• Ingen resultater fundet

Fra Kvægpestens Dage i det 18de Aarhundrede.

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Fra Kvægpestens Dage i det 18de Aarhundrede."

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Fra Kvægpestens Dage i det 18de Åarlmndrede.

Meddelt af Cand theol. J. B. Høyer i Vilslev.

En

Knud

af de tidligere Præster i

Lang (1744—1781),

Vilslev

har gjort

ved Ribe, nemlig

nogle Opteg¬

nelser om Mærkværdighederne i Vilslev og Hunderup Pastorat, saaledes om det gamle Herresæde Kjærgaard (Ribe-Kjærgaard), der nu benyttes som Fattiggaard.

Her gengives ordret et Par senere tilføjede Notitser om

Kvægsygdomme.

»Anno 1769.

I dette Aar begyndte den fatale Kvægsygdom igen

at grassere her i Egnen paa ny, som 4 Gange tilforn

havde hjemsøgt disse Sogne, nemlig allerførst i Aaret 1745, da denne Plage først indkom fra Holsten til Dan¬

mark, dernæst Anno 1748, siden 1750, derefter 1763.

Samme Sygdom begyndte denne sidste Gang i dette

Aar først paa Sneumgaards Mark ved Anledning af en inficeret Kvie, som en Mand af Sadderup havde købt

paa Østerkanten, og blev sat i Græs paa Gaardens Mark, hvor den besmittede den hele Flok af mange Snese Kreaturer, hvorefter Sygdommen senere udbredte

(2)

FRA KVÆGPESTEN K DAGE. 139

sig til Darum Sogn, Hunderup Sogn, hvor fast alle

Kreaturerne uddøde i alle Byerne, endogsaa Hunderup By, som hidindtil altid havde været forskaanet, dog gik Hovedgaarden Kjærgaard denne Gang fri, derimod

<;reperede fast alle Kreaturer i hele Egnen, Vilslev Sogn, Fardrup Sogn, Jernved, Gjørding, Bibe og hele Egnen,

Sønden for.

Anno 1770.

I dette Sogn grasserede Kvægsygdommen stærkt igen

i Hovedsognet Vilslev og paa Kjærgaard i Hunderup Sogn, hvor fast hele Besætningen uddøde. Sygdommen ophørte vel lykkelig om Foraaret, men da den om Som¬

meren ved en ubekendt Hendeise igen begyndte i Jed-

sted By efter Høbjergningen og By-Mændene der paa en skødesløs og uforsvarlig Maade lode deres syge Krea¬

turer gaa iblandt de andre i Bekke1 og de døde ligge unedgravede, drev Vinden omsider Sygdommen her over til Vilslev og begyndte allerførst denne Gang i Præste- gaarden paa et Par Kalve, som stode ude, samt nogle Dage efter i Hans Hansens og Knud Nissens Gaard,

som ligger i lige Linje fra Sydvest til Sydøst, hvor

Vinden efter al Anseelse havde overbragt den usunde

Luft fra bemeldte Jedsted Bekke og continuerede samme

Sygdom hele Vinteren igennem indtil henimod Foraaret

1 næst følgende Aar, da den, Gud ske Tak, ganske ophørte i den hele Egn. I samme Aar blev Kornet

2 dyrt formedelst Aarets slette Grøde, som dog

her i Egnen havde været temmelig god frem for andre

Steder i de fleste Provinder: Rugen kostede i Efter-

aaret alt 15 Mark Tønden, Byggen 10 Mark, Havren

1 Navnet paa en Eng, tilhørende Jedsted. 2 et i Manuskriptet ulæseligt Ord.

(3)

140 j. b. høyer: fra kvægpestens dage.

1 Rigsdaler, men blev langt dyrere i Foraaret og Som¬

meren derefter.

Anno 1771.

I dette Aar var meget dyr Tid paa Kornet, da 1

Tønde Rug om Sommeren kostede fra 4 Rigsdaler til

5 Rigsdaler, 1 Tønde Malt 3 Rigsdaler, 1 Tønde Havre

9 Mark.«

(Herefter følger et Par Oplysninger af anden Art.)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

stue; men i det hele havde vore 2 Jenser ikke ret meget at tage sig for, og navnlig i Julen var de saa. godt som helt fri, hvorfor de ogsaa var med ved alle Julegilder der i

der ikke var noget at risikere.' De leverede Fødevarer blev senere godtgjort Bryndum Sogn med 4000 Kr. Det lader til, at man i Bryndum har

Jested Kro er en ren og skær Bykro, den ligger ikke ved nogen alfar Vej og har aldrig gjort det; Vilslev Spange ligger vel ved Vade¬.. stedet, der er saa gammelt, at det maaske

Der fik han Hesten skjult i et Tørvehus og gik saa ind i Thomsens Gaard, hvor der var flere Tyskere.. Disse fik fat i ham og vilde have

Gamle Anders Tuesen var født i Vilslev og ejede et Bolsted, der ved hans Død blev lagt ind under Na- bogaarden. Han drev ogsaa Fiskeri baade

Traps »Danmark« oplyser, at der 1606 nævnes en Gaard »Strangismarck« i Guldager

I det hele taget fandtes der under Udgravningen ingen Ting, der kunde give noget Bidrag til en Tidsbestemmelse. ud over de anførte Rester af Tuf

fra Ventzel Hansens Enke til Kirstine, født Mortensen, gift med Hans Lorentzen Ventzelsen, som hendes Særeje. paa Herlighedsretten