Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbudet mod tor-tur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komiteer:

Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf, FN’s Komité mod Tortur, FN’s Menneskerettighedskomité.

Udtalelser:

Den Europæiske Komite til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf:

Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden.

FN’s Komité mod Tortur :

Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden.

Forbud mod tortur , umenneskelig eller nedvær digende behandling eller straf

Konkrete sager:

FN’s Menneskerettighedskomité:

Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark for krænkelse af forbudet mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling el-ler straf.

6. Regeringsinitiativer

Der har ikke i perioden været iværksat regeringsinitiativer vedrørende for-budet mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

7.Andet

Skærpelse af torturregler i den danske straffelov.

Forsvarsminister Søren Gade udtalte som svar på spørgsmål 51 om tortur-konvention og militærstraffelov den 9.august 2006, at han vil undersøge, om der er behov for at lave klarere regler for, hvordan danske soldater i krig må opføre sig. Både internt i forsvaret og i Folketinget og pressen har der været stor kritik af, at de nuværende regler udgør en gråzone, hvor der ikke er klare definitioner af, hvad der er tilladt eller ej. Endvidere under-søger Straffelovsrådet, på opfordring af Justitsminister Lene Espersen, mu-lighederne for at få indført et torturforbud i straffeloven.

Kilde: www.forsvaret.dk og www.amnesty.dk.

Rigsadvokaten: Statistiske oplysninger om isolationsfængsling.

Ved lov nr. 428/2000 blev reglerne for anvendelse af varetægtsfængsling i isolation skærpet, herunder den tidsmæssige begrænsning for anvendelsen af isolation. Formålet med ændringerne var bl.a. at begrænse antallet og varigheden af varetægtsfængslinger i isolation. Loven trådte i kraft den 1.

juli 2000.

Reference: Rigsadvokaten Informerer Nr. 12/2006 tilgængelig på www.rigsadvokaten.dk

Forbud mod slaveri og tvangsarbejde

FORBUD MOD SLAVERI OG TVANGSARBEJDE

Konventionsbestemmelser: EMRK art. 4, ICCPR art. 8 ILO-Konventionerne Nr. 29 og Nr. 105 om Afskaffelse af tvangs og slavearbejde Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 5

Straffelovens § 262 a (Forbud mod menneskehandel med henblik på ud-nyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, sla-veri eller slasla-verilignende forhold).

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel. 4 Stk. 1: Ingen må holdes i slaveri eller trældom. Stk. 2. Ingen må pålægges at udføre tvangs eller pligtar-bejde. Stk. 3. Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket »tvangs eller plig-tarbejde« ikke: a) arbejde, som sædvanligvis forlanges udført under frihedsbe-røvelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i denne konvention, el-ler under betinget løsladelse fra sådan frihedsberøvelse; b) tjeneste af militær karak-ter eller, for så vidt angår personer, der er militærnægkarak-tere af samvittighedsgrunde i lande, hvor dette anerkendes, tjeneste, der erstatter tvungen militærtjeneste; c) tje-neste, der pålægges i tilfælde af nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets ek-sistens eller velfærd; d) arbejde eller tjeneste, der hører til de normale borgerpligter.

1. Lovforslag

Der har ikke i perioden været fremsat lovforslag vedrørende forbudet mod slaveri og tvangsarbejde.

2. Domme fra de danske domstole Højesteret:

U.2006.2083H

Ansættelse i arbejdstilbud i den offentlige sektor med lønloft indebar ikke tvangs- eller pligtarbejde, usaglig forskelsbehandling eller krænkelse af foreningsfriheden.

A modtog i 1992 arbejdsløshedsdagpenge, som ville ophøre med udgangen af 1992 på grund af kravet om arbejde inden for de sidste 3 år. På den bag-grund så han sig nødsaget til at påtage sig tidsbegrænset ansættelse i ar-bejdstilbud i en offentlig institution, I. Under ansættelsen var A omfattet af

Forbud mod slaveri og tvangsarbejde

et lønloft i den dagældende lov om arbejdstilbud til ledige, og han modtog derfor ikke overenskomstmæssig løn. A anlagde sag mod Beskæftigel-sesministeriet med krav om betaling af overenskomstmæssig løn. Til støtte herfor gjorde han med henvisning til EMRK og en række andre internatio-nale konventioner gældende bl.a., at der var tale om tvangs- eller pligtar-bejde, usaglig forskelsbehandling og krænkelse af foreningsfriheden. Det forhold, at A anså sig nødsaget til at påtage sig ansættelsen i arbejdstilbud for at undgå, at hans ret til arbejdsløshedsdagpenge ophørte, gav ikke grundlag for at anse arbejdet i I for et tvangs- eller pligtarbejde i den for-stand, hvori dette udtryk er anvendt i EMRK art. 4, stk. 2, eller de øvrige påberåbte konventionsbestemmelser. 1) Lønloftet indebar, at akademikere med ansættelse i arbejdstilbud i den offentlige sektor får lavere løn end akademikere ansat på normale vilkår og akademikere ansat i arbejdstilbud i den private sektor, og lønreduktionen er i almindelighed større for akade-mikere end for andre grupper af arbejdsledige. Disse forskelle kunne ikke anses for usaglig forskelsbehandling i strid med EMRK art. 14 eller de øvrige påberåbte konventionsbestemmelser. 2) Lønloftet gør ikke indgreb i arbejdslediges ret til at være medlem af en lønmodtagerorganisation og er ikke i strid med EMRK art. 11 eller de øvrige påberåbte konventionsbe-stemmelser. Beskæftigelsesministeriet blev derfor frifundet.

U.2006.770H

Betingelse om at deltage i aktiveringstilbud ikke i strid med grundlovens § 75, stk. 2, artikel 4, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og ILO-konventionerne.

Højesteret fandt, at A i månederne juni og juli 2000 havde fået tilbudt hjælp i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2, selv om det tilbudte ar-bejde i individuel jobtræning ikke skulle foregå på overenskomstvilkår. 1) Selv om kontanthjælpen var betinget af, at A deltog i den tilbudte aktive-ring, var der ikke grundlag for at anse arbejdet som led i aktiveringen som et tvangs- eller pligtarbejde i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i art. 4, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 2) Betingel-sen var heller ikke i strid med forpligtelBetingel-sen til at afskaffe tvunget eller pligt-mæssigt arbejde i art. 1, stk. 1, jf. art. 2, stk. 1, i ILO-konvention nr. 29. Selv om arbejdet ikke foregik på overenskomstvilkår, kunne aktivloven heller ikke antages at være i strid med den målsætning om »at udarbejde og gen-nemføre en aktiv politik, der tager sigte på fremme af fuld og produktiv be-skæftigelse på grundlag af frit valg«, som følger af art. 1 i ILO-konvention nr. 122. Hertil kom, at ILO-konventionerne ikke er direkte anvendelige i dansk ret i den forstand, at de kunne føre til tilsidesættelse af aktivlovens

Forbud mod slaveri og tvangsarbejde

bestemmelser om aktivering. 3) At brevet med aktiveringstilbuddet ifølge en endelig landsretsdom ikke var i overensstemmelse med ansættelsesbe-visloven, 4) kunne ikke føre til, at tilbuddet ikke var rimeligt for så vidt an-gik juli måned. K blev derfor frifundet.

Østre og Vestre Landsret:

Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbudet mod sla-veri og tvangsarbejde.

3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbudet mod slaveri og tvangsarbejde.

4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbudet mod sla-veri og tvangsarbejde med Danmark som sagspart.

5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne