Markedsresultater og
F. Workable Competition
Præsentationen i det foregående har berørt, at den klassiske idealtilstand med fuldkommen konkurrence i det virkelige liv viste sig sjældent eller aldrig at forekomme. H ertil kommer, at man fra forskellige sider havde været opmærksom på, at m ar
kedsforhold med fuldkommen konkurrence kunne være af en så statisk karakter, at det kunne betyde en bremse på en ønskvær
dig samfundsudvikling. På denne baggrund er det forståeligt, at man som mål for monopollovgivningerne ikke har bibeholdt ønsket om at tilstræbe fuldkommen konkurrence92, men i stedet har taget fænomenet ’’workable com petition”93 til sit hjerte.
Dette udtryk knyttes navnlig sammen med den amerikanske økonom John M aurice Clark's navn. I en meget berømt artikel fra 1940 fremlagde Clark sine synspunkter94.
Han tog udgangspunkt i, at teorierne om ’’im perfect” eller
’’monopolistic” competition havde klargjort, at opnåelsen af
’’fuldkommen konkurrence” ikke eksisterer og ikke kan eksiste
re. Tilbage blev derfor alene en uvirkelig eller ideel standard, formuleret som fuldkommen konkurrence. Denne kunne tjene som udgangspunkt for analyser og som en norm, hvorefter man kunne sammenligne og bedømme aktuelle konkurrencebetingel
ser. Clark antastede ikke den blotte anvendelse af fuldkommen konkurrence som et ideal95; men han gjorde gældende, at begre
bet undertiden førte til uønskede resultater ved ikke at give nogen pålidelig rettesnor for, hvilke faktorer der kunne føre til
92) Den historiske udvikling a f det teoretiske konkurrencebegreb fra den klas
siske – statiske – idealtilstand med fuldkom m en konkurrence i retning mod at inddrage mere m angetydige – og dynam iske – perspektiver er f.eks. beskre
vet a f Ingo S c h m id t 20 ff.; se også C la rk C om petition 24 ff.
93) funktionsdygtig konkurrence, ’’funktionsfähiger W ettbew erb” ; se f.eks.
E .H oppm an n Festskrift W essels 145.
94) J .M .C la rk ’’Toward a Concept o f W orkable C om petition” 30 A .E .R . 241 (1940)
95) Jf. J .M .C la rk 30 A .E .R . 241 (1940). E .H oppm an n Festskrift for W essels 145, 153 fejllæser, så vidt ses, C la rk på dette punkt.
Kap. III. Ø konom isk m arkedsteori
den tæ ttest mulige praktiske tilnærmelse til dette ideal under aktuelt foreliggende vilkår. I stedet søgte han at formulere mo
deller for de mest ønskværdige former for konkurrence, der var praktisk mulige.
Det førte ham til det resultat, at nogle af de forhold, der betragtes som ufuldkommenheder, kunne vise sig at være posi
tive i en aktuel situation. Og han bestræbte sig på at afdække forskellige former og grader af ufuldkommenheder, som under særlige betingelser kunne virke i positiv retning.
Således påpegede han, at hvis man går ud fra, at der f.eks.
er fem betingelser, som er væsentlige for fuldkommen konkur
rence96, og man befinder sig i en situation, hvor den ene af disse betingelser mangler, vil det ikke længere nødvendigvis være en fordel, at de andre fire betingelser er opfyldte. Tværtimod er det muligt, at fravær også af anden og tredje betingelse kan bidrage positivt, således at et praktisk tilfredsstillende resultat kan være afhængigt af, at man også opnår en vis grad af ufuldkommen
hed med henblik på disse to andre faktorer. Man kunne altså f.eks. tænke sig, at hvis der til et m arked ikke var fri tilgang, kunne det måske være en fordel, at man ej heller var stillet over for en atomistisk industri med standardvarer, men at m arkedet i stedet var karakteriseret ved en vis virksomhedskoncentration med udbud af differentierede produkter.
På dette grundlag opstillede Clark den tese, at ufuldkommen konkurrence kunne være såvel for stærk som for svag. M an m åtte efter C lark’s mening stræbe mod en workable competi
tion, som nødvendigvis m åtte undgå begge disse yderpunkter.
Det alvorligste problem ved en ufuldkommen konkurrence var efter hans mening det faktum , at de um iddelbare kræfter, som virkede på kort sigt, var ude af harmoni med betingelserne i et langtidsligevægtspunkt. U dgangspunktet for en stræben hen mod betingelser for en workable competition m åtte derfor være at stile mod udveje for og hjælpemidler til at reducere disse forskelligheder under de betingelser, som faktisk består.
C lark’s model for workable com petition97 og dens accentue
96) S e herved ovenfor i afsnit C, 1, a.
97) Clark udbyggede senere sine overvejelser, således navnlig i C la rk C om pe
tition As A D ynam ic Process (W ashington D.C. 1961), hvori han især frem drager og analyserer de progressive sider ved de ufuldkom ne elem enter.
Sam m enfatning ring af betydningen af ufuldkommenhed kom til at beskæftige også den monopolretlige tænkning98. Såvel i USA som inden for Fællesmarkedet henvises der hyppigt til, at når monopollovgiv
ning og -praksis giver udtryk for ønskemål om fri konkurrence, menes hermed workable competition eller, som et synonym her
for99, ’’effective com petition” 100. N år man i konkurrenceretlig sammenhæng taler om konkurrence, vil det derfor hyppigt være dette begreb, man har i tankerne101.
G. Sammenfatning. Kapitlets indplacering i afhandlingen I dette kapitel har ’’industrial organization-teorien” og dennes opereren med markedsforholdenes hovedfænomener – m arkeds
struktur, -adfærd og -resultater – været præsenteret og samspil
let mellem disse hovedfænomener været berørt. Navnlig har m arkedsstrukturernes indflydelse på og betingelser for m ar
kedsresultaterne været behandlet i tilknytning til traditionel pristeori. Param eterteorien har også været omtalt. O m fanget af virksomhedernes antal og størrelse og graden af produktdiffe
rentiering har især været trukket frem. Derimod har m arkeds
strukturens tredje variant – hindringer for at trænge ind på m arkedet – kun sporadisk været berørt; det skyldes, at jeg har fundet det mere hensigtsmæssigt at tage dette aspekt op i
efter-98) S e f.eks. S .C h e ste r fie ld O ppenheim 50 M ich.L .R ev. 1139, 1 144 (1952);
sml. W.A d a m s 63 Y ale L.J. 348, 362 (1954). S e desuden N e a le & G o yd er 439 ff.; A rm en tan o 30 ff.; H a le & H a le 178 ff.; E .S .M a so n 62 H arv.L.Rev.
1265 (1949); M estm ä c k e r 172 ff.; M eg ret(-W a elb ro eck ) 24 f.; E .H oppm an n Festskrift for W essels 145 ff.; Ingo S c h m id t 23 f.; I.S a m k a ld en & I.E.
D ru k er 3 C .M .L .R ev. 158, 167 (1965); K .S c h ille r H .d.S .W . 1965 (Bd. 12) 210, 214. S e også E.S. M ason E conom ic Concentration and the M onopoly Problem (C am bridge, Mass. 1957) 382 ff.; A h lm a r k 6 ff.; P .C .C a n ello s &
H .S .S ilb e r
1 C .M .L .R ev. 5, 6 ff. (1970).
99) S e C la rk Com petition 419; S to c k in g 241 ff.; M eg ret ( - W aelbroeck) 12.
100) Her behøver man blot at henvise til von d e r Groeben Tale i EF-Parlam entet, 16.6.1965, som har været om talt ovenfor i kapitel II; og J .H o u ssia u x Con
currence et M arché commun. (Paris 1960) 72; A tt.G e n .’s Rep. 337 ff.
101) A t workable com petition-begrebet ikke er entydigt, er letforståeligt. S e f.eks. hertil S to c k in g & W atkin s M onopoly and Free Enterprise (1951); og W. A d a m s 63 Y ale L.J. 348, 349 (1954). O g se S .H .S o sn ik 72 Q .J.Econ. 380 (19 5 8 ) og sa m m e fo r f a tte r i W right & G oldstucker 3; F ortm an 83 ff.;
H. W inding Pedersen ’’Effektiv konkurrence” . Festskrift for A xel N ielsen (Kbh. 1951) 221 ff.
9 M onopolrct og m arked 129
Kap. III. Ø konom isk m arkedsteori
følgende kapitler, hvor de enkelte former for konkurrencebe- grænsende adfærd behandles.
N år nærværende kapitel heller ikke generelt har beskæftiget sig med sammenhængen mellem m arkedsadfærd og m arkedsre
sultater, skyldes dette, at dele af denne problemkreds netop danner kernen i den efterfølgende behandling af de enkelte begrænsningsformer. Hovedproblemstillingen bliver dér, om de dér behandlede adfærdsform er – restriktioner over for den frie handel – skaber eller er egnede til at skabe uønskede m arkeds
resultater og af denne grund bør modvirkes. Betyder det f.eks., at der skabes dårlige m arkedsresultater, hvis en virksomhed gennem koblingsklausuler102 begrænser sin eller sine køberes adgang til at aftage bestemte ydelser hos tredjemand? Vil even
tuelle dårlige resultater måske kun foreligge, hvor sælgeren har en stærk markedsposition, eller hvor det måske er flere oligo- polistiske sælgere, der i fællesskab har truffet aftale om at på
lægge nævnte begrænsning? Tilsvarende spørgsmål kan rejses ved de øvrige behandlede adfærdsformer. Det må således drøf
tes, om opdeling af territorier gennem forhandleraftaler og klausuler om forbud mod eksport altid vil forværre markedsre- sultaterne, eller om det f.eks. kun vil være tilfældet under be
stem te m arkedsstrukturelle vilkår103.
Nærværende afhandlings anvendelse af industrial organiza- tion-teori og øvrige økonomiske teorier tager på denne måde først og fremmest form af, til brug for analyserne af konkurren- cebegrænsende adfærdsformer, som redskaber at betjene sig af det begrebsapparat og de sammenhænge, disse teorier har dan
net og udviklet. Efter min opfattelse vil der hermed kunne gøres betydningsfulde landvindinger med henblik på at beskrive og analysere de monopolretlige industrielle fænomener og deres virkninger. Det må skønnes, at disse generelle teorier har været i stand til at frembyde et troværdigt og realistisk billede af markedsforholdenes sammenhænge og helhed. De må derfor også forventes at kunne give den monopolretlige debat værdiful
de bidrag og virke som hjælpemiddel for udformningen af kon
kurrencepolitikken.
Det bør måske pointeres, at den foreliggende afhandling
så-102) Herom nedenfor i kapitel IX.
103) Herom nedenfor i kapitel VII.
130
Sam m enfatning ledes ingenlunde gør fordring på hverken at behandle eller be
tjene sig af hele spektret af teorier og resultater, som industrial organization-forfatterne og øvrige økonomiske forfattere har lagt frem.
Det kan dog mærkes, at når disse økonomiske forfattere har beskæftiget sig med de monopolretlige problemstillinger f.eks.
som led i industrial organization-teorierne, bliver det i første række antitrust-m yndighedernes muligheder for at kontrollere og gribe ind i m arkedsstrukturerne i sammenhæng med virk
somhedernes besiddelse og erhvervelse a f m arkedsm agt, som har interesseret dem 104. Konkurrencebegrænsende m arkedsad
færd i de former, jeg ønsker at behandle, nemlig konkurrence
begrænsende aftaler, tildeles derimod ingen eller kun en beske
den plads i opm ærksom hedsfeltet105.
N år jeg derimod har valgt at tage de skitserede markedsbe- grænsende adfærdsform er op til drøftelse, men ladet behandlin
gen af m arkedsm agt træde i baggrunden, skyldes det først og fremmest, at en mere indgående behandling af de udvalgte adfærdsform er synes påkaldet i lyset af den aktuelle tingenes tilstand inden for Fællesmarkedet. Vil man virke med og opbyg
ge og vinde respekt for et konkurrenceretligt system inden for Fællesskabets rammer, må det efter min bedømmelse være me
get vigtigt med pædagogisk tydelighed at præcisere, at der er visse adfærdsformer, virksomhederne må afholde sig fra, fordi disse bedømmes som skadelige. For at kunne træffe afgørelse om, hvilke former for adfærd, der i så henseende i særlig grad bør modvirkes, er det imidlertid vigtigt bedst muligt at have klarhed over disse retsfelter. På den anden side forekommer det at være af mindre interesse at analysere koncentration af m ar
kedsmagt, som om fatter dominerende virksomheder, idet der inden for dette område foregår lovgivningsarbejde, hvis gen
nemførelse mindre synes at hæmmes af usikkerhed om de ana
lytiske sider af forslagene end af nationalpolitiske særhensyn106.
104) S e f.eks. Bain Industrial O rganization 535 ff.; S ch erer 527 ff.; C la rk C om petition 299 ff.; S h ep h erd 429 ff.; S tig le r Organization 261 ff. og 296 ff.;
R .M .B u x b a u m Festskrift for Kronstein 345, 357 ff.
105) S e f.eks. Bain Industrial Organization 517 ff.; S ch erer 497 ff.
106) Sm l. hertil M .S ira g u sa i van D a m m e R églem entation 399.
9* 131