Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillægsprotokol 7
Danmark har taget et forbehold, der betyder, at protokollens regel om at straffesager skal kunne appelleres (artikel 2), ikke gælder for Danmark i de sager, der er omfattet af retsplejelovens § 962, stk. 2, 2. pkt., og derfor ikke kan appelleres.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillægsprotokol 12
Protokollen forbyder enhver form for diskrimination og trådte i kraft 1.
april 2005. Danmark har endnu ikke undertegnet protokollen.
Europarådets sociale pagt og Europarådets reviderede sociale pagt
Danmark har undertegnet og ratificeret Europarådets sociale pagt (CETS No.: 35) fra 1961, samt tillægsprotokollen (arbejdstagers rettigheder) af 1988. Danmark har taget forbehold i forhold til Europarådets sociale pagt artikel 2, stk. 1 og artikel 2, stk. 4; artikel 4, stk. 4-5; artikel 7; artikel 8, stk.2-4 og artikel 19. Danmark har ikke accepteret den kollektive klageprocedure ved tillægsprotokollen af 1995. Endvidere har Danmark undertegnet Den reviderede sociale pagt fra 1996 (CETS No.: 163 European Social Charter, Revised) i maj 1996, men har endnu ikke ratificeret pagten. I forhold til Den reviderede sociale pagt har Danmark taget forbehold for artikel 2, stk.7, ar-tikel 24, arar-tikel 27, arar-tikel 28, arar-tikel 29 og Del V, arar-tikel E.
Europarådets konvention om menneskehandel (CETS No.: 197 Convention on Ac-tion against Trafficking in Human Beings)
Konventionen blev åbnet for undertegnelse den 16. maj 2005. Danmark un-dertegnede konventionen den 5. september 2006. Konventionen er endnu ikke trådt i kraft.
Europarådets rammekonvention om Beskyttelse af Nationale mindretal CETS No.:
157
Konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. februar 1998. Ved ratificerin-gen afgav Danmark en erklæring, der præciserede, at konventionen alene vil finde anvendelse i forhold til det tyske mindretal i Sønderjylland.
Europarådets Pagt for Regional- og Mindretals-sprog CETS No.: 148
Konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. januar 2001. Ved ratificerin-gen afgav Danmark en erklæring, der præciserede, at konventionen alene vil finde anvendelse i forhold til det tyske mindretalsprog i Sønderjylland.
Manglende undertegnelse, ratifikation, samt forbehold
Yderligere erklærede Danmark, at artikel 9 stk. 1 b iii, og 1 c iii, ikke ude-lukker, at dokumenter på et fremmed sprog præsenteret ved en dansk domstol som udgangspunkt skal ledsages af en oversættelse.
Europarådets Tillægsprotokol til Konventionen om IT-kriminalitet (CETS No.:
189 Cyber Crime) vedrørende kriminalisering af racistiske og xenofobiske handlin-ger begået via computersystemer
Danmark undertegnede tillægsprotokollen den 11. februar 2004 og ratifi-cerede den 21. juni 2005 med forbehold i forhold til artikel 3, 5, 6 og 14. For-beholdene angår primært tilbageholdenhed i forhold til forpligtelsen til kriminalisering af de i konventionen angivne områder.
FN-konventionerne
FN’s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder
Konventionen trådte i kraft i 1976. Dansk forbehold angående adskillelse af børn og voksne under afsoning (art. 10, stk. 82) samt offentlighed i rets-plejen (art. 14, stk. 1, 5 og 7) samt artikel 20, stk. 1 vedrørende forbudet mod krigspropaganda, og artikel 5, stk. 2 (a) i den valgfri protokol til konventio-nen.
FN’s Børnekonvention
Danmark ratificerede konventionen i 1991 og har taget forbehold i forhold til artikel 40, stk. 2 (b) (v) over for kravet om, at et barn har mulighed for at anke skyldsspørgsmålet i sager, der er blevet afgjort ved et nævningeting.
Tillægsprotokollen om Inddragelse af Børn i Væbnede Konflikter
Den 27. august 2002 ratificerede Danmark protokollen og afgav i forbin-delse med ratifikationen en erklæring i henhold til artikel 3, stk. 2, der præciserer, at dansk ret forbyder rekruttering af personer under 18 år i væbnede styrker.
FN’s internationale Konvention om Beskyttelse af Vandrende Arbejdstageres og deres Familiemedlemmers Rettigheder
Konventionen trådte i kraft den 1. juli 2003. Konventionen, som har til for-mål at forebygge og afskaffe udnyttelsen af migrantarbejdere under hele immigrationsprocessen, blev åbnet for undertegnelse og ratifikation på et møde i FN’s Generalforsamling i december 1990. Danmark har indtil vi-dere ikke undertegnet konventionen.
Manglende undertegnelse, ratifikation, samt forbehold
Ikke-ratificerede konventioner fra
Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) Vandrende Arbejdstagere
C 97 Migration for Employment Convention 1949 (Danmark har ikke rati-ficeret konventionen); C 143 – Migrant Workers (Supplementary Provi-sions) Convention 1975 (Danmark har ikke ratificeret konventionen).
Kollektive Forhandlinger og Beskyttelse mod Arbejdsløshed
C 154 Promotion of Collective Bargaining Convention 1981 (Danmark har ikke ratificeret konventionen); C 168 Employment Promotion and Protec-tion against Unemployment ConvenProtec-tion 1988 (Danmark har ikke ratificeret konventionen)
Forfatningstraktaten og EU-Charteret om Grundlæggende Rettigheder Den europæiske forfatning indeholder et “charter om grundlæggende ret-tigheder”.
Charteret omfatter ikke kun de civile og politiske rettigheder, men også an-dre områder, så som arbejdstagernes sociale rettigheder, miljøbeskyttelse eller retten til god forvaltning.
Teksten til forfatningen blev vedtaget enstemmigt på Det Europæiske Råds møde, og stats- og regeringscheferne undertegnede forfatningstraktaten den 29. oktober 2004 i Rom. Traktaten skal ratificeres i hvert enkelt land ef-ter forskellige fremgangsmåder (f.eks. folkeafstemning eller ratifikation i det nationale parlament), afhængigt af medlemsstaternes historiske og juri-diske traditioner. Forfatningstraktaten er ikke trådt i kraft endnu, idet ikke alle medlemslande, herunder Danmark, har ratificeret traktaten. I mellem-tiden er Nice-traktaten gældende. Efter den franske og nederlandske folke-afstemning og den deraf følgende afvisning af forfatningstraktaten var der på Det Europæiske Råds møde i juni 2005 enighed om at indlede en fore-løbig pause i bestræbelserne.
Oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder I europæisk kontekst diskuteres for øjeblikket etableringen af Den Euro-pæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der styrker mandatet for Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Frem-medhad (EUMC) ved at udvide arbejdsområdet fra racisme og fremmed-had til samtlige de i Charteret angivne rettigheder. Det antages, at det kommende Agentur vil få en helt ny struktur, og at der formodentlig skal
Manglende undertegnelse, ratifikation, samt forbehold
etableres et ekspertpanel, som kan støtte Agenturet i udførelsen af opga-verne.
Se nærmere herom i Institut for Menneskerettigheders høringssvar:
Reference: Udkast til rammenotat om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Euro-pæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af agenturet til at udføre opgaver på de områder, der er nævnt i Afsnit VI i Trak-taten om Den Europæiske Union, fremsendt ved Justitsministeriets høringsanmodning d. 9.
januar 2006. Instituttets høringssvar af 19. januar 2006, udarbejdet af Anne-Marie Træholt.
Reference: Forslag til forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grund-læggende Rettigheder, fremsendt ved Justitsministeriets høringsanmodning af 5. september 2005. Instituttets høringssvar af 18. oktober 2005 udarbejdet af Mandana Zarrehparvar.