Indledningsvis ses det, på baggrund af projektets konklusion, relevant med en per-spektivering, der diskuterer, hvordan varetagelsen af provokerede senaborter bør tilrettelægges, for at give de bedst mulige arbejdsforhold for jordemoderen. Efter-følgende vil dele af projektets resultater sættes i en samfundsmæssig kontekst, med henblik på at vurdere deres betydning i denne sammenhæng.
11.1 Specialafdelingen Y3
Som nævnt i diskussionen er der i kraft af sammenlægningerne af de danske føde-afdelinger mulighed for at skåne de jordemødre, der ikke ønsker at varetage pro-vokerede senaborter. Hvorvidt det er nødvendigt med en direkte organisatorisk og fysisk adskillelse mellem øvrige fødsler og senaborter, som specialafdelingen Y3 på Skejby Sygehus eksemplificerer, synes dog relevant at diskutere.
Som det fremgår af konklusionen, udgør frivilligheden i at varetage provokerede senaborter en vigtig faktor, der sammen med erfaring og rutine samt systematisk supervision, beskytter jordemoderen imod, at arbejdsopgaven påvirker hende fø-lelsesmæssig negativt. Specialafdelingen Y3 synes netop at tilbyde disse faktorer, idet en adskillelse synes at muliggøre en frivillig specialisering blandt jorde-mødrene. Samtidig mindskes risikoen betydeligt for, at jordemødre, der har det fø-lelsesmæssigt svært med at varetage provokerede senaborter, bliver konfronteret hermed. Således synes Y3 at udgøre et positivt eksempel på, hvordan denne vare-tagelse kan tilrettelægges bedst muligt af hensyn til jordemoderen. Dog bør rigtig-heden i, at udelade de provokerede senaborter på social indikation diskuteres, før der tages stilling til, hvordan omsorgen for både jordemoder og kvinde sikres bedst. I den forbindelse vil forskning, der afdækker, hvorvidt kvinder har for-skellige behov og oplevelser afhængig af indikationen, når de gennemgår en pro-vokeret senabort, kunne bidrage med væsentlig viden på området.
11.2 Social ulighed i sundhed
I projektets diskussion blev den nuværende mulighed for at tage til udlandet og få foretaget en provokeret senabort efter afslag problematiseret. Det synes i den for-bindelse relevant at reflektere over, hvilke yderligere betydninger denne proble-matik på sigt ville kunne få for det danske velfærdssystem. Det kræver økonomisk og personligt overskud at rejse til udlandet og få foretaget en provokeret senabort, hvorfor det forekommer vanskeligere for socialt dårligt stillede kvinder, end for de kvinder, der tilhører et ’højere samfundslag’. Samtidig er ønsket om at få ’det per-fekte barn’ en samfundstendens, som befordrer en yderligere selektion blandt gra-viditeterne (Bjerager, 2011). I forlængelse heraf synes der at opstå en risiko for, at der sker en skævvridning i fordelingen af personer med lettere fysiske handicaps mellem samfundslagene. Dette kan, sammen med førnævnte faktum, tænkes at
bi-drage til, at den sociale ulighed i sundhed9 øges i Danmark. Problematikken synes, i tråd med pointen i projektets diskussion, at tale for en ændring af dansk lovgivning på området, således at det bliver ulovligt at tage til udlandet og få udført en abort, da det ses at modvirke en yderligere social ulighed i Danmark.
9 Dette begrebet dækker over det faktum, at sundhedsricisi og sygdomme stiger proportionel med at man bevæger sig nedad i socialklasse (Sundhedsstyrelsen, 2009 s. 23)
Litteraturliste
Antonovsky, Aaron. 2000. Helbredets mysterium. København : Hans Reitzels Forlag, 2000.
Birkler, Jacob. 2005. Videnskabsteori - en grundbog. København : Munksgaard Danmark, 2005.
Bjerager, Erik. 2011. Det perfekte barn dyrkes. Kristeligt Dagblad. [Online] 1. juli 2011. [Citeret: 25. maj 2012.]
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/424137:Leder--Det-perfekte-barn-dyrkes?all=1.
Christensen, Anne Vinggaard. 2012. Jordemødres holdninger til og praksis omkring sene provokerede aborter. Tidsskrift for Jordemødre. Marts 2012, s. 12-15.
Christensen, Anne Vinggaard og Christensen, Anne Hjøllund. 2011. "Det er jo et barn, et menneske, et familiemedlem..." - et kvalitativt studie af danske
jordemødres tilgang til sene provokerede aborter. København : Københavns Universitet, 2011.
Christensen, Anne Vinggaard og Petersson, Birgit H. 2012.
Sundhedspersonales holdninger til sene provokerede aborter varierer. Ugeskrift for Læger. 23. Januar 2012, s. 2-6.
Cignacco, Eva. 2002. Between Professional Duty and Ethical Confusion: Midwives and Selective Termination og Pregnancy. Nursing Ethics. 9, 2002, s. 179-191.
Engelbrecht, Sunniva. 2005. Motivation and Burnout in Human Service Work-The Case of Midwifery in Denmark. Roskilde Universitet. 2005. Ph.d. afhandling.
Garel, M., et al. 2002. Ethical desicion-making in prenatal diagnosis and
termination of pregnancy: a qualitative survey among physicians and midwives.
Prenatal Diganosis. 22, 2002, s. 811-817.
Garel, M., et al. 2007. French midwives' practice of termination of pregnancy for fetal abnormality. At what psychological and ethical cost? Prenatal diagnosis. 27, 2007, s. 622-628.
Indenrigs- og Sundhedsministeret. 2010. Sundhedsloven. LBK nr. 913 af 13/07/2010 Gældende. 2010. Gældende.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 2001. Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv. VEJ nr. 151 af 08/08/2001 Gældende. 2001.
International Confederation of Midwives. 2005. The Philosophy and Model of Midwifery Care. 2005.
Jordemoderforeningen. 2010. Etiske Retningslinjer for Jordemødre. 2010.
Kjeldset, Anne-Marie. 2012. Sene aborter: tilpasset omsorg. Tidsskrift for Jordemødre. Marts 2012, s. 8-10.
Kristensen, Tage S., et al. 2005. The Copenhagen Burnout Inventory: A new tool for the assessment of burnout. Work & Stress. 19, Juli-September 2005, 3, s. 192-207.
Kvale, Steinar. 2002. InterView - en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København : Hans Rietzels Forlag, 2002.
Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend. 2009. Interview - introduktion til et håndværk. København : Hans Peitzels Forlag, 2009.
Malterud, Kirsti. 2003. Kvalitative metoder i medisinsk forskning - en innføring. 2.
udgave. Oslo : Universitetsforlaget, 2003. s. 93-112.
Nielsen, Helle Broberg. 2006. "Vi elsker vores job - men får ikke lov at gøre det så godt som vi gerne ville". Tidsskrift for Jordemødre. 5, Maj 2006, s. 20-21.
Parstedt, Linda og Wikström, Camilla. 2009. Barnmorskans upplevelser av ett etiskt dilemma vid en sen abort. s.l. : Högskolan i Borås - Institutionen for
Vårdvetenskap, 2009.
Sørensen, Anne. 2011. Danmarkshistorien. [Online] 25. Oktober 2011. [Citeret: 2.
April 2012.] http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fri-abort/.
Sundhedsstyrelsen. 2009. Anbefalinger for Svangreomsorgen. København : Komiteen for Sundhedsoplysning, 2009.
Sundhedsstyrelsen. 2010. Årsberetning 2010 - for Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, forsterreduktion og sterilisation. København : 2010.
Sundhedsstyrelsen. 2004. Retningslinjer for fosterdiagnostik - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik. København : 2004.
Wibe, Ellen Højlund. 2012. Vi har fået en uhyggelig kultur omkring menneskeligt liv her i Danmark. [Online] 3. April 2012. [Citeret: 4. April 2012.]
http://www.etik.dk/artikel/457165:Debat--Vi-har-faaet-en-uhyggelig-kultur-omkring-menneskeligt-liv-her-i-Danmark?all=1.