Samspillet mellem rule of reason og per se-reglen

R ule o f reason finder anvendelse på alle begrænsninger, som domstolene ikke har erklæret per se-ulovlige. Den vurderes som langt fra betydningsløs48. Rule of reason giver domstolene mu­

lighed for at møde særlige situationer med skønsmæssige

for-47) Se kapitel VI.

48) Se hertil H a n d ler Twenty-Five 44 ff. S e f.eks. også N erep 12 ff.

N år der tales om rule of reason og processuel amerikansk ret – se herved M ilto n R. W essel The Rule of Reason (R ead in g,Mass. 1976) – har dette ikke forbindelse med de her i afhandlingen behandlede emner.

R u le o f reason v. per se-forbud holdsregler. Den indebærer, at den aktuelle og potentielle kon­

kurrencebegrænsende virkning af et arrangem ent nøje bliver studeret med det sigte at afgøre, om begrænsningen vil skade opretholdelsen af en sund og stærk konkurrence på m arkedet.

Aftaler, der styrker konkurrencen på m arkedet, selv om de be­

grænser konkurrencen mellem parterne, kan således falde ind under reglen. Reglen giver også mulighed for en sondring mel­

lem og en flexibel holdning over for konsekvenserne på længere og kortere sigt af en begrænsning. En konkurrenceklausul indsat i en kontrakt mellem en sælger og en køber af en virksomhed kan f.eks. hjælpe køberen til at konkurrere mere effektivt med andre med deraf følgende gavnlig virkning for det samlede m ar­

ked. Amerikansk praksis inden for vertikale begrænsninger og fusioner rum m er således klare eksempler på, at rule of reason har haft en vigtig betydning for udviklingen af den amerikanske antitrustret. Reglen virker som en skønsbeføjelse for domstole­

ne. Det var imidlertid klart, at den omstændighed, at rule of reason havde vundet anerkendelse med Standard Oil-sagen49 i 1911, langt fra var ensbetydende med, at reglens indhold var nærmere præciseret. En uddybning af reglen fra domstolenes side var nødvendig. I så henseende fik først og fremmest Justice Brandeis lejlighed til at påberåbe sig og udnytte rule of reason.

Hans udgangspunkt var en klippefast tro på, at det var af fun­

dam ental betydning for at bevare et demokratisk system, at de små virksomheder blev opretholdt. Brandeis anså rule of reason som et virksomt middel til at støtte de mindre virksomheders interesser selv på bekostning af konkurrencen. De m åtte sættes i stand til at modstå de store sammenslutningers m agt50.

Efter Brandeis’ opfattelse var det nødvendigt, at rule of rea­

son fik et nærmere defineret indhold. Standard Oil-sagen havde blot fastslået reglens eksistens. N år Brandeis skulle anvende reglen, var T aft’s begrænsede forståelse af en rule of reason – som anvendelig, hvor begrænsningen var et underordnet og nød­

vendigt led i forhold til et lovligt hovedformål og i øvrigt var

49) Standard Oil Co. o f N ew Jersey v. U S , 221 U S 1 (1911).

50) S e om Brandéis’ tro på de mindre virksomheders betydning for at opretholde et dem okratisk sam fund S a m u e l J .K o n efsk y ’’The L egacy of H olm es and Brandeis” (N ew York 1956) 171 ff.; se også H a n d ler Twenty-Five 28.

10* 147

Kap. IV. R u le o f reason og per se-forbud i USA

rimelig i tid og om fang51 – ikke tilstrækkelig dynamisk. W hite’s

’’undue limitations on competitive conditions” 52 manglede efter Brandéis’ opfattelse nærmere indhold. Denne manglende præ­

cisering eller for statiske udformning førte Brandeis til at for­

lange, at der m åtte foreligge ”a definite factual showing of illegality” 53.

Brandeis tilkendegav i Chicago Board o f 7>a¿/e-sagen54 sit udgangspunkt således:

"E very a greem en t con cern in g trade, every regulation o f trade, re­

strains. T o bind, to restrain, is o f their very essen ce. T h e true test o f leg a lity is w hether the restraint im posed is such as m erely regu lates and perhaps thereby prom otes co m p etitio n , or w h eth er it is such as m ay suppress or even destroy co m p e titio n ” .

Brandeis tilføjede herefter, hvordan denne test skulle foretages:

” To d eterm in e that q uestion the court m ust ordinarily con sid er the facts p ecu liar to the b usiness to w hich th e restraint is applied; its con d ition b efore and after the restraint w as im posed; the nature o f the restraint and its e ffe c t, actu al or probable. T h e history o f the restraint, the evil believed to ex ist, the reason for ad op tin g the par­

ticu lar rem edy, the purpose or end so u g h t to be attain ed , are all relevant fa c ts ” 55.

Er man derimod inden for et per se-forbudt område, f.eks. ved at have indgået en prisaftale, sker der – i modsætning til rets- behandlingen under rule of reason – som anført ikke nogen ana­

lyse og undersøgelse af den pågældende handlings konkurren­

ceskadelige virkning, parternes formål med aftalen osv.

Det er tilstrækkeligt, for at domstolene vil erklære antitrust- reglerne for overtrådt, at den påtalende part, f.eks. Justice De­

partm ent, fører bevis for, at en bestem t adfærd er foretaget, og at denne falder inden for en af de kategorier af frem gangsm åder - f.eks. prisaftaler – som er per se-forbudt. Der kræves ingen

51) Se ofr.

52) S e ofr.

53) Standard Oil Co. of Indiana v. U S , 283 U S 163 (1931).

54) C hicago Board of Trade v. U S , 246 U S 231 (1918).

55) 246 U S 231, 238. Den citerede udtalelse fra C hicago Board fremhæves gang på gang af dom stolene og retsvidenskaben som bannermærket for rule o f reason-standarden. Jf. således blot som eksem pel Continental T .V .,Inc. v.

G TE Sylvania, Inc., 433 U S 36, 59 (19 7 7 ) og S a lz m a n 13 Int.L. 47, 50 (1979).

R u le o f reason v. per se-forbud detaljeret udforskning og bevisførelse vedrørende den antastede adfærds økonomiske begrundelse eller dens konsekvenser.

Det er klart ressourcebesparende at føre sag under en per se-forbudsregel. Den påtalende part frigøres fra bekostelige, komplicerede og ofte vanskeligt gennemførlige krav om bevis­

førelse med hensyn til m arkedsstrukturelle forhold og med hen­

syn til m arkedsresultater som følge af den antastede adfærd fra virksomhedernes side.