!~r3~Afg=~-. A~wjl G·t~~~~~g,tL~

paa Sandmarken ved Askov 1888-1914.

Ved Josef Hansen.

123. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed Plantekultur.

De Forsøg, som skal behandles i nærværende Beretning, var blandt de første Spørgsmaal, som afdøde Statskonsulent P. Nielsen tog op til Løsning, da Askov Forsøgsstation i 1885 blev oprettet. P. Nielsen san, at det for en økonomisk Udnyttelse af de sandede Jorder, som udgør ca. tre Fjerdedele af Jyllands dyrkede Areal, var af overordentlig stor Betydning at faa Brakmarken udnyttet paa rette Maade, og at det især vilde være af Værdi at faa undersøgt Betydningen af Gmngødskning.

~om dengang havde nogen Udbredelse i Jylland, og som navnlig i Tyskland - ikke mindst i Litteraturen - spillede en betydelig Rolle.

Beretningen er udarbejdet af Assistent Jose/" Hallsen.

Bestyrerne ved Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

Anlæget af Brak- og Grøngødningsforsøgene blev forberedt i Askov Forsøgsstations første Aar, og Forsøgene blev paa- begyndte 1888. Men da det dengang var meget indskrænkede Midler og Arealer, der stod til Raadighed, blev Forsøgene ikke saa omfattende med Hensyn til Sædskifte og Fællesparceller, som det kunde ønskes, og siden har en Udvidelse ikke været

mulig. .

Jorden, hvorpaa Forsøgene er udførte, er høj, mager og 1ør Sandjord, som, saa vidt det vides, er opdyrket af Hede

i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede. Siden er den indtil midt i 70-erne dyrket meget gammeldags, uden Gødningstilførsel, med 3 Rugafgrøder efter hinanden og derefter selvudlagt Græs i en Aarrække. I Aarene inden Forsøgenes Paabegyndelse blev Jorden dyrket meget intensivt, og der blev tilført rigelig Gødning, dels ved en stor og stærkt fodret Besætning og dels ved' Indkøb af Kunstgødning, særlig Fosforsyregødning. Jorden vides ikke at være merglet, medens den øvrige Del af Fol'- søgsmarken blev merglet midt i 70-erne. Reaktionen var ved en i 1914 foretagen Kalktrangsundersøgelse neutral-svagt sur.

For at skaffe Oplysning om Jordens kemiske og fysiske Forhold paa Forsøgsarealet, blev der 1893 gravet i alt 24 Huller i 5 Fods Dybde rundt om det egentlige Forsøgsstykke og tæt op til dette. Jorden viste sig ved en skønsmæssig Be- dømmelse ganske ensartet i alle disse Udgravninger. De øver- ste 8 Tom. bestod af muldblandet Sand, medens de under- liggende Lag indtil 5 Fods Dybde bestod af rent gulligrødt Sand af ensartet Udseende i hele Dybden. I Siden af hvert Hul blev udtaget 2 Jordprøver, af de øverste 8 Tom. for sig og af de underliggende Lag indtil 2 Fods Dybde for sig.

Denne Jord blev fra alle Hullerne blandet sammen til 2 Prøver, en fra Overlaget og en fra Undergrunden, og af disse 2 sam- menblandede Prøver blev der indsendt Prøver til Analyse ved Landbohøjskolen.

Sigtnings- og Slemningsanalysen af Jorden viste følgende Sammensætning:

Overlaget 0-8 Tom. Underlaget 8-24 Tom.

0.67 pCt.

Sand 2-1 mm . . . .. 0.83 pCt.

- l-'/s - ... 40.00 under '/. mm .... 52.82 Bortslemmede Dele.... 4.15

Hygroskopisk Vand.... 0.65

Glødningstab . . . .. 1.55

43.44 51.83 2.34

0.75

0.92

Den kemiske Analyse gav følgende Resultat:

Kali (K20) opløselig i Saltsyre ... . Kalk (CaD) i

Fosforsyre (P205) opløsel. i Saltsyre Kvælstof efter Kjeldahl. ... .

Dverlaget 0.04 pCt.

0.14 0.07 0.07

Underlaget 0.04 pCt.

0.08

0.09

0.05

Foruden en Bestemmelse af Mængden af de i Saltsyre op- løselige Plantenæringsstoffer blev der ogsaa udført en Analyse af de samme Stoffer i uopløselig Tilstand. Men til denne Analyse blev 'dog· de to Prøver fra Over- og Underlaget blan- dedesammen, og Analysen saaledes foretaget i en Gennemsnits- prøve af hele det undersøgte Jordlag.

I Jorden i 0-24 Tom. Dybde fandtes:

Opløselig i Saltsyre Kali (K₂0) ... " 0.04 pCt.

Kalk (CaO) ... , 0.11 Fosforsyre (P20ij) 0.08

U opløselig i Saltsyre

0.78 pCt.

0.20 0.03

I alt 0.82 pCt.

0.31

O.n. -

Jorden bestaar saaledes overvejende af meget fint Sand, og den er da ogsaa undertiden udsat for Sandflugt. Men da Arealet ligger godt i Læ, har Sandflugten dog kun enkelte Gange, særlig i de første Aar været generende for Forsøgene.

Muldmængden er kun lille. Indholdet af Kali, Kalk og Fos- forsyre er efter Jordens Beskaffenhed ret betydeligt. Men Kali- mængden Cl' dog kun for en ringe Del til Stede i opløselig Form. Det høje Kalkindhold Lyder paa, at .Jorden maa være merglet, og der har da heller ikke i Forsøgstiden va'ret Tegn paa Kalktrang. Særlig interessant er det høje Fosl'ol'sYl'eind- hold, og især at dette Stof ovel'\'ejende findes i opløselig Form - et Forhold, der er sjældent paa Jord af denne Art, og In'is Aarsag vanskelig lader sig udrede.

Forsøgenes Formaal har være L at belyse Indflydelsen af forskellig Benyttelse af Brakmarken pua Udbyttet af mager Sandjord, og navnlig har det været Opgaven at undersøge Værdien af Grøngødskning paa saadanne Sandjorder.

I Forsøgene er følgende Spørgsmaal tagne op til Besvarelse:

1. Sammenligning mellem Helbrak og benyttet Brak med Vikke- havre.

2. Vikkehavrebrak paa gødet og ugødet Jord.

3. Sammenligning mellem Vikkehavrebrak og Lupinbrak.

4. Sammenligning mellem Lupinbrak og Sennep-Boghvedebrak.

5. Sennep-Boghvedebrak med Serradela som Erstatning for Kar- tofler.

6. Lupinbrak med Staldgødning og Kunstgødning.

7. Lupiner og Rug skiftevis hvert andet Aar.

8. I Tilknytning til de nævnte Forsøg, der danner Hovedgrundlaget for nærværende Beretning, er der paa andre Arealer sammen-

1'"

lignet Udbyttet af forskellige Grønfoder- og Grøngødningsplanter og deres Betydning for den efterfølgende Afgrøde.

Sædskiftet, hvori disse Spørgsmaal er søgt helyste, har været 4-aarigt, men der er dog i Aarenes Løb ændret lidt paa det, som følgende Oversigt viser:

1888-1892 1893-1898 1899-1914

1. ... Brak Brak Brak

2 ... Rug Rug Rug

3 ... Boghvede Kartofler Kartofler

4 ... Havre Havre Blandsæd

. Grunden til, at Sædskiftet saaledes er blevet ændret lo Gange, var, at det i de første Aar viste sig, at Boghveden gav alt for smaa Afgrøder til, at et Sædskifte som det, der blev benyttet 1888-92, kunde betale sig, senere fandt man det rigtigst at ombytte Havre med Blandsæd for derved at opnaa en Forøgelse af Udbyttet.

Sædskiftet er noget kort og unormalt og maa ikke op- fattes som Mønster. Men som foran nævnt skyldtes dette op- rindelig økonomiske Forhold og Pladshensyn, og senere har det ikke kunnet lade sig gøre at udvide.

De første Brakafgrøder er saaede i 1888. Derefter er der høstet Rug og Havre 1889, og den første Boghvedeafgrøde er høstet 1890, saa at Sædskiftet først fra dette Aar har været i normal Gænge.

R vodedes Markskifterne og de enkelte Forsøgsled i disse har ligget i Forhold til hinanden, vil ses af hosstaaende Rids.

II

III

IV

Planen omfatter i alt 9 Forsøgsled, og Sædskifter og Gødsk- ning i disse har været som anført i Tabel 1.

For- søgs- led

1 2 3 4 5 6 7

8

!)

Tabel 1. Sædskifte og Gødskning.

1. Afgrøde

Helbrak

Vikkehavre, bortført

do. do.

Lupiner, nedpløjet Sennep og Boghvede,

nedpløjet do. do. do.

Lupiner. nedpløjet

do. do.

do. do.

!~r3~Afg=~-. A~wjl G·t~~~~~g,tL~

Rug

K:r~:~e~--I Blan~sæd-r:;

⁰⁰⁰ Pd. Stal dg.

do. do. ^f do. :1 40000 - -;-

do. do. do. i! Ugødet

do. do. ^f do. !I 40000 Pd. Staldg.

do. do. dO':I 40000 -

do. iSerradela, bortf.

do.

do.

Kat'tofler

Lupiner, ned- pløjet do. do.

1

do. ,I 40000 - do.

Hug

1000 Pd. 14 pCt.

ThomassJ.

+

¹⁴⁰⁰

Pd. Kainit 460 Pd. 14 pet.

Tbomassl.

+

⁴⁸⁰

Pd. Kainit dn. "Ugødet

Staldgødningen Cl' i ForsøgsJedenc 1- 2 og 4-0 tiJfØl'L i uforandreL Mængde i alle Forsøgs:lar med -to (JOO Pd. pr. Td.

Ld. i Sædomløbet, fordelt lige til Rug og B1ands,nl. Til For- søgsled Nr. 7 var Mængden ar Thomasslagge og Kainit op- rindelig beregnet saaledes, at der hlev gint sanllllC Mængde Fosforsyre og Kali til ~ug og Blandsæd SOll1 i 20000 Pd.

Staldgødning. Men da Indholdet aL' disse Stofi'er i Staldgød- ningen, som Tabel 2 viser, har været stærkt aftagende i Løbet af Am'ene, medens Kunstgødningsmængden ikke er ændret aarlig i Forhold dertil, men kun revideret i 1900 og Hl06, er der blevet tilført de kunstgødede Parceller i Forsøgsled 7 en Del mere Fosforsyre og Kali end de staldgødede Forsøgsled.

Forholdet har været følgende:

Pd. Fosforsyre - Kali

Tilført Rug og Blandsæd med Slaldg. med Kunstg.

pl'. Td. Ld. . . . .. 64.4 69.1 . . . .. 76.8 84.2

Til Forsøgsled Nr. 8 har Gødningsmængden været ufor- andret gennem hele Forsøgstiden, idet der er givet 32.0 Pd.

Fosforsyre og 30.0 Pd. Kali pr. Td. Ld. til Rugen.

Tabel 2. Analyser af den anvendte Staldgødning.

1_· __ p~~_J

^{I pCt.}

I

~'-~F~o~s-~-'-- Aar

pCt.

Aar ¹ Kvæl-

io~~-

^{'1' Kali II 'i Aar}

stof syre l!

K væl- for- Kali I stof syre

Fos- .Kvæl- for- Kali

stof syre ,

i 1

I I

-I

1891 0.5S1 0.473 i 0.422 11899 1892 0.519 0.340

I

^{0.3U 1900}

i

1893 0.471 0.384 0.415 1901 I

1894 0.556 0.321 I 0.421 I 1902 1895 0.484 0.481 0.443 11903 1896 0.480 0.418 0.458 1904 1897 0.546 I 0.345, 0.42211905 1898 ____ 0.~5.~ 0.3361 0.422 11906 I

0.427 0.451 0.891 0.418 0.585 0.387 0.406 0.467

'II 0.8H I 0.413 11907 1 0.H6 1 0.202 0.348 0.382 I 0.388 11908 0.410 ^'I' 0.222 0.S15 . 0.376 0,418 1909 0.412 0.278 0.S36

I

0.324 0.403 . 1910 0.451 0.2841 0.302 0,455 0.415 1911 0.451 I 0.231 0.332 : 0.270 0.362 I 1912 0.429 II, 0.225 0.891

I 0.229 I 0.21411913 0.499 0.2971 0.458

I 0.2371 0.364 191~-,.-._~0.~50~3--c1~0~.2_80----c-~0.~408_

Gennemsnit 1891-19141 0.464 ¹ 0.3221 0.384

~~=====

Antallet af Fællesparceller hal' været 2 i hvert Skifte, alt- saa i alt 8

a

1/160 Td. Ld., dog har der af Forsøgsledene 8 og 9 kun været i alt 4 Parceller.

Paa disse smaa Arealer har det ikke kunnet lade sig gøre at anvende Hesteredskaber. Stubjordeli er som Regel blevet skrælpløjet med Haandplov, og den dybere Behandling er fore- taget med Spade til almindelig Pløjedybde. Harvningen er lige- ledes udført med Haandharve. Man har dog stadig passet ikke at gøre denne Bearbejdning dybere og grundigere end en normal Behandling med Plov og Harve.

Kom og Frø el' blevet bredsaaet og enten dækket med Haandplov eller Haandharve.

De anvendte Udsædsmængder hal' været følgende pr.

Td. Ld.:

Vikkehavre: 100 Pd. Havre, 50 Pd. 21'd. Byg, 50 Pd. Glænø-Ært, 50 Pd. Vikke.

Sennep og Boghvede: 15 Pd. Gul Sennep +60 Pd. Sølvboghvede.

Lupin: 180 Pd. Gul Lupin.

Havre: 200 Pd.

Blandsæd: 100 Pd. Havre, 50. Pd. 2rd. Byg, 75 Pd. Glænø-Ært, 25 Pd. Vikke.

Rug: 200 Pd.

Serradela : 30 Pd.

Kartofler: Gennemsnitlig 3091 Pd. Richters Imperator og 1428 Pd.

Æggeblomme, lagt med .24 x 12 Tom. Afstand.

7

Afgrøderne i de enkelte Aar.

Brakafgrøder. I Tabel 3 er opført de enkf'lte Forsøgsaars Afgrøder i Brakskiftet, altsaa de Afgrøder, hvis Eftervirkning det har været Maalet at undersøge. Tallene over Rubrikkerne angiver det paagældende Forsøgsleds Nummer i den foran- staaende Oversigt over Sædskifte og Gødskning (Tabel 1), og samme Numre vil blive benyttede i alle følgende Tabeller. For- søgsled Nr .. 1 mangler i Tabel 3, fordi det i Brakskiftet har Helbrak. Brakafgrøderne i de øvrige Forsøgsled er høstede i grøn Tilstand, Vikkehavren, naar Bælgplanterne har staaet i fuld Blomstring, Sennep-Boghveden ligeledes ved fuld Blom- string, og Lupinerne, naar Blomstringen har været omtrent afsluttet og de første Bælge omtrent fuldt udviklede. Afgrøden er vejet straks efter Høstningen, og der er udtaget Prøver til Lufttørring og Bestemmelse af Hømængden, da denne bedre end Grønvægtcn egner sig til Sammenligning af Udbyttet af Planter af forskellig Art, høstet til forskellig Tid. Vikke- havren er bortført til Opfodring, medens Lupinerne og Sennep- Boghvedeblandingen er nedgravet paa Voksestedet. Vikkehavren og Sennep-Boghveden er høstet med Le, medens Lupinerne er rykkede op, saa at den i Tabellen anførte VægL af disse indbefatter saa meget af Roden, som er fulgt med.

Brakafgrøderne har været ugødede. Den i Tabel

a

anførle Gødning er givet til Kornafgrøderne.

Som Gennemsnitstallene i Tabel 3 viser, har Lupinerne givet langt det største Udbytte. Høudbyttet af dem i de gødede Forsøgsled (4, 7 og 8) har været 83-84 etn. pr. Td. Ld., sva- rende til ca. 500 etn. Grønvægt, medens den Afgrøde, der kommer nærmest derefter i Udbytte, Vikkehavren (2), kun har givet 31 etn. Hø. Udbyttet af Lupinerne har dog været meget svingende. De har saaledes i det meget tørre Aar 1889 været helt nede paa 17.5 etn. Hø pr. Td. Ld. (7), medens de i 1897, der havde en jævnt varm og ret fugtig Sommer, gav 127.0 etn.

Hø pr. Td. Ld. Vikkehavreudbyttet varierer kun fra 15.0 til .57.3 etn. Hø pr. Td. Ld.

De to ugødede Forsøgsled (3 og 9) viser det interessante Forhold, at medens Vikkehavren kun giver et meget lille Ud- bytte, 17.6 etn. Hø, har Lupinerne klaret sig mærkværdig godt igennem de mange Aat· og gennemsnitlig gh'et 75.4 etn. Hø pr.

Ctn. pr. Td. Ld.

II 2. ^! 3 4 5 II 6 7 8 9

l^{i I Sennep l" Sennep l' Lupiner Lupiner}

,Vikke- Vikke-

Aar I havre 1 havre Lupiner

+

^Bog-

+

^{Bog- Lupiner (hvert (hvert}

"

!, (Staldg.) I (Ugødetl (StaJdg.) hvede hvede (Kunstg.) andet Aar) andet Au) (Staldg.) (Staldg.) (Kunstg). (Ugødet

!~r-:;-~G~II~nT~ ~~ø

^Æ

I

^Hø

IGr~:~,~~8~r~~ G~~~:r;:~

:88(;3.5\:34~1~1a116.:135.~il~7~.7 -~-1.6

37.7'111.71111 36.110.8 585.21' 93.711 1

561.3! 89.8,\1¹ 509 .• ;

8~.5

1889 81.520.4 67.5116.811120.0 18.0 51.8

1

18.1 60.92l.3 116.6 17.5

1

123.li 18.5 226.21 3".5 ]890 220.3148.51189.741.7 782.5106.2 52.4,21.0 52.421.0 714.7100.1 511.5j 86.9,786.11110.0 1891 207.2'40.5\\155.031.0 531.6 90.4 87.9126.4 85.925.3 524.8 89.2 600.2

1,101.2

1

' 403.2\ 68.6 1892 79.025.3 56.8\18.2 394.6 67.1 57.2!17.2 54.8\16.4 387.8 65.9 381.7, 64.9 381.8 64.9 1893 89.635.8

1

62.124.6 475.2 95.0 95.2117.1 99.617.9 473.6 94.7 i472.8~ 94.6,402.4 80.5 1894 176.044.01, 96.025.0 646.4113.1 44.818.5 47.0 9.0 652.01114.1I'(;62.41115.9[1601.sI'105.2 1895 211.657.3\1' 88.4\30.2 633.2106.4 64.614.8\ 63.114.5 620.81104.31',62?01'104.21,506.s 85.2 1896 30.715.0 19.610.2 481.6 81.9132.510.4 38.012.2 456.0' 77.51482.4 82.011458.41 77.9 1897 83.4 26.2 43.613.5 640.S

1127'0133.8 6.9 38.1 8.6 604.0126.91579.21121.6 i 541.61113.7 1898 142.431.5 64.015.7 592.0,103.6 23.4 5.1\ 31.1 6.8 587.7102.811614.0}07.511609.21 106.7 1899 85.924.8 44.013.0 319.61 56.3 47.8 9.6

1

53.410.7 282.4 49.7 !327.21 57.6 i 304.4

1

53.6 1900 94.332.0 38.013.7 438.31 88.1\ 38.4 9.7 59.115.0 410.0 82.41445.6 89.61422.5 84.9 1901 49.116.7 26.1 9.9 238.0 , 49.5,25.8: 7.5 32.1 9.3 254.4 52.91244.8 5o.91226.0! 47.0 1902 144.743.4 60.119.8 685.61118.6\37.41 6.5 39.4 6.8'1,712.2123.2 :653.8:113.11598.81103.6 1903 173.846.1 47.516.2 577.6183.8150.3114.6 52.715.31601.011, 87.2!11541.7, 72.11415.0: 58.1 1904 35.816.7117.0 7.8 304.0 54.71132.5ilo.2 35.811.31303.2, 54.6

' 324.0, 58.3!1276.0 49.7 1905 154.6\42.1 62.7 19.6 693.6,,106.1! 54.°114.5 71.5 19.0 '687.210511 659.2' 1 00.9 li 594.4 90.9 1906 50.217.0 31.210.1 396.0' 65.7 55.214.9 53.215.41461.61' 76.61,4056 67.311409.6 68.0 1907 89.321.9 [ 33.8, 8.2 642.4: 70.7 15.71 4.2

' 25.4 6.9 i1635.6 70.lli 555.2 61.1 ^:1 496.s 54.7 1908 98.030.41

1

47.6)4.s 684'°1102.6 42.2

1 9.7 55.412.7)1691.2103.71'1676.°'101.4::600.0 90.0 1909 92,s 25.0 34.2¹ 9.6 574.9 92.0 '1'42.0

1

11.4 47.0 l1.s ,530.9 90.3 :620,s 93.111,433.s, 73.s 1910 131.532.51! 63.2115.6 580.°

1

" 96.91' 85.321.5 113'°,28.3 !603.21100·;'153Z.6,i 89.8:

1

476.8' 79.7 1911 690i2~.21 3?21'12.~ 158.0 38.1 ?6.sl14.1 ~8.2i2o,0111~8.8' 40"1,17/.61 42.6, 148.5! 35.7 1912 69.3:22.9 3,~.1,10.21673 _81103.7iiH2.S] 8.2 ,,2.5113.1 :6HO.0 97.0 : 690,d02.2Ii563.2) 86.7 1913 57.3126.1 34.1 114.7

1

313.6: 50.91144.812.0 45.6112.2,1366.8 54.611358.41 58.7\'249.6 1 ' 40.5 19141125.6137.1 54.9i18.4 1555.21108.8 ,52.0jlo.21 61.6111.8[15528108.5 512.01100.31465.6, 91.s

- - - 1 - - --- 1 - - - - - - - - - I~- - - - - - ! - - - - -

1888 i li 1

,I I

II i , : ! I

i i i ! !

- 109.5131.0), 60.117.6\1'506.3, 84.7Ii47.9112.4 55,3114.21:50il.t! 84.6 11 494'°1' 83.211448.8 75.4

1914 . i i i , 1

II

^{I .} Ii

I

,I l i !

- - - - _ . . _ _ _ o _ o ~ - _ _ _ _ - _ _ _ _ ~=----=:I --=-=-.

Td. Ld., og Udbyttet har endda været forholdsvis højt de sidste Aar. Delte Forhold staar sikkert i Forbindelse med det ret høje Indhold af opløselig Fosforsyre i denne Jord. Men det viser tillige, at Lupiner har en betydelig Evne ^til at be- mægtige sig dette Stof, og især er Bemægtigelsesevnen stor over for Kali, der, som de tidligere anførte Analyser af J orden viser, kun i ringe Mængde er til Stede i opløselig Tilstand, og en ikke

ubetydelig Del maa naturligvis være bortført med Rugen, som i Forsøgsled 8 og 9 skifter med Lupiner hvert andet Aar. Det ejendommelige Forhold, at Lupinerne har kunnet klare sig uden Tilførsel af Gødning, hører dog ingenlunde til det al- mindelige. Det har tværtimod de fleste andre Steder vist sig, at en vellykket Lupinafgrøde er absolut betinget af rigelig Til- førsel af Kali og Fosforsyre.

Tabel 4. Rugafgrøder. GLn. pr. Td. Ld.

IL ~___ _

Afgrøder i Brakaare_t og

~ød~kning

I

1

II

2 II 3 ¹ 4 I 5 I 6 II 7 II 8 I'I 9

, I·

^{I I . Sennep}

I

^Sennep II LUPineri Lupiner

I Hel- vIkke-II VIi,ke-, Lu-

'+

^H

+

^{B ' Lu- (hv. all- (hv. an-}

Aar brak havre havre I piner' og- og-I I>iner

1 II

I I '

hvede hvede I det Aar I' det Aar)

(Staldg.) (Staldg.), (Ugød.) ,(St~~:')11 (~taldg.) (Staldg,):" (Knstg.) (Knstg.)

ii

^(Ugødet)

<:) I '" I Ol' I " I I . , I Ol 1 I" ~ ^Ol

~. ~ ^II ~ ~ ^'

1

'1

~

ⁱ

~ ^I ~

^'I

~

^111I

~

^I

~ ~,~

^I

~ ,~ ~ ~ ~ ~

:.: l: :':,l: :':jl: :':,l: :.:!l:,:':Il: :.:Il: ::::il:;:::: l:

1889 10.0,17.1

~9.51116.J8'2

i13.1113):5.O,II.

11':~,18.~li 1O~sI18'61),l:1.9125., 1~.62~.:~~0.6 2~.1

1890 8.9123.3 10.524.3118.8:1?4 11.~:2~.1" 9.1,2~.8,' ~l.! 26.6'1O.~'~6.311~6 ~7.~ ^I 8.2 :3)1.~

1891 7.8117.6 lo.1120.4,!7.313.61,17·~13.~.4, 7.81b.8: 8.6,18.⁰1,142,26.616.8.10.614.8 _9 ...

1892 11.4:34.7 14.1,:15.6118.8 21.3112:1.451.9113.9 :1(;.0 1:l.n36.9 ,,20.5,47.8 16.7 41L:, 113,9 4;)2 1893 8.221.6' 6.5:18.2,6.0 12.31 8.7,:1:1.1 8.124.0 7.[,24." \),4 :1I.tI H.229.K 7.2 26.3 1894 6.5i:!(!.810.61'27.211~.2 17.9121.2150.8:: 9.2}6.;, 9.:~7.5117.2~2.4:,12.7~Il.G 14~':15.:

1895 9.726.3 11.125.0,6.9 15.7 20,2

142.2 1l.8 29.2,11.0,27.81, 11l.738.3 11l.138.1 14.2 .10."

]896 9.0 26.0' 11.0:28.9!15.9 16.7 17.1 ,45.9' 10,427.1

' 10.;,127.3"14.340.9 1:;,344.s 14.4 :H1.9 1897 6.9'17.2i: 8.2'118.0,5.211.3 15.5

1 144.0'! 1l.0

117.9,1 9.1:1\),4 14.340.9 i 16.0 36.7 11.7, :13.6 1898 6.327.8:! 9.733.616.020.6 2:1.842.7: 6.7,28.61 7.731.5,21.2:67.6 1!i.B !i1l.1 ,15.1 5!l.g 1899 8.2122.3111.2127.3"16.6 16.1114.7'42.3: 8.6124.4: 8.2'23.6 '14.7,36.213.235.8' 12.2,31.2 ] 900 9.2122.7,112.2'124.5 i, 7.0 14.51121.81'43.5: 9.421.8 ',11.8',24.9 ',118,4,39.7 16.4,40.5 16.1 35.1 ]901, 6.5'18.9!11 9.722.8] 5.3 10.81116.838.011 6.6'19.8:, 9.0:23.8! 14.830.8' 13.637.0

' 11.4 32.3

]90~ ',' 6.6126.6! 1~l.!121.0'13'4 11.8 14.2,42.61," 5.4:2~.8j' 6.4!28.5! ;4.2143.4' 10.4 ~8.2 ⁱ 9.4138.3 1903 Ir 10.222.51112.3 23.3 i, 6.5 11.2124.2,45,9 il 10.9,26.1 '112.325.5,,22.543.61,19.6,,18.5 11l.7 34.2 1904;: 4.317.3117.822.41'13.810.814.6143.4115.9120.71 5.1,19.0!ll1.7i37.5 9.436.2,9.126.5 190~ 1'\ 11.6!~~.2,12.2, 32.8 7.0 14.5 19.3 ~~.2 11,11.4,30.6'112.7:3:1.8,: 16.7,41.0',18.9

1,46.1 ',! 15.4 ;,~.2 1906 " 7.1,,26.51,10.7;32.3115.3 16.6 19.216".21110.130.31' 8.6131.7!121.6,:62.4',! 18.2,59.8i'20.8 ;);).8

]~07 ;. 5.631.8,1 8.8137.31 6.0 21.! 16.4 59.0~ 8.6:36.8'1 8.5,39.9' 15.8 59.51 15.951.5) 16.4 53.·!

19081 5.015.51₁ 5.1117.813.410.9 13.9 1

44.6'1' 5.4117.6' 6.2:192 1:,13.1 138.4'1 14.1138.2!,'13.6, 34.7 1909 i 5.7;30.311 5.2'130.81'1 ~.3 15.9 22.2 8~.31 8.0134.4111o.I!~~.I.· 21.0:80.6 i! 22.189.9!! 20.8: 7~.8

]910

l

^{7.41 17.4 :} 9.918.5,6:611.6 21.5,4".7110.6120.7 13.0;2_.4118.038.01120.2143.0" 15.4,36.2 1911,110'2129'8.'1'10'9129'11,' 6.7 16.3 18.91,54.71:11.41130.2111.;;33.3 !23'4154'2,'19'4'49'91!21.4'. 45.0 191 ~ 1 8.61 27.81 " 7.2 24.8,1

1

3 .7 l ~.1 ^,15.540.5 'I ~.52~.~ ^{'II 9.9 '28.0}

I:;

^4.2;34.311 :>4.1!33.911 ; 1.8 28.:1.

1913 7.4125.4 8.0126.1 3.8 12.7 25.1,49.31 9.326.212.0128.81120.6;41.01-30148.2,,20.3 37.0 1:1_4_.II __

~·3l28.11:~

^9.6123.7

i'

^5.3

f~3.3 23.8~~.0 1!~j:3~3 !-~2.0:31.7 ,:~1~.2!~6.g ;121.8~~7 .6ili~·2

^41.9

]889 II I il I II I 1 I ,I I i ^I' II I 11 I ,I ,

1!llc4J=~,oc~t:~e~,:~J14'81118'3147

^.5i_i ^9.1125.6

^il

^9.8

1

27.4 ,! 16.7

1

42.9 i:

16,0143'IJt~~4:~~:

Sennep-Boghvedeblandingen (5 og 6) har kun givet et meget lille Udbytte, 12-14 Ctn. Hø pr. Td. Ld., altsaa trods Staldgødningen, der er tilført Afgrøden Aaret forud, betydelig lavere Udbytte end den ugødede Vikkehavre ^(3). Forskellen i Udbyttet i Forsøgsled Nr. 5 og 6, 1.8 Ctn. Hø pr. Td.' Ld., skyldes Eftervirkning af Serradelaafgrøden, der i Nr. 6 er gaaet ind som 3. Afgrøde i Sædskiftet i Stedet for Kartofler. - Sen- nep-Boghvedeblandingen blev ved Forsøgets Anlæg medtaget som Grøngødningsafgrøde, fordi disse Planter, og især Sennep, netop i de Aar særlig fra tysk Side blev stærkt fremhævede som meget værdifulde til dette Brug.

Ved den botaniske Analyse af Vikkehavren, der fra 1896 er foretaget hvert Aar, viste denne sig gennemsnitlig at bestaa af 34 pCt. Havre, 18 pCt. Byg, 15 pCt. Ærter og 33 pCt. Vik- ker i det staldgødede Forsøgsled og 44 pCt. Havre, 21 pCt.

Byg, 12 pCt. Ærter og 23 pCt. Vikker i det ugødede. Dette betydelige Indhold af Bælgplanter har, som det følgende viser, ikke været uden Betydning for den efterfølgende Afgrøde.

Rug. Tabel 4 giver en Oversigt over de enkelte Aars Ud- bytte af Rug efter de forskellige Brakafgrøder.

Til Rugen er der gødet direkte, saaledes som angivet i Tabellen, idet Forsøgsled l, 2 og 4 -6 har faaet 20000 Pd.

Staldgødning pr. Td. Ld.; 7 har faaet 500 Pd. Thomasslagge og 700 Pd. Kainit og 8 230 Pd. Thomasslagge og 240 Pd.

Kain it.

Rugen har givet et meget forskelligt Udbytte efter Brak·

afgrødens Art, .medens den forskellige Gødskning har givet et forholdsvis mindre Udslag. Gennemsnitsudbyttet har, naar det stilles op efter Kornudbyttets Størrelse, været følgende:

etn. pr. Td. Ld.

Nr. Brakafgrøde og Gødskning Kærne Halm 4 Lupiner, Staldgødning ... 18.3 47.5 7 do. , Kunstg. (stor Mængde) ... 16.7 42.9 8 do. , do. (lille do. ) ... 16.0 43.1 9 do. , Ugødet ... 14.4 38.5 6 Sennep-Boghvede, Staldgødning .. 9.8 27.4

2 Vikkehavre, do. 9.7 25.4

5 Sennep-Boghvede, do. 9.1 25.6

1 Helbrak, do. 8.0 24.3

3 Vikkehavre, Ugødet ... 5.9 H.8

Lupiner har saaledes været langt den bedste Forfrugt Jor Rugen uanset, om der har været gh-et Gødning sammen med Lupinerne eller ej. Der er efter Lupiner

+

Staldgødning høstet i}p til dobbelt saa stor en Rugafgrøde som efter Sennep-Bog- hvede og Vikkehavre

+

Staldgødning. Denne meget betydelige Forskel skyldes naturligvis Lupinernes kvælstofsamiende Evne i}g deres i Sammenligning med de andre benyttede Brakafgrø- ,der meget store Stofproduktion. Lupinerne har ifølge enkelte

Analyser indeholdt 2.1 pCt. Kvælstof i Høet, hvilket vil sige, at de har produceret ca. 178 Pd. Kvælstof pr. Td. Ld. Men at Rugen dog har været i Stand til at udnytte endnu større K vælstofmællgder end de, der er tilført den med de nedpløjede Lupiner, ses ~f, at et Tilskud af Staldgødning har formaaet at forøge Udbyttet. Denne Udbytteforøgelse kan dog maaske ogsaa skyldes, ~l t Kvælstofl'et i Staldgødnillgen bar været tid- ligere og lettere tilgængeligt end i de umiddelbart forud for Rugsaallingen nedgravede Lupiner, ligesom det kan Lænkes, at SLaldgødningen har virket til en livligere Omsætning af Lu- pinerne.

Det mesL iøjnefaldende Cl' dog det llleget heLy(lelige Ud- hytte, 14.4 etn. Kærne, i :\'r. H, l1\or der Inert andel Aar har været dyrket Rllg afvekslenrk llled Lupiner urlen Tilr0rsel al Gødning. Sammenlignes delLe llJed UdhyLLet af Nr. ;{ Ul.H eln.

Kærne), hvor Brakafgrøden er Vikkehavre og Sædskiftet del 4-aarige, ses deL, hvilken Betydning LU[Aincrne har ved at hringe .Jordens Beholdning af Næring i Omscdning og til Nytte.

Efter Sennep-Boghveden og efter Vikkehavre har Bugen givet omtrent samme Udbytte (S)~10 Ctn. Kærne). Sennep-

Boghvedeblandingen har saaledes kun haft ganske ringe Værdi :som Grøngødning. Rugen efter Helbrak har kun givet 8.0 Ctn.

Kærne, altsaa betydelig lavere Udbytte, end hvor .Jorden i Brak·

aaret har givet en Afgrøde til Foder eller Nedpløjning.

I UdbyUetallene for de enkelte Aar findes enkelte Afvigel- ser fra Gennemsnitstallene i Forholdet mellem de forskellige Brakafgrøders Virkning paa Rugen. Udbyttet efter Lupiner har saaledes i 1890 og 1893 været særlig lavt, hvilket antagelig skyldes de smaa Lupinafgrøder i 1889 og 1892 og for sidste Aars Vedkommende tillige den meget tørre Sommer 1893.

I(artofler. Sædskiftet var, som det foran er meddelt, op- rindelig anlagt med Bogln'ede efter R~lg. Men denne Afgrøde

er kun benyttet i 3 Aar, 1890-92, og blev da erstattet med Kartofler. Af disse er der i Aarene derefter dyrket to Sorter, Richters Imperator og Æggeblomme, for at undersøge, om del' mulig skulde være en Forskel i disse to i Størrelse og Udvik- ling saa forskellige Sorters Forhold over for Brakbenyltelsen.

Tabel 5. Kartoffelafgrøder. (Richters Imperator).

etn. pr. Td. Ld.

---~.

-- ----,---=-~-=---:---=;::;--- ~=---._---

ti Afgrøder Brakaaret og Gødskning

Il

l 2 3 ' , 4 II 5 7

Aar \ Helbrak IIVikkehavrellVikkehavre i'l

~upiner

^1\

~~~~e~:d~

^{i LupillCI'}

! (St:ldg') ___ ^]1 _~~al~g.) '1_(Ugødet) ,, __ ~ta~dg.~ (Staldg.) (Kullstg.) : Knol.-I TØl'-! H.'.lOl-¹ Tør-II'I [{nol- Tør-I'I Knol- ,Tør-II Knol' Tør'

I dc ,stof II de I stof. de stof 1 de _Istof de

18~;=~~~~'2\~.7~c~:~.7

^{46.2 116.3}

30.~li·

^{;11.2 1}

56'81·1~5'6

^'.

.ccc_-~c=~·~~·~'51.T

1894 83.0 i 21.0 i. 78.5: 20.2 58.8 15.3 'I 81.5 20.7 75.31 16.1 1895 126.3: 32.7 III 121.5132.0 73.8 18.8 II 126.8 32.6 1127.8' 30.R 1896 170.8 I 48.0 ~ 173.3 47.5 84.3 229 l: 224.3 I 61.2 '11: ~.8. 54,t 1897 126.0 i 33.9 !11:n.0, 37.3 60.5 16.3 ,: 171.5: 48.0! 13a.5 36.9 43.0 1898 99.8,27.6

'I

91.7 25.7 58.5 15.9 ti, 107.8: 30.51,1 95.6126.9 29.' 1899 140".9' 37.6, 151.0 41.5 82.8 23 I '\'i 196.0 53.3 '1140.2,37.0, 172.4 46.0 1900 109.531.4 'il 112.8 32.5 61.017.5 ,i 155.344.6'122.3,35.2 155.3 H.8 1901 114.5 33.2 11111.5 32.7 60~ l~.i 111~l.3 ~;.i IU?5 33.4 137.3 39.4 1902 121.2 3:i.l! 99.0 27.7 ~5.2 1~.1 li 12~.2 :~2.61 8,1.8 22.8 97.0 26.:;

1903 102.8 126.4;1 114.5 29.9 ;)9.511;~.611 136.8: .15.611101.0 26.1 113.3 29.3.

1904 115.3 32.6 :i 125.0 :14.4 59.8 16.2 , 176.0 48.81150.8 42.4,162.8 45.5 1905 133.0 38.8 I 125.0 :17.1 54.0,14.1 I' 162.0 48.1 j 122.0 35.5 143.0 ·12.3 1906 123.0 33.3\: lS0.o 36.9 47.0j 13.5 i, 141.0 39.s' 141.0 40.6'127.0 36.2 1907 86.0 23.8!1 79.0 22.0 3·Lo. 9.0 i!1 84.0 23.2 i 77.0 21.3 5(1.0 15.3 1908 148.0 41.9 il 148.0 42.9 68.0 i 19.1 i 205.0 57.2 'Ii 162.0 41l.8: 174.0 48.7 1909 61.0 16.3 'Ii 60.0 16.4 :11l.0 10.0: 77.0 20.9' H5.0 17.9 67.0 18.2' 1910 195.5 40.1 I 1in.0 38.2 79.0 22.0 I 242.5 67.G Il1:n.5 38.6 242.5 69.1>

1911 101.0,31.3 I; 91.5 211.6 58.5 17.1 115.5 :36.2.1 118.5; 211.il' 103.0 32.2 1912 83.0'220 '1109.0 30.1 49.0 132 107.5 28.:J! 100.0127.4,104.5 28.1 191:\ 119.5' 3f).5 l, 126.0 37.3 S3.o, 18.0 l:IH.5 3!J.~;1107.5 ⁱ 32.01111.0 32.9' 1914 126.5 i 35.8 I 114.0 32.7 70.0 i 19.1 1;15.0 3u.21i1 O 1.5_~29.4 _1':2.5 3;;.5

1893~

^{II I i}

1914 120.4

:12.811

118.1 (33.2 63.1117.2 1 147.8=,-:~.2f~~~_~3~ 132.5 :n.l

I Tabellerne 5 og 6, h \'or det aarlige Udbytte af de to Kartoffelsorter er meddelt, mangler Forsøgsledene H, 8 og 9_

I NI'. .6 er der nemlig, som tidligere omtalt, taget en Sen'adela- afgrøde i Stedet for Kartofler, og i Nr. 8 og H er Sædskiftet 2-aarigt med skifte"is Lupiner og Rug.

Kartoflerne har været ugødede. Den i Tabellernes Hoved anførte Gødning er givet til Rug og Blandsæd.

Udbyttet af Richtel's Imperator er anført i Tabel 5. Det har været nogenlunde jævnt og ensartet Aarene igennem. Kun enkelte Aar har Udbyttet været særlig lavt. Dette gælder saa- ledes de kolde og fugtige Aar, 1894 og 1909 og til Dels 1907, medens Udbyttet har været særlig højt i 1896 og 1910, da Som- meren var varm og forholdsvis tør. Forholdet mellem Brak- afgrødernes Virkning paa Kartoffeludbyttet har dog stadig været i god Overensstemmelse med Gennemsnitstallene for hele For~

søgstiden undtagen 1907, hvor Kartoflerne efter Lupiner har givet et forholdsvis lille Udbytte i Sammenligning med Kar- toflerne efter andre Brakafgrøder.

Virkningen af Brakafgrøderne fremgaar af følgende Over- sigt over Gennel11snitsudbyttet:

eln. pr. Td. L(!.

Nr. Brakaf'grøde (og Gødskning) Knolde Tørstof 4 Lupiner (Staldgd.) ... . 147.8 41.2 7 do. (Kul1stgd.) ... . 132.:' 37.1 2 Vikkehavre (Slaldgd.) ... ' .. . lIX.] :1:t~

;') Sennep --Boghvede (Slaldgd.l .... . 11 X., :3:3.1 Helbrak (Stalclgd.l ... 120,1 :12.' :{ Vikkehavre (U WHIl'l) ... . li::'] 17.~

()yersigten "iser, al llaa]' Tallene stilles op efter Tørstof- udbyttet, bliver Rækkefølgen ganske den saUUBe som i HugP!1.

Lupinerne gør endnu en meget betydelig Virkning. Efter Lu- piner

+

Staldgødning til Rugen har Kartoflerne givet ca. 8 Ctn.

Tørstof mere pr. Td. Ld. end efter anden Brakalwendelse Staldgødning.

Efter Vikkehavre, Sennep-Boghvede og Helbrak har Ud- byttet været omtrent ens, ca. 33 Ctn. Tørstof pr. Td. Ld. Ud- hyttet har ligesom i Rugen været større efter Lupiner med Tilskud af Staldgødning end efter Tilskud af tilsvarende Mængde Fosforsyre og Kali i Kunstgødning, ca. 4 Ctn. Tørstof pr. Td.

Ld. Kartoflerne har saaledes ogsaa kunnet udnytte mere Kvæl·

stof end det i Lupinerne indeholdte.

I Tabel ti er opført det aarlige Udbytte af Æggeblomme.

Disse Kartofler er først medtagne i Forsøgene 1894 og har der- efter været dyrkede jævnsides med Richters Imperator und- tagen 1900.

'T abel 6. Kartoffela fgrøder. (Æggeblomme).

Cln. pr. Td. Ld.

'I

li

Afgrøder i Brakaaret ,og Gødskning

:1

II

'i

² i 3 :1 4 I 5 !I ----;--

I

'i II I 1 Sennep

+

^l/

Aar Helbrak ^'i Vikkehavre VikkehaVrelj Lupiner 1 B I d I Lupiner

11_ (Stald~.) (Stald~ ~Ugø,de~ ~=~~~~~! _ ~~r~~~~.)e_ (Kunstg~)

KOOI-I Tør-I Knol-I Tør- Knol-I

Tør~1

Knol-ITør-1

K1101-~Tør·1

Knol-I Tøl··

de stof de I stof de I stof

i

^de stof ,I de ,stof de 1 stof

ml Jl~ ^I :1: ^{T ,1:-:[::} !~: i: ^II Jl~ I~i:: ,:!~:;~TII~~:: ^-! H

1897 119.7 i 28.9 138.3 34.6 13.9 17.4 159.3' 39.5 115.5 27.8' 138.3 34.4 1898 44.8

1

' 9.6 47.610.6 35.2 8.1 58.012.9 45.610.1'\43.6 9.8 1899 114.4 29.3 122.2 31.4 70.8 19.0 130.2 33.7 97.8 2~6 12_1.0 31.&

1900 - , -

1901 90.0121.4 94.5 23.71' 40.5 8.9 109.5 27.4 90.5121.2 92.3 22.7 1902 60.3 13.6 72.8 16.8 40.5 9.2 95.3 22.1 61.2113.7 74.8 17.2 1903 89.0,19.0 95.8 20.9 52.3 11.8 116.5 25.3 77.5 16.5 96.3 20.9 1904 91.5122.1 72.8 17.81

1

:14.3 7.8 104.0 25.0 90.3' 21.8 86.3 20.8 19% 118.0129.9 121.0 31.3 50.0 10.9 I ]55.0 40.5 114.0 28.6 137.0 35.1 1906 61.0 ,1:1.7: 70.0 15.8 I ^{32.0 7.1} I ?8.0 17.6 62.0 13.8 62.0 13.8 19&7 53,0 12.5' 47.0 10.8!' 20.0 1 4.5 II ;)2.0 12.451.0 12.0 38.0 8.7 1908 118.0 28.4 116.0 28.0 I'i 71.0 i17'3 i 158.0: :17.3 127.0 30,4 141.0 :l3,R 1909 52.0' 12.3 47.0 10.8 3;'.0 8.41/ ;'7.0 1:1,0 51.0 12.2 64.0 ]5.0 1910 91.5 22,0 100.0 25 o I' 45.5 108 : 17:'1.5 4:i.4 86,0 21.2 135.0 34.6

~ ~g '/' ~~:~ ~~:~

^I'

~~.~ ~ ~:~

^I'I

~~:~

^,

~:~

^1'1

~~:~ ~~::

¹

~::~ ~~:~

^I

~~.~: ~~:~

1913 86.5 22.1 96.5 24.9 50.5 12.0' 98.5 26.1 80.0 21.0 I 76.0 i 19.3 1914;1 92.5

1

22.8 96.5 :~~j !_6~ ^__ ~~'2111_!22.5 ^{31.2 92.5 22.8}

1

, _99.01:4.~

1894-

il

^{I' 1} II

I I ' :

~~~4 _L_~12~

^__

8~7/1.2

^{I 47.4}

111.21_~~~~2

^{25.9 .}

8~3.i20'OJB2.6122.5

U dbyttet af denne Kartoffelsort har været meget mere varierende fra Aar til Aar end af Ricllters Imperator og har gennemgaaende kun udgjort ca. 2/8 af, hvad denne SOli har givet. - I Gennemsnit af samtlige Aar har Udbyttet været følgende:

Ctn. pr. Td. Ld.

~r. Brakafgrøde (og Gødskning) Knolde Tørstof 4 Lupiner (Staldgd.) . . . .. 107.2 25.9 7 do. (Kunstgd.) .. .. .. . .. .. . . .. 92.6 22.5 2 Vikkehavre (Staldgd.) ... 87.7 21.2 1 Helbrak (Staldgd.) ... 84.1 20.2 5 Sennep-Boghvede (Staldgd.) . . . 83.3 20.0 3 Vikkehavre (Ugødet) ... 47.4 11.2

Det ses af Oversigten, at begge Kartoffelsorter har for- holdt sig ganske ens over for Brakbenyttelse og Gødskning.

Udbyttet har været betydelig højere efter Lupiner end efter anden Brak, og ligeledes har Tilskud af Staldgødning til Rugen givet et højere Kartoffeludbytte end Fosforsyre og Kali i Kunst-

gødning. •

Serradela. I Forsøgsled Nr. 6 har Betydningen af at er- statte Kartofler med en kvælstofsamIende Foderafgrøde været undersøgt. Afgrøden, der har været brugt, er Serradela, der er høstet som Hø. Det fremgaar af Tallene for Udbyttet, der er opført i Tabel 7, at der er høstet ganske gode, nogle Aar endog' store Serradelaafgrøder, - saaledes særlig 1908, hvor den fugtige Sommer har begunstiget denne Afgrødes Udvikling.

Au!"

H\\IO 1891 1892 18\1:\

1894 1895 1896 1897 1898 \

--'.

Tabel 7. Serra delaa fgrøder i Stedet for Kartofler i Forsøgsled Nr. 6

(Brakafgrøde : Sennep

+

Boghvede).

---

r

etn. Hø Aa!" etn. Hø Aur

;,;l.s IX\J!) ;,1.;) EIOX

5H.x 1\100 li:\.8 I ~10\1

3:i.o 1\101 27.6 1910

42.0 1902 ;'8.5 1911

76.1 190:1 74.5 1912

74.6 1\104 42.9 1913

69.9 1905 88.9 1914

85.8 1906 41.5

59.8 1907 73.9

- - - - -I - - - - - - - - -

Gennemsnit 1890-1914 ...

--- ^{_ _ o}

Ctll! H"

1.l6.f)

5(j.~

20.~

6., 7!1.:;

:\6.5

59.~

- - - -

I ^58.6

Andre Aar har Udbyttet dog været ret ringe, 1911 har der endog været fuldstændig Misvækst paa Grund af langvarige Tørkeperioder. Gennemsnitsudbyttet har været 58.6 etn. Hø, eller 2344 F-E. pr. Td. Ld., regnet efter de sædvanlige Erstat- ningstal. Sammenlignes dette med Udbyttet af Kartofler i Forsøgsled Nr. 5, hvor Brakafgrøden ligesom i Nr. 6 har været Sennep-Boghvede, ses det, at Richters Imperator har givet 33.1 etn. Tørstof eller 3310 F-E. pr. Td. Ld. og Ægge- blomme 20.0 etn. Tørstof eller 2000 F-E. pr. Td. Ld. Serra- dela har altsaa givet mere end Æggeblomme, men kun godt

2/S af Udbyttet af Richters Imperator. - Forholdet vil dog, som det senere skal vises, stille sig noget gunstigere for Serra- dela, naar Læggekartoflerne tages i Betragtning.

Havre og Blandsæd. Som fjerde Afgrøde i Sædskiftet er, som tidligere omtalt, benyttet Havre indtil 1898, hvorefter denne er erstattet af Blandsæd (Havre, Byg, Ærter og Vikker) for derved at opnaa større Afgrøder. Som det ses af Tabel 8, er dette ogsaa opnaaet, idet Kærneudbyttet af Blandsæden har været 7-8 etn. højere end af Havren. Forsøgsled Nr. 3 (Brak- afgrøde : Vikkehavre ugødet) afviger dog, idet Udbyttet af Havre og Blandsæd er omtrent ens. I Nr. 7 (Lupiner

+

^Kunstgød-

ning) er Udbytteforøgelsen ved Overgang fra Havre til Bland- sæd blevet særlig stor, fordi Ærter og Vikker i Blandsæden i højere Grad end Havren har draget Nytte af Fosforsyre og Kaligødningen.

I Gennemsnit har Udbyttet været følgende:

etn. pr. Td. Ld.

Gennemsnit Nr. Hrakafgrøde og Gødskning Havre Blandsæd af Havre og Blandsæd Kærne Halm Kærne Halm Kærne Halm 6 Sennep-Boghvede, Staldg.

(Serradela) ... 11.8 25.0 19.1 32.0 16.3 29.3 4 Lupiner, Staldg ... 10.4 20.0 18.9 ;'31.1 15.6 26.8 1 Helbrak, do. .. 10.0 20.1 17.8 30.8 14.8 26.7 5 Sennep-Bogh "ede, do. 9.1 18.7 17.6 30.3 14.3 25.8 2 Vikkehavre, do. 9.0 19.6 16.9 ~78 14.2 24.7 7 Lupiner, Kunstg ... 6.7 12.6 16.6 29.3 12.8 22.9 3 Vikkehavre, Ugødet ... .5.5 10.9 6.1 11.7 5.8 11.' Den fra Rug og Kartofler kendte Rækkefølge er nu blevet forrykket, idet Nr. 6 (Brakafgrøde : Sennep-Boghvede) har givet det højeste Udbytte, 16.3 etn. Kærne, og Nr. 7 (Lupiner

+

Kunstgødning) det laveste af de gødede Forsøgsled, 12.8 etn.

Kærne, Nr. 4 (Lupiner

+

Staldgødning) er næsthøjest med 15.6 etn. Kærne, og de øvrige Forsøgsled har giVf~t ca. 1 etn. lavere Udbytte. De 2 etn. Kærne, som Nr. 6 har givet mere end Nr. 5, skyldes Eftervirkningen af Serradela, der har været For- frugt fOl' Blandsæden i Nr. 6. Dette Merudbytte viser, at Sen'a- dela har en ret betydelig Værdi som Forfrugt, idet Brak- afgrøde og Gødskning er ens i de to Forsøgsled. Virkningen af Lupinerne kan endnu spores i Blandsæden, idet den efter

Aar

1889 1890 1891 1892 1893 1894 1895 1896 1897 1898 IXX9-

1~!l8

Tabel 8. Havre og Hlandsædsafgrøder.

eln. pr. Td. Ld.

Afgrødel' i BI'akaal'et og Gøds!,:ning

5 6 7

1

···1

2 ¹ 3 II 4 Helbrak ^I Vikke- Vikke I Lupiner

, ). I havre 'I havre ) (Staldg. (Staldg.l 1 (Ugødet) (Staldg.

Sennep

+

Bog- hvede

Sennep

+

Bog-

i hvede (Staldg.l

Lupiner (Kunstg.l

- - - _ .... __ II~---

,j J l ^~ I ^{J I.~ II H~ IIH~}

(Staldg.)

Havre.

- .

II '

3.9 12.2 4.2 12.5 3.5 10.4 4.1 10.8 2.7 10.211 3.4 10.9\ 3.11 9.9 11.2 31.6 11.6 29.! 4.8 14,9 11.3 27.7 10.1 32.6 9.8 37.7 6.3 14.7 5.4 14.4 4.1 14.3 3.2 7.6 5.1 16.0 5.4 15.41 5.3 18.3 I ^{4.4 10.2}

15.0 ,27.8 16.9 28.2 11.0 16.7 15.4 26.1 13.6 23.7 19.7 32.01 11.41 19.1 9.0114.2 8.7 14.9 5.3 8.4 9.1 14.8 6.9 12.3 9.0 22.5 5.2

1 8.9 11.8 ' 22.8 11.4 22.0 4.2 9.1 13.4 25.8 11.6 22.3 12.5 25.6 6.9 13.4 14.5 24.7 14.1 23.8 7.4 12.8 14.8 23.2 12.7 19.9 21.6 33.2 i 8.4 13.3 8.3 19.2 8.4 18.2 5.0 12.5 8.2 17.5 7.5 15.6 10.1 20.' I 6. ^13.2 9.2 13.3 8.3 12.6 5.4 8.3 9.51 14.² 9.0, 14.5 11.6 18,4 i 7.8 11.7 11.8 20.9 11.4 19.8 4.8 ^, x.2

"

13.2 ^! 24.2 11.3 20.6 15.5 :n.o; ^{7.21 lU}

I ^,:1 ,I I, ^{I I}

"

l o.Hlll O.!

,

11.8 , 25.0 12.1;

10.0 20.1 : 9.9 19.6 ^fi.fi 20.01 \l.l 18.7 H.7

I "

I

-~-_.~_ . . -

Blandsæd.

lX99 12.0 21.1,12.2,18.5 6.6111.4-1113.8, 20.2 10.s 1H.1l 12.6 18.8 11.7 ^lX.~

1900 16.7 26.6 16.3124.6 6.9 12.7 16.9)26.9 15.4 26.7 17.6,26.1 15.1 27.0 1901 8.6 17.7 7.2 17.2 4.21 9.811 8.9 22.7 8.8 22.1 9.41 21.6 9.3 21.0 1902 17,4 30.4 14.9 25.0 4.6, 9.9 18.3 31.1 17.8 32.6

1

, 17.1 i 28.2 118.1 29.8 1903 33.1 45.6 32.6 42.2 7.3' 15.41 34.7 43.8 36.6 42.7,133.1 ! 37.8 30.2 45.7 1904 6.2 17.8 6.7 16.9 a.5 9.0 II 7.4 17,4 ^5.9 15.7 8.3,19.6 6.7 15.5 1905 22.2 29.7 17.0'23.6 7.2 13.5

'

19.9 28.3 21.8 30.6 19.81 29.4 24.6 29.4 1906 15.9 27.4 13.8,23.0 6.1 I 11.01119.9 28.5 17.5 28.4 18.6\31.8 15.6 24.2 1907 26.7 48.3 22.31 43 .3 H.8' 1:1.81123.8 45.7, 2:\.9 38.6 26.6 46.6 21.0 38.9 190X 8.0 15.8 7.7' 13.1 4.6 74!,l1.0₁15.51' 9.8 17.1 10.7 17.0 9.9 13.6 1909 24.3 26.8 54.0 5.9 13.7 2G.2! 54.6 25.8 56.6 28.5 56.3 24.2 766 1910 11.5 11.3 ,

2l.9 5.0 9.0 12.2 i 27.0 10.2 24.7 13.2 :13.5 12.1 i 21,r, 1911 12.5 12.8 19.4 4.6 6.6 14.1 ⁱ 21.4 Il.! . 19.8 Hi.o 24.0 8.3, 16.0 1912 26.4 24.3 32.8 7.2 ' 11.8 27.2,35.7 25.6 37.1 26.4 37.6 19.8 25.8 1913 23.5 23.0 40.7 9.s' 19.2 27.0' 47.5 24.2; 4tl.2 26.! 47.2 22.6 41.1 1914 18.9 20.8 29.2 7.2' 13.3 20.4! 31.2 16.8. 25.2 21.1 36.1 16.8 ; 24.3 1899-

6.! 11.7 19.1 32.0 16.6 29.3

1914 1889-

22.9 1914

' " - - - -

2

denne Brakafgrøde har givet ca. 1 Ctn. Kærne mere end efter anden Brak. Sammenlignes Udbyttet af Nr. 4 og 7, ses det, at Lupiner

+

Staldgødning ogsaa til Blandsæden har betydelig Overvægt over Lupiner

+

Fosforsyre og Kali i Kunstgødning.

Men medens Lupiner

+

Kunstgødning har givet et væsentlig højere Udbytte af Rug og Kartofler end de andre Brakafgrøder, saa har Manglen paa Kvælstof gjort sig stærkt gældende i Blandsæden, saa at Nr. 7 har givet 1.4-2.0 Ctn. Kærne min- dre end Nr. 2, 5 og 1. I qet ugødede Forsøgsled, Nr. 3, har Udbyttet stadig været meget lavt.

I Blandsæden er hvert Aar foretaget en Adskillelse af Kærnen i Havre, Byg, Ærter og Vikker. Denne Analyse viser i Gennemsnit følgende Indhold af de 4 Arter:

Havre Byg Ærter Vikker Nr. Brakafgrøde og Gødskning pCt. pCt. pCt. pCt.

1 Helbrak, Staldgødning ... 31 21 26 22 2 Vikkehavre, do. ^o • • • • • • • • • • • • • • • • • • 34 24 23 19 3 do. , Ugødet ... 47 26 16 11 4 Lupiner, Staldgødnina; ... 33 23 26 18 5 Sennep-Boghvede, do. ... 31 22 28 19 6 do. do. do. (Serradela) 41 27 18 14- 7 Lupiner, Kunstgødning ... 19 13 38 30

Brakbenyttelsen har ikke haft nogen tydelig Indvirkning paa den procentiske Sammensætning af Kærneudbyttet, idet dette i Nr. 1, 2, 4 og 5, der er gødet ens, har bestaaet af ca.

33 pCt. Havre, ca. 23 pCt. Byg, ca. 25 pCt. Ærter og ca. 19 pCt. Vikker. I det ugødede Forsøgsled, Nr. 3, er Indholdet af Havre og Byg betydelig højere, i alt 73 pCt., medens Bælg-

plantemængden er tilsvarende lavere. I Nr. 6 har Forholdet været omtrent det samme som i Nr. 3, men her paa Grund af den foregaaende Afgrøde, Serradelaens, Virkning. Det i dens Rod- levninger efterladte Kvælstof har drevet Kornet frem paa Bælg- planternes Bekostning. I Nr. 7, Lupiner med Kunstgødning, har Fosforsyre- og Kaligødningen derimod bevirket en særlig stærk Vækst af Bælgplanterne, medens Kvælstofmanglen har trykket Indholdet af Kornarterne. De aarlige Variationer i Kærneafgrød,ens Sammensætning har været meget betydelige.

I 1903 har Sammensætningen saaledes i de staldgødede For- søgsled (Nr. 1, 2, 4 og 5) været ca. 8 pCt. Havre, 5 pet. Byg, 28 pCt. Ærter og 59 pCt. Vikker, medens den Aaret efter, 1904,