Menneskeret i Danmark Status 2006

Nationale kontr olor ganer

Institut for Menneskerettigheder

Menneskeret i Danmark

Status 2006

Menneskeret i Danmark Status 2006

Institut for Menneskerettigheder, 2006

Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse af Status 2006 eller dele heraf kan ske med fuldstændig kildeangivelse.

Tilrettelæggelse: Birgitte Kofod Olsen og Christoffer Ulrik Badse Redaktion: Birgitte Kofod Olsen, Christoffer Ulrik Badse og Morten Kjærum (ansv.)

Forlagsredaktion: Klaus Slavensky Layout: Carsten Schiøler

Produktion: HandyPrint A/S, Skive

Følgende har udarbejdet de i rapporten refererede høringssvar og udred- ninger:

Cand.jur. Anne-Marie Træholt Cand. jur., Ph.D. Birgitte Kofod Olsen Cand. jur. Christoffer Ulrik Badse Cand. jur., Eddie O.R. Khawaja Cand.jur., Eva Ersbøl

Mag.art. Ph.D. i historie Eva Maria Lassen Cand. jur., Ph.d. Kim Ulrich Kjær

Cand. jur., Lisbet Ilkjær

Cand. jur., Lisbeth Arne Pedersen

MA i globalisering og integration Mandana Zarrehparvar Cand. jur. Maria Ventegodt Liisberg

Cand. mag, E.MA Rikke Frank Jørgensen Cand.jur. Rikke Skåning

Cand.mag, Ph.D i historie Peter Scharff Smith Cand. jur. Peter Vedel Kessing

Cand. jur., Thomas Trier Hansen

Indsamling og bearbejdning af materiale:

BA. Ant. Rikke Enggaard Olsen

Bibliographic Information according to the Huridocs Standard Format:

Title: Menneskeret i Danmark. Status 2006.

Corporate Author: The Danish Institute for Human Rights Personal Author:

Index Terms: Human Rights / International Law / National Law / Administration of justice / Courts / Torture / Discrimination / Women / Refugees / Antiterror

Printed in Denmark 2006 by

HandyPrint A/S, miljøcertificeret trykkeri, Skive ISBN 8790744934

Indhold

FORORD... 5

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION ... 12

LÆSEVEJLEDNING ... 13

NATIONALE DOMSTOLE... 15

NATIONALE TILSYNS OG KLAGEORGANER ... 17

INTERNATIONALE DOMSTOLE ... 20

INTERNATIONALE KONTROLORGANER ... 22

STATUS FOR MENNESKERETTIGHEDSKONVENTIONERNES GENNEMFØRELSE I DANSK RET ... 30

MANGLENDE UNDERTEGNELSE, RATIFIKATION, SAMT FORBEHOLD ... 31

GENERELLE RETTIGHEDER Retten til livet ... 37

Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf ... 44

Forbud mod slaveri og tvangsarbejde ... 52

Retten til personlig frihed ... 56

Retten til retfærdig rettergang ... 68

Ingen straf uden retsregel ... 75

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance ... 77

Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed ... 105

Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed ... 108

Retten til forenings og forsamlingsfrihed... 126

Retten til effektive retsmidler ... 132

Forbud mod diskrimination ... 136

Generelt... 136

Kønsligestilling... 145

Etnicitet og race ... 148

Seksuel orientering... 169

Religion og tro ... 171

Personer med funktionsnedsættelse ... 171

Politisk overbevisning ... 172

Social oprindelse... 172

Retten til respekt for ejendom ... 173

Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder... 176

For or d

Kvinders rettigheder... 185

Barnets rettigheder... 190

Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse... 201

Etniske minoriteters og nationale mindretals rettigheder... 206

Flygtninges og migranters rettigheder... 210

UDVALGT LITTERATUR OM MENNESKERETTIGHEDER 2006. 219 MENNESKERETLIG INFORMATION... 222

Institut for Menneskerettigheder ... 222

Udvalgte klagemuligheder ... 223

Rådgivning og retshjælpsorganisationer... 226

OVERSIGT OVER DOMME OG AFGØRELSER ... 228

OVERSIGT OVER LOVFORSLAG ... 230

OVERSIGT OVER ANDRE UDKAST OG DOKUMENTER ... 232

OVERSIGT OVER MODTAGNE HØRINGSANMODNINGER ... 232

STIKORDSREGISTER... 240

For or d

FORORD

Menneskerettigheder handler om at begrænse magtudøvelse over for det en- kelte menneske, herunder om at værne mod vilkårlig magtanvendelse. Be- skyttelsen hviler på den grundidé, at den enkelte borger har en række ret- tigheder, der ikke må gribes ind i, med mindre særlige forhold gør sig gældende, og som faktisk skal kunne nydes og udøves. Derudover er staten forpligtet til aktivt at iværksætte tiltag, der sikrer borgerens rettigheder.

I omsættelsen af den internationale menneskeret til dansk beskyttelse er det derfor et afgørende element, at borgerne betragtes som individuelle ret- tighedshavere. Rettighedsperspektivet skal som konsekvens heraf være sty- rende for både udformningen af den retlige beskyttelse og den praktiske an- vendelse af menneskerettighederne.

Rettighedsperspektivet fordrer blik og forståelse for individet som rettig- hedshaver, og for at det er via den individuelle beskyttelse og ligebehand- ling af alle borgere, at grundlaget skabes for et samfund der med ordene fra FN’s Verdenserklæring er karakteriseret ved frihed, retfærdighed og fred.

Dette blik er i en dansk kontekst ofte præget af manglende klarhed og op- mærksomhed, ligesom forståelsen for, at den enkelte borgers friheder og ret- tigheder er i spil, er utilstrækkelig. I 2006 var det bl.a. tilfældet i forhold til beskyttelsen mod terrorisme, i forhold til bekæmpelse af kvindehandel, i for- hold til udsendelsesproceduren for udlændinge, i relation til familiesam- menføring og i behandlingen af børn og voksne i asylcentrene. Diskrimi- nations- og ligebehandlingsområdet er ligeledes præget af manglende forståelse for princippet om den individuelle ret til ligebehandling og lige muligheder. Dette på trods af, at regeringen i efteråret har taget skridt til at fremme ligebehandlingen af personer med funktionsnedsættelser og til at oprette klageadgang for alle diskriminationsgrunde.

Når rettighedsperspektivet ikke står ganske klart for politikere og beslut- ningstagere, retsanvendere og andre praktikere, der har til opgave at ud- mønte den menneskeretlige beskyttelse i Danmark, er manglende forståelse for kritik, der rejses i forhold til gennemførelsen af rettighederne, en natur- lig følge.

Årets eksempler på modtagelsen af den kritik, som er fremsat af især Eu- roparådets komitéer er måske udtryk for, at rettighedstænkningen ikke er til- strækkeligt forankret i Danmark. Det er ærgerligt, fordi kritikken netop er tænkt som invitation til en konstruktiv dialog, der vil kunne fremme både

For or d

I det følgende gives eksempler på områder, som både indeholder positive tiltag til effektiv sikring af menneskerettighederne i Danmark, samt eksem- pler som tyder på manglende forståelse for menneskerettighedernes indivi- duelle rettighedsperspektiv.

Fagforeningsfrihed

Danmark tabte en sag ved Menneskerettighedsdomstolen i en sag om eks- klusivaftaler, idet eksklusivaftaler ifølge Domstolen ikke længere er nød- vendigt i et demokratisk samfund for en effektiv udøvelse af fagforenings- friheden. Folketinget har hurtigt taget dommen til efterretning og ændret dansk lovgivning. Beskyttelsen af den negative foreningsfrihed er et resultat af og eksempel på den dynamiske fortolkningsstil ved Domstolen, hvor ud- viklingen i Europa og vurderinger og forpligtelser fra andre internationale organer, konventioner og andre dokumenter inddrages i afvejningen. Med andre ord begrænses statens spillerum, hvis der er udviklet en høj grad af europæisk enighed på et givent retsområde.

Ytringsfrihed

At Danmark er en del af en globaliseret verden på godt og ondt, oplevede danskerne for alvor under karikaturkrisen, da landet i begyndelsen af året blev kastet ud i en af de værste udenrigspolitiske kriser i nyere tid. Massed- emonstrationer, forbrugerboycot, trusler, angreb og afbrænding af danske ambassader og flag blev for en stund hverdagskost i nyhedsstrømmen. At være dansker i visse dele af verden betød pludselig en øget sikkerhedsrisiko.

At 12 tegninger kunne udløse disse reaktioner overraskede nok de fleste, og at sagen er blevet anvendt som påskud for uroligheder, er der formo- dentlig ingen tvivl om. Der har dog været en mærkbar forskel på udenrigs- politiske og indenrigspolitiske reaktioner. Sidstnævnte har altovervejende været afdæmpede med fredelige demonstrationer og klager til politiet, samt sagsanlæg i overensstemmelse med de almindelige demokratiske mulighe- der for at udtrykke sin utilfredshed. I sin afgørelse fandt Rigsadvokaten, at de konkrete tegninger ikke havde overtrådt forbudet mod blasfemi. Derud- over konkluderede Rigsadvokaten, at tegningerne forestillede en religiøs fi- gur, eller i visse tilfælde andre personer, og at de ikke indeholdt tilkendegi- velser, der vedrører muslimer generelt. Ifølge afgørelsen var der endvidere ikke noget holdepunkt for at antage, at det havde været hensigten at frem-

For or d

stille muslimer i almindelighed som voldsudøvere eller på anden vis ned- værdigende. Ligeledes fandt byretten i en sag anlagt om tegningernes ære- krænkende natur, at der ikke var grundlag for at antage, at tegningerne var tænkt eller egnet som fornærmelige, eller at formålet med tegningerne havde været at fremsætte meningstilkendegivelser, der kunne nedsætte muslimer i medborgeres agtelse.

I årets løb er der fremkommet forskellige internationale menneskeretlige re- aktioner på tegningerne, og selvom ingen har krævet et indgreb i ytringsfri- heden mod tegninger som disse, har de fleste stillet spørgsmålstegn ved det konstruktive i offentliggørelsen af sådanne ytringer i en tid, hvor den inter- kulturelle og interreligiøse dialog står over for store udfordringer.

I et samfund, der som det danske har en tradition for pluralisme og er sam- mensat af en homogen majoritet og en række etniske og religiøse minorite- ter, er der imidlertid grund til at pege på, at respektfuld og fredelig samek- sistens kræver, at man overvejer, hvordan man giver udtryk for sine negative fordomme eller meninger. Dette hensyn bør aldrig udvikle sig i en atmos- fære af selvcensur på grund af frygt eller intimidering. Det skal være muligt i et demokratisk samfund i vid udstrækning at udfordre religiøse og politi- ske dogmer og autoriteter. Menneskerettighederne skelner som udgangs- punkt her mellem minoritetsbeskyttelse og beskyttelsen af religiøse følelser.

Udøvelsen af ytringsfriheden bør dog altid praktiseres med respekt for an- dres værdighed, især når det gælder forhold, der berører allerede udsatte minoriteter.

Seksuel Orientering

I det forgangne år har enlige og lesbiske kvinder fået samme adgang til kun- stig befrugtning som kvinder i heteroseksuelle forhold, hvorefter der nu er ligestilling af kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset civil stand og seksuel orientering. I efteråret har der været en debat om forholdene for ho- moseksuelle på Færøerne, hvor der i modsætning til den danske straffelov ikke er noget forbud mod nedværdigende udtalelser.

Lang sagsbehandlingstid

Danmark tabte yderligere en sag ved Menneskerettighedsdomstolen i en ci- vil sag om en retfærdig rettergang inden for en rimelig tid. Tidsperioden, fra klager indbragte sin klage for Byretten indtil Højesterets afgørelse, udgjorde i alt næsten otte år og ni måneder. Domstolen fandt, at dette var en kræn- kelse.

For or d

Betænkningen om varetægtsfængsling i isolation fra i år angiver den neds- lående udvikling, at der er indtrådt en stigning i den gennemsnitlige varig- hed af isolationsfængsling, således at den gennemsnitlige varighed af isola- tion i 2004 svarer til niveauet før lovændringen i 2000. Det anerkendes at isolationsfængsling er et særligt belastende indgreb, og flere positive initia- tiver foreslås for at begrænse anvendelsen. Betænkningen gengiver FN’s Børnekomités seneste kritik af Danmark, der anbefaler, at den nuværende praksis for isolationsfængsling af unge under 18 år bør genovervejes. Des- værre var der ikke flertal i udvalget for at sænke den maksimale tidsgrænse på 8 uger. Det blev dog foreslået, at der administrativt fastsættes regler om særlig personkontakt til unge under 18 år, der isoleres ud over 4 uger, hvil- ket er en øget anerkendelse af problematikken, men det er stadigt utilstræk- keligt. Der har i årets løb været flere eksempler på anbringelse af børn i ar- resthuse, i stedet for surrogatfængsel, hvilket rejser flere problemer i forhold til de menneskeretlige forpligtelser.

Klageadgang for alle diskriminationsgrunde

Regeringen tog med sit forslag om at oprette et fælles klageorgan, der kan modtage klager over diskrimination på grund alder, etnicitet og race, han- dicap, køn, politisk anskuelse, seksuel orientering, social oprindelse, tro og religion, et vigtigt skridt i retning af at sikre den faktiske ligebehandling. In- stituttet fremlagde et lignende forslag i 2005, der havde opbakning fra de re- levante NGO’er på området, se herom i Udredning om Dansk strategi for li- gebehandling – status og perspektiver.

Forbudet mod usaglig forskelsbehandling, som findes i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og lov om etnisk ligebehand- ling, er grundelementer i indsatsen mod diskrimination i det danske sam- fund. Med sikringen af muligheden for, at ofre for diskrimination kan ind- bringe en klage og få den behandlet af et uafhængigt organ, er afgørende for, at forbudet får praktisk betydning. Valget af et administrativt klageorgan sik- rer derudover, at klageadgangen er let og omkostningsfri, hvorved den bi- drager til øget retssikkerhed for borgerne.

At behandlingen af de forskellige former for diskrimination kan ske i samme klageorgan er et væsentligt bidrag til at fremme selve princippet om ligebe- handling. Dette kan ske ved, at den viden og erfaring, der er opbygget på kønsligestillingsområdet og området for etnisk ligebehandling, kan anven- des på de øvrige områder. Derudover giver det mulighed for at behandle dobbelt eller multidiskrimination i samme sag, og på den måde opnå en hel- hedsforståelse af diskrimination og af dens omfang og årsag.

For or d

Diskriminationsområdernes særlige karakteristika og problemstillinger kræver imidlertid særlig indsigt for at forstå diskriminationens karakter. Det vil derfor bidrage til det fælles klageorgans gennemslagskraft, hvis der ved organet sammensætning sikres repræsentation af lægpersoner eller fagper- soner med særlig ekspertise inden for det diskriminationsområde, som kla- gen angår.

Etnisk diskrimination

Blandt de områder, der i 2006 har givet anledning til bekymring i menne- skeretlig henseende, er forekomsten af etnisk diskrimination samt risikoen for øget racisme og racistisk vold på grund af terrorfrygt og anti-muslimske følelser efter karrikatur-krisen.

Både Europarådskomitéer og FN’s Racediskriminationskomité har udtalt sig kritisk i forhold til forbudet imod diskrimination og den nuværende rets- stilling og praksis i Danmark, særligt nævnes, at der ved ændringer i Lov om dansk indfødsret, integrationsloven, og udlændingeloven er uforholds- mæssigt store hindringer i vejen for, at medlemmer af mindretalsgrupper kan opnå dansk statsborgerskab, blive forenet med deres ægtefælle, opnå fa- miliesammenføring og få adgang til det sociale sikringssystem på lige fod med resten af befolkningen. Der henstilles til, at politikere og medier fremo- ver forholder sig mere ansvarligt i forhold til den måde, hvorpå mindretals- grupper i almindelighed og muslimer i særdeleshed bliver fremstillet.

Menneskehandel

Der er taget en del skridt i Danmark for at bekæmpe handel med kvinder til prostitution her i landet. Indsatsen har imidlertid mest koncentreret sig om politiets efterforskning og efterforskningsmidler.

Derimod er der ikke i tilstrækkelig grad taget fat i forebyggelse og opfølg- ning i forhold til de handlede kvinder, herunder tildeling af psykologisk, so- cial, juridisk og økonomisk bistand samt planlægning af hjemrejse og mod- tagelse i oprindelseslandet.

Regeringen har bl.a. taget initiativ til, at kvindernes refleksionsperiode ud- vides fra 15 til 30 dage efter deres registrering som ofre for kvindehandel.

Dette er imidlertid blot er en tilpasning til det minimumskrav, der er fastsat i Europarådets konvention om menneskehandel.

Det er dog ikke hensynet til de handlede kvinder, der er afgørende for, hvor- dan de behandles, men derimod i højere grad hensynet til den effektive ef- terforskning, der bestemmer, om kvindernes opholdstilladelse kan forlæn- ges.

For or d

Udsendelse og retten til familieliv

Efterårets medieomtalte sager, hvor mødre til herboende børn har fået afslag på familiesammenføring og må rejse tilbage til henholdsvis Kosovo og Tyr- kiet, er eksempler på, at rettighedstænkningen ikke har vundet indpas hos udlændingemyndighederne. Sagerne skal ikke kun vurderes i lyset af kvin- dernes ret til familieliv med deres ægtefæller, men i lige så høj grad som sa- ger om børn, der får krænket deres ret til familieliv, barnets bedste interesse, og deres ret til at blive hørt i sager, der angår dem selv. På den anden side valgte myndighederne at efterkomme en anmodning fra FN’s Flygtninge- højkommissariat om ikke at udsende en forældreløs dreng, da der var en ny vurdering på vej af forholdene på Sri Lanka.

FN’s Komitéer har i årets løb udtrykt bekymring over forekomsten af vold mod kvinder, herunder etniske minoritetskvinder, og anbefaler, at dette skal identificeres som en menneskerettigheds-krænkelse, og at kvindehjem og krisecentre får tilstrækkelige ressourcer. FN’s Komitéer har derudover hen- stillet til, at Danmark i højere grad tager hensyn til kvinder, der befinder sig i et voldeligt forhold, men som af frygt for udvisning ikke tør indblande myndighederne.

Børn og voksne i asylcentrene

Behandlingen af børn og voksne i asylcentrene er tilrettelagt på en måde, så deres liv og udfoldelsesmuligheder er begrænsede og kun i snævert omfang giver mulighed for at interagere med det omgivende samfund. Det blev ty- deliggjort i 2006, efter politikeres besøg i asylcentre og med mediernes dækning heraf, herunder især omtalen af børnenes tanker om deres ophold, udtrykt i breve til integrationsministeren.

Asylansøgere er ligesom alle andre borgere, der opholder sig i Danmark, rettighedshavere og skal som sådan have adgang til at udøve disse rettighe- der med de begrænsninger, der følger af deres særlige status.

Et rettighedsperspektiv kunne i denne sammenhæng betyde, at man så på asylansøgere og deres børn som mennesker med ressourcer og kompetencer, med sociale behov, med behov for både frihed og privatliv, og med behov for udfordringer og udvikling og som mennesker, der kan bidrage til det dan- ske samfund, mens de er her. I stedet indrettes behandlingen af dem med udsendelse for øje. Det betyder, at asylansøgende familier flyttes fra center

Institut for Mennesker ettiigheder – en National Mennesker ettighedsor ganisation

til center, helt op til tolv gange indenfor en 5-7 årig periode, alene med det formål at forberede dem på udsendelse.

Det er ikke bare udtryk for uværdig behandling, men for et menneskesyn, som er problematisk i forhold til menneskerettighedernes grundprincipper og værdier.

Det er vanskeligt at se, hvorfor den asylansøger, der får mulighed for at søge arbejde, deltage i lokalsamfundet, sender sine børn i den lokale kom- muneskole og til fritidstilbud uden for centret og ad denne vej får etableret en midlertidig normaltilværelse, er mindre egent til at returnere til hjem- landet end syge og nedbrudte individer. Tværtimod har den velfungerende asylansøger, der får afvist sit asylansøgning, måske opbygget overskud til at rejse hjem og dér gøre brug af sine kompetencer og erfaringer fra Danmark.

Anti-terrorisme indsatsen

Årets nye tiltag til at forbedre forebyggelses- og efterforskningsindsatsen i forhold til terrorisme bød endnu engang på forslag der bidrager til en væs- entlig forringelse af borgernes privatlivsbeskyttelse og retssikkerhed.

Adgangen for politiet til rejsebureauers og flyselskabers passageroplys- ninger og til teleselskabernes trafikoplysninger uden retskendelse eller kon- kret vurdering af, om oplysningerne er nødvendige for efterforskningen, og om indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med at indhente oplysnin- ger, er ligeledes udtryk for vilje til at begrænse borgernes rettigheder i en hid- til uset udstrækning.

Opgivelse af judiciel kontrol med politiets indgreb i grundlæggende ret- tigheder i et demokrati fordrer, at kontrollen gennemføres på andre måder, for eksempel ved parlamentarisk kontrol eller ved et af efterretningstjene- sten uafhængigt, administrativt kontrolorgan. Et sådant kontrolsystem er imidlertid ikke indeholdt i forslaget til nye efterforskningsmidler, som der- med bidrager til tilsidesættelse af et af retsstatens mest basale principper.

Flere sager om medvirken til terrorisme er undervejs ved de danske dom- stole, og hvordan disse afgøres vil have stor betydning for vurderingen og fortolkningen af stramningerne i anti-terrorisme lovgivningen.

Samlet set har 2006 budt på en række spørgsmål og problemstillinger af menneskeretlig relevans. Det er svært at se en konsekvent linje, da det menne- skeretlige udgangspunkt i visse tilfælde har været styrende for udformnin- gen af den retlige regulering og handlingsplaner og i andre tilfælde i påfald- ende grad har været fraværende. Instittutet håber, at udgangspunktet i beskyttelsen af det enkelte menneske i fremtiden vil være det dominerende træk.

Claus Haagen Jensen Morten Kjærum Birgitte Kofod Olsen Bestyrelsesformand Direktør Afdelingsleder

Institut for Mennesker ettiigheder – en National Mennesker ettighedsor ganisation

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION

Institut for Menneskerettigheder blev oprettet ved Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af 6. juni 2002. Instituttet er etableret som national menneskerettighedsinstitution i henhold til FN’s Paris Principper. Instituttet viderefører de aktiviteter, der siden 1987 er blevet varetaget af Det Danske Center for Menneskerettighe- der. Institut for Menneskerettigheder er det ene af to institutter under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM);

Dansk Institut for Internationale Studier er det andet. Det fremgår af etableringsloven, at formålet med Institut for Menneskerettigheder er at styrke forsknings-, udrednings- og informationsvirksomheden i Danmark om menneskerettigheder i ind- og udland. Det fremgår endvidere af loven, at Institut for Menneskerettigheder skal tage udgangspunkt i de af det in- ternationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder.

Særligt er det Instituttets opgave at fremme ligebehandling af alle uden for- skelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over for- skelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisatio- nernes og andre juridiske personers rettigheder, indlede uafhængige un- dersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.

Institut for Menneskerettigheder kan endvidere behandle klager over over- trædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Se nærmere om Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling på side xx.

Læsevejledning

LÆSEVEJLEDNING

Statusrapporten er inddelt efter de grundlæggende rettigheder, der er be- skyttet i Danmarks Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskon- vention, og EU Chartret om Grundlæggende Rettigheder. Under hver enkelt rettighed er udvalgte lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer med menneskeretlig relevans, der er fremkommet i statusperioden, nævnt og re- fereret.

I den første del af rapporten er der gjort status over de rettigheder, som vi traditionelt betegner som frihedsrettigheder. Disse rettigheder er relevante for alle borgere og kan påberåbes af enhver over for myndigheder og dom- stole. Det samme gælder for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Andre typer af rettigheder har kun relevans for personer, der hører til en gruppe af borgere, der har et særligt beskyttelsesbehov. Der er gjort status over sådanne særlige rettigheder i anden del af rapporten. De omfatter kvin- ders rettigheder, børns rettigheder, rettigheder for personer med funk- tionsnedsættelse samt etniske minoriteters rettigheder og flygtninges ret- tigheder og er særskilt reguleret i relevante retlige instrumenter fra både Europarådet, EU og FN. Sidst i Statusrapport 2006 findes kapitlet: Menne- skeretlig Information, herunder en oversigt over klage- og rådgivningsmu- ligheder.

Det materiale, som udgør grundlaget for Status 2006, omfatter udelukkende lovforslag, domme og initiativer fremsat fra oktober 2005 til oktober 2006, Rapporten kan derfor ikke ses som en komplet evaluering af hele den dan- ske lovgivnings overensstemmelse med menneskerettighedskonventio- nerne, men alene som en status over periodens aktiviteter.

Lovforslag af menneskeretlig relevans fremsat i perioden primo oktober 2005 til den 1. oktober 2006 udgør som nævnt en hovedbestanddel i Status 2006.

De danske ministerier gør i stigende omfang brug af muligheden for at ind- drage fagkyndige parter i det lovforberedende arbejde via høringsrunder. In- stitut for Menneskerettigheder modtager således som fast høringspart i men- neskeretlige spørgsmål et større antal høringsanmodninger fra ministerierne årligt. Høringsanmodningerne er typisk knyttet til udkast til lovforslag, der ændrer gældende dansk ret, men også til retsakter fra EU, der skal imple- menteres i dansk ret. Institut for Menneskerettigheder besvarer sådanne forespørgsler med høringssvar vedrørende menneskeretlige problemstillin- ger, som et foreslået lovforslag eller en retsakt giver anledning til. Disse ud- talelser er kortfattet refereret under hver enkelt rettighed. Instituttets svar på

Læsevejledning

høringsanmodninger kan i deres fulde længde læses på www.humanrights.dk.

Endvidere behandles relevante afgørelser, udtalelser og domme vedrørende Danmark fra nationale og internationale domstole og kontrolorganer. Internatio- nale domme, afgørelser og anbefalinger er oversat fra engelsk og refereret under de relevante kapitler. Dokumenterne kan læses i deres fulde længde på www.humanrights.dk.

I Status 2006 er også medtaget en række udvalgte regeringsinitiativer. Initia- tiverne dækker bl.a. udvalgsarbejde og handlingsplaner på områder, hvor påtænkt lovgivning eller anden regulering må forventes at have menneske- retlige konsekvenser. Under punktet om andet materiale findes afgørelser, oplysninger og statistik fra nævn, råd og tilsyn, samt uafhængige under- søgelser og initiativer fra ikke-statslige organisationer. Der henvises i øvrigt til materiale på de pågældende ministerier, institutioner og organisationers hjemmeside. Se listen over hjemmesider i kapitlet: Menneskeretlig Informa- tion.

Nationale domstole

NATIONALE DOMSTOLE

De danske domstole

Alle instanser af de danske domstole, dvs. byretterne, Østre og Vestre lands- ret samt Højesteret, prøver sager, hvori der indgår spørgsmål om for- enelighed med menneskerettigheder i internationale konventioner. I Status 2006 er primært medtaget domme, der er offentliggjort i Ugeskrift for Rets- væsen (UfR), og hvori EMRK og FN’s menneskerettighedskonventioner er blevet anvendt af domstolene. Angående domme, der berører forbudet mod diskrimination, er domsafgørelser dog medtaget, hvor kun national lovgiv- ning er anvendt. Domme derudover er medtaget i enkelte tilfælde. Dom- mene er udvalgt ved en gennemgang af UfR fra den 1. oktober 2005 frem til den 1. oktober 2006. Det resumé, der gives af dommene, er en direkte gengi- velse af det domsresumé, som findes i UfR. Domsresuméerne er gengivet med tilladelse fra Forlaget Thomson.

Retsvæsenet i Grønland og på Færøerne

Retsvæsenet i Grønland består af Grønlands Landsret og et antal kredsret- ter. Grønlands Landsret er ankeinstans for kredsretternes afgørelser. Retten for Færøerne behandler de samme sager som byretterne i den øvrige del af landet. Østre Landsret er ankeinstans for Færøerne og Grønland. Det fore- slås i Betænkning nr. 1442/2004 om Det Grønlandske Retsvæsen, at an- kedomme fra Grønlands Landsret i særlige tilfælde, med tilladelse fra Pro- cesbevillingsnævnet, skal kunne indbringes for Højesteret.

Implementering af menneskerettigheder i Grønland og på Færøerne

Færøernes hjemmestyre blev etableret i 1948 og Grønlands hjemmestyre i 1978. For Grønlands vedkommende er visse sagsområder ikke overtaget af hjemmestyret, herunder: retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen, kriminal- retten, samt udlændingeområdet. For Færøernes vedkommende er det blandt andet undtaget retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen og strafferet- ten.

Færøerne og Grønland er dele af kongeriget Danmark. Regeringen har efter grundloven (§ 19) kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser (trak- tatkompetencen) samt ansvaret for udenrigspolitikkens førelse. På nærmere afgrænsede områder er der indgået fuldmagtslov med Grønland og Færøerne om indgåelse af folkeretlige aftaler. Ordningen omfatter ikke fol- keretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Danmark er medlem. Menneskeret- tighedsområdet er specifikt undtaget fra aftalerne.

Nationale domstole

Lov nr. 285 af 29. april 1992 om inkorporering af Den Europæiske Menne- skerettighedskonvention er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 814 af 18. september 2001 og for Færøerne ved Anordning nr. 136 af 25. februar 2000. Hverken Færøerne eller Grønland er medlem af EU.

Nationale tilsyns- og klageor ganer

NATIONALE TILSYNS- OG KLAGEORGANER

Nationale klageorganer

Ombudsmanden behandler sager, hvor der klages over menneskerettig- hedskrænkelser i forbindelse med klager over administrative afgørelser el- ler behandling af borgerne. Vedrører klagen forskelsbehandling, kan der endvidere klages til Ligestillingsnævnet eller til den af Institut for Men- neskerettigheder oprettede Klagekomité for Etnisk Ligebehandling. Se ne- den for, for en nærmere gennemgang. En række andre klagemuligheder er også til stede, såsom Datatilsynet, Pressenævnet og Forbrugerombudsman- den. Se side xxx for en oversigt over udvalgte klage- og rådgivningsmulig- heder. Status 2006 indeholder udvalgte afgørelser fra nationale klageorga- ner, hvor menneskerettigheder er inddraget i retsanvendelsen, samt hvor der er taget stilling til spørgsmål om diskrimination.

Folketingets Ombudsmand

Det er en betingelse for at kunne klage til Ombudsmanden, at klageren har benyttet en eksisterende klageadgang. Ombudsmanden kan af egen drift behandle sager om spørgsmål om anvendelse af bestemmelser i internatio- nale og regionale menneskeretlige konventioner. Ombudsmandens virke er reguleret ved Lov om Folketingets Ombudsmand (Lov nr. 473 af 12. juni 1996 med de ændringer, som følger af Lov nr. 556 af 24. juni 2005). Om- budsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes af- gørelser og deres behandling af borgerne og sagerne. Herudover kan om- budsmanden tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle under- søgelser af en myndigheds behandling af sager.

Ombudsmanden kan inspicere enhver institution og ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed, herunder i Grønland og i Færøerne. Inspektionerne foretages på steder, hvor borgerne er berøvet de- res frihed, dvs. fængsler, arresthuse, detentioner, psykiatriske hospitaler og lignende; men også offentlige bygninger inspiceres, blandt andet med hen- blik på at undersøge bygningernes tilgængelighed og faciliteternes an- vendelighed for personer med funktionsnedsættelse. Som et led i in- spektionerne undersøger Ombudsmanden også, hvor vidt der ved behand- lingen af frihedsberøvede personer sker overtrædelser af FN’s konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behand- ling. Ved folketingsbeslutning B129 af 14. maj 2004 om ratifikation af Til- lægsprotokollen til konventionen, blev det af Folketinget lagt til grund, at Ombudsmanden ved sin inspektionsvirksomhed opfylder protokollens be- stemmelse om et uafhængigt nationalt organ.

Nationale tilsyns- og klageor ganer

Forvaltningsmyndighedernes forpligtelse

Ud over domstolene er der en række institutioner, der bør være opmærk- somme på menneskeretlige problemstillinger. Folketingets Ombudsmand har udtalt, at det er forvaltningsmyndighedernes almindelige forpligtelse at medvirke til opfyldelse af de internationale forpligtelser, som staten har påtaget sig. Forvaltningen skal derfor af egen drift, ved retsanvendelsen i konkrete sager, inddrage de menneskeretlige forpligtelser, der er relevante for sagen

Inspektionerne offentliggøres løbende på Ombudsmandens hjemmeside.

http://www.ombudsmanden.dk

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev oprettet af Institut for Men- neskerettigheder efter vedtagelse af lov om etnisk ligebehandling, lov nr.

374 af 28. maj 2003 som led i implementering af beskæftigelsesdirektivet (2000/78/EF) og ligebehandlingsdirektivet (2000/43/EF). Instituttet fik udvidet mandatet ved ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (Lov nr. 253 af 7. april 2004, nu Lovbekendtgørelse nr.

756 af 30. juni 2004). Komitéen behandler konkrete klager over forskelsbe- handling på grund af race eller etnisk oprindelse såvel inden som uden for arbejdsmarkedet. Klagekomitéen kan behandle klager over, at en person er blevet udsat for urimelig behandling som følge af, at vedkommende har klaget over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Endvidere kan Klagekomitéen af egen drift indlede uafhængige under- søgelser af forskelsbehandling, offentliggøre rapporter og fremsætte hen- stillinger.

Det er gratis at klage til Klagekomitéen, og enhver borger kan klage. For- målet med Klagekomitéen er at give let adgang til at klage over usaglig for- skelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Klagekomitéen kan dog ikke behandle en sag, hvis den kan behandles i henhold til kollektiv overenskomst, og hvis man kan få hjælp i sagen fra sin fagforening. Hvis sagen kan behandles efter kollektiv overenskomst, kan komitéen derfor kun behandle klagen over forskelsbehandling på ar- bejdsmarkedet, hvis ens fagforening ikke hjælper én i sagen. Er man ikke medlem af en fagforening, kan man klage direkte til Klagekomitéen.

Nationale tilsyns- og klageor ganer

Se udvalgte afgørelser fra Klagekomitéen under afsnittet om Forbud mod diskrimination side xxx og på Klagekomitéens hjemmeside

http://www.klagekomite.dk/ . Ligestillingsnævnet

Ligestillingsnævnets opgave er at behandle konkrete klager over forskels- behandling på grund af køn. Alle borgere kan gratis rejse en sag for nævnet for eksempel ved stillingsopslag, der efterlyser ansøgere af et bestemt køn, ved ulighed i løn, eller afskedigelse begrundet i den ansattes køn. Den gra- tis klageadgang har til hensigt at give borgeren en let adgang til at få be- handlet en klage over kønsdiskrimination. En afgørelse vil for eksempel kunne medføre, at der tilkendes klager en godtgørelse, eller at en afskedi- gelse underkendes. Se udvalgte afgørelser fra Ligestillingsnævnet under afsnittet om Forbud mod diskrimination side xxx og på nævnets hjemme- side: http://www.ligenaevn.dk

Nyt Klagenævn på vej: Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling Ifølge et kommende lovforslag er det planlagt at samle alle klager om for- skelsbehandling i ét nævn – Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling.

Forslaget er en forbedring for bl.a. ældre, homoseksuelle og personer med handicap. Fremover kan man klage til Det Fælles Klagenævn for Ligebe- handling, hvis man mener at være blevet forskelsbehandlet. Det gælder uanset om det er på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, alder, handicap, national, social eller etnisk oprindelse, politisk anskuelse eller seksuel orientering. Når Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling opret- tes, nedlægges både Ligestillingsnævnet under Socialministeriet og Klage- komiteen for Etnisk Ligebehandling under Institut for Menneskerettighe- der. Instituttet skal fortsat fremme ligebehandling generelt og kan i den for- bindelse bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager.

Lovforslaget forventes fremsat i februar 2007.

Notat af 2. oktober 2006, Beskrivelse af regeringens forslag om oprettelse af et Fælles Klagenævn for Ligebehandling, tilgængelig på:

http://www.bm.dk/graphics/Dokumenter/Presse%20og%20nyheder/

Pressemeddelelser/2006/061003_notat.pdf

Internationale domstole

INTERNATIONALE DOMSTOLE

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter: Domstolen) er op- rettet i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (heref- ter EMRK) fra 1950. Konventionens fulde navn er: Konventionen til beskyt- telse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. En klage indgives direkte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som herefter tager stilling til, om klagen skal antages til realitetsbehandling (admitteres).

Europarådets medlemslande er forpligtet til at rette sig efter Den Euro- pæiske Menneskerettighedsdomstols endelige afgørelse i enhver sag, som de er part i.

Hvis en menneskerettighedskrænkelse er forekommet inden for dansk ju- risdiktion, kan klager forsøge at indbringe Danmark for Domstolen i Stras- bourg. Det forudsætter dog blandt andet, at den krænkelse, der klages over, har været behandlet ved en dansk domstol eller et administrativt or- gan, som har truffet en endelig afgørelse og at klagen indgives inden for en frist på 6 måneder efter den endelige afgørelse. Det er kun et begrænset an- tal danske sager, der årligt bliver indbragt for domstolen. Flere af disse bli- ver afvist eller forligt. To sager i indeværende statusperiode (krænkelse i begge sager) er blevet afgjort ved dom. Den ene omhandlede foreningsfri- hed og den anden retten til retfærdig rettergang inden for en rimelig frist.

Afviste og forligte sager er også medtaget i Status 2006.

Justitsministeriet har udgivet en Klagevejledning: Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er tilgængelig fra ministeriets hjemmeside på http://www.jm.dk/image.asp?page=image&objno=

72897. Institut for Menneskerettigheder fremsender klagevejledningen ef- ter anmodning.

EF-Domstolen

EF-Domstolens formål er at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af fællesskabsretten. Virksomheder eller personer skal være umiddelbart og individuelt berørt af retsakter udstedt af en EU-institution. Mener man, at en dansk myndighed eller virksomhed handler i strid med en EU-regel, kan man bringe sagen for en dansk domstol. Den danske domstol kan an- mode EF-Domstolen om at svare på såkaldte præjudicielle spørgsmål. Fæl- lesskabsretten har direkte virkning i medlemsstaterne og forrang for nati-

Internationale domstole

onal ret. Det betyder, at borgere i EU kan henvise til bestemmelser i trak- tater, forordninger og direktiver under sager ved nationale domstole og stille krav om, at nationale bestemmelser ikke bruges mod dem, hvis de na- tionale bestemmelser strider mod fællesskabsretten.

Internationale kontr olor ganer

INTERNATIONALE KONTROLORGANER

Internationale komitéer

I tilknytning til visse af FN’s og Europarådets konventioner om menne- skerettigheder er der etableret komitéer, som har til opgave at overvåge, om medlemsstaterne lever op til de forpligtelser, de har påtaget sig i med- før af de enkelte konventioner, herunder gennemførelsen af menneske- rettighederne i de enkelte stater, såvel som i nogle tilfælde at behandle kla- ger over krænkelser i konkrete tilfælde. Fælles for komitéerne er, at de bes- tår af eksperter med sagkundskab inden for det område, som den enkelte komité dækker. Yderligere har man forsøgt at sammensætte komitéerne, så de både har repræsentanter for de forskellige lande eller verdensdele og fagkyndige fra de forskellige typer af retssystemer. Det er som regel i første omgang de enkelte deltagerstater, der udpeger komitémedlemmerne, som så endelig udvælges af det relevante Europaråds- eller FN-organ. Det er dog et krav, at et komitémedlem er uafhængigt af den stat, som udpeger den pågældende.

Statens periodiske rapporter og Komitéernes anbefalinger

Når en stat har ratificeret en konvention, har staten som regel pligt til at af- lægge rapport (Ofte benævnt: State Report eller Report submitted by the Da- nish Government) om menneskerettighedssituationen på konventionens område til den pågældende komité med jævne mellemrum. Det pågæl- dende land, der bliver undersøgt, får lejlighed til mundtligt eller skriftligt at uddybe de beskrevne forhold for komitéen, ligesom de ikke-statslige ak- tører og nationale menneskerettighedsinstitutioner har mulighed for at bidrage med oplysninger via supplerende rapporter og indlæg (Ofte be- nævnt supplementary reports, alternative reports, parallel reports eller shadow reports). Enkelte komitéer aflægger desuden besøg hos medlemsstaterne for at undersøge forholdene. Komitéerne offentliggør efterfølgende rap- porter (Ofte benævnt Concluding Observations, Recommendations, Report to the Government eller Country Reports) med kritik og/eller ros af de pågæl- dende landes lovgivning og praksis mv., og de kan anbefale eller opfordre medlemsstaterne til at forbedre bestemte forhold. Kritik, anbefalinger eller vejledende udtalelser fra internationale organer, som ikke indeholder egentlig juridiske forpligtelser, må give ethvert medlemsland anledning til overvejelser, herunder om behovet for ændring af lovgivning eller admini- strativ praksis. Dette kaldes princippet om den konstruktive dialog.

Internationale kontr olor ganer

Anbefalinger og bemærkninger fra komitéerne

Følgende Komitéer har i indeværende statusperiode afgivet bemærkninger vedrørende Danmark i indeværende periode:

Europarådets Sociale Komité; Komitéen vedrørende Afskaffelse af Race- diskrimination (CERD); Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI); Komitéen til Afskaffelse af Diskrimination mod Kvin- der (CEDAW), samt FN’s Komité om Barnets Rettigheder vedrørende Tillægsprotokollen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi.

På Institut for Menneskerettigheders hjemmeside www.humanrights.dk findes under punktet afgørelser og rapportering vedrørende Danmark en liste over afgivne og modtagne rapporter, udtalelser og afgørelser. Refera- ter af domme, afgørelser, bemærkninger og anbefalinger er at finde i Status 2006 i kapitlerne for de relevante rettigheder.

Generelle Henstillinger og Generelle Anbefalinger

De internationale komitéer udarbejder en række dokumenter, kaldet Gene- ral Comments eller General Recommendations, som beskriver en særlig rele- vant problemstilling og komitéens fortolkning af de i konventionen an- givne forpligtelser. Dokumenterne er ikke landespecifikke og ikke juridisk bindende, men giver eksperternes vejledning til en mere effektiv gennem- førelse af konventionen eller analyserer en bestemt problemstilling. Se i oversigten i Status 2006 side xxx om Generelle Henstillinger og Anbefalin- ger publiceret i 2006 .

Individuel klageadgang

Visse komitéer kan også behandle klager fra enkeltpersoner eller andre pri- vate parter over medlemsstaterne. En sådan individuel klageadgang er en styrkelse af en komité og samtidig udtryk for en politisk opprioritering på det pågældende område. Danmark har accepteret individuel klageadgang i forhold til FN’s Menneskerettighedskomité, FN’s Racediskriminationsko- mité, FN’s Torturkomité og FN’s Kvindekomité. Komitéerne adskiller sig fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EF-domstolen blandt andet ved ikke at kunne afsige retligt bindende afgørelser over medlems- staterne. Afgørelserne er ofte benævnt opinions, decisions eller views. Komi- téernes fortolkning af konventionsbestemmelser er dog autoritativ og bør derfor lægges til grund ved national retsanvendelse. Danmark har haft én individuel klagesag ved det internationale komitésystem i indeværende statusperiode. Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination

Internationale kontr olor ganer

(CERD) har afgjort én sag (krænkelse).

Justitsministeriet har udgivet en Klagevejledning: Sådan klager du til FN, som er tilgængelig fra ministeriets hjemmeside på

http://www.jm.dk/pdf/fnklage.pdf. Institut for Menneskerettigheder fremsender klagevejledningen efter anmodning.

FN’s Overvågningskomitéer

Komitéen for Menneskerettigheder (HRC)

FN’s Menneskerettighedskomité blev oprettet i 1977 i medfør af FN’s Kon- vention om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR1966) art. 28. Staterne er forpligtet til at indsende rapporter, hvori de redegør for de foranstaltnin- ger, de har truffet for at gennemføre konventionen, og hvilke fremskridt, der er gjort. På baggrund af disse rapporter fremsætter komitéen kom- mentarer og anbefalinger. Endelig har komitéen i medfør af en tillægspro- tokol til konventionen kompetence til at behandle individuelle klagesager.

Der kan kun klages til komitéen, såfremt der ikke klages til andre komitéer inden for det internationale system. Komitéen består af 18 medlemmer.

Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR)

Komitéen blev nedsat af Det Økonomiske og Sociale Råd i 1987 for at over- våge overholdelsen af FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kul- turelle Rettigheder (ICESCR1966). Komitéen indgår i en konstruktiv dialog med deltagerstaterne for at sikre, at konventionen efterleves, og at rettighe- derne i konventionen faktisk kan udnyttes af dem, de vedrører. Komitéen overvåger og assisterer desuden deltagerstaterne, når de udarbejder nye retsregler. Deltagerstaterne indsender periodiske rapporter til Komitéen, der på baggrund af rapporterne fremsætter sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen behandler endnu ikke individuelle klagesager, men der arbejdes på en tillægsprotokol, der skal etablere en sådan klageadgang.

Komitéen består af 18 eksperter.

Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD)

Komitéen er nedsat i medfør af FN’s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination (ICERD1965). Komitéen behandler klager fra enkeltpersoner over en medlemsstat, ligesom den modtager rapporter fra staterne, hvori de redegør for de lovgivningsmæssige, administrative eller andre foranstaltninger, de har foretaget for at leve op til konventionen.

På baggrund af disse rapporter fremsætter Komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen består af 18 medlemmer, heriblandt direktør for Institut for Menneskerettigheder, Morten Kjærum.

Internationale kontr olor ganer

Komitéen mod Tortur (CAT)

Komitéen er nedsat i medfør af FN’s Konvention om Tortur og anden Gru- som, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (ICAT- 1984). Komitéen behandler dels klager fra en medlemsstat, der mener, at en anden medlemsstat har overtrådt konventionen, dels klager fra enkeltper- soner over en medlemsstat. Derudover modtager komitéen også rapporter fra deltagerstaterne, hvori der redegøres for de foranstaltninger, de enkelte stater har taget for at gennemføre konventionen, og andre beretninger, som komitéen måtte bede om. På baggrund af rapporterne fremsætter komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen består af ti medlemmer. I år trådte Tillægsprotokollen (OP-CAT) til FN’s Konvention om Tortur mv. i kraft (se nedenfor)

Komitéen til Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW)

Komitéen er nedsat i 1982 i medfør af FN’s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination mod Kvinder (ICEDAW1979). Komitéen modtager rapporter fra deltagerstaterne, hvori der redegøres for de foran- staltninger, der er taget for at overholde konventionen. Rapporterne med- virker til, at de nationale lovgivninger gennemgås med jævne mellemrum med særlig opmærksomhed på regler, der kan medvirke til direkte eller in- direkte diskrimination af kvinder. Visse lande, herunder Danmark, inklu- derer også interesseorganisationers bidrag i rapporterne. På baggrund af rapporterne fremsætter komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Ko- mitéen har siden december 2000 haft kompetence til at modtage og be- handle individuelle klager over krænkelse af konventionens rettigheder.

Komitéen består af 23 medlemmer.

Komitéen vedrørende Barnets Rettigheder (CRC)

Komitéen er nedsat i medfør af FN’s Konvention om Barnets Rettigheder fra (ICRC1989). Komitéen modtager løbende rapporter fra medlemssta- terne, der er forpligtet til hvert femte år at indlevere rapporter, der redegør for børns vilkår i landet og for de foranstaltninger, der er truffet for at gen- nemføre konventionens bestemmelser. Der er ikke individuel klageadgang, men komitéen har kompetence til at påtale forhold i medlemsstaterne, som den finder i uoverensstemmelse med konventionen, og komme med for- slag og anbefalinger. Både Tillægsprotokollen om børns rettigheder i væbnede konflikter (CRC-OPAC 2000) og Tillægsprotokollen om salg af børn, børneprosti- tution og børnepornografi (CRC-OPSC 2000) indeholder rapporteringsfor- pligtelser for Danmark. Komitéen består af 18 medlemmer.

Internationale kontr olor ganer

Komiteen vedrørende Vandrende Arbejdstageres Rettigheder (CMW)

Komitéen er nedsat i medfør af FN’s Konvention om Beskyttelse af Van- drende Arbejdstageres og deres Familiemedlemmers Rettigheder fra 1990.

Komitéen overvåger implementeringen af konventionen. Komitéen består for øjeblikket af ti uafhængige eksperter. Medlemslandene forpligter sig til at aflevere periodiske rapporter om status for implementeringen af kon- ventionen. Konventionen åbner også mulighed for, at Komitéen kan be- handle individuelle klager fra de medlemsstater, der har anerkendt Komi- téens kompetence på dette område. Danmark har ikke undertegnet eller ratificeret konventionen.

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO)

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er et FN-organ, der blev op- rettet i 1919 under det daværende Folkeforbund. ILO har til formål at fast- sætte og fremme internationale standarder for arbejde, såvel som at over- våge, at sådanne standarder opretholdes i de enkelte medlemsstater. Dette sikres ved, at de enkelte medlemsstater forpligtes til jævnligt at indlevere rapporter, der skildrer de tiltag, der er taget i de enkelte medlemsstater på området. Inden for ILO er der oprettet følgende kontrolorganer:

Komitéen for Foreningsfrihed (CFA)

I 1951 blev Komitéen for Foreningsfrihed oprettet. Komiteen er et organ under Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). Komitéen er ikke et decideret kontrolorgan, men nærmere et klageorgan, der har til formål at sikre foreningsfriheden.

Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse (CEACR) I 1926 blev Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anven- delse (CEACR) oprettet. Komitéens opgave er bl.a. at undersøge i hvilken grad love og praksis i de enkelte medlemsstater er i overensstemmelse med samtlige ratificerede ILO konventioner. Komitéen er altså det overordnede kontrolorgan i ILO-regi. Medlemsstaterne skal rapportere til Komitéen pe- riodisk. Ekspertkomitéen er kommet med bemærkninger vedrørende dan- ske forhold i perioden.

Relevante ILO-konventioner på menneskerettighedsområdet som Danmark har ratificeret:

Afskaffelse af tvangs- og slavearbejde

C 29 Forced Labour Convention 1930; C 105 Abolition of Forced Labour Convention 1957

Internationale kontr olor ganer

Retten til at organisere sig og Retten til at kunne forhandle kollektive aftaler, samt beskyttelse mod arbejdsløshed

C 87 Freedom of Association and Protection of the Right to Organise Con- vention 1948; C 98 Right to Organise and Collective Bargaining Convention 1949; C 122 Employment Policy Convention 1971

Afskaffelse af diskrimination, hvad angår ansættelse og beskæftigelse

C 100 Equal Remuneration Convention 1951; C 111 Discrimination (Em- ployment and Occupation) Convention 1958

Forbud mod børnearbejde

C 138 Minimum Age Convention 1973; C 182 Worst Forms of Child Labour Convention 1999

Oprindelige folks rettigheder

C 169 Indigenous and Tribal Peoples Convention 1989 Europarådskomitéer

Europarådets Sociale Komité

Komitéen er en ekspertkomité nedsat i medfør af Den Europæiske Social- pagt fra 1961, som Danmark ratificerede i 1965. Europarådets Sociale Ko- mité har til opgave at undersøge, om medlemsstaternes nationale retsor- den er i overensstemmelse med Den Europæiske Socialpagt, bl.a. ved at undersøge landenes rapporter til komitéen. Komitéen fremsætter hvert år konklusioner og anbefalinger baseret på de rapporter, som medlemssta- terne indleverer. Der er ikke individuel klageadgang i forhold til Socialpag- ten, men den anden tillægsprotokol fra 1995 giver adgang til, at organisati- oner kan indgive klager. Danmark har undertegnet, men ikke ratificeret protokollen.

Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Ned- værdigende Behandling eller Straf (CPT)

Komitéen er nedsat i medfør af Den Europæiske Konvention til Forebyg- gelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf fra 1987. Komitéens formål er at undersøge, hvordan tilbageholdte personer – typisk anholdte, varetægtsfængslede og indsatte i fængsler – be- handles, for derved at styrke beskyttelsen mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Komitéen består af et antal medlemmer svarende til antallet af lande, der har tiltrådt konventionen.

Komitéen fremsætter officielle udtalelser på grundlag af regelmæssige besøg i deltagerlandenes institutioner. Der er ikke individuel klageadgang.

Internationale kontr olor ganer

Den Europæiske Komité mod Racisme og Intolerance (ECRI)

ECRI blev nedsat i 1994 på det første topmøde med stats- og regeringsche- ferne fra medlemsstaterne i Europarådet med henblik på at bekæmpe ra- cisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance. Komitéen har til formål at overvåge medlemsstaternes lovgivning og andre tiltag i kampen mod ra- cisme og intolerance og at foreslå yderligere initiativer på lokalt, regionalt og europæisk niveau. Komitéen indsamler oplysninger både fra staternes myndigheder og fra relevante institutter og interesseorganisationer. Der er ikke individuel klageadgang. Komitéens seneste besøg i Danmark var i ok- tober 2005. Komitéens offentliggjorte i maj 2006 sin seneste evaluering af Danmark, som kan læses i Status 2006, s. xx.

Den Europæiske Komité til Beskyttelse af Nationale Mindretal

Komitéen er nedsat i medfør af Europarådets Rammekonvention om Be- skyttelse af Nationale Mindretal fra 1994. Komitéens formål er at under- søge, hvorvidt deltagerstaternes lovgivning er i overensstemmelse med konventionen. Komitéen modtager til dette formål periodiske rapporter fra medlemsstaterne, men har også mulighed for at indsamle oplysninger fra andre, for eksempel interesseorganisationer og private. Komitéen frem- sætter sine konklusioner på baggrund af disse rapporter. Der er ikke indi- viduel klageadgang.

Ekspertkomitéen vedrørende Den Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog

Komitéen er nedsat i medfør af Den Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog fra 1992. Danmark undertegnede pagten den 5. no- vember 1992 og ratificerede den 8. september 2000. Pagten trådte i kraft den 1. januar 2001. Komitéen består af et medlem fra hver deltagerstat. Del- tagerstaterne er forpligtet til at fremsende periodiske rapporter til eks- pertkomitéen om de foranstaltninger, de har taget for at gennemføre pag- ten. Ekspertkomitéen vil også i forbindelse med gennemgangen af de om- handlede rapporter kunne modtage oplysninger fra ikke-statslige aktører.

På baggrund af rapporterne og staternes kommentarer udarbejder komi- téen evalueringsrapporter og aflægger beretning vedrørende disse til Mi- nisterkomitéen, som på ad hoc basis beslutter, om rapporterne skal offent- liggøres og kommer med eventuelle henstillinger til staterne. Herudover aflægger komitéen besøg i staterne efter indgivelse af deres periodiske rap- porter. Der er ikke individuel klageadgang.

Internationale kontr olor ganer

Europarådets Menneskerettighedskommissær

Den 7. maj 1999 vedtog Europarådets Ministerkomité Resolution (99) 50 om Europarådets Menneskerettighedskommissær, hvoraf det fremgår, at kommissæren skal være en institution til fremme af viden om og respekt for menneskerettigheder, som de kommer til udtryk i Europarådets men- neskerettighedsinstrumenter. Kommissæren skal respektere kompetencen for andre overvågende organer etableret i medfør af Den Europæiske Men- neskerettighedskonvention eller andre af Europarådets menneske- rettighedsinstrumenter og skal udføre andre funktioner end disse organer.

Kommissæren skal ikke behandle konkrete klager. Kommissæren skal ud- føre sine opgaver uafhængigt og upartisk og kan udfærdige anbefalinger, udtrykke holdninger og udfærdige rapporter. Menneskerettighedskom- missærens anbefalinger er ikke folkeretligt bindende. En række menneske- retlige kritikpunkter blev rejst af Europarådets Menneskerettighedskom- missær i 2004 i kommissærens rapport, Report by Mr. Alvaro Gil-Robles, Commissioner for Human Rights, on his visit to Denmark 13th-16th april 2004.

Status for mennesker ettighedernes gennemfør else i dansk r et STATUS FOR

MENNESKERETTIGHEDERNES GENNEMFØRELSE I DANSK RET

Grundloven

Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget i den 5. juni 1849, og den seneste ændring blev gennemført i 1953. Grundloven indeholder en række menne- skerettigheder og relaterede rettigheder såsom: § 77 – Ytringsfrihed; § 78 – Foreningsfrihed; § 79 – Forsamlingsfrihed; § 67 – Religionsfrihed; § 73 – Ejendomsrettens Ukrænkelighed; § 74 og § 75, stk. 1 – Ret til arbejde og Er- hverv; § 71 – Personlig Frihed (kun for danske statsborgere); § 72 – Boligens Ukrænkelighed; § 76 – Undervisning; § 75, stk. 2 – Forsørgelse; § 63 – Prøvelsesretten; § 64 – Dommeres Uafhængighed, samt § 70 – Ligebehand- ling uanset trosbekendelse.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) blev underskre- vet i Rom den 4. november 1950 af 12 europæiske lande, heriblandt Dan- mark. Dens fulde navn er: “Konventionen til beskyttelse af menneskeret- tigheder og grundlæggende frihedsrettigheder”. Konventionen trådte i kraft den 3. september 1953. EMRK er det hidtil eneste menneskeretlige do- kument, som er inkorporeret i dansk ret, ved lov nr. 285 af 29. april 1992, og er således en del af gældende dansk lovgrundlag.

Konventionen omhandler følgende rettigheder: Artikel 2 – ret til livet; Ar- tikel 3 – forbud mod tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; Artikel 4 – forbud mod slaveri og tvangsarbejde;

Artikel 5 – ret til frihed og sikkerhed; Artikel 6 – ret til retfærdig rettergang;

Artikel 7 – ingen straf uden retsregel; Artikel 8 – ret til respekt for privatliv og familieliv; Artikel 9 – ret til at tænke frit og til samvittigheds- og reli- gionsfrihed; Artikel 10 – ytringsfrihed; Artikel 11 – forsamlings- og for- eningsfrihed; Artikel 12 – ret til at indgå ægteskab; Artikel 13 – adgang til effektive retsmidler; Artikel 14 – forbud mod diskriminering.

Der er tillige blevet vedtaget tillægsprotokoller til konventionen, der blandt andet omhandler følgende rettigheder:

1. tillægsprotokol: Artikel 1 – beskyttelse af ejendom; Artikel 2 – ret til ud- dannelse; Artikel 3 – ret til frie valg.

Status for mennesker ettighedernes gennemfør else i dansk r et

4. tillægsprotokol: Artikel 1 – forbud mod frihedsberøvelse på grund af gæld; Artikel 2 – frihed til valg af opholdssted; Artikel 3 – forbud mod ud- visning af egne statsborgere; Artikel 4 – forbud mod kollektiv udvisning af udlændinge.

6. tillægsprotokol: Artikel 1 – afskaffelse af dødsstraf

7. tillægsprotokol: Artikel 1 – proceduremæssig sikring vedrørende udvis- ning af udlændinge; Artikel 2 – ret til appel i straffesager; Artikel 3 – erstat- ning ved fejlagtig domfældelse; Artikel 4 – ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange; Artikel 5 – ægtefællers lige rettigheder.

FN-Konventionerne

Inkorporeringsudvalget anbefalede i betænkning 1407/2001 inkorporering af en række af FN’s Konventioner. Konventionen om Civile og Politiske Rettigheder, Konventionen om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimi- nation og Konvention mod Tortur mv. blev alle anbefalet inkorporeret.

FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, FN’s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination af Kvinder, samt FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder kunne udvalget ikke på da- værende tidspunkt anbefale inkorporeret.

Regeringens holdning til inkorporeringsspørgsmålet er, at Danmark er juri- disk forpligtet til at efterleve konventionerne ved ratificeringen, og at ikke- inkorporerede konventioner påberåbes og anvendes ved danske domstole og andre retsanvendende myndigheder. Ikke-inkorporerede konventioner anses for at være relevante retskilder, uanset implementeringsmetoden, og regeringen er derfor ikke af den opfattelse, at inkorporering er retligt nød- vendig.

Tillægsprotokollen til FN’s Konvention om Tortur mv. (OP-CAT)

I februar 2004 gav Folketinget sit samtykke til regeringens ratifikation af Til- lægsprotokollen til FN’s Konvention om Tortur mv. af 18. december 2002, der bl.a. pålægger deltagerstaterne at oprette, eller opretholde, en eller flere na- tionale besøgsinstitutioner, som skal have adgang til at besøge steder, hvor personer er frihedsberøvet. Tillægsprotokollen trådte i kraft den 22. juni 2006.

FN’s handicapkonvention vedtaget

FN’s Konvention om Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse blev den 27. august 2006 vedtaget af FN Ad Hoc Komitéen. Den vil blive

Status for mennesker ettighedernes gennemfør else i dansk r et

Manglende undertegnelse, ratifikation, samt forbehold

MANGLENDE UNDERTEGNELSE, RATIFIKATION, SAMT FORBEHOLD

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillægsprotokol 7

Danmark har taget et forbehold, der betyder, at protokollens regel om at straffesager skal kunne appelleres (artikel 2), ikke gælder for Danmark i de sager, der er omfattet af retsplejelovens § 962, stk. 2, 2. pkt., og derfor ikke kan appelleres.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillægsprotokol 12

Protokollen forbyder enhver form for diskrimination og trådte i kraft 1.

april 2005. Danmark har endnu ikke undertegnet protokollen.

Europarådets sociale pagt og Europarådets reviderede sociale pagt

Danmark har undertegnet og ratificeret Europarådets sociale pagt (CETS No.: 35) fra 1961, samt tillægsprotokollen (arbejdstagers rettigheder) af 1988. Danmark har taget forbehold i forhold til Europarådets sociale pagt artikel 2, stk. 1 og artikel 2, stk. 4; artikel 4, stk. 4-5; artikel 7; artikel 8, stk.2- 4 og artikel 19. Danmark har ikke accepteret den kollektive klageprocedure ved tillægsprotokollen af 1995. Endvidere har Danmark undertegnet Den reviderede sociale pagt fra 1996 (CETS No.: 163 European Social Charter, Revised) i maj 1996, men har endnu ikke ratificeret pagten. I forhold til Den reviderede sociale pagt har Danmark taget forbehold for artikel 2, stk.7, ar- tikel 24, artikel 27, artikel 28, artikel 29 og Del V, artikel E.

Europarådets konvention om menneskehandel (CETS No.: 197 Convention on Ac- tion against Trafficking in Human Beings)

Konventionen blev åbnet for undertegnelse den 16. maj 2005. Danmark un- dertegnede konventionen den 5. september 2006. Konventionen er endnu ikke trådt i kraft.

Europarådets rammekonvention om Beskyttelse af Nationale mindretal CETS No.:

157

Konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. februar 1998. Ved ratificerin- gen afgav Danmark en erklæring, der præciserede, at konventionen alene vil finde anvendelse i forhold til det tyske mindretal i Sønderjylland.

Europarådets Pagt for Regional- og Mindretals-sprog CETS No.: 148

Konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. januar 2001. Ved ratificerin- gen afgav Danmark en erklæring, der præciserede, at konventionen alene vil finde anvendelse i forhold til det tyske mindretalsprog i Sønderjylland.

Manglende undertegnelse, ratifikation, samt forbehold

Yderligere erklærede Danmark, at artikel 9 stk. 1 b iii, og 1 c iii, ikke ude- lukker, at dokumenter på et fremmed sprog præsenteret ved en dansk domstol som udgangspunkt skal ledsages af en oversættelse.

Europarådets Tillægsprotokol til Konventionen om IT-kriminalitet (CETS No.:

189 Cyber Crime) vedrørende kriminalisering af racistiske og xenofobiske handlin- ger begået via computersystemer

Danmark undertegnede tillægsprotokollen den 11. februar 2004 og ratifi- cerede den 21. juni 2005 med forbehold i forhold til artikel 3, 5, 6 og 14. For- beholdene angår primært tilbageholdenhed i forhold til forpligtelsen til kriminalisering af de i konventionen angivne områder.

FN-konventionerne

FN’s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder

Konventionen trådte i kraft i 1976. Dansk forbehold angående adskillelse af børn og voksne under afsoning (art. 10, stk. 82) samt offentlighed i rets- plejen (art. 14, stk. 1, 5 og 7) samt artikel 20, stk. 1 vedrørende forbudet mod krigspropaganda, og artikel 5, stk. 2 (a) i den valgfri protokol til konventio- nen.

FN’s Børnekonvention

Danmark ratificerede konventionen i 1991 og har taget forbehold i forhold til artikel 40, stk. 2 (b) (v) over for kravet om, at et barn har mulighed for at anke skyldsspørgsmålet i sager, der er blevet afgjort ved et nævningeting.

Tillægsprotokollen om Inddragelse af Børn i Væbnede Konflikter

Den 27. august 2002 ratificerede Danmark protokollen og afgav i forbin- delse med ratifikationen en erklæring i henhold til artikel 3, stk. 2, der præciserer, at dansk ret forbyder rekruttering af personer under 18 år i væbnede styrker.

FN’s internationale Konvention om Beskyttelse af Vandrende Arbejdstageres og deres Familiemedlemmers Rettigheder

Konventionen trådte i kraft den 1. juli 2003. Konventionen, som har til for- mål at forebygge og afskaffe udnyttelsen af migrantarbejdere under hele immigrationsprocessen, blev åbnet for undertegnelse og ratifikation på et møde i FN’s Generalforsamling i december 1990. Danmark har indtil vi- dere ikke undertegnet konventionen.

Manglende undertegnelse, ratifikation, samt forbehold

Ikke-ratificerede konventioner fra

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) Vandrende Arbejdstagere

C 97 Migration for Employment Convention 1949 (Danmark har ikke rati- ficeret konventionen); C 143 – Migrant Workers (Supplementary Provi- sions) Convention 1975 (Danmark har ikke ratificeret konventionen).

Kollektive Forhandlinger og Beskyttelse mod Arbejdsløshed

C 154 Promotion of Collective Bargaining Convention 1981 (Danmark har ikke ratificeret konventionen); C 168 Employment Promotion and Protec- tion against Unemployment Convention 1988 (Danmark har ikke ratificeret konventionen)

Forfatningstraktaten og EU-Charteret om Grundlæggende Rettigheder Den europæiske forfatning indeholder et “charter om grundlæggende ret- tigheder”.

Charteret omfatter ikke kun de civile og politiske rettigheder, men også an- dre områder, så som arbejdstagernes sociale rettigheder, miljøbeskyttelse eller retten til god forvaltning.

Teksten til forfatningen blev vedtaget enstemmigt på Det Europæiske Råds møde, og stats- og regeringscheferne undertegnede forfatningstraktaten den 29. oktober 2004 i Rom. Traktaten skal ratificeres i hvert enkelt land ef- ter forskellige fremgangsmåder (f.eks. folkeafstemning eller ratifikation i det nationale parlament), afhængigt af medlemsstaternes historiske og juri- diske traditioner. Forfatningstraktaten er ikke trådt i kraft endnu, idet ikke alle medlemslande, herunder Danmark, har ratificeret traktaten. I mellem- tiden er Nice-traktaten gældende. Efter den franske og nederlandske folke- afstemning og den deraf følgende afvisning af forfatningstraktaten var der på Det Europæiske Råds møde i juni 2005 enighed om at indlede en fore- løbig pause i bestræbelserne.

Oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder I europæisk kontekst diskuteres for øjeblikket etableringen af Den Euro- pæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der styrker mandatet for Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Frem- medhad (EUMC) ved at udvide arbejdsområdet fra racisme og fremmed- had til samtlige de i Charteret angivne rettigheder. Det antages, at det kommende Agentur vil få en helt ny struktur, og at der formodentlig skal

Manglende undertegnelse, ratifikation, samt forbehold

etableres et ekspertpanel, som kan støtte Agenturet i udførelsen af opga- verne.

Se nærmere herom i Institut for Menneskerettigheders høringssvar:

Reference: Udkast til rammenotat om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Euro- pæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af agenturet til at udføre opgaver på de områder, der er nævnt i Afsnit VI i Trak- taten om Den Europæiske Union, fremsendt ved Justitsministeriets høringsanmodning d. 9.

januar 2006. Instituttets høringssvar af 19. januar 2006, udarbejdet af Anne-Marie Træholt.

Reference: Forslag til forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grund- læggende Rettigheder, fremsendt ved Justitsministeriets høringsanmodning af 5. september 2005. Instituttets høringssvar af 18. oktober 2005 udarbejdet af Mandana Zarrehparvar.