Trivsel i skolen

Vi har forsøgt at indfange barnets trivsel i skolen ved helt banalt at stille spørgsmålet: “Kan du lide at gå i skole?” Hermed tilstræber vi at få et øjebliksbillede af, om barnet er glad for at gå i skole.

Hele 90 pct. af børnene og de unge svarer enten “ja, meget” (41 pct.) eller “ja, noget” (49 pct.). 7 pct. svarer, at de ikke så godt kan lide at gå i skole, mens 2 pct. siger “afgjort nej”. Eleverne i den foreliggende undersøgelse angiver dermed at være noget gla-dere for at gå i skolen end eleverne i WHO-undersøgelsen (Due

& Holstein, 1997). Her svarede 25 pct., at de meget godt kan³⁾ lide at gå i skole i øjeblikket, mens 53 pct. sagde, at de synes det er nogenlunde for øjeblikket. 16 pct. brød sig ikke om det, og 5 pct. kunne slet ikke lide det. Det er vanskeligt umiddelbart at⁴⁾ forklare forskellen på disse resultater. Et mindre bidrag til forkla-ring kan være, at ca. 15 pct. af børnene i den foreliggende under-søgelse er 10 år, mens den internationale underunder-søgelse først starter med de 11-årige. Da skoletrivslen, som vi skal se senere, falder sy-stematisk med alderen, bidrager den lidt lavere gennemsnitsalder blandt de deltagende børn og unge i den foreliggende undersøgel-se til en mere positiv opfattelundersøgel-se.

5) Hermed være ikke sagt, at alle piger er glade for at gå i skole. En ny un-dersøgelse foretaget i Fyns Amt (CBCL-screening ved Niels Bilenberg og Kirsten Hørder) peger på, at en fjerdedel af alle piger i 11-16-års al-deren føler sig ulykkelige, angste og oversete, men beholder disse følelser Således kan 9 ud af 10 børn i denne undersøgelse i en vis udstræk-ning lide at gå i skole. Det er i virkeligheden de to grupper af ikke-tilfredse (der i alt udgør 10 pct. af alle 10-15-årige), der er værd at ofre opmærksomhed. For den manglende tilfredshed med at gå i skole er en indikator på, at barnet i en eller andet udstræk-ning mistrives. En mistrivsel, som barnet risikerer at bære med sig op i ungdomsårene eller endnu videre.

Spørgsmålet, om hvorvidt den enkelte er glad for at gå i skole, er blevet sammenholdt med en række forskellige baggrundsfaktorer, fx barnets køn, alder, forældrenes samlivsstatus, uddannelsesbag-grund og stilling på arbejdsmarkedet, forældrenes ugentlige ar-bejdstid m.v. i en multivariat analyse (hvilket der redegøres nær-mere for i data- og metodebilaget). Analysen viser, at det primært er 3 variabler, der bidrager til at forklare variationer i skoletrivsel:

Barnets køn

●

Farens erhvervsuddannelse

●

Oplevelsen af at klare sig godt i skolen eller ej.

●

Der er signifikant forskel på pigers og drenges trivsel i skolen. 47 pct. af pigerne er endog meget glade for at gå i skole, mens det gælder 36 pct. af drengene (tabel 7.1). I alt 8 pct. af pigerne og 11 pct. af drengene ligger i gruppen af elever, der ikke er glade for at gå i skole. Det tyder således på, at piger trives lidt bedre end dren-ge i skolen jf. også Due & Holstein (1997). Dette er en ganske plausibel hypotese, da det tilbagevendende debatteres, om folke-skolen i for stor udstrækning lægger vægt på dyder og succeskri-terier (fx at sidde pænt og stille, skrive ordentligt, være pligtopfyl-dende og passe sine lektier etc.), som især passer med mange pi-gers socialisering (jf. også Schultz Jørgensen & Ertmann, 1997).⁵⁾ I den forbindelse debatteres også betydningen, af at de kvindelige lærere er i overtal, for drengenes trivsel i skolen.

Tabel 7.1.

Kan du lide at gå i skole?, særskilt for køn, fars uddannelse og at klare sig i skolen.

Procent.

Ja, meget Ja, noget Ikke så Afgjort I alt

godt ikke

I alt 41 49 7 2 99

Drenge 36 52 8 3 99

Piger 47 46 6 2 101

Far ingen uddannelse 38 46 13 3 100

Far faglig uddannelse 42 49 7 2 100

Far videregående uddannelse 44 49 4 2 99

Klarer sig ikke så godt eller

nogenlunde 20 60 16 5 101

Klarer meget godt/godt 47 47 5 2 101

Kilde: Socialforskningsinstituttets undersøgelse af Ansvar og værdier i børnefamilien. Oktober 1998.

Anm.: Procentgrundlag for køn = 1.092 10-15-årige, for fars uddannelse = 916, for at klare sig = 1.087.

Også farens uddannelsesbaggrund korrelerer med, om barnet kan lide at gå i skole. Groft skitseret består forskellen i, at børn af fæd-re uden uddannelse oftefæd-re end andfæd-re ikke er glade for at gå i skole.

Og omvendt kan man se, at børn af fædre med en eller anden form for uddannelse relativt ofte er glade for at gå i skole.

Den sidste faktor af betydning for skoletrivslen er, hvordan den 10-15-årige oplever at klare sig i skolen, hvilket behandles mere udførligt i det næste afsnit.

Kort fortalt kan 6 pct. af dem, der klarer sig godt, ikke lide sko-len, mens 20 pct. af dem, der ikke klarer sig så godt, ikke kan lide at gå i skole.

Forældrenes stilling på arbejdsmarkedet og deres ugentlige ar-bejdstid spiller således ikke nogen rolle for skoletrivslen som ellers forventet. Der ses heller ikke nogen sammenhæng med, hvorvidt barnet bor sammen med to voksne eller med en enlig forsørger.

Også Andersen (1995) afkræftede denne hypotese i Socialforsk-ningsinstituttets undersøgelse af de 7-15-årige. Dermed kan man måske afkræfte en myte om, at børn af enlige forsørgere pr. defi-nition har sværere ved at trives i skolen. Undersøgelsen kan heller ikke bekræfte resultatet fra WHO-undersøgelsen om, at børn i byerne er mere glade for at gå i skole end børn fra landet (Schultz Jørgensen & Ertmann, 1997). Endelig slår de 10-15-åriges rela-tioner til forældre og kammerater heller ikke igennem som betyd-ningsfulde faktorer i denne undersøgelse, sådan som de gør det hos Schultz Jørgensen & Ertmann, op.cit.