De store overfrakker : en subkultur der forsvandt

De store overfrakker

En subkultur der

forsvandt

Af

De store

overfrakker

Går du op i Rundetårn og serud over»Danmark«, såser du min lejlighed-

»en toværelses- København og omegn«,villeen af dem, somjeg beskriveri

denne artikel, sige, hvis du spurgte om, hvor han boede. Du kender ham let:

Stor overfrakke, »rumpedasker« eller lædermappe. Overfrakken er som regel

flerenumreforstoroghar dybe lommer, der stritter lidt^-mendeterjo også

hanschatol,dyne,-ja, i det heletagethele hans møblement. Alt,hvad han ejer

har han medsig. Han har i reglen skopå (ikke særligt praktisk i detdanske vejr,

mendeterlettereat»klosse«sig tiletpartil, endnogetandetfodtøj, ogtræsko

fikmanganske simpelt ikke på fødderne af en af disse subsistenser, »man er vel ikkeplebejer,« ville de sige,omnogetsådant kompåtale, fordet villevære under deresværdighedat»maje« sig udsom enbonde):Hanlugter ikke (imod¬

sætning til en del af de egentlige originaler, der endnu eksisterer, hvor læder¬

mappeni dag ^er udskiftet medet stort antal plasticposer ^- disse erikke be¬

skrevet i denne artikel, da de socialt tilhører ^enanden gruppe, som man vil

finde istorbyeroverhele verden. De har i modsætning til de herbeskrevne helt opgivet enhver form for social kontakt medomverdenenogeksistererkunsom enkelt-individer, uden nogen form for social organisation), - han er overra¬

skenderen. Deter»systemet«, somholder ham i hans »fine«tilstand.

Ommorgenen ser du hampå gaden på vej til sin kaffebar, hvor han nyder

kaffe ogwienerbrød, ^somhan^er3 timer^om atdrikke.Hanvaskersøvnenud

aføjneneude på toilettet^-oghar hanikkemeretoiletpapir,»scorer«han papir

sammested, dethører med tiludstyretatha'sådant,manved jo ikke, omder

eretlokum,næstegangnaturen trykker-og»bremsespor i underhylerne« ^er ligesåupopulærhos ham^somhosgrosserereni Hellerup.

Ved11-tiden bliver hansmidt ud fra kaffebaren-middagsholdet skal til,og mangiver førsteadvarsel, hvilketi reglenernok. Den beståri,atejerensamler

detomme kaffekopper og spørger hver enkelt, om der »ønskes mere« - det gørder ikke-reglen^er,atmanikkehar flere »stråler«.

Skolen iDronningensgade.

Nuertiden inde til»plat« afforskellig slags, ^{mens man}parvis trækker^gen¬

nem byen på vej til»systemet« på Christianshavn (: Kofoeds Skole), hvortil

man ankommer i løbet af eftermiddagen. Her tilbringes resten af dagen og aftenen. Men ved 22-tiden går jagten efter natlogi ind. Man finder sig en trappeopgang, hvor dererloft (varmetrækkersombekendt opad)-her erder

varmt, selvomdetfryserudenfor. Nogenkender til etelevatorrum, hvorman ved der ikkeerlåst,ogandre kender til svenskevognene. Det erkim nybegyn¬

dere, dersoveriS-tog. Dererselvfølgelig også dem, derkan tagepåherberge.

Men for dem allesammengælderden storeoverfrakkesom varemærke, deer bumser også romantisk frie-(ja, Gudhvor romantisk).En delerpå pudimut

foratholde_varmen,endel foratglemme,menflere fordi detsmagerforbandet godt medendram,førmanlægger sig, medmappeeller taskesomhovedpude,

benene trukket_opi frakken,og soverind.

Sådanerhverdagen^-detteerselvfølgelig stærktgeneraliseret, ogkannatur¬

ligvis ikke gælde fra 1. juni til 1.september,hvor»systemet« erlukket,oghvor

folk må findepå nogetandetatfå aftenen tilatgå med.

Åretsom sådangår forholdsvisensartet for defleste i dennesituation, dog

erder optil højtidernestørrechancer foratlave »plat«, daerdetlettereattale

til folksgode hjerter,ogforendygtig plattenslagererde sidste 2ugeroptil jul

denreneforsmag på paradiset, med juleaftensdagsomklimaks. Påskeogpinse

nårnaturligvis slet ikkeopi desammehøjder.

I»systemet«ssommerferieerdet hårdtatklare sig, (man har da også siden

1967 haft åbent heleåret). Man vil i denne artikelfindeeksempler på, hvordan

det kunne ladesiggøre(seside69,76).

Om mine_egnekvalifikationertilatskrive denne artikel kanjegkunsige,atjeg

haren7-årig skolegang bag mig (fordelt på 9 skoler), eropvoksetpå drenge¬

hjem og opdragelsesanstalter, jeg har selv gået på bommen og kender det

asociale fra_ogpå minegenkrop.

Jeg har også været med i Frelsens Hær som soldat og arbejdet i dennes socialtjeneste, blandt andet somvagtpå deres herberge, jeg har gået vagtpå hovedbanegårdsmissionen ogværet leder af deres papirpressenpå Tingvejen, (der hvor BibliotekskolenogDansk Folkemindesamlingnuligger). Jeg harar¬

bejdet med Kirkens Korshær i deres bespisning af hjemløse og ellers levet i miljøet omkring disse subsistenser. Når jeg begrænser beskrivelsen til perioden 1959-1965,skyldes det,ati denne periodeafvikledes den socialebumsekultur,

dervarbyggetopi det, sombumsen ville kalde»Danmark«.

Kofoeds

Samlingspunktetfor de subsistensløsevari denneperiode Kofoeds Skolekaldet

»systemet«, detvarher,manbefandt sig frakl. ^ca. 13 omdagen til 22^om af¬

tenen.

Kommansomny,fikmanpå registreringskontoretetkortstilletop; allerede på dette tidspunkt brugtemanet systemher,som svarernogenlunde tilperson¬

nummerbeviset, som jo administrativt ligger^senere. Detgik dog modsat per¬

sonnummersystemetpå den måde, atman først registreredefødselsår, -måned

ogsidst dato, mitnummer varsåledes: 38 09 17.På dette kort blevogså opført fødested, sidste registreringskommune, uddannelser (også med et tillæg om, hvad ^man sidst havde beskæftiget sig med), ægteskabelig status, antal børn

manvarfadertil,oglignende oplysninger.

Manfik så enkort introduktion _om,hvorledes »systemet« fungerede, og et frikort, somkun gjaldt for den dag. Dette frikort havde^en værdi af 3,50 kr.

iKofoed-mønter, som varlig medetmåltid aftensmad på 2retterplus 2 ciga¬

retter-subsidiærtenkopkaffe.

Alle andre fik påført datoen på registreringskortet og udleveret et klippe¬

kort, sommanbrugte til atfå point på. Man skulle opnå 14 points for at få

udleveret 3,50kr. i Kofoed-mønt. Dettegjorde manvedatvaske sittøj f.eks.

4points, pudse sko 1, barbere sig 1,gøregymnastik 2, vasketrappe(1etage) 2,

arbejde i hobbyrum 2, sy (alt efter omfang), stoppe strømper 2, sy knap i 1,

repareresko (sine egne)o. s. v.

Kl. 17,30 blev træpengene så uddelt, (de fandtes i 3 varianter, 1-kroner,

25- _og 10-ører). Samtidig kunnemanfåenvitamin-tablet.

Man kunneogså i løbet af dagen gå på interessekontoret; af dissevar der 2.

Kontor 1 for dem, dervarover, ogkontor 2 for dem, som var under 30 år.

(Omkring1963forsvandt registreringskontoret,ogdets funktion blev heltover¬

tagetaf interessekontor 1 og2). Her kunneman få ordnet smålån, opbevaret

penge-ifaldmanhavde nogle. Brugteman skolen somadresse,fungerede de også^sompostkontor (det vardog umuligt for de officielle myndighederatfå nogensomhelst oplysninger ud fra disse kontorer, uansetom man varefterlyst

som stærkt kriminel, eller man kun skyldte børnepenge). Disse kontorer var for alleetfastpunkt i tilværelsen, ja formangedetenestefastepunkt de havde.

Øverst_oppetil højre lå spisesalen, her kunneman købe mad, cigaretter og kaffe formønterne(man kunneogså bruge kgl. danskmønther, kurspari).

Maden^vargod,danskog solid,men mangjorde naturligvisvrøvl ^over den

»hundeæde«man fik serveret, deter en konstatering,jeg har gjort allevegne, atdernaturligvis skal klagesovermaden,når den erlavetpå storekøkkener,

erbillig, eller nårman ikke selv harnogenindflydelsepå, hvadman skal ha'

at»æde«,men man spiser den alligevel. (Deterfor migat sekunetaf mange tegnpå at give sin afmagt til kendeog er vel ikke kun betegnendefor dette miljø, men især for dette miljø gælder det, atens beklagelser overting aldrig

førertil, atman klager på relevante steder såsom hos kokken ellerforstande¬

ren). Jeg har oplevet folk, der komogspiste hverenestedaggennemår,og som hverenestedagklagedeoverkosten.

Tonenvari det heletagetmellem disse subsistenser meget borgerlig, japå

grænsentil det fascistiske. 2. verdenskrig lå kun (i periodensbegyndelse) 14år tilbage,ogdervarisærtogrupper,man lagdemærke til. Den ^ene,frihedskæm¬

perne, havdeværeti arbejdslejre i Tyskland (de blev under krigen hentet på

socialkontorer _og de subsistensløses traditionelle tilholdssteder - og ført til Tyskland. Mange af dem fik i 1957-58 udbetalt ret storeerstatningsbeløb for dette, som de imidlertid hurtigt fik gjort kål på), den anden,landsforræderne,

havdeværetitysk tjeneste, noglesomSS-soldater,hipoero.lign., de flestedog

kun^somværnemagere. Dervarnaturligtnoket meget stortskelmellem disse

to grupper, men aflivsindstillingvar de ens. Dehavde beggeen helt igennem opportunistisk holdning til samfundet,somdenaturligvis altid udbredte sigom ihøjeogbombastisketoner.Dekunne klare hele verdenssituationen,menikke

deres_egnesociale problemer.

Frihedskæmperne^var naturligvis af »Aksel Larsensk« observans, men jeg

tror nok, at den nævnte herre ville have betakket sig for deres synspunkter

i sitparti (det skal dog hernævnes,atjeg aldrig har hørt^om, atnogen af disse

Indskrivning.

»herrer« på noget tidspunkt har stemtved et valg, endsige været medlem af

etparti). Man vidste, hvem dervarhvem,oghvad, de havde jo kendt hinanden igennemmangeår, og man delte sig efter dette^{og mange} andremønstre, når

manspiste sin mad eller i det heletagetfærdedes på»systemet«.

Om aftenen var der forskellige ting, man kunne foretage sig, der var for¬

skellige former for klubber, somjo forudsatteen vis form for stabilitet i form

affremmøde.Disseklubber_gavderes medlemmernogetatsefremtil, og man fikenarttilhørsforholdtil dem. Herkan nævnes en filmklub, hvormani den afmig beskrevne tid lavede omkring 40 film, de blev skrevet,optagetogklippet

afeleven, selvfølgelig med hjælp fra Kofoeds Skoles personale, (som for klub¬

bernes vedkommende hovedsageligt bestod af studerende, der tjente til stu¬

dierne vedatfåenfripladspå Kofoeds Skoles studenter-kollegium, ^og desuden

fikenmindreløn). Filmene varmeget banale, devarafenvarighed fra 5 til

15 min. og handlede udelukkende om de bedrestillede i samfundet, og her

skinnedeeskapismen igennem -hvis man ikke harnoget selv, drømmerman

om det andre, lykkeligere stillede, har. De finefolk blev altid stillet op som stereotyper, »grosserer«: kjole og hvidt, høj hat og laksko, uanset hvad han foretog sig, selv når han arbejdede i haven. Når man en sjælden gang frem¬

stilledeenarbejder,vardet i laserogpjalter,værreendman serdetpåbilleder

fraSyditalien,ogderes fattigdom blevillustreret ved, atdegikogpilledekoks

i havnen. Selv sækken, somdebrugte til dette, varhullet. Disse træk viser,at bumsen ikke selv identificerede sigmed denfattigedel af arbejderklassen, og skulle han karakteriseres med en marxistisk term, ville han i hvertfald ikke vedkendesig termen -pjalteproletar.

De tre klubber

Klub I, II og III var halvlukkede, på den måde at man blev inviteret af et medlem, ogmankom så med tiletparmøder,og manblev kunoptageti klub¬

ben, hvis deandre medlemmeraccepterede en. Disse treklubbervarnærmest diskussionsklubber, hvor man debatterede et i forvejen vedtaget emne; før

hvert møde havdemanaftalt, hvad detnæstemødeskulle handleom, ogkunne

man få talere ind (uden omkostninger), gjorde man det. Der blev ved disse klubmøderaltidserveretkaffe_ogi reglen også kage.

Klubbernevar åbne to gange om ugen, normaltvar det tirsdag ogfredag,

hvilketjo gjorde,atmankun kunneværemedlem afenaf disse. Klub III,som

jeg kender mesttil,holdt ogsåsammenudenforklubarbejdet, på den mådeat

mansatte sig vedsammeborde i spisesalen, ogi detheletagethørteensklub¬

medlemmer til dem,manomgikkes på skolen.

Klubbens mødested lå overfor spisesalen i mælkepoppen, hvor der var en

skydevæg, såpoppenkunne deles iet størreogetmindre lokale. Detvari dette

mindrelokaleatklub III holdt til.Afting, som blev debatteret her, havde de

okkulte og åndelige områder en central placering, ^men også religiøse grup¬

peringer, filosofiske systemer og lignende var godt repræsenteret, hvorimod politiskeogsociale spørgsmål aldrig blev rejst.

På skolenvarderogså klasserum,ogi dem holdt klub IogII til-på andre dage blevdebrugt til sprogkurser i engelskogtysk. Disse kurservarikke sær¬

ligt besøgte oghavde ej hellernogen særligstatusblandt eleverne; men de er vel deteneste,somberettiger til skolenavnet,oghar nok haftenform forstatus hos personalet, så man kunne vise den undrende offentlighed, at der også

blandt samfundetsudstødtevarkundskabshungrendemedborgere (alle elevtal

blev lagt sammen og offentliggjort, ognår man ser disse, ser det jo drabeligt ud, at 400 elever ermødt til engelsk- eller tysk-kursus; men nårman ved, at det ikke^erantallet afelever, det herdrejer sigom, mendetsammenlagte antal fremmødte, såerdetknap halvandenpr. dag, altså^en 8-10 personerialt, der går igen). Men vi betragtede det som en slags overlevelses-niche for de stu¬

denter,^somunderviste her.

Hvad der blev debatteret i klub _{I og} II ved jeg ikke, ^men medlemmerne

havde^sammeform for sammenhold udenfor klubben, som manhavde i klub III, ogdet må vel nævnes, at klubbernemerehavde en social enden egentlig oplysende funktion, og de fungerede fantastisk godt. Jeg har aldrig hørt om

Skolensbibliotek.

brok_ogballade indenforde enkelteklubber,ognårmankender medlemmernes

mentalitet_oglivsindstilling, vilmanforstå,atdetmå forundre én.

Detvarnaturligvis ikke alle,som varmedlem af klubber eller gikpå kursus,

- der var også andre aftenfaciliteter, man kunne deltage, mere eller mindre passivt, i.

Den tidligere nævnte »mælkepop« var åben hver aften. Når der ikke var

fællesarrangementer, var det det største af lokalerne, der blev anvendt. Der kørte en båndoptager med ældre danske revymelodier, den nyere popmusik

havde ikke vundet indpas her, det varting som »Oh^- Dagmar ...« og »En

lillepige i flade sko...«^oglignende melodier,somhervarpopulære.Defleste

af elevernevaruinteresseret i modernemusik,ogkunst, jazz ogabstraktioner

af enhver artvardem imod; hvis en tingikke forestillede nogetkonkret,var det noget»smøreri«, som hvem som helst kunne gøre efter, hvis at han altså

varfræknok _ogville svindle»staten«, for devarnådeløse, når det gjaldt an¬

dres »plat«; de opfattede ikke kunstnere som en slags livets frie fugle, som mangeaf den tids kunstnere opfattede sig selv, situationisterne var jomeget aktive iperiodens slutning,mende blev betegnetsomengruppedovneslyngler,

der ikke var vokset fra lømmelstregerne endnu. Om solidaritet med nogen udenfor deres eget miljø var der ikke tale, og omtale af dem selv som livs-

kunstnere harjeg aldrig hørt, selvomdet jovardet, den almindelige »borger«

opfattede demsom.

Man kunne i denne»mælkepop« købe mælkedrinks (alkohol af enhverart

varnaturligvis forbudt og medførte bortvisning for dagen og blev registreret på kortet, men mankunne, når ^man kom, indlevere det i garderoben, så fik

man flaskenudleveret, nårmangik), tykmælk, cigaretter ogkaffe; alt kostede

50_øre,pånærcigaretterne,som vartilstykpris.

Omonsdagenvarder fællessang i »mælkepoppen«, så kørte man skillevæg¬

gen til sideog brugte hele lokalet. Disse onsdage var umådelig populære, og

manhavdemange gangeinviteret folkelige musikere: Cæsar, Inger-Lise Gaarde

fra Bakken ogandre, det hændteogså,atfigurersomOsvald Helmuthdukkede

op oggavetparnumre.

I hobbyrummet kunne der laves en del personlige fornødenheder såsom piber, læderpunge, kam-etuier og lignende. Materialer købte man enten på

stedet eller som halvfabrikata _og havde dem selv med. De ting man lavede

var enslags statussymbol i det små. Detvaren rarfornemmelseatkunne vise sig selv, atman, selv om man var slået udpå andre måder, kunne noget, der krævedeet minimum affingerfærdighed, ^ogsomkunne bruges. Det ^ernatur¬

ligvis begrænset, hvad der blev lavet afstørreting,manmå jo her tænkepå,at dereslejlighed bestod af en storfrakkeog en taske; meni slutningen af peri¬

oden, jeg beskriver, blev der lavet en del større ting, samt repareret møbler.

Detteerjoettydeligttegnpå,atdestoreoverfrakkervarvedatblive afløst af

faste bosteder, og når man ved, at revalideringsloven, som blev gennemført

1960 (herom senere), gjorde, at en del af disse personer fik tildelt invalide¬

pension, så de blev berettigede til pensionistboliger, ja enkelte fik små lejlig¬

heder,ogandre igen blev ved pensioneringen så økonomisk velfunderede,atde

fik råd til at leje værelser, så forstår man, hvorfor min beskrivelse dækker perioden 1959-1965. Det er nemlig i denne periode, at det organiserede

»bumsesystem«går i opløsning.

I fjernsynsstuen kunneman sefjernsyn, men denblev nu mest brugt tilat slibesigen skraber i; det sammegjaldtstort set også for biblioteket. Hervar ansat en bibliotekar fra Københavns Kommunes Biblioteker, så man kunne

lånebøger (dog ikke til hjemlån). Men normalt kom^man der kun foratsove.

En gang om ugen var der aftengymnastik på skolen. Herbrugte ^man den

store gymnastiksal, som ligger ud til Dronningensgade (skolens officielle

adressevarDronningensgade 34). Denne sal havde alt, hvad der hørertil ^en gymnastiksal^-mendesuden varder i deneneende en scenemed tæpperog kulisser,meget lig det, man i provinsen finder i håndværksforeninger ^og på

større hoteller. I denne sal blev allestørre arrangementer afholdt- den blev

enddalejet ud til C.I.K. (Christianshavns Idræts Klub),somafholdt sinebokse¬

stævnerher. Den blevnaturligvis også brugt til skolens nat-kabaretter,afhvilke

Hjemmenesafdeling,reparationaf møbler.

der varto om året, nemlig når skolen lukkede for sommerferien, og når den

åbnede efter denne. Skolenvarjosomnævntlukket i juni, juliogaugust.

Man sendte så personalet ud til de steder, hvor brandvagterne traditionelt

sov:»S-togene« i Ingerslevsgade, »svenskevognene«,trappeopgangeneførstpå Amager, Lorterenden, Hovedbanegårdens forhal og venteværelser, bådene i

Christianshavns Kanal, og hvor man ellers af erfaring vidste, at dehjemløse

holdt til.

Når man ankom til »systemet« i taxa'er eller i personaletsvogne, fik man kaffe _og rugbrød med ost eller spegepølse. Enten tror man generelt i social- mostermilieuet, at hjemløse elskerost ogspegepølse, ellerogså^er deretklogt hoved, der har fundet ud af, atalt godt indeholdesi disse spiser, for de blev

serveretoveralt til hjemløse.

Der var nu optræden på scenen af kendte kunstnere, som ankom lige fra

deresarrangementer,optrådte^ogforsvandt igen. Deter navne somPoul Reich- hardt, Dirch Passer, Ove Sprogøe, Truxa o. s. v. For de fleste af dem er det

vel det enestemøde, de har haftmed de typer, de ofte parodierer på film og iteater.

Dennatsluttedemanved 3-tiden,ogderkunnesovesi gymnastiksalen. Om

morgenen blev man så registreret som elev, og om efteråret fik man så et elevkort.

Bumser _og Christianitter

I den tid, jeg her beskriver, var der ikke mange udlændinge på »systemet«

- grønlændere ogfæringervarogsåetsjældentsyn, mensdervarenkeltesven¬

skere, finner og nordmænd, af samme slags som danskerne, og med den

samme bumsekultur.

Ting somhippier og beatniks eksisterede ganske simpelt ikke ^- de er vel også nærmere at betragte som et velfærdsstats-problem end som et socialt problem af den type som jeg beskæftiger mig med i denne artikel; der var ungemenneskerafhippi-beatnik-slagsen i København på den af migbeskrevne tid,^mende kom ikke i detsammemiljø, ogdevarikke populære blandt bum¬

serne: »sådanenfloklanghårede, beskidtetyperskulle sendes udat arbejde,«

og da militærnægterne i 63-64 begyndte at få stillinger på skolen, så varede

detlang tid, før de blev opfattetsom andet end »nogle svin dervarbange for

at bestille noget« eller »tøsedrenge som trængte til at lære at stå vagt, eller

trækkes gennempløret ogfå stroppetur«. I det heletaget var manimod dem,

der så anderledesud,oglangthår tolereredes ikke, ja, skægvarlige så ilde lidt på stedet. De havde ingen socialfilosofi eller tankegang, der lå udoverdet, der tjente dem selvogderes nærmesteomgivelser, de var bange forforandringer,

ognogenbums, der ville flytte i kollektiv ellerværemed tilatbygge selvforsy¬

nendekommuner op,har jeg aldrig mødt; devar enslags samfundets skralde¬

spand (dem dererlængst nedepå den sociale rangstige),^mende havde^enslags opdriftsinstinkt, og det vardette, der blev brugt, når de ^gav deresmening til

kende overfor andre, deres angst for ikke at blive opfattet som medborgere gjorde,at de påtog sig demestoutrerede spidsborgernormerog identificerede sig med disse, derved kom de til det-forenudenforstående^-mærkelige mod¬

forhold til dem, derjo i virkeligheden lignede demmest, nemlig dagens Chri¬

stianit.Ogjeghar opholdt migmegetpå Christiania, menjeg har aldrig mødt

nogen afKofoeds Skoles klienteldér, ogdetpå trods af,atder geografiskikke

er400 metermellem de 2nævntesteder. De her beskrevne søger nemligikke

væk fra samfundet; de står udenfor og vil ind, hvorimod de andre vil ud af samfundet, så de^erbilledligt talti hver sin »vogn« og kører hver sinvej.

Råd,

hjælp

vejledning

Til skolen var der knyttet forskellige faciliteter. Der var et socialsystem i

form afetkontor,hvormankunne få rådogvejledningpå det socialeområde,

samt »platte« sig til nogle håndører. Her sad der et par socialrådgivnings- studerende,derbrugteansættelsensometled i deres uddannelse, ogdervaraf dennegrundret stortpersonale-gennemtræk.

Der^varogsåenslags lægekonsultation,og mangeaf desenererevaliderings-

sagerbegyndte her; detvargodelæger,man fikknyttet tilskolen,ogda loven

omrevalidering trådte i kraft, blev der mulighed foratafprøvefolks arbejds¬

evneved,atderpå skolen blev åbnetetrevalideringsværksted. Denne lovgav

mulighed for pensionering på grund af psykiske lidelser^ogaf andenårsag (det

erisær det sidstemanskal bide mærkei), så her såman enmulighed foratsøge

pension tilenhel række klienter. Hvad skulle^manellers stilleopmed dem, når

manfandt udaf,atdeikke havde nogenform for arbejdsevne. Detteførte til,

at enlov, som lyste af, atden varlavet for athentearbejdskraft til etpå den

tidumætteligt arbejdsmarked, blev brugt til,atde i artiklenbeskrevnepersoner fikpensionogopfyldt drømmeomatbliveacceptereti samfundet, forenpen¬

sionisterjo så godensamfundsborgersom nogen.Ognårviserlovensrevision (1967), ^servi, atnu kan dergives pension på »lidelser afovervejende sociale årsager«.Ja!så harvigrunden til,atdestoreoverfrakker forsvandt; detteskete naturligvis ikke fra den ene dag til den anden, »statsinstitutionermalermeget langsomt«,men efterhånden som tiden er gået, er denu forsvundet fra gade¬

billedet.

Demestalmindelige sygdommevarsår,somikke ville heles, dervarvitamin¬

mangler, luftvejssygdommeogfodsvamp.Deteralle sygdomme, somhar deres oprindelse i levevisen,ogdervarikkemeget atstille^opmod dem;man kunne lappe på skavankerne, men årsagen - den kunne ikke fjernes, »brosygen«

(engelsk syge) ledmangeogså af efterveer fra.

Derkom en fodlægeen gang om ugen.Og nårman tænkerpå,at degik i

lædersko i alslags vejrogkun havde dem af,når devari badpå skolen, såer detmærkeligt, atder ikkevar flere, der havdedårlige fødder, end dervar,for

det^varikkefødderne, derplagede demmest,mende såkaldte druksår(B-vita- min-mangel), der havde det medat sættesigpå ben og arme, ogdevar svære atfå haspå.

På kontoret forjuridisk assistance sad derenstud. jur.,sområdgav vedskils¬

misser,somjoen stordel af klientellet havdeværetigennem-menhanhjalp også ved anklager for mindre kriminalitet, ^og skolen har aldrig ringet efter politiet, selvomde vidste,atenaf de elever, derkom der dagligt,^varefterlyst.

Devidste,atmankom af nød, og ville ikkegørenødenstørre. Vivar jo alle-

sammen mere eller mindre efterlyste, nogle for skatterestancer ^- andre for småkriminalitet, mindreberigelsesforbrydelser, »plat« afforskellig slags, over¬

trædelser af tilhold(endel fraprovinsen havde tilholdmodatvise sigi Køben¬

havn); desuden var mange efterlyste for manglende hustrubidrag og børne¬

penge.Man kunne i den beskrevne periode stadigt indsættesadministrativt for

detosidstnævntegældsposter. De blev i reglen takseret tiltre måneder på en eller anden afstatens arbejdsanstalter, men man skyldte stadigpengene, man sad demaltså ikkeaf,sommangørved bøderoghæfte, så det hjalp ikke skyld¬

neren, athan kom indat»ruske«,^snareretværtimod-nu havde ^mantil hans andre socialenederlag lagt etfængselsophold, hvilket for de flestevar en stor psykisk belastning.

De tre værksteder

På Den røde Skole, som lå ude ved Vermlandsgade, var der møbeldepot og snedkerværksted. Senere kom der også trykkeri, ^og snedkerværkstedet blev flyttetovertilDen bageste Skole ved siden afskomagerværkstedet,menunder

smedien. På de tre værksteder^- trykkeri, snedker- og smedeværksted - blev

der 1960oprettetbeskyttede pladser forstatensrevalideringsprogram,somden

»bageste skole« bleven del af,ogungdomsherberget, somlå isammebygning,

blev omdannet til revalideringspensionat med 21 pladser mod herbergets tid¬

ligere96. Det fik ved sammelejlighed selvstændig adresse(Sofiegade 17),men

gik populært under betegnelsen indianerlejren. (Det var her, den nuværende forstander,Lange Jacobsen, blev ansatsomsocialrådgiver 1960). Detterevali¬

deringspensionatogværkstederne havdeenforholdsvisselvstændigstatus,både

i forhold til skolen_ogstaten, idet de dreven form foropsøgendevirksomhed,

dergjorde,atde kunne samle »folk« op, somikke selv havdehenvendt sigtil revalideringskontoret. Dette betød, at de kunne tage en del af de hjemløses

sagerop, og mangeaf disse endte med,atklientenfik tilkendt invalidepension på grund af sine sociale defekter.

Selvemøbeldepotet fungeredepå den måde, at privateringede til Kofoeds

Skole ogfortalte,atde havde noglemøbler, de ville aflevere, ogskolenhentede

dem så i sine biler. Enmeget stor del af møblerne fik skolen dogfra stat og kommune, bl.a. går alle Slotsforvaltningens gamle møbler til Kofoeds Skole.

Magasin

Martha

Træningsskolen

Magasin Martha var og er »systemet«s tøjmagasin. Navnet kommer af, at den dame, der ledede det, hed Martha. Her blev det tøj fordelt, som skolen

indsamlede. Omformiddagenvarderåbent for kvinderog børnog om efter¬

middagen for mænd. Man kunneselv vælge ud,hvilket tøjmanville have, mod¬

satsocialkontorernes centraletøjudleveringpåMatthæusgadesskole, hvor^man

mødte opmed enrekvisitionogfik tøjet udleveret-her kunneman ikke ^en¬

gangbestemme farven på de sokker, ^manfik,^ogda derikkevarnogetprøve¬

rum, vardetet held, hvis tøjet passede (hvadman tydeligt havdepå fornem-

Det_gav1 pointatrepareresko...

melsen heller ikke interesserede den, der stod for uddelingen). Martha kom

tværtimod medgode råd og vejledning, omtøjet var praktisk, om det kunne

tåleatvaskes^-_oghvordan,og »-hvis du bliver ked af det iløbet af denærme¬

stedage, så komop ogbyt det.« Hun havdegaranteretdetmestvelassorterede tøjdepot i Danmark^{og omegn.}

Tilkørsel formøbeldepot ogMagasin Martha havdeskolen trerugbrød, to pick-up'erogenlukketvarevogn.Dissevogneblevdirigeret fra den rødeskole

afMogensP.,under hvem arbejdsanvisningen også sorterede. Dennearbejds¬

anvisning supplerede en del af klientellet økonomisk, her kunne man få op¬

vaskerjob ved forskellige »dinér-transportables« (som jo ikke kunne beskæf¬

tige folk heltids, da det joerforskelligt, hvad dereraf fester,derkøber maden

sådannesteder),frimurerloger, hotellerogrestauranter, somregel dog kun for

en enkelt dag. Ligeledeskunnemanfå tilfældige oprydningsarbejder ved om¬

bygninger o.lign. rengøringsjob; i det hele taget, når folk stod og manglede

enraskmand, ringede detil Mogens,oghandelegeredejobbene ud.

Mogensvar tidligere fængselsbetjent, men varblevettræt af, athan jovar

»fængslet for livstid«. Han varmeget populærog var værgeforen stordel af

klienterne (når man havde været fængslet og var løsladt på prøve, fik man ireglen tildelt en tilsynsværge af Dansk Forsorgsselskab, denne tilsynsværge

skullemankontakte mindst engang ommåneden; sådanne tilsynsdommevar

tidsbestemte, normaltvarde af 2-3 års varighed). Mogens' tilsyn bestod i, at han i inderlommen havdeetkort med^navnenepå dem, hanhavde tilsyn med;

efterhånden somhan iløbet af måneden mødtedem, der stodpå kortet, stre¬

gede han dem ud. Sidstpå måneden forhørte han sig blandtvennernetil dem,

som ikke i løbet af måneden varblevet streget, og var der ingen problemer, stregede han dem. Hørte han derimod,atder^varproblemer, opsøgtehan dem

ogforsøgteatrede problemerne ud,oghanvarvillig tilatgåmegetlangt, hvis

han kunnehjælpeenaf sine »specielle«^venner.

Detvar også Mogens, der ansattechauffører til skolens vognpark, folk til

»mælkepoppen« og andre lignende jobs på skolen, det var naturligvis folk,

somhan havdeplukket ud fra sit kendskab til dem, der fik dissejobs.

Endeligvarder ude på Amagers sydstrand Træningsskolen underforstander

Glad. Her samlede man ungemænd, der var kommet til storstaden fra pro¬

vinsen, men somikke kunne klare sig der. Populært sagt, her koncentrerede

man de landsbytosser, ^{som var} flygtet ind til hovedstadens anonymitet og havde »trukket slummens sortetæppe«oversig.

Denneskolekørtesomet stortlandbrug, med præmiedyrogflerdobbelt be¬

sættelse af allearbejdsposter.

Andre

religiøse

sociale

Dererfå deromgiver sig med såmangeguds folksom bumser og subsistens¬

løse, ogdet erfå der haret så afslappet forhold til den slags som de! Er det baptisterneder gi'r middagen, får baptisterne en sang for det, og man folder ansigtog hænder i deretter folder, beder med ^-højt ^og tydeligt, sidder stille

medens der _messes, lader sig frelse engang imellem, for renomméets skyld (hvem kan nægte en oprigtigt angrende broder og synder noget?), men ellers

leverman, som manplejer, det uanset ommanindenfor en måned erblevet

frelst af FrelsensHær, baptister, metodister, ellerhvad dereligiøst-sociale be¬

vægelsernuhedder.

Kirkens Korshær har ingen frelse-lære, men de har heller ikke pålæg på brødet, så i deres fedtkælder kommer man kun, når magelighed eller ren og skær nødtvingeren. »Deskalogså altid bede så dælens langt,før derserveres, ogkværner mindsttyveversindenkaffen.«

Jeg vil i det følgende beskrive de forskellige bevægelser hver for sig, men først omtale Hovedbanegårds-missionen, fordi tre af bevægelserne er samlet her, nemlig Frelsens Hær, Kirkens KorshærogKFUM ogK.

Detforegik på den måde, at hver af detre hernævntebevægelser skiftevis

hver tredie nat havde en slags vagt gående på hovedbanegården. De havde

kontor overforpolitivagten, ind mod hallens midte, og denne vagt gik nogle

Ligesåatrepareretøj^-skrædderafd.

rundture ihallen, hvor de så talte med dem, som de kunnese havdebrug for det; de blev ofte standset af folk, som søgte hjælp af forskellig slags, dog var detmestovernatning, dervarbrug for. Kvinderne kunneman sende til »huset

for faldne kvinder«på Jagtvejen (det hed det virkelig! ^- i hvert fald stod det på ordensreglementet for stedet). Det blevkørtaf noglediakonisser. Mændene

derimod kunneman sendetilforskellige herberger, af hvilke dervarKirkens

Korshærs iHillerødgade, Frelsens Hærs herberge for mændpåAmagerfælled¬

vej og Frelsens Hærs ungdomsherberge på Frederikssundsvej (var kun for

ungemænd under 25 år, ogdetvarindrettet på den gamlePolitistation no. 8,

hvorEnevig i såmangeår havde tjeneste,oghvor han samledeen stordel af

sitmateriale),mændeneshjem i Lille Istedgade, samtnaturligvisSundholm på Sundholmsvej (på Sundholm varderogså enkvindeafdeling). Men dervar en

hage ved det at bo på herberge, ^og det ^var, at herbergerne havde pligt til at melde alle personlige data til politiet, og var man eftersøgt for den mindste

lilleting, ja! så stod dertoflot uniformeredeherrer ved ^ens»køje«kl. 4,30,og

manfikenkøretur tildennærmestepolitistation foratfå »bragt sineforhold«

i orden. Dette afholdtnaturligvismangefraatbo på herberge,^ogderformåtte

degå »brandvagt«.

Jeg har selv haftdet uheld,påeteller andet tidspunkt,at overnattepåsamt¬

lige herberger, og jeg kangarantere for, at det ikke er nogen fornøjelse. For

dem allegælder detomatpakke såmangemændsommuligtind iså smårum

som muligt, ja, på Sundholmer der end ikke plads til skabene inde på værel¬

serne,men manmå tagesit tøj af^ogpå ude påengang sammenmed 47andre

mænd.Herblev end ikkelyset slukketomnatten,men man sovmeden75watts pæretændtoversit hoved.

Dethændteogså,atmanpå sådannevagtermødte folk i akutpengenød; de

blev henvist til deforskellige sociale eller religiøst-sociale kontorer medbesked

omatmøde dernæstedag i kontortiden.

Frelsens Hær

Hæren havde et ret stort hjælpearbejde, og de hjemløse brugte hæren i alle

densforskellige former, dervartorsdagskaffe, hvor dervar»frelserpiger«, der spillede på guitar, og manfik rugbrød med ostog spegepølse; dervar hærens

socialkontor i Dannebrogsgade, hvor der bl.a. blev delt julepakker ud til

»værdigt trængende« (hvad det så erfornogle), ogdervar»Tingvejen«, hvor

derestøjdepot lå; her kunne manefter anvisninger fra officerer ihæren hente tøj og møbler, og her beskæftigede man 6 brødre med at presse papir, samt nogle medat saveoptændingsbrænde, derblev solgt til købmænd iruller.

Dervarforholdsvis _{mange, som} søgteind her i den kolde tid, dade jo her også fik ophold omnattenplus en lille løn. Alt arbejde for hæren var på ak¬

kord, og var man flittig, kunneman her tjene 12 kr. om dagen. Hæren tog i modsætning til»systemet« pengeforatafhente ting som møbler ogtøj; dette skyldtes, athærens filosofi gik ud på,atalt, hvad der komind, skullegåtil de fattigeogikke til løn til deres chauffører,som varansattiloverenskomstmæssig betaling, mensvi, der arbejdede som soldater for hæren, kunfik kost og logi

samt 10kr. om ugen.

Kirkens Korshær

Korshæren havdeogsåetsocialkontor, detlå ude i Stengade, ogde havdeogså

et sted med brændehuggert på Nørrebro ude ved Lygten; deres arbejdsgang

mindede megetom »hærens«, som de jo varen slags konkurrent til, men de

havdefedtkælderen somsøsterAnne (i korshærenvardetdeansatte, der blev betegnet broder ogsøster, modsati hæren, hvordetvaralumnerne der havde

dissebetegnelser) stod for. Nogen meremoderlig sjæl skulleman lede længe efter; hun gik rundt på trappegangene med madpakker til de hjemløse; selv

sine_egnepengebrugte hun tilat skaffe »folk«defornødenheder, somde stod

oghavde brug for; hunvar»socialmoster« på heltid,ogdet endtedaogså med,

athun forelskedesig i ^enaf bumserneog blev suspenderet fra sitarbejde (de giftede sig og startede ^en blomsterbutik og har i dag tre børn). Den nævnte kælder låpå Christianshavn, Overgaden ovenVandet, ved siden af Brøste og

bag det, dernu erFilmskolen, men som tidligere blev kaldt »Farveriet«; det

var enslags»varmestue«for»hjemløse«, man kunne dog ikke soveder, men kunne få tynd kaffe og klemmer, som tidligere nævnt uden pålæg. Det var i reglen de ældre, som kom her, Rotterne, som kendte til alle fiduser. Her kunnemanogså blive skrevetoptil sommerlejr (som varetheltkapitel for sig selv, da detjovarnoget, endel af de social-religiøse bevægelser havde,ogda

de ikke arbejdedesammen, kunneén, dervirkelig kendte miljøet, kommepå

optil 4 forskellige sommerlejre,oghanvarpå den måde forsørget i»systemet«s sommerferie). Og dervar åbent hver aften, dog undtaget søn- og helligdage,

samtpå den tid, hvor der var sommerlejr. Det skal vel også her nævnes, at korshæren afholdt »dehjemløses« jul, hvert år i Nikolaj kirke(Politiken holdt

sinpå Københavns rådhus,som de kaldte for »de juleløses jul«) hvor derblev spist traditionel julemad, sunget julesange og delt gaver ud (i reglen ethals¬

tørklæde, sokker eller vanter).

Metodisterne

Metodisterne havde bespisning i Jerusalemskirken, som lå i Rigensgade; her

kunneman spise middagsmad 2gange om ugen,mandagog torsdag,mender

skulle hentesspisebilletterpåmetodistkontoret (samme sted) nogle dagei for¬

vejen. Det var meget populært at spise her, maden var god, og da det var

frivillig arbejdskraft, der blev brugt,vardetsjældent, der blev»messet«istørre stil,mensder ved deres aftenmøder, med kaffeog rugbrød med ostog spege¬

pølse (som det varpræsterne, der stod for) blev både bedt og sunget meget;

disse var daogså mindre besøgt af de »hjemløse«. Der varingen bespisning

i sommertiden, men dehavde (ligesom Frelsens Hær, Kirkens Korshær, Bap¬

tisterne, MorIngeroglignende) »sommerlejr« for de hjemløse.

Baptisterne

Dissehavdebespisningomonsdagen (detvarhos demsom hos metodisterne)

ogdet foregik ude hosBassepå Amager, Brigadevej, i deres missionshus. De

havdeogså kaffemøder, ^ogBasse sågerne, atmanblev »frelst«^{en gang} imel¬

lem; detvarikkemangederkom til disse møder (om aftenenvar manjo på

»systemet«). Men han var hjertensgod og let at slå for en tier, så manglede

manpenge, togman derud (og så lå det jo ikke så langt fra de gode trappe¬

opgange), og var man den mindste smule fuld, kom man heller ikke ind, for

Basses djævel hed (ligesom »Indre Mission«s) ØL, ogdetvarogså hans evige

omkvæd; detvar nuikke såmeget øl, derblev drukket i decirkler,menbillig

sprut, kaldt »Pudimut« og »Spuss«, men det tror jeg ^nu ikke, at Basse var klarover.

MorInger

Hun residerede udepå Vesterbros Torv,i krypten underEliaskirken, hvorman kunnespise middagsmad tirsdag ogfredag, ogherskulle der ikke hentes bil¬

letterførst,men mankunnegå lige ind. (Man vil herafse,atugens5første dage

behøvedeman ikkeat sulte, og dervar en hel del, som kom samtlige steder,

dethørteligesom med,atmanhentede billettertil hinanden, nårman hentede

til sig selv; i den retning var der et mægtigt sammenhold, ^men historien ^om voksdugsinderlommen har jeg ^nualdrig setpraktiseret, den lydersomfølger:

De hjemløse har laveten speciellomme i deresfrakke, som de, når deerude

ogspisesocialt, hælder mad i; herefter følger i reglenbeskrivelserom, atgrød

og kød ^og kartofler ^{og sovs} blandes sammen, og siden spiser de det, for de

»stakler« får jo ikke ^varm mad hver dag. Sandheden var, at de »hjemløse«

spiste varm mad to gange om dagen, nemlig »socialt« ^og på »systemet«, og jeg har aldrig hørtom nogeni miljøet, dersultede).

MorIngervarmeget kendt blandt overklassen ogfik økonomiskstøtte fra

mangesider, menblandt bumserne ^var hunikke særlig populær; hun var en kende for»savlende«,ogder gik^mangerygterom,atdet ikkevarallepengene, hun samledeind, derblev brugt til det»storesociale«arbejde,somhungjorde.

Hunvar somde fleste andre i »socialmostermiljøet« meget religiøs, men hun

så stort på, om man havde en »lille ^en på«, bare ^man ikke viste det alt for tydeligt.

»Bumsen«s _egne

overlevelses-

suppleringsnicher

Af dissevardernaturligvismange.Noglevarkoldeellerklammefiduser, andre

var mere fredelige: Manhentede avistilen bager ogfik brød for det(bagere

startersombekendt kl. 3ommorgenen,ogindtilkl.7erdealene i forretningen

ogkan ikkeforlade den; dervarde glade foratfå bragt avisen, så dekunne

læse lidt i de pauser der opstod, men sådanne jobs skulle ^man kende, og da

der blev færre »bumser«, brød det, som jeg kalder det sociale bumsesystem,

sammen. Denslags tinger ikkenoget, som byggesop påen dag,og en del af

disse små fiduser er,hvad man kan kalde suppleringsnicher, debetyder ikke

noget hver for sig, men sammenlagt var det et overlevelsessystem for »bum¬

sen«).Andrefejede gård eller gade for^enviceværtogfikentenkontanter, eller

viceværtenlod hamsoveietubenyttet kælderrum.Noglepudsedeforretnings¬

vinduer for ældre mænd ellerdamer, derhavdeenforretning, men somhavde

KøbenhavnsHovedbanegård.

sværtvedat kravle rundtpå stigero.lign. Detvar, hvad der blev kaldt gode fiduser; de skulleplejes, men mankunne i nødstilfælde sendeen kammersjuk,

omdet kneb medatkomme selv.

De^mere»klamme« fiduservaraf_mange slags, dekunne gå som følger: du

kommer ud afen sporvogneller bus, og enmand kommer hen til digog siger nogeti stil med, »du^-nu skal du høre- deterfa'me ligeskrapt nok, -min cykelerblevet stjålet, ^ogjeg har sgu' ikkenogen pengetil billet,^ogjeg har lige

fåetjob på (hernævnesi reglenenvirksomhed, der liggeretgodt stykke væk),

ognubliver jeg sgu' nok fyret, du ku' vel ikke låne mig tilen billet.«Sådanne

historierindbringergernetil billetten.

Eller: Du sidderpå^enkaffebar,^ogderkommeren, som serforhutletud, han

nårligeatbestilleenkop kaffe, før han dejserom, alle styrtertil, ^ogden ^om¬

dejsende kommer lidt til sig selvogsiger: »Undskyld, -menjeg har ikke fået noget at spise i flere dage!« ^- En fyr, der kan lave den rigtigt, tjener ikke

under tyve kroner pr. gang. (Som de fleste fiduser kan den naturligvisikke

laves fortit, men harman fantasi, så finderman en nyfidus, når den gamle

erbrugt).

Platkanogså laves på flere måder,ogde har forskellige betegnelseraltefter