/. Problem stilling
Det er et voveligt foretagende at drage sammenligninger mel
lem forskellige retssystemer. Der er betydelige muligheder for at parallelisere fænomener, som, selv om de for en um iddelbar betragtning synes at være parallelle, bør behandles og vurderes forskelligartet som følge af politiske, historiske, kulturelle eller andre forskelligheder mellem retssystem erne21. Man kan også være betænkelig herved, fordi der er nærliggende muligheder for at miskende, at fænomener, som retligt beskrives forskelligt, og som er undergivet regler, der er formuleret forskelligt i de sammenlignede retssystemer, til trods herfor vil blive håndteret ensartet i den praktiske retsanvendelse, så kun de metoder, hvormed myndighederne når frem til resultatet, varierer. At drage sammenligninger kan imidlertid stille ting i perspektiv.
Sker sammenligningen mellem retsom råder, som endnu ikke har fundet deres endelige leje, kan den, når den foretages med skønsomhed, tjene som vejledning for retsudviklingen. Og selv om en retstilstand synes at have sat sig fast, kan en retssam- menligning give m ateriale til nytænkning og nyvurdering. Den kan også medvirke til at give et vidererækkende udsyn og højne det juridiske kulturelle klim a22. Sidstnævnte overvejelser har været afgørende for, at jeg har valgt en komparativ metode til trods for de åbenbare faldgruber, der rummes heri. Man må heller ikke være blind for, at retsvidenskaben ikke har mulig
heder for som andre videnskaber – f.eks. fysikken – at anstille laboratorieforsøg med det formål at efterprøve opstillede hypo
teser. I stedet kan man betjene sig af den mulighed, sammen
ligning med fremmede retssystemer og erfaringerne herfra frembyder. I vidt omfang vil jeg, som det har været nævnt, ved drøftelserne af de enkelte monopolretlige om råder tage ud
gangspunkt i erfaringer og analyser, som er foretaget i USA
21) Sm l. hertil K ro p h o ller 280 f. Om betænkeligheder ved at sam m enligne amerikansk og tysk konkurrencepolitik, se C.D. E d w a rd s 23 Antitrust Bull.
83, 85 ff. (1978).
22) Sc generelt om rctssam m cnligning D a vid 3 ff. Se desuden M a rtin J .A d e l- m an 26 Antitrust Bull. 447, 448 (1981); Lando Kontraktstatuttet 6.
32
R etssam m enligning m ed U SA omkring tilsvarende retsområder. Det er imidlertid på sin plads lidt mere indgående at anstille nogle betragtninger over det forsvarlige i at foretage sammenligninger mellem amerikansk monopolret og Fællesmarkedets monopolret. Visse betænkelig
heder herved synes nemlig iøjnespringende.
2. Betæ nkeligheder
Den historiske baggrund for at udstede henholdsvis de am eri
kanske antitrustlove og Fællesmarkedets konkurrencebegræns- ningslovgivning var utvivlsomt forskellig. Baggrunden for Sher
man Act fra 1890 var hovedsagelig det stærke folkelige pres, der blev lagt på Kongresssen med henblik på at gribe ind over for de, føltes det, alvorlige og meget urimelige misbrug, der fandt sted af landbefolkningen, de almindelige forbrugere og visse sektorer af industrien23. Konkurrencebegrænsningsregler- ne i EØ FT blev derimod i første række indføjet ud fra et ønske om at supplere de almindelige regler i T raktaten, som sigtede mod at oprette et fælles enhedsmarked, med regler der kunne modvirke, at private virksomheder i kraft af deres handlings
muligheder lagde hindringer i vejen for gennemførelsen af den
ne målsætning24.
En anden, men dog hermed forbunden uensartethed dukker op, når man betænker, at henholdsvis USA og Europa har be
fundet sig på fo rskellig e industrielle niveauer på tidspunktet for monopollovgivningernes tilblivelse. Fællesmarkedets kon- kurrencebegrænsningslovgivning er således blevet givet på et tidspunkt, hvor den industrielle udvikling var betydeligt længe
re fremme i Europa, end tilfældet var for U SA ’s vedkommende, da Sherm an Act blev udstedt. Og udviklingen inden for den europæiske industri i de årtier, der var gået forud for dannelsen af Fællesmarkedet, havde i øvrigt været en væsentlig anden, end udviklingen havde været i USA i årtierne forud for den am eri
kanske lovgivning25. Disse forskelligheder påbyder nødvendig
vis at udvise forsigtighed ved sammenligninger mellem am eri
kansk og europæisk monopollovgivning. M an må samtidig være
23) Baggrunden for udstedelsen a f Sherm an A ct er indgående og m alende be
skrevet af T h o relli 54 ff. S e også B ork 15 ff.; W inzer 34.
24) Jf. herved M cL ach lan & Sw ann 74 ff. S e også herom nedenfor i kapitel II.
25) S e herved D illa r d 406 ff. smh.m. 538 ff.
3 M onopolrct og m arked 33
Kap. /. Indledning
opmærksom på, at retsudviklingen kan have medført ændrede positioner i forhold til indstillingen over for industrien26. Det er på den anden side blevet påpeget, at U SA ’s økonomi omkring århundredskiftet i det væsentlige havde samme koncentrations- grad som Europas omkring 195027.
Der henvises hyppigt til, at det am erikanske sam fund er langt mere integreret end det europæ iske, såvel i økonomisk som i social og kulturel henseende28. Forskelle i nationale valu
taer29, skatte- og afgiftslovgivning og mange andre typer lovgiv
ning mellem Fællesmarkedets medlemslande betyder, at Fælles
skabet frem træder som et mindre homogent marked end USA med den følge, at f.eks. spørgsmål om diskriminatorisk prisfast
sættelse synes at have en langt mere kompleks karakter i Euro
pa end i USA og derfor ikke nødvendigvis bør vurderes og behandles ensartet30. Medvirkende til at skabe dette indtryk af uensartethed er også en række foranstaltninger, foretaget af de nationale europæiske regeringer med sigte på at fremme for
skellige politiske målsætninger. De enkelte regeringer søger ek
sempelvis at tilgodese særlige investeringsformål, finanspoliti
ske hensyn, arbejdsmarkedshensyn og mange andre hensyn, hvad der foranlediger, at vilkårene for konkurrencen kan blive mindre ensartet inden for EF end i USA. Det betyder, at den europæiske monopollovgivning befinder sig i andre omgivelser end den amerikanske antitrustlovgivning og kan føre til, at selv
26) Jf. f.eks. A d a m s & G ray 4.
27) S e hertil S ö lte r A ktuelle Problem e des E W G -K artellrechts 43, 49 med henvisninger.
28) Således f.eks. J. T em p le Lang 17 C .M .L .R ev. 4 5 7 ,4 5 8 (1980). S e også hertil von der G roeben Kartelle und M onopole 49, 53.
29) S e f.eks. Komm issionens beslutning i H asselblad-sagen, 2 .12.1981, EFT L 1 6 1 /1 8 , hvoraf fremgik, at producentens salgspolitik gik ud på at afregne på grundlag af en ensartet international prisliste ved salg til eneforhandlere i Fællesm arkedet, men kun i D M . Som følge a f svingninger i valutakurserne i forhold til DM opstod store forskelle i indkøbspriserne for eneforhandlerne i de forskellige m edlem slande; for at modvirke parallelimport a f denne grund greb producenten og visse af eneforhandlerne til forskellige modfor
holdsregler. En tilsvarende situation ville ikke kunne forekomm e i U S A med kun én valuta.
30) S e herved f.eks. Kom m issionens afgørelse i Pittsburgh Corning Europe, 2 3.11.1972, A BL 2 7 2 /3 5 , der om tales nedenfor i kapitel VII. S e også Di- stillers-sagen, ligeledes behandlet nedenfor i kapitel VII, og hertil Ivo Van B ael Rev.sui.dr.int.conc. 10 (1 9 8 0 ) 39, 46 ff. S e også W .B ishop 44 M .L .R . 282 (1981).
34
Retssam m enligning m ed U SA relativt simple monopolretlige situationer kompliceres ved for
skelle i lovgivning eller politiske foranstaltninger mellem for
skellige EF-medlemslande.
Der er også andre forhold, som gør en sammenligning mellem amerikansk og europæisk monopolret kompliceret og maner til forsigtighed. M an har således henvist til, at problemerne man- gedobles, når man kom parativt beskæftiger sig med om råder, hvor det, der reguleres ved de pågældende regler, varierer fra land til land31. Og det er netop tilfældet for økonomisk lovgiv
nings vedkommende, hvor man derfor ikke uden videre kan ignorere underliggende institutionelle og økonom iske om stæ n
digheder. På dette punkt udm ønter en nærliggende indvending mod at drage sammenligninger mellem U SA ’s og Fællesmarke
dets monopolret sig i det forhold, at der i europæisk ret ikke findes de samme m uligheder for at gennemtvinge monopolreg
lerne, som tilsvarende er for hånden i amerikansk ret. Euro
pæisk ret kender således ikke treble dam ages32, og den omstæn
dighed, at de nationale monopolmyndigheder ikke anvender deres beføjelser til at håndhæve Fællesmarkedets lovgivning, betyder yderligere, at adm inistrationen af fællesskabsmonopol- lovgivningen næsten udelukkende er lagt i hænderne på EF- Kommissionen. Det er en situation, der er betydelig anderledes end den, der virker ved gennemtvingeisen af am erikansk anti
trustlovgivning, hvor den private treble damage-sag er almin
delig, og hvor der er flere adm inistrative myndigheder, som varetager overvågningen af antitrustreglerne33.
For Fællesmarkedets vedkommende må det på sin side iagt
tages, at den formelle adm inistrative behandling af dispensa
tionsansøgninger i henhold til EØ FT art. 85 stk. 3, im m unitet over for bødesanktionen ved indgiven anmeldelse, blåt brev,
31) S e herved Kenneth W .D am lu s Privatum G entium 1969, Bd. II 721.
32) S e om den stigende betydning af treble dam age actions i U S A B erger &
Bernstein 86 Y ale L.J. 809 (1977). En m alende beskrivelse af treble dam a
ges er givet a f P.G roth U fR 1970 B 63, 67 f. Om specielle problemer, der rejser sig i amerikansk ret om erstatning i antitrustsager, se A reed a 89 H arv.L.Rev. 1127 (1976).
33) Jf. hertil J. T em p le Lang 17 C .M .L .R ev. 457, 458 (1980). S e også S a lz m a n 13 Int.L. 47, 77 (1979); K .M a rk e rt 11 C .M .L .R ev. 92, 100 ff. (19 7 4 ) og sa m m e fo r f a tte r EuR 1970, 349, 359 ff.
3* 35
Kap. I. Indledning
gruppefritagelse og Kommissionens meddelelser udgør særegne forholdsregler, hvis lige ikke kendes i am erikansk ret34.
Det er ikke blot ved den formelle og institutionelle opbyg
ning, at de to retssystemers monopollovgivning udviser forskel
ligheder. Også i indholdsm æ ssig henseende er der uligheder.
Den lovmæssige beskrivelse af de berørte fænomener er ikke identisk. Den domstolsskabte fortolkning og administration af de forskellige regelsæt har også vist sig uensartet. Og forhold, som kan spille ind ved reglernes indholdsmæssige betydning, kan også være realiteter. På nærværende sted skal blot et enkelt punkt trækkes frem: Fællesmarkedets lovgivning, såvel EØ FT art. 85 som art. 86, kræver, at sam handelen m ellem m edlem s
stater kan påvirkes ved de i bestemmelserne beskrevne forhold.
Amerikansk antitrustlovgivning fordrer i Sherm an Act Sections 1 og 2, at der sker begrænsninger am ong the several S ta te s35.
Kravene i EØ FT og i amerikansk lovgivning, som for en
umid-34) Jf. således f.eks. allerede A n gelo & S c o tt 48 A .B .A .J. 634, 637 (1962). De her nævnte særlige forholdsregler i Fællesm arkedets retssystem er om talt i K onkurrenceret o g E F, især 445 ff., 438, 82 ff. og 52 ff. En vis lighed med EF-K om m issionens m eddelelser kendes dog i U S A f.s.v. angår G uidelines fra Departm ent o f Justice og fra FTC; jf. S a lz m a n 13 Int.L. 47, 76 (1979).
Se også M .H irsch A W D 1974, 649.
P.G roth U fR 1970 B 63, 70 fremhæver som forskel m ellem de to retssyste
mer, at de fleste overtrædelser af amerikansk antitrustlovgivning betragtes som kriminelle handlinger, mens overtrædelser af E Ø FT ’s konkurrencereg
ler behandles som civile sager. Jeg er enig med ham heri, f.s.v. som Rfo 1 7 /6 2 art. 15 stk. 4 angiver, at beslutninger, hvorved der pålægges bøder i henhold til stk. 1 og 2 ’’ikke (er) sanktioner i strafferetlig forstand.” Men det er dog værd at mærke sig, at disse ” ikke-strafferetlige” sanktioner kan være særdeles ubehagelige for virksomhederne. Jf. herved, at dom mer L o rd M a c
ken zie S tu a rt The European Com m unity and the Rule o f Law (London 1977) 61 taler om ’’penalty” i forbindelse med art. 85. S e også H. H o lstein A dvokaten 1982, 148, 149; og C .H a rd in g 16 C .M .L .R ev. 591, 595 (1979).
Se i øvrigt R ené R o d iére Kartelle und M onopole 261, 264; K erse 256 ff.;
Ingo S c h m id t R abelsZ 45 (1981) 844, 845.
35) Også andre amerikanske antitrust-lovbestem m elser indeholder dette krav, således navnlig – ud over øvrige bestem m elser i Sherm an A ct – C layton A ct S ection 1 og Federal Trade Com m ission A ct Section 4. Derim od taler C lay
ton A ct Sections 2, 3 og 7 og FTC A ct Section 5 mere indsnævret om personer, der optræder ” in com m erce” eller ” in the course of such com m er
c e ” . FTC A ct Section 7 blev dog ændret i 1980, så den også dækker ” in any activity affectin g com m erce” . S e hertil A reed e & Turner 1982-Supplem ent 90 ff. O g se M cLain v. Real Estate Board of N ew Orleans, Inc., 444 U S 232 (1980); og Kenneth A.Burke v. C larence Ford, 389 U S 320 (1967).
En retssam m enlignende studie er foretaget a f R ain er S te c k ’’Kartelle und zwischenstaatlicher H andel” (S tuttgart 1967).
36
R etssam m enligning m ed U SA delbar betragtning kan tage sig ensartet ud, har ført til helt forskellige udlægninger. I fællesm arkedsretten er det af EF- Domstolen gang på gang blevet udtalt, at kravet har til formål at afgrænse fællesmarkedsreglernes anvendelsesområde over for de nationale monopolregler36. Det er hyppigt til prøvelse og nærmere bedømmelse i sager for Kommissionen og Domstolen, om handelen mellem m edlem sstater er påvirket. Og kravets opfyldelse har tildraget sig megen interesse37. Kravet i am eri
kansk lovgivning har derimod langt fra skabt samme interesse.
Det er kun sjældent, der rejses spørgsmål herom38, og domsto
lene har ikke givet antydninger af, at det skulle have tilsvarende formål som i Fællesmarkedet. I stedet kan det opfattes som et - kun i visse tilfælde nødvendigt – vilkår i henseende til, at begrænsningen har en vis mulighed for at kunne påvirke han
delen mellem de amerikanske stater39.
På denne baggrund ville jeg anse det for ufrugtbart at søge foretaget nærmere sammenligning mellem de nævnte krav i eu
ropæisk og amerikansk ret40. I denne afhandling vil kravet i
36) S e herved K onkurrenceret o g E F 33 ff. og 333 og – specielt om kravets betydning i Hugin-dom m en, sag 2 2 /7 8 , dom a f 3 1.5.1979, Sam l. 1979, 1869 - sm st.3 1 0 . I de tidlige K om m issionsafgørelser var der imidlertid en tendens til ikke at anse kravet for opfyldt; se således Dutch Engineers and Contrac
tors A ssociation (D E C A ), 2 2.10.1964, A BL 2761; og G rosfillex-Fillistorf, 11.3.1964, A BL 915.
37) S e f.eks. G .B alken Das Verhältnis des nationalen K artellrechts zu dem der EW G und die Z uständigkeit der beiderseitigen Behörden (Köln 1966). Og B. H ild e b ra n d t D ie B eeinträchtigung des zw ischenstaatlichen H andels (H eid elb erg 1965).
Om problemkredsen ved forholdet til ikke-m edlem sstater, se B .B arack The A pplication o f the C om petition Rules (A ntitrust Law) o f the European Econom ic Com m unity to Enterprises and A greem ents External to the C om mon Market (D eventer 1981). Og se f.eks. E .D e m b o w sk i D ie Anwendung kartellrechtlicher Vorschriften auf A ussenhandelsverträge im europäischen Markt. (H am burg 1966) 27 ff. S e desuden J .J .A .E llis L’interprétation du mot ’’affecter” dans l’article 85, § ler. D alloz 1963, Chr.221; C a m p b e ll 17 ff.
38) Jf. herved C .L C a m m a ra ta 12 Akron L.Rev. 79, 118 (1978).
39) S e hertil f.eks. A reed a Antitrust A nalysis 120 ff. O g se U S v. W om en’s Sportswear M anufacturers A ssociation, 336 U S 460, 464 (1949); desuden Hospital Building Co. v. Trustees o f the Rex H ospital, 425 U S 738 (1976).
40) Sm l. herved, at G ulm ann H andelshindringer 168 ff. berører, men afviser, – og efter min bedøm m else med rette – at kravet i art. 85 og 86 om, at sam handelen m ellem m edlem sstater kan påvirkes, kan have interesse for undersøgelser af forbudet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner m ellem m edlem sstaterne i EØ FT art. 30 og
Kap. I. Indledning
fællesmarkedsretten til påvirkning af samhandelen mellem m edlem sstater i øvrigt ej heller isoleret blive taget op til drøf
telse. Det skyldes, at afhandlingen arbejder funktionelt, forstået på den måde, at der tages udgangspunkt i de enkelte begræns
ningformer, hvis virkninger på markedsforholdene herefter ana
lyseres. Ved hvert af de fænomener, som behandles, vil der naturligvis kunne opstå spørgsmål i det konkrete tilfælde, om samhandelen er påvirket. Men besvarelsen af dette spørgsmål er ikke i sin natur knyttet til den enkelte begrænsningsform.
3. Begrundelse fo r at sam menligne m ed am erikansk antitrustret
Over for den række af principielle betænkeligheder, der kan rejses mod at sammenligne am erikansk og fællesmarkeds- monopolret, er der flere vægtige synspunkter, som kan retfæ r
diggøre, at retsadm inistrationen og de teoretiske overvejelser omkring de amerikanske antitrustproblem er vies betydelig op
mærksomhed med henblik på herfra at drage nytte for euro
pæisk rets vedkommende. Efter min mening er det et meget væsentligt forhold, at U SA og F æ llesm arkedet begge hviler på en fæ lle s og fu n d a m en ta l interesse og respekt fo r at opretholde et fr it og fa ir konkurrencem æ ssigt m arkedssystem . Livsnerven i det am erikanske økonomiske samfund er en urokkelig tro på det værdifulde i bevarelsen af den personlige og økonomiske uafhængighed. Det er en udbredt opfattelse, at denne uafhæn
gighed giver virksomhederne det bedste fundam ent for deres bestræbelser på at operere inden for ram m er, der åbner mulig
hed for at trives og udvikle sig. At uafhængigheden bidrager til gensidigt at anspore stadige forsøg på at tilegne sig forbruger
nes gunst. Og at den modvirker, at den enkelte virksomhed blot kan forholde sig passiv og undlade at medvirke til den indivi
duelle og samfundsmæssige udvikling og fornyelse. I videre
per-34.
Det kunne fornuftigvis slet ikke komme på tale komparativt at drøfte spørgs
m ålet, om der i Fællesm arkedets konkurrenceret findes en pendant til am e
rikansk rets foreign com m erce clause; jf. således f.eks. C a rl H .F u lda 65 C olum .L .R ev. 625 (1965); og se f.eks. G ro ssfille x -F illisto rf, 11.3.1964, A BL 915.
R .M .B u x b a u m 61 C olum .L .R ev. 402, 405 (19 6 1 ) henviste dog til am eri
kansk praksis som en m ulig kilde for EF-retten på dette punkt.
R etssam m enligning m ed U SA spektiv ses den også som borgen for, at den demokratiske proces kan virke og opretholdes41.
Sa m m e overbevisning ligger bag De europæ iske F æ llesska
bers tilblivelse og virke42. De svulstige politiske tilkendegivelser ved dannelsen a f Fællesskaberne gav utvetydige vidnesbyrd herom.
Og Traktatens egen ordlyd lader ingen tvivl stå åben. N år EØ FT i sin præambel udtaler, at man ’’erkender, at fjernelsen af bestående hindringer kræver fælles indsats med henblik på at sikre en vedvarende ekspansion, ligevægt i samhandelen og re
delig konkurrence” , og når Traktaten i artikel 2 fastslår, at
’’F æ llesskab et har til op gave gen n em o p rette lsen a f et fæ llesm ark ed og gen n em gradvis tiln æ rm else a f M ed lem ssta tern es øk on om isk e po
litik at frem m e en harm onisk udviklin g a f den øk on om isk e virksom hed i F æ llesskab et som h elh ed , en varig og afb a la n ce ret ekspansion, en ø g et sta b ilitet, en hurtigere h øjn else a f levestan d ard en og snæ v
rere forbindelser m ellem de S ta ter, som d et foren er” ,
afspejler disse målsætninger en tro på samme grundindstilling om det frie markeds positive egenskaber, som det amerikanske samfundssystem hviler på. Men det frie markedssystem kan antastes og invalideres gennem forholdsregler og arrangem enter fra m arkedsaktørernes, først og fremmest de private virksom
heders side. Dette er den fæ lle s baggrund fo r fremvæksten af regler m od kartel- og m onopol dannelser både i U SA og i E u ropa43. Den fælles baggrund fratager samtidig en væsentlig del af styrken ved den nævnte betænkelighed, man kunne finde mod at sammenligne de amerikanske og europæiske monopolregler, og som gik ud på disse reglers uensartede historiske baggrund
41) Jf. f.eks. K aysen & Turner 3 ff. O g se A d a m s & G ray 4. S e også F ugate 38 N .Y .U .L .R ev . 458 (1963); K ra w ie lic k i M onopolverbot 1 ff.; og F.Böhm Kartelle und M onopole 1, 17 ff. S e også nedenfor i kapitel II.
42) F.eks. indleder S p a a k -ra p p o rte n 9 med en henvisning til U SA ; og om kon
kurrencereglerne sm st. 57 ff. Og se f.eks. W a lter H a llste in United Europe (C am bridge, Mass. 1962) 1 ff. S e i øvrigt H .B ru gm ans L’idée européenne 1918-1966 (B ruges,2.ed. 1966); og A le x a n d e r 1 C .M .L .R ev. 431 (1963-64);
se generelt S a n d a lo w & S te in I 4 ff.
43) EØFT art. 3 litra f) angiver, at Fællesskabets virke skal indebære ’’gennem førelse a f en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for Fællesm arkedet ikke fordrejes” . S e f.eks. von d er Groeben i tale til EF-Parlam entet, om talt nedenfor i kapitel II. S e også G ide Projet 55, der taler om: ” les excés d ’une liberté sans contróle sur le terrain écon om iqu e” .
Kap. I. Indledning
og forhistorie44. Til disse overvejelser må føjes, at den europæi
ske konkurrencebegrænsningsret ved selve sin tilblivelse utvivl
somt har fu n d e t inspiration i am erikansk antitrust lovgivning.
Institueringen af en regel om aftaler i EØ FT art. 85 og en regel 1 art. 86 om dominerende virksomheders misbrug minder såle
des stærkt om opdelingen i Sherm an Act Section 1 og Section 2 om henholdsvis agreements og monopolization45. Fra mange sider har man derfor henvist til, at forfatterne til art. 85 og 86 havde amerikansk lovgivning som inspirationskilde eller forbil
lede46. Foruden de nationale europæiske monopollovgivninger, som dengang bestod47, og hvis oprindelseshistorie ofte fører rødderne tilbage til Sherm an A ct48, kendte man i Europa de vestlige besættelsesmagters dekartelliseringslovgivning i Tysk
land, som bar tydeligt præg af amerikansk indflydelse, og som kom til at fungere som model for T raktaternes konkurrencereg
ler49. Med en amerikansk forfatters ord: ’’The antitrust laws of the Common M arket have a definite similarity to our own an
titrust laws. Articles 85 and 86 are of a broad scope similar to Sections 1 and 2 of the Sherm an A ct” 50.
44) Således også S a lz m a n 13 Int.L. 47, 81 (1979).
45) S a lzm a n 13 Int.L. 47, 51 (1979) taler såled es om, at EØ FT art. 85. stk. 1 og Sherm an A ct Section 1 ” is worded in substantially the same manner” . Jf. også f.eks. H ans W .B aade R abelsZ 37 (1 9 7 3 ) 5, 12; B o lze 29; D .F lin t Rcv.int.dr.com p. 1981, 33; J .C .W arn ich -H an sen Dansk Industri 1977 nr. 9, 23. Mere generelt om europæiske m onopolretlige synspunkter H .H .L id g a rd i van D am m e Réglem entation 288.
46) S e blot som enkeltstående eksem pler B ern itz Europeisk konkurrencerätt (Lund 1967) 7; N ie ls B jerre N T IR 43 (19 7 3 ) 67, 75; A lla n P h ilip N T IR 41 (1971) 11, 15; R .T .J o n es 90 L.Q .R . 191, 193 ff. (1974).
47) Se f.eks. C .D .E d w a rd s Control o f Cartels and M onopolies (N ew York 1967).
48) Sp ecielt har man gjort det synspunkt gæ ldende, at de lovgivninger, hvor man har anlagt en strikt forbudspolitik i Europa, havde underkastet sig den amerikanske antitrustlovgivnings indflydelse; jf. herved D u bois Position 20, som henviser til fransk og tysk lovgivning.
49) S c herved R ie se n fe ld i S te in & N ich olson Bd. II 197, 213 ff., der anfører, at den ens lovgivning fra 1947 mod restriktive forretningsmetoder i den amerikanske og engelske zone ’’were patterned after the antitrust legislation in the United S ta tes” , og sm st. 214 siges det, at det a f besættelsesm agterne opstillede katalog over konkurrenceskadelige frem gangsm åder kom til at tjene som model for den senere europæiske lovgivning. S e også Ivo E.
S c h w a rtz 105 U .P a.L .R ev. 617, 642 (1 957) og G rau pner 8 f. Desuden H .P.Ipsen Europäisches G em einschaftsrecht. (Tübingen 1972) 606.
50) W ilbur L F u g a te ”The Common Market and the U nited States Antitrust Laws” 38 N .Y .U .L .R ev . 4 5 8 ,4 6 0 (1963). Desuden J. W erner Rev.sui.dr.int.
conc. 10 (1980) 57.