Det eller der
________ var en gang en prinsesse. Og ______ var en rigtig prinsesse. Hun havde gyldent hår og i hvert af hendes blå øjne var ________ en lille stjerne, når hun smilede og _______ gjorde hun tit;
men når hun var trist, blev hende øjne grå, som var stjernen dækket af tunge skyer. Nu var ______
sådan i landet, at når prinsessen var glad, så smilede alle, men når ______ en sjælden gang skete, at hun var trist, ja så var ______ ikke et eneste smil at finde i hele landet. Heldigvis var _____ let at forudsige hendes humør, for ______ fulgte månen meget nøje, og kun når månen var fuld, var _______ ingen stjerner at se. Så når folk planlagde deres fester eller arbejde, slog de altid først efter i kalenderen, om ________ var en af de dage, hvor månens stilling kunne gavne arrangementet.
En tidlig morgen kom _____ en smuk prins fra et fremmed land ridende op til slottet på sin hvide hest. Han havde hørt om prinsessen og tænkte, at de øjne måtte _____ være dejligt at fortabe sig i.
______ så ud til at blive smukt vejr, _______ stod en stor rød sol lige over horisonten bag slottet, og prinsen følte, at ______ var den helt rigtige dag at fri til en prinsesse i. Kun undrede ________ ham, at ________ tilsyneladende ingen var, som var stået op. I det land, han kom fra, var _____ meget sjældent, at folk sov så længe; fra det første hanegal hørtes ______ hammerslag, og _______ kørte vogne til og fra tungt læssede med alskens materialer og produkter. Hvis han havde mødt folk, var _______ sikkert en, som havde fortalt ham, at ______ ikke var den rigtige dag at tage op på slottet, men som sagt var ______ ikke en sjæl på gaden, og prinsen tænkte ikke videre over ________ og fortsatte op mod slottet.
Ved porten stod ______ en enlig vagt, og han spurgte, om ______ var noget han kunne hjælpe med. ______ var ______, sagde prinsen, vis mig vejen op til prinsessen med de klare stjerner i øjnene! - Åh nej sagde vagten, alt andet end ______. Men prinsen ville se prinsessen, ______ var ingen vej uden om. De kom frem til døren og prinsen bankede på. - Hvem er ______ der banker?
råbte en rasende stemme. Jeg har sagt at ______ er meget uklogt at forstyrre mig i dag! Prinsen gik alligevel derind, men ______varede kun et minut, så lød ______ et hyl, og han kom løbende ud igen. Han løb uden at se sig tilbage, hele vejen hjem til sit eget land. Hvad ______ egentlig var sket, fik ingen at vide, men alle var enige om at ______ ikke var nogen god ide at forstyrre en månesyg prinsesse.
