Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Afgjorte sager:

Iversen mod Danmark nr. 5989/03, dom afsagt d. 28. september 2006 Afgørelse: Domstolen statuerede krænkelse af Konventionens artikel 6 stk. 1 sted var blevet krænket.

Sagens omstændigheder: Klager er født i 1948 og fik som følge af “kæbepro-blemer” indopereret teflon i begge kæbeled i 1988. Klager oplevede bed-ring men også mange komplikationer som følge af operationen. Som følge af dette og medicinsk debat om potentiel fare ved brug af teflon fik klager i april 1999 fjernet den indopererede teflon, men oplevede fortsat komplika-tioner. Som følge af dette klagede klager d. 20. feb. 1992 til Sundhedsstyrel-sens Patientklagenævn, og anførte at have været udsat for uforsvarlig be-handling. Forud for en afgørelse blev klager sendt til undersøgelse hos Em-bedslæge Institutionen for Frederiksborg Amt, Retslæge Rådet som afgav deres vurdering d. 5. mar. 1993, samt hos Sundhedsstyrelsen som afgav de-res vurdering d. 23. nov. 1993. Ved afgørelse d. 14. feb. 1994 gav Patientkla-genævnet ikke klager medhold. Som følge af dette stillede klager flere spørgsmål til Sundhedsstyrelsen, der som følge deraf udbad Retslægerådet vurdering. Efterfølgende blev klagers sag flere gange forsinket, og efters-pørgsel efter yderligere ekspertvurderinger forsinkede retsprocessen bety-deligt. Tidsperioden, fra klager indbragte sin klage for Hillerøds Byret d. 7.

marts 1994 indtil Højesterets afgørelse (og registrering af forlig mellem par-terne) d. 22. nov. 2002, udgjorde i alt næsten otte år og ni måneder.

Klager klagede under Konventionens artikel 34, og anførte at den civile retsproces ikke var blevet afgjort indenfor en rimelig tidsramme, jf. kon-ventionens Artikel 6 stk 1.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols vurdering:

Domstolen henviste til, at den tidsperiode, det tog at behandle sagen, må vurderes ud fra følgende kriterier: a) sagens kompleksitet b) klager og rele-vante autoriteters opførsel samt c) klagers interesse i sagen.

Retten til r etfær dig r etter gang

Domstolen påpegede, at sagen var medicinsk kompleks og dermed krævede flere høringer ved Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen, hvil-ket uundgåeligt forlængede retsprocessen. Ydermere påpegede retten, at klagers advokat på intet tidspunkt gjorde indsigelser imod høringer hos Retslægerådet eller Arbejdsskadestyrelsen, eller mod generel udsættelse af processen, men ofte selv udbad sig udsættelse. Samlet set fandt domstolen, at der har fundet en krænkelse af Konventionens Artikel 6 stk. 1 sted, idet sagsforløbet vurderedes at være “urimeligt langt”. Som følge af dette af-gjorde Domstolen at de danske myndigheder indenfor 3 måneder efter domsafsigelsen, skulle betale klager 6000 DKK til kompensation for ikke-økonomisk skade. Domstolen gav ikke klager medhold i kravet om yderli-gere kompensation.

Afviste sager:

Ugilt Hansen mod Danmark nr. 11968/04

Klager, der var ejer af to dambrug, blev anklaget for at have overtrådt blandt andet Miljøbeskyttelsesloven.

Klagen ved Domstolen, som var indgivet i marts 2004, angik Artikel 6, stk.

1, idet sagen i det nationale domstolssystem ikke efter klagers mening var afgjort inden for rimelig tid (sagen havde varet i ca. 10 år).

Domstolen fandt, at årsagen til længden af sagsbehandlingen primært var, at domstolene havde afventet udfaldet af andre sager, men tog ikke stilling til, om Retsplejelovens § 840 indeholdt en tilstrækkelig klar mulighed, der skulle udtømmes, og som gav mulighed for at fremskynde en berammelse af sagen.

Derudover fandt Domstolen, at Landsretten havde taget stilling til spørgs-målet om sagsbehandlingstiden, og at klager ikke havde ansøgt procesbe-villingsnævnet om tilladelse til at anke sagen inden for den fastsatte frist og derudover ikke klagede over sagsbehandlingstiden i anmodningen. Dom-stolen fandt derfor, at klager ikke havde gjort brug af alle effektive retsmid-ler, jf. artikel 35, stk. 1, og klagen blev den 26. juni 2006 afvist, jf. artikel 35, stk. 4.

Hansen og andre mod Danmark 26194/03

Klager havde ved forskellige instanser ført retssag mod offentlige myndig-heder med krav om erstatning for lægesjusk.

Retten til r etfær dig r etter gang

Klager, som havde indgivet klagen i august 2003, havde ved Landsret og Højesteret tabt sagen. Højesteret fandt, idet sagen havde varet ca. 10 år, at klager ikke skulle betale forsvarets sagsomkostninger for Landsretten og Højesteret. Domstolen fandt, at Højesteret burde have været mere præcis i erkendelsen af, at sagen havde varet for lang tid, men fandt dog at domsto-len havde anerkendt krænkelsen af en retfærdig rettergang inden for en ri-melig tid. Spørgsmålet var nu, om klager havde fået tilstrækkelig kompen-sation. Domstolen fandt den 29. maj 2006, set i lyset at klagers eget bidrag til forlængelse af sagsbehandlingstiden, at kompensationen var tilstrække-lig. Klager var ikke et offer i forhold til artikel 6, stk. 1, og sagen blev derfor afvist, jf. artikel 35, stk. 3 og stk. 4.

Topp mod Danmark no. 25907/02

Klagen, der var indgivet den 24. juni 2002, angik en påstået krænkelse af ar-tikel 6, stk. 1, med hensyn til sagsbehandlingstiden i en arvesag. Sagsfor-løbet havde varet fra 1995 til 2003. Der blev indgået forlig i sagen, ved at indklagede betalte 74.500 DKK til klager. Afgørelsen blev fjernet af domsli-sten d. 1. december 2005.

5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante Komitéer:

FN’s Menneskerettighedskomité.

Udtalelser:

Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark fra komitéen.

Konkrete sager:

Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark om kræn-kelse af retten til retfærdig rettergang.

6. Regeringsinitiativer

Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende retten til retfærdig rettergang.

Retten til r etfær dig r etter gang

INGEN STRAF UDEN RETSREGEL

Konventionsbestemmelser: EMRK art. 7, tillægsprotokol 7 art. 24 og ICCPR 15. Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art.

49 og art. 50.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 7 Stk. 1: Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller undladelse, der ikke ud-gjorde en forbrydelse efter national eller international ret på det tidspunkt, da den blev begået. Der kan heller ikke pålægges en strengere straf end den, der var an-vendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået. Stk. 2. Denne artikel er ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes for en handling eller und-ladelse, der på det tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse ifølge de af ci-viliserede nationer anerkendte almindelige retsprincipper.

1. Lovforslag

Der har ikke i perioden været fremsat lovforslag vedrørende forbudet mod ingen straf uden retsregel.

2. Domme fra de danske domstole