Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Ørsted, Hans Christian.; af H. C. Ørsted.
Titel | Title: Første Indledning til den almindelige
Naturlære, et Indbydelsesskrivt til Forelæsninger over denne Videnskab
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos Jihan Frederik Schultz, Fysiske størrelse | Physical extent: 1811[4], 44 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
- D , - / ^ -
>
- ch
>. ^ ' ° ^ >
.-I^
. . - ^ ' >
V
».
V
. /
^ !
-V v
' V '
-.
1-^. ,» - -
' N E H ' ' ^ i
' X > . - " u - ' - ' U " . - . . / , - v/.- / .-.<, ,
V , ^ ^ ' 7? 7 -, ' F 'L ^ ,
, V , ^ . . n X ' V '* 4 '" ' - -
», ^ .
7 ^ i"
/ . 4 4 X . ^
V ' -^ - ,.-tt^
!,4 -
..7.'.-'ix v'./ » c?>>l- .tt.r.7.^-^- ?L tt . » . ' ' .',.»x»..»^ -"*» .->' t^- «» -4'7 . X ^ " X
' ' .- > . ' - H x x ' . - V . . '
4 . ». . ^ <
? v .' 4 4 7 - -
-x- ' , X 4
7'«7' 7 ^ - 4 ' - " .
4 ' ' " " ' - X t t " X - 7 X ' - » X X 7 - U / Z X . . . ..4 - 7 7 . . - - 7. . , - 7- 4 7 4 . ' 4 " 4 v x . - >,.7 7, .-
7. ' 7 X - . - . " 7 - - . 7 . ' - - , 7^..- . 7 / ^ ^ 7 7 - 4 7 - - " . - . ^ 4 4 7 - . / - X 4 4 » . 4 , 4 X - . 7 7 - - - . . . -, .^"-.4 .
^ . / ' ' ' 7 ' , ' - ' ftt 7 ' '-..7.-"- ' 7 ' .- ^ . . v''( - M - ' ? '- ' . t t " ' X -' .5-, . 7--r -.-'7 X,-. .'- 7? / > .
. ,. -X » 'v ' - > *' . . - " " t t -' ' - ' u - r. .4 4. , ... 7X X7 . , , s.' 7 . 7. ' 7» - ^ ' 5 .7 . - . ^ t t , x r ^ '< ..> -1.
- . ' ! -- V - . 7 ' t t ' - t t 7 7 X . - - , , 4 . 4 . 4 ^ x t t / t t u ^
> x - . . . - . - ^ > 7 , . . 7 . . 7 7 , ^ - 7 . 7 ^ 7 ^ ' 7 . ^ ^ 7 " : < ^ 7 ^ ^ - ; . 7 7 -- , 7 ' 7 '
. . / L»^ , 7 7 7 7^ - >. . ' .. '* ' 7 r /,
i > - . 7 . , ^ - - ^ . - 7 ^ L 7'. -H-^>.
«.'»' ^v- ^ '7 «E. ^ / H, . " '.L'
^ > 7 ^ ' ^ , M 7 7 / 7 - ^
. ' . ' . . n ^s,.' 7. / « ' , .> . ' . . ,
7 ^ '7 - - . 7 . 7 7 -
. - V .-- / > ? - 7 '
, . . . ^ ^
^ > 7 ^ . - 7 / < - - -
^ - .' . - <j : >^A. - / /
' '
t.'
§ ' ^ ^ ' -.!> ' ^ '7^ > >!
^ °> - <"r ^ -V- .
< 7 X- --tt' '
'-74' ,.>
' tt- <-7 7 ,7 ' '
^ / ' 7- ^
- 7 ^
l 7-!"
., , - - ' . . - ' - 7 . i ^ . ' . '.^ .
7/ 7
l. 't,/;' '. './ ' . . . >---. , >»:k. .,
^ - . / 7 7 7 7 / / - / V ^ . ' - , - - . ^ > 7 ,. 7 > >
- ' ' ° " s 7 " z . ^ . . 7 ^ 7 ^ ^77 ' -. .
'-"- ' '" ' ^ ^ - 5 I / . /
' ' X. - ^'-.7 )--'- L77- - /->^'. '.7 .»
' ^ - / - E - > 7
' " - - 7 7 ^ - c h 7 > 7 . 7 - - ' 7 - . ^ » 7 d , . s ^
. . ,.'X .- ' ./-.
' ^ ^ ^ >/ 7'.. 'E 7,' ^ --.
^ » r
! - - i ^
" - r 7 ^ "
^ -> ' . »
5 - -r.
"7 " . .-.
« 4- / ' l
-77 .7 - /, ,
>*-
^ '< ' ° '7 /^. - » . - ' /
>,7.-.,
4 ' .4, - - '- -
- V '
.
<
, - i ' ' W 4 § 7 . 7 ,
^ '.^>
M S - 7 -
^ »' ' >'?
'V '.
.^7.- V 7-77.I
' M
I ,l -47.' - 7' - 4 ' ^ 7 . ^
' - i.
"< -
- ' > . , -^ - tt - tt
'7? X - - -7 '
-1. . ^ ' '/f>
- -^- , . - . > 7 ' / . . ' '..v .
' . ^ -
____ ^ ' - ' 7 . ^ - . ^ - 7 .. .
>-' . . - , 7 ^ - , " < . , 7 ^ , .7^ -
' 7 ,. 7 . 7,.- -t!'. < . .
. <. ' 7 - 7 < , ' r ' , 7 ' ,'
" ^ 7 .. '7. ^ ' - ^ ^ < 7 ' 7 " , 7 „ -
. ^ i " ^ / 7 , . -
^ -. ...'^ .-:"» ' .- - -"'.V-7- .-?-' ^ ^ 7-7 , V -.
. l - ^ j
. l ' >> - . ^ '<1 .
.-. ,.. . . . . X > .. ^ 7 7> - ^ - ' p . " - - ' ^ ^ > ^ ^ 7 ..v ^
- ' 7 - 7 - .7 -7 7 - . - - . > . / 7 . ^ . - A r - '
-i-q "
A . ' ' "-.
' - > / ) 7 7. ^ ^ . -''-E V ' ' ' 'k, -^-'S
- ^ . . 7 "->»'- . . ... l !'? - '-^.^ ;s -.'- , !
4'
_ l . ' ' ^
- ' " 'N >' ^" 7
'
?-> ' '<L . - .
i, . ' ' -.'! :
'. _ . '<-.' *> 7. --v . / ' > /'' ..>7 ?
7- ' <-
7 '- - i
. - ^-.
/ / " 7 ^ 7. . . . ^ 7 7 - 7 7 ',.) 7 - - ^ / / . - 7
" - .7. - -7 - 7 7 - 7-7 > - 7 - " V.. " ' - .' , .
- - - ... . . , . ^ ''7 V ' 7 7 .' . . . . .
' . '. .' . ' > .. - 4 5*.-7. 4 7'. " ' >
. "> i 2 »7- V - il 7 ^ -7,^ 7 .. '-
7 * v 7
/7 7 ''.L- ir
4 1. - > ' ' . '"'
* r .. , - i ,^L'
" 7 ,,.7. / . - ^ '.
r /
s/' s
' i
. V' »7
' » '- .
/' .
. tt '
^ ^ -- -.7- ' - 4 X 4
4 - .- - X- .
„/...' . ^ * «-.' '»4.
k»^ V )
^ >4 5 V
.. - / . - . -' ' . r >^- i - ' / . 7 -. !>- ' ^ -.
V« f-.
^ '' ^ . . .' ' »-. 7r > 7 - - , < /
--.
' > - - < 7 4.
^ - 7 7 ,, -7.7 ^
- >.' ^ . ^ " . . . ...
- >- ' H '.7 . --'. -
> ' X 't.» V > '
^ ^ "V ' - - -< , .
.?' . ' ' ' -.. -. ' - ' .^--7. ' ^ . ' - » ' " . ' .«< 7 > ' ° . --. .
' " " . I " ' . - . . ^ ' < . 7 ^ 7 7 . ^ 7. > 7 ^ ^ " - 7 7 / / H t - . . / . - , ,.- § 7
' . " i - >.-.7 , - , ^ 5 7- -. . < 7 . - - 7 . 7 .-. r--. .... ' » > j - . ' 4 7 - - - .' 7 - . 7
- . ik- /^-.-'. '- . ' > . > ' ^ r ^ - ' » ' ^7^ 4' ^ ^ - , " - -:' ' - ' <-7 » , ' 7 ' >
- ->. -- 7^ -- - '- '. ^ ^ . '- 7 -*- . ..-- ^.. . . . ., ^ - - .7. ' . .......... .... ' . 7- - E-- r >.
^ 4> .7
' .
. - ^ -V ., / 7-^ - 7 . ' > ^ > 4, '
'- -' ' --- - -'-.^ - 7 * - ZU7,N^ > .
. >' - " <
7' ' '-">
1 >
« '
^ ^7 - '5' ' ' - ' -'>
-, » .» X - -5.^ ."'7 -
" 7 -
""" 7/7^ --
s - - / 4 . 7 , 7 7 > - 7 .
7.-s ». ^ 7!.-
-7
' >
" ' , . i .- - . /
>'.7^7^ - - '.
- 7 7 7' E '.^
^ r: '' 7 -i ^
< >
'/
7 -7
<
' . , -
, ^ . - « ?. - -". l. »L ., ^
. . . / - ' 7 7 ^ 7 , , - . . ,
' 7 ' ^ - -
'7 "
. > - -r< .7 . / - -. -.' . ^..
>. < 4. 5 . . ^ - . V - , v
' r -, . - »7 . .. >
> ^ . 7 ...
v> ^ -7" 4
4 ^ ,
, ^ ' 7 " 7 / - ^ - " ^ ' 7 - 7 7 - v - ^ / <. . , . , - . , 7?7>. , 7 7 7 7 ° > . ^ 7 . - . . ^ ,.-7-
7 ^ ... 7 - ^ 7 ^ ' 7 « - ' - 7 ? '- * ' X ' « " '
7 > t . . . 7. . 7 - . . ^ . / ' - - « ^ .4 .- ' . . r - 7 " . - . . ' ^
.' ^ - '- , ! - - . ^7. . ' - - I.. . ' . . .. . '
.7 . , ?L'. ^> - 7^-7 -- .' v "- LU° ^ - . 7
^e.
H>»
'- 5 ^ -
"7/ >.X.
"7.7^ '
°n
^ ^ . / '
. . . - - - . . ^ 7 ^ 7 7 - -
>7. ; . - ,^ - 7«.- ^ ^ '7 -
7 7.-> ^ ^ " - <
. 7,. ' .-. "
f< / »
^ . '
» / - 'N
i.
--
7'.
7."',75 7.?"
7) ^
t 7
7,
-7 ./
' r <
. 7
»7>
Z''' "r 7 /
^ . , ,i ^ . 7 ' ^ . >-.
^ 4 c ,7
" 7 '
' ' ^4. ^ U ' -
tt-..,-, - F ' r
? 2 7... -
' - > 7 ^ : - 7 l . 7.-.
> . ,/
7" - 5 - ' -tt.
.4 ' tt.
1 -> >
. .-'V k - ;.»' . .-' " /
^ ^ .. , / ^
^ ^ -^4-^ -
^ 7 ! - . '
^ 7 - ,
'' '
> . 7 , 7 ^ 7
v>
, ' 7 -
7 ^ ' -7 -
7 " 7 .7
-i 4 ^ . .'
- ., -7 -'> -'>-,7 L 7 '< 7 4
> '' V i > - ' 7 >« <." 4 - ' .
. ', p..
l >'> ' ^ ' 7' ---4'7-. 7 ....
» 7 . 7
^ » >. 7 ^ - .'" ' .?i: . ».
' ' . - ^ - r- - . ,
^ > 7 , " i - " 7 . - > . -' -
> l . tz.V ^ ^ '.- 'i5- 7 ^ . . - ' -
- . * ->--. -- - ^ 7-
r ' - v 7E7
^ - -. . .
' . 5. ,7
' '7 ^ 7
' . / -r- !- -
^ .-- -. -
7
.>"-. 4 7 , "7 ''
. '4 . . . i- - 7 - 7 , v 4 '4 - 7 . / '
. - - . / ^ 7 " 7 - 7 - / -.7 7 ^ 7 7 ^ - - ' ' 7 . ' ' ^ - , - > , .>
" 4 > 7 7 - 7 4 ^ 4 7 4 7 7 4 ^ 7.4. , , 7 7 - - 4 4 7 ^ ? - - 4 . - 4 . 7
4.7K 7 . ^-. - - - - ' " . 7 7 ' .>- V . ^ v 7 ' 7 - >. ,
. 7 V 4 - 7 K
47?! - ' ^ -
< M " 7 '
' »
-4 ^
' s .-
7 ^ 7 Z' ' ^^ 7- ' . '. 4.. ,'>/>- -
^ - '- ' 7 4 ? -
7 ' 4 > - .
7 - 7 7 7 4 7 4 , .,
. -7 -. .7^ . . . ' . ' .. 7
- > 7 4 ' 7 . . . H . > . . 4 4 , ' 4 . , ...,. „
7 .4 7 ^ ^ 7 4 7 - - -< 7 . - / 7
^ ^ ^ 7 . 7 4 4 7 - 7 7 ^ 4 / ' . 7 4 ^ - - " ' - - E
V
_ 44-
>4
4 . ' x - - ^
- ° ' 1. '
7il' -5 > L . ' 7 - '^- .-'L --.4^. .. 4V.G?
> *> . . 1 . - .
^ 7
7'
> - . ''^»' .4 . '.
4 4 . ^ 7 7, " , 4 - ^ ' - 7
7 '" tt >
- " ^ - k ' ''
f>'. 4.-.
»'S, »
^ ' , ^ 4 . , . . . . .
< M » 4 - 4 4-4 4 , .
.7 4 ^ . .
» . . - ,.7 . . ' 7'-tz.7^ : - 7 H ^ . .
. M k > . . . .. . ^ ^
^.7 ->7 5>4>^ . , ^ 7
-4 >. ' ,
7 <(" ^ 4 - .
' . v > ' ' v ' ? ' ' ^ 7 .-'^
^ ». ^ ''4. ,K..
-7 '
-i i-
e
^ ^ 4 .s /- 7 4 - 7 4 7 7 - 7 ' . , 7 ^ . '
' - .tt. -t.- ,
t '7 -4-.'7 .5/7 5 '.7 . -' - 7 f ' 4 t t ? . . . . s . -
- , . '4 7 - - 7 7 ^ 4 . . ' s
4 7 7 7 7' - 7 " ' - V - ...
7'-4 ^ -4--'. . -. - " > .., ^ .-..^ ' 4.4 >7'^-'.^77..., 7. ^ "
' l , .
-1 r ' . ^ . A-^ 1
- > - 4-^' . ^ ^ ^ X 7 " 7> ' 7' 7 ,
- . . . . ' 7 - . - »
* > L. ^ V" ^
. ' . - .57 >! '-4 ' ' >' 7- ^
- ^'7-
. - ^ . -' -. 7 . . . . . i ' ' 7 7 7 4 . 4 4 4 4
- /-.." -
4
'7
, 4 --- , ' - 4 4 - ^ . '
.!4 . . 7 . 4 - 7 «7'
/ . 7
^ ,
tt- . . 1 - 17. , .> .. . . > <
' . . ^ -7' .7
^ -
-> -. -7, . ' -.' ' * r.. - . . ^ 7 7 7
^'^'7-4^ ^ tt, . ' -' ' . 7
1
- - - X 7- -- . X
7 ^ ' .» -.
-! ' I ^ ' / . ' > t t
7 7 ^ . - . '
4 ','» .' -. ' '7^' 4- 7. >
,
. . >-. - 7 . /4 -s . 7 - 7 7 7 ^ , ' 4 4 . ^7".' t t t t t t . -
-'x ^ '' . 7.4' - x < ^
-.7 --- u t t ' 4 i ' 7 - tt.
' ' ^ 4 / ,j» '.
'' ^ .
X ' tt
' 7/ ^ ' ^
- 4 ^ L X
L U
7 4 4 - 4 M M ^
^ . V. v> . . ^ / L.
.r- ' ' utt,- X - , ^ 7tt>- -L- 7 ,'.x^ - t- - - ' .414 - 4X 4
K X . 4 4 4 4 . 4 . ^ 4 L 4 H " - " "
' 4 4 x - . ' > >- - ^ 4 ? 7 ' 7 7 - . - 4 4 « X - .. - 7 ' 4 > ; ° , / - 4 - . - / / , v
. U , ,. « . - .7 E . 4 ' ' - - , . ^ - ^ ' - 4 4- " X - 4 - ' ' 4 K M 4 - 4 4 - 4 . «
' " ' X 4 - ' ^ ' 4 . - 4 .4».^-_.4 - - ..
' ' ' ^ 7 4 - .4 ".. Xt7<?
-- ^ z - -l.47 )i- ^ ;
' ?. 4 - t t 4 -' < 4 ^- ' ' 4 -
. -.'S-'X'.-» ., - -^. - ". .'
>
Z'.
«
1
/
-1
»
5
X /
>
x
- ^
X
^?
Forste Jndl edning
«
i
t i l
den almindelige Naturlcere,
. i
et Jndbydelsesffrivt til Forelæsninger over denne Vi-enss-b
af
i
i
<.
4
»
v r , , H . C. S r s t e d ,
P ro fe s s o r.
. ^
/
«
/
K j o b e n h a v n , i 8 i I.
T r y k t hos D ire c te u r I o h a n F r e d e r i? S c h u ltz ,
Kengelig og Universitets - Bogtrykker.
«
»
«-
-r
- ^
- L-
, >
»
«
I
<l ^
V
- ' r - » -, 1. ° ^ <
^ . » s-
4
'»
o r
/ ,t a l e.
' ^ ^ E, ' -. rv
-.. i : i '/.
- s)
' ^ >. » . -r . « -^ - ^ ^
> < s/
E-!
v - >
; > ».
!»
4 . t L t rV - <cervccreirde S k rrv t er^en vid tlsftig e re Udforelfe a f Jndtednm -
» i
gen i den LareLog. jeg fo r to U ar ssiden udgav. Esterhaanden
.
agter, jeg at behandle flere a f dens Dele paa samme M aade, og
- W > '. ^ 4r ' ' i » . ^ <
derved at levere mine Lasere en S a m lin g a f S m aaskrivter,. der maaflee med Tiden kunde udgjore et siorre.H eelt. D e ts narmere
- ,
Hensigt er im id le rtid at tjene t i l G rundvold fo r en liden Rakke a f
-- -
Ju d le d u L u g sfo re lcrsllin g e r, som jeg v il forudffikke mine. Foredrag over den almindelige Naturlæ res forskjaUige Dele. Disse In d le d n in g s -
.
forelasninger tage deres Begyndelse Mandagen den 1 8 November, og holdes hver M a n d a g , -Onsdag , T orsdag og Fredag E fterm id- dag fra K l. z t i l 6 . D e staae aabne, ogsaa for dem som ikke v ille deeltage i de ovrige. N a a r de ere endte, laser jeg- over den elem entåre Chem ie hver M andag og T o rs d a g .E fte rm id d a g fra K l. 6 t i l 8 , og over den hoicre Onsdag og Fredag Asten fra K l. 5 t i l 6 . D m Formiddagen fra K l. n t i l 12 laser jeg over
»
den hele alnundelige N a tu rlc e re , men L Sardeleshed u d fo rlig over den mrchaniske Deel. Alle disse Forelasninger tilsammentag-
4- ' - s
ne give d a , uagtet enhver Rakke fo r sig er forstaaelig, en saa
fuldstændig Oversigt over hele den experimentale Naturvidenskab (jevnfor S k rid te ts §. n , 12 og i z ), fom man ved noget Univer
sitet pleier a t erholde. D e som ville Lcere Videnflaben i dens an
vendte Dele a t kjcende, f. Ex. anvendt Chemie, behove t i l deres nodvendige Forberedelse een eller flere a f disse almindelige Forelæs
ninger«. Dem som, efter at have h o rt disse, i'Som m erhalvaaret
. *
med Fornoielse soge at tilfredsstille. M en da saadannes F o rd rin ger efter deres forfljcrllige Fag ere saa u lig e , at de ikke i eet eller to Foredrag kunne tilfre d sstille s, og da jeg tillig e snfler ved noget
'
:
mere end Foreloesningerne at vorde Videnflabens egentlige Dyrkere n y t t ig , saa tilbyder jeg hver Fredag A fte n , fra K l. 6 t il 7 at hol- videnflabelige S a m ta le r med mine T ilho re rs og andre Venner a f V i
denflaben, der ville indfinde sig. I disse T im er v il jeg da ogsaa ester Evne give enhver de A nvisninger han kunde behove tit at stu
dere de Dele a f Videnflabens Anvendelse, der kunde vare ham vigtige.
Ved denne In d re tn in g haaber jeg i mange Henseender at stifte mere N y tte end ved technifle Forelæsninger. S o m jeg pleier, tilstaaer jeg gjerne Uformuende, ogsaa uden for den egentligen studerende Klasse, f r i Adgang. ^
Forfatteren.
- ' - - 7 . / --
» ...
' ' ^ r- ' ^ »
c;
- ^ ; u
-' , >
F s r st e I n d l e d n i n g
M
, , .
7
.'
>
' 7"-i ^^7 . 1^ ^7/
, .' --V '
, ^ ^
//>
t i l E .. >
I^i
>-A ^ k'-r
o ^ I ' ... ,'i . >
»
.
V> ^7. -
^ ° L' F'
den a lm in d e lig e N a t u r la g e .
' ,» i
- e
« c
.»- ^ .
^ <'
- . . - >
?r ' .
Z . «
>
^ . 7
.-» .
I. Naturvidenskabens Aand, Betydning og Kiemeb.
^ <
V-
V «-
8* L
stroebe med Fornuften at omfatte og gjennemtroenge hele N a tu re n , og at fremstille den i sin fulde Sammenhæng. Den Videnskab, som har dette t i l
Form aal, kalde v i
Naturvidenskaben
ellerPhysiken i
dette O rd s v id tlo f- tigere Forstand.?»-
8» 2»
Kaste v i et grandskende B lik over N a tu re n , faa nodes v i t i l at studse ved Storheden a f det Foretagende, at indslutte dette uendelige H els i en Videnskab. H v o r overvoetteS stor er ikke den Mcengde a f Gjenstande, som findes udbredt paa den Klode v i beboe?- H vilken ta lrig Skare a f D y r ere os ikke bekjendte af N a v n ; og hvor mange ere dog ikke de, som Oceanet skjuler
X
for-os ? H v o r mange opholde sig ikke i Landstrcrknknger, som aldrig betraadtes a f nogen Underssgers F o d , og hvor mange undrage sig ikke v o rt D je , ved deres S k ju l i J o rd e n , i P la n te r, i andre D y rs In d v o ld e ; ei at tale om dem, som kun ved kunstige Sceredstaber kunne opdages? Ikke mindre beun
dringsvæ rdig er Mangfoldigheden a f Dcexternes A r te r , h v o ra f vel 2 0 0 0 0
. - - «'
ere beskrevne. O g nu M in e ra lie rn e , opgravne a f Jordens S k jo d , hvorind v i endnu ikke have troengt saa mange Favne, som der ere M ile t i l Jordens M id tp u n k t! H v o r forvovent maa ikke det Forsatt synes, at ville erholde Kundskab om a lt dette! O g dog er det kun en uendelig liden Deel af N a tu ren. Opstige v i b lo t'i Tanken, t i l v o rt Solsystem, faa synes Jorden allere
de mod dette kun et P u n k t; men ikke destomindre er atter Solsystemet ligcfaa lid e t m ob den Deel a f H im m elen, v i beregnende kunne overstue; og hvad er
dog endeligen a lt d e tte . m o d ,den Uendelighed, hvori In d b ild n in g s k ra fte n , fremskridende
i
Beregningens F o r m , tilsidst taber s ig ? Vende v i os nu t i l den modsatte S id e , og ftrcebe med det sonderlcmmende Je rn at troenge indi
Legemernes In d e rs te , saa opdage vi der a ltid Deele, som ved ncrrmcre Un
dersøgelser sindes sammensatte a f andre, der atter felv have en kunstig B y g n in g , bestaaeude a f mange Deele, og saaledes uden O phor. K o rt v i mode -gsaa her tilsidst n o g e t, som ikke mere. kan fattes a f vore Sandser. P aa den ene S id e tabe
vi
os i detuendeligt S to re ,
paa den anden idet uen
deligt Lille. "
M en dette er endnu ikke nok. Gjennem hele N aturen opdage vi en V irksom hed, der ingen H v ile kjcrnder. H vad fo r vore D ine synes R o er-kun en langsom F o ra n d rin g .' Gjennem utallige Udviklingsgrader <lcr enhver T in g fra Fodsel t i l Undergang. I n t e t D ieblik a f dens Tilværelse er den heel sig selv. T i l dens fulde Erkjcendelse horer d a , at alle de Tidsdeele, den gjen- nem lsb, sammenfattes som i et Brcendpunkt. Med andre O r d : denne uen
delige Tilværelsens Kjcrde, som v i kalde Verde-n, der allerede fs r syntes os
.. «
saa'uom fattelig, skal ikke blot skues som den
er,
der skal ogsaa sindes h v a d ' denv a r,
og beregnes hvad den skalvorde.
Forsk naar a lt dette er opnaaet,kan Naturvidenskaben siges a t vcere udtom t. . .
8
'8
*D e t sees le t, at v i her blot have leveret nogle Hovedtrcek a f et Id e a l.
E n Videnskab som denne maa a ltid blive uopnaaelig fo r en endelig Aand.
M en uden at satte os et F o rm a a l, have v i ingen R etning for vore K r a fte r , og uden et uopnaaeligt M a a l kan den bestandige U d viklin g , h v o rtil Merrne- skeflagten er bestemt, ikke fremmes. S porgsm aalet er altsaa h e r:
hvorle
des er det m u lig t, at v i i vor suevre Kreds kunne danne os en V i- - Venskab, der endog kun var et svagt B ille d e a f h in t Id e a l?
8
.4
-E t dybere indtrangende B lik i N aturen viser os i a l den§ uendelige M angfoldighed en beundringsvardig Eenhed. S a a forskjallige Gjenstandeue end kunde synes mellem hinanden, saa opdager dog en noiere Grandskning i
> ^ '
Lem alle et fa lle s Vasen. Saaledes sinde v i over hele D yre rig e t de sam
me Grundlove fo r O rganisationen, uagtet den ftorste og mangfoldigste F o r- skjellighed i ydre Form og indre B yg n in g . V ed bestandigen mere og mere at henvende vor Opmarksomhed paa denne Grundeenhed, ere v i komne saa v id t, at vi kun behsve at kjende nogle faae D y r a f hver Klasse, fo r at erhol
de en rig tig In d s ig t i hele D yre rig e ts Vasen. V i kunne endog derved, dan
ne os en temmelig fuldkommen Forestilling om D y r , som ikke mere ere t il, og h vo ra f man endnu kun har Rester, dybthentede a f Jordens S kjo d . D en samme Eenhed sinde vi igjen i V a x tr ig e t, hvor ligeledes en grundig Under
søgelse a f nogle faae O rganisationer er nok t i l at give en dyb In d s ig t i dets hele Vasen. Ved en fortsat Undersøgelse sinder man endog et Eenhedspunkt so>r
»
t i . -
1 '
/
4
D y r - og Dcextriget selv; men ogsaa denne Eenhed er atter kun et Leed a f en
« -s
hoiere, og faa fremdeeles, in d til Tanken taber sig i en Grundeenhed fo r hele N a tu re n . H v o r v i end henvende v o rt D je , finde rn paa ny den famme Een- hed. De Love, som gjel.de fo r vor Maanes Bevægelse, gjelde ogsaa fo r dem der ledsage de andre Planeter. Disse Planeters Bevægelse omkring S olen fuldbyrdes atter efter de samme Love, og hver ny opdaget Klode tjener kun t i l at bekrcefte den gamle Lov. M en endnu herved blive v i ikke staaende: v i have endog G rund t i l at antage, at vo r Sok, tillig e med mange andre- gjentage i det S to re det som v o rt Planetsystem, dermed sammenlignet, kun viser os i det Smaae.
Gaae v i omvendt frer hine Derdenskloder t i l Legemerne her paa J o rd e n , faa sinde v i, at de alle uden Undtagelse lyde de samme Bevægelsens og T y n g dens Love, fom hine store Verdenslegemer, faa at v i a f vore F o rjo g over Bevægelserne her paa Jorden formase a t uddrage F o lg e r, som gjelde fo r det hele A lt . Kjende v i nu ret disse Bevcegelsens Love, saa kunne vi ogsaa beregne, hvorledes Verdensklodernes S tillin g e r have veeret, og hvorledes de
t i l enhver given T id skulle vorde. Stjernekyndigheden frembyder os herpaa rnangfoldige Exempler. En signende Lovstemmighed have v i ogsaa fundet, skjont la n g tfra endnu ikke udm aalt med samme Noiagtighed fom i Astronomien, fo r Tidssolgen i adskillige andre Naturbegivenheder, saasom regelmæssige, skjsndt endnu ikke ved T id sm a a l bestemte, Perioder i Jordklodens Udvikling, i de dynamiske V irk n in g e r, i Magnetnaalens Bcvcrgelfe.
Disse Exempler oplyse o s , hvad Philosophien strcrngt beviser,
at en
hver ve lfo rt Undersogelse a f en in d flr« n ke t Gjenstand opdager os
en Deel a f det Heles evige Love.
Disse Love nu og den K rast, hvorved de udfores, ere det eneste U foran
derlige i N aturen. Medens enhver T in g uophsrlig fliste r sit S ted , de S to s-
1
fer, h vo ra f den er sammensat, uopherligen vexle, forblive de Love, hvorefter dette skeer, og kun disse, bestandigt de samme. D e t er tillig e ved dem allene, at en T in g er forstjcellig fra den anden; th i a f de samme S to ffe r finde v i de mest ulige T in g sammensatte, og jo videre vore Underssgelser stride fre m , jo mere overbevises vi om , at M aterien i alle T in g , saavelsom ogsaa de Krcef- te r, hvorved Liv og Virksomhed i N aturen vedligeholdes, overalt ere de samme, men at det, som giver Gjenstandene deres bestemte Scerkjcrrrde, og frem bringer den uendelige F orskellighed d e ri, kun er den Maade hvorpaa V irkningerne i enhver T in g foregaae, de N a tu rlo ve hvorefter a lt deri ordnes
og styres. M ed andre O r d : Tingene ere i en uopherlig Overgang fra en Tilstand t il en anden, i en bestandig V o rd e n , overalt af det samme- S t o f - formedelst de samme K rcefter: S to ffe t selv er intet andet end det formedelst N aturens Grundkrcestcr opfyldte R u m : det, som giver Tingene dereS uforan
derlige Særegenheder, er da de Love hvorefter de frembringes. M en det, som udgjor det Uforanderlige og tillig e det Udmoerkende i Tingene, kan med R e tte kaldes deres Vcesen, og den Deel deraf, som de ikke have tilfcelles med andre, deres ejendommelige Dcescn. V i to r altsaa faststrtte,
at
deN aturlove, hvorefter en T in g frembringes, tilsammentagneudgjeredensEiendom- melighed, og at Kundskab om Naturlovene i deres Virksomhed er Kundskab om Tingenes Vasen.
8 . 6 .
Ikke bestaaer nogen T in g s Bossen i en enstig N a tu rlo v , der, som et B egreb, kunde udtrykkes i en S c e tn in g , men kun i en Forening a f m angfol
dige N aturlove, hvilke alle hoenge sammen t i l en hoiere, der overgaacr det som ved O rd fuldkomment kan udtrykkes. Enhver T in g s Voesen kunde derfor betragtes fom sammensat a f utallige andre. S e lv er det atter kun Deel a f en endnu storre Voksenernes Kjcede, og hoenger dermed samme« t i l en hoiere
H , i
-
Eenhed (som Jordkloden f...E x. ei fuldkomment kan fattes uden som Leed a f Solsystem et), og denne udgjor atter kun et Leed a f cn endnu hoiere, og saa- ledeS videre, in d til Tanken omsider taber sig i det uendelige A lt. A lle
N a tu rlove tilsammen Danne saaledeS en Eerrhed, der toenkt i s in V irk - somhed udgjor hele Verdens Vasen.
^ ^ ' ,
8
-7
-Undcrsoge vi endnu narmere disse Love , faa finde v i at de have en saa fuldkommen Overensstemmelse med F o rn u fte n , at v i med Sandhed kunne sige, a t N aturens Lovstemmighed bestaser d e ri, at den retter sig efter Fornuftens F orskrifter, eller meget mere,
at Naturlovene og Fornuftlovene ere Eet.
D en Kjcrde a f N a tu rlo v e , der i deres Virksomhed udgjore enhver T in g s Ver- sen, kan altsaa betragtes som en
N aturtanke,
eller rettere enNaturidee.
Og da
alle N aturlove tilsammen udgjore en Eenhcd, saa erhele Verden Ud
trykket a fe n uendelig altomfattende Jdee, der maa vcere eet med en uendelig i a lt levende og virkende F o rn u ft selv.
Med andre O r d :Verden er kun Aabenbaringen a f Guddommens forenede Skabekrast og F o rn u ft. -
^
8
.8
.N u begribe vi fsrst re t, hvorledes v i med Fornuften kunne kjende N a tu re n ; th i dette bestaaer ikke i andet end at
Fornuften gjenkjender
sig selvi Tingene.
M en v i begribe ogsaa paa den anden S ide hvorfor vor Kjenden kun bliver en svag A fb ild n in g a f -e t store A l t ; th i vor F o rn u ft, skjsndt i sit Udspring beflcegtet med den uendelige, er indhyllet i Endeligheder, og fo rmaner kun paa en betinget Maade at losrive sig derfra. Fuldkomment at gjennemskue og omfatte det Hele blev derfor ingen D sdelig givet. Med
*ndagtsfuld ALrbsdighed maa han fole sine Krcrfters G randse, i det han dog
glad erkjcrnder, at de faa L ysg lim t det blev ham tilla d t at skue, ere nok t i l a t hceve ham h o it over S te v e t. D e t er desuden ikke ved den klare gjennem- trcengende F o rn u ft allene at vi ftaae i Sammcnhaengmed N aturens indre V cr- sen. S o m der i Smagen fo r det Skjonne blev medgiver os en S a n d s fo r Aandens
A ftry k i Form erne, i S am vittigheden en S a n d s fo r Forduftens A ftry k i Livet, saaledes blev os ogsaa medgivet en. S a n d s fo r Fornuftens A ftry k i N aturvirk«
nkngerne, hvorved vi fole os den narmere, og uden Tydelighed i det Enkelte modtage et In d tr y k af det Heles Majeftcet. Denne ahnende Ligeftemthed med Staturen vejleder Fornuften i dens G ra n d fkn in g , og denne vcekker, forstærker
og renser atter h in : begge stsae i den inderligste F o re n in g , dog saaledes- a t hin i Livet, denne i Videnskaben maa have Herredsmmet.
9 .
M a n v il nu ret levende fo le , hvor uvaerdigt det vilde vcrre at gsere N ytte n t i l Niemedet fo r denne eller nogen anden Videnskabs D yrkelse; th i naar vi spsrge om en Gjenstands N y tte , saa give vi derved tilkjende, at v i ikke tillcegge den et Vcvrd i sig selv, men kun med Hensyn paa noget andet, der da maa vcrre hoiere. Skulde altsaa Videnskaben dyrkes b lo t fo r dens N y tte , saa maatte der gives noget et fo rn u ftig Bassen vcerdigere end F o rn u f
tens B r u g , eller en bedre Deel af Mennesket end den aandelige; men er dette um uligt,
saa er In d s ig t noget
isig
selvG odt,
og ingen fremmed G rund behoves , fo r at ville erhverve sig den. Videnskaben maa da dyrkes for dens egen S k y ld , som vo rt inderste Vasens L iv s y ttc in g , fom Erkjendelsen af det Guddommelige. A t dette nu ogsaa i den lavere Kreds frem bringer de herlig
ste F ru g te r, er cn Folge afben F ornuftharm onie, som besjoeler alt. Tisse Frugter ere Eet med det man kalder Videnskabens N y tte , og saaledes at be
tragte denne, er det samme som at beskue Videnskabens Herlighed ogsaa fra et lavere S tandpuukt. Dette horer med t i l B etragtningens Fuldstændighed,
. »
8
og har derved en umiddelbar Interesse fo r det tamkende Vcrsen. SaaledeZ betragtet er da Naturvidenskabens N y tte en dobbelt, i det den nemlig baade fo r
sger vore Kroester, og formerer M idlerne t i l deres Udovclse. Foruden den almindelige U dvikling og T ilvcext, som enhver Videnskab giver vore aandelige Kroester / bidrager Naturvidenskaben endnu paa en eiendommelig Maade t i l a t oplyse og styrke vor i Endeligheder indhyllede F o rn u ft, j det den i en ord
net Roekke a f Beskuelser fremstiller os Fornuftens evige Love, som beherskende ogsaa den sandselige Statur. Gjennemtromgt a f denne In d s ig t strider Menne
sket med et skarpere B lik , en sundere T illid , en renere Glerde t i l enhver F o r
retning, gjemiemforer den, som den der handler ester en a f hans eget In d re udsprungen O v e rb e v is n in g , ikke efter nogen blot udvortes F o rs triv t. Sjce- len forsoetteS tillig e i en indvortes R o og Sam klang med hele N a tu re n , og renses derved fra enhver overtroisk F r y g t, hvis G rund a ltid bestaaer i den In d b ild n in g , a t Kroefter uden fo r Fornuftens Orden skulde kunne in dgriber N aturens evige Gang.
D ette er i faae O rd den paa utallige M aader fra det In d re udstraalende
r
V irk n in g a f Videnstabens retskafne Dyrkelse. Med Hensyn paa KrcefterneS udvortes Virkekreds kan vor Videnstabs Fortræffelighed sammenfattes
i
denne ene men store S andhed,
at den lcerer os at beherske N aturen.
S p a rso m t srembydcr denne kun det raae Menneske Livets, fo r ham dog saa lidet ta lrig e Nsdvendigheder, og tilstader i en stor Omkreds ikkun faae deres Noering. Videnstaben aftvinger den en stsrre Gavmildhed. V ed den gjores Jorde« frugtbarere, forcedles hvad den frem bragte, og beredes t i l A n
vendelser hvis M ulighed det usvede O je i det fsrste S t o f neppe ahnede. O g saaledes staffer den Mennesket en let og behagelig Tilværelse, der hvor ellers Usselheden neppe vilde have fundet en lindrende Noering. H v o r forhen mange Mennesker uden Tanke maatte arbeide som blotte Redstaber, altsaa hen
leve deres T id i T rc rld o m , der befrier Videnstaben dem, ved i deres Sted a t
r-
^ - .1-
flette M askiner, der tillig e fuldkomnere opfylde Diemedek. — A f N aturen vilde Mennesket kun vcere indskrænket t i l en sncever K re d s : In d s ig te n i N a tu ren udvider den. Formedelst Videnskaben omseiler han J o rd e n , nedscenker han sig paa H avets B u n d , styver han gjennem Luften, og er saaledes ikke mere bunden t i l den Jo rd p lcrt, hvorpaa han fsdtes. Endog Sandsernes Fatte
evne har en dybere Undersøgelse vidst saaledes at udvide, at v i ved H je lp a f kunstige Redstaber finde en V e rd e n , der hvor den ubevcebnede S a n d s neppe viste os en forsvindende S te rre ls e , opdage Bjerge og D ale i fjerne Verdenskloder, og Solsystemer der hvor „den dristigste In d b ild n in g s k ra ft fo r neppe turde henscette sine Skabninger P a a denne Maade udvides da Menneskets hele Tilvcrrelse, og vorder mere sandelig, saa at det tydeligen sees, a t Videnstaben og dens Folger staae i en gjensidkg forstærkende Vexelvirkning med hinanden.— H vad Videnstaben sticrnkede, derom vcerner den tillig e . Uden Videnstaben v a r Mennesket kun en
B o ld fo r Elementernes vilde K a m p , bestemt fo r almindeligere Naturoiem eder.
B ed den derimod loerer han a t scette den ene N a tu rk ra ft mod den anden, og ofte a t lede den meest truende t i l . et heldbringende M a a l. Saaledes har V i i
dcnstaben lcert os at aflede H im lens forstyrrende Lyn, at tcemmeVandets M a g t, saa a t det maae tjene vore Djemeder, at behcrrste Ild e n s fortcerende Virksomhed, og aftvinge den de vigtigste Tjenester. S e lv naar N aturens almindelige K rcrfte r um iddelbart vende sig mod den indvortes K r a ft, hvorved v o rt Legeme bestaaer,
lcerer Videnstaben os a t finde den rette M odvoegt: mod G ift en M o d g ift:
mod Sygdom Legem iddel, eller endog en beskyttende K r a f t : mod en a lm in delig udbredt dodforende S m itte , der ellers kunde fortcrre et Lands B efolk
ning og kaste det Aarhundreder tilbage i D y rk n in g og U d v ik lin g , en fo rstyr
rende K r a f t , som den ei kan modstaae. Den raae, a f F o rn u ft ei styrede Mennestekraft, kan selv betragtes som en. v ild og fiendtlig N aturvirksom hed,
der ofte har forstyrret Frugterne a f Aarhundreders dannende F lid . N a turvidenskaben har bidraget overordentligt t i l at forvandle K rig e n - t i l en
B
