GENERELT 1. Lovforslag

Titel: Udkast til vejledning om lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Forbud mod diskrimination

Baggrund:

Forslaget medfører, at unge under 18 år undtages fra forbuddet mod for-skelsbehandling på grund af alder i relation til ansættelse, aflønning og af-skedigelse på områder, hvor overenskomsterne giver adgang til at aflønne unge under 18 år med en lavere lønsats. Forslaget indebærer, at erhvervsli-vet fortsat kan rekruttere og aflønne unge under 18 år i overensstemmelse med de derom gældende overenskomstregler herom. Forslaget er en udnyt-telse af artikel 6 i EU-direktiv 2000/78/EF om generelle rammebetingelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

Instituttets vurdering:

For så vidt angår vejledningens beskrivelse af forskelsbehandlingslovens § 3, stk. 2, vedrørende uddannelsesvirksomhed, skal Instituttet bemærke, at forbuddet indeholdt i forskelsbehandlingsloven alene finder anvendelse overfor erhvervsuddannelsesinstitutioner, jf. § 3, stk. 1. Dette er endvidere alene tilfældet i det omfang, der i forbindelse med erhvervsuddannelsen er indgået en uddannelsesaftale mellem eleven og en arbejdsgiver. Det vil sige, at uddannelsesforløb er omfattet af forbudet mod forskelsbehandling på ar-bejdsmarkedet, hvis der er en arbejdsgiver involveret, og arbejdsgiveren har bestemmelsesretten over uddannelsen. Anden erhvervsmæssig uddannel-sesvirksomhed, hvor der ikke er indgået en uddannelsesaftale med en ar-bejdsgiver, falder udenfor arbejdsmarkedslovgivningen og er derved om-fattet af lov om etnisk ligebehandling, jf. lov om etnisk ligebehandling § 2, stk. 1. De i vejledningen omtalte eksempler med kursusvirksomheders og universiteters behandling af kursister og elever vil således efter omstændig-hederne kunne være omfattet af lov om etnisk ligebehandlings - og ikke for-skelsbehandlingslovens - anvendelsesområde. Dette indebærer endvidere, at personer ikke er beskyttet mod forskelsbehandling på grund af handicap, alder, seksuel orientering og til dels religion, når forholdet er omfattet lov om etnisk ligebehandling, idet loven alene gælder for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

For så vidt angår definitionen af handicap, fremgår det af udkastet til vej-ledningen, at der oftest vil være tale om en situation, hvor en funktionsned-sættelse afføder et kompensationsbehov.

Det bemærkes, at direktivet ikke lægger op til, at diskriminationsgrunden

“handicap” (“disability” på engelsk) skal fortolkes indskrænkende til udeluk-kende at omfatte funktionsnedsættelser, som giver anledning til kompensa-tion. Det bør efter Instituttets opfattelse præciseres i vejledningen, at også milde og midlertidige funktionsnedsættelser er omfattet af lovens beskyttelse.

Forbud mod diskrimination

Det fremgår endvidere af udkastet til vejledning, at man for at være omfat-tet af loven skal have en funktionsnedsættelse. Det bemærkes, at diskrimi-nation på grund af handicap må antages at kunne finde sted, også hvor per-sonen selv ikke på det pågældende tidspunkt har en funktionsnedsættelse.

For eksempel vil der kunne opstå diskrimination på grund af en tidligere funktionsnedsættelse, f.eks. en depression, eller på grund af en formodet, men ikke eksisterende, funktionsnedsættelse.

Reference:

Lov nr. 240 af 27.marts 2006

L 98, skriftlig fremsættelse den 7.december 2005: Tillæg A 2941.

Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 379.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år).

Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. april 2006.

Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 107 stemmer.

Instituttets høringssvar af 9.dec. 2005 udarbejdet af Eddie O.R. Khawaja og Maria Ventegodt Liisberg.

Titel:

Ligestillingsafdelingens notat om lovgivning om ligestilling og ikke-for-skelsbehandling samt Beskæftigelsesministeriets notat om lovgivning om ligestilling og ikke-forskelsbehandling.

Baggrund:

Ved brev af 7. marts 2006 fremsendte Ligestillingsafdelingen sit notat om lov-givning om ligestilling og ikke-forskelsbehandling til Institut for Menneske-rettigheder. Ved e-mail af 13. marts 2006 fremsendte Beskæftigelsesministe-riet sit notat om lovgivning om ligestilling og ikke-forskelsbehandling til Institut for Menneskerettigheder. Begge anmodede om Instituttets eventu-elle kommentarer hertil.

Menneskeretten:

Det følger af Danmarks menneskeretlige forpligtelser, at staten er forpligtet til at afskaffe diskrimination og sikre implementering af ligebehandlings-princippet i dansk lov og i praksis. Instituttet har gennemgået notatet og kan konstatere, at oversigten over EU-reglerne og dansk lovgivning samt kom-mende EU regler inden for ligestilling og ikke-forskelsbehandling er fyl-destgørende. Instituttet har dog følgende forslag til ændring af den nu-værende lovgivning med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse mod diskrimination og for at fremme ligebehandling.

Forbud mod diskrimination

Instituttets vurdering:

Generelt forbud mod diskrimination inden og uden for arbejdsmarkedet: For at sikre effektiv beskyttelse mod diskrimination på grund af alder, handicap, køn, race og etnicitet, religion og tro, seksuel orientering, politisk anskuelse samt national eller social oprindelse anbefaler Instituttet, at der tillægges en horisontal tilgang til det lovgivningsmæssige forbud mod diskrimination.

En horisontal tilgang indbefatter, at der indføres et generelt forbud mod diskrimination dækkende alle diskriminationsgrunde. Dermed komple-menteres det nugældende forbud mod diskrimination uden for arbejdsmar-kedet, som i dag udelukkende omfatter køn, race og etnisk oprindelse.

Fælles klageadgang: Personer, der vil klage over diskrimination på grund af alder, handicap, religion, tro, seksuel orientering, politisk anskuelse og na-tional eller social oprindelse har ikke samme klagemuligheder som personer, der oplever diskrimination på grund af køn, race eller etnisk oprindelse.

Dette skyldes at der på ikke-diskriminationsområdet i Danmark kun findes særlige klageorganer på to områder; værende hhv. Ligestillingsnævnet samt Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling ved Institut for Menneskerettig-heder.

Instituttet anbefaler etablering af ét fælles klageorgan, til behandling af kla-ger over diskrimination af samtlige diskriminationsgrunde, da et horisontalt klageorgan kan bidrage til at sikre effektiv beskyttelse mod diskrimination og fremme af ligebehandling, vil styrke beskyttelsen af det enkelte individ ved bidrage til at skabe en øget bevidsthed om disse problemstillinger samt bidrage til mere effektiv og mindre omkostningsfuld sagsbehandling.

Notat om lovgivning om ligestilling og ikke-forskelsbehandling fremsendt ved Ligestillings-afdelingens høringsanmodning af 5.april 2006, samt notat om lovgivning om ligestilling og ikke-forskelsbehandling fremsendt ved Beskæftigelsesministeriets høringsanmodning af 5.april 2006. Instituttets høringssvar af 5.april 2006 udarbejdet af Mandana Zarrehparvar.

Titel: Ligestillingsafdelingens notat af 24. februar 2006 om lovgivning om ligestilling og ikke-forskelsbehandling.

Baggrund:

Instituttet har gennemgået notatet og kan konstatere, at oversigten over EU-reglerne og dansk lovgivning samt kommende EU regler inden for ligestil-ling og ikke-forskelsbehandligestil-ling er fyldestgørende. Instituttet har dog føl-gende forslag til ændring af den nuværende lovgivning med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse mod diskrimination og for at fremme ligebe-handling.

Forbud mod diskrimination

Menneskeretten:

Generelt forbud mod diskrimination inden og uden for arbejdsmarkedet Som det fremgår af notatet om lovgivning om ligestilling og ikke-forskelsbe-handling, har vi i Danmark en række love, som forbyder diskrimination på grund af henholdsvis alder, handicap, køn, race og etnicitet, religion og tro seksuel orientering og national eller social oprindelse. Den danske lovgivning giver imidlertid ikke lige beskyttelse på de forskellige diskriminationsområ-der. Forbuddet mod diskrimination på grund af alder, handicap, køn, race og etnicitet, religion og tro samt seksuel orientering og national eller social op-rindelse omfatter efter lovgivningen udelukkende arbejdsmarkedet.

Forbuddet mod diskrimination på grund af køn, race og etnisk oprindelse gælder både inden og uden for arbejdsmarkedet, idet lov om ligestilling af mænd og kvinder omfatter al offentlig forvaltning, erhvervsmæssig og almen virksomhed, mens lov om etnisk ligebehandling omfatter offentlig og privat virksomhed. Det følger af Danmarks menneskeretlige forpligtelser, at staten er forpligtet til at afskaffe diskrimination og sikre implementering af ligebe-handlingsprincippet i dansk lov og i praksis. Men som det ser ud i dag, er der en række områder, hvor den nugældende lovgivning og administrative prak-sis kan siges at diskriminere forskellige udsatte grupper i Danmark.

For at sikre effektiv beskyttelse mod diskrimination på grund af alder, han-dicap, køn, race og etnicitet, religion og tro, seksuel orientering, politisk anskuelse samt national eller social oprindelse anbefaler Institut for Menne-skerettigheder, at der tillægges en horisontal tilgang til det lovgivnings-mæssige forbud mod diskrimination, hvilket indbefatter, at der indføres et generelt forbud mod diskrimination dækkende alle diskriminationsgrunde.

Dermed komplementeres det nugældende forbud mod diskrimination uden for arbejdsmarkedet, som i dag udelukkende omfatter køn, race og etnisk op-rindelse. Så længe diskrimination på grund af religion, tro, politisk ansku-else, seksuel orientering, alder, handicap, national eller social oprindelse udelukkende er forbudt inden for arbejdsmarkedet, vil der i Danmark her-ske en hierarkisering af diskriminationsårsagerne, som signalerer, at disse grunde er mindre væsentlige end diskriminationsfelterne køn, race og etnisk oprindelse.

Instituttets vurdering:

Det er Instituttets holdning, at der er flere forhold, der taler for at have et fæl-les klageorgan med kompetence til at behandle klager over diskrimination af samtlige grunde. Instituttet mener, at et horisontalt klageorgan kan bi-drage til at sikre effektiv beskyttelse mod diskrimination og fremme af

lige-Forbud mod diskrimination

behandling. Det vil endvidere styrke beskyttelsen af det enkelte individ, der føler sig krænket, idet klageorganet kan bidrage til at skabe bedre viden om diskrimination og til en øget bevidsthed om disse problemstillinger. Herud-over kan et fælles klageorgan bidrage til, at borgeren får sin sag behandlet hurtigere og mindre omkostningsfuldt end ved domstolene.

Instituttets anbefaling om etablering af et horisontalt klageorgan skal ses i sammenhæng med anbefalingen om at indføre et generelt forbud mod di-skrimination både inden og uden for arbejdsmarkedet.

Reference: Ligestillingsafdelingens notat af 24. februar 2006 om lovgivning om ligestilling og ikke-forskelsbehandling fremsendt ved Justitsministeriet af 5.april 2006 samt ved Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration den 11.april 2006. Instituttets høringssvar af 12.april 2006 udarbejdet af Mandana Zarrehparvar.

2. Domme fra de danske domstole Højesteret:

Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskri-mination.

Østre og Vestre Landsret:

Læs om dommen M.E. mod Københavns Teknisk Skole ved Østre Landsret den 27.juni 2006 vedrørende påstand om diskrimination på baggrund af et-nicitet på s. xx.

3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og Klagekomitéen for Etnisk