Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Bornemann, Frederik Christian.; af Frederik Christian Bornemann : udgivne efter

Forfatterens Død.

Titel | Title: Samlede Skrifter

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 2

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : H.H. Eibe, 1863-68 Fysiske størrelse | Physical extent: 5 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

.^.

8

"-8

K-

>

5r^

. ^>7 -

^'1

r i

r

W M W .

^ Wv ^'.

M » ' - W" ..

^ . .M5- M , . .A W

^7M 'M W /' 7 OW^

7 Z

5

I

« l

»1

«

S a m l e d e S k r i f t e r

F re d e rik C h ris tia n Lornem ann.

Udgivne efter Forfatterens Dod.

Andet B in d :

F o r e d r a g o v e r den danske A r v e r e t .

Kjobenhaviu

B o g h a n d l e r F. H . E i b e s F o r l a g .

Louis K le in s Bogtrykkeri.

For e dr a g

over

d e n d a n s k e A r v e r e t ,

af

Frederik Christian Sornemann.

U d g i v n e e f t e r F o r f a t t e r e n s D o d

ved

I . Gram og Fr. Krieger.

Professor. Hsiesteretsassessor.

Kjobeuhavn.

B o g h a n d l e r F. H . E i b e s F o r l a g .

Louis K le in - Bogtrykkeri.

5

^7

<x)ed Udgivelsen af vor afdode Vens Foredrag over den danske Arveret have v i noiagtig fu lg t det iblandt hans P ap irer fundne, fuldstæn­

dige M anuskript t i l de af ham ved Universitetet i Som m erhalvaaret 1850 og Vinterhalvaaret 1 8 5 0 — 1851 holdte Forelæsninger i F o r­

bindelse med de af ham i et Universitetsprogram i Efteraaret 1851 meddelte tvende Undersogelser deels „om Arvingernes R e t, at t i l ­ troede Boet uden Skifteretrens Mellemkomst, og om Tiltrædelsens V irkninger med Hensyn t i l deres Forhold t i l Creditorer og Lega­

ta rie r", deels „om Testamenters U gyldighed".

V e l findes der i Forfatterens M anuskript paa enkelte Steder Bemærkninger, som lade formode, at han ved en ny Bearbeidelse af Arveretten vilde have givet en og anden M a te rie , f. Ex. C olla- tionslcerenH, en anden P la d s i Fremstillingen, og at han med Hensyn t i l flere Undersogelser deels vilde andre eller modificere de i M a n u ­

skriptet fremstillede Anskuelser, deels vilde fremdrage nye S porgsm aal.

*) Ved denne er det ns Forfatteren bemcerket, at den rigtigst behandles i Testamentslcrren.

M ed Hensyn t i l Underssgelsen om den længstlevende Mgtefcelles Broderlods Bestjcering ( S . 149) synes Forfatteren saaledes senere at have vceret tilboielig t i l at antage, at der t i l det, der efter F rdn.

21 M a i 1845 H 15 bliver at fradrage den Afdodes Boeslod, fo r­

inden Broderloddens M a xim u m ved en D ivisio n med Fire udfindes, ogsaa maa henregnes de Legater, hvis Udredelse sårlig er paalagt enkelte A rvinger. Fremdeles maa det uden T v iv l efter en Vedteg­

ning i Manuskriptet antages, at Forfatteren, navnlig paa G ru n d af Lov om Udstykning af Jordegods paa Fceroerne af 4 M a r ts 1857

§ 1 2 , er gaaet over t i l den M e n in g , at der ved Ordene i Frd.

21 M a i 1845 Z 26 „svrig e Form ue, saaledes som denne bliver efter den Vcerdi, der i Testamentet er sat paa G aarden" ( S . 1 8 8 — 190) er betegnet, at Taxationssummen ligefrem stal lcegges t i l den Form ue, som forefindes foruden G aarden, saa at det altsaa er Vs af det derved udkomne B e lo b , hvorover Selveierbonden er befsiet t i l paa anden M aade at disponere. Ved Underssgelsen af S p s rg s - maalet, om den kollationspligtige A rvin g s Andeel i Gjcrldsansvaret stal bestemmes i Forhold t i l det, der er udlagt t i l ham ved det afholdte S k ifte , eller i Forhold t i l det, som han i det Hele har oppebaaret saavel fo r som efter Arveladerens D od ( S . 3 1 2 — 314), findes endelig nogle Arveberegninger, som maae antages at skulle vise, at den af Forfatteren i Forelæsningen forsvarede M e n in g , at der ikke kan tillcegges de B arnet ydede Forstrækninger, som efter F rd . 1845 Z 10 ff. skulle afkortes i dets A r v , nogen Indflydelse

paa O m fanget af det G jcrldsansvar, som B arnet paadrager sig ved at tage A rv , ikke kan holde Prove. E fter samme vilde man nemlig komme t i l det unaturlige R esultat, at G jaldsansvaret vilde blive forfkjellig fordeelt mellem Arvingerne, eftersom G jalden var kommen frem og bleven betalt inden Boets D elin g, eller ikke. M ed Hensyn t i l F rd. 21 M a i 1845 § 2 har Forfatteren antydet, at det kunde fortjene ncrrmere Undersogelse, om D a tte r nogensinde ifolge F o ra l­

drenes Anordning efter bemeldte Paragraph kan faae M e re , end hun vilde have faaet, hvis det var bestemt, at alle Dottrene skulde gaae lige i A rv med Sonnerne. Ved Behandlingen af F rd . 21 M a i 1845 K 15 har han reist det S porgsm aal, om Broderlodden fa rlig kan belastes med Legat, og synes at vare af den M e ning , at dette lovmedholdelig kan fkee, naar Legatet ei overstiger */4 af Broderlodden, beregnet t il en Q oota af den Afdodes hele Boeslod, og forsaavidt en korrekt D isposition efter Frdgens § 23 vilde fore t i l det samme Resultat.

M e n samtlige disse Bemarkninger ere ikke narmere u d fsrte ; der findes blot Antydninger eller Arveberegninger, som vise, at F o r­

fatterens Opmarksomhed har varet henvendt paa det formeentlig mindre Rigtige eller Fuldstandige i Fremstillingen. Under disse F o r­

hold kunde der ikke vare T ale om noget Forsag paa at indarbeide samme i Texten.

A t vi fra Forfatterens aldre, i Aarene 1840 og 1841 holdte Forelasninger over Arveretten som T illa g have optaget tvende Under-

sogelser, nemlig om Arverettens Begrcendsning og om Reprcrsenta- tionsretten efter Christian den 5tes Lov, uagtet disse ikke lomgere have praktist Betydning, v il sindes retfcerdiggjort ved disse exegetiste Udviklingers videnstabelige Betydning.

Kjobenhavn i M a i 1864.

P aa Udgivernes Vegne

H

I . G ra m .

L«4

? ^-

--> ! ' -

- t t

tttt-' '"tt

> ^ 4 r ;?M i t t i ,^ ^ W ^ ttn ^ "tt

Vtt-r s M D M M W ^ D M Z N O S B l V ' ^

Indholdsfortegnelse.

Indledning.

. S id e

K l . Arverettens B e g re b ...

1

6

8 2

6

§ 3. Arverettens K ild e r... >,

15

23

§ 4. Inddelingen as Arveretlens S y s te m ... 23__23.

Forste Hovedafdeling.

Om Arveberettigelsen.

K 5. In d d e lin g ... 24— 25.

*

Forste Underafdeling.

Om den -aa Familicforbindelsen grundede Arveret eller A rv efter Loven.

§ 0. ... _ 20

Fvrste Capitel.

Om Slcegtens Arveret.

8

8 8

7 39

S id e

§

9

paa twillen Slcrgtskabet er opstaaet... 3 9 —46.

§ 10. Om Kjonnels og Alderens Indflydelse paa Arveberetti-

gelsen... 46 — 47.

Forste Afsnit.

Om den almindelige Slcrgtskabsarv.

^ 1 1 . Om A rvetallet... ... 47— 49.

I. D en almindelige A rv paa G ru n d af lo v lig t Slægtskab.

8

8

8

8

C o lla tio n s p lig l... 72— 75.

8

8

I I. D en almindelige A rv paa G ru n d af u lo v lig t Slcrgtskab.

§ 18. O m Slegfredbsrns A rve re t... 79 90.

8

Slegfredbsrns A r v ... 90 91.

8

8

8

ret og om A rv efter d e m ... 94 96.

Andet Afsnit.

Om den extraordinaire Slcegtskabsarv.

8

8

8

8

des A r v ... 113— 115.

8

Octbr. 1773... 115— 127.

S id r

Andet Capitel.

Om den længstlevende SEglefcelles A rveret.

§ 28. Indle dning. O m det, som den Længstlevende er berettiget

til at udlage a f Boet udenfor dens egentlige A rv e lo d ____ 128— 142.

§ 29. O m den egentlige A rv paa G rund as Mgteskab. A lm in ­

delige Bemærkninger... 142— 144.

§ 30. Fort>cettel>e. Om den Lcengstlevendes Arveret i Concur-

rence med den Afdvdes Descendenter... 144— 150.

§ 31. O m den Lcrngstlevendes Arveret:

1

2

n in g e ... 150— 150.

§ 32. O ni Undtagelser fra de almindelige Regler om SEgtefcellers

A r v ... 1 5 0 -1 5 5 .

Tillcrg.

§ 33- O m nogle specielle Tilscrlde, i hvilke Loven hjemler Arveret

uden Slcegtskab eller Wgteskab... 155— 156.

Anden Underafdeling.

Om A rv ifolge Arveladerens V illie .

Fisrste Capitel.

Om A rv efter Testamente.

§ 34. O m Begrebet Testamente...

157

159

8

8

8

8

8

§ 40. O m Lovgivningens almindelige Bestemmelser om Testations-

rettens G rcendser...

175

§ 41. O m de ved scrregne Lovbud hjemlede Udvidelser af Testa­

tionsretten. (Privilegerede Testamenter).

De mindre Landeiendomsbestdderes Testationsret... 183— 194.

§ 42. L . O m Scrdegaardseieres Testationsret... 194— 197.

S id e

§ 43.

6

dianere indrommede Testationsret... 198 — 198.

§ 44. O ni reeiproke Testamenter... 199— 212.

8

§ 46. O m Testamenters U gyldighed... 222— 238.

Andet Capitel.

Om Arvepagter.

§ 47. Om Begrebet A rv e p a g t... 238— 241.

I. O m de acquisitive og conservative Arvepagter.

8

§ 49. L. Om Dirkningerne af de acgvifitive Arvepagter og Be­

tingelserne for deres Gyldighed med Hensyn til Formen,

P ro m ille n s Habilitet og Gjenstandens O m fa n g ... 245 — 250.

8

pagt svækkes... 250 —253.

8

8

I I. O m de dispositive og de renuntiative Arvepagter.

8

Anden Hovedafdeling.

Om Arvingernes Forhold t i l Arven.

Fprste Capitel.

Om Arvens Erhvervelse.

§ 54. Om A rv e fa ld e t... 275 278.

8

8

tarier og D o n a ta rie r... ' ... 289— 321.

8

8

8

8

Andet Capitel.

Om Arverettens Prcrscription, Arvens Asscetning for den udeblevne A rving og om Vacant A rv ..

8 6

2

8

2

8

11

8

T illc e g .

Tillceg I. Om Arverettens Begrcendsning ester Christian den 5tes L o v...

Tillceg I I . Om Reprcrsentationsretten ester Christian den

5

S id e

334 - 352.

352— 354.

3 5 4 -3 6 2 .

363— 365.

3 6 5 - 3 6 7 .

368— 374.

374— 375.

381— 406.

407— 423.

R e t t e l s e r .

Side 7 Linie 18 fra n> ,-kvikken" la s : ,-hvilke".

— 15 — 14 fra o. „A rveforhold" lcrs: „Arveforhold".

— 42 — 18 fra o. „Frfteddelens Tagelse" la s : „Friseddelens Tagelse og P aalegning".

— 50 — 7 fra n. „8 13" la s : „8 23".

— 150 — 6 fra o. „8 26 og 27-- la s : „F rd - 21 M a i 1845 8§ 26 og 27".

— 189 —

1

— 196 — 3 fra o. „A rragem e nl" la s : „Arrangem ent".

—

212

20

20

— 223 —

8

— 231 — 9 fra n. „Underskrift" la s : „Underskriv!"!

— 245 — 14 fra o. „acquisiloriske" la s : „aequifilive".

— 247 — 3 fra o. „Fvrskjel" la s : „Forskrivt".

— 253 — 3 fra n. „Lovens" la s : „Loven".

— 272 —

1

— 316 —

1

— 367 — 17 fra n. „Arvingerne-- la s : „A rvingen".

— 382 —

8

— 383 — 7 fra o. „med" la s : „ved".

Indledning.

§ i -

Arverettens Begreb.

M j o n d t Tilværelsen som Person ophorer med Livet, er det doq la n g tfra , at D oden medfsrer en fuldkommen O p lo s n in g af den Afdodes R e tsforhold, n a v n lig ikke af de formueretlige. D oden indeholder tvertim od den factiske G ru n d t i l en såregen re tlig A n o rd n in g af Formueforholdene, ved hvilken der tilla g g e s P e r­

sonens Tilværelse og H andlinger Virksomhed ud over Livets Grcendser. Doden har saaledes for det Forfte ikke den af P e r­

sonlighedens T ilin te tg ø re ls e , som det synes, med streng Conse- qvents flydende D irkn in g , at det efterladte G ods bliver herrelost, i hvilket T ilfa ld e Enhver maatte vcrre berettiget t i l at bemcegtiqe sig d et; den har fremdeles ikke den V irk n in g , at de obligatoriske F o rh o ld , i hvilke den Afdode var in d tra a d t som C reditor eller D e b ito r, oploses. N aar Fordringens eiendommelige N a tu r ikke er t i l H inder derfor, erkjendes den Afdodes Creditorer berettigede t i l at soge Fyldestgjsrels? i hans efterladte Formue, ligesom hans D ebitorer erkjendes bundne ved deres Forpligtelser mod den A f ­ dode. D e t kan ikke gjores gjaldende, at den D sde har ophort at have Rettigheder og Forpligtelser; der prcesteres af D e b i­

torer og t i l Creditorer, som om den D sde endnu levede. M e n hvad der iscer er af Vigtighed og af sardeles Interesse paa dette S ted, er. at Doden i mangfoldige T ilfa ld e ikke b lo t ikke bevirker O plosningen af de den Afdodes Formue vedkommende R e tsfo r­

h o ld , men tvertim od deres Overgang t i l andre Personer. D en

ForelceSn. over Arveretten. i

ved D sden bevirkede Overgang er ncermest en Universalsucces­

sion, en paa det personlige Forhold t i l den Afdsde grundet I n d ­ tråden i hele hans Formueretssphccre, ikke um iddelbart en E r ­ hvervelse af de enkelte Formueobjecter. Dette er den egentlige A r v . Arvingerne ere den Dodes Universalsuccessorer og in d - trccde. forsaavidt de ere flere, tilsammen i det hele Indbegreb af de af ham stiftede Formuerettigheder og Formueforpligtelser, som en fra deres egen Formue forskjellig, selvstcendig Eenhed. D en singulccre Succession, som kan indtrccde, naar den Dode enten bar paalagt sine A rvin ge r at overdrage visse Formueobjecter t i l Andre, eller naar han aldeles ikke efterlader sig Universalsucces­

sorer. men derimod har disponeret over de enkelte Formuegjen- stande, er, som man let erkjender, i re tlig Henseende af en vce- sentlig forskjellig N a tu r , men betegnes dog ogsaa efter en mere lax S progbrug, som derhos er trcengt ind i Lovgivningen, med O rdet „ A r v " , jfr . f. Ex. F orordning 12 September 1792.

D e t indsees io v r ig t, at denne singulccre 8uee688io w ortig eau8L bor fremstilles i Forbindelse med Lceren om A rv i O rdets mere egentlige og mere indfkrcenkede Forstand. M a n kan altsaa ikke sige, at de Retsbestemmelser, der ordne denne singulccre Succes­

sion, ere Arveretten uvedkommende, om man end lccgger nok saa megen Vccgt paa dette Forholds vccsentlige Forfkjel fra det egent­

lige Arveretsforhold. Herefter kan Arveretten siges at vccre I n d ­ b e g r e b e t a f de R e t s r e g l e r , der o r d n e d e n v e d e n P e r - s o n s D o d b e v i r k e d e O v e r g a n g af h a n s e f t e r l a d t e F o r m u e t i l a n d r e P e r s o n e r ved u n i v e r s a l e l l e r s in - g u l c r r S u c c e s s i o n .

A n m . O rdet „ A r v " betegner i vor tzlrvelovgivning ikke b lo t Overgangen af en Afdods efterladte Formue t i l hans S u c ­

cessorer, jfr. 5 - 2 - 2 0 , 5 — 2 — 58, 5 — 5 — 5 og flere, men det har ogsaa fslgende, noget derfra afvigende Betydninger.

D e t bruges saaledes:

>) om det. der arves, og betegner da undertiden d e n hel e A r v e m a s s e , eller det Indbegreb af Rettigheder og Forpligtelser, der gaaer over t i l Arvingerne, jfr. 5 — 2 — 83

og 86.

2) Undertiden betegner det den b e h o l d n e A r v , eller det, der bliver tilbage, efterat Fordringerne ere fyldestgjorte, jfr. 5 - 2 — 5.

3) Fremdeles bruges O rdet A rv fom eensbetydende med A r v e l o d eller den enkelte A rv in g s A rvepart, see 5 — 2 — 7, 75, 76 og 80, fam t 5 — 4 — 6, jfr . 5 — 2 —4 2 .

I Forbindelse med de B etydninger as O rd e t, som ere ncevnte under N r. 1, 2 og 3, ftaae Talemaaderne: „tage ved -

A rv og G jc rld ," „fragaae A rv og G jc rld ," ( 5 - 2 - 8 3 , 8 6 ; 5 - 1 4 - 3 0 , 31) „ a t miste A rv " (5 — 2 — 57, 6 l ) o. s. v.

4) I 5 — 2 — 29 er O rdet ..A rv " b r u g ti en ganffe soer- egen B e ty d n in g ; naar det nem lig i bemeldte A rtike l hedder:

„M andsperson tager to Lodder, imod en Qvindesperson tager een i alle A rv e ," maa det antages, at O rdet „A rv e " her, i . Overensstemmelse med de oeldre Loves S progbrug, er taget

i Betydningen af A r v e g a n g s cl as s er .

5) Endelig bemcerkes, at O rdet ogsaa har en subjectiv B e ­ tydn in g, idet det betegner R e t t i g h e d e n t i l a t e r h v e r v e

den A f d o d e s E f t e r l a d e n s k a b e r . S o m en A rtike l, hvor O rdet bruges i denne Bemærkelse, ncevnes scedvanlig 5 — 2 — 28 ( „ A r v bor at fremgange og saa videre"). D ette er dog ikke aldeles klart. Langt stkkrere forekommer det os, at O rdet har denne B etydning i 5 — 2 — 70. Forsaavidt der nem lig i denne A rtike l er tilla g t det thinglyste S legfredbarn A rve ­ ret efter Sodstende og Fcedrenefrcender under den B e tin ­ gelse, at det „fanger nogen A rv efter Faderen", maa denne Betingelse vistnok ansees for fyldestgjort, naar S le g fre d ­ barnet paa den i A rtiklen bestemte M aade har erhvervet Arveret efter Faderen, om der endog efter Faderens D o d i Virkeligheden I n t e t har vcrret at arve paa G ru n d af B oets Jnsolvents.

D e t kan endnu bemcerkes, at Nogle i 5 — 2 — 70 og 71 ville finde Levninger af en S progbrug i de crldre Love, efter hvilken Ordet „ A r v " ogsaa stal omfatte G aver inter vivos.

Hovedargumentet for denne Paastand hentes fra Construc- tionen i det ncestsidste M em brum i 5 - 2 — 70 og i 5 — 2 — 7 1 .

I den ncevnte Deel af 5 — 2 — 70 hedder det nu vel: „og fanger Slegfredbarn nogen A rv efter Faderen, da arver det og efter Sodskende og Fcrdernefrcender, h a lvt saa meget, som cegte B a r n , u d e n Faderen forkyndte det paa Thinge.

at Slegfredbarn skulle nsies med det, som Faderen gav det i Hcende;" frem delesi 5 — 2— 7 1 : „H o re b a rn --- tager ikke A rv efter den. som sig i Mgteskab forseet har, Fader eller M o ­ der, enddog Faderen thinglyste det og skjsdte det A lt det, som han meest formaaede, u d e n at han giver det Noget i Hcende, forend han dsde". Loven bruger im id le rtid oftere Ordene „uden a t" og „m edm indre" paa en ucorrect Maade, naar en Undtagelse i Virkelighed ikke gjsres fra en fremsat Regel, men hvor derimod Modsætningen t i l et andet T i l ­ falde fremhæves, og hvor altsaa egentlig burde staae „ im id ­ le rtid ," „derim od" eller noget Lignende, jfr. f. Ex. 1— 2 4 — 27 „ D e n , som D o m overgangen er, maa ikke lyse a lt sit G ods t i l den Anden og gjsre sig selv fa ttig , uden at det var g jort t i l T hin g e. forinden han t i l Thinge blev s o g t" ; see ogsaa 5 — 4 — 9. M a n har fremdeles paaberaabt sig, at Begyndelsen af 5 — 2 — 70 tyd e lig t henregner t i l A rv det, som Faderen tilskjoder sit S legfredbarn, det er: over­

drager det i levende Live eller giver det i Hcende; det v il im id le rtid paa sit S ted blive viist, at Udtrykket „a t skjsde"

i 5 — 2 — 70 og 71 er brugt i en mindre scedvanlig B e ty d ­ n ing om Oprettelsen af et D okum ent, der forst fuldbyrdes

efter Giverens D o d . D e t er ogsaa k la rt, at 5 — 2 — 71 gjor en bestemt Forskjel mellem, om der b lo t er skjsdet B a r ­ net Noget, eller der er givet det Noget i Hcrnde, jfr. ogsaa 5 - 2 - 5 8 .

Nogle have antaget, at Ordene „ A r v " og „A rv in g " i C h ri­

stian den Vtes Lov og n a vn lig i 5 — 2 om A rv og S kifte, kun referere sig t i l A rv efter Loven i M odscrtning t i l A rv efter Testamente. Dette lader sig dog ingenlunde godt­

g jo rt. Ligesom Rescripterne 24 og 27 J a n u a r 1677 og 1 J u n i 1680 vise. at den, der ifolge Testamente erhverver en A fdods Efterladenskaber, allerede for Lovens P u b lic a tio n

G

kaldtes A rv in g , saaledes er der mange A rtik le r i C hristian den Vtes Lov, i hvilke disse O rd forekomme, og med H en­

syn t i l hvilke der ingen A n ledning er t i l at betvivle, at de tillig e angaae A rv og A rv in g efter Testamente. Saadanne A rtik le r findes endog i 5 — 2 f. Ex. 5 — 2 — 75 t i l 82, og 5 — 2— 58 synes endog alene at have testamentarisk A rv fo r D ie , naar den taler om det. B a rn har bekommet ved A rv , medens begge Foraldrene endnu levede. Im id le r tid gives der ikke ganske faa A rtik le r i Loven, i hvilke Ordene „ A r v "

og „ A r v in g " efter Sammenhængen noermest maae antages at referere sig t i l A rv og A rv in g efter L o v e n , see f. Ex.

5 —1 — 9, 5 — 4 — 2 og alle de A rtik le r, der handle om A r ­ vingernes Ret t i l selv at tiltroede og skifte B oet. D e t stal nem lig senere blive g o d tg jo rt, at denne Ret ikke tilko m de testamentariske A rvin ge r efter C hristian den Vtes Lov. D e r findes endvidere A rtik le r i Loven, h vis A nalogie aldeles a fg jo rt maatte bringes t i l Anvendelse paa testamentariske A rv in g e r, men som dog kun kunne antages at angaae A rvinger efter Loven, see 6 — 1— 1, hvor den Bestemmelse,

„ a t Arven stal vcere forfalden t i l Apostatens ncrste Slcegt og A rv in g e r" viser, at der ikke kan vcere tcenkt paa A rv efter Testamente; jfr . is v rig t nu G rundlovens § 8 4 ; lig e ­ ledes 5 — 2 — 7 4 , hvis S lu tn in g viser, at D rabsm anden er en af den Drcebtes ncrste A rv in g e r, en Betegnelse, der ikke er anvendelig paa testamentariske A rv in g e r; desuagtet

kan der ikke vcere nogen T v iv l om, at ogsaa den testamen­

tariske A rv in g maa miste A rv , naar han drceber Arveladeren.

E n dn u kan bemcerkes, at Loven undertiden bruger Udtrykket

„rette A rvin g e r", jfr. f. Ex. 5 — 2 — 11 og 12, 5 - 4 - 4 og flere. I og for sig ligger der ikke videre i dette Udtryk, end at de Paagjceldende ere den Dsdes sande eller virkelige A rv in g e r, og F oro rd n in g 8 A p r il 1768 taler og om den Afdodes rette A rvin ge r efter Loven eller ifolge oprettet Te­

stamente. Im id le r tid antages det dog — og uden T v iv l med F o ie — , at O rdet „rette A rv in g e r" i Loven kun bruges om A rvinger efter Loven paa samme M aade som „rette

Vcrrgs" i Loven a ltid betyder den fodte Dcrrge. Dette var af Vigtighed med Hensyn t i l Fortolkningen af 5 — 2 — 11.

D e t lader sig is v rig t ikke ncegte, at hvad der i Loven er bestemt om rette A rv in g e r, i enkelte Tilfcelde ogsaa maa gjcelde om testamentariske A rvinger, ffr. f. Ex. 5 — 2 — 12.

§

2

O m Arverettens P la d s i Retssystemet.

D e t er i forrige Paragraph antydet, at den universelle S u c ­ cession m ortis eausL er Arverettens egentlige G jenstand; i ethvert Tilfcelde er det uom tvistelig t, at den er dens Hovedgjcnstand.

P a a denne Universalsuccessions N a tu r maa altsaa Arverettens P la d s i Retssystemet beroe. Ikke b lo t efter vore Love, men ogsaa efter alle fremmede Love er Adgangen t i l som Universal­

successor at indtrcede i en A fdods Form ueforhold ordentligviis betinget ved Tilstedeværelsen af et af folgende factiske F o r­

hold eller Omstændigheder: 1) Slcegtskab med den Afdsde, 2) Wgteskab med den A fdode, eller 3) den Afdodes udtryk­

kelig tilkjendegivne V illie ; hvorved dog er at bemcerke, at det ikke er noget Usæ dvanligt, at kun den Indscrttelse som A r ­

v in g , der skeer ved den gjenkaldelige D illiese rklcrrin g , Testa­

m entet, erkjendes som gyldig Adkomst t i l Arverettigheden. O ver­

hoved har Testamentet i G jerningen allevegne en la ng t mere gjennemgribende B e tydning end den contractmcrssige Indscrttelse af Arvingerne. Hvad angaaer den relative B etydning af disse tre Forhold, Slcegtskab, Wgteskab og Udncevnelse ved Testamente, da er det den herskende Anskuelse, som ogsaa ihvorvel la n g ­ somt er trcengt igjennem i vor L o v g iv n in g , at den Afdodes Ascendenter og Sidebestcegtede ved Testamente aldeles kunne ude­

lukkes fra A r v , men at dette derimod ikke gjcelder med H en­

syn t i l den Afdodes W gtefcrlle og Livsarvinger. Lovene pleie at forbeholde den efterlevende W gtefcrlle en vis. ikke ubetydelig, og Livsarvingerne endog den stsrste Deel af F orm uen, saaledes at denne ikke v ilka a rlig t kan unddrages dem ved testamentarisk D isp o sitio n . Derncest fastscette alle Love, at Tilstedeværelsen af

Descendenter udelukker alle andre S lcrgtninge fra at arve som saadanne, men derimod ikke den Afdsdes M gtefcelle, der dog paa sin S id e ikke udelukker Ascendenter og Sidebestcrgtede, men kun pleier at tage en noget storre Lod, naar den arver med de fjernere S lcrgtninge. end naar den arver med Livsarvinger. Dette hele System er begrundet i den herskende, vistnok i det Vcesent- lige rigtige Opfattelse af F am ilieforholdets B e tyd n in g . I denne Henseende bor det for det Forste ikke oversees. hvilken Rolle F a ­ m ilien spiller med Hensyn t i l Menneskesicegtens Physiske U dvik­

lin g . V el kunde dennes F o rp la n tn in g flee uden et ordnet F a ­ m ilie liv . men dette har dog allerede i denne Henseende sin store B e ty d n in g ; uden et ordnet F a m ilie liv vilde nem lig S u nd he d s­

tilstanden vcrre mindre tilfredsstillende og Fsdsternes Overskud over Dsdsfaldene vcrre ringere. Derncrst maa det bemcrrkes.

hvad der er af endnu storre B e tyd n in g , at man skylder F a m ilie ­ livet den stadige Overleverelse fra S lc rg t t i l S lc rg t af de hoiere Id e e r, n a v n lig de scedelige og religisse. som betinge ethvert alm indeligt Fremskridt i C u ltu r . M o ra lite t og R e lig io site t, og uden hvilken Menneskeslcrgten vilde nedsynke i B arbarie. Uscrde- lighed og Ugudelighed. Disse ere de meest isinefaldende M o ­ menter i F a m ilie live ts B e tyd n ing for Menneskeslcrgtens Physiske

og aandelige U dvikling. D e r er im id le rtid endnu et F orhold af stor V ig tig h e d , med Hensyn t i l hvilket F a m ilie n udover en indgribende Virksomhed, nem lig det oeconomiske F orhold. D e n alsidige, stedse fuldstændigere Tilfredsstillelse af de menneskelige Fornodenheder skeer ikke ved Hjcelp af en forefunden Masse af brugbare Gjenstande; Form uen frembringesi Formueproductionen beroer nu. som Enhver erkjender, ikke paa In d iv id e rn e s isolerede Arbeide, men paa Vexelvirkningen mellem In d iv id e rn e s Arbeide, paa Arbeidets D e lin g og Krcefternes Forening. In g e n formaaer ved sin egen Virksomhed alene at forskaffe sig M id le rn e t i l alle sine Fornodenheders Tilfredsstillelse; kun naar paa alle Punkter den Enkelte tilveiebringer M id le rn e t i l at tilfredsstille M anges Fornodenheder i en enkelt R e tn in g , fremgaaer som Resultat af denne alsidige Virksomhed Tilveiebringelsen af M id le rn e t i l den fuldstcendige Tilfredsstillelse af A lles Fornodenheder. M e n h e rtil

udfordres ikke b lo t den Dexelvirkning mellem In d iv id e rn e som saadanne, hvilken v i i dette O ieblik have fremhcevet; der u d fo r­

dres tillig e en Vexelvirkning mellem Generationerne, der kun tilveiebringes ved F a m ilie live t. Foraldrene erhverve ikke b lo t fo r sig selv, de erhverve tillig e for deres B s r n , de arbeide for at tilveiebringe det Fornsdne t i l Dornenes Underhold, U ddan­

nelse t i l Arbeidsdygtighed, Udstyr t i l Erhvervsvirksomhed. S a a - ledes udvikler den ene Generations oeconomiste Virksomhed sig af den andens, enhver Generations Arbeide har den forud- gaaendes t i l sin Forudsætning og vilde ikke vcere uden dette.

Forestille v i os, at det kom d e rtil, at alle Forceldre lode D o r­

nene opvoxe uden Uddannelse, uden V e jle d n in g , uden Under- stottelse t i l at begrunde en Erhvervsvirksomhed, forbeholdende sig sig selv det hele Udbytte af deres Arbeide, da see v i le t, at Folgen efter en Menneskealders F o rlo b vilde vcere en fuldkom ­ men S ta n d s n in g af Form ueproductionen; alt n y ttig t Arbeide vilde ophore, det af de sidste Arbejdere efterladte G o d s , i hvis Hcender det end fa ld t, vilde snart vcere fortcrret; alm indelig A r ­ mod , Raahed og D em oralisation vilde indtrcede. I d e t F o r­

celdre arbeide for deres B s r n , opfylde de en P lig t ; ligesom In d iv id e t, fo rd i Arbeidets P ro d u c tiv ite t skyldes den sociale F o r­

bindelse, er forp lig tet t i l af sin Formue at yde det fornodne, forholdsmæssige B id ra g t i l Samfundsfornodenhedernes T ilfre d s ­ stillelse, og al Formue saaledes, med den fuldkomneste Erkjen- delse af dens Egenskab som p riva t Eiendom, paa en vis Maade kan siges at vcere S a m fu n d sfo rm u e , saaledes er der ogsaa et vist Formuefcrlledsskab mellem Generationerne, idet al E rhvervs­

mulighed beroer paa den ovenfor omhandlede Vexelvirkning.

Enhver G eneration erhverver kun ved Hjcrlp af et fra den fore- gaaende G eneration modtaget Forstud, hvilket den er P lig tig at tilbagebetale t i l den efterfslgende. A f denne Id e e om et oeco- nomist Fcelledsstab mellem Generationerne er Arveretsinstitutet udsprunget. D e n Tanke, som er Arverettens G ru n d p rin c ip , at Form uen er bestemt t i l at overleveres fra Slcegt t i l S lcrg t, maa nem lig fores tilbage t i l h iin Idee. In g e n betvivler, at F o r­

aldrenes Forpligtelse t i l at anvende en forholdsmæssig Deel af

deres Formue t i l at satte Bornene i S ta n d t i l selv at erhverve det Fornsdne, er grundet i n a tu rlig Ret. D erim od betragte M ange A rveretten, ja endog Bornenes A rveret, som en reent positiv A n o rd n in g , og dog er B o m m e s Arveret og deres B e ­ rettigelse t i l Forssrgelse og Opdragelse i deres umyndige A a r

grundet i det samme P rin c ip , saa at det med Fsie kan paa- staaes, at enten begge eller ingen af Delene er n a tu rlig Ret.

M a n kan vel ikke udlede B o m m e s Arveret af deres Ret t i l Underhold og Opdragelse i de umyndige A a r , men Arveretten fo lg e r, ligesom h iin Ret , af det mellem Foraldrene og deres Afkom bestaaende Formuefalledsskab, der grunder sig paa, at den hele Form ueproduction har Vexelvirkning mellem Genera­

tionerne t i l sin ubetingede F o m d sa tn in g . Erkjendes det, at der, den individuelle (privatel Ejendomsret uforkranket, bestaaer et Formuefalledsskab mellem Foraldrene og deres Af k om, saa v il Form uen ikke blive herrelos ved Foraldrenes D o d , men den maa gaae over paa B o m m e . Heller ikke kan D o d m ophave de af Foraldrene indgaaede oeconomiske Forpligtelser, men D o r ­ nene ere kaldede t i l at sorge for deres Fyldestgjorelse ved H ja lp af den efterladte Formue. G runden t i l , ' at man saa ofte har benagtet B o m m e s n atu rlig e Arveret er. at man har miskjendt Forholdets eiendommelige N a tu r; man er gaaet ud fra G ru n d - satningerne for Menneskenes Retsforhold som In d iv id e r, og det er da in tet Under, at man ikke har kunnet erkjende D o d m som en Adkomst for det ene I n d iv id t i l at gjsre Paastand paa m udelukkende Ret t i l de af et andet I n d iv id erhvervede Form ue- objecter, eller som en S k y ld g m n d t i l Pdelse af P rastationer, som et andet I n d iv id havde fo rp lig te t sig t i l at udrede. M m man kan sandelig heller ikke ved H ja lp af Grundsætningerne for Retsforholdet mellem In d iv id e r, som saadanne, godtgjore, at F o r­

aldre ere forpligtede t i l at forsorge og opdrage Bornene i deres umyndige A a r ; A vlin g e n kan ikke betragtes som m H a n d lin g , ved hvilken Foraldrene have paadraget sig en obligatorisk F o r ­ pligtelse mod Bornene t il, som K a n t paastod, at holde dem ska- deslsse for uden deres Samtykke at vare satte ind i Verden.

D e n Ret, Bornene have, grunder sig ikke paa nogen in d iv id u e l

Adkomst, men paa det ved Generationen begrundede Forholds objective N a tu r. N aar v i i det Foregaaende have antaget et Foelledsskab mellem Ascendenter og Descendenter med Hensyn t i l den as hine erhvervede Form ue, da er det uden T v iv l ved den hele U dvikling og iscer ved S am m enligningen med In d iv id e ts Forhold t i l det borgerlige S a m fu nd tilstrækkeligt antydet, at der ikke er Tale om noget Sam eie, og overhovedet ikke om noget F orh old , der berettiger Bornene t i l at gribe ind i eller deeltage i A dm inistrationen as Form uen i Forceldrenes levende Live.

O rdet „Foelledsskab" skal blot holde det ncervcerende sor Fore­

stillin g e n , at Form uen, skjondt den ncermest erhverves af den Enkelte og noermest er bestemt t i l at afhjoelpe den Enkeltes T rang, dog ikke er et udelukkende t i l den individuelle Personlig­

heds Tilfredsstillelse sigtende In s titu t, som derfor heller ikke ude­

lukkende bor anordnes efter Grundsætningerne for Retsforholdet mellem I n d iv id og I n d i v i d , at derimod Formuen ftaaer i en dobbelt Forbindelse med Menneskeslægtens U dvikling gjennem de hinanden aflssende Generationers Rcrkke, saavel med Hensyn t i l dens Erhvervelse som med Hensyn t i l dens Anvendelse. E rk e n ­ delsen af det her omhandlede Fcrlledsskab mellem Generationerne vilde derfor ikke fore t i l at tillcegge Descendenterne Arveret, der­

som der var Sandhed i den Paastand, der ikke sjeldent hores fremsat, at A rv e re ts in s titu te t, langt fra at vcrre t i l G avn for Menneskeslægtens U dvikling i Alm indelighed eller for dens oeco- nomiske Birksomhed i Scerdeleshed, tvertimod er t i l storste Skade.

H iin t Fcelledsskab. der er begrundet ved Lovene for Menneske- slcegtens U dvikling, kan ikke strcekke sig videre, end det med Hen­

syn t i l denne er nodvendigt eller gavnligt, eller dog i det M indste uskadeligt. N u har man sagt, at Arveretsinstitutet indeholder en Fristelse og O p fo rd rin g t i l Lediggang for den, der saaledes erhverver uden a lt Arbeide, at det altsaa formindsker A rbeids- virksomheden t i l aabenbar Skade for Menneskeslægtens oecono- miske U d v ik lin g ; fremdeles at Arveretten indeholder en Hoved­

grund t il Formuens ulige Fordeling, n a vn lig t i l den uforholds- mcesfige Sam m endyngning af Vcerdier hos enkelte In d iv id e r, som kaldes R igdom . Hvad det Forste angaaer, da er det vel saa.

at der gives Mennesker, som ikke arbeide, naar de ikke ere nod- sagede dertil, og som derfor forbruge deres A rvem idler i D o ve n ­ flab og Lediggang; men det er for det Forste kun et sjeldent Tilfcelde, at den A r v , som tilfa ld e r Nogen, er saa stor, at den kan fritage ham for at arbeide; i A lm indelighed hder den b lo t et storre eller mindre Supplem ent t i l det Selverhvervede, et M id d e l t i l at betrygge eller udvide en a lt begyndt E rhvervs­

virksomhed. eller endog b lo t t i l at raade B od paa Utilstrække­

ligheden af de allerede forhaandenvcrrende Erhvervsm idler. D e r- ncrst er det la ng tfra at vcere det A lm in d e lig e , at Besiddelsen af et Overskud over det i Forhold t i l Enhvers L iv s s tillin g strengt taget Fornodne indeholder en Fristelse t i l Lediggang; den an­

sporer i det Mindste ligesaa ofte t i l foroget Erhvervsvirksomhed.

Endelig er Bevidstheden om , at man ikke arbeider for sig selv alene, men at Arbeidets F rugter ville blive konserverede for D o r ­ nene, en D rivfje d e r t i l Arbeidsvirksomhed, der netop pleier at tiltage i S tyrke i de A a r , i hvilke Sandsen for egen L iv s n y ­

delse svcekkes, og i hvilke altsaa Im p u lse n t i l for sin egen S k y ld at arbeide mere end fornodent eller uagtet, det ikke er fornodent stedse bliver mindre kraftig. Hvad angaaer den anden I n d ­ vending mod A rv e in s titu te t, at det forsger Uligheden af F o r ­ muefordeling, og er en af Hovedgrundene t i l den egentlige R ig ­

dom , da er dette uncegteligt. S je ld e n t v il den, der begynder forfra, om han end begunstiges nok saameget af Lykken, og om han endog forener den sjeldneste D ygtighed med den utrætteligste Arbeidsomhed, blive rig i Ordets egentlige Forstand. R igdom er ncrsten a ltid Resultatet af flere Generationers Arbeide; den opstaaer i Alm indelighed forst ved forstandig Anvendelse og Bestyrelse af en allerede erhvervet ikke uanseelig Form ue. Dersom Rigdom m en altsaa er noget O n d t, har visselig Arveretsinstitutet sin Deel af Skylden for dette Ondes Tilværelse. D e t S p org sm aa l vilde da opstaae, om denne skadelige Folge, som A rveretsinstitutet dog kun sjeldent fsrer med sig (th i R igdom er sjelden), opveies af de gavn­

lige Folger, v i ovenfor have omhandlet. M en selv dette S p o rg s ­ m aal bortfalder; th i R igdom kan ikke med Nette siges at vcere et socialt Onde, dersom dens Tilvcerelse ikke enten er fladelig for

den industrielle U dvikling eller stridende mod Retfærdighed. Hvad det Forste angaaer, da er den netop g a v n lig ; thi den giver M id le rn e t i l de industrielle Foretagender, som ikke kunne lykkes uden store D rifts k a p ita le r, men som da ogsaa give desto bedre U dbytte; den giver M idlerne t i l at anstille kostbare P ro v e r, der ofte fore t i l de vigtigste Resultater og have de meest Heldbrin- gende Folger for den almindelige Velstand. Heller ikke strider Rigdommen mod Retfærdigheden. D en individuelle Formue er ikke en Q v o ta af en forefunden uforanderlig Masse af Vcer- dier; al Formue frem bringes, Arbeidet forsger de raae N a tu r­

produkters V crrdi i det Uendelige; den Forudsætning, at Akku­

m u la tio n af Vcrrdier hos enkelte In d iv id e r har t i l F olge, at andre ikke kunne faae nok, er grundfalsk. A t store Form uer samles, er ikke blot t i l Tab for I n g e n , men endog t i l Fordeel for M a n g e ; th i den omfattende Arbeidsvirksomhed, der maa u d ­ foldes t i l Opnaaelsen af et saadant R esultat, krcever M ed virk­

n in g af M a n g e , for hvilke der saaledes aabner sig en Adgang t i l Erhverv, som de ellers vilde have savnet, og som derved, er­

holde en Deel af Arbeidets Udbytte. E fter hvad der saaledes er antydet, kan det vistnok betragtes som u tvivlso m t, at A rve- retsin stitute t, langt fra at vane t i l Skade for Udviklingen af Menneskeslægtens oeconomiske Virksomhed, tvertim od er i hoieste

G rad gavnlig for samme.

E fter hvad der ovenfor er bemcerket om Beskaffenheden af Formuefcelledsskabet mellem Generationerne, er det klart, at dette ikke kan begrunde nogen Indskrænkning i Foraldrenes Eneraa- dighed over Form uen i levende Live, uden forsaavidt som der maa kunne saettes Grcendser for den hensynslose og uordentlige Forodelse; th i derved tabes bens Bestemmelse, ogsaa at tjene de efterfolgende Generationer, aldeles af S ig te . Heller ikke begrun­

der h iin t Fcelledsskab efter sin ejendommelige N a tu r en ubetinget Nodvendighed for hele Formuens Overgang t i l D e s c e n d e n t e r n e . Formueerhvervelsen skyldes vel for en Deel Forbindelsen mellem Generationerne, men for en Deel skyldes den og den individuelle Selvvirksomhed. D e t er derfor overensstemmende med F o rh o l­

dets N a tu r, at der indrommes endog den, der har Livsarvinger,

en vis. dog n a tu rlig v iis ikke ubegrcendset Ret t i l m ortis causa at disponere over -sin Formue. Forceldre maae indenfor visse G rcrnd- ser kunne paalcegge deres B o rn at udrede Legater t i l Fremmede, og saameget mere maae de kunne anvende en Deel af Form uen t i l at forhoie enkelte B o rn s lovbestemte A rvelodder, naar de dertil finde gyldig G ru n d . D e n , som ikke efterlader fig L iv s ­ arvinger, maa endog, dog den efterlevende Wgtefcelles Ret ube- flaaren. hvorom senere det Fornsdne skal blive bemcrrket, kunne disponere over fin hele Formue og n a vn lig vcere berettiget t i l ved T e s t a m e n t e at indscette Universalsuccessorer. Testationsretten er indrsm m et t i l Erstatning for S avnet af L ivsarvinger ; den er i den oeconomiske Sphcere. hvad Adoptionsretten er i den rm i- versellere R etning. D e n i Menneskets N a tu r dybt grundede Trang t i l at ssge Erstatning for Barnlosheden yttre r fig ogsaa, n a vn lig i den modnere A lder, som en Trang t i l at knytte et eller flere In d iv id e r t i l fig ved Taknemmelighedens og den personlige Tilboieligheds B aand og t i l at gjore Tilveiebringelsen af M id ­

ler t i l disses Livsnydelse og Virksomhed t i l Arbeidets F orm a a l.

D e t forstaaer sig af fig selv. ar Arveladeren ogsaa maa vcere berettiget t i l at paalcegge de testamentariske A rvin ge r at udrede Legater, og at der ikke er nogen A nledning t i l at begrcendse denne D ispositionsret saaledes som Retten t i l at indskrcenke L iv s ­

arvingernes Arveret ved Legater. D e t kan nem lig ikke vcere uden Indflydelse, at de testamentariske A rvin ge r ikke ere Arveladerens nodvendige og fedte, men hans f r it valgte Successorer. H ar Arveladeren hverken efterladt Livsarvinger eller Testamente, da kan der egentlig ikke paavises nogen absolut G rund fra Forholdets N a tu r for at kalde hans f j e r n e r e S l æ g t n i n g e t i l A rv . D e t omhandlede Fcelledsskab bestaaer kun mellem Arveladeren og hans Descendenter, og der lader sig ikke paavise noget Lignende i Forholdet t il de svrige S lc rg tn in g e ; men da det i og for sig er mere adcrqvat, ligesom det og maa antages mere overeensstem- mende med Arveladerens Onste. at Formuen tilfa ld e r bestemte, ham forud bekjendte In d iv id e r , end at den bliver herrelss eller inddrages af S ta te n , er det dog saare n a tu rlig t, at de fjernere Slcegtninge kaldes kil A r v . naar der hverken er Livsarvinger

eller testamentariske A rvinger. Dette gjcelder iscer om A rve la ­ derens Forcrldre, eller, hvis disse ere dsde, hans fjernere Ascen- denter og disses Sodstende, om hans egne Ssdskende og i disses S ted deres B o rn . Enhver er knyttet t i l disse Slæ gtninge med saa stcerke K icrrlighedsbaand, at det, naar ikke sceregne Grunde tale for den modsatte Antagelse, med Foie kan prcrsumeres, at den, som ikke af N aturen eller ved fr it V a lg er knyttet t i l andre Personer ved stcerkere Kjcrrlighedsbaand, v i l , at disse S læ g t­

ninge skulle arve hans Formue. D e positive Love pleie endog at kalde endnu fjernere Slcegtninge end de ovenncevnte t i l A rv , ihvorvel de a ltid gjore en vis Ncerhed i Slægtskabet t i l B e tin ­

gelse for Arveretten ab int68tato, og saaledes indirecte erkjende, at B lodets B aand ikke i og for sig giver Adkomst t i l A rv , men kun, forsaavidt det med nogen Rimelighed kan formodes at be­

grunde en sceregen personlig V e lv illie fra den Afdodes S ide.

Hvad endelig angaaer den A rv , Lovene pleie at tillcegge den e f t e r ­ l e v e n d e W g t e f c e l l e , er det vanskeligt at afgjore, hvilken Tanke der egentlig ligger t i l G ru n d for samme. D e t er nem lig ikke let at erkjende Conseqventsen af den Bestemmelse, at den efter­

levende Wgtefcelle vel arver i de Tilfcelde, i hvilke Ascendenter og Sidebeslcrgtede ere udelukkede ved Livsarvinger eller Testa­

mente, men derimod ikke arver alene, men kun i Forbindelse med disse fjernere S lc rg tn in g e , naar der hverken findes Livsarvinger eller Testamente. H vor der, som hos os, er et fuldkomment Formuefcrlledsfkab mellem W gtefolkene, synes denne Arveret at maatte betragtes som en Erstatning for den fortsatte liv s ­ varige Besiddelse og Nydelse af Form uen, der efter streng Conseqvents flyder af et saadant Fcelledsskab. men som dog i mange Tilfcelde er forbunden med vcrsentlige Ulemper, ikke b lo t for den D sdes A rv in g e r, men og for den efterlevende W g te ­ fcelle selv. H vo r et saadam Fcelledsskab ikke anerkjendes som Wgteskabets naturlige Fslge, synes dog den Bevidsthed at gjsre sig gjceldende, at den strenge Gjennemforelse af Scereiendoms- systemet, ifolge hvilket den efterlevende Wgtefcelle vilde blive aldeles udelukket fra A r v , naar der ikke var oprettet et Testa­

mente t i l dens Fordeel, er stridende mod det crgteflabelige F o r­

holds B etydning.

E fter A lt, hvad der i det Foregaaende er anfort om A rve- retsinstitutets B e tydning og Fundam ent, antage vi, at Arveretten er en Conseqvents af Fam ilieforbindelsen og saaledes bor frem ­ stilles som en Deel af Fam ilieretten eller i al F ald i Systemet

afhandles um iddelbart efter denne.

§ 3.

O m Arverettens K ild er.

S porgsm aalet om Arverettens K ild e r synes i det Hele at kunne henvises t i l den alm indelige In d le d n in g t i l den danste P riv a tre t; dog turde det ikke vcere upassende I) her scerlig at ncevne de vigtigste Arveretten vedkommende Love, samt I I ) at undersoge S porgsm aalet om Graendserne mellem danst og frem ­ med Ret i Arveforhold.

I . S o m de vigtigste Arveretten vedkommende Love kunne ncevnes Christian Vtes Lov, 5 — 2 og 5 — >1, F oro rd n in g 8 A p r il 1768, F orordning 13 M a i 1769, F oro rd n in g 22 November 1837, F orordning 2 A p r il 1 8 1 7 , F oro rd n in g 11 September 1839, P la ca t 8 J a n u a r 1823 og endelig den nye Hovedlov, F o ro rd n in g 21 M a i 18^45. Denne Lov er foranlediget ved en P e titio n af den jydste Stæ nderforsam ling i Aaret 1840, hvorved der androges paa nogle Forandringer i den gjcrldende A rve lo vg ivn in g , n a vn lig paa Ophcevelsen af Bestemmelsen i 5 — 2 — 2 9 , samt indstille­

des, om Kongen ikke ved denne A nledning vilde finde G ru n d t i l at undergive A rvelovgivningen en fuldstændigere Reform ved conseqvent at gsennemfore Repraesentationssystemet i den legale Successionsorden og ved at udvide Testationsretten. Derefter forfattedes et Udkast, som i A aret 1842 blev forelagt Ståenderne, og som ogsaa i den jydste Stæ nderforsam ling fandt en gunstig Modtagelse. I den roeskildste Stæ nderforsam ling synes det derimod ikke at have vundet synderligt B ifa ld ; det blev n a vn lig der gjort gjceldende, at der i Udkastet var medtaget enten for Meget eller for Lidet. Forsamlingen indstillede derfor, at U d ­

kastets Udstedelse som Lov maatte udsattes efter den mere udtommende B ehandling af A rvelovgivningen. D ette havde t i l F s lg e , at Udkastet blev omarbejdet efter en noget mere omfattende P la n , og i denne nve Skikkelse blev det atter forelagt Ståenderne i A aret 1 8 4 4 , jfr. Kongelig Kundgjorelse 7 October 1842 III., N r. 3. 3 J u l i 1844 I. a, 10 October 1844 I. a og C ollegial- tidende for 1844 S id e 529.

I I . O m Grcrndserne mellem danst og fremmed Ret i A rve ­ forhold.

Hovedreglen er, a t de d a n s k e A r v e l o v e ere a n v e n d e ­ l i g e ved a l l e S p o r g s m a a l om A r v e f t e r en i D a n ­ m a r k h j e m m e h ø r e n d e P e r s o n , h v o r i m o d A r v e f o r h o l ­ d e n e e f t e r en i D a n m a r k i kke h j e m m e h ø r e n d e P e r s o n f a l d e u d e n f o r d e n danske L o v s O m r a a d e . Denne Re­

gel folger af Arveforholdenes ejendommelige N a tu r. S o m v i i forrige Paragraph have bemcerket, er Arveretten grundet i F a ­ milieforbindelsen. D e t beroer paa den Afdodes F am ilieforhold, hvem der er at ansee som ncermest berettiget t i l som Universal­

successor at indtrcrde i hans Form ueforhold, altsaa paa den Afdodes personlige S ta tu s . M en Afgjorelsen af alle S porgsm aal om en Persons S ta tu s falder indenfor de paa hans Hjemsted g ja l­

dende Loves Sphcere. A t det A nforte ligefrem er anvendeligt paa S porgsm aalet om Grcrndserne for den Afdodes Testations­

ret , derunder indbefattet Retten t i l at bortgive Legater, og om hans Ret t i l at indgaae Arvepagter, trcenger ikke t i l videre U d­

viklin g .

D e t folger as den fremsatte Hovedregel, at den Omstcrndighed, at en i D anm ark hjemmehorende Person er dsd under et tem porairt O phold i Udlandet, ordentligviis ikke kan gjore de danske Arvelove uanvendelige. F o r s a a v i d t N o g e n i m i d l e r t i d u n d e r et saa-

d a n t O p h o l d i U d l a n d e t m a a t t e h a v e o p r e t t e t T e s t a ­ m e n t e , og d e r e f t e r er d o d f o r R e i s e n s T i l e n d e b r i n ­ gel s e, da kan der vel ikke vcere nogen T v iv l om , at de danste Love maae vcrre afgjsrende med Hensyn t i l Bedommelsen af Testamentets G yldighed, forsaavidt denne beroer paa Arvelade­

rens lm kilim s testanili, paa Om fanget af Testationsretten eller

overhoved paa Testamentets In d h o ld . D erim od kunne de danske Arvelove ikke vcere ligefrem anvendelige, forsaavidt Iagttagelsen af visse F o r m e r er gjort t i l Betingelse for Testamentets G y l­

dighed. S e lv om Iagttagelsen af disse Form er i og for sig maatte have vcvret m u lig paa det fremmede S te d , f. Ex. den meget simple Form ved Underskrift af 2 scrrlig tilkaldte V idner efter Forordningen 21 M a i 1845 § 24, kan dette dog ikke ubetinget fordres. D e t vilde vcere en meget falsk Anvendelse af Reglen:

iZnorantia suris ssmper uoeet, om den factiske Umulighed af paa det fremmede S ted at erholde paalidelig E fterretning om de i den danske Lovgivning foreskrevne Testationsformer ikke skulde komme i B e tra g t­

n ing . N a a r T e s t a m e n t e t b l o t b e v i i s l i g t i n d e h o l d e r den i U d l a n d e t D v d e s s i d s t e V i l l i e , maa det vcere g yld ig t, om end t. Ex. Vitterlighedsvidnerne ikke scrrligen i dette Oiemed vare tilk a ld te , eller om Testamentet ikke af Vidnerne havde erholdt Paategning om, at Testator paa den T id , da han i deres Ncer- vcerelse understrev eller vedkjendte sig Testamentet, var sin F o r­

n u ft fuldkommen mcrgtig, jfr. A nalogien af Forordningen 21 M a i 1845 § 25. Dersom Testator har iagttaget de paa Oprettelses­

stedet gjceldende Forskrifter om de t i l Betryggelse for Testamen­

tets W gthed foreskrevne F orm er, v il han derved uden T v iv l eo ipso have sorget for Tilstedeværelsen af et i og for sig tilstræk­

keligt B e v iis for Testamentets W g th e d , og det er saaledes t i l - r a a d e l i g t , at den paa Oprettelsesstedet i saa Henseende fore­

skrevne Fremgangsmaade iagttages, naar Testator ikke har sikker og paalidelig Kundskab om de i D anm ark foreskrevne Former.

M e n denne Iagttagelse af de ved Oprettelsesstedets Love fore­

skrevne Former kan ikke fordres. D e t kan ingenlunde antages, at Umuligheden af at iagttage Hjemstedets Love skulde bevirke at Testator undergives Oprettelsesstedets Love med Hensyn t i l H a n d lin g e r, der aldeles ligge udenfor disse Loves Virkekreds Nogle have vel meent, at den, der v il oprette et Testamente ligesom han i mangfoldige andre Retninger er undergiven L o ­ vene paa det S ted, hvor han i Oieblikket er tilstede, uden Hensyn t il, om dette er hans Hjemsted, saaledes ogsaa, forsaavidt angaaer

Forelcrsn. over Arveretten. ,

Testamentsformerne, er Oprettelsesstedels Love undergiven; Andre, at Testator har et v ilk a a rlig t V a lg mellem den i Hjemstedets og den i Oprettelsesstedets Love foreskrevne Fremgangsmaade. Dette V a lg synes nu selv under h u n Forudsætning om Anvendeligheden af Oprettelsesstedets Love at maatte indrvm m es; th i om det endog antages, at Testator i det O ieblik, da Testamentet blev oprettet, noermest var bunden ved de paa Oprettelsesstedet gjceldende Love, maa dog enhver S t a t nsdvendig erkjende de ved dens egne Love forestrevne Form er for tilstrækkelig betryggende. M e n hun Loere om de paa Oprettelsesstedet gjceldende Loves ubetingede Anvende­

lighed, hvorefter ethvert under de ved dem forestrevne Form er oprettet Testamente vilde vcere g yld ig t, o m T e s t a t o r e n d o g a t t e r v a r v e n d t t i l b a g e t i l s i t H j e m og forsi mange A a r derefter afgaaet ved Doden, er uden T v iv l aldeles forkastelig. F or det Forste kunne de paa Oprettelsesstedet gjceldende Bestemmelser om Testamentsformerne kun antages at have Hensyn t i l de Testamenter, som oprettes i Henseende t i l de der gjceldende A rve lo ve ; th i kun disse Testamenters W gthed ligger det i vedkommende Lovgivers Interesse at soge betrygget; det kan derfor ikke antages, at de d ertil sigtende Form er nogetsteds ere anordnede med Hensyn t i l Testamenter, som oprettes af Fremmede. F o r det Andet kunne de paa ethvert S ted givne F o rflriv te r om Testamentsformerne ikke antages kun at skulle vcere bindende med Hensyn t i l de i Henhold t i l de der gjceldende Arvelove oprettede Testamenter, som ere affattede indenfor Landets Grcendser; th i Testators O p ­ hold i Udlandet formindsker ingenlunde Nodvendigheden af den ved Formerne tilsigtede Betryggelse. D e t kan ogsaa bemcerkes.

at Testamentet, hvor og naar det end oprettes, er bestemt t i l at gjvres gjceldende ved S k ifte t efter den A fdsde, altsaa paa hans Hjemsted. D e t A n fvrte synes ligeledes at maatte antages, omend .Testator paa den T id , han oprettede Testamentet, havde sit Hjem i Udlandet og fsrst senere har bosat sig i Danm ark. D e t kan ikke komme i B e tra g tn in g , at Testamentet i Oprettelsesvieblikket var fuldkomment g y ld ig t; saasnart Testator forandrer sit H jem ­ sted, v il det af ham oprettede Testamente i enhver Henseende blive dsdt og magteslsst, saafremt det ikke med Hensyn t i l In d h o ld

og F orm er i Overensstemmelse med de i hans nye Hjem g ja l­

dende Arvelove og saaledes opretholdes ved disse. O m Testa­

mentets In d h o ld endog er aldeles overensstemmende med disse Love, v il altsaa dog en Gjentagelse eller R a tih a b itio n under de i Testators nye Hjem forestrevne Form er vcere nodvendig t i l at holde det i Udlandet oprettede Testamente i Krast. I A nalogie af Forordningen 21 M a i 1845 § 2 5 maa h e rtil dog indrommes Testator en passende Frist, saa at Testamentet forbliver i K ra ft, dersom han doer fo rU d lo b e t af Fristen uden at have fa a e tF o r­

nyelsen af Testamentet bragt i Orden.

E fter den i Begyndelsen af Paragraphen fremsatte Hoved­

regel v il det vare l i g e g y l d i g t , h v o r d e t a f d e n D o d e e f t e r l a d t e G o d s f o r e f i n d e s . V a r den Afdsde bosat her i Landet, v il ogsaa det i Udlandet efterladte G ods gaae i A rv efter de danste A rvelove; og disse ere omvendt uanvendelige med Hensyn t il det G o d s , en Fremmed efterlader sig her i Landet.

D e t er im id le rtid omtvistet, om denne Regel ogsaa gjalder med H en­

syn t i l f a s t e E i e n d o m m e ; det er nem lig en alm indelig Regel, at disse, uden Hensyn t i l Eierens Person, ere den J u ris d ik tio n s Love undergivne, hvorunder de ere beliggende. D e r kan heller- ingen T v iv l vare om Anvendelsen af denne Regel paa de Love, der angaae Eiendommes Benyttelse, de A fg ifte r, som af dem skulle svares. Formerne for S a lg , Pantsættelse o. s. v., jfr. K flr.

20 N ovbr. 1819. D e t er fremdeles u n a g te lig t, at enhver S ta t, forsaavidt den finder saadant g a v n lig t og hensigtsm assigt. maa vare berettiget t i l at anordne, at de indenfor dens Grandser liggende faste Eiendomme flu lle gaae i A rv efter saregne Regler ' og saaledes ved S k ifte t afsondres fra den Afdodes ovrige F o r­

mue. Exempler paa saadanne Love have v i hos os i Ls. 3 __

12— 1, F orordning 13 M a i 1 7 6 9 , F oro rd n in g 22 November 1837, F orordning 14 October 1773. H vo r saadanne Love ere givne, kan der ingen T v iv l vare om, at de medfore Undtagelser fra den almindelige Regel om Hjemstedslovenes Anvendelighed;

men naar der ikke ved Stedets Love er foreskrevet saregne A rve ­ regler, synes det, da den Afdodes Formue maa betragtes som en Eenhed, under hvilken disse Eiendomme ogsaa ere indbefat-