Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand J.nr.:2005-4429-630

Civilstyrelsens afslag på fri proces til erstatningssag mod Vejle Kommune.

Som følge af udgifter forbundet med en række, senere af Vejdirektoratet og Naturklagenævnet ophævede afgørelser, behæftet med sagbehandlingsfejl, ønskede X fri proces i sit sagsanlæg mod Vejle Kommune. Civilstyrelsen traf den 21.januar 2005 afgørelse om at give X fri proces til nedlæggelse af påstand om betaling af dennes udgifter til advokatbistand, men afslog sam-tidigt at give fri proces vedr. de øvrige udgifter, da der efter Styrelsens op-fattelse ikke var udsigt til at X ville få medhold i sagen. Ombudsmanden meddelte den 31.maj 2005 X sin enighed med Civilstyrelsens afgørelse. Den 19.oktober 2005 fik X medhold i sin påstand ved dom i Vejle Ret, hvorpå X bad Civilstyrelsen genoverveje sagen. Civilstyrelsen fastholdt de 17.novem-ber sin tidligere afgørelse, med henvisning til at X efter deres vurdering fort-sat ikke havde udsigt til at få medhold i at betingelserne for at pålægge mod-parten at erstatte udgifterne var opfyldt.

Ombudsmanden afslog at undersøge sagen yderligere da denne ikke mente at kunne kritisere Civilstyrelsens afgørelse, og erklærede sig enig med Ci-vilstyrelsen i at afgørelsen var i overensstemmelse med EMRK art.6 og 13 samt EMDs praksis på området.

4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark ved Domsto-len for krænkelse af retten til effektive retsmidler.

5. Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne Relevante komitéer:

FN’s Menneskerettighedskomité

Retten til ef fektive r etsmidler

Udtalelser:

Der har i perioden ikke været en evaluering af Danmark fra komitéen.

Konkrete sager:

Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark for krænkelse af retten til effektive retsmidler.

6. Regeringsinitiativer

Der har ikke i perioden været fremsat regeringsinitiativer vedrørende retten til effektive retsmidler.

7. Andet

Titel: Udkast til bekendtgørelse om forretningsorden for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

Baggrund:

Institut for Menneskerettigheder har den 27. marts 2006 modtaget Under-visningsministeriets anmodning om evt. bemærkninger til ovennævnte.

Instituttets vurdering:

Instituttet forudsætter, at udpegelsen af medlemmer til Klagenævnet sker i overensstemmelse med Ligestillingslovens § 8 om ligelig sammensætning af mænd og kvinder i offentlige udvalg, kommissioner og lignende. Instituttet mener, det kan overvejes at fremme den etniske ligestilling i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, idet en stor del af de borgere, der mod-tager specialundervisning, har anden etnisk baggrund. Medlemmer med an-den etnisk baggrund i Klagenævnet kan være med til at sikre ligebehandling af etniske minoriteter. Endelig vil Instituttet anbefale, at der gøres en indsats for at informere om Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, helst på flere sprog, således at det sikres, at forældre samt voksne i specialunder-visning har kendskab til deres klagemuligheder.

Reference: Udkast til bekendtgørelse om forretningsorden for Klagenævnet for vidtgående spe-cialundervisning fremsendt ved Undervisningsministeriet høringsanmodning af 27.marts 2006. Instituttets høringssvar af 3.maj 2006 udarbejdet af Rikke Skåning.

Titel: Notat om afslag på indfødsret uden nærmere begrundelse og uden klagemulighed.

Retten til ef fektive r etsmidler

Baggrund:

Dette notat er udarbejdet på baggrund af en henvendelse af 26. juli 2005 fra Jørgen Arbo-Bæhr, MF, Enhedslisten. Genstanden for Instituttets under-søgelse er spørgsmålet, om der er de fornødne retssikkerhedsgarantier i for-bindelse med afslag på indfødsret, der meddeles på grundlag af PET’s vur-dering af, at ansøgeren kan udgøre en fare for landets sikkerhed.

Menneskeretten:

Udgangspunktet for afgørelser om statsborgerskab er, at det er den enkelte stat, der selv bestemmer og fastsætter i sin egen lovgivning, hvem der skal være dens statsborgere. Afslag på statsborgerskab vil derfor normalt ikke kunne betragtes som indgreb i en persons ret til respekt for sit privatliv. Det er imidlertid et almindeligt princip inden for både statsborgerretten og men-neskeretten, at afgørelser om statsborgerskab ikke må være vilkårlige.

Beskyttelsen mod vilkårlige indgreb findes i artikel 8, stk. 2, som bestemmer, at et indgreb kun kan retfærdiggøres, hvis det sker i overensstemmelse med lovgivningen og er nødvendigt i et demokratisk samfund af en eller flere nærmere angivne legitime grunde, herunder hensynet til den nationale sik-kerhed og, at der skal være tilstrækkelige processuelle retssiksik-kerhedsgaran- retssikkerhedsgaran-tier mod misbrug. EKS’s artikel 11 indeholder en forpligtelse til at begrunde (delvist) negative afgørelser om statsborgerskab. Det forudsættes dog, at be-grundelsen kan indskrænkes til et minimum i afgørelser, der involverer den nationale sikkerhed.

Instituttets vurdering:

Sammenfattende er det Instituttets opfattelse, at en imødekommelse af kra-vene i EKS’s artikel 11 og EMRK’s artikel 8 forudsætter, at (også) afslag på indfødsret af hensyn til statens sikkerhed ledsages af en begrundelse, der ef-ter omstændighederne kan begrænses til en henvisning til indholdet af for-valtningslovens § 24, stk. 3, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, om hensynet til statens sik-kerhed. Endvidere er det Instituttets opfattelse, at ansøgere, der får et sådant afslag, efter EMRK’s artikel 13, jf. artikel 8, har krav på at få efterprøvet be-grundede indsigelser (arguable claims) mod sikkerhedsvurderingen;

spørgsmålet om, hvorledes prøvelsesadgangen i overensstemmelse med kravene i artikel 13 mest hensigtsmæssigt bør tilrettelægges, synes at burde forelægges de involverede myndigheder.

Reference: Notat om afslag på indfødsret uden nærmere begrundelse og uden klagemulighed af den 10.oktober 2005 udarbejdet af Eva Ersbøll som svar på henvendelse af henvendelse af 26. juli 2005 fra Jørgen Arbo-Bæhr, MF, Enhedslisten.

Forbud mod diskrimination

FORBUD MOD DISKRIMINATION

Konventionsbestemmelser: EMRK art. 14, ICCPR art. 2 og art. 26, ICERD art. 5 Rådets Direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, Rå-dets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2003 om generelle ramme-bestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

ILO-Konvention Nr. 111 om Afskaffelse af diskrimination, hvad angår ansættelse og beskæftigelse. Den Europæiske Unions Charter om Grund-læggende Rettigheder art. 20, art. 21 og art. 25. Tillægsprotokol nr. 12 til EMRK (Hverken undertegnet eller ratificeret af Danmark). DenEuropæiske Konvention om Statsborgerskab. Grundlovens § 70. Europarådets Tillæg-sprotokol til Konventionen om IT-kriminalitet (Cyber Crime) vedrørende kriminalisering af racistiske og xenofobiske handlinger begået via compu-tersystemer.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.

Lov om etnisk ligebehandling.

Lov om ligestilling af mænd og kvinder.

Straffelovens § 266 b.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 14: Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Grundlovens § 70: Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller und-drage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Se også kapitlerne under Rettigheder vedrørende særlige grupper, for så vidt angår kvinder, børn, personer med funktionsnedsættelse, etniske minorite-ter, nationale mindretal, flygtninge og migranter.

1) GENERELT