• Ingen resultater fundet

Plantningen paa det fremtidige Voksested krcever i Regelen nogen sorudgaa-

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 33-44)

ende Behandling af Pladsen, der i a lt F ald maa voere saa vidt b e f r i e t f o r U k r u d t , at der ikke er Fare fo r dettes snarlige O ve r-

haandtagen t i l Ulempe fo r de nyplantede Vceks- ter. I de fleste Tilfoelde bor der voere fore­

taget en saa vel i Dybde som Fladeudbredning omhyggelig gennem fort J o r d b e a r b e j d ­ n i n g — efter Omstændighederne ved Reoling etter blot ved G ra vn in g og Udscrvning — og ikke sjoelden maa der ogsaa tilvejebringes en F o r b e d r i n g a f J o r d s m o n n e t s B e ­ s k a f f e n h e d ved Paaforsel af G odning eller af andre Jo rd a rte r. A f m æ r k n i n g e n a f P l a d s e n t i l hver enkelt P la n te bor ikke fo r ­ sommes ; de Grundsæ tninger, som herved maa folges, ere n a tu rlig v is forskjellige efter de paa- gjceldende P la n te rs N a tu r og det Oiemed, i hvilket de dyrkes. Medens saaledes Troeer og

Buske, der i S a m lin g skulle tjene t i l P ryd i Lystanlceg, gjore bedst V irk n in g , naar de anbringes med en vis Uregelmæssighed og forholdsvis Tcethed, selv om dette medforer, at enkelte af dem faa en mindre norm al Udvik­

lin g , saa er n a vn lig dette sidste ikke Tilsoeldet med saadanne Exem plarer, der tilsigtes viste i deres hele Ejendommelighed; de maa soettes saa fjoernt fra hverandre, at ethvert faar det efter dets N a tu r fornodne Udbrednings- rum . Regelmoessighed bor derimod gjen- nemfores overalt, hvor ikke cesthetiske Hensyn gjore det modsatte onskeligt, altsaa med alle P la n tn in g e r i det okonomiske Skovbrug, i Ager­

bruget, samt i Kokken- og Frugthaven.

Dannelsen af L c e f o r d y b n i n g c r t i l P la n tn in g af U rter eller smaa Troeer paa en i Forhold t i l deres Haardforhed endnu barsk

A arstid eller i en udsat Egn kan undertiden anbefales; tidlige F rila nd s-G ro n tsa ge r kunne saaledes dyrkes med Held paa Bunden af F u ­ rer imellem opkastede eller opploiede Jordrygge, og det forekommer ogsaa, at t. Ex. Skovtrceer ved den forste P la n tn in g med godt Udfald ere anbragte nede i skaalformede Fordybninger ; men uden Fare for Ulemper af anden A rt, der se­

nere hen skulle blive paapegede, er denne Frem - gangsmaade dog heller ikke.

N a a r alle disse Forberedelser ere i O rden, saa vidt det er fornsdent, staar endnu D a n ­ n e l s e n a f s e l v e P l a ^ n t e h u l l e t t i l ­ bage; men M aaden, hvorpaa dette tilv e je b rin ­ ges, samt dets F o rm og R um fang — baade i og for sig og i Forhold t i l Storrelsen af P lanten — retter sig baade efter dennes og efter Jordbundens A r t og Beskaffenhed og kan derfor vcere meget forstjellig. I god og n ylig bearbejdet Jord, som stal bescettes med mindre P la n te r, kan Arbejderen danne H u lle t med hoire H a a n d , medens han holder Planten i den venstre; saa snart Aabningen i Jorden er tilstrækkelig stor, anbringer han Rodderne deri, fordeler dem med Fingrene lig llig t i l alle S i ­ der — for saa vidt de ikke ere forsynede med Jordklum p, der saa lades u ro rt, — og dcrkker dem med den udtagne J o rd . Meget alm inde­

lig t er det at frembringe H u lle t ved S tik n in g med en saakaldet P l a n t e p i n d — en noget tilspidset Plok, som, naar den er af anseligere Storrelse, i Regelen er forsynet med et ensidigt Hanndtag, og som oftest er af Tra?, medens man dog ogsaa t i l B ru g ved Trceplantning i haard Jordbund har dem af J e r n — ; T ilfy ld - ningen med Jo rd sker da ogsaa med det samme Redskab. E r Jorden af lid t bindende Beskaf­

fenhed, er der herved den Ulempe, at Siderne komme t il at staa temmelig fast optrykkede, og da H u lle ts Lukning frembringes ved et ensidigt T ry k , maa man desuden give Afkald paa den ellers saa onstelige Fordeling af Nodderne lige­

lig t i l alle S id e r. Ikke desto mindre har E r ­ fa rin g belcert om, at mange Plantearter n a vn lig i den yngre Alder ret godt taale denne Behandling, og da den er forholdsvis hurtig og nem, bruges den i grumme mange T ilfcrld e , navn lig ved den saakaldte „ P r ik lin g " , d. e.

unge P la n te rs forste O m fly tn in g fra Frobedet t i l et „S kolebed", hvor de anbringes i noget storre og ligelig indbyrdes Afstand, og samtidig med hvilket Arbeide der iscer for troeagtige P la n te rs Vedkommende som oftest foretages en Jndkort- ning af Hovedroden for at befordre S idcrod- dernes Udvikling. E t af f l e r e P l a n t e - p i n d e s a m m e n s a t R e d s k a b , dannet

ved Anbringelse i bestemt indbyrdes Afstand af in d til 6 Tom m er lange, lid t tilspidsede Trce-

plog.^e paa et smalt Brcedt, hvis anden, op ad vendende Side er forsynet med et omtrent 2^/2 Fod hoit S k a ft med Krykkehaandtag, kan t i l ikke ringe Fremme for Arbeidet benyttes i ny-

bearbeidet Jo rd t il Rcekkeplantning .a f 1. Ex.

H v id tjo rn i Hcekker, h v o rtil der herved med et enkelt T ry k kan dannes 6 H uller med et Kvarters M e lle m ru m ; dog kan man ikke gjore Regning paa, at alle disse H u lle r blive helt tilfredsstillende formede, og den Arbeider, der skal scette P lanterne paa P la d s, maa derfor vcrre forsynet med en alm indelig Plantepind t i l Efterhjcelpning ved m u lig m o- dende M a n g le r. E n anden Methode, der an­

vendes under lignende Forhold, bestaar i at frembringe Plantehullerne ved V r i k n i n g m e d en S p a d e , som en Arbeider stadig forer fremad i lige Linie i den R etning, som Hcekken skal have, medens andre Folk folge um iddelbart efter og nedstikke Planterne i de nydannede Aabninger samt derpaa trcedc disse t i l med Foden. E n Opskruning af Jorden t i l D a n ­

nelse af H u lle t kan udfores ved et J c r r n - P l a n t e b o r, der i B yg n in g har meget t il fcelles med Snedkernes V rid b o r, men har en Hoide af omtrent 2^2 Fod og fores med begge H ander. Anvendelsen heraf forekommer iscer i Skovbruget, og man trcesfer undertiden Exem- plarer, der over Skruebladet ere forsynede med en 6 t i l 9 " lang, vandret udstaaende, segldan­

net K n iv, som ved Udboringen bortskoerer den vilde PlantevcekS', hvormed Pladsen om H u lle t

maatte voere belemret.

A lle de foran noevnte Fremgangsmaader lade sig dog i Almindelighed kun anvende med Fordel over for temmelig unge og lidet stor- voksede P la n te r. H a r Rodmassen et noget an­

seligere O m fang, maa der foretages en orden­

lig U d g r a v n i n g a f H u l l e t . S om en Overgang hertil staar saadan Udgravning, der kan udfores med Enhaands-Redflaber, saasom P l a n t e s k e —- et 4 t il 6 " langt, fra Siderne kruMboiet S ta a lb la d og et dertil med et kort, svanehalsdannet Mellemstykke forbundet Haand - tag — , P l a n t e g a f f e l eller E n h a a n d s- G r e b, hvis B la d er p lant, men tre- eller femtandet, E n h a a n d s - P l a n t e h a k k e r , der haves i forskjellige Form er med Blade som de foregaaende,. men t i l hvilke de fodlange Skafter sidde i omtrent ret Vinkel. E r det store P lanter, som skulle flyttes, kroever H u lle ts Udgravning selvfolgelig betydeligere Arbeide med a l m i n d e l i g t s t o r t V o e r k t s i.

R c e k k e p l a n t n i n g af storrodede Voeks'er,

som t. E r. oeldre LElme, Avnbsg 0. a. l. t i l Hcekker, ja endog blot af Buksbom , Lavendel 0. l. t il B edindfatning forberedes bedst ved Udgravning af en alm indelig G ro ft, frem fo r af en Moengde dybe H u lle r toet op ad hverandre.

E n soeregen F o rm fo r P la n tn in g er den saakaldte F o r h o i n i n g s - P l a n t n i n g, der bestaar i en Henstillen af vedkommende Trce enten umiddelbart oven paa den tilstedevoerende Jordoverflade eller dog kun lidet nedsoenket under denne og en derpaa solgende Doekning af Rodderne med J o rd , der enten er udgravet ru n d t omkring fra paa samme T e rra in eller

— hvad der i Regelen sker ved denne F re m - gangsmaade — er tilb ra g t andensteds fra . Dette benyttes saa vel i S kov-som Havebruget, hvor enten G rundvandet staar temmelig hoit, eller hvor Jordsm onnet lid t nede er af u t i l ­ fredsstillende Beskaffenhed osv.; selvfolgelig er Methodcn ikke alene noget besvoerlig i sin sorste Gjennemforelse, men Vedligeholdelsen a f J y r d - hoiene og den Udvidelse af disse, der som oftest bliver nodvendig i Aarenes Lob, v il ogsaa kroeve stadig Opmoerksomhed, Arbeide og T i l f o r ­ sel af Jordsm on.

A f de H e n s y n , s o m i o v r i g t. ere at iagttage ved selve Plantningsarbeidets U dfo- relse, kunne ncevnes:

B e v a r i n g a f P l a n t e n s t i d l i ­ g e r e S t i l l i n g s f o r h o l d t i l V e r - d e n s h j o r n e r n e , hvilket for oeldre T rcrer

kan have nogen B etydning, medens det nceppe er vigtig t for Hovedmassen af de omplantede Voeksier og i a lt F a ld i den daglige. P ru x is joevnlig forsommes. F or at kunne lade dette Hensyn ske Fyldest maa man ved Paabinding af et Moerke e. a. l. allerede inden . Troeets O ptagning fra dets oprindelige P lads have betegnet f. Ex. den imod N ord vendte Side

af S tam m en.

D y b d e n , h v o r i P l a n t e n s o e t t e s i J o r d e n , kramer derimod gjeunemgaaende stor Agtvaagivenhed, og i dette Forhold er der megen Ulighed mellem de forskjellige P la n te a r­

ters Behov; men det er n,eppe m u lig t i denne Henseende at kunne udpege Aursagerne t i l den fremtroedendc Forskjelligartethed, h v o rtil Kjend- skabet derfor h id til blot er erhvervet ad I a g t ­ tagelsernes og E rfaringens Vei. F o r en stor Mcengde saa vel af vore urteagtige som n a vn lig af de troeagtige P la n te r er det en Livsbetingelse, at de ved O m plantningen ikke soettes dybere, ikke doekkes med Jord hoiere op ad Stam m en, end Tilfoeldet oprindelig har var et med dem;

de maa ikke komme loengere ned end t il, hvad 4

man kalder „Rodhalsen" — det Sted, hvorfra Rod og Stcengel udgaa i hver sin R etning — ; andre derimod af tilsyneladende aldeles lignende B yg n in g og ucert Slægtskab anfcegtes ikke deraf, ja kunne tit endog paavirkes paa en oiensynlig heldig Maade ved at sankes lid t mere, hvoraf Folgen kan blive en gavnlig U d ­ vikling uf flere Rodder fra Stcengelens nedre D e l. S o m Exempler paa P la n te r, der hore t i l den sidst ncevnte Kategori, kan blandt andre ncevnes vore Kaalsortcr, M e lo n - og Agurke- planter, P opler og P ile samt Kvcedetrceerne;

de sidste bor for saa vidt soerlig bemoerkes, som de alm indelig benyttes t i l A o rc rd lin g s -G ru n d ­ planter for de dyrkede Pcerer, medens det ved Udsced af Poerekjoerne tiltrukn e Frugttrce netop er meget o m taaligt i dette Forhold og a ltid omhyggelig maa vcernes mod at blive sat fo r dybt. D et er hensigtsmcessigt ved hver O m - potning as Ananasplanten at soenke den noget

mere i Jorden end forrige Gang, medens dette fo r Erikaen vilde medfore sikker Odelcrggelse;

Bogen kan paa ingen Maade taale at plantes dybere, end den fra forst af har staaet, Egen derimod t i l en vis G rad. I det hele taget maa Hovedmassen af de af vore Troeer, der ere egnede t i l S kov- og Havebrug samt t i l V e ip la n tn ing e r, regm s t i l den forste Afdeling, og man handler som Regel klogest i ved B e ­ handlingen af enhver P la n te a rt, om hvilken man ikke ved det modsatte, at gaa ud fra , at den ikke bor soettes dybere i Jorden end t i l Rodhalsen. Forsyndelser i denne R etning forekomme ikke sjcelden, dels ved at Troeerne straks ved H enplantningen ere komne fo r langt ned, dels ved at senere foretagne T e rræ n re g u ­ leringer have bragt nye Jordmoengder op ad dem, og den Hensygnen, som hyppig indtrcrder hos anselige P la n tn in g e r, hidrorer ofte alene herfra. V i kjende ogsaa en D e l dertil her i Kjobenhavn; langs den ene L id e af T r in it a ­ tis Kirke blev der t. Ex. fo r ikke mange A a r siden plantet en dobbelt Rcekke Lindetræer;

men uagtet de hensatte Eksemplarer fra forst af havde set meget lovende ud, og Voksevitkaa- rene i det l ele taget vare tilsyneladende g u n ­ stige, H a vantrivedcs de hurtig, hvorfor man efterhaanden ombyttede dem med et andet A n - lceg. Endnu i Foraarec 1883 stod dog et tilbage, som man havde Haab om at kunne bevare; men da der ved det Tidspunkt blev foretaget nogle Omlcegningsarbeider paa Kirke­

pladsen, og der i den Anledning ogsaa maatte graves lid t om dette Trce, saa opdagede man, at det var a lvo rlig sygt, og at det stod mindst 4 Tom m er dybere, end det turde paa­

regnes at kunne taale; saa vidt det nu har kunnet oplyses, maa det samme antages at have vcrret Tilfoeldet med de tidligere borttagne, og man faar saaledes en meget n a tu rlig F o r ­ klaring af deres V antrivsel. Dette Exempel kunde forogeS med kun a lt fo r mange beslæg­

tede; her faar det im id le rtid vcere nok at have konstateret Forholdets Vigtighed, samt endnu kun at tilsoie, at naar det tidligere i denne Frem - stilling under T alen om Trceplantning i Loe- fordybninger er antydet, at der dertil kunde knytte sig soerlige Ulemper, saa sigtedes netop t i l den let indtroedende Fare for. at der ved Regnskyl, Frostvirkning, V in d fyg n in g eller andet lignende fores J o rd fra Siderne ned i Fordybningerne, hvor den kan komme t il at doekke for hoit op ad de unge Troeer.

R o d d e r n e s U d b r e d n i n g p a a V o k ­ s e s t e d e t bor voere en saadan, at der kommer saa vidt m u lig t lige mange t il hver Side, h v il­

ket i voesenlig G rad kan indvirke paa Udviklingen af Ligedannethed hos P la n te n ; end videre bor det iagttages, at de ikke uden Nodvendighed bringes i en R etning, der i Forhold t i l S ta m ­ men gaar mere ned ad eller lige ud end t id li­

gere. A t disse F ordringer ikke lade sig fu ld t ud opfylde, hvor O m plantningen foregaar ved Hjcelp af Plantepind eller lignende Redskab, er allerede tidligere bemcerket, og det er i V i r ­ keligheden heller ingen ubetydelig Forringelse af Foretagendets i og for sig mest fyldestgørende Udforelse, hvori man maa finde sig ved A n ­ vendelsen af de ncevnte Hjcelpemidler, som jo im id le rtid under visse Forhold i hoi Grad fremme Arbeidets Hurtighed, medens U lem ­ perne ved B rugen deraf lige over for ikke faa

P lantearter i smaa Exemplarer have vist sig mindre betydende end dr derved vundne F o r ­ dele ; men som paa den anden Side dog ogsaa tit misbruges t i l Skade for P lantningens heldige Udfald.

T i l f o r s e l a f J o r d e n i P l a n t e- h u l l e t s a m t F o r d e l i n g a f d e n i m e l l e m R o d d e r n e maa foregaa saa lempelig, at disse O rganer hverken- beskadiges derved eller forstydes fra den S tillin g , hvori de af foran ncevnte Hensyn ere bragte; paa den anden Side bor Jorden leires saa fast, at der ei alene ikke opstaar »udfyldte Aabninger imellem Rodderne, men saa at heller ikke M a s ­ sens egen Vcegt samt V irkningen af Regn og anden Boede stal kunne foranledige nogen se­

nere betydelig Sammensynkning — „S o e t- n in g " — deraf. H e lt kan man vistnok aldrig sikre sig i denne Henseende, og ved P la n tn in g af alle saadanne Voekster, for hvilke det maa

antages at ville vcere fladeligt senere at komme til at staa noget dybere, er det derfor tilraade- lig t straks at anbringe dem med tilhorende Jorddoekke saa meget over den omgivende O v e r­

flade, som skjsnnes fornodent, for at de kunne komme t i l at staa i F lu g t med denne, efter at

S letningen i Tidens Lob er fuldbyrdet.

Ved at iagttage Udforeljen af P la n tn in g , navn lig af storre Trceer, kan man jcevnlig se vedkommende Arbeider soette dem i en stadig dansende Bevægelse, medens J o rd p a a fy ld n in - gen foregaar. Endskjout Jorden uncegtelig

falder bedre sammen om Rodderne derved, maa Fremgangsmaaden dog i Almindelighed fra ra a - des, da den deraf folgende stcerke G n idn in g imod Jordmassen af Rodderne derover disse betydelige Mcengder af Sugehaar og vel ogsaa tit en D e l af de fine Forgreninger, som P la n ­ terne kunne komme t il haardt at savne. Noget lignende gjoelder om den ogsaa ofte med stor Hensynsloshed anvendte „T ro e d n in g " i P la n - tehullet, efterhaanden som det fyldes, og hvor­

med der mange Gange gsores langt storre Skade end G avn.

V a n d i n g er — i M odstrid med en kun a lt for udbredt Anskuelse — et Arbeide, som ingenlunde altid staar i nodvendigt um iddel­

bart Sammenhceug med P lantningen. Den meget store Porositet i den ny bearbejdede Jordmasse medforer, at denne i soerlig G rad er i S ta n d t i l at optage storre Mcengder af paagydt Vand. end der paa nogen Maade er fornodent t i l Tilvejebringelsen af den for V e ­ getationen anvendelige F u g tig h e d ; Overskuddet v il saa i Regelen gaa bort ved Fordam pning, som jo medforer en ikke ubetydelig, og i mange Tilfoelde skadelig Afkoling af det fordampende Legeme, her Jorden og Rodderne; disse sidste, der, som tidligere berort, kun sjcelden ville vcere komne ganske uskadte fra O m flytn in g e n , ere ogsaa bedst tjente med at have gjennem- gaaet de forste T r in hen imod Helbredelsen af de dem tilfoiede S a a r, inden de udscettes for stoerk Vandpaavirkning. Im id le r tid maa V a n ­ dingen selvfolgelig heller ikke opscettes saa loenge, at der indtroeder M a n g e l forinden, og det Tidspunkt, som med dette for O ie maa voelges, falder hoist forskjellig efter Jordens oprindelige Fugtighedsgrad, Omgivelsernes og Stedforholdencs Beskaffenhed samt vedkommende Plantes egen T ilstand og N a tu r, og indtroeder ikke sjcelden straks ester udfort P la n tn in g .

Asset fra disse Hensyn kan V anding dog ogsaa bringes t il Anvendelse for at yde rent mekanisk Hjoelp ved Paaforingen om Rodderne af Jorden, som ved Gjennemblsdning lettere

kan bringes t i l fast og ensartet Leiring. N a v n ­ lig ved P la n tn in g af storre Trceer i ikke let findeleligt Jordsm on, og iscer naar det skal foregaa om Foraaret, benyttes denne F re m - gangsmaade, der kaldes „Jn d sle m n in g af R od- derne".

F o r e b y g g e l s e s m i d l e r i m o d J o r d b u n d e n s h u r t i g e U d t e r r i n g ved S o l, Blcest o. a. l. kunne tit vcere anbe- faleligc ogsaa paa mere fremrykkede S tad ie r af P la n te n s Tilvoerelse men ville nok saa ofte vcere t il G avn i den forste T id efter en O m ­ p la n tn in g , og kunne bestaa i M o s , S tra a ,

Bregnelov o. a. l., som i tyndt Lag spredes paa Jordoverfladen.

F o r h i n d r i n g as s t ce r k F o r d a m p ­ n i n g f r a de o v e r j o r d i s k e O r g a n e r v il ogsaa undertiden vise sig fornoden straks efter en O m p la n tn in g , som har medfort en m idlertidig Afbrydelse af den regelmcessige R o d - . virksomhed, og lader sig efter Omstændighederne tilvejebringe e n t e n ved opstillede M a a tte r, Troeflager, Ris-Fletvcerk. afskaarne Grene o. a.

l. som Loefljcerme imod Vinden og som Skygge­

middel imod S olen, e l l e r ved In d b in d in g af S tam m e og Grene i M o s og Lcerred e. l., der bevarer en joevn Fugtighed om P lanten, e l l e r ved hele dennes midlertidige A n b rin ­ gelse under tillukket, delvis beskyggrt Vindue, Glasklokke m. v.

A f s t i v n i n g e l l e r O p b i n d i n g u f P l a n t e n s S t a m m e og G r e n e maa i mange Tilfoelde iooerksoettes samtidig med P lantningen. T e n to r vistnok betegnes som et nodvendigt Onde, der ved Siden af sin N ytte kun i heldigste F ald ingen Skade gjor, men som aldrig er t il P ry d , tit miskloeder, og som udsoetter P lanten fo r Indsnæ vringer vedBaandene, naar disse ikke jcevnlig efterses og lssnes, efter­

som Voeksten tiltager, og ofte tillige fo r G n a v- ninger imod Stokken, naar ikke et blodt M e l­

lemlag af T o i e. l. forebygger saadant. Paa den anden Side er den for mange P la n te r en Betingelse for at kunne holde sig opret og yde det tilsigtede Udbytte, og dette Arbeide har der­

for ingen ringe Betydning ved P la n te d yrkn in -, gen. fo rh o ld e t bor im id le rtid gjsres saa lidet ioinefaldeude som m u lig t, og navnlig bor man, hvor Skjonhedshensynet spiller en Rolle, og det io v r ig t kan lade sig gjore, noies med en enkelt S lo tte t i l hver P lante, hvilket v il vise sig t i l ­ strækkeligt. endog hvor det dreier sig om tem­

melig store Trceer i Alleer e. l . ; men det er saa ogsaa vigtigt, at denne Stages Anbringelse foregaar samtidig med Troeets H enplantning, inden Jorden fyldes i H u lle t, saa at man kan

se at faa den stukket ned noer Stam m en, uden at nogen af Redderne edelcegges derved; har det af en eller anden G ru n d ikke kunnet lade sig gjsre samtidig med P la n tn in g e n , eller har det paa det Tidspunkt overhoved ikke vceret anset fo r nsdvendigt at oplande, men dette forst senere viser sig paatrcengende, saa v il det tit

voere rigtigere h e rtil at betjene sig af to eller flere S tager, der nedrammes saa langt fra Trceets M id tp u n k t, at der ingen Fare er fo r Overstikning af Redder, og t i l hvilke Troeet saa fcestes med lange B in d eller ved, at de fo ro ve n samles om S tam m en med en lille u d ­ foret Trceramme.

V ce r n i m o d V o l d f r a M e n n e s k e r o g D y r kan mange Gange flet ikke undvceres, t. Ex. fo r Troeplantninger ved osfenlige Veie eller lignende Steder. Noget h e rtil absolut betryggende M id d e l sindes vel ikke; dog v il alle­

rede den nys antydede og bl. a. i Alleerne i Kjobenhavns Voldgader for Tiden benyttede Afstivningsmaade med sire flra a t nedstukne, for oven forbundne Stotteloegter, ogsaa i denne Henseende vise sig ret virksom, om den end ikke er lige saa skjon som solid. O m vikling af S tam m en med galvaniseret J a rnnet, eller I n d ­ binding med Tjsrnegrene eller med T a g ro r e.

a. l. ere ogsaa anvendelige M id le r.

D e t solger af Forholdenes Beskaffen­

hed, at Frem gangsm åderne ved O m - p l a n t n i n g a f P o t t e p l a n t e r i

flere Enkeltheder, hvorom der allerede tidligere er givet nogle spredte A n ty d ­

ninger, maa afvige fra P la n tn in g af F rila n d s - vceksler. D e r bliver jo herved hverken T ale om Dannelsen af noget P la n te h u l eller om F ly t ­ ning af P lanten med blottet Rodmasse e. a. l>;

men d e . G r n n d r e g l e r , s o m m a a f o l - g e s , e r e d o g g a n s k e de s a m m e .

A t der ved Foretagelsen af hvilket som helst Plantningsarbeide fordres Kjendskab og H en ­ syntagen t i l ikke faa q n d r e F o r h o l d end de her efterhaanden omtalte, er vist nok; forst og fremmest saaledes t i l de paagjceldende Vcrksters hele N aturs Udviklingsmaade og Jo rd b u n d s­

fordringer, end videre t il de enkelte Jo rd a rte rs Ejendommeligheder og B landingsforhold, i mange Tilfcelde ogsaa t il Godestoffernes ulige Virksomhed, t i l Urtepotters og B a llie rs for- skjellige Sammensætning og Form er, r il bru g ­ bare Doekningsmidler o. m. a. — Vidnesbyrd

om, at der paa P lantekulturens Omraade in ­ tet bor foretages paa noget ensidigt G rundlag, og at hvert Arbeide stotter sig t i l og igjen be­

tinger adskillige andre; men den udkommende B ehandling deraf vilde fore t i l en Gjennem- gaaen af den hele P la n tedyrkningslare, medens Hensigten med den her givne F rem stilling kun har vceret at fremdrage og belyse de Forhold, som i snoevrere Forstand henhore t il

„ P la n tn in g " .

Et og Andet.

De gamle Blomsterstokke

„ B e r l Nemste N a c h r." henleder Opmærksom­

heden paa en M islig h e d ved B ru ge n af de gamle Blomsterstokke: der findes ofte paa disse et helt Lager af Svam pe, som kun vente paa, at Stokken igjen stal blive sat i Jorden, for at udvikle et frodigt Liv t i l stor Skade for den P lante, som Stokken stal slotte. S to rs t Skade ville de sevfolgelig gjore ved P la n te r med fine Rodder, saa at f. Ex. en rodcrgte hoistammet Rose v il lide la n g t mere end en Rose, der er podet paa v ild S tam m e. M a n bor derfor ikke

bruge Blomsterstokke, der ikke ere beskyttede mod Angreb af Svam pe, og i hvert F a ld bor de kun bruges 1 Gang. A t beskytte Stokken ved at forkulle den D e l af den, der soettrs i Jorden, er ikke praktisk, da den derved let faar Sproek- ker, som aabne Veien ind t i l den indre, ikke forkullede D e l af Troeet. Derim od anbefaler det noevnte B la d at stryge Stokkens nederste

D e l med kogende Linolie, h v o rtil der er blån det saa meget pulveriseret Troekul, at B la n ­ dingen er as Konsistens som en tykflydende Farve.

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 33-44)