/ 09.
Beretning Nr. 109
C. H. BORNEBUSCH OG FOLKE HOLM:
KULTUR PAA TRAMETESINFICERET BUND MED FORSKELLIGE TRÆARTER
(REPLANTING OF AREAS INFECTED WITH POLYPORliS ANNOSUSJ (Særtryk af Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, XIII)
MCMXXXIV
K U L T U R PAA
T R A M E T E S I N F I C E R E T BUND
M E D F O R S K E L L I G E T R Æ A R T E R Af
C. H. BORNEBUSCH og F O L K E HOLM
E f t e r h a a n d e n som betydelige Rødgranarealer k o m til F o r - yngelse, dels efter de store Storme i 1894 og 1902, dels efter n o r m a l e Afskovninger, blev Spørgsmaalet o m hvilke T r æ a r t e r , m a n k u n d e bruge som Afløsning af R ø d g r a n e n p a a s t æ r k t trametesbefængte Arealer, stedse mere aktuelt. E. R O S T R U P h a v d e vist, at saa godt som alle vore Skovtræer blev angrebne, dog i meget ulige Grad. Særlig i Øernes milde Kystegne var Til- standen faretruende, og det er derfor mere e n d en Tilfældighed, at Skovrider L O R E N Z S M I T H paa Hindsgavl blev en særlig ivrig F o r k æ m p e r for at søge R ø d g r a n e n afløst af andre T r æ a r t e r og eksperimenterede h e r m e d i stor Stil. Ogsaa Oprindelsen til det Forsøg, som vi her skal beskæftige os m e d , og som blev anlagt af det forstlige Forsøgsvæsen i 1914 i S t a u r b y S k o v u n d e r Hindsgavl Gods, kan føres tilbage til Skovrider S M I T H S Initiativ, idet h a n i e t Brev til Forsøgsvæsenet 6. Marts 1909 bl. a. skriver:
»Det jeg d e r i m o d ønskede, at der snarest mulig gjordes F o r -
» søg med, er, om disse — og m a n g e flere hidtil ret u k e n d t e Træarter — k u n n e løse d e n O p g a v e : at afløse trametessyge Rødgranbevoksninger Vi k u n n e vel aldrig faa for mange T r æ a r t e r til Anvendelse i første Omgang, men jeg k a n ikke se rettere end at a n l æ g g e ny Skov, det k u n n e vi allerede nogenlunde perfect, m e n b e v a r e Skoven s u n d og frisk i k o m - m e n d e Generationer, h e r er det, at det k n i b e r « I n d e n - for F o r s ø g s k o m m i s s i o n e n h a v d e m a n allerede da, særlig f o r a n - lediget af d e n n e s ene Medlem Skovrider V I L H E L M F A R R I C I U S p a a Palsgaard, begyndt at beskæftige sig med T r a m e t e s s p ø r g s m a a l e t , og Forsøgsvæsenet t r a a d t e i S a m a r b e j d e m e d Professor K Ø L P I N
RAVIN, som i F o r a a r e t 1910 besøgte Hindsgavl og Palsgaard for
Det forstlige Forsøgsvæsen. XIII. 12. Juni 1934. 15
at udsøge Arealer egnede til Forsøg. Det første Resultat heraf var nogle Udhugningsforsøg og Gødskningsforsøg, af hvilke k u n Forsøget i H a s t r u p Plantage fik blivende Værdi. Det af S M I T H
foreslaaede Forsøg k o m først i Gang nogle Aar senere, efter at Professor K Ø L P I N R A V N under Tilskyndelse af dav. Forstassistent
O . F A B R I C I U S sendte en Indstilling til F o r s ø g s k o m m i s s i o n e n d.
17. November 1913, hvori der f r e m h æ v e s det ønskelige i, at de værdifulde Iagttagelser, m a n h a v d e f r a forskellige Skovdistrikter, suppleredes med »Forsøg, i hvilke der p a a s a m m e Areal u n d e r saavidt muligt ensartede Kaar er dyrket Repræsentanter for alle de T r æ a r t e r , s o m h a r eller kan tænkes at ville faa forstlig Betydning«, og peges paa et egnet Areal i S t a u r b y Skov. Tillige foreslaas et F o r s ø g anlagt i » Ø r h o l m Fælled«. Forslaget fik enstemmig og kraftig Tilslutning fra F o r s ø g s k o m m i s s i o n e n s Side, og Forsøget i S t a u r b y Skov etableredes i 1914, m e d e n s Forsøget i Ø r h o l m Fælled i k k e blev gennemført.
Bevoksningen i Staurby Skov var plantet o m k r i n g Begyn- delsen af 70-erne p a a gammel Agermark. Rødgranerne v a r saa angrebne af Trametes, at de blev afdrevet for F o d e i S e p t e m b e r
—Oktober 1913. K Ø L P I N RAVN skriver, at »Rodfordærveren h a r optraadt m e d en selv for vore F o r h o l d u s æ d v a n l i g V o l d s o m h e d , og J o r d e n er meget stærkt og ensartet smittet med S v a m p e n « . Man vedtog, at Arealet med et Kors deltes i 4 Dele; p a a de to blev Stødene r y d d e t med H a a n d k r a f t , p a a de to a n d r e lodes de urørte. De fire Kvarterer blev delt i 79 Parceller ialt be- regnet til de forskellige T r æ a r t e r , saaledes at disse saa vidt mulig fik en Parcel i hvert Kvarter. De r y d d e d e Parceller v a r Nr. 1 —16 og 58—79. P a a h v e r enkelt Parcel blev Graden af T r a m e t e s a n g r e b bestemt ved at tillægge hvert Granstød K a r a k t e r efter følgende S k a l a : 0 ingen Angreb, 1 enkelte svage Pletter, 2 større Pletter over 10—200/o af Snitfladen, 3 store, ofte s a m - m e n h æ n g e n d e Pletter, 4 Angrebet gaar helt r u n d t , Veddet er pletvis noget f r ø n n e t , 5 stærkt angrebet, Veddet stærkt f r ø n n e t . Middeltallet af Karaktererne for samtlige Stød p a a en Parcel er angivet som P o i n t s i Tabel V.
Fig. 1 viser Arealets Beliggenhed i Skovens nord-nordøstlige Side med T e r r æ n e t s k r a a n e n d e ned m o d et Mosedrag. P a a den anden Side af Lavningen ser m a n Husene ved L a n d e v e j e n til Strib. De s a m m e n l a g t e G r a n s t a m m e r giver et godt I n d t r y k af
Fig. 1. Forsøgsarealet efter Afskovning, med B u n k e r af s t æ r k t t r a m e t e s a n g r e b n e R ø d g r a n s t a m m e r .
Trametesangrebets V o l d s o m h e d og Forringelsen af Udbyttets Værdi. 74 °/0 af Stamtallet var angrebet. Beskrivelsen af T r a - metesangrebet saavel s o m I.ed eisen af P l a n t n i n g s a r b e j d e t v a r overdraget d a v æ r e n d e Forstassistent O . F A B R I C I U S .
Forsøget k o m til at omfatte 19 forskellige T r æ a r t e r , n e m l i g : Rødgran (Picea abies L.), f f r a E g e l u n d (Picea excelsa 1), k ø b t
af Nødebo Distrikt 1912. Gode og kraftige.
Sitkagran (Picea sitchensis Trantu. et Meij.J \ f r a Forstplante- skolen i F a a b o r g . Gode og kraftige, men Roden ikke god og noget udtørret.
Douglasie (Pseudotsuga taxifolia Brit., grønne F o r m ) | fra F o r s t - planteskolen i F a a b o r g . Store kraftige P l a n t e r med god m e n noget udtørret Rod.
Æ d e l g r a n (Abies alba Mill.) -§ f r a Hindsgavl. Meget store, for- trinlige Planter med u d m æ r k e t Rod.
N o r d m a n n s g r a n (Abies Nordmanniana Lk.) f f r a Hindsgavl, store fortrinlige P l a n t e r med u d m æ r k e t Rod.
Abies grandis Lindl. Planter fra Hindsgavl. Meget store kraftige Planter med god Rod.
Abies concolor Lindl, et Gord. (stærkt blaagraa F o r m , vistnok f r a Rocky M o u n t a i n s ) fra L y n g b y Skov. Gode Planter med u d m æ r k e t Rod.
Skovfyr (Pinus silvestris L.J -f f r a Egelund ( P i n u s silvestris 3), Baltisk. Fortrinlige, kraftige Planter med u d m æ r k e t Rod.
Østrigsk F y r (Pinns austriaca HössJ fra H. H. Pein. Halstenbek.
C o n t o r t a f y r (Pinns contorta Doiigl.) f fra L y n g b y Skov ( P i n u s contorta 1), W a s h i n g t o n - K y s t .
Pinus ponderosa Dougl. fra Forstplanteskolen i F a a b o r g . Gode Planter, Roden nogenlunde.
E u r o p æ i s k Lærk (Larix decidua Mill.) •§• f r a F a a b o r g . Nogen- l u n d e gode P l a n t e r , men Roden udtørret.
J a p a n s k L æ r k (Larix Kaempferi Sarg.) j fra F a a b o r g . Tarvelige Planter, Roden udtørret.
Bøg (Fagus siluatica L.) f r a Egelund ( F a g u s 4), U n g a r s k . S m a a men iøvrigt fortrinlige Planter.
Stilkeg (Quercus robur L.) f f r a Faaborg. J æ v n t gode Planter, men Roden u d t ø r r e t .
Rødeg (Quercus rubra L.) % f r a F a a b o r g . Meget store med daarlig og udtørret Rod.
ALsk,
72Aar
/ StíVz-
«
3fîraa,- poppel
4- dtød- gran.
s
^/tfe-
birk.
6 SiUca-
¿prari 7 Alies grandis
8 Alias ììordm.
9 Alies concai.
70 Mdel-
¿pra/v 77 Øsierr.
.Fyr 7Z Skov-
fyr 73
Pi/a^.s cantoria
74 J&ZZIS
-pon/lsr:
75 Xod-<y
76 Japansk
Aa'rÆ 77
Doug- lasie
73 SiíJ&L- piìm.
70 Alies grandis
20 Ædel- gran, Zi
ßsierr.
l y r 22 AHes COTlCol.
23 ib/iy- Zasie
24 Dinas
-pondrr.
25 Darup.
-Lærk 26 DinZÍS conforta.
27 SzLTVp.
Zœrk.
28 Varíe- lirk 29
JbiZ- Itiri.
30 (rma- poppel
37 3Z
Jfad- yran.
33 ,1/parsJ:
Zærk 34 Abies /Kvr/rn
35 SiilA-
\
36
&rd-
W
37 Skoo-
38 Jíoid-
lirfc.
\ • \ i'orfa-33
hirk 40 Ormc- poppeL
47 Alies iNordm.
Dpddet
OranareaZ.
42 Dbid-
lirh 43 Jbrie- lirk.
44 (rraa- pcppel
45 fød-
46
¿V
Dirais 47ponder 43 Fuwp.
Zark.
49 Jap.
Ztvrk, 50
Alies concoi
57 Alies qnmdts
5Z Dinas
cord 53 SJcav-
7j/r 54
luid- r/ran.
55 S-iüa- gran.
56 Ædel- gran.
57 Alies TfardTi 58
Doug- lasie
59 SiiVc-
60 Ded grtrn
67 Vorte- lirk.
SZ SiOa pmn
S3 Ædel- gran,
64 AMes jVórdm,
65 Dag
66 JtøJr
<*7 67 Alies concai
68 Jioid-
lirh 60 jOsiem
dyr 70
Jap.
Zoení 77 Skor
fyr 7Z Ibias
coni
satt-
7374 Knus ponder.
75 Damp Ztvik
76 J)ozzg-
iasie 77 ó'/na- poppeí 73
Alies çnmda
79 Øsierr.
Ipr . . . .
a ,
m-
rsîr
75Aar 02
a .
Oír
A,
,-"'00- Oi
'AL.
A ,
\ 2Vaa2e£rœ ^ 25-30Aar
-
JOAar
Fig. 2. Forsøg'sarealet e f t e r T i l p l a n t n i n g e n i 1914.
Vortebirk (Betiila pendula Roth) | f r a Hindsgavl. Fortrinlige Planter.
Hvidbirk (Retula alba Roth) § fra Hindsgavl. Fortrinlige Planter.
Graa-asp (Populus canescens Smith) -J- f r a Hindsgavl.
Hvorledes T r æ a r t e r n e fordeltes til Parcellerne f r e m g a a r af Fig. 2.
Der plantedes i gravede Huller p a a Afstanden l x l m i Kvadrat, d. v. s. 100 Huller p a a de store Parceller, Nr. 1—41 og 70 Huller paa de s m a a Parceller Nr. 42—79. Der sattes en Plante i hvert Hul, af Bøg dog 4 P l a n t e r i hvert Hul. Plant- ningen u d f ø r t e s den 25.—31. Marts i gennemgaaende godt Plante- vejr. S o m m e r e n 1914 var gunstig, men der gik alligevel en Del Planter u d af alle T r æ a r t e r , og i 1915 og 1916 blev der efter- bedret. Snudebiller gjorde stor Skade. E n d n u i 1916 gik en Del Efterbedring u d af T ø r k e . Æ d e l g r a n e r n e h a v d e lidt en Del af F r o s t ; Sitkagran og Douglasgran i m i n d r e Grad; Graapop- lerne v a r hærget stærkt af Saperda populnea. Alle de ved Efter- syn Novbr. 1915 udgaaede Planter blev undersøgt af K Ø L P I N
RAVN, som erklærede, at m a n i ingen Tilfælde h a v d e k u n n e t konstatere Trametes som Dødsaarsag. F ø r s t ved Undersøgelsen i Oktober 1917 k u n d e T r a m e t e s konstateres hos en Del paa det T i d s p u n k t døde Planter. Udviklingen af Trametes, der stadig er fulgt med Undersøgelser, omtales iøvrigt i et senere Afsnit.
Bevoksningens almindelige Udvikling er beskrevet af C. H.
B O R N E B U S C H : 2. J u l i 1923, 29. Oktober 1925 og 20. O k t o b e r 1933, af C. W . L O R E N T Z E N i E f t e r a a r e t 1925 og af A. Q V I S T i Efteraaret 1928. Resultaterne omtales her, m e d e n s de til forskellige Tider udførte Maalinger af T r æ a r t e r n e s Vækst omtales i det følgende Afsnit.
Naaletræer.
R ø d g r a n e n k o m hurtigt i Vækst og var allerede i 1923 sluttet p a a de to bedste Parceller og omtrent sluttet p a a de to ringeste. K u n paa den bedste var Lysfloraen helt d r æ b t , paa de a n d r e fandtes betydelige Rester af Hvenegræs m . v., samt Mos. P a a den ringeste Parcel fandtes e n d n u i 1925 noget Hind- bær, B r o m b æ r , Kodriver in. v. P a a de a n d r e var B u n d e n dækket af et Naalelag, med Mospletter paa de lyseste Steder. I 1933 er alle Parceller sluttede med Naalelag og ganske u d e n Mos eller a n d e n Bundflora. Bevoksningerne h a r alle et s u n d t Ud-
[17] 231 seende og er i god Vækst. Naalelaget er løst, n e d a d lidt filtet, Mulden finkornet (grynet), stedvis temmelig fast.
S i t k a g r a n e n var i 1923 e n d n u ikke sluttet, Bevoks- ningerne v a r meget uens, og m a n g e T r æ e r v a r gaaet tabt, lige- s o m der f a n d t e s en Del døde T r æ e r ; i 1917 omtales nogen F r o s t s k a d e . Der var ogsaa derfor e n d n u en Del Græs imellem Træerne. I 1925 var Bevoksningerne dog saa vidt sluttede, at der n u væsentligst k u n f a n d t e s Mos p a a B u n d e n . De s u n d e Individer var i kraftig Vækst, og i 1928 var Parcellerne alle i Hovedsagen sluttede. I 1933 er Bevoksningerne høje og kraftige,
CHR. SMrm fot. Februar 1928.
Fig. 3. F o r s ø g s a r e a l e t set f r a Vest u d f o r M i d t e r s p o r e t . Tallene angiver Parcelnumre.
noget uregelmæssige og lyse, stærkt a n g r e b n e af Trametes.
B u n d e n er d æ k k e t af et Naalelag uden Flora, løst, ofte noget filtet nedadtil; Mulden er grynet m e n ofte noget fast, og der er T e n d e n s til, at T r æ r ø d d e r n e vil samle sig i Jordoverfladen.
D o u g l a s i e n var i Hovedsagen sluttet i 1923 og med løst, lidt s v a m p e t Naalelag u n d e r . Det omtales i Efteraaret 1917, at den h a r lidt noget af Frost, og der v a r gaaet temmelig m a n g e P l a n t e r ud, hvoraf nogle h a v d e Trametesfrugtlegemer. I 1925 omtales den store Spredning og Huller i Bevoksningen p. Gr. af Sygdom og S t o r m s k a d e , et enkelt dødt T r æ b a r Trametesfrugtlegemer. Bortset f r a lidt Mos (og en Plet Bingel- u r t ) i enkelte Huller v a r B u n d e n u d e n Flora, dækket af et
løst Naalelag og med god Muld. I 1928 omtales et ret stærkt Angreb af Phomopsis, tilsyneladende som Følge af Afskæring af Grene. I 1933 er Bevoksningerne s u n d e (Phomopsis-saarene er lægt) og kraftige, m e n med stor Spredning paa H ø j d e n . Det er den grønne, langgrenede Type, hvis T o p s k u d er bugtede, og som s t a a r m i n d r e godt for Vinden. s/2 1934 faldt en Del Træer, Parcel 76 var f o r u d præget af Stormskade.
B u n d e n er dækket af et løst, stedvis noget kaget Naalelag u d e n Mos eller anden Flora, h v o r u n d e r m a n finder skør Muld.
E n Undtagelse d a n n e r den stormlidte Parcel 76, hvor Vedbend b r e d e r sig over B u n d e n og op ad S t a m m e r n e .
Æ d e l g r a n e n . Den u b e s k y t t e d e Stilling paa et renafdrevet, u d s a t Areal var meget ugunstig for d e n n e Træart, der derfor h a r h a f t en meget vanskelig Start. I Efteraaret 1917 omtales, at den h a r lidt en Del af F r o s t . I 1923 v a r e n d n u ingen af Parcellerne sluttede. Der omtales mange døde T o p s k u d , antagelig Chermesangreb, paa to af Parcellerne stod mange af T r æ e r n e
» e n d n u nede i Græsset.« B u n d e n var delvis dækket af en tør Sletteflora af Hvenegræs, Tveskæg, Haarrig Høgeurt og lignende, enkelte Steder fandtes H i n d b æ r og Gederams, u n d e r T r æ e r n e groede Mos. Æ d e l g r a n g r u p p e r n e er i Virkeligheden først k o m m e t i Vækst, efter at de omgivende Parceller er vokset op og h a r beskyttet d e m ; alene vilde T r æ a r t e n h a v e været ganske pris- givet Ødelæggelserne p a a dette Areal. I 1928 var nogle Bevoks- ninger ved at slutte sig, m e n der tales o m et stærkt Angreb af Sphaerella i denne S o m m e r . E n d v i d e r e h a r der været Skade af Frost og Vildt. I 1933 er Bevoksningerne sluttede p a a een n æ r , s u n d e og i støt Vækst, m e n langt bag efter de omgivende T r æ a r t e r . B u n d f l o r a e n er n u d r æ b t af Skyggen u n d t a g e n p a a Parcel 63, h v o r der er Mos og Rester af Sletteflora. løvrigt finder m a n et løst Naalelag over en s k ø r Muld.
N o r d m a n n s g r a n e n s Vækst var i Begyndelsen l a n g s o m , saaledes at ingen af Parcellerne var sluttede i 1923; m e n Ud- viklingen var ensartet og S u n d h e d s t i l s t a n d e n god. B u n d e n var derfor ogsaa e n d n u mer eller m i n d r e bevokset med Sletteflora, hvortil k o m noget Mos og hist og h e r enkelte H i n d b æ r og B r o m b æ r . I 1925 var Parcellerne d e r i m o d i Hovedsagen slut- tede. De d a n n e r i 1933 s m u k k e , sunde, regelmæssige Bevoks- ninger, s o m dog paa Grund af den l a n g s o m m e Vækst er noget bag efter den almindelige Æ d e l g r a n .
[17] 233 B u n d e n er nu u d e n Vegetation, d æ k k e t af et rigeligt, oftest løst, stedvis noget kaget Naalelag over en skør Muld. Der er en noget større T e n d e n s til kaget Naalelag og Samling af Rødder i Jordoverfladen end h o s følgende Art.
Abies grandis var allerede i 1923 sluttet paa alle Parcel- lerne, m e n med ret stor Spredning, og Bundfloraen var allerede saa godt som forsvundet. Denne T r æ a r t h a r klaret sig ganske fortrinligt p a a Renafdriften og udviklet sig meget s m u k t . Den overgaar i 1933 alle a n d r e i Vækst og s m u k F o r m ; Spred-
Cim. S M I T H fot. Februar 1928.
Fig. 4. F o r s ø g s a r e a l e t set f r a Vest op l a n g s S y d s i d e n .
ningen er stadig betydelig, S u n d h e d s t i l s t a n d e n upaaklagelig, og den er i k k e paavirket af Vinden.
I 1925 omtales, at Naalelaget f o r n e d e n er noget filtet, m e n n u er det ganske løst, og Mulden er skør, tildels brunlig, J o r d b u n d s t i l s t a n d e n i det hele taget fortrinlig.
Abies concolor er af d e n s m u k t blaagraa, l a n g s o m t v o k s e n d e Type, s o m er f r e m k o m m e t under Proveniensangivelserne: Ore- gon, Colorado, Arizona og Rocky Mountains. Den h a r hele Tiden h o l d t sig sund, m e n Væksten h a r været meget langsom.
I 1923 v a r den meget u e n s og langtfra sluttet, med Sletteflora mellem Planterne, hvilket e n d n u v a r Tilfældet i 1925, h v o r dog Mos, B r o m b æ r og H i n d b æ r begyndte at gøre sig mere gældende. I 1928 var Parcellerne sluttede p a a en nær, og i 1933
er alle Parceller sluttede og B u n d f l o r a e n forsvundet. Bevoks- ningerne er s m u k k e , regelmæssige og f u l d s t æ n d i g sunde. T r o d s omhyggelig Eftersøgning f a n d t e s ingen Spor af Angreb af den S v a m p paa S t a m m e r n e (vistnok en Phomopsis, m e n Arten h a r e n d n u ikke k u n n e t bestemmes), der angriber den meget s t æ r k t p a a Hindsgavl, og som paa Giesegaard f u l d s t æ n d i g h a r ødelagt en hel Bevoksning, ligesom den er konstateret ved Kongemindet p a a B o r n h o l m . B u n d e n er d æ k k e t af et løst Naalelag over s k ø r Muld.
Da Væksten er ringe, og T r æ a r t e n end ikke bliver paa- s k ø n n e t som Pyntegrønt, og da den er truet af et s k æ b n e - svangert Svampeangreb, m a a D y r k n i n g af d e n n e F o r m af Abies concolor f r a r a a d e s , og m a n b ø r ved Køb af F r ø sikre sig, at m a n f a a r F o r m e n var. laciocarpa (Abies Lowiana, Murr.) f r a Sierra Nevada, der findes i flere gamle, s m u k k e E k s e m p l a r e r h e r i Landet.
S k o v f y r v a r i Begyndelsen meget sygelig, stærkt angrebet af Lophodermium, saaledes at den i 1923 beskrives som ganske vist i Hovedsagen sluttet, m e n Bevoksningerne er hullede, uens, delvis naalefattige, og der noteredes talrige døde Træer. I 1925 er Tilstanden e n d n u ringere, idet Bevokningerne betegnes som daarlige, hullede, syge eller meget syge af Lophodermium; men de s u n d e Individer h a r god F o r m , — en af Parcellerne be- tegnes som ret »haabløs«. I 1933 h a r Skovfju'bevoksningerne f u l d s t æ n d i g rettet sig; de kan n u karakteriseres som meget s m u k k e , velformede, af s u n d t Udseende og god Vækst. Det er hele Tiden igennem noteret, at der k u n er Naale p a a 2 Aars S k u d .
Allerede i 1923 var S k o v f y r r e n saa f u l d s t æ n d i g Herre over B u n d e n , at Slettefloraen var f o r s v u n d e t og afløst af B r o m b æ r og H i n d b æ r , som e n d n u i 1933 d æ k k e r B u n d e n , men er blevet t y n d e r e og svagere, medens der k u n er yderst lidt Mos. løvrigt finder m a n et løst Naalelag over en skør Muld.
Ø s t r i g s k F y r stod i 1923 ganske godt, v a r i god Vækst og nogenlunde sluttet, k u n med enkelte døde T r æ e r ; men alle- rede i 1925 h a r Bevoksningerne s k æ m m e t sig stærkt, de er s t æ r k t a n g r e b n e af Lophodermium, Parcellerne betegnes som syge, en enkelt som haabløs, Naale k u n p a a 1 à 2 Aars Skud. Beskri- velsen f r a 1928 lyder en Del gunstigere, m e n i 1933 er der dog gaaet saa m a n g e Træer ud, at Bevoksningerne er ganske a a b n e . De resterende Træer er svage, naalefattige og med langsom
[17] 235 Vækst, og der er i Hovedsagen k u n Naale p a a 2 Aars S k u d , hist og her Naale p a a 3die.
I 1923 var der e n d n u Græs p a a de to af Parcellerne, m e n i 1925 havde B r o m b æ r og H i n d b æ r taget O v e r h a a n d paa dem alle. E n d n u kraftigere er B r o m b æ r og H i n d b æ r i 1933, p a a Parcel 69 tillige Ørnebregner. Desuden findes lidt G r e n m o s over det løse Naalelag, u n d e r hvilket m a n finder en skør Muld.
C o n t o r t a f y r r e n var allerede sluttet i 1923, men der var adskillige d ø d e Individer; u n d e r den fandtes svage H i n d - b æ r . I 1925 blev en Del særlig grenede Individer fjernet, m e n
C H R . S M I T H fot. Februar 1 9 2 8 .
Fig. 5. Forsøgsarealet set f r a Sydvest ind over Midten.
F o r m e n er dog alligevel tarvelig; der h a v d e været S t o r m s k a d e , og i November blev Paxxellerne stærkt ødelagt af Snetryk, k u n Parcel 26 var g o d ; der var Naale p a a 3 Aars S k u d . Ved Be- skrivelsen i F o r a a r e t 1928 h a v d e Bevoksningerne rettet sig meget og i 1933 h a r de alle et robust, kraftigt og s u n d t Udseende, men F o r m e n er g e n n e m g a a e n d e meget tarvelig;
d e fleste Træer er bugtede, k n a s t e d e og af ringe Værdi, m e n enkelte velformede findes dog.
Denne T r æ a r t blev hurtigt Herre over B u n d e n . I 1923 n æ v n e s svage H i n d b æ r s a m t lidt B r o m b æ r og Mos, medens Slettefloraen er saa godt som borte. Bevoksningernes senere Forfaldsperiode begunstigede B u n d f l o r a e n , m e n den er i 1933
atter i Tilbagegang og bestaar mest al' svage B r o m b æ r . Des- uden h a r der i n d f u n d e t sig et P a r R ø n n e b æ r t r æ e r . P a a Parcel 72 findes tillige noget Vedbend. Der er k u n ganske lidt Mos hist og her. Det løse, rigelige Naalelag d æ k k e r over en s k ø r Muld.
P i n u s p o n d e r o s a voksede i Begyndelsen meget godt til, om end langsomt, og e n d n u i 1923 betegnes Parcellerne som n o g e n l u n d e ensartede, o m t r e n t sluttede og i god Vækst;
k u n noteres der enkelte døde Træer. Bevoksningerne var dog saa lyse, at der e n d n u fandtes Græs og a n d e n Sletteflora u n d e r dem. I 1925 v a r Bevoksningerne d e r i m o d stærkt medtaget af Lophodermium og 1928 næsten f u l d s t æ n d i g ødelagte af denne S v a m p , idet der k u n v a r faa T r æ e r tilbage. I 1933 er Parcellerne gaaet helt til G r u n d e ; de to eneste resterende Træer, p a a Parcel 24, er sygelige og i langsom Vækst. P a a Arealet h a r der e f t e r h a a n d e n i n d f u n d e t sig selvsaaet Birk, Røn, Seljepil, H u n d e r o s e og Slaaen samt kraftige B r o m b æ r blandet med H i n d b æ r . Slettefloraen var ikke helt fortrængt.
E u r o p æ i s k L æ r k var allerede sluttet i 1923 m e n uens og stærkt angrebet af Kræft, der e f t e r h a a n d e n h a r bredt sig, saaledes at Udseendet i den følgende Tid er blevet mere og mere sørgeligt. I 1933 er Bevoksningerne meget a a b n e og sygelige, paa flere af Parcellerne er der k u n ganske faa T r æ e r tilbage.
Disse h a r vistnok alle Kræftsaar p a a S t a m m e n og ser stærkt hærgede u d , m e n nogle af dem h a r i de senere Aar udviklet en s u n d T o p og vil k u n n e blive til Træer. Dog staar de b a a d e i F o r m og Vækst langt tilbage for de j a p a n s k e L æ r k . Det er formodentlig Tyrolerlærk, og m a n tør i alt F a l d ikke af det n e d s l a a e n d e Resultat drage almengyldige Slutninger om euro- pæisk L æ r k . Der synes ikke ved Uasyscyph a-A n g rei) e t at være sket nogen Selektion af Værdi, idet selv de Træer, som over- lever Angrebet, h a r været meget modtagelige, og m a n k a n der- for heller ikke vente at deres eventuelle Afkom vil være m o d - standsdygtigt.
Under de europæiske L æ r k h a r der, da de aldrig h a r naaet at beherske B u n d e n , hele Tiden været en kraftig Vege- tation af B r o m b æ r og H i n d b æ r . Desuden er der i n d v a n d r e t Hyld, Røn og Pil. I B u n d e n er der de fleste Steder Mos over en skør Muld.
J a p a n s k L æ r k d a n n e d e allerede i 1923 s u n d e og helt
237 sluttede Bevoksninger. K u n R a n d t r æ e r n e i de v i n d u d s a t t e P a r - celler havde lidt meget af T ø r k e n i S o m m e r e n 1921, saaledes at en Del af d e m var gaaet ud, og adskillige v a r toptørre; de s v æ k k e d e T r æ e r blev i flere Tilfælde dræbt af Trametes, hvis Frugtlegemer f a n d t e s ved deres F o d . Af F l o r a var der allerede p a a dette T i d s p u n k t k u n svage B r o m b æ r , i Parcel 49 dog til- lige en Del Barsvælg. I de følgende Aar tales der om en Del
døde Træer, formodentlig d r æ b t af Trámeles, m e n Bevoks- ningerne k a n i 1933 beskrives som sunde, af s m u k t Udseende og med m a n g e velformede Træer, dog for det meste noget k r u m m e forneden.
Bevoksningerne skygger e n d n u saa stærkt, at der k u n er en t y n d Flora af B r o m b æ r og H i n d b æ r u n d e r dem. Parcel 16 h a r tillige nogen Urteflora. Naalelaget er de fleste Steder rige- ligt, og ofte nederst noget kaget. D e r u n d e r s k ø r Muld.
Løvtræer.
B ø g e n e blev plantet 4 i hvert P l a n t e h u l . De v a r alle- rede i 1923 sluttede saa fuldstændigt, at B u n d f l o r a e n de fleste Steder var d r æ b t . Lidt Relikter af H i n d b æ r , B r o m b æ r og en- kelte Lysplanter fandtes dog e n d n u . I Parcel 31 var der et P a r t i med s t æ r k t Trametesangreb, der fortsattes i de følgende Aar, medens de øvrige Parceller v a r sunde. Dette Angreb er senere ophørt, saaledes at alle Parcellerne i 1933 er fuldstændig s u n d e og sluttede overalt. Væksten h a r hele Tiden været langsom. Lidt A n e m o n e findes i en enkelt af Parcellerne, ellers ingen Bundflora. Omsætningen er saa livlig, at der k u n findes et t y n d t Lag af f j o r g a m m e l t Løv. Mulden er god, ofte brunlig.
S t i l k e g v a r i 1923 k u n sluttet i Parcel 2, Parcel 35 var s t æ r k t beskadiget af F a a r1) . Bundfloraen beskrives da ogsaa i 1923 som bestaaende væsentlig af Hvene, H u n d e g r æ s og for- skellige Sletteplanter som Røllike, Perikon, Tveskæg, Haaret Høgeurt, Kodriver, Kærtidsel, Gyldenris, Frytle, J o r d b æ r . Ogsaa H i n d b æ r f a n d t e s dog enkeltvis og v a r s a m m e n med B r o m b æ r blevet mere f r e m t r æ d e n d e i 1925. K u n i Parcel 2 fandtes des- u d e n en Del S k o v u r t e r : Sanikel, Stinkende Storkenæb, Galte-
!) Efter at S t a u r b y Skov i 1919 v a r bortsolgt f r a Hindsgavl skete d e r u n d e r de første E j e r e forskellig Skade, h v o r f o r Forsøgsvæsenet ved K o n t r a k t s i k r e d e sig Kontrol m e d Arealet.
tand, Skov viol, Stor Fladstjerne. I 1925 var Parcellerne saa godt som sluttede undtagen Nr. 35.
I 1933 er alle Parceller sluttede og sunde, m e n Væksten er langsom, dog noget bedre end Bøgens. Slettefloraen er for- trængt af Nælde og Galtetand (Parcel 2) eller af B r o m b æ r og H i n d b æ r . K u n i Parcel 35 er der e n d n u Rester af Slettefloraen.
Oven paa den b r u n e , skøre Muld finder m a n k u n ubetydelige Rester af f j o r g a m m e l t Løv.
R ø d e g e n e var e n d n u værre beskadiget af F a a r i 1923 end Stilkegene; k u n Parcel 45 var gaaet fri, Parcel 15 saa aldeles ødelagt ud. I Parcel 45 var B u n d e n d æ k k e t af høje Nitratplanter (Nælde, Galtetand, B r o m b æ r ) og a n d r e Skovurter, i de a n d r e Parceller herskede Slettefloraen. Bevoksningerne h a r dog alle e f t e r h a a n d e n rettet sig, og i 1933 er de overalt s m u k k e , i fortrinlig Vækst og med velformede Træer. Regenera- tionsevnen h a r været over al F o r v e n t n i n g . Slettefloraen er n u saa godt som fortrængt, og B u n d e n k u n svagt bevokset med lidt Relikter, samt B r o m b æ r og H i n d b æ r ; paa Parcel 45 er S k o v b u n d s f l o r a e n bevaret. Der findes k u n ubetydelige Rester af f j o r g a m m e l t Løv og lidt G r e n m o s ; Mulden er fortrinlig, brunlig og skør.
V o r t e b i r k v a r allerede i 1923 sluttet paa alle Parcellerne og i god Vækst, og H i n d b æ r blandet med B r o m b æ r var her- skende i Bunden, saaledes at Sletlefloraen var t r æ n g t stærkt tilbage de fleste Steder. Relikter af Slettefloraen h a r dog holdt sig e n d n u i 1933, undtagen paa de to Parceller 5 og 43, der ligger n æ r op til ældre Skov, og h v o r der er i n d v a n d r e t Bingel- urt og a n d e n Skovflora. Daarligst h a r Tilstanden hele Tiden været paa Parcel 28, h v o r m a n e n d n u finder B u n d e n bevokset med Hvene, Fløjlsgræs, J o r d b æ r m. v. blandet med temmelig svage B r o m b æ r . Vortebirken h a r i det hele udviklet sig godt paa alle Parcellerne, m e n E v n e n til at fortrænge Slettefloraen h a r været utilfredsstillende. B u n d e n er derfor ogsaa p a a flere af Parcellerne blevet noget muldfattig og fast, selv om H u m u s - typen er Muld.
H v i d b i r k e n var i 1923 mere u f u l d s t æ n d i g sluttet end Vortebirken. Kun Parcel 42, der ligger op til g a m m e l Skov, .var f u l d s t æ n d i g sluttet, og B u n d e n d æ k k e t af H i n d b æ r og B r o m b æ r . De a n d r e Steder herskede Græs og anden Sletteflora b l a n d e t med noget H i n d b æ r . Senere blev der b o r t f j e r n e t en
115] 239 Del T r æ e r til Allétræer fra Parcellerne 38 og 65, saaledes at disse Parceller var meget a a b n e i 1925. Den mest v i n d u d s a t t e Parcel, Nr. 29, h a r dog udviklet sig daarligst, og n a a r m a n i 1933 skal karakterisere H v i d b i r k e n , m a a det være ved, at den har klaret sig daarligere end Vortebirken paa de v i n d u d s a t t e Parceller, medens d e n paa den beskyttede Parcel 42 h a r s m u k k e r e F o r m end den ligesaa beskyttede Vortebirk i Nabo- parcellen 43. Dette F o r h o l d mellem de to Arter h a r dog k u n Gyldighed for de h e r a n v e n d t e Racer. Til T r o d s for sin tarve- ligere Udvikling synes Hvidbirken at h a v e beskyttet B u n d e n noget b e d r e end V o r t e b i r k e n ; i alt Fald er der mere B r o m b æ r og H i n d b æ r under d e n og m i n d r e Sletteflora end u n d e r Vorte- birken. Tillige er der lidt Mos hist og her. J o r d b u n d s t i l s t a n d e n er Muld. Begge Birkearter h a r k u n i meget utilfredsstillende Grad løst den Opgave at beskytte og bevare Skovens J o r d - b u n d s t i l s t a n d .
G r a a p o p p e l voksede vistnok i Begyndelsen hurtigt, Bunden v a r i alt F a l d allerede i 1923 tildels bevokset med B r o m - bær og H i n d b æ r , som h a v d e trængt Slettefloraen tilbage, m e n Træerne v a r allerede dengang meget syge. Der omtales i 1925 stærkt Angreb af Saperda populnea, men Hovedkilden til Syg- d o m m e n er utvivlsomt Svampeangreb. Allerede i 1923 var Træerne misformede og fulde af døde S k u d . 1933 viser da ogsaa k u n sørgelige Rester af ussel F o r m og ganske værdiløse.
At de omgivende Parceller e f t e r h a a n d e n er vokset op og h a r beskyttet den har i k k e hjulpet. Muligvis h a r T r æ e r n e været af uheldig Race, skønt det, at de m a a f o r m o d e s at s t a m m e fra Bøtø, taler d e r i m o d ; de har i alt Fald vist sig s o m absolut uanvendelige under de F o r h o l d , der her blev b u d t d e m .
Træarternes Indflydelse paa JordbLindstilstanden.
Man ser, at de forskellige T r æ a r t e r h a r h a f t en meget for- skellig E v n e til at v i n d e frem p a a den udsatte R e n a f d r i f t og til at beherske B u n d e n . Medens m a n saaledes u n d e r Birkene e n d n u tildels finder den Sletteflora, der e f t e r h a a n d e n v a n d r e d e ind paa det afdrevne Areal, h a r de a n d r e Lystræer i m i n d r e eller større Grad beskygget B u n d e n saa stærkt, at B r o m b æ r og H i n d b æ r har v u n d e t Herredømmet, m e d e n s Skyggetræerne:
Bøgen og Granerne, ganske h a r fortrængt al Flora, saaledes at
B u n d e n er dækket af et nøgent Løvlag. Op i m o d det gamle Skovhegn i Øst og Syd er S k o v b u n d s u r t e r v a n d r e t ind i stor Mængde.
Tildels som en Følge heraf er ogsaa H u m u s t i l s t a n d e n meget forskellig u n d e r de forskellige Træarter.
Under B i r k e n e er B u n d e n muldet, m e n temmelig fast og h u m u s f a t t i g , u n d e r E g e n e er Mulden væsentlig skørere, s k ø n t der ogsaa her e n d n u er nogen Sletteflora. G r a a p o p p e l e n s B u n d er noget bedre, fordi dens Parceller er mere rige paa Hind- bær og B r o m b æ r . Under de lyse Naalelræer, L æ r k e n e , S k o v - f y r , C o n t o r t a f y r og de p a a Grund af Sygdom lyse Ø s t - r i g s k F y r og P i n u s p o n d e r o s a er B u n d e n dækket af et næsten uigennemtrængeligt, for Arbejdet meget generende, Krat af B r o m b æ r b l a n d e t med H i n d b æ r , og B u n d e n , der oftest er en skør, brunlig, fortrinlig Muld, er i ligesaa h ø j Grad præget heraf som af T r æ a r t e n direkte. Bedst d æ k k e r J a p a n s k L æ r k , Skovfyr og Contortafyr, og vi finder ogsaa u n d e r disse et rige- ligt Naalelag, der foraarsager at Mulden er mere sort og fin- kornet m e n tillige surere end u n d e r de a n d r e Lystræer.
Under B ø g finder m a n en fortrinlig, storklumpet, b r u n L ø v s k o v m u l d , og O m s æ t n i n g e n er saa livlig, at der i Oktober k u n er et ganske t y n d t Lag af de f j o r g a m l e Blade tilbage.
Alle »Granerne«, i populær, udvidet Betydning, u d m æ r k e r sig ved at de, n a a r de er sluttede, i U n g d o m m e n beskygger J o r d e n saa stærkt, at der ingen Flora findes u n d e r dem. Tillige giver de et rigeligt Affald af Naale, der omsættes saa langsomt, at der d a n n e s et udpræget Affaldslag, som ofte nederst er noget s a m m e n h æ n g e n d e . Derimod d a n n e s der paa Forsøgsarealets kraftige B u n d ingen O v e r f l a d e h u m u s , eller i alt F a l d k u n An- tydning af en s a a d a n .
De forskellige Arters Affaldslag h a r et noget forskelligt Præg, der dog m a a b e d ø m m e s ikke alene ud f r a Naalenes for- skellige Karakter, men ud f r a Lagets Alder, idet de forskellige Arter ikke h a r sluttet sig paa s a m m e Tid.
R ø d g r a n og S i t k a g r a n sluttede sig o m t r e n t samtidig, men den første er mørkest. Naalelaget er h o s begge tæt lejret, og m a n finder tillige en T e n d e n s til Filtethed forneden og til Udvikling af line G r a n r ø d d e r i Jordoverfladen ved det filtede Lags nedre Grænse. F o r h o l d e t er omtrent ens hos de to Arter men m a a s k e mest udpræget hos Sitkagranen. Af den R æ k k e
[17] 241 Pn-Bestemmelser, der er u d f ø r t i 1925, 1928 og 1933 — o p f ø r t i T a b e l I — ser m a n , at S i t k a g r a n e n s B u n d i 1925 v a r m i n d r e s u r e n d den noget tidligere sluttede R ø d g r a n s , m e d e n s den n u er væsentlig surere. Det s a m m e gælder for Naalelaget i 1933, og F o r s k e l l e n er saa g e n n e m f ø r t , at den n æ p p e k a n skyldes en Tilfældighed f o r a a r s a g e t af P a r c e l l e r n e s Religgenhed.
U n d e r D o u g l a s i e n var Naalelaget allerede i 1923 t e m m e - lig rigeligt og noget filtet, og B u n d e n t i l s v a r e n d e sur, m e n Sur- h e d e n tiltager ( t r o d s det p a a f a l d e n d e s u r e Naalelag i 1933) i k k e særlig stærkt, og Naalelagets K a r a k t e r h a r f o r b e d r e t sig i Aarenes Løb, e f t e r h a a n d e n s o m der er blevet en m e r e frem- s k r e d e n M u l d d a n n e l s e .
H o s Æ d e l g r a n e n er S l u t n i n g e n sket saa sent, at m a n ikke e n d n u k a n b e d ø m m e U d v i k l i n g e n s Gang, m e n det synes at være fælles for d e n og de tre a n d r e Abies-Arter, at Sur- h e d e n i k k e er tiltaget kendeligt m e d Aarene, og at pH-Tallet ligger h ø j e r e end h o s Picea-Arterne, h v i l k e t m a a k u n n e for- klares ved Abiesarternes næsten n e u t r a l e Affaldslag, m u l i g t en Følge af et m e r e d y b t g a a e n d e R o d s y s t e m , eller i alt F a l d større E v n e til Optagelse af Baser. Hos Abies grandis b e m æ r k e s ligesom h o s D o u g l a s g r a n e n , at Naalelaget i 1923 v a r noget filtet og senere synes at h a v e f o r b e d r e t sig. Hos alle Abiesarterne er Naalelaget t e m m e l i g løst lejret og Muld t i l s t a n d e n særdeles god. Række- følgen f r a bedst til ringest er: concolor, grandis, Nordmanniana, alba (pectinata), m e n Slutningen er i n d t r u f f e t s a a sent, at For- holdet i k k e k a n b e d ø m m e s m e d S i k k e r h e d . Dog k a n m a n sige, at Abies grandis, der h a r været sluttet i over 10 Aar, ud- m æ r k e r sig ved en fortrinlig H u m u s t i l s t a n d , og s y n e s at være et for B u n d e n fortrinligt Naaletræ, h v i l k e t h a r s a a meget større Interesse, s o m den synes at trives godt ogsaa i H e d e p l a n t a g e r n e . Af F y r r e n e h a r det k u n Interesse at betragte S k o v f y r r e n og C o n t o r t a f y r r e n , s o m er de eneste, der h a r d æ k k e t B u n d e n , og h v o r der findes et n o r m a l t Naalelag. Dette er h o s begge i 1933 meget surt, s u r e s t hos contorta, og s v a r e n d e hertil er B u n d e n navnlig u n d e r s i d s t n æ v n t e e f t e r h a a n d e n blevet sur.
M u l d t i l s t a n d e n er g a n s k e vist tiltalende, m e n det lave pH, der k a n t y d e s som en s t æ r k U d l u d n i n g og F o r s u r i n g af B u n d e n , a d v a r e r m o d at betragte disse T r æ a r t e r s o m a t t r a a v æ r d i g e J o r d - b u n d s f o r b e d r e r e . H o s Ø s t r i g s k F y r og Pinus ponderosa er B u n d e n væsentlig præget af B u n d f l o r a e n : B r o m b æ r og H i n d b æ r .
Det forstlige Forsøgsvæsen. XIII. 12. Juni 1934. 16
M u l d j o r d e n N a a l e l a g e t T r æ a r t
Par- Efter 8 Uger E f t e r 8 Uger
T r æ a r t cel pu m g pr. k g Ph m g pr. kg
Nr.
pu
Tørstof Ph
Tørstof
3°/m 1925 15/,. 1928 31/u 1933 Am.-N. Salp.-N. M/u 1933 Am.-N. Salp.-N.
R ø d g r a n 4 5.0 5.1 5.3 4 47 6.6 20 308
R ø d g r a n
32 5.0 4.9 5.4 19 83 5.6 12 656
54 5.6 5.1 5.0 4 70 5.7 53 635
60 5.5 5.3 5.6 5.2 4.8 5.1 7 29 5.6 5.9 54 96
S i t k a g r a n 6 5.7 4.9 4.3 7 39 5.1 17 185
S i t k a g r a n
18 5.6 4.8 4.8 8 60 5.1 160 7
55 5.4 5.1 4.4 19 38 5.2 60 221
62 5.1 5.5 4.8 4.9 4.2 4.4 42 1 5.3 5.2 233 6
D o u g l a s i e 17 5.1 4.8 4.3 21 66 4.5 67 193
23 5.2 5.4 5.2 34 25 4.9 39 7
58 5.4 5.0 5.1 15 23 5.2 347 12
76 5.4 5.3 5.4 5.2 5.1 4.9 7 31 4.7 4.8 25 '23
Æ d e l g r a n 10 5.8 5.6 5.3 7 30 6.2 8 433
Æ d e l g r a n
20 5.2 4.8 5.7 20 39 7.9 11 209
56 5.5 5.2 4.7 4 47 6.4 33 100
63 5.7 5.6 5.3 5.2 . 5.2 . 6.8
Abies 8 5.4 5.3 5.5 7 33 7.7 16 201
N o r d r a a n n i a n a 34 6.2 5.6 6.2 8 38 6.3 115 430
41 5.4 5.8 5.6 4 42 6.3 21 43
57 5.4 4.6 5.2 8 41 6.9 39 177
64 5.5 5.6 5.2 5.3 6.8 5.9 7 29 6.9 6.8 45 6
Abies g r a n d i s 7 5.3 4.8 5.1 16 60 7.0 0 2
19 5.1 5.2 5.5 4 45 6.0 23 4
51 5.5 4.7 4.8 7 38
78 5.4 5.3 5.1 5.0 5.5 5.2 8 48 5.6 6.2 0 3
Abies c o n c o l o r 9 5.2 5.2 5.3 8 55 7.4 0 18
22 5.5 5.1 5.5 9 77 7.3 26 11
50 5.7 5.6
67 5.6 5.5 5.1 5.3 ! 5.4 ! 7.3
S k o v f y r 12 5.2 5.3 4.7 4 60 5.9 38 103
37 5.0 5.1 4.8 8 53 5.6 32 0
53 5.7 5.2
71 5.5 5.4 5.6 5.3 5.1 4.9 8 ¿1 5.3 5.6 570 144 Østr. F y r 11 5.7 5.4
Østr. F y r
21 5.0 5.0 4.0 13 125 ¿ 4 77 844
69 5.5 4.8 .
79 5.5 5.4 5.1 5.1 ! 4.0
o m s æ t n i n g paa Parcellerne.
T r æ a r t
Par- cel Nr.
M u l d j o r d e n Naalelaget T r æ a r t
Par- cel Nr.
pu
Efter 8 Uger m g pr. kg
Tørstof PH
Efter 8 Uger m g pr. kg
Tørstof T r æ a r t
Par- cel Nr.
M/ J O 1925 15/i2 1928 s'/ii 1933 Ant.-X. Salp.-N. S1/u 1933 Am.-N. Salp.-N.
P i n u s c o n t o r t a 13 4.9 4.4
26 5.1 5.4 4.4 12 61 4.6 57 38
52 5.5 5.3 4.3 4 29
72 5.1 5.2 5.3 5.1 4.3 4.3 11 39 5.1 4.9 25 18 P. p o n d e r o s a 14 5.7 4.8
24 5.3 4.8 47 5.8 5.1 74 5.5 5.6 5.6 5.1 E u r . L æ r k 25 5.3 5.3
27 5.3 5.2 5.3 7 25
48 5.7 5.2
75 5.5 5.5 5.5 5.3 5.3
Jap. L æ r k 16 5.2 4.9 4.5 12 50 4.8 2240 138
33 5.2 4.7 4.3 14 43 4.8 731 426
49 5.6 5.2 4.4 8 44
70 5.3 5.3 5.2 5.0 4.6 4.5 20 42 4.5 4.7 1801 37
Bøg 1 5.3 5.0 4.8 8 38
31 5.5 5.3 5.7 8 38
46 5.5 5.6 5.4 8 44
65 5.3 5.4 5.0 5.2 . 5.3
Stilkeg 2 5.8 5.3 5.7 0 58
35 5.7 5.4 6.9 0 22
59 5.4 5.3
73 5.3 5.6 5.6 5.4 ! 6.3
Rødeg 15 8.0 5.7
36 4.8 5.3
45 5.9 5.8 5 . 0 0 17
66 5.4 6.0 5.3 5.5 5.2 5.4 21 1
Vortebirk 5 5.8 6.3
28 5.4 5.0 5.4 20 1
39 4.6 4.8 43 5.5 5.3
61 5.2 5.3 5.2 5.3 ! 5.4
Hvidbirk 29 5.6 5.4
38 5.4 5.4 5.1 4 3
42 5.6 5.3 5.4 8 40
68 5.5 5.5 5.0 5.3 . 5.4 G r a a p o p p e l 3 5.6 5.3
30 5.5 5.0 40 5.4 5.4 44 5.9 5.3 77 5.5 5.6 5.1 5.2
16"
Heller ikke h o s E u r o p æ i s k L æ r k kan m a n tale om en af T r æ a r t e n præget B u n d , m e d e n s J a p a n s k L æ r k h a r været sluttet til Stadighed siden c. 1923, og der k u n findes svage B r o m b æ r u n d e r den. Denne L æ r k h a r større E v n e til at d æ k k e B u n d e n end a n d r e Lærkearter. Dens Affaldslag ei- nleget rigeligt, og k a n h a v e T e n d e n s til at blive noget kaget og filtet forneden, h v o r f o r det undertiden omsættes vanskeligt p a a B u n d med stærk Tilbøjelighed til Mordannelse eller h v o r der allerede er Mor. P a a Forsøgsarealets kraftige B u n d er der en god Muld u n d e r det temmelig svære Naalelag, m e n Mulden er i T i d e n s Løb blevet ligesaa s u r som u n d e r F y r r e n e og Sitkagranen. Ogsaa Naalelaget var meget surt.
Samtidig med Bestemmelsen af S u r h e d s g r a d e n er der fore- taget Analyser af K v æ l s t o f o m s æ t n i n g e n s Karakter, men d a der ikke h e r u n d e r er konstateret nogen tydelig Forskel mellem de forskellige T r æ a r t e r , skal her k u n meddeles Resul- taterne for den sidste Undersøgelse, h v o r der i en Del af Par- cellerne blev udtaget Prøver af Naalelaget og Muldlaget d. 20 Oktober 1933, og disse P r ø v e r h e n s t o d i Glas ved Stuetempe- r a t u r i tilpas fugtig Tilstand, indtil der bestemtes A m m o n i a k og Salpetersyre i dem i J a n u a r 1934. Resultaterne er samlet i Tabel I. Man ser, at Afvigelserne mellem Prøver taget u n d e r s a m m e T r æ a r t m e n i forskellige Parceller er meget store, saa store at m a n ikke k a n drage Slutninger m. H. t. de enkelte Træ- arter. Det gælder for alle, at der i Almindelighed er en saa betydelig Salpetersyredannelse, at Nitrat-Kvælstofmængden over- gaar A m m o n i a k m æ n g d e n , m e n der f o r e k o m m e r Undtagelser, og nogen bestemt L o v b u n d e t h e d k a n m a n ikke finde. Mest ensartet ligger Tallene for Muldens V e d k o m m e n d e , h v o r Salpeter- syren er ganske overvejende paa nogle faa Undtagelser n æ r . Dette tyder paa en for alle T r æ a r t e r s V e d k o m m e n d e s u n d Muld- tilstand, m e n Aarsagen hertil m a a søges i, at B u n d e n er saa kraftig, at ingen af de benyttede Træarter, i alt F a l d e n d n u , h a r f o r m a a e t at bringe Mulden over i en ugunstig, af overvejende A m m o n i a k d a n n e l s e præget Tilstand.
U n d e r g r u n d e n blev b e s t e m t d. 6. D e c e m b e r 1928 ved Gravning af 3 J o r d b u n d s h u l l e r paa Midtersporet, I m o d Øst, II i Midten, I I I m o d Vest.
I
0—63 c m : Mørkt m u l d f a r v e t , skør, lidt klæbrig, velmuldet O v e r g r u n d . 63—163 » : Graagult, mellemfint, lerfattigt Sand.
T a b e l I I . M e k a n i s k e J o r d b u n d s a n a l y s e r f r a d e t r e b e s k r e v n e P r o f i l e r . P r ø v e
Løbe- nr.
P r o - fil N r .
Sur- h e d s t a l
pH
Grus I P r o c e n t af F i n j o r d P r ø v e
Løbe- nr.
P r o - fil N r .
D y b d e cm
Sur- h e d s t a l
pH
pCt.
20—2 m m
Grovsand 2—0.2
mm
Finsand 0.2—
0.02
Melsand 0.02—
0.002
Ler
<
0.002 mm
389 I 100 6.5 0.6 73.0 24.4 1.5 1.1
390 170 5.6 0.0 11.7 62.2 13.3 12.8
391 200 6.0 6.6 92.4 5.6 0.4 1.6
392 II 36 5.4 0.0 11.5 80.3 1.8 6.4
393 70 4.8 0.0 2.1 37.6 29.0 31.3
394 170 5.6 9.0 92.8 4.4 1.3 1.5
395 200 5.5 7.7 57.7 37.5 2.0 2.8
397 III 65 6.0 4.7 68.3 22.2 2.9 6.6
398 90 4.8 2.4 35.7 42.8 7.1 14.4
399 200 5.2 4.6 92.3 6.4 0.4 0.9
P r ø v e
I P r o c e n t af F i n j o r d u n d e r 2 m m , specificeret P r ø v e
Løbe- Grovsand Finsand Melsand Ler
nr. 2 - 1 1 - 0.5 - 0 . 2 - 0 . 1 - 0 . 0 5 - 0 . 0 2 - 0 . 0 1 - 0 . 0 0 5 - 0 . 0 0 2 - <
mm 0.5 0.2 0.1 0.05 0.02 0.01 0.005 0.002 0.001 0.001
389 1.5 5.6 65.9 22.0 1.9 0.5 0.4 0.6 0.5 0.1 1.0 390 0.8 2.9 8.0 35.0 16.9 10.3 5.1 3.2 5.0 1.5 11.3 391 11.1 14.2 67.1 5.0 0.4 0.2 0.1 0.2 0.1 0.2 1.4 392 0.0 0.0 11.5 62.9 16.1 1.3 0.6 0.3 0.9 0.2 6.2 393 0.0 0.0 2.1 8.1 12.3 17.2 13.8 7.3 7.9 5.4 25.9 394 5.3 12.8 74.7 3.3 0.3 0.8 1.0 0.1 0.2 0.1 1.4 395 3.0 4.7 50.0 35.1 2.2 0.2 0.2 1.0 0.8 0.1 2.7 397 3.1 7.0 58.2 15.0 4.6 2.6 1.6 1.0 0.3 0.2 6.4 398 2.4 5.3 28.0 26.6 10.3 5.9 3.3 1.7 2.1 2.1 12.3 399 4.8 16.1 71.4 5.6 0.6 0.2 0.2 0.1 0.1 0.3 0.6
163—175 c m : G u l b r u n t , s t æ r k t leret, fint Sand.
D e r u n d e r : Gulbrunt, svagt leret Sand fulgt ved Boring til 350 cm Dybde.
Levende T r æ r ø d d e r til 130 cm, døde til 200 c m . II
0—25 c m : Mørkt b r u n l i g , fed, nedad r e n t b r u n , m u l d e t O v e r g r u n d . 25—100 » : B r u n t , t e m m e l i g stift Ler.
100—110 » : Brunt, leret, fint Sand.
110—126 » : Graagult, meget svagt leret, g r o f t Sand.
126-146 » : Gult, leret, fint Sand.
D e r u n d e r : Graagult, lerfattigt, groft Sand, fulgt ved Boring til 350 cm Dybde.
Levende T r æ r ø d d e r til 100 c m . III
0—35 c m : S o r t e b r u n , skør, m u l d r i g O v e r g r u n d . 35—80 » : Gulbrunt, leret, mellemfint Sand.
80—100 » : Gulbrunt, s t æ r k t leret Sand.
D e r u n d e r : Graagult, meget svagt leret, t e m m e l i g groft Sand, fulgt ved Boring til 350 c m .
Levende T r æ r ø d d e r til 100 cm.
Ingen k u l s u r Kalk eller G r u n d v a n d i nogen af Hullerne.
O v e r g r u n d e n e r o v e r a l t v e l u d v i k l e t o g m u l d r i g , U n d e r g r u n - d e n er f o r o v e n m e r e l l e r m i n d r e l e r e t , m e n b e k v e m , o g d e r - u n d e r findes o v e r a l t til m i n d s t 3 5 0 c m D y b d e et s a n d e t L a g , s o m p a a d e t b a k k e d e T e r r a i n b e v i r k e r e n g o d A f d r æ n i n g . D e t e r e n f o r t r i n l i g S k o v g r u n d , s o m o v e r a l t er g u n s t i g f o r T r æ a r - t e r n e s U d v i k l i n g .
V e d T i l p l a n t n i n g e n b l e v J o r d e n u n d e r s ø g t p a a 17 P r o f i l e r f r a 110 — 1 3 0 c m D y b d e , s o m d e t v i l v æ r e f o r v i d t l ø f t i g t a t o m t a l e h e r . D e v i s e r e n l i g n e n d e S k i f t e n af J o r d b u n d e n , m e n o v e r a l t e n v e l u d v i k l e t O v e r g r u n d . J o r d o v e r f l a d e n v a r p a a d e t T i d s p u n k t d æ k k e t af et 2 — 3 c m t y k t , m u l d e t N a a l e l a g ; k u n i e n af P r o f i l e r n e k a l d e s N a a l e d æ k k e t m o r a g t i g t .
H v o r Bevoksningen ikke sluttede sig hurtigt, i n d v a n d r e d e d e r en Sletteflora, som e f t e r h a a n d e n blev meget u d p r æ g e t , og hvis K a r a k t e r f r e m g a a r af n e d e n s t a a e n d e Analyse optaget d. 10. Maj 1921 p a a den m i s h a n d l e d e Rødegeparcel 66. Af 10 Stik à 0.1 m2 i n d e h o l d t :
Alle 10 Stik: Agrostis tenuis.
7 » : Hieracium pilosella.
5 » : Gnaphalium silvaticum.
4 » : Alchimilla millifolium, Epilobium angusti folium, Rubus caesius.
