). Menneskets forståelseshorisont er sagt på anden vis dannet på baggrund af forforståelser, som indbefatter positive og negative fordomme eller forventninger (Birkler, 2005 s. 101-102). I erkendelsen af at beskrivelsen af et fænomen vil blive tolket og forstået forskelligt afhængigt af hvilken forståelseshorisont, der danner baggrund for denne (ibid. s. 96-98), må forforståelserne hos projektets forfattere sættes i spil, før projektet kan opnå ny forståelse af den følelsesmæssige påvirk- nings betydning for jordemoderen.

3.1 Forforståelser

Forfatternes forforståelser i henhold til problemformuleringen er følgende

- Det er følelsesmæssigt hårdt for jordemoderen at varetage provokerede senaborter

- Provokerede senaborter på medicinsk grundlag er mindre følelsesmæssigt belastende end dem på social indikation

- Det har stor betydning for jordemoderen, at hun kan finde mening med den provokerede senabort

- Jordemoderen tilsidesætter egne behov og følelser for at give kvinden omsorg

- Det stigende antal provokerede senaborter er medvirkende til at gøre jordemoderen udbrændt

(14)

4. Interviewdesign

Kapitlet redegør for de etiske overvejelser for projektet samt argumenterer for og begrunder, hvordan der opnås egnet empiri, til at besvare projektets problemformulering. Kapitlet er opdelt i to hovedafsnit, hvor det første vil redegøre for interviewet som forskningsmetode og forfatternes rolle som ’forskere’.

4.1 Interview som metode

Valget om, hvordan interviewene skal udføres, og senere analyseres, er funderet i en refleksion over hvilken viden, projektet ønsker at bidrage med. Da den fæno- menologiske tilgang (jf. kapitel 3) søger de fyldestgørende beskrivelser af jorde- mødrenes følelser og tanker, er det semistrukturerede interview den oplagte metode til at indsamle empiri. (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 19, 144) Denne metode tillader intervieweren, at spørge ind til og forfølge de tråde, informanten selv bringer op inden for det overordnede emne, og på den måde generere ny viden (ibid. s.

31) om jordemoderens følelsesmæssige påvirkning ved at yde jordemoderfaglig omsorg ved provokerede senaborter.

4.1.1 Rollen som interviewforskere

Som interviewere er det væsentligt at erkende rollen som jordemoderstuderende.

Idet informanterne interviewes af kommende kollegaer, kan der være en risiko for, at de, bevidst eller ubevidst, vil idealisere jordemoderfaget og egen faglighed. Som jordemoderstuderende har forskerne til gengæld et fagligt og personligt kendskab til området, hvilket muliggør at stille uddybende spørgsmål på områder, der for en udenforstående kan virke absolutte. Omvendt risikeres det at overse muligheder for righoldige beskrivelser af et fænomen, da interviewforsker og informant har en fælles kulturel funderet måde at tænke på (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 48-49, 93).

Ved at være bevidst om disse forhold samt de forforståelser, der er listet i afsnit 3.1, befordrer det muligheden for at skabe en balance mellem naivitet og for- håndsviden. Dette giver intervieweren mulighed for at få informanten til at for- tælle mest fyldestgørende (ibid. s. 32, 48-49).

4.2 At opnå den tilsigtede viden

Følgende afsnit giver en specifik beskrivelse af, hvordan interviewguiden er udarbejdet, og hvordan interviewet iscenesættes. Herefter begrundes inklusionskriterierne for og rekrutteringsmetoden af projektets informanter.

4.2.1 Udarbejdelse af interviewguide

Som der argumenteres for i afsnit 4.1, benytter projektet sig af det semistrukturerede interview som empirisk indsamlingsmetode, da det muliggør at opnå den tilsigtede viden. Denne semistrukturering fordrer en interviewguide (bilag 3), der er åben, men alligevel fungerer som en rettesnor for interviewet. Der er på baggrund af projektets problemformulering, udarbejdet en række forskningsspørgsmål, der

(15)

udstikker de overordnede temaer for interviewet. Disse forskningsspørgsmål danner grundlag for konstruktionen af de interviewspørgsmål, som søger at belyse problemformuleringen fra flere vinkler. For at befordre en naturlig samtale med informanten, er interviewspørgsmålene formuleret i et letforståeligt hverdags- sprog. (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 151-152) Projektets interviewspørgsmål er hovedsageligt udarbejdet på baggrund af indledende spørgsmål, der har til formål at få informanten til at fortælle spontant og righoldigt om et emne eller en bestemt oplevet situation. Opfølgende og sonderende spørgsmål er de spørgemetoder intervieweren forsøger at have i baghovedet, når der forfølges emner under interviewet. (ibid. s. 155-156)

4.2.2 Iscenesættelse af interviewet

For at befordre en tillidsfuld og behagelig atmosfære for informanterne, har de mulighed for selv at bestemme, hvor interviewet skal finde sted. Interviewet indle- des ligeledes med en briefing, hvorunder informanten informeres om det overordnede formål med interviewet og kan stille opklarende spørgsmål inden diktafonen tændes. Herefter indhentes det informerede samtykke (bilag 2), der sikrer at informanterne deltager frivilligt og er vidende om deres rettigheder i forhold til deres medvirken. Interviewet afsluttes med en debriefing, hvor informanten får mulighed for at stille spørgsmål eller komme med tilføjelser til interviewet. (Kvale &

Brinkmann, 2009 s. 89, 149-151)

Af hensyn til den tilsigtede viden er formålet med projektet simplificeret i informa- tionsskrivelsen til informanterne og i briefingen (bilag 1,3), da en forhåndsviden om hele projektets formål kunne resultere i, at jordemødrene fortæller om deres holdninger og tanker med et vist forbehold. Denne simplificering af formålet bringer nogle etiske dilemmaer med sig i forhold til det informerede samtykke. (Kvale

& Brinkmann, 2009 s. 151) For at gøre projektet etisk forsvarligt, vil informanten i debriefingen få uddybet problemformuleringen og formålet med projektet. Her- efter har informanten 24 timer til at trække sig fra deltagelsen i projektet.

Under interviewene vil den ene forfatter fungere som bisidder, mens den anden interviewer. Bisidders opgave består i at sikre, at alle forskningsspørgsmål belyses via interviewspørgsmålene, afbryde såfremt interviewet løber ud af en tangent og forfølge interessante emner som intervieweren evt. overser. Såfremt der er personligt kendskab mellem den ene forfatter og en informant, vil det være den anden forfatter, der forestår interviewet, for at sikre professionel distance.

4.2.3 Inklusionskriterier for informanterne

For at interviewene kan bidrage til en belysning af, hvordan det påvirker jordemoderen følelsesmæssigt at yde jordemoderfaglig omsorg ved provokeret senabort, findes følgende inklusionskriterier relevante.

(16)

Jordemødrene skal:

- Være dansk uddannede og dansk autoriserede

- Have varetaget minimum to provokerede senaborter i Danmark - Heraf skal en have været på medicinsk grundlag og en på social

indikation.

Med disse kriterier sikres, at informanternes uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund er dansk. Det er vigtigt, fordi projektets problemformulering ønskes un- dersøgt i dansk kontekst.

- De provokerede senaborter skal være varetaget i løbet af de seneste 10 år.

Dette kriterium er valgt, da der (jf. problemstillingen) sker stor udvikling indenfor området. For at projektresultaterne kan bruges i en diskussion af den praksis, der er på fødeafdelingerne i dag, er det væsentligt at grundlaget for empirien er nuti- dig.

- Jordemoderen skal have mulighed for at lade sig interviewe i perioden d.

26. april til d. 2. maj 2012.

Grundet tidshorisonten for projektet er dette forbehold nødvendigt.

4.2.4 Rekruttering af informanter

Af logistiske årsager er rekrutteringen af projektets informanter geografisk af- grænset til fødeafdelingerne i hovedstadsområdet⁴. For forfatterne er den oplagte indgangsvinkel til fødeafdelingerne de uddannelsesansvarlige jordemødre. D. 17.

april fik de tilsendt en mail, hvori der var vedhæftet inklusionskriterierne for informanterne, information om interviewet samt kontaktoplysninger på projektets forfattere (bilag 1). De uddannelsesansvarlige jordemødre blev i mailen opfordret til at videresende informationerne til jordemødrenes arbejdsmail, samt at printe dokumenterne ud og hænge dem op i vagtstuen. Sidste frist for at melde sig som interviewperson var den 24. april.

Af tilbagemeldingen fra de uddannelsesansvarlige jordemødre fremgik det, at én fødeafdeling printede informationen ud og hængte den op, én sendte informationerne videre til jordemødrenes arbejdsmail og én fødeafdeling gjorde begge dele. En enkelt fødeafdeling svarede ikke tilbage.

Rekrutteringsmetoden beror på frivillig tilmelding, hvilket indebærer den risiko at majoriteten af dem, der ønsker at deltage, vil have særlig interesse og specialiseret viden indenfor området. Det ses dog som et etisk vilkår for projektet, at deltagelsen sker på frivillig basis.

4 Herlev, Hvidovre, Hillerød og Rigshospitalet

(17)

5. Præsentation af den analytiske referenceramme

Følgende kapitel vil præsentere den ramme, projektets analyse udarbejdes i. Teo- rien OAS og konceptet CBI vil blive sat i relation til hinanden, og afslutningsvis vil der argumenteres for samspillet mellem teori og empiri.

5.1 OAS og CBI

Aaron Antonovsky (1923-1994) er en amerikansk-israelsk internationalt aner- kendt professor i medicinsk sociologi og forfatter til en lang række videnskabelige bøger og artikler. Især er Antonovsky kendt for udviklingen af den salutogenetiske model i 1979, der affødte teorien om OAS, som vil blive uddybet i afsnit 7.1. På trods af, at Antonovsky udarbejdede teorien om OAS igennem et livstidsperspektiv, synes teorien relevant som analytisk referenceramme i projektet. Dette skal for- stås ud fra formodningen om, at en situationsbestemt OAS, bidrager til jordemoderens samlede OAS. Det anses dermed for relevant at undersøge, hvor på OAS- kontinuet jordemoderen befinder sig i forhold til varetagelsen af provokerede senaborter.

Tilbage i 1970’erne blev konceptet udbrændthed introduceret i litteraturen af psy- kologerne Herbert Freudenberger (1974) og Christina Maslach (1976) (Kristensen, et al., 2005 s. 192). Det var oprindeligt et ikke-teoretisk koncept, frem- kommet på baggrund af empiriske fund (Engelbrecht, 2005 s. 26), og blev hurtigt en metafor for de psykosociale problemer, som mennesker, der arbejder i tæt relation med andre, oplever (Kristensen, et al., 2005 s. 192). I løbet af 80’erne blev der udviklet spørgeskemaer⁵, som skulle være i stand til at ’diagnosticere’ de mennesker, som i større eller mindre grad lider af udbrændthed. De fagforeninger, som i Danmark repræsenterer social- og sundhedsprofessionerne, bemærkede i 90’erne en kraftig stigning i den langsigtede sygeorlov og førtidspensionering blandt med- lemmerne, og ønskede derfor en videnskabelig undersøgelse af fænomenet ud- brændthed. (ibid. s. 193) NFA lavede et pilotprojekt, hvor de benyttede allerede eksisterende modeller for udbrændthed, men fandt bl.a. Maslachs spørgeskema MBI⁶ mangelfuldt og forældet. NFA videreudviklede derfor dette koncept til CBI, hvilket gjorde undersøgelsesmodellen brugbar i dansk/europæisk kontekst. (ibid.

s. 193-196) I afsnit 7.2 redegøres der for CBI’s tre former for sfære-relateret ud- brændthed.

CBI-modellen er et kvantitativt måleredskab, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en gruppe af mennesker er i risiko for at opleve udbrændthed. Alligevel synes den bagvedliggende tankegang i konceptet relevant som analytisk redskab i projektet, da CBI ikke forsøger at finde videnskabelige kausaliteter mellem den sfære, der

5 Eksempler på disse spørgeskemaer: MBI Maslach Burnout Inventory, BM Burnout Measure, EE Emotional Exhaustion ect.

6 MBI, som defineret i note 5

(18)

undersøges og den oplevede udbrændthed, men fokuserer på personens egne år- sagsforklaringer mellem eksempelvis arbejde og oplevede symptomer (Kristensen, et al., 2005 s. 197). Projektets interviewspørgsmål er ikke specifikt udarbejdet på baggrund af spørgsmålene i CBI-modellen (ibid. s. 200), men de sonderende spørgsmål (jf. afsnit 4.2.1), der bruges under interviewene, vil blive forsøgt formuleret med det formål at afdække CBI-spørgsmålene, når dette forekommer relevant.

Analyseredskabet CBI og teorien OAS synes at supplere hinanden, idet en stærk OAS er udtryk for, at et menneske formår at bevæge sig mod et godt helbred og derved væk fra et skrantende. Udbrændthed kan anses for at være synonym for et helbred i ubalance, og en stærk OAS hos jordemoderen synes således at udelukke risikoen for, at hun vil opleve udbrændthed.

5.2 Samspil mellem teori og empiri

Idet projektets empiri tilsigter en beskrivelse af jordemoderens følelser, ses Anto- novskys teori og NFA’s koncept at udgøre et relevant analytisk fundament. Da det forventes, at OAS og CBI kan frembringe forskellige facetter af jordemoderens fø- lelsesmæssige påvirkning, synes analysen at kunne udlede, hvorvidt varetagelsen af provokerede senaborter kan medvirke til udbrændthed hos jordemoderen, samt hvorvidt den er afhængig af indikationen.

I projektets analyse vil citater fra de transskriberede interviews blive analyseret med henblik på at identificere kernekomponenterne i OAS, og deres styrke hos jordemoderen i de pågældende situationer. OAS kan således fremtolke en forstå- else af, hvordan det at yde jordemoderfaglig omsorg ved provokerede senaborter påvirker jordemoderen. CBI vil blive brugt som analyseredskab, ved at holde udvalgte citater op mod de spørgsmål, som bruges i CBI-modellen. Derved fortolker analysen, hvorvidt de enkelte jordemødre formulerer sig på en måde, der kunne pege i en retning af udbrændthed.

(19)

6. Empirisk analyse

Dette kapitel indeholder en præsentation af projektets informanter, hvorefter der redegøres for, hvorledes den fænomenologiske og tekstkondenserende analyse, inspireret af Kirsti Malterud, har fundet anvendelse på de transskriberede interviews. Til slut fremstilles de sammenfattende udsagn, der er fundet gennem ana- lysemetoden, i en matrice.

6.1 Præsentation af projektets informanter

Den 24. april 2012 havde tre jordemødre ytret ønske om at deltage i projektet. To af informanterne blev udvalgt ved lodtrækning og kontaktet via e-mail for at sikre, at de opfyldte inklusionskriterierne, og med henblik på at aftale hvor og hvornår interviewet skulle finde sted. For at sikre informanternes anonymitet har de fået tildelt pseudonavne, men deres identitet er kendt af forfatterne.

Jordemoder Alberte er 37 år og blev som nyuddannet i 2004 ansat på det hospital hun stadig er tilknyttet. Hun har således 8 års erfaring som jordemoder og har varetaget et sted mellem tolv og femten provokerede senaborter. Indikationerne for disse har været meget blandede, både på social og medicinsk. Alberte har ikke arbejdet på nogen specialafdeling for senaborter. (Alberte, 5-20)

Jordemoder Benedikte er 54 år, blev færdiguddannet i 1983 og har således 29 års anciennitet. Hun har varetaget over 10 provokerede senaborter, hvor mestendels har været på social indikation. Hun har aldrig specialiseret sig inden for dette ar- bejdsområde. (Benedikte, 8-18)

6.2 Tekstkondensering

Projektets empiri består af righoldige beskrivelser, hvorfor den fænomenologiske og kondenserende analysemetode findes relevant til bearbejdning af de transskriberede interviews (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 228). Kirsti Malterud er norsk professor i almen medicin, og forsker i medicinsk kommunikation med et særligt fokus på kvindelige patienter. Hun har bidraget med en række empiriske fund og teore- tiske metoder, der har været med til at øge anerkendelsen og brugen af de kvalitative forskningsmetoder (Malterud, 2003). Endvidere finder projektets forfattere, at Malteruds præsentation af den tekstkondenserende metode i bogen Kvalitative metoder i medisinsk forskning – en innføring forståelig og anvendelig.

Projektets empiriske analyse følger tre ud af fire trin i Malteruds tekstkondenserende metode (Malterud, 2003 s. 99-108), idet fjerde trin, at finde betydningen med det sagte, gøres gennem en teoretisk analyse i kapitel 8. Til at starte med, skal vildnisset reduceres til temaer. Ved en fænomenologisk gennemlæsning af de i alt 29 sider transskriberede interviews befordres, at teksten uforbeholdent formidler jordemødrenes stemmer (ibid. s. 100-101). For at øge validiteten af projektet, læ-

(20)

ser forfatterne interviewene igennem, uafhængigt af hinanden. Undervejs i læsnin- gen noteres umiddelbare tanker. Efter denne gennemlæsning bliver indtrykkene samlet og reduceret til seks temaer, der intuitivt vakte opmærksomhed. (ibid. s.

101) Disse seks temaer blev ”At dømme, ambivalens og indikationen”, ”At gøre en forskel/føle sig heldig”, ”Professionalisme”, ”Behov for at gøre det rigtige”, ”Ind- gangsvinkel/erfaring” og ”Afslutning”.

En systematisk gennemgang skal herefter sikre relevans og validitet i produk- tionen af ny viden (Malterud, 2003 s. 101) om jordemødres følelsesmæssige på- virkning i relation til varetagelsen af provokerede senaborter. Med de førnævnte seks temaer i baghovedet, gennemlæses de transskriberede interviews igen af begge forfattere hver for sig, for at identificere tekststykker, der leverer kundskab om et eller flere af temaerne (ibid. s. 102). Disse tekststykker, kaldet menings- bærende elementer, repræsenterer de i interviewene relevante pointer for projek- tets tilsigtede viden. Dette trin kaldes kodning, og resulterer i fire koder, udviklet på baggrund af de oprindelige temaer. (ibid. s. 102-103) Koderne fremgår af afsnit 6.2.1 og kodningsarbejdet af bilag 5.

I tredje trin bevæger materialet sig fra koder til mening. Her skal indholdet i de fire koder kondenseres til meningsgivende udsagn. Ved brug af informanternes egne ord formuleres et kunstigt citat, der gengiver, hvad jordemødrene føler i forbindelse med provokerede senaborter. (Malterud, 2003 s. 106-108) Disse sammenfattende udsagn fremgår af nedenstående matrice. Formålet med de sammenfattende udsagn er at præsentere indholdet i de meningsbærende elementer. Citater der bruges i analysen (kapitel 8) er de originale fra de transskriberede interviews.

(21)

6.2.1 Sammenfattende udsagn

Kode Sammenfattende udsagn

At give og få noget igen Ved arbejdet med de provokerede senaborter bliver jeg, på trods af det rædselsfulde i situationen, be- kræftet i, at der er mange gode og positive aspekter ved livet, hvilket sætter min egen lykke i perspektiv.

Jeg har et behov for, at andre mennesker har brug for mig, at jeg kan gøre noget godt for dem samtidig med, at jeg føler, at jeg gør noget vigtigt. En provokeret senabort er netop en fødsel, hvor jeg kan gøre en forskel og derved få tilfredsstillet dette behov.

Jordemoderens ambivalente forhold til indikationen

Jeg synes, det er nemmest med medicinsk indikation, der kan jeg læse mig til, hvordan barnet vil få det, hvorimod den sociale indikation ikke er så regelret.

Det er jo ikke nemt at vide hvad fremtiden vil vise.

Derfor er jeg, specielt når det omhandler social indikation, glad for, at det ikke er mig, der skal beslutte, hvorvidt noget er en alvorlig nok indikation til at få foretaget en provokeret senabort. Når det ikke er mig, der har taget beslutningen, kan jeg lægge ansvaret, for at tage livet af barnet, fra mig, og bare væ- re omsorgsperson.

Behov for at handle rig-

tigt som professionel For mig er det vigtigt, at den jordemoder, der kommer på stuen, respekterer parrets beslutning og ikke er fordømmende. Netop derfor vil jeg gerne varetage provokerede senaborter. I situationen skal jeg være professionel, men en varm professionel. Dermed sagt, at jeg godt kan synes det er sørgeligt og få tårer i øjnene, men jeg skal jo ikke være den, der græder allermest. Når barnet er født, synes jeg, at det er vigtigt at behandle det med respekt og sige til forældre- ne, at det er et fint barn – det dur jo virkelig ikke, hvis jeg siger, at det er ulækkert.

Jordemoderens ind-

gangsvinkel og erfaring Nogle jordemødre ønsker ikke at varetage provokerede senaborter, og dem synes jeg bestemt, at vi skal skåne. Jeg vil ofte melde mig til at varetage dem, da jeg føler, at jeg herved kan gøre noget godt for andre mennesker, hvilket var derfor jeg blev jordemoder.

Det kræver andre kompetencer og det er jo dejligt at finde ud af, at jeg besidder disse. Min erfaring har gjort, at jeg er blevet bedre til at acceptere folks valg og derved bedre til at støtte kvinden.

(22)

7. Redegørelse for den analytiske referenceramme

Følgende kapitel vil indledningsvis redegøre for projektets primære teori OAS. Ef- terfølgende vil afsnit 7.2 beskrive, hvordan CBI måler graden af udbrændthed.

7.1 Oplevelse Af Sammenhæng

Teorien om OAS er udviklet som svar på det salutogenetiske spørgsmål: Hvad er kilderne til sundhed, og hvorfor synes mennesker at bevæge sig mod et godt helbred? (Antonovsky, 2000 s. 9-12)

OAS bevæger sig på et kontinuum fra svag til stærk, og netop denne forskel i menneskers OAS-styrke inspirerede Antonovsky til at undersøge, om der var specifikke faktorer, der bidrog til en stærk OAS. Gennem bearbejdningen af materiale fra en interviewundersøgelse fandt Antonovsky, at yderpolerne var modsætningsfyldte omkring tre forhold. Elementerne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed var fremtrædende i gruppen med en stærk OAS, mens de var ikke-eksisterende i gruppen med en svag OAS. Antonovsky karakteriserede disse elementer som vær- ende de tre kernekomponenter i OAS. Under disse tre komponenter bruges begre- berne stimuli og modstandsressourcer. (Antonovsky, 2000 s. 34-37)

Gennem livet udsættes man konstant for stimuli, som man er tvunget til at reagere på (Antonovsky, 2000 s. 146). Hvorvidt disse stimuli opfattes som stressende, af- hænger af styrken af OAS. En person med en stærk OAS vil automatisk kunne til- passe sig de krav stimuli stiller, og opfatte dem som en ikke-stressende. Dersom stimuli opleves som stressende, vil personen med en stærk OAS forstå stimuli som irrelevante og kortvarige. (ibid. s. 149)

Et menneskes evne til at modsvare stimuli, er bestemt af de modstandsressourcer, man har til rådighed og i hvilken grad, man er i stand til at mobilisere dem. Hvilke modstandsressourcer man råder over, er afhængige af ens samlede livsomstæn- digheder, hvorunder faktorer som sociale forhold, erfaringer og viden spiller ind.

Har man en stærk OAS, vil man i mødet med stimuli være i stand til at mobilisere de for situationen mest egnede ressourcer i ens repertoire, og dermed opnå det mest hensigtsmæssige mestringsmønster. (Antonovsky, 2000 s. 107,154)

Komponenten begribelighed beskæftiger sig med, i hvilket omfang man er i stand til kognitivt at strukturere og forklare de stimuli, man udsættes for. Her er evnen til at erkende og definere stimuli væsentlig. En person med en stærk oplevelse af begribelighed forventer, at det personen bliver udsat for i livet er forudsigeligt og/eller kan ses i en sammenhæng og forklares. (Antonovsky, 2000 s. 34-35) Håndterbarhed er afhængig af ens tiltro til problemløsning, egne evner og færdig- heder, samt tilliden til, at man kan finde hjælpemuligheder og modstandsressourcer i sit sociale netværk og sine erfaringer. Når en person er i stand til at samle

(23)

modstandsressourcer, der kan modsvare de stimuli personen udsættes for, er det et udtryk for en stærk oplevelse af håndterbarhed. (ibid. s. 35-36) Meningsfuldhed er et udtryk for ens grundlæggende indstilling til livet og kaldes selve OAS’s moti- vationselement. Opleves de stimuli man udsættes for i livet som motiverende ud- fordringer, der er værd at engagere sig følelsesmæssigt i, er det et udtryk for høj oplevelse af meningsfuldhed. Opfattes en stimulus derimod som en pålagt tung byrde, er oplevelsen af meningsfuldhed lav. (ibid. s. 36-37)

For at have en stabil stærk OAS er det nødvendigt at være i besiddelse af alle tre komponenter. Der vil dog næsten altid være en difference i styrkerne mellem dem, hvorfor styrkeniveauerne og deres relevans i den givne situation skal vejes op mod hinanden, før det kan vurderes, hvor på OAS-kontinuet personen befinder sig.

(Antonovsky, 2000 s. 37-40)

7.2 The Copenhagen Burnout Inventory

Som det fremgår af kapitel 5, skal NFA’s koncept CBI bruges som analytisk redskab i projektets kapitel 8. Nedenstående redegør for CBI’s tre former for sfære- relateret udbrændthed, og giver et par eksempler på de spørgsmål, modellen bru- ger for at måle udbrændthed.

At måle personlig udbrændthed har til hensigt at vurdere, hvor træt og udmattet personen er. Denne form for udbrændthed forstås som en tilstand af langvarig psykisk og fysisk træthed og udmattelse, som den opleves af individet. (Kristensen, et al., 2005 s. 197) Når CBI måler på graden af personlig udbrændthed, søger modellen bl.a. svar på, hvor tit personen føler sig følelsesmæssig udmattet, og hvor ofte personen tænker ”Nu kan jeg ikke klare mere”. (ibid. s. 200) Arbejdsrelateret udbrændthed defineres som graden af psykisk og fysisk træthed og udmattelse, som det opleves relateret til ens arbejde. For at identificere de personer, som er trætte, men som tilskriver denne træthed til ikke-arbejdsrelaterede faktorer som fx helbredsproblemer eller familiens krav, skal skalaen personlig udbrændthed sammenlignes med skalaen for arbejdsrelateret udbrændthed. (ibid. s. 197) Spørgsmål som ”har du overskud til at være sammen med familie og venner i fri- tiden?” og ”føler du dig frustreret af dit arbejde?” (ibid. s. 200), bliver brugt til at vurdere graden af arbejdsrelateret udbrændthed. Et arbejde, der indebærer tætte menneskelige relationer, er længe blevet opfattet som et krævende job. I klientrela- teret udbrændthed fokuseres der på, i hvilken grad folk ser en sammenhæng mel- lem deres træthed og deres klientrelationer. Definitionen er ”graden af fysisk og psykisk træthed og udmattelse, der opfattes af personen, som værende relateret til arbejdet med klienter”. (ibid. s. 197) For at vurdere graden af klientrelateret ud- brændthed bliver personerne spurgt, hvorvidt det er frustrerende eller belastende at arbejde med klienter, og om de føler, at de giver mere end de får igen i dette arbejde (ibid. s. 200).

(24)

8. Analyse

I de nedenstående analyseafsnit vil Antonovskys teori og CBI-modellen blive anvendt på udvalgte citater fra de meningsbærende elementer, med det formål at fremtolke analyseresultater, der kan være med til at belyse projektets problemformulering. Når der henvises til interviewene, vil det fremgå hvilken informant, der er citeret, samt hvilke linjenumre, der er tale om. Såfremt nogle ord er taget ud af et citat, vil dette være tydeligt markeret med (…). Citaterne kan lokaliseres i deres kontekst, samt læses i deres helhed i de transskriberede interviews (bilag 4).

8.1 I need to be needed

⁷– skrevet af Kamilla Kamp Bossow

I det sammenfattende udsagn om koden ”At give og få noget igen” i afsnit 6.2.1, fremgår det, at arbejdet med provokerede senaborter bekræfter jordemødrene i, at der er mange gode aspekter ved livet samt at der er brug for dem som jordemødre.

Af denne analyse vil det fremgå, hvilken betydning dette har for jordemoderens følelsesmæssige påvirkning ved at yde jordemoderfaglig omsorg ved provokeret senabort.

En jordemoder fortæller, hvad hun tænker om at skulle varetage en provokeret senabort

”Æhh, jeg tænker, at det meget sjældent er en ting, man går ind til med lystfølelse – det er aldrig en ting eller en situation, man går ind til med lystfølelse, men det er … en fødsel hvor man kan gøre en forskel.” (Be- nedikte 37-39)

Af citatet fremgår det, at jordemoderen har en tiltro til, at hun er i stand til at gøre en forskel for kvinden. Denne tiltro til egne evner kan ifølge OAS tænkes at virke som en modstandsressource for jordemoderen. Når jordemoderen formår at mobilisere denne ressource, synes hendes oplevelse af håndterbarhed at blive styrket (Antonovsky, 2000 s. 35-36). Ifølge Antonovskys teori er oplevelsen af meningsfuldhed afhængig af, hvordan man opfatter de stimuli, man udsættes for (ibid. s.

35-36). I stedet for, at varetagelsen af en provokeret senabort opfattes som en på- lagt tung byrde, synes citatet at antyde, hvordan jordemoderen får vendt situationen til en motiverende udfordring, idet hun ser en mulighed for at gøre en forskel for kvinden. Det lader således til, at jordemoderen har en følelse af, at hun har en betydningsfuld funktion i forløbet. Når stimuli opfattes som en motiverende udfordring, befordrer det ifølge OAS en stærk oplevelse af meningsfuldhed (ibid. s.

36-37).

7 Alberte, 263

(25)

I tråd med foregående eksempel, udtrykker en anden jordemoder

”(…) jeg tror måske, at jeg har en lille smule mindre tilfredsstillelse ved at gå ind og gribe et barn hos en andengangsfødende, fordi jeg tænker, at det kan de klare langt hen ad vejen selv… altså… og det er ikke fordi, jeg ikke synes, det er vigtig, at den andengangsfødende får en god fød- sel. Men jeg tror godt, jeg kan lide at gå hjem, og føle mig tilfredsstillet ved, nu har jeg gjort noget godt for nogle mennesker i dag. Det synes man jo meget, man gør, hvis man på en eller anden måde får vendt en senabort (…) til, at de får en god oplevelse med i bagagen, selvom det er en trist situation” (Alberte, 254-260)

Ovenstående udsagn viser, at arbejdet med de provokerede senaborter giver jordemoderen en oplevelse af, at der er brug for hende som professionel omsorgsgiver. Samtidig udtrykker hun, at hun herved opnår en tilfredsstillelse, som hun ikke på lige fod synes at opnå ved ukomplicerede fødsler. Dette antyder, at jordemoderen føler, hun får noget igen. Ifølge CBI kan det være en medvirkende faktor til klientrelateret udbrændthed, hvis man generelt oplever, at man giver mere end man får igen i sit arbejde med klienter (Kristensen, et al., 2005 s. 200). Idet jordemoderen føler, at arbejdsopgaven er givende, og det er hendes generelle oplevelse, hun omtaler i citatet, tyder det på, at varetagelsen af provokerede senaborter ikke er en medvirkende faktor til klientrelateret udbrændthed hos jordemoderen. Det fremgår ligeledes af citatet, at jordemoderen, ligesom i foregående eksempel, til- lægger sin tilstedeværelse en positiv betydning for parrets oplevelse, og derved ser det meningsfuldt, at hun varetager senaborten. Den ”triste situation” (en provokeret senabort) kan fortolkes som en stressende stimulus, men idet jordemoderen føler situationen værd at engagere sig i, kan det opfattes således, at hun forstår denne stimulus som kortvarig. Ifølge Antonovsky tyder det dermed på, at jordemoderen opnår en stærk oplevelse af meningsfuldhed i situationen (Antonovsky, 2000 s. 36-37).

Arbejdet med provokerede senaborter ser ud til at sætte jordemødrenes egne liv i perspektiv. En jordemoder fortæller i denne forbindelse

”Man kan blive både lidt udfordret, men også bekræftet i, at selvom li- vet ikke er bare lutter lagkage, så er der mange gode og positive aspek- ter i det, selvom det er en rædselsfuld ting” (Benedikte, 377-379) og en anden siger:

”(…) efter sådan nogle seancer, så går man hjem og giver sine egne børn et ekstra kram, fordi man tænker ”jeg er sgu også lidt heldig”” og

”når man oplever andre menneskers ulykke (...) så gør det lidt, at man lige den dag tænker ”ej jeg skal heller ikke brokke mig over, at min mand ikke har ordnet vasketøjet”” (Alberte, 392-393, 505-507)

(26)

Af citaterne kan det udledes, at varetagelsen af provokerede senaborter minder jordemødrene om, hvad der betyder noget for dem, og den daglige glæde ved livet.

Ifølge CBI-modellen kan det være et tegn på arbejdsrelateret og personlig ud- brændthed, hvis man oplever mangel på overskud, og har en følelse af ikke at kunne klare mere (Kristensen, et al., 2005 s. 200). Idet jordemødrene føler sig be- kræftede i, at der er mange gode sider ved livet, synes de ikke at udvise tegn på førnævnte, hvormed varetagelsen af provokerede senaborter, såfremt det kende- tegner jordemødrenes generelle oplevelse, ikke synes at bidrage til personlig eller arbejdsrelateret udbrændthed. Derimod synes den at give jordemoderen, ifølge det første af de to citater, en oplevelse af håndterbarhed, idet hun, på trods af det ræd- selsfulde i situationen, oplever den som udholdelig (Antonovsky, 2000 s. 35). Beg- ge jordemødre synes at udtrykke et følelsesmæssigt engagement, hvilket kommer til udtryk i deres perspektivering til egne liv. Ifølge OAS befordrer det fø- lelsesmæssige engagement hos jordemoderen, at hun opnår en stærk oplevelse af meningsfuldhed (ibid. s. 36).

8.2 En ambivalent arbejdsopgave

– skrevet af Johanna Fog Saxe

I dette afsnit vil det meningsbærende element, ”Jordemoderens ambivalente forhold til indikationen”, fungere som udgangspunkt for analysen. Som det fremgår af det sammenfattende udsagn (jf. afsnit 6.2.1), oplever jordemødrene modsatrettede følelser og holdninger, når de skal forholde sig til de provokerede senaborter. Her menes indikationen for senaborten at spille en afgørende rolle. At være omsorgsperson, og ikke domsmand, synes ligeledes at være af betydning for jordemødrene.

En informant fortæller om indikationens betydning således

”Det er meget vigtigt for mig at finde ud, hvorfor aborten skal laves (…) Det har en stor betydning for den måde, jeg går ind til kvinden på”

(Benedikte, 83-87)

Citatet synes at antyde, hvordan indikationen for de provokerede senaborter til- lægges en værdi af forklarende karakter, idet årsagen til aborten ser ud til at be- tyde noget for den måde, hvorpå jordemoderen håndterer sin arbejdsopgave som professionel omsorgsgiver. Disse betragtninger synes således at vidne om, at jordemoderen i situationen opnår en stærk oplevelse af begribelighed, såvel som håndterbarhed (Antonovsky, 2000 s. 34-36). Denne fortolkning skal ses i lyset af, at hun gør situationen forudsigelig og dermed definerer den stimulus, hun skal ud- sættes for, samtidig med at kendskabet til indikationen synes at udgøre en modstandsressource for jordemoderen.

Begge jordemødre synes at tilskrive den organisatoriske arbejdsfordeling, der fra- tager dem at skulle afgøre, hvorvidt en begrundelse for at få bevilget en provokeret senabort er tungvejende nok til at udføre indgrebet eller ej, en vis betydning. En jordemoder fortæller

(27)

”… specielt når det er på social indikation, så er jeg rigtig rigtig glad for, at det ikke er mig, der skal tage beslutningen. Fordi, det gør lidt at jeg kan lægge ansvaret fra mig, og gå ind på stuen, og bare være om- sorgsperson. Hvorimod, hvis jeg også selv havde taget beslutningen, så ville jeg synes, at jeg skulle stå inde på stuen, og være omsorgsperson, men i virkeligheden også tage ansvaret for at … at nu afslutter vi no- get, som måske kunne have fortsat uden problemer.” (Alberte, 790- 795)

Her synes det tydeligt, hvordan det faktum, at jordemoderen ikke er domsmand hjælper hende til at håndtere det at være omsorgsperson for en kvinde, hvis beslutning nogle gange kan være i modstrid med jordemoderens etiske overbevis- ninger. At fralægge sig ansvaret for selve beslutningen kan således ifølge OAS synes at fungere som en ressource for jordemoderen, og dermed øge hendes mulighed for at opnå en oplevelse af håndterbarhed (Antonovsky, 2000 s. 35-36).

Selvom jordemødrene ikke er juridisk eller arbejdsmæssig forpligtet på at forholde sig til indikationerne, synes nedenstående citater at antyde, hvordan projektets informanter ikke undgår at forholde sig følelsesmæssigt til dem. En jordemoder beskriver en senabort på social indikation på følgende måde

”(…), hvis der kommer en med et barn, der har en potter og man siger

”dit barn vil ikke kunne leve og derfor synes vi det er en god ide at lave den her sene abort”, det er nemt at sige, men at der kommer (…) en pi- ge på 21 kæresten har forladt hende og hun har ikke noget arbejde og hun er ude i et hashmisbrug, der kan det være sværere at sige sådan nagelfast til hende ”jeg synes du skal have en provokeret abort” eller

”jeg synes bestemt ikke at du skal have gjort det”, fordi der er så mange usikre faktorer i det. (…) Det er nemt at vide at et potter barn dør – det er jo ikke nemt at vide hvad fremtiden vil vise.” (Benedikte, 185-194) Citatet synes at antyde, hvordan indikationen har en betydning for, om årsagen til den provokerede senabort opleves som følelsesmæssig acceptabel for jordemoderen. Antonovsky påpeger, hvordan en kognitiv forståelse af de stimuli, man udsæt- tes for, befordrer en stærk begribelighed (Antonovsky, 2000 s. 34-35). Betragtes den i citatet omtalte situation som stimuli (ibid. s. 146,149), befordrer kvindens uforudsigelige fremtid mere følelsesmæssige overvejelser end kognitiv forståelse hos jordemoderen. I kraft af OAS synes den sociale indikation således at kunne kategoriseres som en stressende stimuli, og dermed minimeres oplevelsen af begribelighed for jordemoderen. Omvendt synes jordemoderens udsagn at vise, hvordan den medicinske indikation opleves som en mere konkret størrelse, idet videnskabeligt funderede argumenter er med i begrundelsen for aborten.

Som ovennævnte eksempel viser, forholder det sig tilsyneladende således, at de provokerede senaborter på social indikation kan give anledning til en lav oplevelse af begribelighed for jordemoderen. En jordemoder fortæller

(28)

”… for eksempel har jeg engang haft en 13-årig, der fik lavet en provo- keret senabort på social indikation, (…) hun havde sin 12-årige kære- ste med. Og de snakkede egentligt mest om, om det her kunne være overstået før der startede et fjernsynsprogram om aften kl. 20, (…) da jeg sagde til hende at det nåede vi nok desværre ikke, (…) Jamen det var den største sorg for hende den dag. (…) det måske det rigtige som 13-årig, at man pakker det hele væk, (…) på det tidspunkt, hvor man er 13 og i virkeligheden selv er et barn, der er det måske for meget og håndtere, at man er ved at tage livet af… altså undskyld: Men det var jo et fuldt levedygtigt barn, som var skannet til at være fysisk normalt og normal mængde vand og alt var fint og hun var faktisk i 2-23. uge. Alt- så, hun var langt henne. Så det var tæt på grænsen for, hvornår man egentlig kunne behandle det barn til at overleve. Men det nytter jo ikke noget, at jeg står på stuen og pådutter hende, at det skal hun da være enormt ked af det.” (Alberte, 147-164)

Til at starte med, lader det til, at jordemoderen rummer stor forståelse for den unge piges valg, om at få afbrudt sin graviditet. Alderen opleves som den forklarende faktor for, at aborten ikke påvirker den unge pige følelsesmæssigt. Jordemoderens ordvalg, som ”faktisk” og ”egentlig”, synes dog at antyde en latent frustration, over den situation hun befinder sig i, nemlig at skulle deltage i ”at tage livet af” et raskt og levedygtigt foster. Citatet kan opfattes som en indre diskussion hos jordemoderen om, hvorvidt hun skal lade egne personlige følelser påvirke hendes professionelle handlinger. I en teoretisk optik kunne denne indre diskussion opfattes som et kognitivt forsøg på at forstå situationen, og dermed øge chancerne for, at jordemoderen opnår en oplevelse af begribelighed (Antonovsky, 2000 s. 34-35). Citatet synes ligeledes at være udtryk for, at jordemoderen oplever følelsen af frustration, som relateret til den unge piges reaktion. Anskues denne betragtning gennem CBI- modellen, kan det tyde på, at hvis jordemoderen igennem sin professionelle karrie- re oplever flere møder af denne frustrerende karakter, vil det kunne medvirke til, at hun oplever klientrelateret udbrændthed (Kristensen, et al., 2005 s. 200).

Da en jordemoder beskriver, hvordan hun oplever en følelsesmæssig forskel i indikationerne, vækker tænkte medicinske indikationer stærke følelser

”… det vil jeg heller ikke gøre mig til doms over, hvad folk mener, er en alvorlig nok medicinsk indikation. Jeg kunne godt forestille mig, at jeg ville stejle noget indeni mig selv, hvis jeg fik at vide, at der var nogen, der fik lavet en abort i uge 21 pga. læbe-ganespalte… altså, hvis man kunne forestille sig at det kunne ske. Men de medicinske indikationer vi har, der synes jeg ikke, at der er nogle som jeg vil sige, at jeg ikke ville kunne stå inde for.” (Benedikte, 99-103)

”Hvis det var jeg skulle ind og være medvirkende til en abort på en læ- be-ganespalte lige nu og her, så vil jeg sige ”ej, nu må I kraftedeme, undskyld, nu må I sørme holde op. Det her, det er for vildt, det er for langt ude”. Det kan jeg ikke stå inde for. Eller, at de venter en dreng og

(29)

de ville hellere have haft en pige, og skulle have lavet abort på den in- dikation, så vil jeg også sige ”det bliver ikke her hos mig - der må I gå et andet sted hen”” (Benedikte, 141-145)

Jordemoderen er klar over, at det eksempel hun giver her, er et tænkt eksempel i dansk kontekst. Hendes udsagn synes at indeholde stor frustration og forargelse over disse ’medicinske’ indikationer. Citatet synes dermed at skitsere, hvor jordemoderen oplever en etisk grænse. En grænse for, hvornår et medicinsk funderet argument for en provokeret senabort kan kategoriseres som acceptabel. Jorde- moderen udtrykker at kunne acceptere de argumenter, der godtgør en bevilling til at få en provokeret senabort i Danmark. Ved at anskue det tænkte eksempel gennem CBI-modellen, kunne det tyde på, at de fungerende lovmæssige og etiske retningslinjer i Danmark udgør en beskyttende faktor for jordemoderen. Dette skal ses i lyset af, at frustrationsfølelser over såvel arbejdsvilkår som klienter menes at bidrage til arbejds- og klientrelateret udbrændthed (Kristensen, et al., 2005 s. 200)

8.3 Kvinden i fokus

– skrevet af Kamilla Kamp Bossow

Foreliggende analyseafsnit vil behandle det meningsbærende element ”Behov for at handle rigtigt som professionel”. Elementet dækker over, hvad jordemødrene opfatter som ’det rette at gøre’, og at de til tider oplever en splittelse mellem denne opfattelse og deres personlige følelser (afsnit 6.2.1). Af analysen vil det fremgå, hvilken betydning dette har for jordemoderen i hendes arbejde med provokerede senaborter.

Begge informanter beretter, at hvis der i afdelingen bliver varetaget en provokeret senabort, bliver det ofte et samtaleemne i vagtstuen. En jordemoder fortæller i den forbindelse

”Det oplever man jo stadigvæk en gang imellem ”nå er det nu også en reel indikation?” Og det tror jeg, er en af grundene til, at jeg nogle gange også hopper ind og tænker ”ej jeg vil gerne gå ind på den stue”.

Det er nok, at det er meget vigtigt for mig, at det par som er i den situ- ation, at de skal have en provokeret senabort, om det er af den ene el- ler den anden grund, at de i hvert fald får en jordemoder på stuen, som ikke fordømmer indikationen for, hvad der foregår.” (Alberte, 174- 179)

Jordemoderen fortsætter

”Jeg synes bare, det er rigtig rigtig vigtigt, at de får en ordentlig be- handling, også selvom man måske ikke synes, det er en indikation, man selv havde valgt og få en abort på.” (Alberte, 187-188)

Set fra jordemoderens synsvinkel synes det vigtigt at kunne tilsidesætte egne holdninger, når man får til opgave at yde jordemoderfaglig omsorg for et par, der skal gennemgå en provokeret senabort. Jordemoderen giver udtryk for, at hun får