Retten til personlig frihed
RETTEN TIL PERSONLIG FRIHED
RETTEN TIL PERSONLIG FRIHED
Konventionsbestemmelser: EMRK art. 5, ICCPR art. 9
Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 6.
Grundlovens § 71.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 5:
Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde: a) lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse af en kom-petent domstol; b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for ikke at efterkomme en domstols lovlige påbud eller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse; c) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person med det for mål at stille ham for den kompetente retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en forbrydelse, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt at hindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte ef-ter at have begået en sådan; d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig af-gørelse med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse eller lovlig røvelse for at stille ham for den kompetente retlige myndighed; e) lovlig frihedsbe-røvelse af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, af personer, der er sindssyge, alkoholikere, narkomaner eller vagabonder; f) lovlig anholdelse el-ler anden frihedsberøvelse af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udle-vering.
Stk. 2. Enhver, der anholdes, skal snarest muligt og på et sprog, som han forstår, underrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ham.
Stk. 3. Enhver, der anholdes eller frihedsberøves i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 1, litra c, skal ufortøvet stilles for en dommer eller anden øvrig-hedsperson, der ved lov er bemyndiget til at udøve domsmyndighed, og skal være berettiget til at få sin sag pådømt inden for en rimelig frist, eller til at blive løsladt i afventning af rettergangen. Løsladelsen kan gøres betinget af sikkerhed for, at den pågældende giver møde under rettergangen.
Stk. 4. Enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller anden tilbageholdelse, har ret til at indbringe sagen for en domstol, for at denne hurtigt kan træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen, og beordre ham løsladt, hvis frihedsberøvelsen ikke er lovlig.
Stk. 5. Enhver, der har været anholdt eller frihedsberøvet i strid med bestemmel-serne i denne artikel, skal have ret til erstatning.
Retten til personlig frihed
Grundlovens § 71 Stk. 1: Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning un-derkastes nogen form for frihedsberøvelse. Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven. Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod sikkerhed, be-stemme dennes art og størrelse. Denne bebe-stemmelse kan for Grønlands vedkom-mende fraviges ved lov, for så vidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet. Stk. 4. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret. Stk. 5. Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte. Stk. 6. Udenfor straf-feretsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en døm-mende myndighed og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på be-gæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, fore-lægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.
Nærmere regler herom fastsættes ved lov. Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.
1. Lovforslag
Titel: Udkast til forslag til lov om ændring af psykiatriloven og retspleje-loven.
Baggrund:
Udkastet er udarbejdet med reference til den gældende psykiatrilovs § 46, som indeholder bestemmelse om, at regeringen skal fremsætte lovforslag om revision af loven i folketingsåret 2005-2006, og indeholder en række æn-dringsforslag,. Grundet relativt kort høringsfrist, begrænser Instituttet sine kommentarer til følgende:
Instituttets vurdering:
Vedr. udkast til § 1, stk. 2 – definitionen af tvang
Instituttet finder forslaget i overensstemmelse med princippet om patien-tens autonomi og kravet om at indhente et informeret samtykke, før man indleder behandling. Dette kommer allerede til udtryk i den gældende lov om patienters retsstilling (kommende sundhedslovs § 15, stk. 1), samt i EKMB art. 5, og i Rec(2004)10 art. 12 (2). Selv om princippet om patientens inddragelse allerede er indført i den kommende sundhedslovs § 20, er
In-Retten til personlig frihed
stituttet af den opfattelse, at det også bør indføres direkte i psykiatrilovtek-sten, således at der ikke kommer til at herske tvivl om princippets relevans i forhold til personer med sindslidelser. Dette stemmer med bl.a. EKMB art.
6 (2) og (3), Rec(2004)10 art. 12 (1) 2. pkt. og 29 (2), og FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, art. 12.
Vedr. udkast til § 13 d – tvungen opfølgning efter udskrivning (ambulant tvang)
Det er Instituttets opfattelse, at det nuværende forslag ikke er i overens-stemmelse med Rec(2004)10, hvoraf det fremgår at mennesker, som ikke er tvangsindlagt, kan blive underlagt tvangsbehandling, dvs. ambulant tvang. Det fremgår dog også af Rec(2004)10 art. 20 (2), at beslutninger om ambulant tvang udelukkende bør træffes efter forudgående godkendelse af et uafhængigt organ eller person. Instituttet anbefaler derfor, at der stilles betin-gelse om, at en beslutning om tvungen opfølgning med medicinering for-udgående skal godkendes af en anden læge end den overlæge, som har truffet beslutningen.
Vedr. udkast til § 21, stk. 4 og 5 – fornyet lægelig vurdering af tvangsfikse-ring
Brugen af langvarige tvangsfikseringer været rejst af både Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur m.v. (CPT) og af Europarådets Menne-skerettighedskommissær. CPT har i sine standardregler udtalt, at en tvangsfiksering, som varer i flere dage, ikke kan være medicinsk berettiget men må betragtes som nedværdigende behandling, jf. art. 3 i EMRK som forbyder tortur og anden umenneskelig og nedværdigende behandling.
Instituttet finder det positivt, at der foreslås indført krav i § 21, stk. 4, om at foretage fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikseringen så ofte, som forholdene tilsiger det, dog mindst 4 gange i døgnet, jævnt fordelt, efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfikse-ring er truffet. For så vidt angår udkast til § 21, stk. 5, findes det også posi-tivt, at der indføres ekstern kontrol af beslutningen om tvangsfiksering. I lyset af, at tvangsfikseringer udgør et alvorligt indgreb i den personlige in-tegritet og med henvisning til CPT’s standard som nævnt ovenfor, foreslår Instituttet imidlertid, at man indfører ekstern lægelig kontrol af tvangsfik-seringer allerede efter 24 timer (i stedet for de foreslåede 48 timer).
Andre bemærkninger
Generelt finder Instituttet, at udkastet indeholder mange forbedringer set ud fra et menneskeretligt perspektiv, bl.a. skabes der klar hjemmel til for-anstaltninger, som i dag anvendes i praksis uden klar hjemmel. Det drejer
Retten til personlig frihed
sig f.eks. om tvangsbehandling med elektrostimulation (forslag til § 12, stk.
3), personlig skærmning og dørlåsning (forslag til § 18 c, d, og e), og anven-delse af tvang til personlig hygiejne (forslag til § 18 f). Endvidere er forsla-get om at ophæve § 22, stk. 3 om stedfortrædende samtykke til psykokirur-giske indgreb i overensstemmelse bl.a. med Rec(2004)10 og tidligere anbe-faling fra Instituttet (se Udtalelse af 22/9/2003).
Note: (Instituttet har tidligere udtalt sig om psykiatriloven ved notat af 5. marts 1997, 15. maj 1997, 3. maj 2002, 22. september 2003, og 29. august 2004).
Reference:
Lov nr. 534 af 8.juni 2006.
L 140, skriftlig fremsættelse den 25.januar 2006: Tillæg A 4273.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 786.
Lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien og retsplejeloven.
(Revision af psykiatriloven, herunder tvangsdefinition, personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen, øget lægeligt tilsyn og ekstern efterprøvelse, ændret klageadgang m.v.) Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 121 stemmer mod 3.
Instituttets høringssvar af 2.december 2005 udarbejdet af Anne-Marie Træholt.
Titel: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Baggrund:
Udkastet vedrører en udvidelse af ordningen vedr. fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning til også at omfatte unge under 25 år samt personer, der ud over at være idømt en færdselsovertrædelse også er idømt straf for overtrædelse af anden lovgivning, hvor færdselslovover-trædelsen har haft den væsentligste betydning for længden af den samlede idømte straf.
Instituttets vurdering:
Instituttet ser det som positivt, at personkredsen i ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen udvides med gode muligheder for resoci-alisering af de dømte. Instituttet har herved hæftet sig ved, at Kriminalfors-orgen ifølge bemærkningerne til lov nr. 367 af 24. maj 2005, der indførte strafudståelse i eget hjem, skal formidle kontakt til myndigheder, instituti-oner eller persinstituti-oner, der efter anden lovgivning kan være dømte uden be-skæftigelse behjælpelig med at finde arbejde eller lignende, såfremt denne er uden beskæftigelse. Instituttet har ikke i øvrigt bemærkninger af
menne-Retten til personlig frihed
skeretlig karakter.
Reference:
Lov nr.304 af 19.april 2006.
L 86, skriftlig fremsættelse den 30.nov.2005: Tillæg A 2596.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 437.
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 103 stemmer for, 6 stemte hverken for eller imod.
Instituttets høringssvar af 9.nov. 2005 udarbejdet af Eva Ersbøll og Rikke Skåning.
Titel: Udkast til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven.
Baggrund:
Udkastet vedrører fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrej-ser, begrænsning i adgangen til familiesammenføring for personer, der er dømt for børnebortførelse samt ændrede regler om undervisning og akti-vering af voksne asylansøgere m.v.
Menneskeretten:
De i lovforslaget omtalte situationer, hvor politiet følger udlændingen fra et fly til et andet, samt hvor udlændingen skal tage ophold i venterum, er at anse som frihedsberøvelse i EMRK art. 5’s forstand. EMRK art. 5 opstiller krav om, at der skal være lovhjemmel til frihedsberøvelse. Fastlæggelsen af, om der foreligger frihedsberøvelse efter EMRK art. 5, sker ud fra en konkret vurdering af graden eller intensiteten af restriktionen, snarere end af dennes karakter. Længden af en tilbageholdelse indgår også som moment i vurde-ringen af, om der foreligger frihedsberøvelse, men er ikke altafgørende.
Indgreb i bevægelsesfriheden f.eks. i forbindelse med politiets afhentning og fremstilling af vidner, er frihedsberøvelse omfattet af Grundlovens § 71.
Det må derfor antages, at situationer, hvor politiet følger udlændingen fra et fly til et andet, samt hvor denne skal tage ophold i venterum, er at anse som frihedsberøvelse i statsforfatningsretlig forstand, hvorfor der gælder et skærpet hjemmelskrav, jf. Grundloven § 71, stk. 2.
Instituttets vurdering:
Instituttet anbefaler, at adgangen til disse indgreb udtrykkeligt fremgår af
Retten til personlig frihed
lovteksten eller af bemærkningerne til Udl. § 36 – eventuelt i det nye stk. 8 – således, at kravet om lovhjemmel, Grl. § 71, stk. 2 samt om kravene til hjemmel i EMRK art. 5 om tilgodeses.
Instituttet finder i øvrigt, at der savnes mening at udvide foranstaltnin-gerne i Udlændingelovens § 34, stk. 1, nr. 1-4 til også at gælde for udlænd-inge i transit, idet foranstaltnudlænd-inger som deponering af pas og billet mv., sik-kerhedsstillelse ect. ikke er relevante at anvende i en transit-situation, hvor udlændingen ikke får adgang til det danske territorium. Da det dermed er misvisende at udvide foranstaltningerne til at gælde ved transit, foreslår Instituttet, at den foreslåede § 34, stk. 5 slettes fra lovforslaget.
3. Vedr. § 1, nr. 54 om udvidelse af transportørsanktioner til også at omfatte perso-ner i transit
Instituttet har ved flere lejligheder givet udtryk for, at ordningen med transportørsanktioner grundlæggende er vanskeligt forenelig med menne-skeretlige og flygtningeretlige standarder. Instituttet finder ikke anledning til her at uddybe problematikken. Forslaget om en udvidelse af transpor-tørsanktionerne til også at omfatte personer i transit udgør efter Instituttets opfattelse ikke i sig selv en krænkelse, udover de menneskeretlige betæn-keligheder, som ordningen med transportørsanktioner generelt frembyder.
Reference:
Lov nr. 301 af 19.april 2005.
L 94, skriftlig fremsættelse den 30.november 2005: Tillæg A 2842.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 406.
Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. maj 2006.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer mod 3.
Instituttets høringssvar af 24.nov 2005 udarbejdet af Rikke Skåning.
2. Domme fra de danske domstole Højesteret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til personlig frihed.
Østre og Vestre Landsret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til personlig frihed.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til per-sonlig frihed.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Retten til personlig frihed
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til personlig frihed med Danmark som sagspart.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komitéer:
FN’s Menneskerettighedskomité.
Udtalelser:
Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark fra komitéen.
Konkrete sager:
Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark for krænkel-ser vedrørende den personlige frihed.
6. Regeringsinitiativer
Der har ikke i perioden været iværksat regeringsinitiativer vedrørende per-sonlig frihed.