Markedsresultater og
B. Markedsforholdenes hovedfænomener
Det er hensigtsmæssigt indledningsvis at afklare og fastlægge de væsentlige fænomener, teorien har opstillet og arbejder med
strengeiser for at redegøre for virksom hedernes antal og funktioner, for markedsstrukturen i henseende til produkternes (krydsfiner) placering på m arkedet, forekomsten af undermarkeder, prisforskelle m.v., ligesom de d eltagende virksomheders adfærd nøje blev gennem gået. Sagen adskiller sig ved den om h yggelige gennem gang af disse sider af arrangem entet fra de fleste andre Komm issions-beslutninger.
EF-Dom stolens ønske om at tillæ gge m arkedsforholdene betydning ved be
døm m elsen af konkurrencebegrænsende arrangem enter er vel m est tydeligt kom met frem i Brasserie de H aecht nr. 1, sag 2 3 /6 7 , præ.afg. a f 12.12.1967, Sam m l. 1967, 543.
8) Jf. således f.eks. Bain Industrial Organization, især kapitlerne 4, 9 og 10;
S ch erer især kapitel 3. I W a lter A d a m s (ed.) T he Structure o f A m erican Industry (N ew York, 6.ed. 1982) foretages der en gennem gang a f en række sektorer inden for det amerikanske økonom iske sam fund. S e også L .W .W eiss C ase Studies in A m erican Industry (N ew York m .fl., 3.ed.
1980).
9) Sm l. herved J. T em p le Lan g 17 C .M .L .R ev. 457, 458 (19 8 0 ), som påpeger, at der er færre handels- og industri- statistikker til rådighed inden for Fæl
lesm arkedet end i U S A .
Kap. III. Ø konom isk m arkedsteori
inden for disse områder: m arkedsstruktur, -adfærd og -resulta
ter. Senere vil samspillet mellem struktur, adfærd og resultater blive taget op.
1. H vad er m arkedsstruktur?
Hvis man fokuserer på virksomhedens adfærd på m arkedet og interesserer sig for, hvilke kræfter der øver indflydelse herpå, kan det være nærliggende at tildele m arkedsstrukturen en bredtfavnende definition. Det har Edw ard S. M ason f.eks.
gjort, idet han anfører, at en sælgers m arkedsstruktur ’’includes all those considerations which he takes into account in deter
mining his business policies and practices” 10. Hvis man afgræn
ser m arkedsstrukturen for en virksomhed på denne måde, synes den imidlertid at om fatte enhver omstændighed af psykologisk, teknologisk, geografisk eller institutionel art, som kan øve bety
dende indflydelse på virksomhedens m arkedsadfærd. Ethvert marked ville efter denne definition have en mangfoldighed af karakteristika. Og ethvert marked ville til en vis grad være strukturelt særegent. At anlægge en så bredtfavnende definition kan være uhensigtsmæssigt. Især kan det indvendes, at den bre
de definition gør det umuligt at påpege og arbejde med praktisk håndterlige sammenligninger mellem m arkeder. Desuden van
skeliggøres generaliseringer om samspil mellem struktur og ad
færd. Andre forfattere har derfor afgrænset m arkedsstruktur mere snævert og mere præ cist1 K Også i nærværende afhandling vil en mere snæver forståelse blive anvendt. Den gør det lettere at arbejde med fænomenet m arkedsstruktur i sammenhæng med de monopolretlige analyser, hvorfor jeg har valgt at lægge vægt på forskellige hovedingredienser, når m arkedsstrukturer skal karakteriseres og vurderes: M a rked sstru ktu r refererer sig til organisatoriske hovedkarakteristika eller dimensioner ved et marked. Det er de karakteristika, som bestem m er relationer
ne indbyrdes mellem markedets aktuelle og potentielle enheder.
Med denne indkredsning koncentrerer man sig om forhold, som um iddelbart må antages at udøve indflydelse på konkurrencen og prisfastsættelsen. De hoveddimensioner, som jeg herefter vil
10) E d w a rd S .M a so n 29 A .E .R .Su ppl. 61, 69 (1939).
11) Jf. således Bain Industrial O rganization 7 ff. S e også f.eks. W a lter A d a m s
& W illia m J a m es A d a m s 62 A .E .R . 279 (1972); sml. D irla m & K ahn 32.
M a rked sstru ktu r anse for betydende for m arkedsstruktur, udgøres af omfanget:
af virksom hedskoncentration, af p ro d u kt differentiering og af forhindringer fo r at kom m e ind på m arkedet. M an kan her indenfor vælge at foretage mere eller mindre om fattende under
inddelinger. Jeg har valgt for denne afhandlings formål at fo
retage den straks nedenfor skitserede underopdeling. Den er efter mit skøn praktisk håndterlig at arbejde med, samtidig med at den synes at være tilstrækkeligt detaljeret til fuldt ud at tage hensyn til hver enkelt dimensions karakteristika og variations
muligheder. D ette understøttes af, at en række konkrete afgø
relser inden for monopolretten, såvel i USA som inden for Fæl
lesmarkedet, enten udtrykkeligt eller implicit har opereret med opdelinger, som stem m er overens med de her valgte, eller dog har tillagt enkeltelem enter her indenfor særlig betydning. Den valgte inddeling er også fra teoretikeres side blevet anvendt, idet det dog må erkendes, at de enkelte forfattere undertiden anvender andre inddelingsmåder og -kriterier. Anskuet fra sæl
gerside antager m arkedsstrukturens kerneområde herved føl
gende dimensioner:
I) O m fanget af virksom hedskoncentration, beskrevet ved sælgernes antal og størrelsesmæssige fordeling på markedet.
II) Om fanget af p ro d u kt differentiering mellem forskellige sælgeres udbud på m arkedet, dvs. det omfang, hvori disses udbud af køberne betragtes som ikke-identiske.
III) Forhindringer fo r at kom m e ind på m arkedet – set i lyset af den relative lethed eller sværhed, hvormed nye sæl
gere har mulighed for at trænge ind på markedet.
De enkelte strukturelem enter indgår i helhedsvurderingen med varierende bidrag. Ved sælgerkoncentration samler interessen sig om antallet af sælgere på et marked. Findes der én, én stor og mange små, få store eller mange? Desuden interesserer man sig for sælgernes relative størrelse. Sælgerkoncentration eller mangel på samme må såvel ud fra teoretiske overvejelser12 som ud fra praktiske erfaringer13 tillægges betydningsfuld vægt ved omfang, intensitet og effektivitet af konkurrencen mellem
sæl-12) S e herom Florence 154 ff.
13) S e f.eks. R .L in d a i van D am m e: R ég lem en ta tio n 29.
Kap. III. Ø konom isk m arkedsteori
gerne. M an kan på tilsvarende måde inddrage køberkoncentra
tion, antallet og den relative størrelse af købervirksom heder14.
Produktdifferentiering har relation til købernes vurdering af de produkter, sælgerne udbyder. Jo mere differentierede køber
ne vurderer sælgernes ydelser, desto større er produktdifferen
tieringen.
Af væsentlig betydning for den potentielle konkurrences styr
ke vil også forhindringerne for at trænge ind på m arkedet være.
Ved at kombinere varianterne inden for de skitserede dimen
sioner når man frem til forskellige m arkedsstrukturer på basis af følgende hovedsondringer15:
I. Sondring efter omfanget af sælgerkoncentration A. M ange små virksomheder (atomistiske industrier) B. Én stor og mange små virksomheder
C. Få store virksomheder (oligopolistiske industrier) D. Monopoliserede industrier
II. Sondring efter omfanget af produktdifferentiering A. Standardvarer
B. D ifferentierede produkter
III. Sondring efter betingelserne for at komme ind på m arkedet A. Let adgang
B. M oderat vanskelig adgang C. Blokeret adgang
En m arkedsstruktur er således karakteriseret ved at (I.A.) bestå af mange små virksomheder, som (II.A .) udbyder
standardva-14) M onopolsagerne beskæftiger sig hyppigst med aftaler m ellem sælgere eller m ellem sælgere og købere, medens købersiden isoleret set ikke i sam m e om fang har interesseret. Der findes dog tilfæ lde, også fra EF-praksis, hvor købersiden er blevet underkastet bedøm m else; se f.eks. Kom m issionens be
slutning i Intergroup, 14.7.1975, EFT L 2 1 2 /2 3 ; og om en engelsk indkøbs- central for svovl: N ational Sulphuric A cid A ssociation, 9.7.1980, EFT L 2 6 0 /2 4 . Og se L J iittn e r-K ra fn n y W uW 1982, 278; og H .K ö h ler B eihefte der Z H R 1979 (H eft 49).
Her i afhandlingen vil det også hovedsagelig være sælgersidens restriktive frem gangsm åder, der vil blive gjort til genstand for behandling.
15) Der er forskel på, hvor detaljeret forfatterne udspecificerer de enkelte va
rianter inden for markedsstrukturerne. Gøres der for detaljerede sondringer, bliver den praktiske anvendelse af begrebsapparatet vanskelig.
M arkedsadfæ rd rer på et marked, hvortil der er (III.A .) let adgang. En anden m arkedsstruktur karakteriseres ved at bestå af (I.B.) én stor og mange små virksomheder, som udbyder (II.A .) standardvarer på et marked, hvortil (III.C.) adgangen er blokeret. En tredje af (I.C.) og (II.A), og (III.B). osv.
Der er behov for mere dybtgående overvejelser over m arkeds
strukturerne med henblik på at analysere deres betydning for monopolretten. Således må man, på baggrund af de skitserede hovedpunkter for opdeling af m arkedsstrukturer, som nævnt søge at få besvaret, om der er forbindelse mellem de forskellige m arkedsstrukturer, virksomhedernes adfærd på m arkedet og m arkedsresultaterne. Det er her muligt at søge støtte bl.a. i pristeorien, hvor man har bestræbt sig på at forklare og forud
sige, hvorledes m arkedsresultatet vil variere ved industrier med forskellige typer m arkedsstruktur. Sådanne overvejelser vil bi
drage til at klarlægge afhandlingens arbejdsgrundlag og vil på
pege begrænsninger, hvorunder analyser af den art, som tages op, nødvendigvis må arbejde. Overvejelserne vil også lette for
ståelsen for senere frem dragne forhold og synspunkter. Kend
skab til m arkedsstrukturerne vil være en nødvendig forudsæt
ning for at kunne udforme en hensigtsmæssig politik inden for monopolrettens område. Dertil kommer, at overvejelser over m arkedsstrukturelle fænomener åbner mulighed for at søge at bidrage til en gensidig forståelse af økonomiske og juridiske fænomener, hvis genstand i væsentlige henseender er sammen
faldende. Efter omtalen af de øvrige principale markedsøkono
miske begreber, fremstillingen arbejder med, vil jeg derfor me
re detaljeret drøfte forskellige typer m arkedsstrukturer på basis af de anførte dimensioner.
2. H vad er m arkedsadfæ rd?
M arkedsadfærd om fatter de handlemønstre, virksomhederne følger på m arkedet16. Herved sigtes navnlig til virksomhedernes formål med og fremgangsmåde ved gennemførelsen af deres prispolitik. Hvilke priser skal de udbyde deres produkter til, hvilke mængder skal de producere for markedet? Men m arkeds
adfærd kan rumme langt mere end blot prispolitik.
Virksomhe-16) S e til dette Bain Industrial Organization 9 ff.; S ch erer 4.
Kap. III. Ø konom isk m arkedsteori
derne kan nemlig virke på markederne og søge at anspore kø
bernes villighed til at aftage deres produkter på mange andre måder. Som samlende betegnelse for disse markedsmidler taler man om virksomhedernes ’’handlingsparam etre” 17. Prisen er altså blot én ud af virksomhedernes mange mulige handlings
param etre. Som andre former for markedsadfærd kan nævnes virksomhedernes valg med henblik på produktdesign, omfang af omkostninger til salgsfremmende foranstaltninger osv.
M arkedsadfærd sigter desuden til virksomhedernes gensidige påvirkning, tilpasning eller koordination over for konkurrerende sælgeres markedspolitik. Sidstnævnte forhold, der ofte betegnes
’’acts” , ’’practices” eller ’’policies” , spiller naturligvis en særlig betydningsfuld rolle for monopolretten og denne afhandlings problematik.
M arkedsadfærd dækker således over en række fænomener, hvoraf visse i frem stående grad m arkerer sig som væsentlige.
H erunder falder:
a. Hvilke formål og metoder forfølger en virksomhed eller en gruppe af virksomheder, når beslutninger om priser og udbud træffes? Er formålet at søge gruppefortjenesten maksimeret, eller søger man den individuelle fortjeneste maksimeret eller eventuelt en traditionel eller ’’fair” fortjenstmargen? Anvender virksomhederne, når de fastlægger deres priser, den metode at kalkulere med bestemte margener, som lægges oven i omkost
ningerne, eller benyttes andre fremgangsmåder? Tager virksom
hederne en enkelt pris, eller tager de forskellige priser over for forskellige købere eller køberkategorier? Virksomhedernes pris
politik er naturligvis normalt meget vigtig for vurderingen af virksomhedernes afsætning. I den økonomiske teori ser man derfor ofte andre handlingsparam etre skudt i baggrunden. Det
te lader sig formentlig forklare af såvel historiske som praktiske grunde. Historisk har den økonomiske teori om virksomhederne i sit udspring koncentreret sig om homogene m arkeder – dvs.
markeder, hvor virksomhederne udbyder standardvarer – og har på disse m arkeder især analyseret den fuldkomne konkurrence.
Men dermed har man beskæftiget sig med et specialtilfælde,
17) S e herved f.eks. A rn e R asm u ssen 15 og 24 ff.; Hanne H a rtv ig Larsen Vertikale strukturer (Kbh. 1977) 12.
M arkedsadfæ rd hvor netop kun prisen er af betydning. Om end man i tidlig økonomisk teori til en vis grad var opmærksom på produkternes uensartede frem træden i køberens øjne, så er det dog den al
mindelige opfattelse, at det først var E dw ard H. Cham berlin, der med sit berømte værk fra 1933: ’’Monopolistic Competi
tion” 18 fik drejet økonomisk teori i retning mod at vie også de heterogene m arkeder særlig opmærksomhed.
b. Virksomhedernes p ro d u ktp o litik udgør et andet vigtigt aspekt af m arkedsadfærd. U dbyder en virksomhed over en læn
gere periode det samme produkt, i samme design osv., eller undergår produktet eller produkterne forbedringer eller varia
tioner som led i virksomhedens markedspolitik?19
c. Virksomhedens salgsfrem m ende foranstaltninger indgår li
geledes som led i virksomhedens adfærd. Indtager disse foran
staltninger en væsentlig plads i virksomhedens markedspolitik, eller er de kun af underordnet betydning? Hvis de salgsfrem
mende foranstaltninger har en mere frem skudt placering, er det af betydning, hvilke m etoder og principper der finder anvendel
se ved afgørelsen af omfanget af de omkostninger, der afholdes på dem. Det er i særlig grad den afsætningsøkonomiske teori, der beskæftiger sig med disse problemer.
d. A f nærliggende interesse for nærværende afhandling bliver studiet af de metoder, der anvendes med henblik på påvirkning, tilpasning eller koordination af priser, produkter m.v. over fo r konkurrerende virksomheder. Sker der en selvstændig beslut
ningstagen med henblik på priser og andre tilpasninger i forbin
delse med overvejelser over konkurrenternes potentielle reaktio
ner? Eller indgås udtrykkelig aftale eller samordnet praksis med henblik på at nå frem til fælles priser, produkter eller afsæt- ningsomkostninger? Finder der eventuelt en stiltiende samvir
ken sted, baseret på etablerede mønstre eller i form af pristil
pasning til en prisfører o.L? Kan der eventuelt konstateres fejl
slagen samvirken i form af hemmelige prisunderbud eller
lig-18) I nærværende afhandling citeres efter 8.udgave.
19) Sm l. herved om produktfornyelse som en m ulig overtrædelse a f monopollov
givning R .E .B a rtk u s 28 Stan.L .R ev. 285 (1976).
Kap. III. Ø konom isk m arkedsteori
nende på grund af svigten fra en eller flere virksomheders side over for indbyrdes udtrykkelige eller stiltiende aftaler? Udøves der rovdyragtige eller ekskluderende taktik over for etablerede konkurrenter eller over for potentielle nye virksomheder på markedet?
Som det frem går af de anførte eksempler, kan virksomheders markedsadfærd udspilles på flere planer. Det må antages, at der er betydelige forskelle på den adfærd, virksomhederne udviser på forskellige typer m arkeder og inden for forskellige industri
grene.
3. H vad fo rstå s ved markedsresultater?
Det tredje hovedbegreb inden for industrial organization-teo- rien er m arkedsresultater (’’m arket perform ance” )20. Det refe
rerer sig til konsekvenserne af adfærden på et givet marked og er således følgen af samspillet mellem priser, udbud, efterspørg
sel, produktions- og salgsomkostninger, produktdesign, afsæt- ningsbestræbelser, virksomhedernes indbyrdes tilpasning, osv.21 M arkedsresultaterne af den enkelte virksomheds adfærd er ud
tryk for dennes tilpasning til herskende markedsforhold, f.eks.
en sælgervirksomheds tilpasning til m arkedets efterspørgsel ef
ter dens varer; og m arkedsresultaterne angiver forholdet mel
lem virksomhedens produktionsomkostninger og m arkedspri
sen, ligesom f.eks. et begrænset udbud vil give sig udslag i m arkedsresultater med ekstra fortjenester. Ved omtalen af en virksomheds eller industrigrens m arkedsresultater tænkes altså på tilpasningen fra denne bestem te virksomheds eller industri
grens side til den faktiske efterspørgsel. M arkedsresultaterne angiver derimod ikke, forstået på denne måde, noget um iddel
bart udsagn om den samlede økonomis resultater i form af sam
let udbud af produkter, stabilitet på længere sigt for den sam
lede økonomi, osv. Men der er naturligvis en nærliggende for
bindelse mellem den enkelte virksomheds eller enkelte industri
grens m arkedsresultater og den samlede samfundsøkonomis re
sultater derved, at summen af de enkelte virksomheder og in
dustrigrenes m arkedsresultater udgør samfundsøkonomiens
re-20) S e ovenfor i note 3.
21) S e hertil Bain Industrial O rganization 10 ff. O g se f.eks. W alter A d a m s &
W illia m J a m es A d a m s 62 A .E .R . 279, 282 (1972).
M arkedsresul tater sultater. I nærværende afhandling vil hovedinteressen samle sig om de m arkedsresultater, der har sammenhæng med den enkel
te virksomheds markedsadfærd under forskellige m arkedsstruk
turer. Det er over for den enkelte virksomhed, den monopolret
lige regulering virker og dermed får videre indflydelse på denne virksomheds m arkedsresultater.
Som m arkedsresultater af den enkelte virksomheds handle
måder forekommer der især at være grund til at hæfte sig ved følgende: Hvorledes er salgsprisens størrelse i forhold til græn- seproduktionsomkostningerne og de gennemsnitlige produk
tionsomkostninger på længere sigt? Hvilken fortjenstm argen op
nås? Foreligger der overskudskapacitet? Hvorledes er virksom
hedens samlede udbud i forhold til det størst opnåelige, når gældende priser og grænseomkostninger på længere sigt iagtta
ges? Hvilket forhold er der mellem produktionsomkostningerne og omkostninger til salgsfremmende foranstaltninger? Hvorle
des er den pågældende virksomheds tekniske produktionseffek- tivitet set i forhold til virksomhedsstørrelsen, når man sammen
ligner med den mest effektive virksomhedsstørrelse? Hvilken produktpolitik følger virksomheden med henblik på design, kva
litetsniveau og produktvariation? Man kan eventuelt også se på, i hvilket omfang virksomheden foretager fornyelser i form af produktudvikling og udvikling af tekniske frem gangsm åder sat i forhold til, hvad der i så henseende m åtte forventes at kunne opnås, når hensyn tages også til omkostningssiden.
Det er altså den enkelte virksomheds m arkedsresultater, som er af interesse for nærværende afhandling. Men det ligger dog, som nævnt, nær at påpege, at også den enkelte virksomhed gennem sine resultater har eller kan have en betydningsfuld indvirken på, hvor effektivt den samlede økonomi virker med henblik på at producere varer, fordele indkomster m.v.
Fra et normativt standpunkt vil man naturligvis fra samfun
dets side være interesseret i, hvorledes denne virksomheds eller industrigrens m arkedsresultater bidrager til ønskelige resultater for økonomien som helhed. Der findes, som der skal gives ek
sempler på, en række tegn på, at resultaterne varierer stærkt under forskellige m arkedsform er og således er mere effektive eller gunstige under visse m arkedsstrukturer end under andre.
For eksempel kan virksomhederne på forskellig måde tilpasse
Kap. III. Ø konom isk m arkedsteori
sig efterspørgslen efter deres produkter, hvorved visse tilpasnin
ger vil have en mere positiv indflydelse på økonomien og for
deling af fordele end andre.
4. Sam m enfatning. De økonom iske teorier og den ju rid iske anvendelighed
Som anført, er der væsentlig interesse knyttet til at undersøge, om forskellige former for m arkedsstruktur og m arkedsadfærd fører til forskellige m arkedsresultater, og i givet fald, om der er en entydig indbyrdes sammenhæng imellem dem. Efter at have klassificeret og beskrevet typer af m arkedsstruktur og adfærd må man således søge at påpege forbindelsen mellem disse typer og markedsresultaterne.
Set fra samfundets side er resultaterne det væsentlige. Gode m arkedsresultater af den enkelte virksomheds adfærd under givne m arkedsstrukturer og for økonomien som helhed bør sam
fundsmæssigt set tilstræbes. Sammenhængen mellem struktur, adfærd og resultater bliver derfor vigtig. Men har man even
tuelt fundet frem til tilfælde, hvor m arkedet fungerer utilfreds
stillende, rejser det spørgsmål sig, på hvilken måde man fra samfundets side kan intervenere for derigennem at sikre mere ønskværdige resultater. H er støder man på den særlige hin
dring, at en direkte regulering af m arkedsresultaterne, f.eks. i form af direkte påbud fra det offentliges side om priser eller udbud, ikke generelt er accepteret som noget anvendeligt mid
del i ikke-socialistiske samfundssystemer til regulering af øko
nomien.
Derimod er regulering af m arkedsadfærd – og til dels m ar
kedsstruktur22 – mere anvendelig. Den vil kunne indebære, at
22) A t regulere markedsstrukturen om fatter indgreb i i) antal og størrelse af virksomheder, i /'/) graden a f produktdifferentiering og i /'//) adgangshindrin- ger til markedet.
/') I gældende fællesm arkedsret er m ulighederne for at gribe regulerende ind over for graden af virksom hedskoncentration stærkt reducerede, jf. herved K onkurrenceret og E F 372 ff., især 388 f.
/'/') Produktdifferentieringsgraden synes ikke i større om fang at kunne diri
geres fra m yndighedernes side. D et kan dog ske ved at påbyde ensartet betegnelse for sam m e produkter, anordne retningslinier for god m arkedsfø
ringsskik i forskellige henseender osv.
iii) M ulighederne for at regulere betingelserne for at kom me ind på mar
kedet er ligeledes beskedne. B eskyttelsen a f virksomhederne i kraft a f
lov-M arkedsforholdenes hovedfænomener man på tilfredsstillende måde kan foretage en regulering, som fører til ønskede m arkedsresultater. Men den indebærer, at det kun sker på indirekte måde. Man stiler imod at sikre m arkeds
strukturer og regulere m arkedsadfærd på en sådan måde, at det vil føre frem til det ønskede resultat. Det vil derfor være vær
difuldt som grundlag for at kunne udøve en hensigtsmæssig konkurrencepolitik at have det bedst mulige kendskab til sam
menhængen mellem struktur og adfærd på den ene side og mar- kedsresultatet på den anden side. Herved når man frem til et beslutningsgrundlag for de mest adækvate og praktisk mulige og acceptable forholdsregler, der må gribes til over for struktur, adfærd og m arkedsresultater.
Der er et forhold, som man ved den juridiske anvendelse af de økonomiske analyser og resultater særlig må have opmærk
somheden rettet mod. Det er den omstændighed, at der kan være betydelig usikkerhed forbundet m ed at isolere og påvise årsager og virkninger. M ange forskelligartede faktorer påvirker markedsfunktionerne; og det vil ofte være meget vanskeligt med sikkerhed at påpege, hvilke af dem der frem bringer et bestem t resultat. En anden vanskelighed består i, at der på mange om
råder (endnu) ik k e er udviklet tilstrækkeligt præcise og sikre m å letekn ikker og m etoder til at m åle blot nogle af de mest betydningsfulde begreber, som er udviklet af økonomer, f.eks.
efterspørgsel23. Til illustration kan f.eks. henvises til en om fat
tende analyse af efterspørgsel og markedsm agt, som er foreta
get af Landes & Posner24. Disse forfattere bygger i væsentlig grad på det såkaldte ’’Lerner-index” 25, som har været kendt og
givningen om patenter, varemærker og andre im m aterialrettigheder og be
grænsninger i aftalefriheden er dog eksem pler på områder, hvor markeds
struktur i form a f betingelserne for at trænge ind på markedet kan under- gives en vis myndighedskontrol.
23) S e generelt A sch 131 ff.; og se P .D a sg u p ta & J .S tig litz 90 Econ.J. 266 (1980); S ch erer 86 Y ale L J . 974, 976 (1977); R .S ch m a len see 127 U .P a.L .
Rev. 994, 995 (19 7 9 ) P .A sch & J.J.S en eca 58 R ev.Econ.& Stat. 1 (1976);
og sa m m e fo r fa tte r e 23 J.Ind.Econ. 223 (1975). H a le & H a le M arket Power 17.
Se desuden Fog Priskalkulation 60, som fremhæver afsætningskurvers ’’vage og hypotetiske karakter” . S e desuden W aldm an 155 ff.
24) Lan des & Posner 94 H arv.L.Rev. 937 (1981); se i øvrigt hertil L K a p lo w 95 H arv.L.Rev. 1817 (1982); desuden S ch m a len see 95 H arv.L.Rev. 1789 (1982); H ardin g 52.
25) Jf. A b b a P.Lerner 1 R ev.E con.Stud. 157 (1934).