Sommeren passes de omhyggelig med O p b in - ding, og om Efteraaret maa Jndhostningen som oftest ske, inden F roet er fuldkommen modent, da det ellers v il lide fo r meget af Fugtighed.
M a n afstoerer da hele Toppen og ophcenger den t i l Efterm odning paa et to rt S ted med rigelig Gjennemtrcek.
S o m ung F ro p la n te hjemsoges B lom kaa- len ligesom alle andre Korsblomstrede af J o r d- l o p p e r , imod hvilke Fugtighed er det bedste M id d e l,' ligesom ogsaa O ve rd rysn in g med T o - baksstov har en god V irk n in g . I Varmebed ville P lanterne ikke blive angrebne af J o rd lo p per, da disse hcemmes eller fordrives ved A m . moniak-Uddunstniuger fra Goduingen. E fte r U dplantningen hjemsoges P lantens Rodstok og Rodder af sorskjellige Larver, der dels udhule Stcengel og Rod og fremkalde Raaddenstab, dels foraarsage S v u ls te r paa samme, der fo r
hindre S a ftlo b e t. I alle T ilfcelde. hensygne P lanterne og falde endog ofte helt om.
E t godt M id d e l herimod stal det vcere umiddelbart efter P la n tn in g en at ftro M elkalk en F u r e i Jorden, der danner en lille Kreds
omkring P la n te n. End videre anbefales det at saa nogle Stcenk Radisefro over Kaalstykket;
Larverne skulle da foretrcekke deres Rod for Kaalens. I hvert F a ld bor man sjoerne de angrebne Roddele fra Jordstykket fo r derved at arbeide hen t i l de stadelige Insekters Udryddelse.
— I S o m m e r- og Efteraarstiden angribes Blomkaalsbladene af Kaalsommerfuglens og Roesommerfuglens Larver, de saakaldte „ K a a l- o r m e " , som man ligefrem maa afpille og t i l - intetgjore. D en forste er lettest at overkomme, idet den lcegger sine 8Eg i K lum per paa B a g siden af Bladene, hvor de kunne samles, eller
hvorfra Larverne i hvert F ald ville udgaa mere samlet, medens den sidste lcegger sine LEg enkeltvis paa sorskjellige B lade. K a a l b l a d l u s e n e vise sig isoer i to rt V e ir, bedcekke da
Bladene i massevis og udsuge deres S a ft. D »g i-.dfinde de sig sjceldnere, eller faa i hvert F a ld ingen M a g t over kraftige Kaalstykker, hvorimod de ere stadige Gscrster hos P la n te r, der staa i S tam pe. Noget virksomt M id d e l imod dem haves ikke.
Pakning af Blom kaal, Agurker, Peberrod og Tomater.
N a a r vor B l o m k a a l stal kunne soelges paa udenlandst Marked, maa den nødvendigvis fren, troede i store, hvide og faste Hoveder, og de omgivende Blade maa ikke vcrre gule. F o r at undgaa det sidste maa man pakke i store, luftige Kurve (Englcendernes e ra t6 8 ); Kasser, der dog maa voere m e g e t l u f t i g e , kunne im id le rtid ogsaa anvendes.Blomkaalen afstoeres saa noer Hovedet, at der kun er en Tomme S to k tilbage, Bladene a f
tages paa et P a r Omgange ncer, og disse afstudses
saa ncer, at de kunne naa sammen, naar de ! boies forsigtig ind over Hovedet. I Bunden
af Kassen lcegges nogle enkelte Blade, oven pya dem K aalen; d e n n e l cegges i L a g og p a a
S i d e n . I hvert Lag gaa Hovederne stadig i ! samme R e tn in g ; men i det andet Lag lcegges
den i modsat Retning af den, den har i forste
Lag. A lts a a : naar man har lagt fsrste Lag ! med Hovederne fra sig, lcegger man det ncrste
Lag med Stokkene fra sig, osv. M a n pakker
Hovederne saa fast som m u lig t (kiler Hovederne ! ind mellem hinanden, fo r at de ikke under
T ra n spo rte n skulle rore sig i Kassen, hvorved ! det ene Hoved odelcegger det andet. N a t u r lig
vis maa man ikke drive Fastheden saa vidt, at Hovedet knuses derved. O ver Hovederne lcegges atter nogle enkelte B lade. Kunne Hovederne ikke fylde Kassen helt ud, maa der fyldes op med Blade, t i l Laagbrcedterne kunne trykke det hele fast sammen.
D et er as Vigtighed, at Blomkaalen er g o d t t o r , n a a r den pakkes.
A g u r k e r bor helst vcere 12 T m . lange eller dog der hen im od; de bor vcere lige eller dog nogenlunde lige, glatte og smukt morke- gronne. „A sier" er der i hvert F a ld i E n g land mindre godt Marked for. Agurkerne pakkes i Kasser lagvis Side om S id e ; naar flere F ru g te r ere noget krumme, lcegger man dem stadig inden i hinandens K ru m n in g . F o r Enderne af Agurkerne lcegges Blade, og ere de
ikke lange nok t i l at spående tvcers over hele Kassen, trcekkes hveranden hen t il den ene, hveranden t i l den anden Udside. I Bunden og for hvert Lag loegges et Lag Blade eller Grces, og hermed fyldes der ligeledes op, in d til Laag-- brcedterne kunne trykke det helesammen. Grces
og Blade maa voere friskt, men dog v e l t o r t .
P e b e r r o d maa vcrre smukt h v i d i Kfodet og Stykkerne l i g e med ensartet T y k kelse i det enkelte B u n d t. M a n pakker i firk a n tede B u n d te r saaledes, at der m idt i B undtet loegges nogle Haandfulde J o rd , og det hele samles sammen med en V idie. Ved senere at dyppe et saadant B u n d t i Vand faar man Jorden flemmet ind mellem de enkelte Stykker, som derved holde sig fugtige og kolde og folgelig ikke tabe i S t i v h e d . De enkelte B u n d te r veie 14— 16 Id . (ca. 12^/r— 14V2 P d.) og pakkes i store Kasser.
T o m a t e r b e h o v e ikke at vcere meget store, men skulle vcere s mu k t f o r m e d e og f a r v e d e ; de maa afplukkes i god T id , da de eftermodnes paa Reisen.
E n smuk Pakning har scerlig Betydning fo r Tom aterne; den kan i England undertiden hceve Prisen med det halve. Meget smukke Tom ater v il det vcere rig tig t at pakke i 6 — 8 T m . hoie Trcrkasser, hvor de lcegges med Underlag og M e lle m ru m af P a p ir samt for
oven garnerede med hvidt P a p ir.
I det hele gscelder det ved al Pakning — scerlig t i l England — om at den fremtrceder med et tiltalende ydre Udseende og et vel ordnet In d re .
Frem fo r a lt er det af Vigtighed, at der i samme K o lli kun findes ensartet V a re ; et B lik Paa det overste maa give Kjendstab t il hele In d holdet. K u n paa denne Maade kan man vinde Kjoberc.
D y r k n i n g e n af As pa r g e s .
A f C. G a l s c h i o t .
, -V
i-9 ra a r der ses hen t i l den Anerkendelse, Asparges nyder som en sund og velsmagende Fode og som en efterspurgt Handelsvare, der i ikke ringe Moengde indfores fra Udlandet, maa det undre, at den ikke er mere alm indelig dyrket her i Landet, end T ilfceldet er. Aarsagen h e rtil kan vistnok fo r cn D e l soges i, at der mangler tilstrækkeligt Kjendskab t il dens Dyrkningsm aade og t il Grundbetingelserne for dens K u ltu r ; th i man trcrffer ofte Folk, der have stor Lyst t i l at an- lcegge Aspargesbede, men afholdes derfra, fordi de ikke kjende Fremgangsmaaden, og tro, det er en meget bekostelig og omstcrndelig S a g , der krcever Masser af G odning og Arbeide. A t dette under ugunstige F orhold ogsaa er T ilfc e l
det, kan ikke ncegtes, men hvor heldige J o r d bundsforhold og ovrige Betingelser fo r Anloeg- get ere t i l Stede, bliver Sagen ikke saa vanske
lig , og at dette findes mange Steder er lige saa sikkert, som at denne P la n te a lt i A arhundre- der har vceret dyrket i D anm ark, og under passende Forhold giver et meget tilfredsstillende Udbytte, uden overordenlige Anlæ gsudgifter.
Asparges vokser v ild t ved Strandbredder, ogsaa her i Landet, samt paa Saltstepper, og foretrcekker som saadan et sandet Jordsm on, der indeholder de S a lte , som forekomme i Havvandet. I S y d ru s la n d indsamles der v ild t voksende Asparges, der scelges i Byerne som et tyndstcenglet, gront og stcerkt smagende P r o dukt, som altsaa er meget forstjelligt fra , hvad v i kalde gode Asparges. Dog have saadanne gronne, skarpe Asparges ogsaa paa sine Steder vceret Gjenstand fo r D yrkn in g , ncermest som S uppegront. I D anm ark scetter m an ikke P r is herpaa, men forlanger et hvidt, stjert Produkt, som uden at vcere skarpt dog har den eiendommelige Aspargessmag.
M a n kan dyrke Asparges overalt selv u n
der uheldige Jordbundsforhold, men Anlcegget v il der koste meget, og Produktet blive mindre fuldkomment, saa at det ikke betaler sig, naar der stal konkurreres med heldigere stillede
Steder. Asparges forlanger frem fo r a lt en los og fin J o rd , altsaa en let for en svcer Jo rd . D en lykkes udmcrrket og giver et fin t Produkt paa sandede Jo rd e r, som indeholde fornodent M u ld og ere i G odningskraft; ja, en endog meget sandet J o rd v il vcere at foretrcekke for en stcerk Lerjord, om denne end er i en langt bedre G odningskraft, th i Jordens fysiske B e skaffenhed er af storste B etydning ved Aspar- gesdyrkning. E n god, varm S kjo rle rsjo rd , der indeholder saa meget «L>and og M u ld , at den let sm ulrer og holder sig aaben, kan dog og
saa give et godt Resultat, hvilket de betydelige Aspargesanlceg omkring B ru n s v ig vise. Asp ar - geslandet maa ikke ligge saaledes, at det er udsat fo r stcerk U dtorrin g om Sommeren, th i P la n te n forlanger paa den T id en joevn Fugtighed fo r at trives, da den netop om Som m eren, naar den staar med sin gronne T op, behover megen Ncering fo r at kunne op.
samle Reservestoffer i sin tykke, underjordiske Mellemstok og danne D in e fo r nceste Foraars Host. Paa den anden S ide taaler den ikke et vaadt Voksested, hvor G rundvandet om V in te ren og i det tidlige F ora ar staar hoit i J o r den, hvorved Rodderne let raadne, og Spirene komme sent frem af Jorden. Under saadanne Forhold maa der drcencs tilstrækkelig dybt fo r Anloegget.
Asparges forlanger et rigeligt In d h o ld i Jorden as organiske Næringsstoffer og stiller derfor temmelig store F ordringer med Hensyn t i l G odning, og det saa vel ved selve Anlcegget som senere. Godningen kommer im idlertid P lanten meget mere t i l gode, hvor de na
turlige Jordbundsforhold passe fo r den, end hvor dette ikke er T ilfa ld e t; th i den v il kun der kunne udvikle en saa kraftig Rodvcrkst, at Godningen fu ld t ud kan udnyttes. G odnings- S porgsm aalet asskroekker mange fra at begynde paa Aspargesdyrkning, men saa frem t man, under fo r o v r ig t gunstige Jordbundsforhold, har en god Kompostmodding eller M u ld jo rd , i Skovegne B la d - og Pindejord, og ved Havet friskt samlet og forraadnet T ang eller lignende mulddannende S to ffe r t il sin Raadighed, kunne disse for en stor D e l erstatte den animalske Godning, ligesom man ogsaa kan anvende kun
stig G odning, soerlig Kokkensalt, Kalisalte.
Guano og Chilffalpeter. Jeg skal her gjore opmcerksom paa, at der ofte omkring gamle Beboelsessteder, i Stakkehaver, paa Broende- pladse, i Krogene omkring Udbygningerne og paa lignende Steder findes Beholdninger af god, gammel, sort M u ld jo rd , som v il egne sig fortrceffelig t i l Anloeg for Asparges, naar den skovles sammen i Bunker, der omstikkes et P a r Gange i Lobet af Aaret, og som kunne forbedres betydelig ved at overhoeldes med Godningvand, hvis godende Bestanddele M u ld e n nok skal opsuge og bevare. H v o r Jorden i sig selv er for svcer og bindende t il Asparges, v il Feje
skarn, S and, G ru s og M u ld forholdsvis gjore mere V irk n in g end G odning, fordi det her forst og fremmest kommer an paa at forbedre dens fysiske T ils ta n d : give P la n te n en god B o lig at opholde sig i samtidig med, at man giver den tilstroekkelig Ncering. M e n saaledes at omdanne en svcrr og tung J o rd t i l en let og bekvem kraver ineget Arbeide og meget P a a fy ld n in g s -M a te ria le , hvilket man vel maa gjore sig klart, inden man begynder derpaa.
F o r at paafore et Stykke J o rd , som er 20 A l.
la n g t og bredt, et Lag paa 6 " J o rd , behover man omtrent 22 Lces.
D et v il af det foregaaende voere klart, at en let og los Undergrund er den tjenligste, baade fordi den passer P la n te n bedst, og fordi man uden Skade ved K ulegravning kan bringe en D e l deraf op t il Overfladen, hvor den med Tiden forbedres ved Godning og mulddannende S toffe r. E r Undergrunden derimod leret og maaske kold, er det i Regelen heldigt at tilveje
bringe et for Planterne tilstroekkelig dybt J o r d lag, mindst 1^/2 Fod, ved Paaforsel af de noevnte S to ffe r; th i kommer der for meget Ler op oven paa, bliver det vanskeligt at faa det overste Jordlag tilstroekkelig lo ft. F o r ikke straks at faa for stort et Jordarbejde planter man undertiden overlig og forhoier S ty k ket aarlig med 2 a 3 " passende J o rd . H v o r
man derimod har en meget dyb og god M u ld jord t i l sin Raadighed, og denne maaske tillig e
ligger noget to rt, gaar man den modsatte V ei ved P lantningen, idet man udgraver Bedene 4 t i l 6 " dybt og planter i Bunden af de der
ved fremkomne G ro fte r, som efterhaanden t i l fyldes med den i Gangene opkastede J o rd , saa
ledes at Mpargeslandet, naar S tikningen be
gynder, omtrent er fladt.
E r Undergrunden god, bor Stykket kule- graves 2 Spadem aal dybt, og Jorden blandes med den paaforte G odning og med, hvad man ellers anvender t i l dens Forbedring, samt ren
ses for S te n og Ugrces. V i l man derimod ikke bringe det underste Spademaal op t i l O v e r- fladen, bor det dog a l t i d o m g r a v e s og forsynes med G odning, som man fra O v e r
fladen af Stykket rive r ned i Bunden af G ro f- ten, efter at det overste Spademaal er lagt op.
Denne Jordbehandling maa helst foretages om Efteraaret, og man lader derefter Stykket ligge med ujcevn O verflade V interen over, fo r at Fugtighed og Frost kunne skjorne denne, samt forbedrer den yderligere med, hvad man har t i l Raadighed. O m Foraaret, um iddelbart fo r P la n tn in g e n , jcevner man Jorden, graver og riv e r den.
P lantningen foretages i forste H alvdel af A p ril, naar Jorden er bleven rig tig bekvem og P lanterne have begyndt at udvikle deres S p i rer. M a n stal ikke plante fo r tid lig , th i in d træ ffer der efter P la n tn in g e n meget koldt og fu g tig t V e ir, ere Rodderne udsatte for at raadne,
hvorved en D e l af P lanterne let gaa tabt.
Ved P la n tn in g en bor man anvende den storste O m hu paa O pgravningen af de unge P l a n t e r ; th i beskadigede Rsdder gaa h e lt iF o r - raadnelse og bor derfor afskoeres tcet t i l R od
stokken. F o r at undgaa F o rto rrin g af R e d derne lcegger man Planterne i en K u rv , som holdes tildcekket under Arbejdet. H ullerne g ra ves 6 " dybe og noget bredere for at give P lads - t i l de lange, tynde Rodder, som udbredes t i l alle S id e r over en m idt i H u lle t dannet F o r- hoining af los J o rd , og P lanterne tildoekkes med saa meget af den opkastede Jord, at denne naar 2 " over Rodkronen. E n S tok paa 2 V , Fods Loengde stikkes ned i Jorden, lid t paa skrua ind over P lanten, og saa langt bag ved denne, at Rodderne ikke beskadiges; t i l den op- bindes de unge Skud, naar de blive lange nok dertil, dog ikke fo r fast, hvorved de let boies eller knoekke over. Denne O pbinding gjentages de ncermest paafolgende Som re. Skulde det blive to rt V e jr i Forsommeren, er det godt at vande de unge P la n te r, som for ovrigt holdes vel rene.
M a n planter 1 - eller2-aarige P la n te r; de forste dog kun, naar de huve opnaaet tilstræ k
kelig Storrelse, hvilket ikke naas, uden ut de ere saaede tid lig , i god kraftig J o rd , samt ud- tyndede i Tide paa Plantebedene t i l en Afstand af 6 " i Raderne. D et er derfor bedst, naar man selv tiltrcekker sine P la n te r; thi man kan da give dem en bedre Pleie, end Handels
gartnerne ere i S ta n d til, naar de med rim e lig Fordel flu lle soelge dem t i l gangbar P ris . M e n man maa i saa Tilfcelde kjobe af det bedste F ro , hos en solid M a n d , og ikke se paa, at det er dyrt. Dette tiltroekces nem lig kun af enkelte Froavlere i Udlandet og hostes kun as de allerbedste P la n te r, som tilm ed maa sikres mod at blive krydsbefrugtede af mindre gode P la n te r. Havde man soerdeles gode Asparges og vilde selv avle F ro , maatte man loegge Moerke t il, hvilke P la n te r der igjennem flere A a r gave de ftorste, smukkeste og fleste Skud, og da lade nogle enkelte as de forst fremkomne af disse blive staaende t i l F r o a v l; de ville da komme saa meget tidligere i B lo m st end de, der forst flyde frem efter, at S tikningen er ophort, saa at B e fru g tn in g ved mindre gode P la n te r derved undgaas. M e n da Asparges har ad
skilt K jo n , idet nogle P la n te r kun have H u n - og andre kun Hanblomster, maatte man lade flere P la n te r blive staaende for derved at sikre sig nogle af begge K jon. A f det avlede F ro burde man tillig e kun tage de ftorste Kjoerner t i l Udsoed. Ved at fortsoetle et saadant U d valg af F ro p la n te r igjennem flere Generationer vilde man sandsynligvis omsider faa en S o r t, som egnede sig bedre for vort K lim a e n d ' de, der dyrkes i et sydligere. De fuldkommen modne, helt rode F ru g te r scettes i V and, for at Skallen i Lobet af en 8 a 14 Dage kan oplofts saa meget, at F roet lader sig gnide ud, hvorefter det torres paa et Kloede. D e t kan enten saas straks samme E fte ra a r eller tid lig nceste F o ra a r med .9" imellem Raderne, der rille s op ligesom t i l ATrter, 2 " dybt og med 2 " Afstand imellem Kornene.
M a n kan ogsaa plante i August, naar man enten selv har P la n te r eller kan faa dem, uden at Toppen beskadiges; th i den maa n a
tu rlig v is bevares og opbindes straks efter P la n t
ningen, hvorpaa man vander og gjentager V a n dingen, saafremt V elret bliver to rt. Jeg har gjentagne Gange med meget Held plantet i August, og andre have ester m in A n visn in g og med det bedste R esultat forsogt denne P lantetid, som ellers ikke er alm indelig. D a Jorden i August er mere opvarmet end om Foraaret, og P lanterne hurtig komme i Voekst paa G ru n d
af den grsnne T op, gaar der fcerre ud end ved F o ra a rs -P la n tn in g e n , men der skal lid t mere Forsigtighed t il, fo r at Toppen ikke skal knoekke af ved Rodhalsen.
Anlcegsmaadeu ak Bedene og Afstanden imellem P lanterne er en D e l fo rflje llig , og man kan derved fljelne mellem den oeldre F ce l l e s k u l t u r og den nyere S o e r k u l t u r af P lanterne. Ved den forste, som er den almindeligste her i Landet, behandles alle P lanterne efter P lantningen under et. medens der ved den sidste gives hver enkelt P la n te en soerlig og mere omhyggelig Behandling, fo r at de skulle udvikle sig kraftigere og give et fu ld - komnere Produkt. Afstanden imellem dem maa derfor ogsaa voere storre end ved Foelleskulturen.
Ved Foelleskulturen plantes 1 eller 2 Roekker paa Bedene, ja man har endog i forrige A a rh u n -
drede havt 3 Roekker, men gik dog snart bort herfra, fordi det besvoerliggjorde Stikningen paa M id te n af Bedene. P lantes der 2 Rader med 1 A len indbyrdes Afstand, gjores Bedene 2 Alen brede og Gangene 1 Alen. Afstanden imellem P lanterne i Raden kan voere ^ eller 1 A len. Denne Plantemaade har im id le rtid den Ulempe, at Rodstokkene, dermed Tiden udbrede sig meget stoerkt, snart komme ud t i l Siderne af Bedene, hvor S pirene da flyde op; efter
som Jordlaget her er for ringe, blive de kun korte. P la n te r man derimod blot 1 Rad hen ad M id te n paa Bedet og gjor dette 5 Kvarter bredt, med 3 K varter Gang, undgaas tildels den noevnte Ulempe, og det er tilmed lettere at besorge S tikningen, hvorfor denne Plantemaade vistnok nu to r siges at voere den almindeligste
I de forste 3 A a r efter P la n tn in g e n stikker man ikke de fremkomne Asparges, da de flu lle have Lov t i l at beholde deres Top hele S o m meren, fo r at Roden kan udvikle sig kraftig;
det er nem lig meget imod P lantens N a tu r at blive berovet sin Top hele Foraaret igjennem.
H ve rt E fteraar, naar Toppen er visnet, a f
ficeres den 3 " over Jorden, Bedene og G a n gene omstikkes med en Greb, og el Lag gam
mel eller kort Godning udbredes over dem, ikke for at dcekke imod Frosten, som ei flader P la n terne, men for at give disse mere N cering.
O m Foraaret rives det tcengste af Godningen ud i Gangene, det hele omstikkes med Greben, og Beden; forhoies med hoist 2 " Kompost- eller M u ld jo rd , der gjoerne maa voere noget sand
eller grusblandet. Forst det fjerde F o ra a r fo r
hoies de saa meget, at der kommer 10" Jord over Rodstokken, fo r at Spirene, der nu flu lle stikkes, kunne faa den fornodne Lcengde.