Terminologi
C. Målsætning for monopolreglerne
En hovedmålsætning for monopolreglerne er at skabe frie øko
nomiske vilkår og velfungerende m arkeder gennem reaktioner over for virksomheders restriktive foranstaltninger. En konkur
rencepolitik, der opererer med denne hovedmålsætning, vil ge
nerelt set stile mod, at forbrugernes økonomiske velfærd m ak
simeres gennem effektiv anvendelse og allokering af knappe ressourcer. Den vil stile mod frem skridt gennem udvikling af ny teknik og nye produkter, som gør det muligt at anvende ressour
cerne på bedre måde. Og den vil bestræbe sig på at modvirke foranstaltninger, som udgør forhindringer for gennemførelsen af det ønskede resultat.
Der er ikke tvivl om, at denne økonom iske m ålsæ tning spil
ler en meget central rolle som grundlag for myndighedernes ageren44 og for den teoretiske bearbejdning af retsom rådet45.
Men en økonomisk målsætning for monopolreglerne kan
44) D ette dukker gang på gang op i fællesm arkedsm yndighedernes indstilling, såvel i Dom stolens som Kom m issionens praksis.
Og f.eks. hos U S A ’s Suprem e Court i Standard Oil Co. v. FTC, 340 U S 231, 248 f. (1951): ’’The heart of our national econom ic policy long has been faith in the value o f com petition. In the Sherm an and Clayton A cts ... Congress was dealing with com petition, which it sought to protect, and m onopoly, which it sought to prevent” .
45) S e generelt om konkurrencepolitikkens m ålsætning R .F ra n cesch elli ’’Con
currence, monopole et formes de marché au point de vue juridique” . Rev.tr.dr.com . 1967, 667 ; H oppm an n i S ch n eid en Grundlagen 9; W aldm an 5 ff.; A h lm a r k 9 ff.; J .G o tth o ld Z H R 145 (19 8 1 ) 286.
Om målsætning specielt for USA-antitrustpolitikkens vedkom m ende, se f.eks. A reed a & Turner I 7 ff.; O ppenheim 50 M ich.L .R ev. 1139 (1952);
D .D ew ey 50 V a.L.Rev. 377 (1964); D irla m & K ahn 15 ff. ; K aysen &
Turner 11.
Om målsætning for Fællesm arkedets konkurrencepolitik, som de følgende bemærkninger i teksten især sigter mod at belyse, f.eks. M cL ach lan &
63
Kap. II. M onopol lovgivning
suppleres af andre mål. En konkurrencepolitik og målsætning for monopolreglerne kan være at fremme ’’populistiske m ål” , som også hyppigt anses for vigtige46. H erunder falder f.eks.
formuespredning og begrænsning af virksomhedernes størrelse.
Et konkurrencepolitisk mål kan også være at åbne mulighed for nye selvstændige tiltag eller at erstatte enkeltpersoners eller gruppers økonomiske m agtm uligheder med de upersonlige m ar
kedskræfter.
Ø konom iske og populistiske m ålsæ tninger kan imidlertid være indbyrdes modstridende. Det er f.eks. tilfældet, hvor øko
nomiske effektivitetshensyn påbyder, at der kun etableres eller opretholdes få store virksomheder, mens populistiske ønsker går i retning af at fremme eksistensen af mange små virksomheder.
Økonomisk hensigtsmæssig stordrift med hensyn til produktion eller distribution reducerer her det antal virksomheder, som er nødvendigt for at efterkomme en foreliggende efterspørgsel.
Økonomisk hensigtsmæssig vertikal integration kan betyde en fuldstændig fjernelse af selvstændige virksomheder på et be
stem t trin i produktionskæden. Og tilstedeværelsen af virksom
heder med større økonomisk manøvredygtighed eller innovative talenter kan resultere i bortdrivelse af mindre veludstyrede virk
somheder fra markedet. De her nævnte eksempler på økono
misk effektivitet betyder naturligvis ikke nødvendigvis, at der ikke stadig findes et tilstrækkeligt antal virksomheder til at opretholde en effektiv konkurrence. Vertikal integration redu
cerer f.eks. ikke det horisontale antal virksomheder.
Men de understreger, at økonomiske mål kan komme i mod
strid med populistiske målsætninger.
Der er et andet forhold vedrørende de monopolretlige m ål
sætninger, som er værd at mærke sig. Det er den omstændighed, at selv om konkurrencen fungerer yderst tilfredsstillende, er
Sw ann 71 ff.j• B erkh ou w er-rapporten 5 f.; D u bois Position 38 ff.; K .D ye- kjæ r-H an sen E .I.P.R . 327 (1979); B ühring Europäische W irtschaft 1960, 449.
Men sml. B.van d er Esch Legal Issues o f European Integration 1 9 8 0 /2 , 75.
46) Se f.eks. K .G .E lzin g a 125 U .P a.L .R ev. 1191 (1977). B owm an 14; S .M .J a - m es 92 L.Q .R ev. 242, 245 (1976). S e også F.S ch erer 86 Y ale L.J. 974, 976 f. (1977), der på m eget overbevisende – og charm erende – måde giver udtryk for den m ulige m angetydighed af antitrustlovsm ålsætningem e; desuden R .P ito fs k y 127 U .Pa.L .R ev. 1051 (1979); L .A .S u lliv a n 75 C olum .L.R ev.
1214 (1975).
64
M ålsæ tning den ikke i stand til at løse alle økonom iske og sociale proble
mer. Konkurrencen kan ikke generelt rette op på skader forår
saget af depression eller inflation. Ej heller m edfører konkur
rencen, at man kommer bort fra indkomstujævnheder, der har deres udspring i ejendomsret, forskellig dygtighed, uddannelses
muligheder osv. Hertil kommer, at konkurrence kan være en barsk livsform. I sit udgangspunkt baserer konkurrence sig på at fremelske de bedst mulige resultater fra den enkelte gennem en konstant trussel om usikkerhed og ruin. Ny teknik eller nye produkter kan bevirke hele industrisektorers fjernelse, uden at der er praktisk mulighed for at overflytte de ledigtblevne men
neskelige og kapitalmæssige ressourcer til andre aktiviteter.
Konkurrencen ram m er ikke blot den ineffektive, men også den uheldige virksomhed.
De her skitserede eventuelle indre modsigelser, der er forbun
det med at opstille generelle konkurrencepolitiske målsætnin
ger, aftegner således forskellige muligheder.
Man har som grundlag for m ålsætningen fo r U SA 's anti
trustpolitik stærkt fremhævet, at denne hviler på forudsætnin
gen om markedsøkonomi47.
For størstedelens vedkommende er økonomien organiseret med udgangspunkt i den private ejendomsret, kontraktfriheden og den økonomiske frihed48.
De amerikanske grundtanker om et system af en fri virksom
hedsøkonomi baserer sig på den amerikanske forfatnings fri
hedsrettigheder, navnlig reglerne om statsborgernes individuel
le frihed og lighed. U dgangspunktet har været borgernes be
skyttelse mod indgreb fra statsm agtens side. Udviklingen m ed
førte dog en forskydning i retning af m uligheder for statslig indgriben over for misbrug fra privatøkonomisk side med en vis pligt for staten til at sikre opretholdelsen af en reel økonomisk frihed49. Der manifesterede sig et stærkt ønske fra befolknin
gens side om statens indgriben over for de trusts, som havde dannet sig omkring slutningen af forrige århundrede.
Land-47) Se hertil K aysen & Turner 3 ff.; A reed a & Turner 1 7 ff.; Lange m .fl.
Konzentrationspolitik 1 ff.
48) Herfra er dog undtaget de såkaldte ’’regulated industries” , hvor antitrust- reglerne ikke finder anvendelse. S e herom f.eks. M a ssel 42 ff.
49) S e hertil D im o ck 8; Lyon & A b ra m so n G overnm ent and E conom ic Life.
(W ashington 1940) 8 ff.
5 Monopolrct og m arked 65
Kap. II. M onopollovgivning
mænd og mindre industrivirksomheder blev stillet over for sær
deles byrdefulde vilkår bl.a. fra jernbanetrusternes side, hvilket førte til dannelsen og styrkelsen af interesseforbund og førte til et udbygget interessefællesskab med forbrugerne med ønske om en regulering af den private virksomhedsøkonomi50.
Det er et gennemgående synspunkt vedrørende amerikansk antitrust, at denne er ønskelig og nødvendig51. Nærm ere speci
ficeret betyder ønsket om en antitrustpolitik, at der dels skal bestå et vist minimum af konkurrence, dels at dette niveau ikke i sig selv ville blive opretholdt, hvis en aktiv antitrustpolitik manglede. Ønsket om konkurrence støttes ikke alene på økono
miske argum enter om billiggørelse og optimal ressourcealloke
ring m.v., men desuden på det demokratiske element, som ind
går i antitrustpolitiske målsætninger, og hvorefter økonomisk magtkoncentration rum m er kimen til politisk koncentration og undertrykkelse52.
For Fæ llesm arkedets vedkommende har troen på den private ejendomsret, kontraktfriheden og den økonomiske frihed utvivl
somt på tilsvarende måde ligget bag m ålsætningen fo r konkur
rencepolitikken53. Men en entydig målsætning for denne m åtte dog også i Europa forekomme vanskelig. Mens von der Groeben var medlem af EF-Kommissionen og havde konkurrencepolitik
ken under sit domæne, anførte han således i en berømt tale i EF-Parlam entet i forbindelse med omtalen af Kommissionens opgave med henblik på konkurrencepolitikken, specielt kartel
og monopolpolitikken:
’’W eitg eh en d e Ü b erein stim m u n g b esteh t, so g la u b e ich, darüber, dass m it dem G em ein sa m en M arkt in der R eg el so lc h e K artelle unvereinbar sind, die einen restriktiven oder k onservierenden C h a
rakter haben, u nrentable w irtsch a ftlich en F ortschritt behindern. D as g le ic h e gilt für so lc h e K artelle, die die b ish erigen n ation ale M ärkte 50) S e ovenfor i kapitel I, B. A t antitrustreglernes mål udelukkende skulle være maksim ering a f forbrugervelfærd hævdes med særlig styrke af B ork 50 ff.
og sa m m e f o r f a tte r 9 J.L.Econ. 7 (1966). Heri er han dog langt fra uim od
sagt. S e blot som eksem pler på kritikere a f Bork’s opfattelse: D .D ew ey 87 Y ale L.J. 1516, 1523 (1978); J.E .F o rten b erry 78 C olum .L.R ev. 1347 (1978); K .G .E lzin g a 125 U .P a.L .R ev. 1 191 (1977).
51) S e f.eks. K aysen & Turner 4; O ppenheim 50 M ich.L .R ev. 1139, (1952).
52) S e herved f.eks. Lange m .fl. 8 ff.; og L A .S u lliv a n 125 U .P a.L .R ev. 1214 (1979).
53) S e således f.eks. J.L a ssier R M C 1967, 167.
66
M ålsæ tning
g eg en ein a n d er a b sch liessen ... A n d ererseits sollten natürlich A b sprachen zu g ela ssen w erden, die die V orau ssetzu n gen des A rtik els 85 A b sa tz 3) e rfü llen ” 54.
Med denne tilkendegivelse havde von der Groeben skitseret, at der bestod flere mål for Fællesmarkedets konkurrencepolitik/
monopolregler:
Modvirken af økonomisk skadelige restriktive frem gangsm å
der. Modvirken af hindringer for de nationale m arkeders sam
mensmelten. Godkendelse af visse acceptable karteller.
von der Groeben lagde i sin tale samtidig vægt på, at man m åtte stile mod en funktionsdygtig konkurrence55.
Det synes næppe at kunne betvivles, at de skitserede mål for Fællesmarkedets konkurrencepolitik til stadighed har været fuldgyldige og har dannet baggrund for den praktiske håndte
ring af monopolretlige problemer. Det må imidlertid specielt iagttages, at EF-traktaterne og deres tilblivelseshistorie med styrke vidner om nøje sammenknytning mellem handelens libe
ralisering og modvirken af konkurrencebegrænsninger.
Afskaffelsen af hindringer for den frie handel mellem m ed
lemslandene og afskaffelsen af andre hindringer for fri bevæ
gelighed af de økonomiske goder mellem medlemslandene knyt
tes sammen med regler om fri konkurrence56. Både EK SFT og EØ FT har sat som et af de vigtigste mål at fjerne handelshin
dringer, så told og kvantitative restriktioner ikke længere van
skeliggør den frie handel. M an kunne med rimelighed henvise til, at De europæiske økonomiske Fællesskaber styrede hen imod det klassiske mål om frihandel og søgte at udfylde dette så fuldkomment som m uligt57. M an var på den anden side
op-54) H ans von d er G roeben D ie W ettbew erbspolitik als Teil der W irtschaftspo
litik im G em einsam en Markt. (T ale i Parlam entet 1965) 10 f.
55) ’’funktionsfähiger W ettbew erb” ; sml. nedenfor i kapitel III om ’’workable com petition” . S e hertil C a ra b ib er 154 ff.
56) S e f.eks. hertil M cL ach lan & S w ann 7 ff.; se også J.van D a m m e Le Droit et les A ffaires 1970, no. 172, Doc. no. 11, 1 og sa m m e fo r f a tte r R M C 1978 431, 433.
57) Frihandel må forstås i vid forstand som om fattende såvel varer som tjene
steydelser m.m. Sm l. således, at E F’s konkurrenceregler f.eks. kan om fatte bankgebyrer, Züchner mod B ayerische Vereinsbank A G , sag 1 7 2 /8 0 , præ.
afg. a f 14.7.1981, Sam l. 1981, 2021, og forsikringsydelser, jf. K om m issio
nens beslutning om Brandforsikring, 9.1 2 .1 9 8 1 , EFT L 8 0 /3 6 ; og N U O - V O /C E G A M -b eslu tn in gen , 3 0.3.1984, EFT L 9 9 /2 9 .
5' 67
Kap. II. M onopol lovgivning
mærksom på, at der var forskel i virksomhedernes effektivitet eller endda forskel i hele industriers effektivitet i de forskellige medlemsstater, og at told og andre hindringer for den fælles- skabsmæssige handel gjorde det muligt for ineffektive virksom
heder eller industrier at bestå58. Men hvis man fjernede disse hindringer, ville den ineffektive virksomhed eller industri være stillet over for konkurrence fra de mere effektive virksomheders side fra andre medlemsstater. Typisk var ønsket om at fremel
ske en konkurrence efter tysk mønster for at stille de franske virksomheder over for denne udfordring og vække dem op fra deres slum m er59.
Det var tanken, at det generelle produktionsniveau ville stige, enten fordi virksomheder, som var mindre effektive, ville blive tvunget til at reorganisere og forny sig, eller fordi de ville bukke under i konkurrencen over for de mere effektive. En anden vej at gå ville være, at de mindre effektive virksomheder skar en del af deres produktion bort, så de kun opretholdt en indskrænket del af deres oprindelige produktion. D ette ville føre til en mere specialiseret produktfrem stilling60.
Fjernelsen af handelsskrankerne ville også have gunstig ind
flydelse på produktionseffektiviteten, hvis den enkelte med
lemsstat ikke var stor nok til at drage alle fordele af storproduk
tion. I så fald kunne de mere effektive virksomheder sættes i stand til at udvikle sig selv og blive stadigt mere effektive, men på bekostning af de mindre effektive virksomheder.
Fjernelsen af handelshindringerne kunne også medføre visse dynamiske fordele. Det har sammenhæng med den forøgede konkurrence, som kunne opstå, og som over en vis periode kun
ne stimulere innovationen i stigende grad. Konkurrencen inden for et integreret økonomisk system kan være i stand til at blive større end inden for en ren national ramme. Integrationen giver mulighed for en potentielt mere konkurrencemæssig m arkeds
struktur. N ationale monopoler bliver til fællesskabsoligopoler, og et multinationalt marked er i stand til at om fatte en mere forskelligartet og fleksibel holdning til industrien, end et natio
nalt marked ville kunne gøre det.
58) S e f.eks. S p a a k -r a p p o rt en 17 ff. og hertil J .J .A .E llis S.E .W . 1965, 317.
59) S e herved W. D ieb o ld The Shum an Plan (N ew York 1959) 92.
60) S e i denne forbindelse S .K jeld se n -K ra g h EF-Karnov 68 ff.
68
M ålsæ tning Det var sådanne fordele, man så ved en opløsning af de hidtil eksisterende nationale markeder. Men man frygtede, at der kunne lægges hindringer i vejen for disse mål, hvis fjernelsen af de statslige hindringer for fri varebevægelse gennem toldkontin
genter og mængdemæssige begrænsninger blev erstattet af pri
vat oprettede handelshindringer61.
Denne frygt fandt generelt udtryk i EØ FT art. 3 litra f), hvorefter ’’gennemførelse af en ordning, der sikrer, at konkur
rencen inden for Fællesmarkedet ikke fordrejes” , sammenhold
tes med målsætningen i art. 2 om oprettelsen af et fællesmar
ked.
Målsætningen for Fællesmarkedets konkurrencepolitik og monopolret kan således adskille sig fra målsætningen for den amerikanske antitrust, navnlig for så vidt angår konkurrenceret
tens sammenhæng med integrationen. På den anden side synes det sam m enfattende at m åtte kunne konstateres, at en målsæt
ning hverken i USA eller Europa lader sig opstille entydigt.
Dette belyses bl.a. af den ovenfor berørte flerstrengethed i kon
kurrencepolitikkens funktion. Man kan f.eks. overveje, om der nødvendigvis er sammenfald mellem det konkurrencemæssige minimumniveau, som tilstræbes på grundlag af økonomiske hensigtsmæssighedsbetragtninger, og det niveau, som tilstræbes af demokratiske eller andre grunde for at modvirke og undgå en uacceptabel ophobning af økonomisk magt. Hertil er imidlertid at bemærke, at allerede de økonomiske hensigtsmæssighedsbe- tragtninger ikke er entydige. Billiggørelse af produkter og ydel
ser kan tale i favør af et øget konkurrenceniveau, mens f.eks.
rationaliseringsbestræbelser, innovationsmuligheder eller res
sourceproblemer kan pege i retning af mindre grad af konkur
rence. Hertil kommer så, at det demokratiske element i den konkurrencepolitiske målsætning til dels tilsigter andre ende
mål end de økonomiske, derunder eksempelvis eventuelt opret
holdelsen af et bredt spektrum af små eller mellemstore virk
somheder, som måske er mindre økonomisk hensigtsmæssige.
Disse målsætninger for en konkurrecepolitik synes derfor at pege i retning af til dels inkommensurable resultater. Om denne diskrepans fører til vanskeligheder for en entydig konkurrence
61) S e f.eks. S p a a k -ra p p o rte n 59 ff.
69
Kap. II. M onopollovgivning
politik, skal ikke forfølges her. Men i efterfølgende kapitler vil aspekter af denne problemstilling blive berørt62.
D. Afhandlingens udgangspunkter
En afhandling som den foreliggende må nødvendigvis bygge på en række forudsætninger, som enten er udtrykkeligt formulere
de eller implicit spiller ind ved emnevalg, temabehandling, vur
deringer osv.
På dette sted skal jeg kort omtale de hovedforudsætninger, der ligger til grund for nærværende afhandling. Hermed tilstræ
bes at klargøre ydre ram m er for afhandlingen, at præcisere forskellige rets- og samfundsfilosofiske grænser, hvor indenfor drøftelserne udspiller sig, og at pointere sammenhængen mel
lem de behandlede emnekredse og mere generelle samfunds
mæssige forhold.
Afhandlingens hovedudgangspunkt tages i den samfundsfilo
sofi, som generelt har været fremherskende hos de retsanord- nende og retsanvendende m yndigheder i de vestlige industrilan
de (USA og Europa). D ette udgangspunkt giver nemlig efter min opfattelse det bedste grundlag for stillingtagen og drøftelse, som har mulighed for seriøst at blive overvejet og accepteret.
Gennem dette udgangspunkt afskæres på den anden side en eventuel debat, som kunne føres på ganske andre målsætnings- præmisser end de nu anvendte. Jeg anser ikke dette for nogen fejl eller mangel. Enhver fremstilling, som fremlægger forsk
ningsresultater om samfundsforhold i vid forstand, må nødven
digvis bygge på et sæt af forudsætninger, hvad enten disse er udtalte eller ej. Sådanne forudsætninger er naturnødvendigt ud
tryk for et valg, hvorved en anden eller andre valgmuligheder udskydes eller skydes i baggrunden. Jeg ser fordelen ved det for denne afhandling valgte udgangspunkt deri, at monopolrettens hovedmålsætninger, som har fundet udtryk hos de retsan^en- dende og -anordnende myndigheder, som altovervejende hoved
regel er almindeligt accepteret. Det giver et fælles og konstruk
tivt klima for drøftelser af de monopolretlige problemstillinger.
62) Det er naturligvis m uligt at formulere målsætning for økonom isk-politiske foranstaltninger mere eller mindre bredt og på en række forskelligartede måder. O fte vil det være m eget let at nå frem til enighed om upræcise og generelle tilkendegivelser i så henseende. S e herved f.eks. E rik L u n dberg Business C ycles and Econom ic Policy (London 1957) 85 ff.
70
Udgangspunkter fo r afhandlingen Og der er gode grunde til netop inden for denne afhandlings kerneområde at støtte sig på de ledende principper, som disse myndigheder har afstukket. Retsudviklingen og de retsfilosofi
ske og retspolitiske drøftelser har nemlig her i m arkant omfang været foranlediget af de retsanvendende myndigheders hold
ning. De retsanvendende myndigheder har, hvor der har været mulighed herfor, på sin side søgt vejledning hos de retsanord- nende myndigheder. Efter min bedømmelse har de retsanven
dende og -anordnende myndigheder såvel i USA som i Europa først og fremmest taget udgangspunkt i følgende hovedsyns
punkter:
1. Inden for en række centrale om råder må markedsøkonomi foretrækkes frem for myndighedsindgreb og regulering.
2. Overgreb mod konkurrencen i form af restriktive aftaler kan normalt ikke tolereres, selv om disse hævdes at værne mod økonomisk ruin63.
3. Monopolregler er kun ét sæt ud af mange indgrebsmu
ligheder over for industrien64.
4. Populistiske målsætninger må norm alt skydes i baggrun
den til fordel for ønsket om økonomisk effektivitet og frem gang. F.eks. anerkendes aftaler om fastsættelse af videre- salgspriser ikke, selv om sådanne aftaler meget vel kan be
skytte små videreforhandlere mod konkurrence fra mere ef
fektivt arbejdende større virksomheder65.
5. Konkurrence- og monopolreglerne er almindeligt aner
kendt. De bør kun udgøre negative forskrifter, ikke positive anvisninger.
N år disse hovedretningslinier efter min mening kan tiltrædes, er der, foruden de allerede anførte, flere grunde hertil. Monopol
lovgivningernes udformning i brede almindelige standarder på
63) S e herom især nedenfor i kapitel VI og V III, og sml. i øvrigt Kom m issionens m eget tilbageholdende tilkendegivelser i 12.Konk.B er. (1 983) 45 ff. D es
uden R .J o lie t 3 W .Econ. 403, 412 ff. (1981).
64) S e f.eks. om skatte- og afgiftslovgivning i denne sam m enhæng A d a m s &
G ray 73 ff.
65) M en det ville dog være fejlagtigt ubetinget at anse dette som korrekt. S e herved drøftelserne nedenfor i kapitel IV og sml. også til illustration f.eks.
Bagatelm eddelelsen, som om tales nedenfor i kapitel V.
Kap. II. M onopollovgivning
tvinger ikke nogen anden målsætning end den af de retsanven- dende myndigheder skitserede. H ertil kommer, at monopolret
ten arbejder inden for givne rammer. Ville man i stedet opstille en ganske anden målsætning end den eller dem, som er kommet til udtryk ovenfor, kommer man let til at overse det forhold, at monopolretten kun i relativt behersket omfang kan bidrage til at fremme sådanne andre målsætninger, selv inden for ret vidt
gående fortolkninger af monopollovgivningernes regler. Des
uden ville de retsanvendende myndigheders afvejninger af an
derledes rettede mål kunne påføre dem at træffe beslutninger af endog undertiden særdeles vidtgående præg. Denne adgang for disse myndigheder ville efter min opfattelse ikke være den rette vej at gå. Det har sammenhæng med dette synspunkt, at en mere luftig henvisning til f.eks. påståede sociale fordele let kunne føre domstolene til at misopfatte konkurrencemæssige virkninger. Til disse overvejelser føjer sig den omstændighed, at økonomiske og sociale målsætninger, som konkurrencen enten ikke er i stand til at opfylde eller eventuelt direkte vil komme til at skade, typisk om fattes og behandles af et bredt spektrum af andre legislative foranstaltninger. Forholdet er det, at både konkurrence og effektivitetsbeslutninger virker inden for græn
ser, afstukket af andre offentlige politiske målsætninger. På den anden side er der grund til at fremhæve, at populistiske målsæt
ninger ofte vil være bedst tjent med at blive gennemført i kraft af en politik, som frem m er den frie konkurrence, og som ud
mønter sig i økonomiske retningslinier. Det kunne være farligt at respektere populistiske målsætninger, selv om der ikke fore
ligger nogen åbenbar konflikt, fordi der hermed kunne ske en udvidelse af regulering af virksomhedsadfærd, som kunne bane vejen for en om fattende retlig usikkerhed for virksomhederne og yderligere føre til ineffektive forhold, som kan være vanske
lige at påpege eller efterprøve. Men man må være opmærksom på, at økonomiske omstændigheder ikke alene bør være afgøren
de for monopolretten. Inden for visse om råder er den økonomi
ske teori ikke velegnet, inden for andre er den uafklaret. Dertil kommer det forhold, at nødvendige empiriske oplysninger kan være vanskelige eller umulige at bringe til veje inden for rimelig tid eller uden opofrelse af urimelige ressourcer i forhold til, hvorledes den enkelte sag skal afgøres. Det er hensynet til at