Retten til effektive retsmidler
RETTEN TIL EFFEKTIVE RETSMIDLER
3. Udtalelser fra Folketinget Ombudsmand og Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling
Folketinget Ombudsmand:
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbud mod dis-krimination på baggrund af etnicitet og race.
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling :
Af komitéens årsberetning fra 2005 fremgår, at komitéen fra januar 2005 til december 2005 har behandlet 93 sager. Heraf tog komitéen 16 sager op på eget initiativ. Komitéen afgjorde i perioden 57 og udsatte 1 klage og 2 sager.
33 sager var stadig under behandling ved årsskiftet 2005–2006.
Forbud mod diskrimination
I 20 sager har Klagekomitéen ingen krænkelse fundet. I 7 af disse sager har komitéen imidlertid fremsat en generel henstilling vedrørende lov om etnisk ligebehandling. I 1 sag har Klagekomitéen fundet, at der er sket overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse samtidig med, at komitéen fremsatte en generel henstilling. Klagekomitéen har afvist 20 sager. 14 sager blev anset som grundløse. 6 sager faldt udenfor komitéens kompetence. 24 sager blev frafaldet af klager. Procentvis vedrører de fleste afgørelser varer og tjeneste ydelser samt social ydelser. Et uddrag af komitéens behandlede sager kan læses nedenfor:
Afgørelse af 19. september 2006 (j.nr. 780.29)
Klagekomitéen fandt ikke, at en kommune havde overtrådt lov om etnisk li-gebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling ved at have oprettet særlige dagplejetilbud for arabiske og somaliske børn.
Aalborg Kommunes indførte ”to-kulturelle” dagplejeordninger, som tilbud til navnlig arabiske og somaliske forældre, med ønske om, at deres børn skal integreres og lære såvel det danske sprog, som deres modersmål i omgivel-ser, der minder om deres eget hjem og i kontakt med både arabiske/somali-ske og danarabiske/somali-ske dagplejere. Placering og pladstilbud i dagsinstitutionen arabiske/somali-skete ikke på baggrund af børns eller forældres etniske oprindelse, men var åben for alle børn i kommunen. På den baggrund, konkluderede Klagekomitéen, at de to-kulturelle dagplejeordninger, der er oprettet af kommunen, ikke er i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbe-handling på grund af etnisk oprindelse, idet det står frit for alle forældre at skrive deres børn op til en plads i en to-kulturel dagplejeordning, og tilbu-det er tilgængelig for alle børn i kommunen.
Komitéen traf samme dato lignende afgørelser om etniske dagplejetilbud i Århus kommune (j.nr. 780.28).
Afgørelse af 20. juni 2006 (j.nr. 860.9)
Klagekomitéen fandt, at Aalborg Kommunes praksis ved tildeling af hjem-mehjælp, hvorefter ønsker fra borgere om at skifte til hjemmehjælpere med en bestemt etnisk oprindelse efter omstændighederne blev imødekommet, indebar, at kommunen udøvede ulovlig forskelsbehandling i strid med for-budet mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprin-delse.
På baggrund af en undersøgelse iværksat af Klagekomitéen fandt Klageko-mitéen, at Aalborg Kommunens praksis, hvorefter et ønske fra en borger om
Forbud mod diskrimination
at skifte til en hjemmehjælper med en bestemt etnisk oprindelse efter oms-tændighederne blev imødekommet, indebar, at kommunen udøvede ulov-lig forskelsbehandling i strid med forbudet mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i lov om forbud mod forskelsbe-handling på grund arbejdsmarkedet m.v.
Klagekomitéen fremsatte i forlængelse heraf en række anbefalinger til Aal-borg Kommune.
På samme dato traf Klagekomitéen lignende afgørelser og fremsatte lig-nende anbefalinger vedr. efterkommelse af krav om etnisk hjemmehjælp i kommunerne Farum (j.nr.860.10), Albertslund(j.nr.860.8), Odense (j.nr.860.7), Århus(860.6), Frederiksberg(860.5) samt København (j.nr.860.4).
Afgørelse af 19. september 2006 (j.nr. 780.26)
Klagekomitéen fandt, at Århus Kommunes ordning om tvangsspredning af tosprogede børn ikke var i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Da såvel sprogscreeningen som skoleplaceringen skete uden hensyntagen til elevens etniske oprindelse, samt at hensynet til elevens sproglige udvikling måtte anses for at forfølge et sagligt formål, og placering af elever på grund-lag af en individuel vurdering, der afdækkede behovet for sproglig udvik-ling af danskkundskaber, udgjorde et nødvendigt og hensigtsmæssigt mid-del til opnåelse af dette formål fandt Komitéen ikke at ordningen var i strid med lov om etnisk ligebehandling.
Afgørelse af 19. september 2006 (j.nr. 780.22)
Klagekomitéen fandt, at et flyselskabs prispolitik, der indebar rabat på fly-billetter til kunder af thailandsk etnisk oprindelse, kunder med et familie-mæssigt tilhørsforhold til en person af thailandsk etnisk oprindelse eller kun-der, der var medlem af Thai-Dansk Forening for Jylland og Fyn var i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.
Thai Airways oplyste, at selskabet havde ændret sit rabatsystem, således at alene kunder, der var medlem af Thai-Dansk Forening for Jylland og Fyn, ville blive tilbudt billetter med rabat. For at blive medlem af foreningen skulle man have en direkte tilknytning til Thailand, hvormed mentes, at man enten skulle være f.eks. gift med en person af thailandsk etnisk oprindelse eller have anden familiemæssig tilknytning til landet. Klagekomitéen fandt, at sådanne handelsbetingelser indebar direkte forskelsbehandling på grund
Forbud mod diskrimination
af race eller etnisk oprindelse, og at betingelserne således var i strid med lov om etnisk ligebehandling.
Afgørelse af 19. juni 2006 (j.nr. 740.9)
Klagekomitéen fandt ikke, at en vagts opførsel i forbindelse med en tilbage-holdelse i et stormagasin var sket i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.
Under en indkøbstur i stormagasinet blev klager ved en fejl tilbageholdt af en vagt og beskyldt for butikstyveri samt bedt om at forlade bygningen. Un-der Klagekomitéens behandling af sagen oplyste stormagasinet, at tilbage-holdelsen ikke var blevet foretaget på baggrund af klagers etniske oprin-delse, men udelukkende på baggrund af mistanke om, at klager havde begået butikstyveri. Komitéen konkluderede at der ikke var tilvejebragt op-lysninger, der kunne danne grundlag for at antage, at den manglende und-skyldning på stedet havde været udtryk for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.
Afgørelse af 19. september 2006 (j.nr. 740.16)
Klagekomitéen fandt ikke, at en prispolitik, hvorefter en virksomhed, der udlejede feriehuse, tilbød kunder med bopæl i Danmark feriehuse til en la-vere pris end kunder med bopæl i Tyskland, Holland og England.
Virksomheden oplyste under Klagekomitéens behandling af sagen, at pris-forskellen var begrundet i konkrete forhold på de pågældende markeder, herunder bl.a. forskelle i gældende forbrugerlovgivning, der betød, at pri-serne på leje af feriehuse ikke var identiske. Klagekomitéen konkluderede på den baggrund, at virksomhedens praksis for udlejning af sommerhuse til personer med bopæl i bl.a. Tyskland ikke indebar en overtrædelse af lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling, idet virk-somhedens prispolitik forfulgte et sagligt formål og var hensigtsmæssig og nødvendig.
Afgørelse af 5. december 2005 (j.nr. 810.2)
Klagekomitéen fandt det dokumenteret, at en institution havde afvist at fastansætte en tilkaldevikar efter endt prøvetid, på grund af, at tilkaldevi-karen fastede under Ramadanen. Komitéen fandt, at en afvisning på et sådant grundlag i den foreliggende sag udgjorde indirekte forskelsbehand-ling på grund af race eller etnisk oprindelse, da institutionens afvisning af at fastansætte klager som tilkaldevikar på grundlag af at denne fastede under Ramadan, overvejende stillede klager ringere end andre på grund af hendes
Forbud mod diskrimination
muslimske baggrund og dermed hendes etniske oprindelse. Komitéen fandt videre, at hensyntagen til børn med spiseproblemer, herunder krav om del-tagelse i måltiderne, udgjorde et sagligt formål. Imidlertid konkluderede ko-mitéen, at en sådan betingelse for ansættelse efter komitéens opfattelse ikke var hensigtsmæssig eller nødvendig. Komitéen lagde herved navnlig vægt på, at problemet efter institutionens egne oplysninger kunne afhjælpes med
”passende hensyntagen” ved planlægning af ”bemanding og fordeling af ak-tiviteter”. På den baggrund fandt Klagekomitéen, at institutionen havde ud-sat klager for indirekte forskelsbehandling ved at have afvist at fastansætte klager som tilkaldevikar.
Afgørelse af 5. december 2005 (j.nr. 780.10)
Klagekomitéen fandt, at en kommune havde overtrådt lov om etnisk ligebe-handlings forbud mod indirekte forskelsbehandling ved at have oprettet og drevet særlige klasser for elever med højt fravær, hvori der alene var place-ret elever med roma baggrund.
Klagekomitéen fandt, at ordningen med anbringelse af elever med stort fra-vær i særlige klasser kunne anses for objektivt begrundet i et sagligt formål om at nedbringe de pågældende elevers fravær og afhjælpe elevernes deraf følgende lave faglige niveau ved hjælp af særlig undervisning. Komitéen fandt imidlertid, at anvendelsen af et fraværskriterium som grundlag for pla-cering i de særlige klasser, hvor den tilbageværende klasse alene havde ele-ver med roma baggrund, herved havde fået en markant indgribende betyd-ning. Kommunen havde efter komitéens vurdering herefter ikke fremlagt en dækkende begrundelse for, at et sådant skridt var hensigtsmæssigt og nød-vendigt, og fandt dermed at ordningen var uhensigtsmæssig og unødven-digt samt uforholdsmæssigt indgribende middel i forhold til at opnå en ned-bringelse af fraværet.
4. Domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskri-mination på baggrund af etnicitet og race med Danmark som sagspart.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komitéer:
Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD).
Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI).
FN’s Menneskerettighedskomité.
Forbud mod diskrimination
Udtalelser:
FN’s Menneskerettighedskomité:
Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark i komitéen.
Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD):
Komitéens bemærkninger af august 2006.
Komitéen vurderede i august 2006 den af Danmark indgivne periodiske rap-port om opfyldelsen af forpligtelserne i FN’s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination. Komitéen fandt, udover at påpege en positiv udvikling på visse områder, lejlighed til at udtrykke bekymring på følgende områder:
I forhold til inkorporeringsproblematikken fandt Komitéen det uheldigt, at Danmark ikke ønskede at inkorporere ICERD, når andre konventioner var inkorporeret i national lovgivning. Komitéen var bekymret over stigningen i racistisk motiverede forbrydelser og hadefulde ytringer, herunder især fra politikere. Komitéen noterede sig Rigsadvokatens afvisning af sagen om Mu-hammed-tegningerne. Hertil bemærkede Komitéen, at brugen af ytringsfri-heden indebærer forpligtelser og ansvar, herunder især forpligtelsen til ikke at fremkomme med hadefulde ytringer eller stigmatisere befolkningsgrup-per på basis af deres race, hudfarve, afstamning, nationale eller etniske op-rindelse. Komitéen mindede om tilstedeværelsen af Generel Anbefaling nr.
31 om Bekæmpelsen af Racediskrimination inden for Administrationen af Retssystemet og henstillede til at minde offentlige anklagere om vigtigheden af at retsforfølge racistiske handlinger, idet disse underminerede sammen-hængskraften og samfundet set i sin helhed. Komitéen ønskede mere infor-mation om, hvorfor Roma ikke bliver betragtet som en national minoritet, med de dertil hørende rettigheder. Komitéen var bekymret over, at Flygt-ningenævnets afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, og at flygt-ninge, herunder især flygtningebørn, flyttes rundt mellem asylcentrene og tilbringer adskillige år i centrene og kun i begrænset omfang har mulighed for at deltage i aktiviteter i samfundet. Komitéen henstillede til, at Danmark i højere grad tog hensyn til kvinder, der befandt sig i et voldeligt forhold, men som af frygt for udvisning ikke turde indblande myndighederne. Komitéen mindede om tilstedeværelsen af Generel Anbefaling nr. 25 om den Kønsba-serede Dimension af Racediskrimination. Komitéen gentog sin bekymring over Danmarks restriktive familiesammenføringslovgivning, herunder især at 24-års reglen, tilknytningskravet, og 28-års reglen ledte til det forhold at
Forbud mod diskrimination
personer, der tilhørte etniske minoriteter, blev diskrimineret. Komitéen påpegede også, at retten til familiesammenføring i forhold til børn er beg-rænset til børn under 15 år. Komitéen udtrykte bekymring i forhold til, at det primært var udlændinge, der blev berørt af starthjælpen, samt at tilbudet om modersmålsundervisning var blevet begrænset i forhold til børn, der kom fra lande uden for EU, EØS eller Grønland og Færøerne. Komitéen mindede om, at forskelsbehandling baseret på nationalitet, national eller etnisk op-rindelse må karakteriseres som diskrimination, såfremt kriteriet for for-skelsbehandlingen, bedømt i lyset af formålet med konventionen, ikke bli-ver anvendt i obli-verensstemmelse med et lovligt formål og derudobli-ver er proportionalt. Komitéen udtrykte bekymring over Højesterets opfattelse (dom af 28. november 2003), at den grønlandske Thule-Stamme ikke kunne anses for at være et særegent oprindeligt folk, på trods af stammens egen op-fattelse. Komitéen mindede om tilstedeværelsen af Generel Anbefaling nr. 8 og nr. 23 om identifikation med en race eller etnisk gruppe og om oprinde-lige folk. Komitéen kommenterede i øvrigt Institut for Menneskerettigheders Klagekomite for Etnisk Ligebehandling og begrænsningen i mandatet i for-hold til at anbefale fri proces, hvor det på grund af bevisets stilling ikke var muligt at fastslå, at der var sket diskrimination. Endeligt anbefalede Komi-téen, at Danmarks kulturelle mangfoldighed blev afspejlet i skolernes curri-culum og integrationspolitikken i øvrigt.
Komitéen henstillede til, at den 18. og 19. periodiske rapport blev indleveret den 8. januar 2009.
Kilde: Concluding observations of the Committee on the Elimination of Racial Discrimination Denmark:
http://www.humanrights.dk/upload/application/d19d0d1f/2006_cerd_observations.pdf
Der blev indleveret såkaldte supplerende eller alternative rapporter med supplerende oplysninger fra følgende organisationer:
- Institut for Menneskerettigheder
- Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination
- Advokatkontoret Thomas H. Nelson & Associates indleverede en rapport angående sagen om Muhammed-tegningerne.
- En supplerende rapport om asylansøgeres forhold indleveret ved Mona Ljungberg og Bente Rich.
Rapporterne er tilgængelige her: http://www.ohchr.org/english/bodies/cerd/cerds69.htm
Forbud mod diskrimination
Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI):
Tredje rapport om Danmark
I maj 2006 blev ECRI’s landerapport om danske forhold pr. 16. december 2005 offentliggjort, hvor implementering af rettigheder var i fokus, foruden hvorvidt tidligere henstillinger er blevet fulgt og gennemført. Dokumentati-onen kom fra en bred vifte af nationale, såvel som internationale kilder. Na-tionale myndigheder får mulighed for at stille ændringsforslag til rapport-udkastet, så eventuelle faktuelle fejl kan blive rettet.
Kommissionen fremhævede det positive i vedtagelsen af en Lov om Etnisk Ligebehandling og oprettelsen af Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling med beføjelser til at behandle klager inden for alle områder, herunder be-skæftigelse.
Kommission påpegede dog, at der ved ændringer i Lov om dansk indføds-ret, integrationsloven, og udlændingeloven var uforholdsmæssigt store hin-dringer i vejen for, at medlemmer af mindretalsgrupper kan opnå dansk statsborgerskab, blive forenet med deres ægtefælle, opnå familiesammen-føring og få adgang til det sociale sikringssystem på lige fod med resten af befolkningen. Kommissionen anførte, at debatklimaet i Danmark generelt er blevet forværret, og at visse politikere og dele af medierne fremmaner et ne-gativt billede, i særdeleshed af muslimer. Da den gældende lovgivning sjæl-dent anvendes mod disse ytringer, skabes der en opfattelse af, at det er straf-frit, hvorfor debatklimaet forværres yderligere. Kommissionen efterlyste en sammenhængende politik til at sikre mindretalsgrupper lige adgang til be-skæftigelse, bolig og uddannelse. Kommission fremhævede i øvrigt, at mange NGOer har fået beskåret eller fjernet deres offentlige bevillinger, hvil-ket har gjort forholdene endnu sværere for mindretalsgrupper. Kommissio-nen henstillede til, at Danmark ratificerer Protokol 12 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og ændrer Lov om dansk indfødsret, inte-grationsloven, og udlændingeloven således, at loven ikke i praksis fører til diskrimination af mindretalsgrupper. Kommissionen anbefaler, at Institut for Menneskerettigheders Klagekomite for Etnisk Ligebehandling får udvi-det sine beføjelser og til at bevillige tilstrækkelige midler til udvi-dette og andre organer, der beskæftiger sig med racisme og racediskrimination. Endeligt henstiller Kommissionen, at politikere og medier bør forholde sig mere an-svarligt i forhold til den måde, hvorpå mindretalsgrupper i almindelighed og muslimer i særdeleshed bliver fremstillet. ECRI anbefaler den danske re-gering at foretage en grundig revision af dansk lovgivning om ansporing til
Forbud mod diskrimination
racediskrimination, samt at gennemføre en langsigtet politik for integration af mindretalsgrupper på arbejdsmarkedet, i uddannelsessektoren og på bo-ligmarkedet.
De følgende anbefalinger er eksempler på de i alt 108 henstillinger der frem-går af rapporten:
ECRI henstillede, at Danmark ratificerer en række internationale og regio-nale konventioner, samt genovervejer sin stillingtagen for så vidt angår ind-arbejdelsen i national lovgivning af internationale menneskerettighedskon-ventioner, herunder især ICERD. ECRI henstillede til en mere aktiv gennemførelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. ECRI henstillede Danmark til at føre en mere offensiv politik i forbin-delse med retsforfølgning af personer, der fremsætter racistiske udtalelser, eftersom § 266 b i den danske straffelov som fortolket af Højesteret tilsyne-ladende ikke er tilstrækkeligt. ECRI henstillede den danske regering til at gøre det strafbart at oprette eller lede en gruppe, der fremmer racisme (ECRIs Generelle Henstilling nr. 7). ECRI henstillede til en mere offensiv gennem-førelse af Lov om Etnisk Ligebehandling. ECRI henstillede til, at dommere, advokater og anklagere modtager undervisning i alle de nationale og inter-nationale instrumenter, der omhandler racisme og racediskrimination. ECRI henstillede til, at der træffes foranstaltninger til at få flere medlemmer af mindretalsgrupper inden for alle områder i det retlige system. ECRI henstil-lede til, at Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling får udvidet beføjelser og midler, således at den reelt har mulighed for at fungere som et specialor-gan, som defineret i ECRIs Generelle Henstilling nr. 2. Ligeledes opfordres der til, at kendskabet til komiteens afgørelser og virke udbredes. ECRI hen-stillede til, at pensum på alle undervisningstrin omfatter tværfaglig under-visning i menneskerettigheder i almindelighed og racisme og racediskrimi-nation i særdeleshed. ECRI henstillede til, at give ligebehandling af alle modtagere af sociale ydelser, idet den nuværende starthjælp udgør indirekte diskrimination. ECRI henstillede til, at der indføres en pligt til at oprette in-tegrationsråd. ECRI henstillede til, at den danske regering genovervejer sin stilling i forhold til ægtefælle- og familiesammenføring, set særligt i forhold til forpligtelserne efter EMRK artikel 8. ECRI påpegede flere forskellige om-råder, hvor sagsbehandlingen og forholdene for så vidt angår asylansøgere kunne forbedres, herunder især at asylansøgeres børn gives adgang til sko-ler, og at de gives tilstrækkelig omsorg og pleje. ECRI henstillede til flere pro-aktive foranstaltninger til gennemførelse af antidiskriminationslovgivnin-gen. ECRI henstillede til forbedring af integrationen af børn fra etniske mindretalsgrupper baseret på frivillighed med inddragelse af forældrene, samt bekæmpelse af etnisk adskillelse i skolerne. Der henstilledes til
for-Forbud mod diskrimination
skellige tiltag i skolesystemet inklusiv adgang til modersmålsundervisning på ikke-diskriminerende grundlag, samt at integration af børn ikke reelt ud-gør tvungen assimilation. ECRI henstillede til forskellige tiltag på boligom-rådet. ECRI henstillede til, at den danske regering forbyder Holocaust-be-nægtelse og revisionisme, som anført i ECRI Generelle Henstilling nr. 9, samt at anti-semitiske udtalelser registreres og straffes. ECRI konstaterede med stor bekymring, at situationen vedrørende muslimer er blevet forværret si-den si-den sidste rapport. I forhold til sagen om Muhammed-tegningerne er det ECRIs opfattelse, at målet om at skabe en demokratisk debat om yt-ringsfriheden må kunne opfyldes uden at ty til provokerende handlinger, som uundgåeligt vil afføde en følelsesmæssig reaktion (se ECRIs Generelle Henstilling nr. 5, om bekæmpelse af intolerance og diskrimination over for muslimer). ECRI opfordrede til at udsende et tydeligt signal om, at opfor-dring til had mod muslimer ikke tolereres ved at stramme § 266 b i straffe-loven, og opfordrede derudover den danske regering til at forsætte sine mø-der med medlemmer af det muslimske samfund for at forbedre forholdene på forskellige områder. Det anbefales, at romaer får status som national min-oritet, samt at bekæmpe alle former for adskillelse af roma-børn. ECRI stillede til, at der oprettes et system til indsamling af etniske data med hen-blik på at afhjælpe racediskrimination. Endeligt henstillede ECRI den danske regering og journalister til at give en mere afbalanceret fremstilling af pro-blemer vedrørende mindretalsgrupper og deres rolle i det danske samfund.
Til ECRIs rapport er der vedlagt et bilag, idet de synspunkter den danske re-gering er fremkommet med, ifølge den danske rere-gering, kun i begrænset om-fang er indarbejdet i rapporten.
Rapporten er tilgængelig her: