Terminologi
B. Lovgivningen
1. U SA-lovgivning i hovedtræ k
De materielle antitrustregler er vokset frem på basis af hoved
lovene: Sherm an Act, Clayton A ct og Federal Trade Commis
sion Act.
Med Sherm an A c t’s udstedelse i 1890 havde den første egentlige monopollov i verden set dagens lys1. Udstedelsen af denne amerikanske hovedlov på antitrust-om rådet blev imidler
tid fulgt til dørs af dens ophavsmand, senator John Sherm an med disse ord:
” 1 ad m it that it is d iffic u lt to d efin e in legal la n g u a g e th e p recise line b etw een law ful and u n law fu l com b ination s. T h is m ust be left for the courts to d eterm in e in ea ch p articular ca se. A ll that w e, as law m akers, can do is to d ecla re gen eral p rin cip les, and w e can be assured that the courts w ill apply them so as to carry out the m ean in g o f the law , as th e courts o f E ngland and the U n ite d S ta te s have done for ce n tu r ie s.” 2
Sherm an A ct bestod i sin oprindelige form af 8 korte sections.
Section 1 og 2 indeholdt de indholdsmæssige forbud, som siden
1) S e om den canadiske lov fra 1899 R o b erts passim.
2) 21 C ong.R ec. 2460 (1890), her citeret fra K in tn er Federal I, vol. 1, 122.
Kap. II. M onopollovgivning
har dannet det fundam ent, hvorpå am erikansk antitrust-ret er udviklet. Disse bestemmelser lyder i deres nugældende form 3:
S e c tio n 1
’’E very con tract, com b ination in the form o f trust or otherw ise, or con sp iracy, in restraint o f trade or co m m e rce am ong the several S ta te s, or w ith foreign nations, is h ereby d eclared to be illegal. Every person who shall m ake any con tract or en g a g e in any com b ination or con sp iracy hereby declared to bq illegal shall be d eem ed g u ilty o f a felon y and, on con viction thereof, shall be p unished by fine not e x c eed in g one m illion dollars if a corporation, or, if any other person, one hundred thousand dollars, or by im prison m ent not ex c e e d in g three years, or by both said p u n ish m ents, in the d iscretion o f the co u rt” .
S e c tio n 2
’’E very person w ho shall m onop olize, or attem p t to m onop olize, or com b ine or conspire w ith any other person or persons, to m onop olize any part o f the trade or co m m e rce am ong the several S ta te s, or w ith foreign nations, shall be d eem ed g u ilty o f a felon y, and, on con viction thereof, shall be punished by fine not e x c e e d in g one m illion dollars if a corporation, or, if any other person, one hundred thousand dol
lars, or by im prisonm ent not e x c e e d in g three years, or by both said pu n ish m ents, in the d iscretion o f the c o u rt.”
Der er ikke knyttet nogen præambel til Sherm an Act, som an
tyder, hvilken legislativ politik man tilsigter med bestemmelsen.
Ej heller defineres de anvendte udtryk. Sherm an A ct’s to ho
vedbestemmelser anvender udtryk, som tidligere fandtes i com
mon law, men som på den anden side af eftertidens domstole blev fundet mindre klare og præcise. F.eks. udtalte Supreme Court i A p ex Hosiery-sagen4:
’’T h e prohibitions o f th e S h erm an A c t w ere not sta ted in term s o f precision or o f crystal clarity and the A c t its e lf did not d efin e them . In con se q u en ce o f the. va g u en ess o f its la n g u a g e, perhaps not u n cal
cu la ted , the courts have been left to g iv e con ten t to the sta tu te ...” 5
3) B estem m elserne har kun undergået relativt underordnede ændringer i for
hold til 1890-form uleringerne, bortset fra ændring af beløbsstørrelsen for bøder.
4) Apex Hosiery Co. v. Leader, 310 U S 469 (1940).
5) 310 U S 469, 489 (1940).
U SA-lovgivning K ernepunktet i Section 1 er fælles adfærd fra to eller flere deltageres side. Den forbudte aktivitet, som med et common law-udtryk karakteriseres som ’’restraint of trad e” , må have tilknytning til ’’commerce among the several states, or with foreign nations” , hvilket var en forudsætning for, at Kongressen i henhold til den amerikanske forfatning havde kompetence til at udstede den pågældende Act.
Section 2 forbyder monopolisering og forskellige variationer heraf: attem pts, combinations eller conspiracies for at monopo
lisere. Bestemmelsens hovedpunkt ligger i at modvirke de (kon- kurrence-)skadelige virkninger af påtvingelse af m arkedsm agt fra en eller flere virksomheders side.
De øvrige sections i Sherm an A ct har relation til procedure- og gennemførelsesbestemmelser. Der er både kriminelle og ci
vile sanktioner knyttet til Sherm an Act, der er den eneste an
titrust-lov, som har opretholdt kriminelle sanktioner. Selv om det fra forskellig side er blevet betvivlet, at opretholdelsen heraf er hensigtsmæssig6, har D epartm ent of Justice energisk søgt at forøge bødeniveauet og med held ført sager frem til domfældel
se med fængsel7.
Section 7 i den oprindelige Sherm an Act instituerede den såkaldte ’’treble dam age”-erstatning for private personer, der var blevet krænket ved en overtrædelse af et forbud. Denne bestemmelse, som senere er blevet afløst af Section 4 i Clayton Act, rum m er en særegen civil reaktion i USA.
De første år af Sherm an A ct’s historie viste tilbageholdenhed med hensyn til at anvende loven. En vis usikkerhed bredte sig omkring rækkevidden af Sherm an Act bl.a. som følge af Chief
6) Nærm ere herom hos E lzin g a & B reit 30 ff.
7) S e hertil D o n a ld ¡.B a k er & B arbara A .R e ev e s 86 Y ale L J . 619 (1977). Og nærmere J .C la b a u lt & M .K .B lock ’’Sherm an A ct Indictm ents, 1955-1980” . (N ew York 1981).
I finansåret 1981 blev der pådømt fæ ngselsstraf på over 7000 dage tilsam men, hvilket var mere end 5 gange så m eget som året før. For finansåret 1982 udgjorde fæ ngselsdom m e ca. 6000 dage, mens der for de 5 første måneder a f finansåret 1983 blev pådøm t ca. 3000 dages fængsel; se S ta te
ment by Assistant A ttorney General W.F. B a x te r before the Su bcom m ittee on M onopolies & Com m ercial Law C om m ittee on the Judiciary U S H ouse o f R epresentatives 2 3.3.1983, 3.
Kun Departm ent of Justice har beføjelse til at forfølge antitrustlovsovertræ- delser med strafsanktioner.
Kap. II. M onopollovgivning
Justice White's rule of reason8 i S tandard O/7-sagen9. H ertil kom en betydelig offentlig interesse såvel inden for de politiske partier som inden for regering og industri for antitrustreglerne.
Det førte til fornyede initiativer i Kongressen, og i 1914 blev Clayton A ct udstedt. Denne sigtede mod at præcisere Sherm an Act og at styrke håndhævelsen af den. Clayton A ct afløste ikke Sherm an Act, men betød på visse punkter en tilføjelse hertil.
Således gav den arbejdstagersam m enslutninger en vis grad af imm unitet over for antitrust-lovene10, mens den styrkede de civile muligheder, som stod åbne for private sagsøgere11. Des
uden gjorde Clayton Act bestem t definerede forretningsmeto
der, som kunne begrænse konkurrencen12, forbudte. H erunder opregner Clayton A c t13
–: Section 2, under visse nærmere beskrevne vilkår, prisdis
krimination:
’’T hat it shall be unlaw ful for any person en g a g ed in co m m e rce, in the course o f su ch co m m e rce, eith er d irectly or in d irectly, to d is
crim in ate in price b etw een d ifferen t purchasers o f co m m o d ities o f like grade and q u ality, w here eith er or any o f the purchases involved in such d iscrim in ation are in co m m e rce, w here su ch c o m m o d ities are sold for u se, con su m p tion , or resale w ithin the U n ite d S ta te s or any T erritory th e reo f or the D istrict o f C olu m b ia or any insular p osses
sion or other place under the ju risd ictio n o f th e U n ite d S ta te s , and w here the e ffe c t o f su ch discrim in ation m ay be su b sta n tia lly to lessen co m p etitio n or tend to crea te a m onopoly in any line o f co m m e rce, or to injure, destroy, or prevent co m p etitio n w ith any person w ho eith er grants or know ingly receiv es th e b en efit o f su ch d iscrim in a
tion, or w ith cu stom ers o f eith er o f them ...”
8) S e herom nedenfor i kapitel IV.
9) Standard Oil Co. o f N ew Jersey v. U S , 221 U S 1 (1911). S e herom nedenfor i kapitel IV.
10) C layton A ct S ection 6.
11) Sections 5 og 16.
12) I amerikansk antitrust-terminologi anvendes hyppigt udtrykket ’’restrictive business practices” , ” R B P” , ’’restrictive trade practices” eller ’’restraints of trade” som en uspecificeret angivelse af de herhen hørende fænom ener, som i dansk sprogbrug oftere betegnes som ’’konkurrencebegrænsninger” jf.
f.eks. M onopollovens titel: ” Lov om tilsyn med monopoler og konkurrence
begrænsninger” .
13) De følgende citater er fra den nugældende version a f C layton A ct.
U SA-lovgivning
–: Section 3 visse begrænsninger på købere (og lejetagere):
’’T h at it shall be u nlaw ful for any person en g a g ed in co m m e rce, in the cou rse o f such co m m e rce, to lease or m ake a sa le or con tract for sale o f good s, w ares, m erch an d ise, m ach inery, su p p lies or other co m m odities, w h eth er p atented or u n p aten ted , for use, con su m p tion or resale w ithin the U n ited S ta te s or any T erritory th e reo f or the D istrict o f C olu m b ia or any insular possession or other p la ce under the ju risd iction o f the U n ite d S ta te s, or fix a price ch arged therefor, or d iscou n t from or rebate upon, such price, on the con d ition , ag ree
m ent or u n derstanding that the lessee or purchaser th e reo f shall not use or deal in the goods, w ares, m erch an d ise, m ach inery, su p p lies, or other c o m m o d ities o f a co m p etito r or co m p etito rs o f the lessor or seller, w here the e ffe c t o f su ch lease, sa le, or con tract for sa le or such con d ition , a greem en t or un d erstan d ing m ay be to su b sta n tia lly lessen com p etitio n or tend to crea te a m onopoly in any line o f c o m m e r c e .”
Section 7: Erhvervelse a f et andet selskabs aktier eller dan
nelsen a f holdingselskaber for at kontrollere begge selskabers aktier blev også o m fattet14.
Ligeledes i 1914 blev the Federal Trade Commission A ct udstedt. Herved dannedes en upartisk og specialiseret admini
strativ enhed, som skulle undersøge og forfølge påståede over
trædelser.
Section 1 i FTC Act etablerer en FTC bestående af fem medlemmer, hvoraf ikke mere end tre må være fra samme po
litiske parti. Disse m edlemmer af kommissionen, som udpeges af præsidenten ” by and with the advise and consent of the S enate” sidder for en periode af 7 år.
FTC og Departm ent of Justice har i fællesskab ansvaret for at forfølge overtrædelser af Clayton Act. FTC har derimod ikke kompetence med hensyn til Sherm an Act. Det har alene De
partm ent of Justice. Men i betragtning af, at FTC har kompe
tence til at modvirke ’’unfair methods of com petition” og ’’un
fair or deceptive acts or practices in or affecting com m erce” er
14) Det var med Clayton A ct Section 7 Kongressens hensigt at standse konkur
renceskadelige handlinger og frem gangsm åder ” in their incip ien cy” , før en aktuel virkning var blevet påvist. På dette punkt er den legislative historie vel beskrevet i U S v. E.I.du Pont de N em ours & Co., 353 U S 586, 589 (1957). C layton A ct blev i 1950 ved the C eller-K efa u ver A m en d m en t æn
dret, hvorved kravet i Section 7 om, at erhvervelser skulle ske gennem køb af selskabsaktier, blev ophævet.
Kap. II. M onopollovgivning
der dog tale om, at FTC har en meget bred kom petenceflade15.
Nyere lovgivning kom til, således the Robinson-Patm an Act fra 1936, som i det væsentlige betød en tilføjelse til prisdiskri- minationsbestemmelsen i Clayton Act Section 2. Robinson- Patm an Act var hovedsagelig udstedt for at modvirke, at store købere opnåede en fortrinsstilling frem for små købere i kraft af større købsm agt16. Den har været udsat for stærk kritik fra mange sider17.
I 1938 blev Federal Trade Commission Act ændret ved the Wheeler-Lea A c t, hvorved man bl.a. udvidede FTC Act til at om fatte ’’unfair or deceptive acts or practises in commerce” 18.
I 1950 blev den ovenfor berørte Celler-Kefauver Antim erger A m endm ent udstedt, hvorved Section 7 i Clayton Act ændre
des.
Der er særlig grund til at nævne det initiativ, som Attorney General H. Brownell tog i 1953 til at foretage en ’’thoughtful and comprehensive study of our antitrust laws” , som to år se
nere mundede ud i the Report o f the A ttorney General's N atio
nal Com m ittee to S tu d y the A n titru st L a w s'9.
Denne rapport indeholdt mange reformforslag. Blandt disse finder vi forslag til reformer af proceduremæssig art, som blev ført ud i lovgivning i form af The A n titru st Civil Process Act fra 1962, senere udbygget ved the H art-Scott-R odino A ntitrust Im provem ents A ct fra 197620.
15) S e herved FTC v. Sperry & H utchinson Co., 405 U S 233 (1972); og se studie fortaget a f A B A A n titru st S ectio n ’’The FTC as an A ntitrust Enfor
cem ent Agency: The Role of Section 5 of the FTC A ct in Antitrust Law”
(M onograph N o. 5, 1981)
16) Se FTC v. Henry Brock & Co., 363 U S 166, 168 (1960). Og se om baggrun
den for og rækkevidden af the Robinson-Patm an A ct M .F .R ow e ’’Price D iscrim ination Under The Robinson-Patm an A c t” . (Boston m.fl. 1962) 8 ff.
17) Se herved D epartm en t o f J u stice Report on the Robinson-Patm an A ct (1977); M .A .A d e lm a n A & P: Study in Price Cost Behaviour and Public Policy (Cam bridge, Mass. 1959). S e desuden F .M .R o w e Price D iscrim ina
tion Under the Robinson-Patm an A ct (Boston m.fl. 1962); N o te 90 Harv.L.
Rev. 1476 (1977).
18) I 1937 havde the M ille r-T y d in g s A ct ændret Sherm an A ct og derved åbnet m ulighed for at undtage særlige vertikale prisbindingsaftaler m ellem leve
randører og forhandlere fra antitrust-om rådet, selv om deres virkning var at skabe prisenhed på forhandlerniveauet. Denne lovgivning, der var blevet suppleret med the M cG u ire A ct i 1952, blev ophævet i 1975. S e nedenfor i kapitel VIL
19) Her i frem stillingen forkortet A tt.G e n .’s Rep.
20) S e herom I.S ch er 11 C olum .L .R ev. 679 (1977).
EF-lovgivning Det vil især være bestemmelserne i Sherm an Act Sections 1 og 2 samt Clayton Act Section 3, som er af interesse for de emner, nærværende afhandling vil tage op. Som allerede nævnt, vil procedurespørgsmål derimod kun indtage en tilbagetrukket placering. Lovreglernes generelle formuleringer fik den betyd
ning, at domspraksis, især Suprem e Court-praksis, kom til at spille en meget betydningsfuld rolle ved antitrustrettens udvik
ling. Det vil de følgende kapitler vidne om21.
2. EF-lovgivningen
Hovedlovgivningen inden for De europæiske Fællesskabers kon- kurrencebegrænsningsret er E K S F T art. 65 og 66 og E Ø F T art.
85-89. EK SFT vil ikke blive behandlet i denne fremstilling.
EØ FT ’s – Fællesm arkedstraktatens – konkurrenceregler fin
des først og fremmest i artiklerne 85 og 86.
A rtik e l 85 indeholder T raktatens kartelforbud. Ifølge art. 85 stk. 1 gælder, at:
’’A lle a fta ler m ellem virksom heder, alle v ed ta g elser inden for sa m m en slu tn in ger a f virksom heder og alle form er for sam ord n et praksis, der kan påvirke handelen m ellem m ed lem ssta te r, og som har til for
m ål eller til fø lg e at hindre, b egræ nse eller fordreje konkurrencen inden for F æ llesm ark ed et, er u fo r en elig e m ed F æ llesm ark ed et og er forbudt ...”
Der er dog mulighed for dispensation fra dette kartelforbud, idet det i art. 85 stk. 3 angives:
’’B e stem m elsern e i stk. 1 kan dog erklæ res u a n v en d elig e på:
- enhver a fta le eller kategori a f a fta ler m ellem virksom heder, - enhver v ed ta g else eller kategori a f v ed ta g elser inden for sa m m en
slu tn inger a f virksom heder, og
- enhver sam ordnet praksis eller kategori d eraf, som bidrager til at forbedre produktionen eller ford elingen a f varerne eller til at frem m e den tek nisk e eller øk on om isk e ud viklin g, sa m tid ig m ed at de sikrer forbrugerne en rim elig andel a f ford elen herved, og uden at der:
21) A f frem stående generelle værker om amerikansk antitrust kan nævnes A ree- da & Turner I-V\ N ea le & G o y d er:; Bork\ H a n d ler Twenty-Five; K a y sen &
Turner.
Frem stående textbooks er f.eks. A reed a A ntitrust Analysis; H a n d ler Cases;
Posner Antitrust Cases; S u lliv a n Handbook.
Også i Skandinavien har den amerikanske ret og dens historie interesseret;
se blot som eksem pler B ern itz Marknatsrätt 248 ff.; N erep\ H arding.
Kap. II. M onopollovgivning
a) p ålæ gges de p ågæ ld en d e virk som h ed er b egræ nsninger, som ikke er n ød ven d ige for at nå d isse mål;
b) giv es d isse virksom heder m u lig h ed for at u d elu kk e konkurren
cen for en væ sen tlig del a f de p ågæ ld en d e varer.”
A rtik e l 86 er T raktatens bestemmelse om m isbrug a f domine
rende m arkedsstilling. Artikel 86 anordner:
” En eller flere virksom heders m isbrug a f en dom in eren de stillin g på F æ llesm ark ed et eller en væ sen tlig del h era f er u foren elig m ed Fæl
lesm ark ed et og forbudt i den udstræ kning, sam h an d elen m ellem m ed lem ssta te r herved kan p åvirk es.”
Både artikel 85 og 86 opregner eksempler på de frem gangsm å
der, T raktaten især ønsker at ram m e med sine forbudsbestem melser. I sammenhæng med disse materielle regler har Rådets og Kommissionens forordninger, navnlig Rfo 17/62, institueret et for Fællesmarkedet særegent system med anmeldelse af af
taler til EF-Kommissionen som den normale forudsætning for at opnå dispensation i henhold til art. 85 stk. 3. Udstedelsen af gruppefritagelsesforordninger er også et særkende ved fælles- markedslovgivningen. Disse lovregler ligger til grund for den praksis, EF-Domstolen udviklede omkring den såkaldte ’’forelø
bige gyldighed” , og som Domstolen senere ændrede.
Kompetencen til at anvende art. 85 og 86 er delt, idet også de nationale myndigheder ved Rfo 17/62 art. 9 stk. 3 – der er en kompetencefordelingsregel22 – har mulighed for at udstyres med adgang til at anvende traktatbestem m elserne.
Der er ikke grund til på nærværende sted at gå nærmere ind på lovgivningen i Fællesmarkedet på konkurrencerettens om rå
de. Herom kan i det hele – som baggrund for behandlingen af de enkelte problemkredse her i fremstillingen – henvises til, hvad jeg har skrevet i ’’K onkurrenceret og EF. Fællesmarkedets monopolregler” . Kendskab til den almindelige fællesmarkedsret og til Fællesmarkedets konkurrenceret lægges til grund for be
handlingen af de enkelte emner her i fremstillingen23.
22) Se herved f.eks. P eter B lok N IR 1974, 420, 422. O g se nærmere H .-W .D a ig R abelsZ 35 (1 971) 1; A .D erin ger 1 C .M .L .R ev. 30, 34 ff. (1963-64). Thie- sing & Sch röter.
23) Der findes en række standardværker om E F’s konkurrenceret; af hertil hø
rende værker af nyere dato skal blot nævnes G le iss/H irsch; Jacqu es A .van
Anden lovgivning 3. Anden m onopol lovgivning
I en række lande verden over er der gennemført lovgivning, som regulerer monopoler og konkurrencebegrænsninger. Denne lov
givning ligger uden for ram m erne af afhandlingen24. Der er dog grund til at nævne et enkelt punkt, som blev tangeret i kapitel I. Det drejer sig om den generelle karakteristik, man kan knytte til monopollovgivning. Der tænkes herved på sondringen mel
lem monopollove, der frem træder som forbudslovgivning, og monopollove, som frem træ der som misbrugslovgivning. Under en misbrugslovgivning er konkurrencebegrænsende adfærd ikke i sig selv forbudt, men forudsætter en indskriden fra myndig
hedernes side. I modsætning hertil står forbudslovgivning, hvor selve den omstændighed, at en bestem t adfærd foreligger, er tilstrækkelig til at konstituere en overtrædelse af lovgivningen, uden at der hertil fordres en forudgående myndighedsakt. Efter dette mønster frem står den amerikanske lovgivning og EF- konkurrencebegrænsningsretten som forbudslovgivninger, me
dens f.eks. den danske monopollov er en misbrugslov, idet virk
somhederne kan fortsætte deres adfærd – eventuelt efter at have foretaget anmeldelse til monopoltilsynet – indtil der skrides ind fra monopolmyndighedernes side25. Den her påpegede sondring er dog ikke absolut, idet der kendes en række mellemformer blandt de skitserede modstykker. F.eks. er EF-lovgivningen i kraft af anmeldelsessystemet og dispensationsmuligheden in
genlunde en ” ren” forbudslovgivning.
D am m e ” La Politique de la Concurrence dans la C .E .E .” (B ruxelles m.fl.
1979); K orah Introductory; M estm ä c k e r, B arou nos m.fl.', B e lla m y &
C h ild. C a m p b e ll; P la isa n t m.fl.', U tz Toepke: ’’EEC C om petition Law”
(N ew York m .fl. 1982-); S m it & H erzo g; S ten berg.
A f lidt ældre dato, men stadigt benyttede og anerkendte må fremhæves D eringer, M egret(-W aelbroeck); von d er G roeben(-Thiesing)\ van Gerven\
Guyenot.
Om den alm indelige fællesm arkedsret, se F oigh el & Hagel-Sørensen-, og E F -Karnov. S e også G ulm an n H andelshindringer, som rummer en om tale af en række alm indelige EF-retlige emner.
24) Tysk og dansk monopolret om tales forskellige steder i afhandlingen.
25) M onopollovens § 10 er dog en forbudsbestem m else. Ved licitation gælder ogsa et forbudsprincip, §§ 4-5. S e iøvrigt von E yben 563 ff.