H. Stuvede Tomater
XII. Frokost-Tomater
De modne F ru g te r overhceldes med kogende V and, hvorefter de pilles, og tilberedes da ved Frokostbordet med Sukker og Eddike efter S m a g og nydes t i l Kjodspiser.
V i n t e r d y r k n i n g a f C h a m p i g n o n s .
A f T y g e R o th e .
»
I e spiselige Svampes store Betydning fo r Ernoeringen er l ngt fra saaledes anerkjendt, som den burde voere. H er i D anm ark er det saa ar sige udelukkende C h a m p i g n o n e n („S kam pio n en "), s a r ie n s egmp68tri8, der ind- samles t il S p is n in g , og selv den betragtes mere som Krydderi paa M aden — som Lux- usret — end som egrnligt Næ ringsm iddel, i hvilken Egenskab den dog netop har stor Voerdi.
Dens ejendommelige Velsmag sikrer im idlertid Champignonen en Yndest, som oiensynlig er i T ilta g e n , og som har medfortt, at man ikke v i l noies med at faa det friske Produkt i den begrænsede T id af Aaret, i hvilken In d s a m lin g af v ild t voksende Svam pe kan foregaa, men at den er optaget i K u ltu rp la n te rn e s Roekke og gjores t i l Gjenstand for en D yrkn in g , der paa flere Steder i Udlandet endog har antaget store M aalsorhold, og som ei heller ganske savnes her t i l Lands, hvor der im idlertid foreligger ad
skillige Vidnesbyrd om, at, skjont Lysten t i l Svam pedyrkning er vakt, saa er Kjendskabet d e rtil ikke mere udbredt, end at en kort F re m stilling af dens Hovedpunkter — hovedsaglig slottet t i l de i Rosenborg D riverihave indsam
lede E rfa rin g e r — to r antages her at vcrre paa sin P lads.
Champignonen tilh o re r P a d d e h a t t e n e s F a m i l i e af de firesporede Kjodsvampe under de sporefrugtede Lovplanter. Det er cu blomsterlos, usarvet P la n te , hvis vegetative D e l — nemlig det, som svarer t i l Rod, Stoen- gel og Blade hos de hoiere Vcekster - - op
træder som et forgrenet, underjordisk Vcev,
„ M y c e lie t" ; herfra hcever F r u g t l e g e m e t eller den saakaldte Paddehat sig over Jordover
fladen for med Hensyn t i l Form eringen at udfore de samme Funktioner som de hoiere
P la n te rs F ru g t, og det er dette Frugtlegeme, som, inden det er fu ld t udviklet, udgjor det s p i s e l i g e a f C h a m p i g n o n e n .
Ogsaa ved de almindelige L i v s p r o c e s s e r adskille Champignonerne sig i vigtige F o r hold fra de gronne P la n te r. De optage kun I l t , ikke Kulsyre, fra Luften og udstille K u l
syre, danne ikke Stivelse, samt indeholde en stor Moengde Kvcelstof, hvorfor de for M e n n e sket afgive en meget noerende Spise. Deres egen Noering hente de fra andre P la n te rs og fra D y rs efterladte forraadnede Dele, saa at de altsaa ere „R a a d -P la n te r" (S a p ro fy te r.)
D a Champignonen vinder mest baade i U d
seende og i S m ag ved under D riv n in g e n gan
ske at voere unddraget Dagslysets Paavirknkng, er man i Henseende t i l Valget af et passende D y r k n i n g s l o k a l e i Regelen heldigere stillet, end hvor S porgsm aalet dreier sig om K u ltu re n as andre P la n te r. D et gjcelder her blot om at skaffe et Sted, hvor V a r m e - g r a d e n u a f b r u d t kan h o l d e s p a a o m t r e n t 1 2 Gr . U. m e d e n jc e v n , s t c e r k L u f t f u g t i g h e d og f u l d s t æ n d i g t M s r k e . Dybe Kjoeldere, solide Vcekst- hus-Bagskure og lignende R u m kunne altsaa voere soerdeles tje n lig e ; man kan dog ogsaa hjoelpe sig med at anloegge sine Cham pignons
bede i vel tildoekkede G ruber eller i lose Kasser eller Kurve i Vceksthuse, hvori D rivn in g e n af andre P la n te r, t. Ex. Vinstokke, er Hoved
sagen ; naar ingen saadanne Lokaler staa t i l Raadighed, v il det dernoest godt kunne lonne sig at opfore et eget C ham pignons-D rivhus, som paa G rund af de omhandlede Svampes Lysflyhed og betydelige Fugtighedskrav maa kunne bygges forholdsvis meget b illig , og hvor
af man om Efteraaret og i Forvinteren, inden
der endnu er B ru g for alle de Bede, der ef- terhaanden maa anlcegges fo r at kunne fre m
bringe Champignynshost t i l ind i Sommeren, m idlertidig kan benytte nogle af Hylderne t i l D riv n in g af meget tid lig S trandkaal, Asparges
og andre blegede S ager som B iprodukt.
E t saadant C h a m p i g n o n s - D r i v h u s bor med sit G u lv ligge saa dybt under J o r d overfladen, som G rundvandet v il tillade, og dets Voegge bor under V in te rd rivn in g e n tillige helst forsynes med en hen ved 2 Fod tyk J n d - fatningsvold af H a lm (der f. E x kan rystes fra S taldm oget) eller T ang, Lov o. a. l . ; derved vedligeholdes den ensartede, tempererede Varm egrad, som D yrkningen udkrcever, lettest og tun lidet paavirket af de y lre V e irfo ra n - dringer. Hen ad Husets M id te kan hensigks-
mcessig indrettes en 2 '/ r — 3 Fod bred G ang, t i l begge S id e r fo r hvilken der anbringes kas
seformede H yld e r t i l Bedene; disse gjores om trent 3 — 3^2 Fod brede (ved synderlig stor- re Spcending blive de ubekvemme fo r Ashost- ningen) og 8 — 10 Tom m er hsie, og de fylde hele Husets indre Lcengde, der ikke gjcerne maa voere under 15 —20 Fod. T i l Bede af ringe Lcengde og Bredde bor Kasserne vcere dybere, da det ellers v il falde vanskeligt at bevare Gjceringsvannen lcenge nok i den t i l Anlcegget benyttede G odning. D e r kan paa S tilla d s anbringes flere Htstdkr over hinanden med mindst 2 Fods M ellem ru m fra den enes Overkant t i l den oven over liggende B u n d , en Afstand, der er nodvendig as Hensyn t i l Ud- forelsen af de fsrskjellige Arbeider, som D y rk ningen krcever. Under de her t i l Lands a l
mindelige F orhold er et Varm eapparat nodven- d ig t ; i et H u s som det her omtalte v il det kunne strcekke sig langs G u lvet, der saa maa vcere forsynet med Trem m er eller Joernrist t i l at gaa paa over Rorene eller Kanalen. F re m deles bor der findes et P a r Luger t i l U d lu ft
ning af H uset; under K u ltu re n v il en egenlig V e n tila tio n ganske vist sjcelden vcere nodvendig, men saa meget gavnligere v il den vcere fo r selve Bygningen, hver Gang en S ta n d sn in g af C ham pignons-D yrkningen tillader det. Den varme, meget fugtige, indestutttede L u ft er nemlig stcerkt angribende for B y g n in g s m a te ri
alet og navn lig saa odelaeggende for a lt T o m - mervcerk, at det utvivlsom t maa vcere lo n - nende ved den forste Opforelse af et Cham pig
nonshus i Stedet for Trce udelukkende at be
nytte S te n , Beton, Jcern osv., hvis store Holdbarhed v il indskrcenke Vedligeholdelses-Ud
gifterne t il det mindst m ulige samtidig med, at de yderst simple Form er af a lt, hvad ver horer
t i l In d re tn in g e n af et H us som det omhandle
de, tillad e r ogsaa at gjore den forste Anskaffelse af t. Ex. de Jcerndele, der kunne erstatte Trcevcerket, meget billigere end t i l et alm inde
lig t Vceksthus.
F o r m e r i n g e n af Champignonen under D yrkningen i H avern; foregaar ikke um iddel, bart ved Sporeudsced, men ved en D e lin g af Svampenes M y c e liu m , som — tiltrukken og hvilende i en sammenarveidet og vel to rre t B la n d in g af Heste- og Kogodning med J o rd , der udskcrres i torvelignende Form er — form aar at bevare sin Evne t i l Udvikling i flere A a r.
D e r er intet t il H inder for, at man selv kan tilvirke saadan A n g e ltorv, hvormed der
ogsaa i sin T id er g jo rt Forsog i Rosenborg H a v e ; men delle Arbeide er dog saa v id tlo ftig t, at det under vore smaa Forhold vistnok v il vcere det mest fordelagtige at forsyne sig fra saudanne — iscer engelste — Forretninger, som tiltrcekke C ham pignons-A ugeltorv efter en storartet Maalestok, og flere af vore danske H andelsgartnerier ere nu i Regelen forsynede dermed fra gode K ild e r og t i l rimelige Priser.
T i ! Champignonsbedenes A n l c e g turde frist, ublandet G odning fra staldfodrede Heste vcere, om ikke just det eneste brugbare, saa dog det bedste J o r d s m o n . M a n maa hindre Godningen i at gua i en stcerk sammenbrcen- dende G jcering. inden den stal bruges; den maa altsaa ikke scettes i Hob, men stal saa h u rtig som m u lig t befries fra de storre h a l
mede Dele og derpaa spredes i et saa Tom m er tykt Lag under Tag paa et to rt og lu ftig t Sted. N a a r man har samlet tilstroekkeligt t il et Bed, kan man endnu en Gang gaa den igjennem med toettandede Grebe eller med Hcenderne fo r saa nogenlunde at befri den fo r tilbageblevne S tra a og for de unge R u g - og H avreplanter, der i Regelen hurtig spire frem i stor Moengde; dog maa man sorge for, at de enkelte Hestepcerer ikke blive findelte ved dette Ardeide. Bedet dannes nu ved, at man lagvis fylder 3 — 4 Tom m er Godning i den d e rtil indrettede Kasse og sammenbanker det med flade Trcekoller in d til af dets o p rin delige R u m fa n g ; hermed forti'cettes, in d til den onstede Hoide er naaet.
Godningens F u g t i g l i e d s g r a d er ret vigtig, men lader sig vanskelig betegne ty d e lig ; den praktiske Havedyrker v il dog nok forstaa det, naar det hedder, at Godningen stal vcere saa fugtig, at den let lader sig sammentrykke under Kolleflagene, men dog heller ikke vaadere, end at den v illig flipper Kollen, og saa at den endnu har Elasticitet nok t il, at hvert
',1,
- ^
i -.t
11
?!
' ?
a
i
l'i'!
»
i
»
»
Lag behover flere Sammenbankninger fo r at blive indflrcenket t i l den foreskrevne Tykkelse.
Fugtighedsgraden maa ikke vcere saa ftor, at Vandet fremtrceder draabeflydende under et T ry k med Haanden. E r Godningen ikke t i l - strcekkelig fugtig ved Anloegget, maa man gjen- nemvande hvert enkelt Lag, inden det bankes, er den derimod for fugtig, maa den udluftes, eller der maa vcere et lille P a r ti stoerkere to r ret Godning i Beredskab t i l Ib la n d in g . N a a r
Bedet er fcerdigt, bor der stikkes et Therm o- meter ned i det t i l Iagttagelse a f V a r m e g r a d e n , som hurtig stiger t i l 4 0 — 50 G r. li. , men jom ogsaa snart — i Regelen i mindre end 8 Dage efter Anloegget— v il begynde at tabe sig. Ved dette Tidspunkt slaar man med en Trcetolo og en voeglig Ham m er oven i Bedet H u lle r af rigelig 2 Tom m ers Dybde og 3 Tom m ers Tvoermaal samt med omtrent 9 Tom m ers indbyrdes Afstand. N a a r T e m peraturen er sunken t il omtrent 20 G r.
R. — H ullerne fremstynde selvsolgelig A f- kolingen — er det T id til N e d l o e g n i n g a f S v a m p e m y c e l i e t i Bedet. H e r
t i l brydes In g e lto rv e n i Stykker af et H o n - secegs Storrelse, der fyldes i H ullerne, saaledes
at de brudte S id e r af Torvestykkerne komme t i l at hvile mod Godningen, medens de lige afstaarne trykkes saa fast mod hinanden, at der ingen aabne R um findcs i Massen, da saa- danne vilde hindre M yceliets ligelige Udbredelse.
E t tyndt Lag Godning dcekkes nu over det hele, som derpaa sammentrykkes fast med Kollen. Ester en 14 Dages F orlob v il M yceliet have udbredt sig fra Torven og gjennemvokset Bedet, hvilket bencevnes, at L o d n i n g e n e r f o r e g a a e t . Dette kan mcerkes i Huset ved en eiendommelig sodlig Lugt og er for Resten ikke vanskeligt at se, naar man udtager en lille H aandfuld G od
ning af Bedet, hvori det udvoksede M yce liu m selv for blotte D in e v il vise sig som fine hvide Traade. Bedet kan derpaa bestroes med noget af det S m u l, som er fremkommet v e d J tu b ry d - ningen af In g e lto rv e n , og dcekkes saa med et J o rd la g af ikke for let Beskaffenhed, der efter at vcere sammenbanket — ligesom tidligere G o d . ningen — naar 1 Tommes Mcegtighed. O g saa i dette J o rd la g v il M yceliet vokse ud, men
den egenlige Hensigt dermed er dog at lette ! Vedligeholdelsen as en ensartet Fugtighed i !
Godningsmassen, samt at rense de fremstydende Svampehatte fo r de ubehagelige Godningsdele,
der ellers let kloebe ved dem. S a a snart J o rd - ^ overfladen viser Tegn paa Torhed, overbruses
den med kuldstaaet V and, og hver Gang en Undersogelse af de dybere Lag viser, at ogsaa
disse trcenge t i l Fugtighed, maa der finde solide G rundvandinger Sted. O m tre n t 4 eller 5 Uger efter Lodningen v il der fremkomme store hvide P le tte r paa J o rd e n , og kort efter h o o v e r s i g h e r f r a C h a m p i g
n o n e n s s p i s e l i g e D e l (Sporehusene).
De skyde sig som oftest vp i store K lynger og bor a f p l u k k e s , inden Hatten har losnet sig fra Ringen og begyndt at aabne sig; de ta ges med et raskt Greb. saa at de andre Padde
hatte, der endnu ikke ere tilstrækkelig udviklede, ikke afrives med det samme. N a a r de a fp lu k
kede Champignons henstilles paa et koligr og morkt Sted i tillukkede E s te r, i Porcelloens- staale eller under Glasklvkker, kunne de b e v a r e s brugbare og af et fris tt Udseende i nogle Dage, men derefter blive de sorte og uanvende
lige.
F ra det D ieb lik, da L)ngeltsrven er lagt i det forste Bed, holdes Huset tillukket, morkt og stoerkt fugtigt (ved O ve rb ru sn in g af G u lv og Vcegge). Luftvarm en holdes saa vidt m u lig t uafbrudt paa om trent 12 G r. R.; stiger den synderlig over dette, maa man ssge at bringe den ned ved at lukke Ventilerne op, men dog saaledes, at der ikke fremkommer Trcek. E n for lav Tem peratur hceves let ved B rugen af Varmeapparatet, hvorved man dog maa voere opmoerksom paa, at Luften samtidig bliver stoerkere udtorret, naar dette ikke modvirkes ved rigeligere Vandpaagydnkng.
T i l Vedligeholdelse as en langvarig P ro d u k
tion af Huset anlcegges de forstjellige Bede med nogen T id s M ellem ru m , f. Ex. saaledes, at et Bed anlcegges, naar M yceliets Lovning er fo- regacut i det forud anlagte; hvor der fordres storre Mcengder Champinons ad Gangen, turde det dog vcere forsigtigst at anlcegge i det m in d ste de to forste Bede saa hurtig efter hinanden som m u lig t. H v o r Hylderne ere anbragte paa S tilla d s flere over hinanden, v il det vcere r ig tig t at benytte detoverjte Bed forst, da der paa et senere Tidspunkt v il afgives Varm e t il dette fra de neden under og senere anlagte Bede; naar to Bede anlcegges omtrent samtidig, maa man enten lcegge dem ved Siden af hinanden eller saaledes, at de to Bede paa samme S tilla d s altid ere adskilte ved en mellemliggende tom Hylde eller ved et oeldre Anloeg, da ellers V a r men i det overste Bed som Folge af P aavirk- ningen fra det nedre maa ventes at ville blive a lt for vedholdende hoi.
Det kan undertiden hoende, at et Bed paa ny tager Varm e, efter at In g e lto rv e n er lagt deri ved den passende T em peratur; Folgen bliver, at M yceliet enten bliver helt droebt eller i hvert
§
F a ld ikke udbreder sig videre, men kun frem bringer nogle faa Hatte ud fra In g e lto rv c n . B liv e r man i Tide opmcerksom derpaa, og der endnu ikke er hengaaet ret mange Dage siden Loegningen, kan man redde T o rve n ved at tage den ud af Bedet og lcegge den paa ny, naar Heden igjen har fortaget sig; er derimod L iv s virksomheden i det i T o rve n udbredte M y c e liu m allerede synlig begyndt, g jo r man bedst i uden videre Betcenkning at kassere og omlcegge Bedet. Paa den anden Side kan det ogsaa forekomme, at et Bed ikke v il tage Varm e, eller at det afkoles for h u rtig . Dette kan hid- rore fra, at Godningen er for to r og kan da maaske afhjcrlpes ved gjentagne G ru n d v a n d in ger; men ellers v il Temperaturen som oftest kunne bringes op ved en kortvarig Belcegning af Bedet med et mindst 6 Tom m er tykt Lag vel bearbejdet, varm D rivboenk-G odning, eller ogsaa undertiden blot ved en betydelig F o r- ogelse af Luftvarm en i Huset, hvilket sidste M id d e l jo dog kun kan anvendes red det forste Anlceg.
A f et godt behandlet Champignonsbed kan man regne en stadig Host i Lobet af omtrent 3 Maaneder, foruden at det en T id lang der
efter kun give enkelte Svampe. H orer det h u r- tig op at vcere fru g tb a rt, stal en dygtig V a n ding med oploft S alpeter eller med en B la n
ding af ublodt Heste og Kogodning med T i l
-i sletning af Kogsalt voere et virksomt M id d e l t i l Oplivelse af Boereevnen.
D et Udbytte, man kan vinde af et vellykket Champignoasbed, er ikke ubetydeligt. I Rosen
borg Haves C h a m p ig n o n s-D rivh u s hostedes der saaledes i en D rivningsperiode. t i l hvilken A n - loegget var g jo rt den 5. September, og hvori Hosten varede fra 6. November in d til over M id te n af J u n i M aaned, ia lt om trent 4 0 0 Pd. Champignons af 8 Bede med tilsammen omtrent 475 Kvadratfod Overflade, og i et tidligere A a r gav et Bed paa omtrent 66 Kvadratfod endog henved 90 Pd. i Lobet af omtrent 3^2 M a a n e d ; et saadant Tilfcelde maa dog regnes t i l de overordenlig heldige, medens det t i l Modsoetning let kan hcende, at et Bed kommer t i l at staa langt tilbage i Frugtbarhed for andre, som tilsyneladende ere anlagte og behandlede ganske paa samme Maade, og at det viser sig scerdeles vanskeligt at udfinde de F e il, der maa vcere begaaede ved de mislykkede Bede.
Kjceldercei lerne og nogle store graa Snegle ere vore vcesenligste Medbeilere t i l Champig
nonshosten; de forste lade sig dog let indfange i Foeider af udhulede K a a lra b i, medens S n e g lene maa opsoges og drcebes, naar de komme frem om N a tte n ; en Gfennemsproitning af Huset med stcerk S a ltla g e inden D rivn in g e n s Begyndelse to r ogsaa paaregnes at virke ode- lceggende paa disse D y rs Angel.
S o m m e r d y r k n i n g a f C h a m p i g n o n s .
A f I . C h r i s t i a n s e n .
^ i l Anlceg af Champignons egne sig kun morke Lokaler, der ere beskyttede mod Trcek og have en Tem peratur af 8 a 10 G r. R eaum ur.
Champignons-Bedenes Anlceg paabegyndes i Regelen sidst i A p r il eller forst i M a i, efter som V e irlig et er. Den G odning, som stal be
nyttes hertil, maa helst vcere tilberedt forud og bestaar af Hestegsdning — kort G odning med lid t H a lm er at foretrcekke; indeholder G od- ningen derimod meget H a lm , maa den lcengsie flcernes og forraadnet Varm bcenk-Godning t i l - scettes. Godningen kan ogsaa tilberedes af 2 Dele Hestegsdning og 1 D e l K ogodning; den sidste indeholder nemlig mere Fugtighed og opvarmes ikke saa stcerkt.
Ved Tilberedningen udbredes G o d n in - gen i tynde Lag paa et beflyttet Sted, hvorved den uden at ophedes for stcerkt bliver kompakt. N a a r Godningen er behsrig
opvarmet, bliver den omstukket og 2 Dage se
nere fy ld t paa Bedene i Champignons-Huset
— og iblandet en tilstroekkelig D e l J o rd — det v il sige: Godning og J o rd lcegges lagvis
1 T m . tykt. Paa denne Maade afholder J o r den t i l en vis G rad Godningen fra at sor- brcende og gaa i Gjcering. Bedene maa helst have en Tykkelse af 10 a 12 T m ., efter at de ere faststampede, hvilket bedst sker med en flad Trceklvds. D e t maa iagttages, at Godningen hverken er fo r to r eller fo r fu g tig ; thi i sidste Tilfcelde raadne Traadene eller Angelen, og i forste do de ligeledes bort. H a r man vanske
lig t ved at faa Godningen tilstroekkelig to r, hvad so let kan hcende, maa Bedene vcere lid t losere og ikke faststampes saa haardt, fo r at den overflodige Fugtigbed kan fordampe; er G o d ningen derimod fo r to r , maa man vande
Bedene, helst 2 Gange i ringe Mcengde, for
at Fugtigheden langsomt kan gjennemtrcenge dem.
O m tre n t 14 Dage efter Bedenes Anlceg, naar V arm en er steget t i l 20 Grader, bankes der H u lle r t i l Udsceden med fra 10z t i l 2 T m .'s Dybde, i afvekslende Rcekker med en Afstand af ca. 15 T m . ; heri nedlcegges In g e le n i en S torrelse af ca. 3 T m . — dog ikke fo r V a r men efter nogle Dages F o rlo b er gaaet ned t i l
12 a 14 G r. L . — tildcekkes med gammel G odning. helst af Champignons-Bedene fra forrige A a r, eller gammel Varm bcenk-Godning og trykkes eller bankes dygtig fa s t; derncest lceg-- ges et tyndt Lag fra V2 t i l 1 T m . af samme G odning over det hele, som atter tilklappes.
I Lobet af 12 a 14 Dage ville Bedene vcere gjennemvcevede af Traade, som, naar de have overspundet det hele, dcekkes med et Lag Jo rd paa omtrent 1 Tommes Tykkelse og fast
stampes med Bagen as Skovlen eller Trceklod- sen. S yn e s det nu at trcekke fo r lcenge ud, inden Champignonerne fremkomme, kan man, fo r at fremme Voeksten, dcekke Bedene let med Stroelse, H o og H a lm blandet; anvendes H o alene, saa trcekker dette al M g e le n frem og fordoerver den. M a n maa have sin O pm æ rk
somhed noie henvendt paa, at Bedene ikke blive fo r tore; i saa F a ld tages Stroelsen bort, og med et Kosteskaft gjores i M id te n af Bedene en Rcekke H u lle r, som fyldes Vs eller D e l med kogende V and og derpaa straks tilstoppes med en V is t blod G odning t il at forhindre V arm en og Dampen fra at bortdunste. Bedet bliver derved tilstroekkelig vandet og faar en sund m ild V a rm e ; efter en saadan Vanding kan det vare lcrnge, fo r det atter bliver to rt.
D e t kan ogsaa vcere hensigtssvarende at over
bruse Stroelsen med kogende Vand, hvorved en
§
7
m ild D u g fremkommer, som Champignonen scerdeles ynder, og hvorved tillig e Snegle, O rm e og Insekter forstyrres. Jeg gjentager i Regelen Vandingen, enten med kogende eller lunkent V and, hvilket retter sig efter Bedenes T ilsta n d og T em peratur. M a n bor ikke vande, naar Champignonerne ere i fu ld Fremkommen;
gjores dette im id le rtid nodvendigt, maa det fte forsigtig med Tuden af Vandkanden paa de bare P le tte r, da Champignonerne selvfolgelig ikke fremkomme alle paa en G ang, men kunne ved
blive hele Sommeren igjennem.
D e t er af stor Vigtighed at have god U n - gel; denne hendes let paa en meget stcerk
C ham pignonslugt, hvorimod den m indre gode lugter buade svagt og tillig e syrlig. Jeg har nu i en Rcekke A a r erholdt rigelig og ud- mcrrket god Nugel ved selv at tilroekke den paa kunstig M aade, og fta l det virre mig en F o r -
noielse her at gjengive Fremgangsmaaden ved Tilberedningen.
T i l C h a m p i g n o n - N n g e l e n s T i l t r æ k n i n g — hvilken her finder Sted i en af Sommermaanederne, naar Tiden bedst t i l lader det — tager man 2 B o re Hestegodning, 2 B ore Kogodning og 1 B o r god f r if t Grces- jo r d ; dette blandes altsammen godt og fuld«
stcrndig imellem hinanden. D erefter oelter, slaar og troeder man Massen saaledes sammen med Lervand og U rin , som om man vilde loefte Kalk, og naar det hele er godt bearbeidet, breder man det ud, 3 T m . tykt, i en glat Flade fo r at lade det faa Fasthed. Ved smukt to rt V e ir v il det 2 Dage efter kunne ftceres i Stykker om trent som M u rs te n ; disse lader man toeres, helst paa et beskyttet S ted, hvor de ikke udscet- tes for Regnskyl, da Hovedegenskaberne derved ville gaa tabt. M a n kan ogsaa gjore Massen mindre fugtig og i Stedet fo r at udbrede den i en Flade forme Augeltorvene ^ d det samme og henstille dem t i l T s r r in g , hvilken sidste
Fremgangsmaade jeg fo r Nemheds S k y ld i Regelen anvender.
N a a r Torvene nu ere temmelig tore, bringes de ind i et S k u r eller andet m srkt S ted og stables la g vis op i en B u n ke ; imellem hvert Lag loegges et lille Lag gammel G odning, helst af Champignons-Bedene fra forrige A a r, og et tyndt Lag halvveiret H o ; naar det hele
er stablet toet sammen, doekkes Bunken med en tyk Omsats af Hestegodning og Stroelse. M a n maa noie paase, at V arm en ikke stiger a lt for h o it; th i i saa F a ld ville Angeltraadene fo r- broende. Viser der sig Fare h erfo r, maa der luftes, o : dannes H u lle r i Omsatsen hist og her.
G aar a lt godt, v il Hngelen have traadet sig ud i 5 a 6 Uger, og de M g e lto rv , som n u ere dygtig gjennemvcevede, tager man da fr a ; Resten scettes paa ny lagvis op og tildoekkes som fo r, medens de udsogte foerdige stilles hen paa et to rt Sted — hvor de dog ikke maa udslettes fo r Troek — fo r at blive helt tore.
Scettes de paa et fu g tig t Sted, vokser Angelen snart frem og fordcerves, hvorfor man maa have sin Opmærksomhed henvendt herpaa.
N a a r de ere helt faste og tore, opbevares de V interen over paa et to rt og fro s tfrit Sted.
Tilbage staar nu kun at omtale Sygdomme hos Champignonen samt dens F jender; at fore
bygge de forste og bekcempe de sidste, horer med Irl Hovedopgaverne fo r et heldigt Resultat.
N a a r Champignonerne fremkomme, og Tempe
ratu ren i Cham pignon-Huset — af M angel paa T ils y n — er steget t i l 15 G r . IL., saa begynder Angelen at raadne, og Champignonerne selv slaa R evn e r; det samme sker ogsaa ved uforsigtig V anding. Luftvarm en i Champignon- Huset maa — som fo r bemcerket — ikke over
stige 10 G r . ; gaar den hoiere, aabnes D oren.
B la n d t de stadelige D y r ere Tusendbenet og Bænkebideren de, der odelcegge mest; n avn lig har jeg doiet meget med den sidstncevnte, da den ikke alene fortcerer Champignonerne, men undergraver og m uldvarper Bedene igjennem paa alle Kanter. A t indsamle og fange disse er derfor en vcesenlig Opgave og fle r bedst ved at udhule Gulerodder og stille dem med Aabningen ned ad paa Bedene; disse Fcelder kunne undertiden vcere helt fyldte med Bænke
bidere, lom man da let kan fjcerne.
D yrkningen af Champignons er meget interessant, hvad den ogsaa synes at have vceret for de mange, der A a r efter andet have besogt Haven her og glcedet sig ved de Tusender, ja M illio n e r af Champignons i deres Fremvcekst Som m eren igjennem.