forsøg på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden
AfJ.Th. Arnfred
Deterforståeligt, atmanikriseåreneibegyndelsen aftre¬
divernesøgte atskaffe arbejde tilfamilieforsørgere,medens
mange unge måtte nøjes med understøttelse, men det er alligevel et spørgsmål, om det var rigtigt. At underholde
familiernevar enopgave,derkunne klares medpenge,ind¬
til forholdenebedredes,menmangeunge, deroplevede, at samfundet ikke havdebrug for dem selv eller deres arbej¬
de, fiketknæk,somaldrig blevhelt overvundet.
Vihavde idisseårikke fåeleverpåAskovHøjskole, der
var arbejdsledige. Dehavde først været entenpå Roskilde
ellerEsbjerg arbejderhøjskolerogkom såderefter én eller
to vintre på Askov. Detvar da bedreat væreeleverpå en
højskoleend atgå pågaden, men formange gjaldt det, at det var arbejde og ikke undervisning, de længtes efter og
trængtetil. Hvadvarderatgøre?
Initiativet kom fralandinspektør H. B.Pedersen, Varde.
Jegkendte ham, fordi han i sin ungdom havde væretelev pålærerHansens privaterealskoleiOxbøl.
H.B.Pedersen sendte mig en artikel den 5. jan. 1933,
hvori han foreslog ungdomsarbejdsløsheden overvundet
ved store offentlige arbejder. Forslaget gikud på at grave
en kanal tværs gennem Sønderjylland, så vi fik en dansk
Kielerkanal. Landinspektøren skildrede udførligt, hvilke fordele en sådan kanal ville rumme for dansk erhvervsliv ogsamtidig, hvorledes han tænkte sig deungeindkvarteret
ihjemmene på egnen, så de kunne udnytte fritiden på en
god måde. Pengeneskulleskaffes ved høj skat på spiritus,
benzin ogbiler.
H. B.Pedersen badmigbestemme,omartiklen skulle of-
fentliggøres,ogdettemåtte jegfraråde.Tilfældigvis kendte jeg nemlig lidt til et sådant projekt, idet en dansk forret¬
ningsmand kort efter genforeningen bad mig undersøge mulighederne forendansk Kielerkanal.
Detvarjoikke vanskeligt ved hjælpafetmålebordsblad løseligt atberegne,hvormange kubikmeter jord derskulle fjernes for at forbinde Flensborg fjord med Vesterhavet,
men det var klart, at projektet ville blive urimeligt dyrt.
Hvisman i stedet for en kanal, hvor vandoverfladen vari niveaumedhavet,byggedeenslusekanal, kunnederspares pågravearbejdet,mensåkunne der til gengæld ikkeskaffes
vandnok til etrimeligt antal gennemslusninger. Altså pla¬
nen varurealistisk,menformålet: atskaffe denledigeung¬
dom nyttigt arbejde— varjo udmærket. Jeg foreslog der¬
for,atvi skulle drøfte selve problemetsammenmed nogle
interesseredevennervedetprivatmøde. Dettemødefandt
sted den5.febr. 1933påAskov Højskole.
Deltagerne var:
LandinspektørH. B.Pedersen, Varde.
ForsøgslederT.Christensen,Ribe.
Borgmester Mortensen,Esbjerg.
ForstanderJ. C.Overgaard, Ladelund.
Proprietær Fr. Momsen,Skovlyst.
Højskolelærer Juul Andersen,Askov.
Forudenundertegnede.SeneresluttedeingeniørTh. Claude Westh, Tønder,og landstingsmand Mads Jensen, Åle, sig
tilovennævnteudvalg.
Ved mødet blev fleremulighederdrøftet,meninteressen samledesig isæromFilsøprojektet.
Filsøarealet, dererpå ca.2500havartilsalg.Detejedes
af et aktieselskab med godsejer P.Olufsen, Quistrup, som formand. Der var 1220 ha eng, 290ha inddæmmet areal,
430 ha sø og 550 ha lynghede. Der var avlsbygninger på grunden, og prisen var 600.000 kr. Det syntes jo helt op-
lagt,ather lå derennaturligopgaveforungearbejdsledige
til atfortsætteafvandings-og opdyrkningsarbejdet.
Direktør Chr.Dalgas var meget interesseret iprojektet,
og Hedeselskabet tilbød sin bistand ved tilrettelægningen
ogledelsen af arbejdet. Alligevelmåtteplanenopgives.Ud¬
valget havde ingen penge. Arbejdsløshedsrådet var uin¬
teresseretogsocialministeren afvisende.
VedudvalgsmødetiAskov den26.febr. vardetklart,at de store planer måtte lægges til side. Enten måtte vi give
op eller finde mere beskedne opgaver. I den forbindelse
nævnte Claudi Westh, at jordlovsudvalget ejede ret store
arealer i Sønderjylland, og at vi måske ad den vej kunne
findeegnedearbejdsopgaver. Dervarialtfaldtoejendom¬
me: Bjørnkjær og Renbækgård, der snarest skulle sælges
ellerbortforpagtes.
Udvalget besluttede at undersøge denne mulighed og
bad borgmester Mortensen om at tale med socialminister
Steincke omsagen. Dennesamtalefandt sted den 1.marts,
men ministeren var afvisende ogsagde, at han selvhavde planeriden retning, vihavde skitseret,ogdisse planer ville
bliveforelagt arbejdsløshedsudvalgetogmåskesenereføre
tiletlovforslag.Voreplanervarialt fald uden interesse.
Jordlovsudvalgets formand så anderledes på tingene.
Han varinteresseret ogtilbød os, atvi pålempelige vilkår
kunneforpagte hedeogmosearealer, der egnedesigtilop¬
dyrkning,menvi måtte sigebesked inden1.april.
Trods ministerensafvisendeholdning indsendteviallige¬
vel den 8. marts en meget udførlig redegørelse til social¬
ministeriet om vore planer. Vi fortalte om mulighederne
for at frugtbargøre sønderjysk jord, redegjorde for hvor¬
dan vi villebygge arbejdslejrenop,atvitænkteos,attiden
skulledeles ligelig mellem arbejde ogundervisning, at der
blev gode muligheder for friluftsliv og sportosv. Endelig
ansøgte vi om et beskedent beløb til startudgifter på
2-3.000 kr. men især, atden understøttelse, somde ungei
forvejen fik, måttetilflyde dem også under deres ophold i lejren.
Ministeriets svarindløb ibegyndelsen af april ogvar et blankt afslag. Vi måtte så meddele N.Frederiksen, som venligst havde udsatbortforpagtningen afBjørnkjær, atvi
desværre ikke kunnemodtage hanstilbud.
Imidlertid var loven om lejrskoler for unge arbejdsløse vedtaget af rigsdagen i forsommeren, og det gav vel nye
muligheder. Udvalget besluttede at holde møde 6. junipå Aablings hotel i Skærbæk og samtidig besigtige de ejen¬
domme, der endnu var mulighed for at forpagte. Venstre havdestemtimod den førnævntelov,ogdetvarjo ikke så
rart for os. Jeg skrev til min fars gode ven, overklitfoged
Vilh.Pinholt, ogfortalte om vore planer og badom hans
råd. Efter at Vilh. Pinholt havde forhandlet med Venstres
ordfører,varsvaret, atVenstrefandt,atde socialeudgifter
varstorenokiforvejen,ogatmanabsolut ikkehavdesym¬
pati for arbejdslejre, dermåtte formenes atblive udklæk¬
ningsanstalter for kommunister.
Et forsøg på at omstemme Steincke mislykkedes også.
Borgmester Mortensenog jeg søgteen samtale med ham i
ministeriet. Vi blevudsøgt uelskværdigt modtaget. Detvar
tydeligt,atSteincke opfattedevore forsøgpå atgribe ind i
den socialeforsorg som enkritik af hans embedsførelse og dermed som en personlig fornærmelse. Vore velmente be¬
stræbelser havdeiudpræget grad vinden imod.
Alligevel skete der da noget: Kunstneren frk. Agnes Smidt havde på sin gård i Lundsmark dengang en slags ungdomsskole, hvornogleungemennesker-isærtidligere
elever fra Askov Højskole —var beskæftiget med bogligt arbejde den ene halve dag, medens den anden var viet til praktisk arbejdepå de nærliggende landbrugsejendomme.
Nu mente Agnes Smidt, at hun også godt kunne mod¬
tagearbejdsløseungemændsomelever.Hunhenvendtesig
til socialministerietom støttemenfik denbesked, atmini-
sterietkun kunnestøtteforeninger-ikkeprivatepersoner.
Den 12. aug.1933 indsendtevienretudførligansøgning til socialministeriet om støttetil denne foranstaltning,un¬
derskrevet af F.Momsen, Th. Claudi Westh og mig. For¬
uden Agnes Smidt skulle fhv. forstanderinde for Esbjerg arbejderhøjskole, fru Laura Hedebøl knyttes til ledelsen.
Det praktiske arbejde skulle bestå i at plante læhegn om markerneidenskovfattige, blæsthærgedeegn.
Ministeriets svar, der indløb den 22. sept., var uventet imødekommende. Ganskevistkunneeleverne ikkebetrag¬
tessom arbejdsløseog få understøttelsesom sådanne,men ministeriet bevilgede hver elev 2 kr. pr. dag. Arbejdsplan
og undervisningsplan blev godkendt, dog skulle de unge have mere sportog 15 kr. i månedlige dagpenge og ikke
10kr.,somvihavde foreslået.
Selskabet »Lundsmarkarbejdslejr« fungeredeinogleår.
Selskabetvarspinkelt.Dervarkun ét medlem, derogsåvar formand forbestyrelsen: J. Arnfred. Minvæsentligste op¬
gave varatsendeindberetninger til socialministeriet, mod¬
tage understøttelsen og videresende pengene til Agnes
Smidt.
*
I 1934 skete der intet af betydning i denne sag, selv om loven af 27. marts 1934om: »Tilskud i anledning af ung¬
domsarbejdsløsheden« faktisk gav mulighed for oprettel¬
sen af arbejdslejre, men lovens bestemmelseom, atophol¬
det i lejren for den enkelte kun måtte strække sig over 2 måneder eller dog allerhøjst4, gjorde denuegnetfor vore
planer. Først i 1935 kom der igengang i tingene. Den 13.
febr. skrev borgmester Mortensen fra København: »Jeg
har idag talt med socialministeren. Hanvaridag særdeles velvillig. Han håbede på en forlængelse af loven. Dersom udvalget vil gå med til etlængere ophold, vil han ikke gå imod. - Jeg talte derefter med folketingsmand Bomholt,
der er medlem af udvalget. Han var stærkt indstillet for
voretidligere planer, oghan fandt,atman under den for¬
udsætning, at man får et areal til kultivering, måtte være
rimeligt, at deunge mennesker fårlov til at værebeskæf¬
tigedeihvert fald betydeligt længere end 6måneder«.
Påbaggrund af disse lyse udsigter skyndtejegmignatur¬
ligvis medatskrivetilN.Frederiksen,omjordlovsudvalget
endnu havdeen sønderjysk ejendom til rådighed for vore forsøg.
I entelefonsamtale den28. febr. oplyste N.Frederiksen,
at de mange muligheder, der var til stede i 1933, nu var borte. Jordlovsudvalget ejede endnu Renbækgård, men
denvarbortforpagtet, såbygningernei alt fald ikkevartil rådighed. Derimod kunne vi nok få jord stillet til rådighed.
Det førnævnte udvalg — bortset fra Fr. Momsen, der
havde trukket sig tilbage- blev sammenkaldt til etmøde på Askov Højskole den 1. april. Udvalgetvarenigt omat søgeden plangennemført, som varglippet2årfør. Viville begynde med20 mand ogindkvartere demi en barakbyg¬
ning. Arbejdet skulle bestå igennem afvanding, planering, mergling og læplantning at gøre arealet klar til egentlig dyrkning. For de arbejdsledige skulle halvdelen af tiden bruges til praktisk arbejde, den anden del til undervisning.
Driften aflejren skulle kunne hvile i sig selv, men det
blevpåmødet besluttetatsendeansøgningeromstartkapi¬
tal til de sociale udvalg i Ribe, Esbjerg ogVarde samten
udførlig redegørelse til jordlovsudvalget.
Ribe og Varde ydede hver 700 kr. til starten, Esbjerg
3.500 kr.
I redegørelsen til jordlovsudvalget var anført: »at man især ville samle sådanne unge arbejdsledige, der kunne
tænkesathavelystog evnetil landbrugsarbejde, ogdeter vorthåb, at i alt fald nogle af dem med tiden kan få eget
hjem og virke på den samme jord eller andetsteds i vort land«.
Drømmen var jo, at arealet, efterhånden som det blev opdyrket, kunne udstykkes til husmandsbrugogovertages
af dedygtigste af deunge. Denne drøm gik dogikkeiop¬
fyldelse.
15. april forelå jordlovsudvalgets svar. Vi kunne godt lejeet areal på 114 ha i Gånsager fra 1. april 1935 indtil
1.april 1940forenårlig lejepå 420kr.Detblev tilføjet, at
betalingen af lejen kunne udsættestil1.april 1940,og vær¬
distigningen, der måtte ske ved opdyrkningen, kunne da modregnes. Endelig blev det tilføjet, at jordlovsudvalget
ville sætte pris på, at lejrens arbejdsplan med hensyn til
arealetskultivering ogopdyrkning foretages med assistan¬
ce af gårdejer Jens Hørliick, Skodborg, og lederen af ud¬
valgets kontoriTønder: ingeniørTh. Claudi Westh. Bedre betingelser kunnejoikke tænkes.
Vortudvalg, dernu var forøget medet nytmedlem: so¬
cialinspektør Jespersen, Esbjerg, blevi hast sammenkaldt,
ogmødetholdtes påskelørdag den20.aprili Gånsagerkro,
hvor J.Hørliick også var til stede. Her drøftede man den endelige planlægning af arbejdet.
Som leder af lejren var antaget Harry Simonsen, der
havde ansvaret for administrationen og undervisningen,
medens læreroglandmandJ. P.Christensen skulle lede det praktiske arbejde. Husholdningen skulle CecilieHansentil dagligkaldet »Cille«tagesigaf.
Allerededen 2. maj ankom fra»KarensMølle« entrans¬
portabel barak med plads til 10-12ungemænd. Dvs.plad¬
sen varkneben. Barakkenrummede 3lokaler.En sovesal i den eneendeogetlille køkken iden anden. Den midterste
stue varbåde dagligstue, spisestueogundervisningslokale.
Derblev gravetbrøndoganskaffet w.c.-skur. Udstyretvar
beskedent, men der skulle jo da være borde og bænke i
stuen og madrasserisengene. Detblev alt sammen klaret
for 2.160 kr. De mandlige ledere boede sammen med de
unge. Cillefik etværelseien nærliggende gård.
Imidlertid vardet jo klart, atrammerne måtte udvides,
hvis hele foretagendet skulle få nogen betydning. Derfor gik der samme dag, 2. maj, en ansøgning til landbrugs¬
ministerietom midlertilatrejsebygningerne til den første landbrugsejendom.Bygningerneskulleværeioverensstem¬
melse med de krav, den endelige anvendelse stiller, men
indtil videreværetilrådighedsomopholdsrumogarbejds¬
rumforlejrensbeboere.Denneansøgningblev bevilget.
Opgaven varjo at opdyrke de arealer, der varstillet til
vorrådighed, men dertil krævedes redskaber,og vi havde ingen penge. Udvalget søgte derfor om støttehos Laurits
Andersensfond, idetvi særligtbetonede, atarbejdetvaret
forsøg,oghvis forsøgetlykkedes, kunne det blive forbillede
for andre arbejdslejre.
Den 26. juni 1935 bevilgede fonden 2.000 kr. til opga¬
ven, men krævede nøje redegørelse for, hvorledespengene
blevbrugt. Denkrævede indberetningsåsåledes ud:
2 heste 1.050,00
Seletøj 95,35
Serviceog køkkenudstyr 409,21
Bøgerogundervisningsmidler 53,25
Plov,harvem.m 172,00
Trillebør, skovleog spader 224,73
Ialt 2.004,54
Da vi begyndte, havde vi strengt taget ikke papirerne i
orden. Den egentlige godkendelse af lejren kom først med
en skrivelse fra socialministeriet den 20. juni. Det hedder her, at socialministeriet yder udvalget et tilskud til dæk¬
ningaf udgifterneved nævntebeskæftigelsesforanstaltning på kr. 2,50 pr. dag for hver deltagende arbejdsløs. De ar¬
bejdsløse skal beskæftiges med opdyrkningsarbejdet 4 ti¬
mer dagligogderudover have 3 timers undervisning og 1
times sport. Den undervisning, dergives, skal ske påpoli¬
tisk neutraltgrundlagog værestrengtsaglig. Deter enbe¬
tingelse,at deltagelsen fra deunges side er frivillig,at op-
;
Renbceklejren.
holdet normalt varer 4 måneder og ikke under 2, at de
unge erialderen18-22år.
Tilskuddet ville bleve udbetalt månedlig bagud. Den førsteudbetaling fandt sted17.juli1935.
Enansøgningtil socialministerietom2.000kr. tiletable¬
ring blev først afslået,men senere bevilget til udvidelseaf lejren. Pengeneblev brugt til møbler samten arbejdsvogn
og enko.
Da socialministeriet i 1937 ønskede en redegørelse for Renbæklejrens regnskab, indsendtesen oversigtovertiden
fraoprettelsen til1. jan. 1937.
Indtægterne harværet:
Socialministerietsbidrag efter lov af 30. maj 1935 19.830,00
Salg af produkter 1.968,50
Ministerietsstøtte tiletablering 2.000,00
LauritsAndersens fond 2.000,00
Esbjerg kommune 3.500,00
Ribe kommune 700,00
Varde kommune 700,00
Ialt ~307698^5Ö
Udgifter:
Løn til ledere 4.811,00
Løntileleverne (50øre) 4.096,00
Husholdningen 7.665,04
Driftsudgifter vedr. ejendom 3.612,74
Skat,kontorudgifterm.m 764,29
Anskaffelser 9.603,35
Kassebeholdning 146,08
Ialt 30.698,50
Defleste af deungekomfra Esbjerg,menenkelte kom fra
de andre købstæder eller fra sognekommunerne. Betingel¬
serneforoptagelsevar:
1. At deunge varudrustet med arbejdstøj oggummistøv¬
ler.
2. At kommunen én gang for alle betalte et sæt sengetøj
for hverplads, den ønskedeatbeslaglægge.
3. At de unge får 1 kr. pr. dag, der dog ikke betales før hjemkomstenfra lejren.
Den 13. april 1938blev lovenomstøttetilungearbejds¬
løseigenændret,ogudvalgetmåtteattersøge omgodken¬
delseafRenbæklejren. Denneblevogså givet den21.sept.
1938dog medvisseændringer. Statsbidraget blevsatoptil 3,50kr.daglig,ogde arbejdsledige skulle have16kr.ugent¬
ligsomløn.Mereprincipielt betydningsfuldtvardet,atder tilligeblev stilletden betingelse, atsocialministeriet kunne godkende de arbejdsledere og lærere, der blev knyttet til lejren.
Ved udvalgsmødet den 4. okt. blev situationen drøftet,
ogda udvalgetmåtte opfatteministeriets sidstnævnte for¬
ordning som en indirekte kritik af lejrens ledelse, blev det besluttet, at socialinspektør Jespersen og J.Arnfred sna¬
restskullesøgeatfåendirekte forhandling medministeriet
omsituationen.Denneforhandlingfandt stedisocialmini¬
steriet allerede den 6. okt. Foruden ministeriets embeds-
mændvarfolketingsmandH. C. Hansen,dervarungdoms¬
udvalgets formand, til stede. KontorchefFriis Jespersener¬
klærede straks, at det var socialministeriets ønske selv at overtage Renbæk og at drive den videre som statsforan- staltning. Vi mente, atudvalget næppehavdenoget imod
attrædetilbage,nårstatenvilleovertagealleudvalgets for¬
pligtelser - også over for jordlovsudvalget; tilbagebetale
kommunerne denudlagtestartkapitaloggivearbejdsleder¬
ne en rimelig opsigelsesfrist. Alt dette gik i orden. Staten overtog Renbæklejren den 1. nov. 1938, og de daværende ledere, Niels Peder Nielsen og Thorvald Jakobsen, blev
bedtomatfortsætteindtil1.dec.
Udvalget samledestiletafsluttendemøde påAskovHøj¬
skole den21.jan. 1939. Hervar manenigeom, atopgaven havderummetflerevanskeligheder end forventet,ogatde opnåede resultater var beskedne, men at der alligevel var gjortenindsats af betydning. Renbækvaretforsøg,ogfor¬
søgetvarlykkedes forsåvidt som staten i de arbejdslejre,
den selv på den tid oprettede, togRenbæksomforbillede.
Staten kunne muligvis selv gøre det bedre, men i alt fald
ikkebilligere. Arbejdsledernes lønvarden længste tid60kr.
ommåneden, densteg dog til sidsttil100 kr. Økonomaen fik40kr.,ogudvalget kostede ikkeen ørehverken til rejse¬
udgifter, møder ellerpåanden måde.
Det er klart, at et forsøg af den art, derher er taleom, står og falder med den daglige ledelses duelighed. Her kunne derjoikke blive taleomfaste stillinger med god løn.
Detkunnenæppeventes, atveluddannede folkville melde sig. Spørgsmålet måtte blive, om der fandtes unge, der
havde sind og evne til for et ringe vederlag at gå ind i et arbejde forathjælpe arbejdsløse kammeratergennem den vanskelige tid.Detvar der. Detblev Harry Simonsen, der
som den første kom til at forme dagligdagen i Renbæk¬
lejren.
Harry Simonsen hørte oprindelig selv til de arbejds-
ledige. Hanhavdeværetelevet parvintrepåden udvidede højskole i Askov. Derefter blev han leder afdetpraktiske arbejde i lejren for arbejdsløse i Lundsmark hos Agnes Smidt,somtidligereeromtalt.
Harry Simonsenvarmeget betaget afAgnesSmidt som personlighed. Han beundrede hendes evne til at tale med
de enkelteogtilatskabe entrygoggod atmosfæreikred¬
sen, men han savnede en fastplan for undervisningen og
detpraktiske arbejde. Imidlertid fik han her god lejlighed
tilatklaresig,hvorledes hansyntes, atenarbejdslejr skulle
ledes. Efter opholdet i Lundsmark forsøgte Harry Simon¬
sen sig som free lance journalist, men da det viste sig at
væreetvanskeligt job, varhan rede tilatovertageledelsen
af Renbæklejren.
I den første tid gik det—trods de meget beskedne for¬
hold- egentlig udmærket. Dette at være med til at skabe
noget helt nyt er i sig selv spændende for både ledere og
elever. I den førsteberetning fraHarry Simonsen i midten
afmaj 1935 hedder det: »Ja,nu er voreeleverkommet, og viergodt igang. Deerallesammen flinke folk,vi harvæ¬
rettilfredse med demlige fra det øjeblik, de kom.Vivarjo ikke heltiorden, da de kom, mendesmå ulemper, derhar
været af den grund, har elevernetaget på en beundrings¬
værdig måde. Deervilligeogdygtigebåde til undervisnin¬
gen ogarbejdet.Detmåde detagerarbejdetpå viser, atde
erindstilletpå atbestillenogetherude. Alt hvadjegindtil
nuharset,overbeviser migom,atviaf dem vil kunne fået
fortrinligt hold, derisommerens løb vilnåatudføremeget
merearbejde, endjeghavde tænkt mig, mendeter enfor¬
udsætning,atarbejdet ordnespåentilfredsstillende måde«.
Deterda rigtigt,atmangeaf deunge varglade for atfå
et meningsfyldt arbejde i stedet for at gå ledige, men der
varogså nogle, der ikkesyntes, at dervargrund til at an¬
strenge sig, når man strengt taget ikke behøvede det og
ikke fikarbejdetordentligt betalt.
s
Udvalgetvarda helt klarover, at50 øre omdagenikke
kunne virkeopmuntrende tilattagefat,men detvar umu¬
ligtpågrundlag af de offentlige tilskudatydemere.Betin¬
gelsen for højere lønvar, atlandbrugsbedriften kunne give
overskud.
Arbejdsydelsen blev ikke imponerende. I slutningen af
augustbesøgte forstanderJ.C.Overgaard, Ladelund,Ren- bæklejren. Hanhavde lovetatføreetvisttilsynmed land- brugsarbejdet dernede. Han varikke tilfreds hverken med byggeriet eller landbruget. Der er sket alt for lidti de fire måneder,lejren har eksisteret,og dereringen rigtigplani arbejdet. I den beretning jeg modtog den 20. aug. 1935 hedderdet bl.a.: »Hvis viikkepåden stakkels arbejdsdag på 4 timerkansættedem ordentligigangmed arbejdet,er
det hele jo en misforståelse. Hvis det bare skal blive en
slags legeværksarbejde,er detjo værreend intet, idet det giver disse unge arbejdsløse en ganske forkert indstilling
overforarbejdet-ellerrettereengal forestillingom,hvad arbejdeer,ogderfor får de heller aldrigatføle den tilfreds¬
hed, der kanvære ved atudføreen god dagsgerning«.
Overgaards opfattelse var, at arbejdslederen, J. P.Chri¬
stensen,ikke rigtigmagtede opgaven, oghanmente, at le¬
delsen af lejren burde være mere håndfast. I øvrigt var
J. P.Christensen selv afsammemening. Hansøgteogfiken andenstilling tilnovember.
Selv om Harry Simonsen ikke fik kendskab til Over¬
gaards vurdering, så havde han selv fornemmelsen af, at
udvalget ikke var helt tilfreds med udviklingen. Iet brev
den27. sept. fraHarrySimonsenfremgår det,athan heller
ikkeerhelt tilfreds medudvalget. Hanskriver:
»Jeg har det indtryk, at ingen af bestyrelsen har noget
rigtigt begreb om, hvad der er udrettet, eller hvad der skulle kunne udrettes.Deter,som om manhartroet,atnår
vi blot fik disse ungemennesker ud på heden, så ville det
mirakuløseske. Ogdennetroharmanhafttil trods for, at
hver især megetgodt vidste,atderikke kan udrettesnoget
mirakuløst med de arbejdsløse. Der kan ikke henvises til
en slags arbejdsekstase, men hvis man derfor tror, at de
overhovedet ingen arbejdsglædeoplever, såer detforkert.
Det erikke den yderste arbejdsekstase, der skal være ud¬
gangspunktforenbedømmelse-ensådan findesingenste¬
deri Danmark- men det skalvære den slendrian og dri- vertilværelse, de kommer fra. Jeg har altid vidst, at man ikke kunnevente fuldarbejdsydelse af de arbejdsløseilej¬
rene — dermed mener jeg en ydelse, som en veltrænet og vellønnetarbejders. Når jegalligevelerså interesseret iar¬
bejdslejre, som jeger, ogtror atder findes en opgave her,
så er det fordi, jeg fuldt ud kender den tilstand, den ar¬
bejdsløsegårunder indeibyen.Jegved,atdetialle måder
er ensundere og mere udviklende tilværelse, der tilbydesi lejrene, og at mangegennem et sådant ophold kan få det skub, der kan bringe demigennem en kritisk periode, og
jeg mener også, at den arbejdsydelse, der kan opnås i ar¬
bejdslejreneerbedre for samfundetend slet ingen«.
DesværrevarHarry Simonsenshelbredstilstandikke til¬
fredsstillende.Han måttehaveenretlang sygeorloviefter¬
året1935,oghanmenteselv,atdetvarbedst, athan trådte tilbage. Det var dog førsti november 1936, at et længere sygehusophold blev nødvendigt, og at det blev alvor med
atfindeenefterfølger.
Harry Simonsenmente-ogvel ikke helt medurette-at blevRenbæklejren bemærketogomtalt,vardetnæsten al¬
tid kritisk. Der blevdog også skrevet anerkendendei avi¬
serne omarbejdet,ogdetsrynåede da sålangtsomtil Eng¬
land. I februar 1937 fik jeg brev fra John S.Hoyland,
WoodbrokeSettlementiSelly Oak,somhavdeoprettetar¬
bejdslejrefor arbejdsløseiWales distrikt, der blev ledet af
studenter.Jeg kendte lidt til hans arbejdegennem en bog,
han havde skrevet. Hoyland spurgte, om en flok af hans
studenter måtte kommetilRenbæki 10 dage iaugustfor
j*
atblive kendt medogdeltageidet hårde legemligearbejde,
som vi optrænede de arbejdsløse ungemed. Det havde jo
været fristende at sende indbydelsen, men jeg turde ikke.
Nok syntes vi, at vi godt kunne være Renbæk bekendt,
menatgøreden tilen»verdensudstilling« villenæppe være klogt.Jeg måtte såsvare, atvidesværre ikke under denu¬
værende vilkår havdeindkvarteringsmuligheder forgæster.
Derkunnevære god grund tilatomtale lederne, lærerne
og arbejdetmereudførligt,menselvomjegofte kørtened
tillejren, savnerjegalligevel grundlag for envirkelig vur¬
dering, så jeg vil her nøjes med at nævne navnene på de
mænd ogkvinder, dertogden vanskeligetørn, somledel¬
senafRenbæklejren faktiskvar.
HarrySimonsen.
J. P. Christensen.
NielsPeterNielsen.
Cold Ravnkilde.
FolmerJohnsen.
Alfred Thomsen.
Carlo Windt.
De ungepiger, derikortere eller længere tidtogsigaf hus¬
holdningen, gjorde en ikke mindrebeundringsværdig ind¬
sats.
CecilieHansen.
Helene Thorhauge.
Sigrid Thybjerg.
Maren Høyer.
Marie Hansen.
AlmaJohnsen.
]. Th. Arnfred, født1882, fhv. forstanderfor AskovHøjskole.
Adresse:Møllevej3,Askov, Vejen.
